FOAs 10 forslag til mere lige sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FOAs 10 forslag til mere lige sundhed"

Transkript

1 FORBUND ulighed koster behandlingsmulighed beslutning demens FOAs 10 forslag til mere lige sundhed Sådan får rengøringsassistenten og direktøren lige mange leveår folkeundersøgelse undersøgelsesresultat sundhed arbejdspladser sundhedsvæsenet fysisk træning kliniske retningslinjer middellevetid blodtryk ulighed kræftformer kerneopgave helbred nnemsnitsalde ssniveau

2 Indhold FOAs sundhedsudspil Levetiden er det ultimative mål for sundheden 4 Anbefalinger for en bedre og mere lige adgang til sundhed 8 FOA-medlemmernes sundhed 10 Sundhed på arbejdspladserne arbejdspladserne som sundhedsarena 13 Bedre sundhed i hverdagen for borgere og medarbejdere 17 Produktiviteten vokser og vokser husk mennesket 18 Forebyggelse for børn og unge 20 Flere demente borgere presser ældreplejen 22 Politisk ansvarlige: Karen Stæhr og Dennis Kristensen Redaktion: Kasper Manniche Layout: Maja Honoré Produktion: Pjec1heden og FOAs trykkeri

3 FOAs sundhedsudspil FOA 3 FOAs sundhedsudspil FOA satte i 2010 ulighed i sundhed på dagsordenen med sit udspil Sundhed for alle. Flere af FOAs forslag er kommet i møde, blandt andet er skattebegunstigelserne til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer blevet fjernet, børn har fået mulighed for at røre sig en time om dagen og behandlingsgarantien, der meget firkantet lagde beslag på ressourcerne i sygehusvæsenet er blevet blødt mere op. Og ikke mindst er ulighed i sundhed blevet et stort indsatsområde. Men FOA mener fortsat, at man kan arbejde mere målrettet på at rette op på uligheden i sundheden. Det bør først og fremmest gøres ved at tage forebyggelse mere alvorligt, også økonomisk. Det kan gøres ved at udbrede sundhedsindsatsen mere systematisk på arbejdspladserne. Og ved at arbejde mere med børns sundhed. FOAs medlemmer er hver dag i kontakt med mange danskere, både i ældreplejen, i institutioner for børn og unge og på sygehusene. FOAs medlemmer kan gøre en indsats for at rette op på skævhederne i den danske sundhed. Målet med FOAs sundhedspolitiske udspil er: At rette fokus på de steder, hvor der stadig er brug for tiltag, der politisk kan rette op på uligheden i sundheden. Komme med forslag, som bringer FOAs medlemmer i spil som en del af løsningen. Sætte sundhed på dagsordenen for vores egne medlemmer uden for mange løftede pegefingre. Venlig hilsen I 2014 er sundheden stadig skævt fordelt. De bedst stillede i samfundet lever længere og de rammes i mindre grad af sygdomme, de har større chancer for at overleve efter behandlinger, og de rammes i mindre grad af de store folkesygdomme som kræft og hjerte-kar-sygdomme. Dennis Kristensen, forbundsformand Karen Stæhr, formand for Socialog Sundhedssektoren

4 4 FOA FOAs sundhedsudspil Levetiden er det ultimative mål for sundheden Levetiden i Danmark er stigende, og særligt siden midten af 1990 erne har der været en vækst i den forventede leve-alder. Samtidig er forskellene mellem mænd og kvinder blevet mindre. Men Danmark halter stadigt langt bagefter de andre nordiske lande. I 2011 var middellevetiden for mænd godt 77 år, og levetiden var knap 82 år for kvinder. Det er i gennemsnit 2 år kortere end eksempelvis Sverige. 1 Ifølge AE Rådet er middellevetiden for de 25 % rigeste mænd 82 år, mens middellevetiden for de 25 % fattigste mænd er 72 år. Der er altså næsten 10 års forskel i levetiden mellem de 25 % rigeste og fattigste i Danmark. Forskellen er vokset med næsten 5,5 år de sidste 25 år. En tilsvarende opgørelse for kvinder viser, at de 25 % rigeste kvinder har en middellevetid på 85 år i 2011, Figur 1. Middellevetid for de rigeste og fattigste i Danmark Kvinder Mænd procent fattigste 25 procent rigeste Kilde: AE Rådet Der er markant ulighed i sundhed og levealder i Danmark, AE Rådet 2013

5 FOAs sundhedsudspil FOA 5 mens middellevetiden for de 25 % fattigste kvinder er 79 år dvs. en forskel på 6 år mellem høj- og lavindkomstgruppen. Her er forskellen også blevet større, men ikke så voldsomt som hos mændene (ca. 0,5 år). Der er også stor forskel på hvor mange gode leveår vi har, når vi runder 60 år. Ufaglærte har ca. 10 år uden aktivitetsbegrænsninger, mens det for folk med en videregående uddannelse er 15 år. Når pensionsalderen gradvist sættes op, så vil den således især ramme folk uden uddannelse eller med en kortere uddannelse. Man bør i den fremtidige pensionsalder forsøge at justere for markante forskelle i levetid og resterende gode leveår. Ser man særskilt på FOAs medlemmer, viser en anden undersøgelse, Figur 2. Restlevetid for 60-årige opdelt efter uddannelse. 30 Kvinder 30 Mænd Med aktivitetsbegrænsninger Uden aktivitetsbegrænsninger 0 Ufaglært Faglært Videregående uddannelse 0 Ufaglært Faglært Videregående uddannelse Kilde: Henrik Brønnum-Hansen, Intitut for Folkesundhedsvidenskab

