PRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: STU Ikast-Brande Hagelskærvej Ikast stu@ikast-brande.dk Vivian Viao Camilla Mette Vestergaard Kommunalt tilbud i Ikast-Brande kommune Privat: Regional: Side 1 af 22

2 Institutionstype/ foranstaltning a) Antal børn/unge /voksne b) Aldersgruppe c) Antal stuer / afdelinger d) Åbningstid a) Der går ca. 25 elever b) år c) 3 klasser d) ( Åben for elever, imellem ), der kan forkomme længere arbejdsdage, pga. møder eller kurser. Institutionens formål jf. lovgrundlag. STU er en 3-årig uddannelse for de unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. De første 12 uger STU-eleven er hos os, bruger vi på at afdække eleven eleven fagligt og socialt, samt i forhold til erhvervspraktik. Det gør vi for at kunne udarbejde den bedst mulige uddannelsesplan med fokus på den enkeltes behov, evner og muligheder. Hos os er den enkelte elev unik, og vi tilrettelægger og skræddersyer derfor uddannelsen helt individuelt. I et sammen mellem STU Ikast-Brande, en UU-vejleder, eleven og evt. forældre udarbejdes en uddannelsesplan. Så, uanset hvilke forudsætninger de enkelte har når de starter hos os, arbejder vi med at målsætte i forhold til at der skal ske en udvikling - socialt, fagligt og erhvervmæssigt. For nogle elever betyder erhvervsmæssigt at der skal arbejdes på at de finder deres rette plads med tilknytning til arbejdsmarkedet, og for andre at de skal finde beskæftigelse på et beskyttet værksted eller et aktivitetscenter der passer særlig godt til dem. Elevernes udviklingspotientiale er forskelligt, og vi tilrettelægger undervisningen så den passer til den enkelte, men også så den enkelte vil få udfordringer og komme i situationer hvor eleven præsenteres for emner og bringes i læringssituationer, som er nye og udfordrende. Vi støtter eleverne, så de får tilpasse udfordringer, og hjælper dem til at blive trygge i hverdagen hos os. Vi har også afklaringsforløb, eller individuelle tilbud, for de elever, der er et sted i livet hvor de har brug for støtte til: At tage FVU/VUC i små dele Et afklaringsforløb og en tidsbegrænset individuel støtte ordning Indgå i arbejdsmarkedsrettede forløb der er skræddersyet til den enkelte unge, i et samarbejde mellem Gartneriet Garland, Ikast-Brande kommunes arbejdsmarkedsafdeling og STU Ikast-Brande. Side 2 af 22

3 Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Gruppen af unge med særlige behov omfatter blandt andet: unge med autisme unge med ADHD eller andre psykiske lidelser unge med svære bevægelseshandicap unge multihandicappede unge med en erhvervet hjerneskade unge udviklingshæmmede blandt ovennævnte målgruppe, vil der være unge har en IQ indfor normalområdet, og andre med en lavere IQ. STU er for alle unge, der har særlige vanskeligheder, og er visiteret til at modtage særlig tilrettelagt uddannelse, fordi de ikke (med de støtte foranstaltninger der findes på de ordinære uddannelser) formår at deltage i og proffitere af undervisningen på en almindelig ungdomsuddannelse. STU Ikast-Brande har som sit fornemmeste mål at tage udgangspunkt i den enkelte elevs individuelle uddannelsesplan, og i kraft af denne være med til at afklare fremtidsmuligheder og fremtidsønsker. Den pædagogiske praksis tager afsæt i individuel læring og vejledning. Vi benytter forskellige pædagosike tilgange og personalegruppen har forskellige metodiske tilgange. Det ser vi som en nødvendighed, da vi som den lille skole vi er, skal kunne favne en meget bred målgruppe. Eksempler på metoder: OCN, KRAP, neuro pædagogik, vejledning mv. Derud over arbejder vi med at præsentere eleverne for velfærdsteknologiske løsninger (eksempler apps der kan virke som praktisk støtte) Side 3 af 22

4 Ansatte Pædagoger, lærer, køkkenleder og TAP (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Praktikvejlederens kvalifikationer: Pædagogisk grunduddannelse: X PD modul i praktikvejledning: X Diplomuddannelse Andet/ andre uddannelser: Navne: Camilla Mette Vestergaard (Pædagogisk grunduddannelse m. kort vejleder kursus), Jette Duelund Laursen (PD modul i praktikvejledning) Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Lærere/undervisere og pædagoger har et tæt dagligt samarbejde. Side 4 af 22

