Vejen frem mod den næste højkonjunktur

Transkript

1 Tendens er et nyhedsbrev, som Beskæftigelsesregion Midtjylland udsender hver anden måned. Tendens fokuserer på arbejdsmarkedet og beskæftigelsesituationen i det midtjyske område. Nyhedsbrevet rummer en bred vifte af artikler om tendenser på arbejdsmarkedet, nye tiltag, jobcentrenes praksis, virkeligheden på virksomhederne og uddannelsesstederne, og hvordan beskæftigelsessystemet fungerer. Tendens tager udgangspunkt i de mennesker, det handler om på arbejdsmarkedet. Tendens udkommer på Beskæftigelsesregion Midtjyllands regionale hjemmeside Tilmeld dig nyhedsbrevet og få nyheder, reportager og brugbare oplysninger om arbejdsmarkedet direkte i mailboksen hver anden måned. Design: Beth Grafik/Wildside. Journalistik: Martin Blom Hansen. Vejen frem mod den næste højkonjunktur I denne udgave af Tendens tager vi temperaturen på krisen og det midtjyske arbejdsmarked. Læs artiklen side 2-3 Arbejdsfordeling som redningsplanke Mange virksomheder sender nu deres medarbejdere på arbejdsfordeling. En af dem er Danfoss i Viby. Læs artiklen side 4-5 Pres på efteruddannelse For et år siden var der tomme kursuslokaler og ledige pladser. Nu er der efterspørgsel som aldrig før. Læs artiklen side 6-7 Brat opvågnen til ny virkelighed Pludselig sidder der mennesker og græder over for jobkonsulenten. De har mistet deres job og har aldrig tidligere været ledige. Kort nyt side 12 Beskæftigelseskonferencen 27. april Kontrakt Kvinders ledighed faldet Læs artiklen side 8-9 Jobshoppere ved en skillevej De har været vant til at kunne vælge og vrage, har aldrig kendt til ledighed, har aldrig meldt sig ind i en a-kasse og har ingen uddannelse. Læs artiklen side 10-11

2 Vejen frem mod den næste højkonjunktur I denne udgave af Tendens tager vi temperaturen på krisen og det midtjyske arbejdsmarked. Samtidig kigger vi også fremad og taler med Kaj Ørndrup Nielsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd, om krystalkugler, ledighed, megatrends, uddannelse og den danske flexicurity-model som speedbåd frem for supertanker. Krisen kan ikke tales ned. De første tre måneder af 2009 har understreget situationens alvor. I den vestlige del af den midtjyske region var de mange industrivirksomheder de første, der mærkede lavkonjunkturen slå igennem, og bølgen nåede snart efter til den østlige del af regionen. Det har fået store konsekvenser for mange mennesker, der pludselig har mistet deres arbejde, og for mange virksomheder, der har skåret kraftigt ned i aktiviteter og medarbejderstab. Men krisen sætter også fokus på, hvordan man skal ruste sig og være klar, når konjunkturerne går den anden vej igen. Her kan den danske flexicurity-model vise sig at være en vigtig brik, mener Kaj Ørndrup Nielsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd i Midtjylland og underdirektør i Grundfos i Bjerringbro. 2

