Læring uddannelse til det virkelige liv LEVs Landsmøde 2007
|
|
- Philip Bech
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 John Bertelsen Konsulent, cand.pæd.pæd. Tlf Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Læring uddannelse til det virkelige liv LEVs Landsmøde 2007 Forum for Skabende Arbejde (JB) Jeg er konsulent ved Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP Næstved kommune Til daglig arbejder jeg med udvikling af uddannelser ved Den Sociale Virksomhed Saxenhøj, Guldborgsund kommune. Arbejde og uddannelse Uformelle uddannelser til brugerne på Saxenhøjs beskyttede værksteder blev forsøgt iværksat fra midten af 1990erne. De blev kaldt funktionsuddannelser i øvrigt med et låneord. Den betegnelse har vi holdt fast ved. Værkstederne varetager flere opgaver: foruden en væsentlig opgave indenfor beskyttet beskæftigelse også revalidering, arbejdsprøvning, -praktik mm. Foruden eksterne brugere kan Saxenhøjs Forsorgshjem, Bo- og Støttecentret også bruge værkstederne. Der er omkring 250 værkstedspladser. Indtil 2007 amtslig institution. Nu Guldborgsund kommune. Med uddannelsesopgaven kom der fokus på vejledningen: EU støttet efteruddannelse som toårigt projekt ( ) til alle medarbejdere. Det blev udviklet i et samarbejde mellem Saxenhøj og ViSP og gennemført på værkstederne i tæt samarbejde med brugerne. Det nuværende uddannelsesarbejde har sit afsæt i det forløb: vejledning, rådgivning, uddannelsesplanlægning, læring, evaluering, opfølgning, dokumentation og netværk. Fra 2003 har jeg varetaget uddannelsesopgaven JOHN BERTELSEN, ViSP: LÆRING UDDANNELSE TIL DET VIRKELIGE LIV LEVs LANDSKONFERENCE 1 Funktionsuddannelse Vi nærmer os så småt de første et hundrede funktionsuddannelser, der er gennemført på værkstederne set over perioden fra efteruddannelsens afslutning i 2005 og til idag. Værkstederne er moderne versioner af en mere traditionelle institutionsværksteder.
2 Saxenhøj er en gammel institution. Dele af den smukke, gamle bygningsmasse er eksemplarisk med panoptikon og det hele. Maribo Amts Tvangsarbejds-, Arbejds- og Daareanstalt blev taget i brug 1.maj 1866 Vi har flere slags værksteder: Økologisk Besøgsgård med kvæg- og jordbrug, frilandsgrise, fåre- og gedehold, fjerkræ, handicapridning og gårdbutik Et økologisk gartneri med væksthusblomster frilandsgrøntsager og en større park og anlæg. Storkøkken og cafeteria, Montage, pak, lager og kørsel, kreative værksteder, Systue og butik Medieproduktion. Værkstederne er også vores primære uddannelsessteder. De suppleres med praktikophold, in- og eksterne kurser og efter behov bl.a. med kompenserende specialundervisning (ViSP) Mit oplæg Indledningsvis vil jeg indkredse læringsbegrebet og i den sammenhæng også give nogle kritiske bemærkninger til den almindelige uddannelsestænkning. Tilsvarende er spørgsmål om anvendelsen af begreber om værdier - som jeg ser det blevet stadig mere individualiserede og fjernet fra fordringen om realisering. At spørgsmål om værdi egentlig kommer fra økonomi er nok blevet tydeligere. Der må kort og godt andre begreber til. Det skulle så nogenlunde bane vejen for det egentlige nemlig at søge at vise hvorledes vores funktionsuddannelser søges foldet ud. Dernæst vil jeg give nogle praksiseksempler fra det indledende sondringer til det fælles arbejde med udformning af en uddannelsesaftale, uddannelsesforløb, dokumentation og opfølgning. Afslutningsvis vil jeg forsøge at vurdere arbejdet med funktionsuddannelse set i forhold til den nye lovgivning og ungdomsuddannelse til unge med særlige behov JOHN BERTELSEN, ViSP: LÆRING - UDDANNELSE TIL DET VIRKELIGE LIV LEVs LANDSKONFERENCE 2 Læring og uddannelse Læring, som begrebet bruges for tiden, er svulmet op med en meget bred og dermed upræcist anvendelse til følge. På en måde har læring nærmest erstattet begrebet undervisning og det skvulper, nær sagt i alle retninger, med risiko for at blive indholdstømt eller tolket som vinden blæser. Jeg medgiver, at begrebet kan lede os til
