Indhold. 3.3 Redegørelse for reservation Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatatopgørelse... 20

Transkript

1

2 Indhold 1.0 Indledning Årsrapportens formål og interessenter Regelsæt Beretning Præsentation af Elsparefonden Årets faglige resultater Årets økonomiske resultat Finansielle nøgletal Forventninger til kommende år Målrapportering Målrapporteringens 1. del skematisk oversigt Målrapporteringens 2. del uddybende analyser og vurderinger Redegørelse for reservation Regnskab Anvendt regnskabspraksis Resultatatopgørelse Balancen Egenkapitalforklaring Opfølgning på likviditetsordninger hen over året Opfølgning på lønsumsloft Bevillingsregnskabet Påtegning af det samlede regnskab Bilag til årsrapporten Noter til resultatopgørelse og balance Årets resultatopfyldelse Indtægtsdækket virksomhed Gebyrfinansieret virksomhed Tilskudsfinansierede aktiviteter Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Forelagte investeringer Bilag vedrørende metode til omkostningsfordeling Bilag vedrørende nøgletal Eventualforpligtelser... 32

3 10. Indledning

4 10. Indledning 11. Årsrapportens formål og interessenter Formålet med denne årsrapport er at give et retvisende billede af Elsparefondens økonomiske og faglige resultater. Det betyder, at Elsparefonden i årsrapporten redegør for målopfyldelse, det medgåede ressourceforbrug, finansiering samt aktiver og forpligtelser. 12. Regelsæt Det formelle grundlag for udarbejdelse af årsrapport er Finansministeriets gældende bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen). Hertil kommer de særlige bestemmelser i Lov om Elsparefonden om, at der hvert år skal udarbejdes en handlingsplan, der fastlægger de overordnede rammer og prioriteringer for fondens virke. Nærværende årsrapport indeholder en status for implementeringen af fondens strategi, herunder de mål, der er formuleret i handlingsplanen for

5 20. Beretning 5

6 20. Beretning 2. 1 Præsentation Elsparefonden er en uafhængig institution med egen bestyrelse under Klima- og Energiministeriet. Elsparefonden blev etableret i 1997 og har som opgave at fremme elbesparelser i husholdnings-sektoren og den offentlige sektor. Bevillingsmæssige forhold Elsparefonden finansieres af provenuet af det særlige elsparebidrag på 0,6 øre/kwh, der opkræves hos husholdningerne og det offentlige. Bevillingen fastsættes af Skatteministeriet, ud fra det anslåede provenue fra elsparebidraget. Elsparefondens mission og vision Elsparefonden skal ifølge Lov om Elsparefonden fremme besparelser i elforbruget i boliger og i offentlige institutioner i overensstemmelse med miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn. Ved etableringen af Elsparefonden i 1997 var Elsparefondens hovedopgave at fremme skift fra elvarme til fjernvarme eller naturgas. Af lovbemærkningerne fremgår, at det dengang blev forventet at hele 90 pct. af fondens midler ville blive allokeret til denne opgave. I den mellemlig- gende periode har fonden, i overensstemmelse med lovens formål, udviklet og prioriteret nye virkemidler, der giver væsentligt bedre samfundsøkonomi og en større elbesparelse pr. tilskudskrone (jf. Evaluering af Elsparefonden ). I 2006 traf bestyrelsen den endelige konsekvens heraf og afviklede den sidste tilskudsordning, hvorved fonden gik fra at være tilskudsorganisation til i stedet at koncentrere sig om at anvende markedsbaserede virkemidler, og søge at påvirke såvel udbuds- som efterspørgselssiden. Dette skift har samtidig bevirket, at fonden er gået fra at være en tilskudsadministrativ enhed til en være en markeds- og kampagneorganisation i tæt kontakt med markeds aktører. Fondens aktiviteter skal sikre: Forbrugernes og det offentlige en viden om elforbrug og besparelsesmuligheder Bedre elvaner, dvs. energieffektiv adfærd i omgangen med elapparater og anlæg Indkøb og anbefaling af produkter, hvor udbudssiden skal medvirke til at gøre det enkelt, sikkert og billigt for forbrugerne at handle energirigtigt Som udløber af denne strategi har Elsparefonden formuleret et kommunikationsmål: Elsparefondens kommunikationsmål Elsparefonden vil i 2009 være kendt hos forbrugerne 1 som eksperten i og garanten for energirigtig forbrugeradfærd. Samtidig skal Elsparefonden være en naturlig og respekteret samarbejdspartner for detailhandlen samt for producenter og leverandører af elforbrugende apparater og systemer. Dette kommunikationsmål er en vigtig forudsætning for, at fonden kan påvirke markedsudbud og forbrugeradfærd, der skal sikre, at de satte mål for elbesparelser på kortere og længere sigt kan nås. 6 1 Forbruger er her anvendt som en fællesbetegnelse for såvel alle de private forbrugere i husholdningerne som den offentlige sektor.