6 6 FOA FOAs sundhedsudspil at FOA-medlemmernes levetid ligger på niveau med andre LO ere. I forhold til alle a-kassemedlemmer under et, ligger FOA-kvinderne dog 0,5 år lavere og mændene 1,2 år lavere i levetid. Undersøgelsen viser også, at FOA-medlemmerne i en 10 års periode nogenlunde fulgte med den gennemsnitlige ekstra levetid, selvom de kun fik i underkanten af ekstra levetid i forhold til gennemsnittet. 2 Danskernes helbred og uddannelse en klar sammenhæng I en undersøgelse af mere end danskeres sundhed fra 2013 viser en klar sammenhæng mellem helbred og uddannelseslængde: Der ses en klar sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og andelen med dårligt fysisk helbred. Andelen falder fra 26 % blandt personer med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau til 3,6 % blandt personer med en lang videregående uddannelse. Blandt personer med en kort uddannelse er andelen 10,9 %. Samme tendens gør sig også gældende for det mentale helbred. Der ses også en klar sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer med langvarig sygdom. Forekomsten er højest i gruppen med grundskole som højeste gennemførte uddannelsesniveau og lavest i gruppen med en lang videregående uddannelse. Der ses en klar sammenhæng mellem højeste gennemførte uddannelsesniveau og forekomsten af personer med meget generende smerter eller ubehag. Jo højere uddannelsesniveau, desto lavere forekomst. 3 10,3 % af de, der har grundskole som højeste fuldførte uddannelsesniveau har 4 eller flere sygdomme mod 2,3 % af dem med lang videregående uddannelse. Konkrete undersøgelsesresultater Undersøgelser har også tidligere vist, at blandt danskere, som fik konstateret kræft, var overlevelsen bedre jo bedre indkomst, man havde. Blandt mænd med lav indkomst levede 34 % 5 år efter. Blandt mænd med høj indkomst levede 48 % 5 år efter. Også blandt kvinder har indkomst stor betydning for, hvor længe man overlever kræft. 49 % af kvinder med kræft og lav indkomst overlevede ifølge undersøgelsen 5 år efter. Blandt kvinder med høj indkomst overlevede 62 % 5 år efter, de havde fået konstateret kræft. Undersøgelsen kan ikke konstatere nogen behandlingsulighed som årsag. 2 I perioden fra 1996 til 2005 er den forventede restlevetid for 30-årige mænd og kvinder steget med henholdsvis 2,7 år og 1,9 år. FOA-mændene har fået 1,7 ekstra år, FOA-kvinderne 1,5 ekstra år. Der er usikkerhed om tallene for mændene, da der er ret få FOA-mænd i undersøgelsen. AE Rådet for FOA Den nationale sundhedsprofil 2013

7 FOAs sundhedsudspil FOA 7 CASA (Center for Alternativ Samfundsanalyse) har undersøgt de patienter der i 2010 og 2012 blev behandlet for apopleksi, dvs. blodpropper i hjernen og hjerneblødninger. Undersøgelsen dokumenterer, at de patienter, der har den svageste baggrund også får en ringere behandling og oftere dør. Samlet set modtog 37 % af de svageste pensionister en behandling, som opfyldte alle 11 proceskrav til behandlingen og overlevede. 46 % af de ressourcestærke pensionister fik opfyldt alle proceskrav og overlevede mere end 30 dage. For beskæftigede patienter var der også samme tendens, således at 48 % af de svageste fik den rigtige behandling og overlevede, mens det samme tal var 51 % for de stærkeste. Antallet af indlæggelsesdage er også højere for de ressourcestærke. Se figur. Kilde: Afdækning af uligheder i behandling, november 2014 Søren Geckler og Henning Hansen, CASA 2014

8 8 FOA FOAs sundhedsudspil Anbefalinger for en bedre og mere lige adgang til sundhed 1. Sundhedsvæsenet skal kompensere for den sociale ulighed i danskernes sundhed. Direktøren og social- og sundhedsassistenten lever ikke lige længe. Det danske sundhedsvæsen skal arbejde for større lighed i sundheden ved at behandle borgerne forskelligt. 2. Der skal investeres i målrettet forebyggelse. Vi skal hjælpe de mennesker, som skal have hjælp til et sundere liv. Den nedslidte rengøringsassistent skal have mere fokus end den marathonløbende jurist. Langt flere penge skal gå til forebyggelse. Det vil være en langsigtet investering, som kommer mange gange igen. 3. sundhedsvæsenets succes skal ikke længere måles i antallet af behandlinger. Der er i det danske sundhedsvæsen for meget fokus på antallet af behandlinger. Der skal også i stedet sættes spot på pleje, de gode patientforløb og undgåede behandlinger. 4. Pensionsalderen bør justeres. Restlevetiden og de sidste gode leveår er i øjeblikket skævt fordelt. Det bør Folketinget tage højde for, når pensionsalderen skal justeres i Der skal sættes fokus på børnene. De er fællesskabets ansvar. Familierne skal støttes til at skabe en sund barndom. Ligesom vi har undervisningspligt herhjemme, bør vi også fremover have større fokus på både forældrenes og fællesskabets ansvar for, at grundlaget for de store livsstilssygdomme ikke skabes i barndommen. 6. der skal skabes sammenhæng i behandlingen og mellem primær- og sekundærsektoren. Ressourcesvage mennesker har svært ved at orientere sig i det danske sundhedsvæsen. Lige fra besøget hos den praktiserende læge og videre i systemet støder de på barrierer, der bl.a. handler om dårlig kommunikation og manglende omsorg. Når patienten kommer i behandling, skal der, uanset sygdommens karakter, sikres pakkeforløb og et bredt syn på patientens helbredstilstand. 7. sundhedsvæsnet skal stille det stærkeste hold. Og der skal tænkes i opgaveglidning og LEONprincippet. Det er vigtigt, at sundhedsvæsnet sikrer en bred vifte af personalegrupperne på sygehusene, så pleje og omsorg og patientkontakten oppriorite-