3 en rækkevigtige pædagogiske fremtrædelsesformer også i denne mere upræcise forståelse, men jeg vil dog gerne forpligtes på en mere snæver bestemmelse. Læring indkredser jeg som et udviklingspsykologisk begreb og jeg indlæser det i den Kulturhistoriske Skoles tradition og videre i et virksomhedsteoretisk perspektiv. Det betyder at læring i min forståelse er en social proces, læring ses som udviklingsproces og erkendelse og selvrefleksion har hjemme her. Læring er ikke flyttet hjemmefra, men er her søgt rykket tilbage om man vil som pædagogisk, psykologisk kategori. Mærkbar inspiration i vores uddannelsesarbejde er også hentet i beskrivelsen af en ny mesterlære og fra situeret læring. Mere konkret må de teoretiske træk jeg antyder her indtænkes i relationel sammenhæng og i arbejdets kooperation. Det jeg vil betegne som inkluderende asymmetriske relationer skal jeg vende tilbage til. Med de synspunkter er det også på kritisk vis at jeg nærmer mig uddannelsesslogans som: ansvar for egen læring og livslang læring. Det første falder det mig lidt svært at sige noget pænt om, når nu læring er en social proces. Det sidste er mere dobbelttydigt. Uddannelse Jeg tror at det er klogt at huske på de udskillelsesfunktioner, der både tidligere men også nu er flettet ind i den måde uddannelser bliver til. Inkluderende indsats indenfor uddannelser må i sagens natur have det svært, da sortering og kontrol stikker dybt på det nærmeste integreret i selve uddannelsestænkningen. Tidens uddannelsespolitik kan jo enten stramme til her eller bløde lidt op. Det første synes fremherskende for tiden hjulpet godt på vej af et næsten religiøst syn på arbejde og moral (som i de gode gamle dage) Lidt på samme måde er uddannelse arbejde forbundne på den uheldige måde, at med mindre det første uden videre fører til det sidste bliver det uddannelsespolitisk uinteressant Det økonomisk belastede, forholdsvis nye fremmedord i pædagogik, kompetence, må på samme måde bære sin del i tendensen til frakendelse af uddannelses egenværdi Der har været nogen interesse for at søge godkendelse af funktionsuddannelser, men det er ikke umiddelbart lykken. Min begrundelse er den, at formel godkendelse nærmest automatisk må have standarder som fundament. Der kan skade det jeg ser som en særlig ret til et personligt tilrettelagt (råderet) og gennemført uddannelse. Standardisering er i familie med de nævnte kontrol og sorteringsfunktioner. Ydre fælles krav bliver - også af gode grunde målestokken JOHN BERTELSEN, ViSP: LÆRING UDDANNELSE TIL DET VIRKELIGE LIV LEVs LANDSKONFERENCE 3 Værdi, værdifri Måske er de usikkerheder som jeg kort har skitseret en af begrundelserne for den interesse der er for værdispørgsmål. Vel også her er der hentet begreber ind i pædagogisk arbejde fra anden side. Denne gang fra økonomi. Det behøver ikke gå skidt, men tendentielt sættes menneskelige relationer, den sociale læringsfællesskab