7 20. Beretning 2. 2 Årets faglige resultater De overordnede mål for Elsparefondens virke er formuleret i handlingsplanen, og det er denne plan som er grundlaget for fondens virke og bestyrelsens prioritering. Herfra er der valgt tre delmål, som er indarbejdet i Elsparefondens resultatkontrakt for Resultatkontrakten er indgået med Klima- og Energiministeriets departement. Det er første gang Elsparefonden indgår en resultatkontrakt, og ministeriet har her ønsket, at fondens sekretariat skulle vælge tre delmål fra handlingsplanen. To af resultatmålene vedrører Husholdningerne og et Det offentlige. Tabel 1 : Omkostninger og resultatkrav på hovedområder Produkt/opgave Omkostninger Opfyldte resultatkrav Delvist opfyldte resultatkrav Ikke opfyldte resultatkrav Mio. kr. Antal Antal Antal Husholdningerne 62, Det offentlige 29, Særlige indsatsområder 17,5 Ingen 0 0 Generelle aktiviteter 3,7 Ingen 0 0 Hjælpefunktioner (administration) 7,6 Ingen 0 0 I alt 121, Tabellen til højre er opgjort efter de 5 hovedområder Elsparefonden opererer i, for at kunne dække hele virksomhedens samlede økonomi. Som allerede nævnt, er de tre delmål ikke dækkende for den samlede målsætning, hvilket bl.a. kommer til udtryk i, at der i handlingsplanen er afsat midler til særlige indsatsområder, selv om der ikke i resultatkontrakten er opstillet et delmål herfor. Det er der til gengæld i den af bestyrelsen vedtagne handlingsplan. 7

8 Figur 1: Indtægter og omkostninger Mio. kr. 100,00 80,00 60,00 40,00 20,00 Figur 3: Egenkapitalens sammensætning Mio. kr Beretning 0, Budget Budget 2008 Bevilling Øvrige omkostninger Løn Afskrivninger Indtægter Overført overskud Samlet egenkapital Start kapital Øvrige Figur 2: Balancens sammensætning Figur 4: Låneramme og SKB-gæld Mio. kr. Mio. kr. 100,00 0,5 80,00 0,4 60,00 0,3 40,00 0,2 20,00 0, Årets økonomiske resultat 0,00 Passiver Aktiver Passiver Aktiver Passiver Aktiver R-1 R B Omsætningsaktiver Kortfristet gæld Egenkapital Finansielle anlægsaktiver Langfristet gæld Hensatte forpligtigelser Materielle anlægsaktiver Immaterielle anlægsaktiver Budget 2008 Kassekredit Låneramme Langfristet gæld Bygge- og IT-kredit Elsparefonden er af det tidligere Transport- og Energiministerium blevet tildelt en låneramme på 0,6 mill. kr. Det har ikke været et ønske fra fondens side og fonden ser ingen mulighed for at bruge lånerammen. Derfor ønskes rammen ophævet fra Se punkt

9 20. Beretning 2. 4 Finansielle nøgletal Nøgletal Negativ udsvingsrate 0 0,4 Akk. Overskudsgrad 0 0,8 Udnyttelsesgrad af låneramme 0 0 Overskudsgrad 0-25,8 Bevillingsandel % Ekstraordinære poster 0 0 Tab på debitorer 0 0 Kapitalandel 0 0 Nedskrivningsratio 0-11,4 Opretholdelsesgrad 0-8,3 Gns. årsværkspris tkr. 0 5,2 Soliditetsgrad 0 2,7 % Reservationsflow 0 0 Reservationsandel 0 0 Akk. Reservationsandel 0 0 9