3 Kan navigere som speedbåde "Vi er lige nu i en dyb krise i samfundet. Vi skal langt tilbage i historien for at finde en stigningstakt i ledighedstallet, der minder om den nuværende situation. Verdenskrisen er omfattende, og mange rentable forretninger bliver bremset på grund af finansieringsmæssige vanskeligheder. Det er kernen i det, vi oplever nu," forklarer Kaj Ørndrup, der samtidig understreger de fordele, det danske samfund har sammenlignet med mange andre lande. "Vi har et dynamisk arbejdsmarked og er hurtige til at sadle om i virksomhederne. Den danske flexicuritymodel er en positiv ting, vi skal værne om. Der har vi en konkurrencemæssig fordel. Vi kan navigere som speedbåde i stedet for som en supertanker, der skal bruge lang tid på at standse eller ændre kursen. Vi skal hele tiden forsøge at finde nye veje og metoder og ikke stille os tilfreds med status quo," siger Kaj Ørndrup Nielsen. Tydelig krystalkugle ønskes Et af de vigtige elementer i flexicurity-modellen er reglerne om arbejdsfordeling. Det vil sige, at en virksomhed kan vælge kun at lade medarbejderne arbejde i eksempelvis tre dage om ugen. De øvrige to ugedage kan medarbejderne i stedet modtage dagpenge. Ordningen er netop blevet udvidet yderligere via initiativ fra Beskæftigelsesministeriet. Kaj Ørndrup peger på, at arbejdsfordeling kan være med til at lindre på det problem, mange produktionsvirksomheder står i lige nu. Nemlig en overproduktion og fyldte lagre, der ikke matcher nedgangen i efterspørgslen. "Rigtig mange er sendt på arbejdsfordeling i øjeblikket. Det kan måske løse nogle af problemerne nu og her. Virksomhederne forsøger at pejle sig ind på, hvordan niveauet bliver på længere sigt. Jeg tror, vi er mange, der gerne ville have mere tydelige krystalkugler i den sammenhæng," siger Kaj Ørndrup. Klar, når kurven vender igen "I beskæftigelsesrådet forsøger vi at spotte forskellige brancher for at se, hvor forandringerne sker og hvilke megatrends, der kan aflæses. Kigger man nogle år tilbage på industrien, er der egentlig ikke blevet flere beskæftigede, måske er tallet endda svagt faldende. Industrien har haft tradition for automatisering, og visse opgaver er flyttet væk fra Danmark. Mens andre erhverv er vokset stærkt for eksempel inden for forretningsservice. Spørgsmålet er, hvad det er, vi skal uddannes og omskoles til? Det er vigtigt, at vi gør os klar til næste højkonjunktur," siger Kaj Ørndrup. Han mener, at man beskæftigelsespolitisk er nødt til at kigge langt frem og satse på uddannelse og opkvalificering. "Vi har stadig et efterslæb med mange unge, der ikke har en uddannelse, især unge mænd. Tidligere har vi i beskæftigelsessystemet kigget på unge på offentlig forsørgelse. Nu siger vi: Hvorfor ikke kigge på alle unge, der har den ene problemstilling, at de ikke har fået en uddannelse? De skal rustes bedre til at være mange år på et arbejdsmarked, hvor der er behov for et løft i de generelle kompetencer," siger Kaj Ørndrup. Beskæftigelseskonference 2009 Beskæftigelseskonference 2009 finder sted 27. april i Kongressalen, Messecenter Herning og stiller skarpt på de beskæftigelsespolitiske udfordringer i lyset af de nuværende konjunkturer. Se mere på 3

4 Arbejdsfordeling som redningsplanke Mange virksomheder sender nu deres medarbejdere på arbejdsfordeling. En af dem er Danfoss i Viby. Virksomheden ønsker, at ordningen bliver udvidet yderligere, og tillidsmanden opfordrer regeringen til at afsætte flere penge til efteruddannelse. Den internationale krise bider hårdt hos Danfoss. Samlet er flere end 500 medarbejdere blevet afskediget i den danske del af koncernen. På Danfoss' ventilfabrik i Viby ved Århus har man dog valgt at bruge arbejdsfordeling. Virksomheden håber, at ordningen kan afbøde de værste problemer nu og her, og at man på den måde kan undgå afskedigelser. Virksomhedens normale højsæson ligger fra august og frem, og hvis der kommer lidt mere gang i de store markedshjul til den tid, kan medarbejderne igen komme på fuld tid. "Vi mener som virksomhed, at arbejdsfordeling er en god ting. På den måde kan vi fastholde nogle kompetencer, som vi har brug for. Fra medarbejderne hører vi, at de er glade for at have en fortsat tilknytning til deres arbejdsplads," siger Thomas Hohwü, produktionsdirektør på Danfoss i Viby og Silkeborg. Ønsker udvidet ordning Danfoss i Viby har valgt at lade 114 medarbejdere gå på arbejdsfordeling. De arbejder tre dage om ugen og er på dagpenge i to dage. Arbejdsfordelingen er lagt ad to omgange. Først seks uger med arbejdsfordeling og derefter en periode, hvor medarbejderne kan afholde eventuel restferie. Hvis virksomheden så skønner det nødvendigt, fortsætter medarbejdere efterfølgende i syv ugers arbejdsfordeling. 4