5 Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Den studerende kommer til at indgå som en praktisk-pædagogisk medarbejder, der er med til at løse de opgaver der er for at få skolens hverdag til at fungere. Den pædagogstuderende skal påregne at arbejdstiderne vil være mellem 7.30 og 17, og at ferien er fastlagt efter skolen åbningstid. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Det kræves ikke af den studerende at han/hun er alene på skolen, men der kan forekomme arbejdssituationer hvor den studerende kan være alene med en mindre gruppe af elever. Den studerende er, sammen med de øvrige medarbejdere, opmærksom på hvordan den studerende kan komme i kontakt med kollegaer, hvis det bliver nødvendigt. Skolen har mobiltelefoner som er knyttet til klassen, og derfor bør benyttes, hvis et personale tager på tur ud af huset, eller opholder sig alene, med en flok elever, i et lokale på skolen. Øvrige oplysninger Den pædagogstuderende får mulighed for at læse i de udredningspapirer som findes på den enelte elever. Den studerende vil stifte bekendtskab med den enkelte elevs uddannelsesplan og de målsætninger der findes der. Den studerende præsenteres for en liste med relevant litteratur. Den studerende får, så vidt muligt, lejlighed for at deltage i et uu-møde (møde med uddannelsesvejleder, evt. sagsbahandler, elev, personale fra skolen og evt. forældre). Den studerende tilbydes en vejledning hvor organisationens organisering gennemgås. Via det kendskab den studerende får til de enkelte elevers uddannelsesplaner, tager den studerende del i at planlægge de daglige pædagogiske aktiviteter. Via deltagelse i team-møder og personalemøder er den studerende en aktiv medspiller i forhold til at få aftalt de fornødne justeringer, som sikre at de opsatte mål opnås. Side 5 af 22

6 Den studerende får mulighed for at være aktiv i forhold til den daglige dokumentation. Den studernede har mulighed for at iværksætte undersøgelsesforløb, hvor den studerende kan have en rolle som observatør eller evt. optage videosekvenser med henblik på optimering af den pædagogiske indsats eller praksis. I alle tilfælde tages etiske hensyn og hensyn til elevernes selv- og medbestemmelse. Det forventes af den studerende at den studerende reflekterer over egen og andres praksis og at reflektionerne deles i det faglige team, som den studerende er en del af. Den studerende får adgang til skolens politikker for kost og seksualitet. Side 6 af 22

7 Uddannelsesplan Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed. Den primære specialiserings kompetenceområder for 2. og 3. praktik skal præsenteres i uddannelsesplanen. Praktikstedet kan præsentere det sekundære specialiseringsområde på samme måde) Dagtilbudspædagogik Primær: Sekundær: Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 7 af 22

8 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. x x x x x x x Side 8 af 22

9 Uddannelsesplan 1. Praktik (Grundfagligheden) Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og såvel den sundhedsmæssige anvende viden om sundhed Side 9 af 22

10 som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. Angivelse af relevant litteratur: og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) b) c) Den studerendes arbejdsplan: Side 10 af 22

11 Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan institutionen forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 11 af 22

12 Uddannelsesplan 2. praktik - Social- og specialpædagogik Område 3: Relation og kommunikation 2. praktikperiode. Området retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis. Kompetencemål: Den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) kommunikationsformer og relationsdannelse, herunder om den professionelle samtale, kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner, professionsetik og pædagogiske værdier, analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber, Side 12 af 22

13 konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd, vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder, bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers betydning i den socialpædagogiske praksis og tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv og hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv. vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring. Angivelse af relevant litteratur: Evaluering. Her formuleres hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden Side 13 af 22

14 Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a) b) c) Institutionen som praktiksted: Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Den studerendes arbejdsplan: Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet for- Side 14 af 22

15 holder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) Side 15 af 22

16 Uddannelsesplan 3. praktik - Social- og specialpædagogik Område 4: Samarbejde og udvikling 3. praktikperiode. Området retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne. Kompetencemål: Den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører. Vidensmål: studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? (fx Hvordan arbejder praktikstedet med dette? hvilke læringsmuligheder tilbyder praktikstedet den studerene? Og hvordan understøtter praktikstedet den studerendes læring indenfor dette?) Den institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer, Gennem det daglige arbejde får den studerende indsigt i hvordan de læringsmæssige mål sættes i samarbejde mellem STU Ikast- Brande, uddannelsesvejleder, elev og evt. forældre. Den studerende vil gennem arbejdet med uddannelsesmålene, få indsigt i de politiske dagsordner, der står bag den indsats der ydes. Den studerende tilbydes at deltage i et evalueringsmøde, uu-møde, hvis det er muligt. Den studerende tilbydes minimum en vejledning med leder, i forhold til gennemgang af de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer. Den studerende deltager i teammøder og personalemøder, hvor personalegruppen og den studerende kan reflektere sammen over den daglige praksis, samt evt. den studerendes læringsmål. forskellige social- og speci- foretage en faglig vurdering af Via deltagelse i den pædagogiske hverdag, får den pædagogstude- Side 16 af 22