10 20. Beretning 2 5 Forventninger til det kommende år. I takt med en stigende miljøbevidsthed og høje Forbrugerne og det offentlige ønsker generelt at handle energirigtigt og økonomisk rationelt. Udfordringen er, at det skal være enkelt, sikkert og billigt for forbrugerne at handle energirigtigt. Her har producenter og forhandlere en central rolle. De skal medvirke til, at forbrugernes gode intentioner bliver omsat til gode og reelle handlinger. Motivationen for virksomhederne er stigende markedsandele og ønsket om at fremstå som grønne. Elsparefondens handlingsplan for 2008 baseres på en dobbeltstrategi, hvor der lægges stor vægt på at få udbudssiden til at markedsføre energirigtige produkter og koncepter, parallelt med, at forbrugernes viden om eget elforbrug og handlemuligheder skal øges. Uden indsigt, synlighed og klare mål er det svært at agere rationelt. energipriser, forbedres fondens muligheder for at påvirke markedet og forbrugerne til stadighed. Parallelt hermed bliver fonden og dets virkemiddel mere kendt og respekteret, hvilket i sig selv underbygger fondens nye rolle som aftalepart og kommunikator. Elsparefonden har som ikke-kommerciel aktør, med betydelige økonomiske ressourcer, nogle særlige muligheder for at trænge igennem i mediebilledet, med faktuel og uafhængig information. Generelt tegner derfor fremtiden lys for de kommende års aktiviteter. Lov om Elsparefonden giver fondens bestyrelse mulighed for at prioritere inden for den overordnede formålsparagraf om at fremme miljø- og samfundsmæssige mål, samtidig med at fonden kan agere hurtigt på de skiftende udfordringer. Fonden vil dog særlig pege på to forhold, der har indflydelse på fondens muligheder for at realisere visionen om, at det samlede elforbrug rent faktisk skal falde. De nye uoverskuelige markeder IT, underholdning og forbrugerelektronik I disse år ligger hele væksten i elforbruget på IT, underholdning og forbrugerelektronik. Det er et marked, hvor forskellen på de bedste og mest ringe produkter er særlig stor, og hvor forbrugerne har meget svært ved at overskue markedet. Hvis væksten i husholdningernes og det offentliges elforbrug skal standses, skal fonden opbygge og formidle viden på et meget komplekst og turbulent produktområde. Her er den store udfordring, at fonden skal etablere sig som en central informationskilde, der rummer såvel markedsindsigt og påvirkningsmuligheder. Det forudsætter, at fonden i de kommende år skal udbygge sine kompetencer og sit netværk indenfor dette turbulente område. Målet er, at Elsparefonden her skal opnå en rolle som fonden der har etableret på de mere traditionelle apparatområder hårde hvidevarer, A-pærer, pumper, el til opvarmning m.v. 10