4 og kooperationen under en slags pres. Det er, hvis man følger min lidt kantede forståelse, derfor anderledes opbyggeligt (og udviklende) at søge støtte praksisfilosofiske begreber (pædagogisk filosofi) Dette meget korte afsnit om værdier - har givet mig kammeratlig kritik. Ikke uden grund. Derfor følgende: i almindelig, faglig sprogbrug må det være korrekt at bruge værdibegrebet fjernt fra den økonomibaggrund jeg refererer til. For så vidt oser mit bidrag jo af de værdier jeg finder uomgængelige i specialpædagogik. Funktionsuddannelse Vi forsøger at skabe nogle klare overskuelige uddannelser, der kan sikre råderet over eget forløb, gennemskuelige aftaler. Vi åbner for mulige justeringer, ændringer i varighed oa. Alle der ønsker det kan tage en funktionsuddannelse. Nogle brugere tager flere. Uddannelsen gennemføres i en værkstedspraksis, der indgår i det daglige arbejde og produktion. Som stikord ser forløbet således ud: Uddannelsens indhold og varighed udarbejdes af den uddannelsessøgende og vejlederen. Introduktion og valg går forud. Vi søger at undgå for meget prækvalificering Udredning af tilgang til læring (dynamiske processer) Uddannelserne er individuelt tilrettelagte, trindelte og målrettede Fælles udarbejdelse af uddannelsesaftale med uddannelsens faglige elementer Læring i praksis suppleret med praktik Kurser (egne) samt EUCs oa. (F.eks. Uddannelse arbejde) Socialfagligt og specialpædagogisk samarbejde Evalueringer og egenkontrol Dokumentation (bevis og diplom) Opfølgning - arbejde Efteruddannelse 2007 JOHN BERTELSEN, ViSP: LÆRING - UDDANNELSE TIL DET VIRKELIGE LIV LEVs LANDSKONFERENCE 4 Relationer Vejledning i uddannelse og støtte til læring er centreret om en fortsat udvikling af de pædagogiske relationer. Elementer i vores relationelle forståelse kan på kort form tage sig sådan ud:
5 Relationerne er asymmetriske mellem vejleder og elev - men målene er fælles Den svage part har altid retten på sin side (social model) Udvikle råderet, bryde isolation og bidrage til at skabe inklusion Anerkendelse (meningsgivende og betydningsbærende) Arbejdets psykologi Sociale psykologi Dialog og kommunikation knytte bånd nå fælles mål Vejledning som: processuel assistance og udvikling af deltagelse i aktiviteten Uddannelse og arbejde i værkstedspraksis Forpligtiget på samarbejde (kooperation som kategorisk imperativ) Den simpleste bestemmelse og de mange fremtrædelsesformer kende til, tage del og beherske Samfundserfaring: principper, problemer og procedurer Historier /egen historie: kundgør, udløser noget afbilder/gengiver Opbrud (kvalitative ændringer i relationen) Uddannelsesarbejdet er især funderet omkring: arbejdet/uddannelsens faglige indhold, socialpædagogisk- socialpsykiatrisk praksis og specialpædagogisk metodologi og filosofi. Unge med særlige behov og deres uddannelse Den nye lovgivning er betydningsfuld ved at sikre ungdomsuddannelse til alle. Målgruppen, de unge der ikke magter en ordinær uddannelse må så i tilgift have krav på et særligt tilrettelagt forløb. Her må vi efter min mening bryde med sædvane og give den unge uddannelsessøgende en central plads i udformning og tilblivelse af denne uddannelse. Anerkendelse frem for godkendelse. Selvfølgelig skal uddannelsen række udover den enkelte, være af betydning for andre, men det må i hele forløbet være sådan at ved at stå på tæer kan man gribe det der er frem for en. Målene må således differentieres en opkvalificering i det job man i forvejen bestred er bestemt også en uddannelse værd. Funktionsuddannelser er hos os også et tilbud til mange af vores pensionister JOHN BERTELSEN, ViSP: LÆRING UDDANNELSE TIL DET VIRKELIGE LIV LEVs LANDSKONFERENCE 5 Samtaler om uddannelse I vores sidste bog om funktionsuddannelser her fra 2007 er der nogle samtaler om det at tage en funktionsuddannelse med nogle af vores elever. Jeg vil slutte mit indlæg med lidt fra en af de samtaler.