5 Som reglerne er nu, kan man benytte ordning-en i 13 uger. Beskæftigelsesministeren har netop lempet reglerne for arbejdsfordeling. Men selve perioden, hvor man kan benytte arbejdsfordeling, er ikke udvidet. Dog har de regionale beskæftigelsesråd mulighed for at forlænge perioden. "I Danfoss har vi et ønske om, at man nærmer sig den tyske model, der går helt op til halvandet år. Med den økonomiske situation, vi er i nu, vil der sandsynligvis være behov for arbejdsfordeling de kommende år. Det ville hjælpe os som virksomhed til at fastholde de kompetencer, vi har brug for, når vi kommer ud af krisen," siger Thomas Hohwü. Medarbejderne beholder tilknytning At gå på arbejdsfordeling er måske ikke lykken, men det er trods alt det bedste af to onder for medarbejderne, mener fællestillidsmand Jan Ahrendt. "Kollegerne er meget indstillede på det her. Mange har været her i rigtig mange år. De vil gerne på arbejdsfordeling og beholde tilknytningen til arbejdspladsen," siger han. Jan Ahrendt håber, at arbejdsfordelingen kan holde krisens virkning fra døren, og at der kommer gang i hjulene igen efter sommerperioden. Mulighed for uddannelse Danfoss i Viby har en målsætning om, at medarbejderne bruger 2 procent af arbejdstiden på uddannelse. I øjeblikket ligger man på 3 procent, forklarer Thomas Hohwü. "Vi har løbende træning af vores medarbejdere. At vi ligger på 3 procent nu, skyldes, at vi har mere tid til opkvalificering. Mange kurser sker på fabrikken," siger han. "Vi skal sikre, at vores medarbejdere hele tiden bliver opkvalificeret både eksternt og internt. For der vil være behov for kvalificerede faglærte medarbejdere, når vi kommer ud af krisen," siger Thomas Hohwü. Fællestillidsmand Jan Ahrendt så gerne, at der blev satset endnu mere på efteruddannelse og opkvalificering. "Generelt vil Danmark som samfund være styrket med en velkvalificeret arbejdsstyrke, når man kommer ud på den anden side af tunnelen. Men uddannelsesstederne har været beskåret i mange år. Og nu har de svært ved at tilbyde de kurser, der er efterspurgt, fordi de mangler lærere, plads og så videre. Hvis regeringen vil hjælpe nu og her, burde de sætte endnu flere midler af til uddannelse og efteruddannelse, mener Jan Ahrendt. 5

6 Pres på efteruddannelse For et år siden var der tomme kursuslokaler og ledige pladser. Nu er der efterspørgsel som aldrig før. En kampagne og en konjunkturkrise får virksomhederne til at sende medarbejdere på efteruddannelse i massivt antal. Virksomhedernes interesse for kurser og uddannelse er steget dramatisk ifølge Aage Krogsdal, kursuschef, Aarhus tekniske Skole. "Jeg har arbejdet med kursusaktivitet og uddannelse i 15 år og har aldrig oplevet noget lignende," siger Aage Krogsdal, kursuschef, Aarhus tekniske Skole. Der er booket helt op på talrige kurser på Aarhus tekniske Skole og på AMU-centre og en række øvrige uddannelsesinstitutioner i Østjylland. Billedet er det samme i resten af den midtjyske region, og på AMU Nordjylland har man lukket for tilgang af kursister, fordi alle pladser er fyldt op. Krisen har fået rekordmange virksomheder til at sende deres medarbejdere på efteruddannelse og opkvalificeringskurser. Men efter en række år med mere mager tilmelding har man nu blandt andet på Aarhus tekniske Skole problemer med at følge med efterspørgslen. Det er både godt og skidt, forklarer Aage Krogsdal. De færreste vil ligefrem klage over succes, men i dette tilfælde bliver uddannelsesinstitutionen ramt både af sin egen boomerang og af den tsunami, som lavkonjunkturen lader skylle henover det midtjyske arbejdsmarked. 26