11 20. Beretning I handlingsplanen for 2008 er IT, underholdning og forbrugerelektronik udpeget som et af fondens vigtigste nye indsatsområder. En offensiv satsning, hvor fonden skal være en af forbrugernes foretrukne informationskilder, samtidig med at markedet skal udbygge samarbejdet med fonden. Fondens brug af sin bevilling - fordelingen mellem lønudgifter og konsulentmidler Elsparefonden blev oprindeligt lanceret som en tilskudsadministrativ enhed, hvor 90 % af midlerne forventedes at skulle gå til én tilskudsordning skift fra elvarme til fjernvarme og naturgas. Disse ordninger er nu afviklet efter, at en betydelig andel af de større elvarmekunder er omstillet til mere miljøvenlig opvarmning. Ved lovens ikrafttræden blev fonden bemandet med i alt 6 personer, med hovedopgaven at administrere én tilskudsordning. I 2005 besluttede Finansministeriet at konvertere to mill. kr. fra konsulent- til lønkontoen. Begrundelsen var, at fonden kunne spare penge ved at eksterne projektlederstillinger blev konverteret til interne årsværk. I dag har fonden 9 ansatte, hvor 5 mill. kr. af fondens samlede bevillig på 96,3 mill. kr., er afsat til lønudgifter. Det skal bemærkes, at den forhøjede lønbevilling delvist er konverteret tilbage til driftskontoen, som følge af de generelle effektiviseringskrav i staten i kombination med, at fonden har en fast samlet bevilling. har et udtalt behov for at forankre centrale funktioner internt i sekretariatet. Dette rummer to umiddelbare fordele. Fondens konsulentudgifter til de pågældende opgaver kan stort set halveres samtidig med at viden kan fastholdes i fonden. I lyset af de nye faglige udfordringer for Elsparefonden, hvad angår nye markeder og markedsaktører, er det helt afgørende, at der internt i fonden bibeholdes og udbygges kompetencer indenfor disse områder. En ændret fordeling af fondens samlede bevilling, således at der omflyttes midler fra drifts- til lønkontoen, vil samtidig forøge fondens aktivitetsniveau, med større elbesparelser til følge. Med den ændrede opgaveportefølje, stilles der helt nye krav til fondens sekretariat. Fra at være en lille administrativ tilskudsvirksomhed, er fonden i dag en vidensinstitution, der samtidig skal besidde betydelige kompetencer omkring kommunikation og markedsudvikling. Elsparefonden står i dag i en lidt tilsvarende situation. Fondens stigende faglige spredning og de nye store vækstområder, udvikling af nye aftalekoncepter og de store informationsog formidlingsopgaver bevirker, at fonden 11

12 30. Målrapportering 12

13 30. Målrapportering 3. 0 Målrapportering Elsparefondens resultatkontrakt for er indgået med Klima- og Energiministeriets departement. Da det er første gang Elsparefonden indgår en sådan kontrakt har der kun været krav til, at kontrakten skulle indeholde 3 resultatmål og ikke en samlet for hele Elsparefondens virksomhed, som det kommer til udtryk i fondens handlingsplan. Kontrakten indeholder følgende 3 resultatmål. Samlet set vurderes det faglige resultat som meget tilfredsstillende. Tabel 2 : Resultat- og koncernfællesmål 2007 Hovedområde Antal resultatmål Opfyldt Delvist opfyldt Knæk elkurven 1 1 Anbefalingsmærket 1 1 Hjemmesidekommunikation 1 1 I alt Resultatmål 3 3 Ikke opfyldt 13

14 30. Målrapportering Knæk elkurven Det har været en hovedmålsætning at tegne et antal kurveknækkeraftaler med offentlige virksomheder, som tilsammen tegner sig for et forbrug på 500 GWh/år. Denne målsætning må betragtes som opfyldt, da der ved udgangen af 2007 var indgået 26 aftaler med et elforbrug på tilsammen 486 GWh/år. Den samlede reduktionsforpligtelse i aftalerne er ca. 2 % årligt eller 10,8 GWh/år Anbefalelsesmærket Elsparemærket blev introduceret i efteråret 2006 på A-pærer og er siden hen udbredt til cirkulationspumper, køle-/fryseprodukter, vaskemaskiner, elspareskinner og andet elspareudstyr, computere, computerskærme, trådløse enheder og strømforsyninger. I 2008 arbejdes der på også at introducere Elsparemærket på fjernsyn, opvaskemaskiner, tørretumblere m.m. Kendskabsgraden til Elsparemærket lå i 2007 på næsten 50 %. Målet for 2007 var en kendskabsgrad på 25 %. Hjemmesidekommunikation: Elsparefonden har først fra marts måned 2007 haft et nøjagtigt værktøj til måling af trafik på elsparefonden.dk. Besøgstallet for perioden marts til og med december måned 2007 har samlet udgjort , hvilket svarer til et gennemsnitligt besøgstal pr. måned på Målet for 2007 på minimum besøg pr. måned er derfor helt opfyldt. Elsparemærket bliver typisk brugt til de 20 % mest energieffektive produkter inden for hver produktkategori. Elsparemærket er frivilligt og gratis at bruge, og samarbejdet udvikles ofte med de enkelte brancher. 14