9 FOAs sundhedsudspil FOA 9 res og relevante personalegrupper står for de relevante opgaver på de rette niveauer. 8. Særligt udsatte grupper og særlige arbejdspladser skal tilbydes målrettede helbredstjek. Derved opnås større lighed og mulighed for i rette tid at opdage symptomer på nogle af de store livsstilssygdomme. Helbredstjek skal ikke tænkes for snævert, men tilbydes på forskellige måder både i praksis, men også ved tjek på arbejdspladser med andre personalegrupper og i form af selvvurderede helbredstjek. 9. Arbejdspladsen som sundhedsarena. FOA, KL og PenSam afholdt i foråret 2014 en konference under overskriften: Mere lighed i sundhed arbejdspladsen som sundhedsarena. Pointen var, at arbejdspladserne er vigtige i forebyggelsen af sygdomme. Både som et fællesskab, der kan fremme gode vaner, sund kost, men også gennem motion og bevægelse. Der bør især fokuseres på de arbejdspladser, som rammes af ulighed i sundhed. 10. demens. FOA, Alzheimerforeningen, Ældre Sagen og PenSam afholdt et demenstopmøde i efteråret Topmødet anbefalede en koordineret national indsats på demensområdet, der skal involvere alle relevante ministerier på tværs af sundheds- og socialområdet. Demensindsatsen skal være målelig, som at andelen af demente i hver årgang skal reduceres med 10 %, at alle med demens skal udredes på baggrund af de kliniske retningslinjer på området, og at den gennemsnitlige levealder med demens skal forlænges med 1 år.

10 10 FOA FOAs sundhedsudspil FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOA-medlemmernes sundhed i Den bygger på resultaterne i den store danske folkeundersøgelse om sundhed, som blev gennemført i 2010, hvor FOA-medlemmernes svar er blevet analyseret særskilt. 4 I rapporten sammenholdes FOAmedlemmernes svar med øvrige erhvervsaktive danske kvinder og mænd i alderen år. Rapporten gennemgår også udviklingen i medlemmernes sundhed tilbage fra år I rapporten kan man se svarene fordelt på FOAs sektorer, kvinder og mænd, og der sammenlignes med andre danskere ud fra alder, køn, uddannelseslængde og stilling. Der er dog også en række begrænsninger, fx kan man ikke se udviklingen i rygning tilbage i tid, fordi man har spurgt på en anden måde tidligere. Her er en opsummering af de væsentligste konklusioner: når FOAs medlemmer selv skal sige det, så er deres helbred egentlig meget godt. 9 ud af 10 FOA-kvinder vurderer deres eget helbred som fremragende, vældig godt eller godt. Det er omtrent på niveau med hvad andre danske kvinder siger. FOA-medlemmerne i Kost- og Servicesektoren ligger dog noget under og vurderer ikke deres helbred helt så godt som andre (se figur 1 på side 10). Stressniveauet er generelt set på niveau med andre danskeres. 20,9 % af FOAs kvindelige medlemmer har et højt stressniveau. Det fysiske helbred er dog lidt dårligere blandt FOA-mændene end blandt andre mænd. 6,1 % af FOAmændene har et dårligt helbred. FOAs medlemmer ryger markant mere end andre danskere. 28,7 % af FOA-kvinderne er dagligrygere, mod 17,4 % af andre danske erhvervsaktive kvinder. De fleste vil gerne holde op med at ryge (8 ud af 10) (se figur 2 nedenstående). Omkring halvdelen af de kvindelige FOA-medlemmer er moderat eller svært overvægtige. Det er væsentligt flere end blandt andre erhvervsaktive danske kvinder (36,4 %). Og andelen af svært 4 I Den Nationale Sundhedsprofil 2010 har FOA-medlemmer deltaget. I undersøgelsen her er der fokus på de årige erhvervsaktive medlemmer. De udgør i undersøgelsen. De sammenlignes med andre erhvervsaktive danskere i samme aldersgruppe

11 FOAs sundhedsudspil FOA 11 Figur 3. Positivt selvvurderet helbred (%). Kvinder Mænd FOA i alt Referencegruppe FOA Social- og sundhedssektor Pædagogisk sektor Kost- og servicesektor Referencegruppe FOA Social- og sundhedssektor Pædagogisk sektor Kost- og servicesektor 82,8 87,4 89,4 89,3 92,5 90,7 91,3 91,4 90,6 91, ,1 Figur 4. Andel dagligrygere (%). Kvinder Mænd FOA i alt Referencegruppe FOA Social- og sundhedssektor Pædagogisk sektor Kost- og servicesektor Referencegruppe FOA Social- og sundhedssektor Pædagogisk sektor Kost- og servicesektor 17,4 20,7 22,7 23,2 25,9 27,4 28,9 28,7 30,9 28,3 33,