17 alpædagogiske tilgange og metoder, tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde, opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende, de metoder, som anvendes på praktikstedet, indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger, redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mangefacetteret samarbejde, rende kendskab til forskellige praksistilgange samt metoder. Under vejledningen og via tilbud om fællesundervisning af studerende på samme adresse (samarbejde med Skovbjergparken), får den pædagogstuderende uddybet nogle af de pædagogiske metoder der anvendes. Den studerende deltager i reflektioner over egen praksis på lige fod med andet personale. I Hverdagen er der et tæt samarbejde mellem lærere/undervisere og pædagoger/pædagogstuderende i forhold til den daglige tilrettelæggelse af hverdagen. Derudover har den pædagogstuderende mulighed for at være aktiv i forhold til samarbejdet med uddannelsesvejleder og den evaluering af uddannelsesmålene som går forud for en eventuelt henvendelse til uddannelsesvejleder. Den studerende har mulighed for at være med til at præge den praksis hverdag der er i det team den studerende er tilknyttet. Det betyder at der er mulighed for at være med til at løse problemer, eller planlægge aktivitetsforløb med et læringsmæssigt sigte. Den studerede får, gennem deltagelse i den pædagogiske hverdag, kendskab til opgave og ansvarsfordeling. Den studerende vil desuden få mulighed for at drøfte ansvarsområderne under vejledning. forandringsprocesser og innovation, deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag, didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pæsætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder Den studerende er en del af den hverdags innovation der er naturlig i en pædagogisk virkelighed. Dertil har den studerende mulighed for selv at komme med forslag til eller være igangsætter af forandringsprocesser eller innovative tiltag. Den studerende inddrages på lige fod med øvrige medarbejdere, hvis institutionen skal i gang med forandringsprocesser eller eksperimenterende tiltag. Der arbejdes med dokumentation i forhold til at evaluere på mål og effekt af undervisning og effekten af indlæring af praktiske færdig- Side 17 af 22

18 dagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og og udvikle viden gennem deltagelse, systemfåatisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis og heder. Eksempelvis kan der benyttes ledeord i CSC og OCN benyttes. Den studerende får, gennem vejledning og deltagelse i hverdagen, lejlighed til at stifte kendskab til disse redskaber. førstehjælp. udføre grundlæggende førstehjælp. Angivelse af relevant litteratur: Peeters, Theo: Autisme Fra teoretisk forståelse til pædagogisk praksis Damm, Dorte: Inklusion Birgit Kirkebæk: almagt og afmagt Per Lorentsen: fra tilskuer til deltager Lene Metner/ Peter Storgård: KRAP Bo Hjelskov Elven: Low arousel/ Konflikthåndering Lena Nylander: Autismespektrumsforstyrrelser hos voksne Neuropædagogik Axel Honneth: anerkendende pædagogik Gregers Rosdahl: Den motiverende samtale Inge-Dorthe Hansen, Mette Hind, Anette Rasmussen, Jimmy Poulsen: Inklusionsudfordringer- kan du gætte hvem jeg er? Erving Goffmann: Stigmatisering Didaktiske modeller: SMITTE/ SMTTE Modellen, pædagogikkens / forhold. Evaluering. Her formuleres Den studerende evalueres i forhold til hvordan hun deltager i skolen pædagogiske og praktiske opga- Side 18 af 22

19 hvordan den studerendes læringsudbytte evalueres ved 2/3 af praktikperioden ver. Det betyder, at vi vurdere på om den studerende danner sig overblik over gøremål i forhold til forberedelse af aktiviteter og i forhold til at få hverdagen til at fungere på skolen. Vi vurdere på at den studerende selv er aktiv i forhold til at reflektere over hvordan den pædagogiske hverdag fungere i forhold til elevernes individuelle målsætninger, og at den studerende er reflekteret i forhold til egen praksis og den feedback den studerende får gennem sin vejledning. Vi forventer at den studerende er aktiv i forhold til at søge informationer om metoder og aktiviteter, som vil være relevante i forhold til de unge der er i det team/de teams den studerende er knyttet til. Derud over vurderes den studerende på om der er arbejdet målrettet med de mål den studerende selv har stillet op. Organisering af vejledning: a) Hvordan tilrettelægges uddannelsesforløbet for den enkelte studerende?: b) Hvordan og hvornår afholdes vejledning? c) Hvordan inddrages den studerendes portfolio i vejledningsprocessen? a)der er vejledning ca, 1 gang pr. uge. Der er en primær-vejleder og derudover min. En vejledning med leder, en vedr. specifikke pædagogiske tilgange ved sekundær vejleder. b) Den studerende får mulighed for at deltage i fællesundervisning på tværs dvs. sammen med studerende på Skovbjergparken. c) Den studerende sender til hver vejledning en dagsplan for vejledningen, samt medsender relevant viden i forhold til portfolie, det kan evt. være episoder fra logbogsdelen. Institutionen som praktiksted: Det forventes at den studerende er i stand til at danne sig et overblik og kan bevare ro og fokus, selv når vi må ændre på det der er planlagt. Side 19 af 22