15 30. Målrapportering 3. 1 Målrapporteringens 1. del skematisk oversigt Tabellen er opgjort efter de 5 hovedområder Elsparefonden opererer for at kunne dække hele virksomhedens drift. Tabel 3 : Sammenfatning af økonomi for Elsparefondens produkter/ydelser på hovedområder Produkt/opgave Indtægtsført Øvrige Omkostninger Andel af årets Andel opfyldte bevilling indtægter overskud resultatkrav Husholdningerne ,9 0,1 2 Det offentlige ,4 0,6 1 Særlige indsatsområder ,5 0,5 Ingen resultatkrav Generelle aktiviteter 3,6 0 3,7-0,1 Ingen resultatkrav Hjælpefunktioner (administration) 7,4 0 7,6-0,2 Ingen resultatkrav I alt ,1 0,9 I alt Indtægtsført Øvrige Omkostninger Årets Andel opfyldte bevilling indtægter i alt overskud i alt resultatkrav 15

16 30. Målrapportering 3 2 Målrapporteringens 2. del uddybende analyser og vurderinger. Nedenfor omtales større aktiviteter indenfor Den forventede besparelse er 100 GWh, husholdningerne, det offentlige og de særlige indsatsområder. Elsparefondens vision er at husholdningerne og det offentliges elforbrug skal knække kurven i 2009, således at den hidtidige udvikling med et stigende elforbrug vendes til et regulært fald. Det vil være et historisk trendbrug, som vil være resultatet af en række aktøres virke, herunder Elsparefonden, energiselskaberne, lovgivning, afgifter m.v. men også at forbrugerne og det offentlige lægger stigende vægt på miljøspørgsmål. I handlingsplanen er det opstillet et mål om at Elsparefondens indsats i sig selv vil medføre en elbesparelse på 150 GWh. Fonden har hidtil selv søgt at opgøre effekten af fondens egen indsats, uafhængig af samspil med andre aktører. I lyset af, at fonden i 2008 skal underkastes en ekstern evaluering, hvor en neutral part skal søge at fordele effekten på de enkelte aktører, har fonden fundet det rigtigst, at undlade at komme med denne vurdering af effekt i årsrapporten. Husholdningerne Som det fremgår af Handlingsplan 2007, er der et betydeligt her og nu besparelsespotentiale på i alt ca. 1,84 TWh/år i husholdningerne og et langsigtet potentiale på 3,825 TWh/år. Disse besparelsespotentialer opnås både ved energirigtig indkøb af produkter samt ved energirigtig brug af disse produkter. Elsparefondens strategi over for husholdningerne er inddelt i 5 hovedindsatsområder: Frivillige aftaler og nye produktlister Tværgående husholdningskampagner og løbende PR-indsats Vidensopdatering, faglig dokumentation, analyser og Elsparemærket Diverse initiativer for forskellige apparater og løbende drift som hovedsagligt opnås ved aktiviteter under hovedindsatsområdet frivillige aftaler og nye produktlister. Det offentlige Som det fremgår af forslag til Handlingsplan 2007, er der et betydeligt her og nu besparelsespotentiale på i alt ca. 1,2 TWh/år i den offentlige sektor og et langsigtet potentiale på 1,6 TWh/år. Den nævnte her og nu besparelse på 1,2 TWh/år svarer til, at det offentlige kan spare ca. 1,7 mia. kr. om året ved projekter med god økonomi. Af de nævnte 1,7 mia. kr. kan energieffektive indkøb give besparelser på op mod 700 mill. kr. om året (ca. 500 GWh/år) og bedre drift samt renovering/-fornyelse af de tekniske anlæg resten (ca. 700 GWh/år). Elsparefondens strategi over for den offentlige sektor og storforbruger hviler derfor på 2 ben: Indførelse af energirigtige indkøb Besparelser gennem bedre drift og udskiftning/ renovering af de tekniske anlæg 16