12 12 FOA FOAs sundhedsudspil overvægtige er vokset også mere end blandt andre kvinder. 3 ud af 4 overvægtige FOA-medlemmer vil i høj grad gerne tabe sig (se figur 3 nedenstående). FOAs medlemmer ligger generelt lidt over andre danskere i omfanget af en række sygdomme som diabetes, forhøjet blodtryk, slidgigt, hovedpine og rygsygdomme. FOAs medlemmer bruger mere receptpligtig medicin end andre erhvervsaktive danskere. Generelt ser det ud til, at FOAs medlemmer ikke er mere hårdt ramt på det psykiske arbejdsmiljø end andre erhvervsaktive danskere de har ikke mere svært ved at nå arbejdsopgaverne end andre, og så har de ikke så ringe indflydelse på arbejdsopgaverne som andre. Men det fysiske arbejdsmiljø er markant hårdere end andre danskeres. FOAs medlemmer har oftere bøjede og forvredne arbejdsstillinger og mange tunge løft. Og de ansatte på det pædagogiske område er i langt højere grad udsat for støj end andre. FOA-mændene går mere til lægen end andre mænd. Og FOA-mændene er også oftere indlagt og på skadestuen end andre mænd. Det er væsentligt at sige, at der er store forskelle mellem sektorerne. Disse forskelle kan man se her i resuméet og mere uddybet i selve rapporten. Figur 5. Andel moderat eller svært overvægtige (%). Kvinder Mænd Referencegruppe FOA Social- og sundhedssektor Pædagogisk sektor Kost- og servicesektor Referencegruppe 36,4 FOA 50,7 Social- og sundhedssektor 51,8 Pædagogisk sektor 49 Kost- og servicesektor 49,2 FOA i alt 51,8 47,7 56, ,2 63,

13 FOAs sundhedsudspil FOA 13 Sundhed på arbejdspladserne arbejdspladserne som sundhedsarena FOA har i forbindelse med konferencen Arbejdspladsen som sundhedsarena: mere lighed i sundhed, udført en analyse af forskellige sundhedstiltag på kommunale arbejdspladser. 5 Det drejer sig om 7 plejecentre, en udkørende rehabiliteringsenhed i plejesektoren, en brandstation samt hele dagplejen i Aalborg Kommune. De analyserede sundhedstiltag spænder fra fokus på kost og fysiske krav hos brandmænd i Fredericia, over fysisk træning på arbejdspladsen på plejecentre i København, Odense og Randers, til kurser om bevægelse i hverdagen i dagplejen i Aalborg. Analysen bygger på interviews med lederen på arbejdspladsen, og resultaterne er overvejende positive. Analysen viser blandt andet, at medarbejdernes arbejdsglæde påvirkes positivt, hvor 5 Konferencen blev afholdt marts 2014 i samarbejde mellem KL, FOA og PenSam 8 ud af 10 ledere oplever en stigende arbejdsglæde. Flere arbejdspladser oplever en ændret madkultur, færre problemer med overvægt og færre fysiske skavanker. Samtidigt forbedres medarbejdernes effektivitet i 4 ud af 10 tilfælde. 7 ud af 10 arbejdspladser oplever, at der generelt er stor opbakning til tiltag omkring sundhed på arbejdspladsen, men at de, der trænger mest, er sværest at få til at deltage. Samtidig påpeges, at der er store udfordringer i at få tid til at gå fra kerneopgaven for at træne. Ved sygdom, ferier og lignende, kan det være udfordrende at fastholde træningen. Det kan endvidere være svært at fortsætte træning i arbejdstiden, når projektperioden udløber. Dog er træningen fortsat Citat Plejecenter Møllebo Øget effektivitet via fokus, sammenhold og fastholdelse. Og anerkendelse af foregangspersoner. Citat Plejecenter København Flere har fået rettet op på skavanker, knæproblemer der er blevet mindre og ryggener. Dem har vi jo mange af i vores branche.

14 14 FOA FOAs sundhedsudspil flere steder, enten som træningsklubber i fritiden, eller som tilbud på den enkelte arbejdsplads i forskelligt omfang, fx et sted træningselastikker og skumbolde til brug i arbejdstiden og et andet sted træningshold på arbejdspladsen, uden for arbejdstiden. FOA vil på baggrund af analysen opfordre til, at flere sundhedsprojekter igangsættes på de danske arbejdspladser. Den umiddelbare omkostning kan synes stor, men syge medarbejdere er som bekendt en stor økonomisk udfordring i dele af det danske arbejdsmarked. Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen. FOA har i november 2013 foretaget en undersøgelse om sundhedstilbud på arbejdspladsen via forbundets elektroniske medlemspanel. 7 ud af 10 medlemmer oplever, at de i nogen grad lever sundt. Samtidigt mener 4 ud af 10, at deres arbejdsplads er optaget af at gøre noget for sundheden, mens 5 ud af 10 ikke mener, at det er tilfældet. De medlemmer, der oplever at leve sundt, mener i højere grad end resten af medlemmerne, at deres arbejdsplads er optaget af at gøre noget for deres sundhed. Hvert 3. medlem anfører i åbne kategorier, at de gerne ser mere motion indført i forbindelse med deres arbejde. Figur 4 viser fordelingen af sundhedsordninger, som medlemmernes arbejdsplads stiller til rådighed. Figur 5 viser forholdet, når der spørges til sundhedstilbud, der kan benyttes i arbejdstiden. Der er en markant forskel, hvor de færreste medlemmer kan benytte sundhedstilbud i arbejdstiden. Figur 6 viser, at 8 ud af 10 medlemmer er interesserede i at deltage i sundhedstilbud, som deres arbejdsplads stiller til rådighed. 7 ud af 10 medlemmer dyrker let motion som cykling, gang eller lettere havearbejde mindst 4 timer ugentligt, mens hvert 10. medlem ikke dyrker nævneværdig motion. Lidt mere end hvert 5. medlem dyrker hård motion mindst 4 timer om ugen.