7 Kampagne får nu effekt Aage Krogsdal har stået i spidsen for forsøgsprojektet Østjysk Kompetence Center, der i lighed med andre steder i landet det seneste års tid har samlet en række uddannelsesinstitutioner i et samarbejde med udvalgte jobcentre. Formålet er at øge virksomhedernes interesse for efteruddannelse og opkvalificering af deres medarbejdere. Østjysk Kompetence Center har det seneste år besøgt omkring virksomheder, oprettet en særlig hjemmeside lavet brochurer samt magasinet Katapult. "Vores besøg på de virksomheder har haft en effekt. Man ville gerne tale med os, men der var travlhed, og det kneb med tid til at tænke på efteruddannelse. Sidste år fik vi ikke lokket mange ind, selv om der var en stigende aktivitet i Men nu finder de materialet frem og ringer til os," siger Aage Krogsdal. Kalder på kreative løsninger Hele ideen bag Østjysk Kompetence Center er at opfordre og tilskynde virksomhederne til at tænke på uddannelsesplanlægning i et langsigtet perspektiv. Men skiftet fra en lidt nølende til en meget markant interesse fra virksomhedernes side er kommet bag på kursusudbyderne, der slet ikke har kapacitet til at følge med. Se mere om Østjysk Kompetence Center på Jeg har talt med de øvrige kursusudbydere i regionen, og billedet er det samme. Andre kompetencecentre kan heller ikke tage flere," siger Aage Krogsdal. Aarhus tekniske Skole og andre uddannelsesinstitutioner prøver derfor at finde mere kreative løsninger. "Vi prøver at få flere af de private udbydere med ind i kredsen. Samtidig forsøger vi at udvide kapaciteten ved at begynde undervisningen tidligere om morgenen og slutte senere end normalt." Lokaler og udstyr bliver brugt til det yderste, og antallet af kvalificerede lærere er ikke ubegrænset. Men når der er brug for os, må vi forsøge at blive større. Det er en lang proces. Vi annoncerer lige nu efter lærere inden for forskellige faggrupper, blandt andet transportområdet, it og svejsning," siger Aage Krogsdal. 7