17 30. Målrapportering De to hovedindsatsområder understøttes af en række tværgående aktiviteter samt af Kunderådgivningen. Vellykkede kampagner omkring indkøb og indgåelse af knæk kurven-aftaler forventes sammen med øvrige tiltag at give en elbesparelse på mellem GWh. De særlige indsatsområder Handlingsplanen for 2007 har afsat i alt 25 mill. kr. til aktiviteter i relation til fem særlige indsatsområder, nærmere beskrevet i handlingsplanen. Det er tale om udviklings- og demonstrationsprojekter samt nye tiltag der ikke indgår i fondens generelle aktiviteter. Kvantespringsteknologier, herunder lysdioder, energieffektive strømforsyninger Forandringsmarkeder Nybyggeri Energieffektivt udstyr og behovsstyring, herunder trådløst koncept til styring og måling Det drejer sig om udviklingsprægede opgaver med en vis ricisi, hvad angår markedsmæssig succes. Omvendt rummer de fem områder nogle meget store elbesparelsespotentialer. Elspareeffekten af de særlige indsatsområder i 2007 er selv sagt beskeden. Men der er opnået store fremskridt vedrørende bl.a. lysdioder, energispareudstyr samt i relation til forandringsmarkederne. Dette betyder, at nogle af projekterne i handlingsplan 2008 indgår som regulære kampagner og aftaler Produkt/ opgave Redegørelse for reservation Reserveret år Reservation primo Forbrug i året Reservation ultimo Forventet afslutning Hensættelse 0,1 0,1 0 0, Nye forretningsområder 17

18 Regnskab

19 40. Regnskab 4. 0 Regnskab Regnskabet for Elsparefonden er udarbejdet efter omkostningsprincipper i overensstemmelse med aktstykke 163 af 24. juni Anvendt regnskabspraksis Elsparefondens regnskab er omkostningsbaseret og aflagt i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen, Økonomisk Administrativ Vejledning, Økonomistyrelsens vejledning om udarbejdelse af årsrapport af 14. december 2005 samt de øvrige regler på området. Der er anvendt uddata fra Navision Stat samt SKS til udarbejdelse af det finansielle regnskab. 19

20 4. 2 Resultatopgørelse 40. Regnskab Tabel 5: Resultatopgørelse tabel 5 fortsat Tabel 5: Resultatopgørelse Note Ordinære driftsindtægter Budget 2008 Indtægtsført bevilling Bevilling 0-96,3-97 Reserveret af indeværende års bevillinger Anvendt af tidligere års reserverede bevillinger Indtægtsført bevilling i alt 0-96,3-97 Salg af vare og tjenesteydelser Tilskud til egen drift Øvrige driftsindtægter Gebyrer Ordinære driftsindtægter i alt Ordinære driftsomkostninger Ændringer i lagre Forbrugsomkostninger Husleje 0,4 0,7 0,8 Andre forbrugsomkostninger Forbrugsomkostninger i alt 0,4 0,7 0,8 1 Personaleomkostninger Lønninger 4,0 4,5 4,8 Pension 0,6 0,7 0,9 Lønrefusion Andre personaleomkostninger Note Ordinære driftsindtægter Budget 2008 Personaleomkostninger i alt 4,6 5,2 5,7 Andre ordinære driftsomkostninger 42,7 113,9 110 Af- og nedskrivninger 0,1 0 0 Ordinære driftsomkosninger i alt 42,8 113,9 110 Resultat af ordinær drift 48,5 23,5 19,5 Andre driftsposter Andre driftsindtægter Andre driftsomkostninger 21,8 1,3 1,5 Resultat før finansielle poster 21,8 1,3 1,5 Finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle omkostninger Resultat før ekstraordinære poster Ekstraordinære poster Ekstraordinære indtægter Ekstraordinære omkostninger Årets resultat 70,3 24,

21 4.0 Regnskab Tabel 6: Resultatdisponering 21 Disponeret til bortfald Budget 2007 Disponeret til reserveret egenkapital (båndlagt) Disponeret til udbytte til statskassen Disponeret til overført overskud 0 0 0