15 FOAs sundhedsudspil FOA 15 Figur 6. Hvilke af de følgende sundhedsordninger stiller din arbejdsplads til rådighed for dig? Ved ikke Stresshåndtering/coach Kostvejledning Sund Sundhedstjek Frugtordning Ingen Massage/fysioterapi Motion Rygestopkurser 7% 7% 7% 9% 13% 21% 24% 29% 31% 35% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% Antal svar: Anm.: Det var muligt for medlemmerne at vælge flere kategorier. Dette er forklaringen på, at kategorierne bliver til mere end 100 %.

16 16 FOA FOAs sundhedsudspil Figur 7. Hvilke af de følgende sundhedsordninger fra din arbejdsplads kan du benytte i din arbejdstid (så du ikke skal bruge din fritid til det)? Kostvejledning Stresshåndtering/coach Rygestopkurser Sundhedstjek Motion Ved ikke Massage/fysioterapi Ingen af nævnte 2% 6% 6% 7% 8% 11% 13% 58% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Antal svar: Anm.: Spørgsmålet er kun stillet de medlemmer, der har adgang til en eller flere af de sundhedsordninger, der er nævnt i figur 4 (frugtordning og sund kantine fraregnet). Figur 8. I hvilken grad er du interesseret i at deltage i sundhedstilbud, som din arbejdsplads stiller til rådighed? 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% I høj grad 35% I nogen grad 46% I mindre grad 10% Slet ikke Ved ikke 4% 5% Antal svar: Anm.: Figur 9 viser, at hvert 3. medlem i undersøgelsen I høj grad er interesseret i at deltage i sundhedstilbud, som deres arbejdsplads stiller til rådighed. Dette gælder I nogen grad for næsten halvdelen af medlemmerne i undersøgelsen. Hvert 10. medlem i undersøgelsen er I mindre grad interesserede i at deltage i sundhedstilbud stillet til rådighed af deres arbejdsplads).

17 FOAs sundhedsudspil FOA 17 Bedre sundhed i hverdagen for borgere og medarbejdere FOAs medlemmer er frontfigurer i de danske velfærdstilbud, og de er med til at sikre andres sundhed. Sundhedsdebatten raser og stiller krav til den enkelte om ansvar for egen sundhed. Sundhedskampagnerne appellerer ikke til alle borgere og kan være medvirkende til at skabe og styrke uligheden i sundhed, da det hovedsageligt er de ressourcestærke, der efterlever dem. FOAs udgangspunkt er, at velfærdsarbejdspladserne er centrale for ændring af livsstil for både medarbejdere og borgere. FOAs medlemmer arbejder bl.a. på plejecentre, i dagtilbud, skoler og sygehuse og er hver dag i kontakt med ældre, forældre, patienter og elever. Det betyder, at de rammer, der er for arbejdet på velfærdsarbejdspladserne og det arbejde, der udføres er helt afgørende for udviklingen af sundhed. FOA har udarbejdet et idékatalog med 70 idéer til aktiviteter, der både kan fremme medarbejdernes og borgernes sundhed på samme tid. Med idéerne går vi på 2 ben: 1. FOA vil styrke sundheden for borgerne og sætte ind over for uligheden i sundhed. 2. FOA vil styrke medarbejdernes eget fokus på sundhed.

18 18 FOA FOAs sundhedsudspil Produktiviteten vokser og vokser husk mennesket Sygehusene har vist en stor produktivitetsvækst de sidste 10 år. Siden 2003 er produktiviteten i gennemsnit steget med ca. 2,3 % årligt. Denne udvikling dækker over en stigning i perioden på 1,9 % pr. år og et fald på 3,2 % fra (hvor der var konflikt på sundhedsområdet). Fra 2009 til 2012 steg produktiviteten gennemsnitligt med 4,1 %. 6 Hvert år siden 2000 har skiftende regeringer krævet en højere produktivitet på 2 % om året på landets sygehuse. Disse produktivitetskrav er blevet til omtrent 30 % til og med økonomiaftalerne for Til sammenligning voksede den private produktivitet fra 2001 til 2008 kun med i gennemsnit 0,4 % om året. Figur 9. År til år produktivitetsudviklingen i procent, ,4 1,8 1,9 2 1, ,2 5,6 5,3 4,2 1, Kilde: Løbende offentliggørelse af produktivitet i sygehussektoren, marts Sundhedsministeriet

19 FOAs sundhedsudspil FOA 19 FOA har flere gange sagt, at der skal være en time-out i de årlige 2 %-krav. Sygehusenes fokus bliver i for høj grad rettet på at producere behandlinger frem for at pleje og behandle patienter. Det skaber et uholdbart system, hvis man risikerer ikke at give den enkelte patient en ordentlig behandling og hjælpe personen på ret køl igen. Sundhedspersonalet på sygehusene bliver for ensidigt behandlende og glemmer plejen og omsorgen. Derfor bør sygehusene i højere grad stille det stærkeste hold med en bred faglighed. Og rette fokus på andre målinger end antallet af behandlinger. Det kunne være en højere grad af præmiering af tilfredshed, kvalitet o.l.