8 Dette er Brat en opvågnen overskrift til ny virkelighed Pludselig Rubrik, sidder rubrik, der rubrik, mennesker rubrik, og rubrik, græder Rubrik, over for rubrik, jobkonsulenten. rubrik, rubrik, De rubrik, har mistet Rubrik, deres job og rubrik, har aldrig rubrik, tidligere rubrik, været rubrik, ledige. Rubrik, På få rubrik, måneder rubrik, har verden rubrik, rubrik, ændret Rubrik, sig, og rubrik, det giver nye rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, udfordringer rubrik, rubrik, for Jobcenter rubrik, Herning. rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, Rubrik, rubrik, rubrik, rubrik, rubrik Vi skal bruge vores regionale overblik for at understøtte jobcentrenes indsats, siger Ole Jepsen, formand for Det Regionale Beskæftigelsesråd Beskæftigelsesregion Midtjylland. "Det er en atypisk periode. Det er Kurven gået utroligt for forsikrede stærkt. ledige Siden vi begyndte med forberedelserne stiger til det meget nye stejlt," Regionale siger Beskæftigelsesråd og den nye Bent struktur Larsen, ved afsnitsleder indgangen på til 2006, er ledigheden halveret. Jobcenter Både Rådet Herning. og jobcentrene er kommet godt fra start, når man tænker på, hvor svær og stor en opgave, det har været, siger Palle Christiansen, direktør i Beskæftigelsesregion Midtjylland og tidligere regionschef Kurven i AF i Århus på grafen Amt. siger det med al tydelighed. Bent Larsen, afsnitsleder på Jobcenter Herning, lægger papiret på bordet og En ledighedsprocent peger på den blå kurve. i Beskæftigelsesregion Den viser antallet Midtjylland af ledige dagpengeforsikrede på blot 1,9 procent i Herning i øjeblikket Kommune og en massiv i perioden efterspørgsel fra januar på arbejdskraft fra virksomhederne stiller store krav til Det er gået utroligt stærkt. Siden vi begyndte med forberedelserne til det nye Regionale Beskæftigelsesråd og den nye struktur ved indgangen til 2006, er ledigheden halveret. Både Rådet og jobcentrene er kommet godt fra start, når man tænker på, hvor svær og stor en opgave, det har været, siger Palle Christiansen, direktør i Beskæftigelsesregion Midtjylland og tidligere regionschef i 2007 AF i Århus og frem Amt. til februar Kurven er nærmest formet som et dramatisk U. Den daler stille og roligt og når bunden En i juli ledighedsprocent 2008, hvor der blot i Beskæftigelsesregion er omkring 500 ledige Midtjylland dagpengemodtagere på blot 1,9 procent i hele kommunen. i øjeblikket Det og en er her, massiv de efterspørgsel gode tider på arbejdskraft fra virksomhederne stiller store krav til 28

9 topper. I oktober begynder den blå kurve at skyde opad. Og fra december og frem til februar i år ligner det nærmest en lodret klatrevæg. "Det begyndte i produktionserhvervene blandt de ufaglærte. Efterhånden ramte det også faglærte, så HK'er i administrationen og nu også højtuddannede og ledere. Det er mennesker, der aldrig tidligere har været ledige. Og som aldrig havde forventet, at de skulle havne i den situation. Vores konsulenter fortæller, at mange er ulykkelige og chokerede. Mange sidder og græder. Samtidig ser vi, at når vi har fire personer inde, er de tre af dem mænd," siger Bent Larsen. Sved på panden Lavkonjunkturen har sat sine tydelige spor i Vestjylland. De seneste tal viser en ledighedsprocent på 2,5. Men bag tallene gemmer sig også det faktum, at mange virksomheder nu benytter sig af arbejdsfordeling. "I løbet af et normalt vinterhalvår er der typisk en håndfuld firmaer, der benytter sig af arbejdsfordeling. I år er vi allerede nu oppe på mellem 50 og 60," siger Bent Larsen. Den ændrede situation giver sved på panden hos Jobcenter Herning. Bent Larsen anslår, at antallet af henvendelser er fordoblet i forhold til sidste år. Mange ledige har svært ved at bruge en pc, og det trækker store veksler på personalet. "De ledige skal udfylde oplysninger og bekræfte jobsøgning på pc en. Det er den eneste måde at gøre det på. Men der er rent faktisk mange mennesker i det her land, der aldrig har åbnet en computer. Det har vist sig at være en meget omfattende vejledningsopgave for vores personale," påpeger Bent Larsen. Fra overophedet til afkølet Skal Bent Larsen tage temperaturen på det vestjyske arbejdsmarked og den virkelighed, som virksomheder, medarbejdere, ledige og Jobcenter Herning befinder sig i, fremhæver han tre ting. "Det allerstørste problem er tempoet. Skiftet fra højkonjunktur til den afmatning, vi ser nu, er sket meget hastigt. Det skal vi tilpasse huset og beredskabet efter. En anden udfordring er at få spottet de muligheder, der er på arbejdsmarkedet fremadrettet, så vi kan vejlede de personer, der er blevet ledige. En tredje udfordring er at håndtere aktiveringen. Vi vil gerne lave en virksomhedsrettet aktivering. I og med at virksomhederne afskediger og er usikre på fremtiden, er deres villighed til at indgå i aktiveringsforløb også nedtonet," siger Bent Larsen. "I løbet af et normalt vinterhalvår er der typisk en håndfuld firmaer, der benytter sig af arbejdsfordeling. I år er vi allerede nu oppe på mellem 50 og 60," siger Bent Larsen. Han fremhæver dog, at Jobcenter Herning står godt rustet. I 2008 etablerede man en ny strategi, hvor samtaler med ledige er fremrykket til efter fire ugers ledighed, og hvor et samarbejde med anden aktør er styrket og udbygget. Det betyder, at ledige i dag hurtigt kommer videre i systemet. Samtidig er en del ledige rykket over til for eksempel job i social- og sundhedssektoren. Bent Larsen peger også på, at jobcentret har et tæt samarbejde med CEU (Center for Erhvervsuddannelse), og at flere virksomheder sender medarbejdere på opkvalificeringskurser som alternativ til arbejdsfordeling. 9