6 En kvinde der her i en skrivende stund er ved at afslutte sin maleruddannelse i Teknisk Afdelings værksted havde sagt ja til en samtale om hendes baggrund og uddannelsesforløb. Selve uddannelsesforløbet har været særdeles vellykket (det er ikke derfor jeg tager det frem her) Med en baggrund nærmest uden nogen form for regelmæssig skolegang var det lykkedes hende at nå frem til HF-niveau i dansk og lidt mindre langt i matematik. Vellykket udplaceret praktik blev efterfulgt at et solidt forløb i den ordinære maleruddannelse ved EUC. Giftermål, flytning og et voksenlærling forløb venter om hjørnet! Jeg spurgte lidt indtil den meget spredte skolegang. Sammen med sin familie havde hun i årevis levet på gaden rundt om i Europa. Familien tjente til dagen ved at spille på gader og pladser. Kvinden på triangel og blokfløjte. Vi talte noget om det hårde gadeliv, udstødningen og de mange der gik i en stor bue udenom dem. Andre tunge livs omstændigheder kom også frem i samtalen. Nogle uger efter vores samtale ved et af vores regelmæssige evalueringsmøder om hendes uddannelse nævnte hun, at der skulle ændres noget i den udskrift jeg havde givet hende fra vores samtale. Hendes pointe var, at hun ikke ønskede det afgjort ubarmhjertige liv på gaden skildret alene som lidelseshistorie. Jeg har lært meget af gadelivet og jeg har truffet mange interessante mennesker gennem årene. Se det skulle med JOHN BERTELSEN, ViSP: LÆRING UDDANNELSE TIL DET VIRKELIGE LIV LEVs KONFERENCE 6 Referencer Bauman, Zygmunt (2004) Forspildte liv Hans Reitzels Forlag Bertelsen, John (2007) Uddannelse 1/2007
7 Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Forum for Skabende Arbejde Bertelsen, John (2005) Vejledning i funktionsuddannelse en håndbog Forum for Skabende Arbejde Bertelsen, John (2004) Uddannelse, arbejde og specialpædagogik Specialpædagogik 1/2004, pp Bertelsen, John (2006) Education between recovery and integration in the inclusive labour market Paper. Version II. DSA, Lancaster University 2006 Paper, Version I: First ISCAR Conference, Seville 2005 Bertelsen, John (1996) When care went working Some aspects by the origin of labour connected to the care discussion Moscow. Conference: L.S. Vygotskij Brandt, Palle (1993) Fra Anstalten til Saxenhøj Storstrøm amtsråd og Saxenhøj Brandt, Preben (2004) Socialpsykiatri Psykiatri på humanistisk grundlag Forlaget Gyldendal Hentig, Hartmut (1998) Dannelse Hans Reitzels Forlag Hegel,G.W.F. (2005) Åndens fænomenologi Forlaget Gyldendal Honeth, Axel (2006 ) Kampen for anerkendelse Hans Reitzels Forlag Jantzen, W. (1990) Erziehung Humanismus Hegemonie Münster Verlag. Fortschritte der Psychologie bd.2 Kvale, S. og Nielsen. K. ( 2003) Praktikkens læringslandskab Akademisk Forlag Rubtsov, V.V. (2005) Social interaction and education cultural-historical context Theory and Methodologi 1/2005 Socialministeriet (2003) Værdier i socialpolitikken Socialministeriet. Socialpolitisk-juridisk kontor Links: Forum for Skabende Arbejde (JB)
8
Solidariske lærings relationer
Solidariske lærings relationer uddannelse som psykosocial rehabilitering John Bertelsen Videnscenter for Specialpædagogik, ViSP Temadag - Rehabilitering Masteruddannelsen 2011 1 Oplægget Indkredsning -
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereRealkompetence Organisationsudvikling Bruger ledet uddannelse
Realkompetence Organisationsudvikling Bruger ledet uddannelse Sten Krog Clausen John Bertelsen Kompetencestrategier i fremtidens socialpsykiatri KL`s og Videnscenter for socialpsykiatri konference 2. marts
Læs mereInterview med kommunaldirektøren om professionalisme i ledelse og ledelsesudfordringer 1
1 Indledning Har du lyst til at læse lidt om dine øverste lederes tanker om ledelse og professionalisme? Så har du her 7 dugfriske sider, baseret på et interview den 8. december 2014. Interviewet var en
Læs mereKrumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune
Krumtappen et handicapcenter i Ballerup Kommune Selve bygningen, som huser handicapcenteret, er formet som en krumtap noget medarbejderne i sin tid selv var med til at beslutte. Krumtappen er et dag- og
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereUnges motivation og lyst til læring. v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København
Unges motivation og lyst til læring v/ Mette Pless Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet, København 1 Oplægget idag Motivationskrise? Udfordringer og tendenser Hvordan kan vi forstå motivation?
Læs mereMUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET
MUS BESKÆFTIGELSESMINISTERIET INDHOLD INTRODUKTION TIL MUS.................................. 4 VEJLEDNING TIL MUS...................................... 6 MUS-SKEMA.................................................
Læs mereFormandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015
Formandens beretning Bjæverskov håndbold generalforsamling den 9. marts. 2015 Så står jeg her igen ved min 7. beretning som formand. Jeg tager nu hul på mit sidste år som formand da det må være på tide
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereDet udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.
Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereTemagruppe D. ABA En introduktion. Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov
Temagruppe D ABA En introduktion Linda Lundgaard Andersen Cecilia Brynskov De pædagogiske teknikker De pædagogiske teknikker Trinvis læring Trinløs integration Træningsområder Eksempler på træning ABA
Læs mereBLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE
GRY BASTIANSEN BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE ARBEJDSBOG FOR UNGE BLIV EKSPERT I DIN TEMPERAMENTSBOMBE Akademisk Forlag og Gry Bastiansen 1 INDHOLD VELKOMMEN TIL KURSET, DER GØR DIG TIL EKSPERT PÅ
Læs mereTEMADAG REHABILITERING 28. NOV 2008 - VIDENSCENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK, ViSP
TEMADAG REHABILITERING 28. NOV 2008 - VIDENSCENTER FOR SPECIALPÆDAGOGIK, ViSP Uddannelse til de svageste borgere et samarbejde mellem Den Sociale Virksomhed Saxenhøj og ViSP om præsentation ved to internationale
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Fællesskabets betydning for barnet Når et barn møder i skolen den første dag, er det også mødet med et tvunget fællesskab, som barnet sandsynligvis, skal være en
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs merePrædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.
Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis
Læs mereTIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN
Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot
Læs mereUgebrev uge 41 gruppe 2
Ugebrev uge 41 gruppe 2 Så blev det endeligt tid til ugebrev igen. Det har jo været en tid med vikarer, da jeg har været syg. Jeg tror dog at det er gået ok. Vi var jo på besøg på en æbleplantage i sidste
Læs mere5. Vores Skole bruger verden hver dag
5. Vores Skole bruger verden hver dag Skoler og virksomheder kan få mere ud af hinanden Skoler og virksomheder kan indgå både dybere og længerevarende samarbejder, der kan være med til at forberede eleverne
Læs mereNYT OM FUNKTIONSUDDANNELSER NR.2/2008 Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Skovridergården
NYT OM FUNKTIONSUDDANNELSER NR.2/2008 Den Sociale Virksomhed Saxenhøj Skovridergården FU-Nyt udkommer elektronisk 6 gange om året. Vi tager nu hul på den 4.årgang. Interessen for information om vores uddannelsesprogram
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs merewww.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters
www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne
Læs mereVil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet:
Vil gerne starte med at fortælle jer om en oplevelse, jeg havde, mens jeg gik på gymnasiet: Odense gågaden - En hjemløs råber efter mig føler mig lidt utilpas hvad vil han. han ville bare snakke så jeg
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mere1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle
1-2-3 klasse Præsentationsporteføjle Hvorfor: Dokumentation m. progression (elever, lærer, forældre) Ansvarlighed Værdi - føle ejerskab - stolthed Tilfredsstillelse for eleverne Bevidstgørelse (elever,
Læs mereForord Forord Hvem er bogen for?
Forord Forord 11 Meget hurtig var jeg til at sige ja, da en ven spurgte mig, om jeg ville skrive denne bog. Der er så meget at sige om de svære samtaler, der findes så mange måder at sige det på. Medierne
Læs mereForældreperspektiv på Folkeskolereformen
Forældreperspektiv på Folkeskolereformen Oplæg v/ personalemøde på Hareskov Skole d. 23. januar 2014 Tak fordi jeg måtte komme jeg har glædet mig rigtig meget til at få mulighed for at stå her i dag. Det
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereJeg er den direkte vej til en tastefejl
Flemming Jensen Jeg er den direkte vej til en tastefejl - om livet med en talblind Papyrus Publishing Tilegnet Louise Bech Via sin kærlighed og ærlighed har hun givet mig mulighed for at give udtryk for
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad tid lukker museet i januar? 2. Hvad koster entreen for børn? 3. Hvor længe varer
Læs mereRønde skoles special-klasser
Rønde skoles special-klasser Special-klasserne på Rønde skole er et skoletilbud for børn og unge med generelle indlærings vanskeligheder, hvis udvikling kræver særlig hensynstagen, der ikke kan tilgodeses
Læs mereBilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER
Bilag 2 Statsministerens nytårstale den 1. januar 2013 DET TALTE ORD GÆLDER Godaften. Vi danskere er grundlæggende optimister. Vi tror på, at hårdt arbejde betaler sig. Vi tror på, at vi kan komme videre
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereGrethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007.