20 Er der særlige forventninger til den studerendes forudsætninger? Der er vigtigt at den studerende er fleksibel i forhold til sine opgaver. En lille arbejdsplads, kræver at alle har fokus på at skabe så god en hverdag for alle, og at situationen kan tilpasses, fordi der er mange mennesker med særlige behov, som alle har behov for at blive mødt i hvor meget de magter den pågældende dag. Den studerendes arbejdsplan: Variere fra praktik til praktik udleveres ved første besøg, eller senest en uge før praktikstart. Organisering af kontakt til uddannelsesinstitution (herunder en kort beskrivelse af hvordan praktikstedet forholder sig, hvis der er bekymring / problemer i praktikforløbet) STU Ikast-Brande retter henvendelse til seminariet hvis der er bekymringer vedrørende den studerende. Vejleder og evt. leder vil have samtaler med den studerende omkring de eventuelle bekymringer der måtte være, forud for kontakten til seminariet. Den studerende har, på lige fod med de øvrige medarbejdere på stedet, mulighed for at komme i supervisionsforløb, hvis det skønnes at arbejdets karakter og den studerendes situation kræver det. Dette er med henblik på faglig udvikling og trivsel i hverdagen, for såvel den studerende som for de fagpersoner og elever den studerende omgiver sig med. Side 20 af 22

21 Uddannelsesplan 4. praktik - Bachelorprojektet Område: Bachelorprojektet, herunder 4. praktikperiode. Bachelorprojektet udspringer af den studerendes specialiseringsområde. Bachelorprojektet og den tilhørende bachelorpraktik tager udgangspunkt i en professionsrelevant problemstilling. Bachelorprojektets problemformulering danner grundlag for en empirisk og teoretisk analyse, identifikation af udviklingsmuligheder og perspektivering af praksis. Kompetencemål: Den studerende kan identificere, undersøge, udvikle og perspektivere pædagogfaglige problemstillinger. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan virkefelter for den pædagogiske profession, identificere, afgrænse og undersøge en relevant professionsfaglig problemstilling af både teoretisk og praktisk karakter, pædagogfaglig udvikling og innovation, identificere og fagligt vurdere muligheder for udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis, pædagogens professionsfaglighed og professionsetik, formidle etiske og handleorienterede overvejelser, der kvalificerer pædagogisk samspil, og demonstrere professionsfaglig dømmekraft, følgende forholds indflydelse på den valgte problemstilling: -Kulturelle og sociale. -Institutionelle og organisatoriske. -Historiske, samfundsmæssige og internationale, inddrage organisatoriske og samfundsmæssige forhold i perspektiveringen af den valgte problemstilling, Side 21 af 22

22 nationale og internationale forsknings- og udviklingsresultater af relevans for den valgte problemstilling, inddrage viden og forskning i en faglig argumentation, empiriske undersøgelsesmetoder samt deres muligheder og begrænsninger og vurdere og begrunde valget af metoder til indsamling af empiri og opgaveskrivning og faglig formidling. formidle analyse- og undersøgelsesresultater mundtligt og skriftligt. Institutionens udviklings- og innovationsfelter: Institutionens rammer for empiriindsamling: (Herunder tilladelser til f.eks. fotografering, videooptagelse mv.) Institutionen er behjælpelig med at efterspørge/indhente tilladelser til konkret brug for empiriindsamlig til bachelorprojektet. De unge som er over 18 år kan selv give skriftelig samtykke, unge under 18år skal have deres forældre til at samtykke, men skal selvfølgelig også selv ønske at medvirke for at STU Ikast-Brande ønsker at være en del af projektet. Kontaktperson for den studerende Camilla Mette Vestergaard (caves@ikast-brande.dk) eller Vivian Vaio (vivai@ikast-brande.dk Side 22 af 22