10 Jobshoppere ved en skillevej De har været vant til at kunne vælge og vrage, har aldrig kendt til ledighed, har aldrig meldt sig ind i en a-kasse og har ingen uddannelse. Nu står de i jobcentret og skal finde en ny vej. "Dem ser vi rigtig mange af lige nu," siger jobcenterchef i Århus. Christian Schacht-Magnussen, kommunal chef i Jobcenter Århus, peger på ungeledigheden som den største udfordring lige nu. I Herning ligger antallet af arbejdsfordelinger langt over Århus. Op mod 60 arbejdsfordelinger på virksomheder i Herning-området mod 32 i Århus. De mange produktionsvirksomheder i den vestlige del af den midtjyske region betyder også, at det i høj grad er de dagpengeforsikrede, der dukker op i ledighedsstatistikken. I Århus er det en anden historie. Der er naturligvis antalssmæssigt flere personer - også forsikrede - der bliver ramt af ledighed i Århus end i Herning. Men Christian Schacht- Magnussen, kommunal chef i Jobcenter Århus, peger på en klar tendens i øjebliksbilledet af ledigheden i Århus. "Antallet af kontanthjælpsmodtagere er steget meget markant de seneste måneder. Det er de arbejdsmarkedsparate - de, der har været i job - der kommer ind ad døren nu," siger han. "Vi ser mange unge mænd, der har været vant til at kunne jobshoppe, og som ikke har kendt til tidligere tiders arbejdsløshed. Mange har ikke meldt sig ind i en a-kasse. For dem er det en svær situation." Vejen frem hedder uddannelse I forvejen er ledigheden blandt unge noget, Jobcenter Århus har stort fokus på. Når lavkonjunkturen nu slår igennem i Århus, og når mange unge uden uddannelse står i døren, bliver spørgsmålet om uddannelse endnu mere aktuelt. "Der er en stigende interesse for uddannelse. Men der er ingen tvivl om, at de, der kommer ind nu, især de unge mænd, vil ud at have et nyt job igen så hurtigt som muligt. De vil fortsætte det liv, de havde før, med en tilsvarende indkomst. Vores opgave er at fortælle dem, at de kan sikre sig bedre ved at tage en uddannelse," siger Christian Schacht- Magnussen. 10