22 4. 3 Balancen 40. Regnskab Tabel 7: Balancen Note Aktiver (mio. kr. ) Note Passiver (mio. kr.) Anlægsaktiver Egenkapital 2 Immaterielle anlægsaktiver Startkapital 0 1,9 Færdiggjorte udviklingsprojekter 0,5 0,5 Opskrivninger 0 0 Erhvervede koncessioner, Patenter m.v. 0 0 Reserveret egenkapital 0 0 Udviklingsprojekter under opførelse 0 0 Overført overskud 7,5 0,8 Immaterielle anlægsaktiver i alt 0,5 0,5 Egenkapital i alt 7,5 2,7 3 Materielle anlægsaktiver 0 0 Grunde, arealer og bygninger 0 0 Infrastruktur 0 0 Hensatte forpligtelser 0,1 0,2 Transportmateriel 0 0 Produktionsanlæg og maskiner 0 0 Langfristede gældsposter Inventar og IT-udstyr 0 0 FF4 Langfristet gæld 0 0,5 Igangværende arbejder for egen regning 0 0 FF6 Bygge- og IT-kredit 0 Materielle anlægsaktiver i alt 0 0 Donationer 0 Finansielle anlægsaktiver Prioritets gæld 0 Statsforskrivning 0 1,9 Anden langfristet gæld 0 Finansielle anlægsaktiver i alt 1,9 Langfristet gæld i alt 0 0,5 Anlægsaktiver i alt 0,5 2,4 Omsætningsaktiver Varebeholdninger 0 Kortfristede gældsposter Tilgodehavender 15,3 147,9 Leverandører af varer og tjenesteydelser 22,6 23,8 Værdipapirer 0 0 Anden kortfristet gæld 0 70,9 Likvide beholdninger 0 0 Skyldige feriepenge 0,6 0,7 FF5 uforrentet konto 0-38,5 Igangværende arbejder for fremmed regning 0 0 FF7 Finansieringskonto 0-12,9 Reserveret bevilling 0 0 Andre likvider 0 0 Periodeafgrænsningsposter 0 0 Likvide beholdninger i alt 0-51,4 Kortfristet gæld i alt 23,2 95,4 Omsætningsaktiver i alt 15,3 96,4 Gæld i alt 23,2 95,4 Aktiver i alt 15,8 98,8 Passiver i alt 15,8 98,8

23 40. Regnskab 4. 4 Egenkapitalforklaring 4. 5 Opfølgning på likviditetsordninger hen over året Tabel 8: Egenkapitalforklaring Egenkapital primo ,5 Startkapital primo 1,9 + ændring i startkapital 0 Startkapital ultimo 1,9 Opskrivninger primo 0 + ændring i opskrivninger 0 Opskrivninger 0 Reserveret egenkapital primo 0 + Ændring i reserveret egenkapital 0 Reserveret egenkapital ultimo 0 Overført overskud primo 0,1 + Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse 0 + Regulering af det overførte overskud -25,7 + Overført fra årets resultat 24,8 - Bortfald af årets resultat 0 Overført overskud ultimo 0,8 Egenkapital ultimo ,7 Elsparefonden har ikke på noget tidspunkt hen over året overskredet disponeringsreglerne vedr.: SKB finansieringskonto (FF7) SKB uforrentet konto (FF5) SKB langfristet gæld (FF4) SKB bygge- og IT-kredit (FF6) 23

24 40. Regnskab 4. 6 Opfølgning af lønsumsloft 4. 7 Bevillingsregnskab ( ) Tabel 9: Inddækning af merforbrug Tabel 10: Bevillingsregnskab År Akkumuleret opsparing Ultimo Mio. kr. Regnskab 2006 Budget Regnskab Difference Budget 2008 Lønsumsloft 5,0 5,0 Lønforbrug 4,4 5,2 Difference -0,6 0,2 Nettoudgiftsbevilling 96,2 96,2 96, Nettoforbrug af reservation 70 96, ,8 97 Indtægter Udgifter 70 96, ,8 97 Årets resultat 26,2 0-24,8 24,8 0 24