Grethe Sandholm mandag d. 14. januar: Hun gjorde os opmærksomme på at sidste gang hun var hos os var d. 13. marts 2007. Præsentation blev lektor for tre år siden, arbejdet på Peter Sabroe Seminariet siden
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mereKvalikombo... eller det nytter stadig
Kvalikombo... eller det nytter stadig "Det Kan Nytte" i en ny og opdateret form - udviklingen finder sted på botilbud i seks nordsjællandske kommuner. Kommunerne Allerød, Fredensborg, Gribskov, Helsingør,
Læs mereJEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER
JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereDobbelt DKK rally konkurrence. 15. februar 2014. Sponsorer ved konkurrencen. hos Nr. Broby Agility Forening. www.husse.dk. www.minddog.
Sponsorer ved konkurrencen www.husse.dk Dobbelt DKK rally konkurrence hos Nr. Broby Agility Forening www.minddog.dk www.dalumdyrehandel.dk www.mindandcoach.com www.heden-fyn.dk 15. februar 2014 Nr. Broby
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereHvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereDet er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden.
1 Kære 10.klasse, kære dimittender Det er tid til at tage afsked med skolen og med hinanden. Først vil jeg ønske jer til lykke med eksamen. Det er for de fleste en tid med blandede følelser. Det er dejligt
Læs mereSkriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016
Skriftlige orienteringer til SLS-Bestyrelsens møde 10. januar 2016 5.1 Lokalbestyrelser 5.1.1 SLS-Bornholm 5.1.2 SLS-DST 5.1.3 SLS-Esbjerg 5.1.4 SLS-Hillerød 5.1.5 SLS-Hjørring 5.1.6 SLS-Holstebro 5.1.7
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereDet er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!
ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet
Læs mereRammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov.
Rammer for mål og indhold i SFO Globen. Børn med særlige behov. Vores definition af børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt
Læs mereFørste del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb
Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereSøren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR
Søren Chr. Sørensen 3. September 2013 NETVÆRK TIL SPREDNING AF NATURFAGLIG KULTUR Skolens naturfaglige profil Fra fragmenteret indsats Ingen bevidst profil/strategi Den naturfaglige profil skifter fra
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereBørn med særlige behov i SFO Globen.
Børn med særlige behov i SFO Globen. Vores definition på børn med særlige behov er: Et barn der har en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse og af den årsag er tildelt ekstra ressourcer, således
Læs mereSankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Læs merePRAKSIS SOM INSPIRERER
PRAKSIS SOM INSPIRERER Tema 2 Samarbejde på tværs Anbefalingerne til Samarbejde på tværs er lavet på baggrund af samtaler med ledere og medarbejdere fra jobcenter Mariagerfjord, Thisted og Aalborg samt
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereTale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole
Tale til afgangseleverne, juni 2015 - Christiansfeld Skole Kære afgangselever I skal vide, at vi her på skolen er stolte af jer! Gennem jeres skoleforløb har I bidraget til skolens udvikling. Til hverdag
Læs mereDet sammenhængende børne- og ungeliv
Det sammenhængende børne- og ungeliv - vejen til ny velfærd for børn, unge og deres familier i Odense 14. februar 2013 Vores udfordring Vi har en dobbelt udfordring i Odense: Vi har høje ambitioner for
Læs mereTemadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune
Temadagen den 6. oktober 2012 For bofællesskaberne i Rødovre - og Hvidovre Kommune Indhold: Spørgsmål og svar fra dagen Side 3 10. Alle spørgsmål i samlet rækkefølge Side 11 Hjælpe spørgsmål til uddybning
Læs mereJeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser.