20 20 FOA FOAs sundhedsudspil Forebyggelse for børn og unge Sundheden grundlægges allerede i barndommen. Er man overvægtig som barn, så er man det sandsynligvis også som voksen. Overvægt blandt børn er mest udbredt i de laveste socialgrupper Børnenes sundhed er ulige fordelt. De fleste overvægtige børn kommer fra de laveste sociale grupper. En undersøgelse har vist, at 6 gange så mange piger fra den laveste socialgruppe (socialgruppe 5) er overvægtige i forhold til pigerne fra den højeste socialgruppe (socialgruppe 1). Kun 2 % af pigerne fra den højeste socialgruppe er overvægtige, mens 12 % af pigerne fra den laveste socialgruppe er overvægtige. Ifølge Sundhedsstyrelsen er hvert 5. barn overvægtigt og 70 % af dem, der er overvægtige som børn, er det også som voksne. Det giver ikke kun fysiske problemer, men børnene siger selv, at de i højere grad er udsat for drilleri og mobning. Skolebørnenes sundhed: Jo rigere, jo sundere En undersøgelse af skolebørns sundhed viser, at børn fra de laveste socialgrupper har større hel- Figur 10. %-vis antal overvægtige indenfor hver af de 5 socialgrupper 14 13,3 12,3 12, ,2 10,3 10 8, ,5 7, , Drenge Piger Kilde: Læge Kristine Fabritius og cand.scient. Mette Rasmussen (Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Afdeling for Social Medicin)

21 FOAs sundhedsudspil FOA 21 bredsproblemer end børn fra de højere socialgrupper. Mavepine, ondt i ryggen, hovedpine mv. er mere udbredt blandt børn fra de laveste socialgrupper. Men sundhedsadfærden er også forskellig blandt børnene. Børn fra de højere socialgrupper dyrker mere motion, spiser mere frugt og grøntsager og børster oftere tænder end børn fra de lavere socialgrupper. Mere end 2 ud af 3 børn fra de højeste socialgrupper spiser frugt og grønt dagligt, mens det kun er omkring halvdelen af børnene fra de laveste socialgrupper, der spiser frugt og grønt dagligt. 7 Forebyggelseskommissionen pegede på, at der sker en polarisering i børn og unges konditionsniveau, således at en tiltagende stor gruppe unge har en dårlig kondition. FOA mener Der skal tilbydes gratis sund kost til alle børn i dagtilbud og i folkeskolen. Overvægt i voksenlivet grundlægges tit i barndommen. Derfor skal der sættes ind med sund kost allerede for børnene. Det skal være gratis, så man ikke får en social slagside. Den forøgede forældrebetaling i forbindelse med frokostordningerne i daginstitutionerne skal skrues ned igen. Dagtilbuddene skal gennem arbejde med krop og bevægelse bidrage til at sætte fokus på fysisk aktivitet. For at forebygge uligheden i danskernes sundhed og forhindre sygdomme som følge af overvægt mv. skal der sættes ind allerede i barndommen. Allerede i barndommen er sundheden ulige fordelt. Og det er den også i voksenlivet. Derfor bør der allerede tidligt i børnenes liv sættes ind for at forbedre sundheden. 7 Skolebørns-undersøgelsen 2006

22 22 FOA FOAs sundhedsudspil Flere demente borgere presser ældreplejen Antallet af demente vokser er ramt af sygdommen, og der er ca nye tilfælde af demens hvert år. 8 Det oplever FOAs medlemmer på første hånd i ældreplejen. Det dokumenteres i en undersøgelse blandt FOAs medlemmer i ældreplejen fra Den viser, at 2 ud af 3 medlemmer på plejecentre og knap hvert andet medlem i hjemmeplejen inden for de seneste 2 år har oplevet, at der er kommet flere borgere med demens på deres arbejdsplads. Kun 1 % møder færre borgere med demens. Samtidig svarer næsten 2 ud af 3 medlemmer på plejecentre og knap hvert andet medlem i hjemmeplejen, at de demente har større behov for hjælp end for 2 år siden. Figur 11: Tænk på de seneste to år. Møder du flere eller færre borgere med demens i dit arbejde, nu end for to år siden? 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% Jeg møder flere borgere med demens Det er nogenlunde det samme 29% 44% 52% 66% Jeg møder færre borgere med demens Jeg var ikke på min arbejdsplads for to år siden Antal svar: 701 Ved ikke 1% 1% 1% 3% 2% 0% I hjemmeplejen På et plejehjem/plejecenter eller aktivitetscenter 8 Fakta, følelse og fokus, emenstopmøde september Demente i ældreplejen, rundspørge FOAs Medlemspuls, september 2014

23 Undersøgelsen viser også, at der er blevet mindre tid til de demente. 2 ud af 3 medlemmer på plejecentre oplever, at der er blevet mindre tid til at tage sig af de demente inden for de seneste 2 år. Det samme svarer knap hvert andet medlem i hjemmeplejen. 9 FOA mener Der skal afsættes mere tid til arbejdet med demente, og at demente skal behandles med værdighed og respekt.