25 50. Påtegning af det samlede regnskab 25

26 50. Påtegning af det samlede regnskab 5. 0 Påtegning af det samlede regnskab Årsrapporten er aflagt i henhold til bekendtgørelse nr om statens regnskabsvæsen af 19. december Årsrapporten omfatter de hovedkonti på finansloven, som Elsparefonden, CVRnummer er ansvarlig for: Elsparefonden, herunder de regnskabsmæssige forklaringer, som skal tilgå Rigsrevisionen i forbindelse med kontrollen for Det tilkendegives hermed: 1. at årsrapporten er rigtig, dvs., at årsrapporten ikke indeholder væsentlige fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen i årsrapporten er fyldestgørende, 2. at de dispositioner, som er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og 3. at der er etableret forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler og ved driften af de institutioner, der er omfattet af årsrapporten. København den 1. april 2008 For Klima- og Energiministeriets Departement For Elsparefonden Thomas Egebo Departementschef Göran Wilke Sekretariatschef 26

27 Bilag til årsrapporten

28 60. Bilag til årsrapporten 6. 1 Noter til resultatopgørelse og balance Note 1: Personaleomkostninger Budget 2008 Antal årsværk Tilgang af medarbejdere Afgang af medarbejdere

29 60. Bilag til årsrapporten Note 2: Immaterielle anlægsaktiver Færdiggjorte udviklingsprojekter Erhvervede koncessioner, patenter, Licenser mv. I alt Kostpris 0,5 0,5 Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse 0 0 Tilgang 0 0 Afgang 0 0 Kostpris pr ,5 0,5 Akkumulerede afskrivninger 0,1 0,1 Akkumulerede nedskrivninger 0 0 Akkumulerede af- og nedskrivninger 0,1 0,1 Regnskabsmæssig værdi pr ,5 0,5 Årets afskrivninger 0,1 0,1 Årets nedskrivninger 0 0 Årets af- og nedskrivninger 0,1 0,1 Afskrivningsperiode/år 8 29

30 60. Bilag til årsrapporten Udviklingsprojekter under udførelse Primo saldo pr. 1. januar Tilgang 0 Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0 Kostpris pr Note 3: Materielle anlægsaktiver Igangværende arbejder for egen regning Primo saldo pr. 1. januar Tilgang 0 Nedskrivninger 0 Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter 0 Kostpris pr

31 60. Bilag til årsrapporten 6. 2 Årets resultatsopfyldelse Produkt/opgave Resultatkrav Opnåede resultater Grad af målopfyldelse Knæk elkurven 500 GWH/år eller derover 486 GWh/år Opfyldt Anbefalingsmærket 25 % kendskabsgrad 50 % kendskabsgrad Helt opfyldt Hjemmesidekommunikation besøg/md besøg/md. Helt opfyldt Elsparefondens resultatkontrakt for er indgået med Klima- og Energiministeriets departement. Da det er første gang Elsparefonden indgår en sådan kontrakt har der kun været krav til at kontrakten skulle indeholde 3 resultatmål og ikke en samlet for hele Elsparefondens virksomhed. 31

32 60. Bilag til årsrapporten 6.3 Indtægtsdækket virksomhed Elsparefonden afholder ikke indtægtsdækket virksomhed 6.4 Gebyrfinansieret virksomhed Elsparefonden afholder ikke gebyrfinansieret virksomhed 6.5 Tilskudsfinansierede aktiviteter Elsparefonden afholder ikke tilskudsfinansierede aktiviteter 6.6 Administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger Elsparefonden afholder ikke administrerede tilskudsordninger og lovbundne ordninger 6.7 Forelagte investeringer Elsparefonden har ingen forelagte investeringer 6.8 Bilag vedrørende metode til omkostningsfordeling Elsparefonden benytter ikke omkostningsfordeling 32

33 60. Bilag til årsrapporten 6. 9 Bilag vedrørende nøgletal 610. Eventualforpligtelser Elsparefonden har ingen eventualforpligtelser. Tabel 18: Oversigt over nøgletal Nøgletal Kommentar Negativ udsvingsrate 0 0,4 % Akk. Overskudsgrad 0 0,8 % Udnyttelsesgrad af låneramme 0 0 % Overskudsgrad 0-25,8 % Bevillingsandel % Ekstraordinære poster 0 0 Tab på debitorer 0 0 Kapitalandel 0 0 Nedskrivningsratio 0-11,4 % Opretholdelsesgrad 0-8,3 % Gns. årsværkspris tkr. 0 5,2 Soliditetsgrad 0 2,7 % Reservationsflow 0 0 Reservationsandel 0 0 Akk. reservationsandel