11 Mangel på arbejdskraft igen Christian Schacht-Magnussen understreger, at selvom krisen kan mærkes, så er mere end 97 procent af arbejdsstyrken stadig i arbejde. En situation, man ville have været lykkelig for blot nogle år tilbage i tiden. "På sigt vil vi komme til at mangle arbejdskraft igen. Så der er på ingen måde noget forgjort i at satse på flere heste. Det vil sige at gøre en indsats både for de arbejdsmarkedsparate og de ikke-arbejdsmarkedsparate," siger han. Det er blevet sværere at skaffe pladser til ledige i aktivering, flexjob med mere, men Christian Schacht-Magnussen fremhæver på den anden side, at man netop har annonceret efter virksomheder, der er interesserede i at indgå partnerskabsaftaler med jobcentret. Det har givet mange positive tilbagemeldinger - også fra virksomheder, jobcentret ikke tidligere har været i kontakt med. Også indsatsen i forhold til at skaffe flere flygtninge/ indvandrere i job går ifølge Christian Schacht-Magnussen godt. Området har fået flere midler, og det kan man mærke i indsatsen. Ledigheden blandt unge skal ned Skal Christian Schacht-Magnussen udvælge de tre vigtigste udfordringer for Jobcenter Århus, lyder svaret sådan her: 1. "Ungeledigheden er den største udfordring. Den er ikke bare et midlertidigt problem. Ledigheden blandt unge er ikke faldet som i andre aldersgrupper, og det skal vi tage fat på." 2. "Desuden skal vi kigge på, hvordan jobcentret som organisation klarer en situation som nu samtidig med, at vi står foran en sammenlægning til ét kommunalt drevet jobcenter." 3. "Vi skal håndtere det faktum, at selv om ledigheden stiger, har vi stadig områder, hvor der mangler arbejdskraft. For eksempel pædagoger, sosu-assistenter og i mindre omfang ingeniører og sygeplejersker." 11

12 KORT NYT Beskæftigelseskonferencen 27. april Denne udgave af Tendens lægger op til Beskæftigelseskonference 2009, hvor temaet er vejen frem mod 2010 set i lyset af den lavkonjunktur, vi befinder os i lige nu. Konferencen tager afsæt i Rådets analyserapport og Kontrakt Som indledende taler kommer landets nye beskæftigelsesminister Inger Støjberg, og herudover vil blandt andre professor Torben Andersen, Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet, tale om konjunkturscenarier og den beskæftigelsespolitiske indsats. Konferencen finder sted 27. april i Kongressalen i Messecenter Herning. Deltagerne er en lang række nøglepersoner inden for det beskæftigelsespolitiske område i den midtjyske region. For eksempel repræsentanter for de kommunale beskæftigelsesudvalg, lokale beskæftigelsesråd, Regionsrådet og Vækstforum samt jobcenterchefer, andre aktører, a-kasser, faglige organisationer, brancheorganisationer, UU-centre, Studievalg og praktiserende læger. Se mere Kontrakt Siden efteråret 2008 har Danmark været præget af en finansiel og økonomisk krise, og det har indvirket markant på den beskæftigelsespolitiske situation. Med den nye Kontrakt med undertitlen "klar til næste højkonjunktur" lægger Rådet og Beskæftigelsesregion Midtjylland op til at løse hovedudfordringen, nemlig at tage fat på omstillingen frem mod det konjunkturopsving, der skal afløse den nuværende lavkonjunktur. I 2010 vil omdrejningspunktet for den beskæftigelsespolitiske indsats i Midtjylland være de tre politiske mål, Beskæftigelsesministeren har opsat: 1. Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. 2. Jobcentrene skal sikre, at antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger bliver nedbragt i forhold til året før. 3. Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år begrænses mest muligt. På baggrund af ministermålene og den nuværende krise har Rådet besluttet at arbejde med et strategisk mål: "Beskæftigelsesindsatsen skal sikre de rette kvalifikationer til næste højkonjunktur gennem rette tilbud til rette person på rette tid." Kvinders ledighed faldet De seneste ledighedstal fra Danmarks Statistik viser, at det nu er mændene, der er flest af i ledighedskøerne i Midtjylland. Den samlede ledighed i Midtjylland er nu på 2,5 procent - hvilket i øvrigt er den laveste i landet, hvor procenten ligger på 2,8. Mens ledigheden blandt kvinderne i Midtjylland ligger på 2,1 procent, er den hos mænd 3 procent. Indtil efteråret 2008 har kvinderne haft en højere andel af bruttoledigheden end mænd uanset hvor lange ledighedsperioder, der var tale om. Men tallene fra de seneste måneder viser, at kvinders andel af ledigheden falder drastisk. 12