Jeg vil ikke skrive for voksne. Jeg vil skrive for en læserkreds, som kan skabe mirakler. Kun børn skaber mirakler, når de læser. Astrid Lindgren 1 1. Indledning Dette er Ringsted Kommunes sprog- og læsestrategi
Læs mereKrageungen af Bodil Bredsdorff
Fokusområder Litterær analyse og fortolkning Mål: At eleverne prøver at indgå i et fortolkningsfællesskab omkring en fælles litterær oplevelse. At eleverne lærer at finde begrundelser i teksten for deres
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs merePÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Læs mereBørne og Ungeforvaltningen 2014-15. På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud
Børne og Ungeforvaltningen 2014-15 På vej mod en inkluderende praksis i dagtilbud 1 En strategi for inklusion i dagtilbud Dette hæfte beskriver en strategi for inklusion i dagtilbud i Køge Kommune. Strategien
Læs mereMentorgruppe har positiv effekt. Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth
Mentorgruppe har positiv effekt Socialrådgiverdage 2013 Pia Brenøe og Tina Bjørn Olsen. Njal Malik Nielsen og Finn Knigth CAFA kort fortalt Alle opgaver med udsatte børn og unge i fokus Samarbejdspartner:
Læs mereSærligt Tilrettelagt Uddannelse STU
Særligt Tilrettelagt Uddannelse STU Erkende Vælge Handle CSV Odense-Vestfyn-Brangstrup tilbyder den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) til unge med særlige behov, der ikke har mulighed for at
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereFaglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen
Faglig identitet om at skabe et fælles engagement i uddannelsen Oplæg ved Kvalitetspatruljens temakonference 2011 Hvordan skabes de bedste rammer for et grundforløb Pointerne Engagement i uddannelsen er
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereSOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV
FÅR JEG DEN RIGTIGE LØN? KAN JEG BLIVE FYRET? HVAD GØR JEG, HVIS JEG KOMMER TIL SKADE? HVILKE FORDELE FÅR JEG SOM MEDLEM? SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV Derfor skal
Læs mereVelkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole
Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi
Læs mereKan vi fortælle andre om kernen og masken?
Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen
Læs mereTidlig indsats i forhold til børn, unge og familier med behov for særlig støtte
Overordnet målsætning Alle medarbejdere i Furesø Kommune er forpligtet til at gøre en indsats overfor børn og unge, der viser tegn på behov for særlig støtte. Det forebyggende arbejde og en tidlig identificering
Læs mereDin rolle som forælder
For mig er dét at kombinere rollen som mentalcoach og forældrerollen rigtigt svært, netop på grund af de mange følelser som vi vækker, når vi opererer i det mentale univers. Samtidig føler jeg egentlig
Læs mereBeboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene"
Beboerportræt: "Når jeg skriver, er det som terapi for mig. Så kommer mine tanker ud gennem fingrene" Af Sarah Z. Ehrenreich, Greve Nord Projektet Når Fatma skriver, lever hun sig ind i en helt anden verden.
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereValgavis. Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016
Valgavis Bilag til dagsordenens punkt 7, Maj 2016 Bodil Nielsen Blegdammen, Roskilde Kandidat til posten som næstformand Jeg bidrager med mit kendskab til branchen, min indsigt i organisationen og med
Læs mereBØRN OG UNGES TRIVSEL
Årsmøde i Skolesundhed.dk 07 03 2016 BØRN OG UNGES TRIVSEL EN UDFORDRING FOR BØRN, UNGE OG VOKSNE DPU, AARHUS BØRN OG UNGE OM STORE UDFORDRINGER I DERES LIV At nå alt det jeg gerne vil i min fritid! Ida
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereVi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder
Vi skal lave en sparegris, men inden vi går i gang, skal vi lige snakke om et par billeder 2 3 1. Hvad kommer du til at tænke på, når du ser bygningerne? 2. Er det bygninger, som du har lyst til at komme
Læs mereSarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13
Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereFigur 8. Meningsfulde vitaliserende fællesskaber
Ude-hjemme-organisering af læring På Buskelundskolen har vi valgt at organisere os på en måde, hvor skoledagen er opdelt i hjemmetid og uderum for at kunne understøtte elevens læring bedst. Det er pædagogens
Læs mereKunsten at gå til jobsamtale. Kunsten at gå til en god jobsamtale
Kunsten at gå til en god jobsamtale Tillykke Du er nu udvalgt til at komme til samtale hos en virksomhed omkring et job. Du skal derfor i gang med at forberede dig på at præsentere dig selv, så du bliver
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen
Bestyrelsen/Forældrekredsen Davidskolen Østergade 13 3720 Aakirkeby Att: Skoleleder Lene Due Madsen Skolekode: 400034 Rønne d. 28.2.2016 Tilsynserklæring for skoleåret 2015/2016 vedr. Davidskolen Tilsynet
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mere