24 november 2014 FOAs 10 forslag til mere lige sundhed Sådan får rengøringsassistenten og direktøren lige mange leveår FOA vil være med til at rette op på uligheden i Danmark. I dag er sundheden stadig skævt fordelt. De bedst stillede lever længere, og de rammes i mindre grad af sygdomme. FOAs medlemmer er hver dag i kontakt med mange danskere, der lider under ulighed i sundhed, men de rammes også selv af uligheden. FOAs sundhedsudspil belyser uligheden i sundheden og indeholder 10 konkrete anbefalinger til, hvordan man kan rette op på den. Sundhedsudspillet er et af flere udspil om ulighed fra FOA i FOA Staunings Plads København V Tlf: FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vore medlemmer. Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn samt moderne og ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Vores opgave i FOA er at slås for din tryghed. Ved at stå sammen i FOA, står hvert enkelt medlem meget stærkere. Og med den fælles styrke optræder vi slagkraftigt.

undhedsvæsenet folkeunders FOAs 10 forslag til mere lige sundhed beslutning arbejdspladse blodtryk middellevet helbred kræft undersøgelsesresultat

undhedsvæsenet folkeunders FOAs 10 forslag til mere lige sundhed beslutning arbejdspladse blodtryk middellevet helbred kræft undersøgelsesresultat dlingsmulighed folkeunders undersøgelsesresultat beslutning FORBUND sund arbejdspladse undhedsvæsenet retningslinjer hed kræft middellevet FOAs 10 forslag til mere lige sundhed Sådan får rengøringsassistenten

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Løft rigtigt, når du gør rent

Løft rigtigt, når du gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når du gør rent - til dig, som arbejder med rengøring I denne folder kan du læse om, hvad tunge, mange og forkerte løft betyder for kroppen. Og om hvad du og I kan gøre på arbejdspladsen.

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Nedsæt tempoet, når du gør rent

Nedsæt tempoet, når du gør rent KOST-SERVICE Nedsæt tempoet, når du gør rent - til dig, som arbejder med rengøring Helbred og arbejde i højt tempo Du og dine kolleger, som arbejder med rengøring er sandsynligvis på benene stort set hele

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark

Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark 8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets

Læs mere

1 Indledning. 1.1 Formål

1 Indledning. 1.1 Formål 1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden

Notat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling

SOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene

Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene 4. juni 2015 Ældre sendes for tidligt hjem fra sygehusene FOA har i maj 2015 spurgt en række medlemmer fra Social- og Sundhedssektoren, der arbejder i hjemmeplejen eller på et plejehjem/plejecenter eller

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1

Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis

Læs mere

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet

Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet 5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning

Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning 4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko

Læs mere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed

Temamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvis du bliver syg...

Hvis du bliver syg... FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra

Læs mere

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade?

Meld dig ind i FOA. Får jeg den rigtige løn? Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? ELEV Kan jeg blive fyret? Hvilke fordele har jeg som medlem af FOA? Får jeg den rigtige løn? Meld dig ind i FOA Hvad gør jeg, hvis jeg kommer til skade? Pædagogisk assistentelev Social- og sundhedshjælperelev

Læs mere

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd

Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd Det siger medlemmerne om FOAs Ti bud på velfærd FOA Kampagne og Analyse 29. januar 2010 FOA har i perioden 15.-25. januar 2010 gennemført en undersøgelse om medlemmernes holdning til Ti bud på velfærd

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om stress

Det siger FOAs medlemmer om stress FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen

Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen 6. februar 2014 Det siger FOAs medlemmer om sundhedstilbud på arbejdspladsen FOA har i perioden d. 1.-11. november 2013 foretaget en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om sundhedstilbud

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning

Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA Kampagne og Analyse Januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygning og rygeregler på deres arbejdsplads, herunder borgeres rygning FOA har i perioden 6.-12. december 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42

Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder - UgebrevetA4.dk 05-11-2015 09:50:42 SENIORPROLETARIAT Kritik: Nedslidte danskere får Europas højeste pensionsalder Af Lærke Øland Frederiksen @LaerkeOeland Torsdag den 5. november 2015, 05:00 Del: En gruppe seniorer er for syge til at arbejde

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet

Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E. Et springbræt til arbejdsmarkedet September 2012 Ansat med løntilskud på en offentlig arbejdsplads F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Et springbræt til arbejdsmarkedet Du skal snart starte i et løntilskudsjob på en arbejdsplads.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Ensomhed i ældreplejen

Ensomhed i ældreplejen 17. december 2015 Ensomhed i ældreplejen 3 ud af 4 medlemmer af FOA ansat i hjemmeplejen eller på plejehjem møder dagligt eller ugentligt ensomme ældre i forbindelse med deres arbejde, og en tredjedel

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Bedst at forebygge et dårligt helbred

Bedst at forebygge et dårligt helbred 3F Aalborg afdeling Telefon 7030 0858 Når du kontakter 3F Aalborg Du er altid velkommen til at henvende dig i 3F Aalborg, men for at gøre det lettere for dig selv, så henvend dig direkte i din egen gruppe.

Læs mere

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.

Der har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013. ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er:

Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er: FOA Kampagne & Analyse September 2010 Det siger FOAs medlemmer om frokost og madordninger på deres arbejdsplads FOA gennemførte i perioden 25. august til 2. september 2010 en undersøgelse blandt de erhvervsaktive

Læs mere

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.

Udvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005. Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1

et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1 F O A f a g o g a r b e j d e et katalog med 70 idéer til borgere og medarbejdere Bedre sundhed i hverdagen FOA Fag og Arbejde 1 Pjecen udgives i samarbejde med PenSam Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som ansat i Social- og Sundhedssektoren F O A F A G O G A R B E J D E Det gør FOA for dig som ansat i Social- og Sundhedssektoren 2 Det handler om mennesker Social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter er noget særligt. Du er

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen

F O A F A G O G A R B E J D E. Vold på arbejdspladsen F O A F A G O G A R B E J D E Vold på arbejdspladsen en undersøgelse af vold blandt FOAs medlemmer 2008 Indholdsfortegnelse: 1. Introduktion...2 2. Hvad er vold og trusler?...3 3. Hvert 3. FOA-medlem udsættes

Læs mere

Ligestilling. 29. april 2015

Ligestilling. 29. april 2015 29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra

Læs mere

Mobning blandt djøferne

Mobning blandt djøferne Mobning blandt djøferne Resultater fra Djøfs stress- og mobbeundersøgelse 2010 v/chefkonsulent Lisbeth Kjersgård Djøfs Politiske Afdeling Om undersøgelsen Mini stress- og mobbeundersøgelse gennemført i

Læs mere

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge

Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge FOA Kampagne og Analyse Det siger FOAs medlemmer om deres arbejde med psykisk syge Juli 2011 FOA undersøgte i juni 2011 medlemmernes oplevelse af arbejdet med psykisk syge og deres oplevelse udviklingen

Læs mere

Det siger medlemmerne af FOA om sundhed og sundhedsindsats

Det siger medlemmerne af FOA om sundhed og sundhedsindsats FOA Kampagne og Analyse Eja Haag Grahn Maj 2011 Det siger medlemmerne af FOA om sundhed og sundhedsindsats Metode Undersøgelsen er gennemført via forbundets elektroniske medlemspanel MedlemsPulsen i perioden

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 4. årgang M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 24 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for det meste

Læs mere

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension

Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Danskernes syn på velfærd Survey foretaget af Userneeds for Forsikring & Pension Hvordan vil du vurdere, at servicen på nedenstående områder har udviklet sig de seneste år? 9 8 7 6 4 3 Servicen er blevet

Læs mere

Ti skridt i en sund retning!

Ti skridt i en sund retning! Ti skridt i en sund retning! For Enhedslisten er sundhed meget mere end behandling af syge mennesker med medicin og operationer på sygehuse. Sundhed hænger sammen med, hvordan vi arbejder, bor og lever,

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2008 Hold: Køn: Ikke viste hold: 4A, 4B, 4C, 5A, 5B, 5C, 6B, 6C, 7A, 7C, 8A, 8B, 8C M, K 6A Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Er

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010

Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Syddanskernes sundhed 2013 og udvikling siden 2010 Knud Juel Torvehallerne, Vejle 6. marts 2014 Syddansk Universitet Et godt, sundt og langt liv Middellevetid. Danmarks placering blandt 20 OECD lande Mænd

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Hold: 5A, 5B, 5C, 5D, 6A, 6B, 6D, 7A, 7B, 7C, 8A, 8B, 8C, 8D, 9A, 9B, 9C, Læs 1, Læs 2 Køn: M, K Ikke viste hold: 6C Resultater i antal og

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin, Mellemtrin M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Privatøkonomi Pension 15. november 2013 Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Brugen af bleer i ældreplejen

Brugen af bleer i ældreplejen 11. december 2015 Brugen af bleer i ældreplejen 31 procent af FOAs medlemmer på plejecentre oplever én gang om ugen eller oftere, at en beboer må bruge bleen, fordi der ikke er tid til at hjælpe vedkommende

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT

GYMNASIELÆRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Mænds sundhed og Fællesskaber

Mænds sundhed og Fællesskaber Mænds sundhed og Fællesskaber 2016 Program Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/jane Korczak, Næstformand i 3F Mænds sundhed og fællesskaber? v/svend Aage Madsen, Formand for Forum For Mænds

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

PÆDAGOGISK. Fremtidens konsulent. Hvordan konsulenten skal møde fremtidens udfordringer

PÆDAGOGISK. Fremtidens konsulent. Hvordan konsulenten skal møde fremtidens udfordringer PÆDAGOGISK Fremtidens konsulent Hvordan konsulenten skal møde fremtidens udfordringer Indhold Forord 3 Program 4 Dag 1 4 Dag 2 6 Praktiske oplysninger 7 Politisk ansvarlig: Jakob Sølvhøj Redaktion: Jan

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune

Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Skanderborg Kommune Notat 25. maj 2018 Sundhedsprofilen Hvordan har du det? 2017 Resultatet for Kort om sundhedsprofilen Sundhedsprofilen "Hvordan har du det? 2017" er en spørgeskemaundersøgelse blandt borgere i. Undersøgelsen

Læs mere

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100

Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal

Læs mere

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune

Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk

Læs mere

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007

Indflydelse og engagement skaber kvalitet. Forord. Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Indflydelse og engagement skaber kvalitet Undersøgelse i FOAs Medlemspuls Kvalitetsreformen April 2007 Forord FOAs godt 200.000 medlemmer arbejder hver dag i forreste række med at skabe velfærdsydelser

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter

Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter 1. november 2012 Det siger FOAs medlemmer om rygsmerter Strategien for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020 indeholder et mål om, at antallet med overbelastning af muskel- og skelet f.eks. ondt i ryggen

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser

Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA Kampagne og Analyse 19. april 2012 Det siger FOAs medlemmer om spisepauser FOA har i perioden 12. marts til 23. marts gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel om spise-/frokostpauser.

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen

Kampagne og analyse 21. juni 2011. Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen Kampagne og analyse 21. juni 2011 Det siger FOAs medlemmer om besparelser på ældreplejen FOA undersøgte i perioden fra 27. maj til 7. juni 2011, hvilke besparelser medlemmerne oplever i ældreplejen. Undersøgelsen

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

OFFICERERNES STRESSRAPPORT

OFFICERERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere