slew GUINEA OPLEVELSER KØBENHAVN R. VON HOLSTEIN-RATHLOU H. HAGERUP'S FORLAG ^ C> PREMIERLIEUTENANT V* « f+'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "slew GUINEA OPLEVELSER KØBENHAVN R. VON HOLSTEIN-RATHLOU H. HAGERUP'S FORLAG ^ C> PREMIERLIEUTENANT V* « f+'"

Transkript

1

2

3 / slew GUINEA OPLEVELSER AF R. VON HOLSTEIN-RATHLOU PREMIERLIEUTENANT ^ C> f+' V* «KØBENHAVN H. HAGERUP'S FORLAG 1914

4 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

5 l'lhh^ NEW GUINEA. ^ -? Æ <S ;^ \ *-

6 Trykt HCi J.Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen).

7 NEW GUINEA OPLEVELSER AF ROSENKRANTZ vox HOLSTEIN-RATHLOU KØBENHAVN H. HAGERUP'S FORLAG 1914

8 '«^^' h-, /

9 FORORD. trfter gentagne Opfordringer har jeg bestemt mig til at skrive en Bog om min Rejse til og mit Ophold paa New Guinea. Jeg har i denne at fremstille alt Fremstilling gjort mig Umage for saa ligefremt og dagligdags, som det virkelig er passeret, for at man her hjemme kan faa en mindre farvet Beretning af Livet i Troperne og særlig Livet paa Sydhavsøerne end den, man faar ved at læse Størsteparten af de af ikke helt dannede Englændere og Australere skrevne Bøger. Disse er i Hovedsagen skrevne for Betaling for Rigmænd, der ønsker gennem farvede Beretninger at trække hvid Arbejdskraft til Landet, eller biot for at vække Sensation og derigennem faa en stor Udbredelse, saa at der paa den Maade kan komme mange Penge i Forfatterens Lomme. Paa den anden Side er det ikke hermed min Mening at sige, at der ikke findes sandfærdige og gode Beskrivelser af New Guinea baade af engelske, australske og særlig tyske Videnskabsmænd; men Hovedmassen af de Bøger, der kommer til det store Publikum fra den Kant af Verden, er skrevne af Levebrødsforfattere og er derfor mindre troværdige. Jeg har set Bøger, der har temmelig stor Udbredelse, hvori der findes Billeder af Dyr og Planter, som overhovedet ikke findes i de Egne, Bogen beskriver, og jeg har

10 set andre Billeder, der fremstiller»paradisfugle«, medens det, der findes paa Billedet, slet og ret er Duer eller andre alm. Fugle, o. s. v. Denne Art Falsknerier kan selvfølgelig kontrolleres af Videnskabsmænd, og hvis de er for grove ogsaa af andre, men en Masse gaar dog paa den Maade i Læsere af den simple Grund, at de ikke besidder Forudsætningerne for at kunne kontrollere Forfatterne. Tillige tænkte jeg, at det maaske kunde interessere Danske at høre om Landsmænds Oplevelser i saa fjærne Egne. Jeg vil begynde med at give en kort historisk-geografisk og naturhistorisk Beskrivelse af Øen, og dernæst vil jeg ende med en Beskrivelse af mine egne Oplevelser og min Hjemrejse. R. V. H o 1 s t e i n - R a t h 1 o u.

11 Forfatteren. N ew Guinea er en stor tropisk 0, der ligger lidt N. 0. for Australfastlandet, dens Størrelse er endnu ikke fastslaaet, men angives varierende mellem 9,000 og 20,000 Kvadratmile. Lige saa ubestemt som Størrelsen angives ogsaa Befolkningens Antal, som anslaas fra 400,000 til 4,000,000. Æquator strækker sig over den N. V. Del af Øen. ~ Foruden Hovedøen, der nu ejes af Holland, Tyskland og England, hører der ogsaa under Begrebet New Guinea en Del større og mindre Øer. der dels er Koraløer og dels af vulkansk Oprindelse. New Guinea seh' ser ud til at være dannet ved vulkanske Udbrud, i hvert Tilfælde gælder dette den indtil Dato kendte Del af Øen; overalt i Naturen sporer man vulkanske Virkninger, og man kan ikke opholde sig mange Dage i Træk paa Øen uden at mærke Jordrystelser eller paa anden Maade mærke, at der er vulkanske Kræfter

12 i Virksomhed. Man oplever f. Eks. ikke en eneste Dag uden Torden, enten i ens umiddelbare Nærhed eller paa Afstand i Bjergene. Skønt Øen allerede opdagedes i Aaret og blev betraadt første Gang af Europæere i , er dens Indre endnu ganske ukendt, og hver Ekspedition, der vover sig derind, vender derfor ogsaa tilbage med nye interessante Opdagelser baade af zoologisk, geologisk og botanisk Art, men de er ogsaa alle vendt tilbage med den féelles Erfaring, at det endnu er saa anstrengende, usundt og farligt at trænge ind i det Indre, at det næsten maa anses for uoverkommeligt for menneskelige Kræfter med de Midler, man dernede kan faa stillet til Raadighed; de Resultater, man hidtil har opnaaet, har derfor heller ikke været store, og i Forhold til de Penge, Anstrengelser og Menneskeliv, de har kostet, har de endda været meget smaa. Det er indtil Dato ikke lykkedes for nogen Leder af en Ekspedition at trænge helt ind i Central-New Guinea og altsaa heller ikke at gaa tværs over den paa dens hedeste Sted. Den mægtige tropiske Urskov maaske den mest imponerende paa hele Jordkloden med dens giftige Kryb og usunde Klima, men forst og sidst de Indfødte lægger alle tænkelige Hindringer i Vejen for enhver Ekspedition, der vover at forstyrre Urskovens Ro ved at hugge sig igennem. Øen opdagedes som sagt i 1511 og anden Gang i 1527, og da fik den østlige Del Navnet»G u 1 d ø e n«, medens den vestlige Del kaldtes»popuslandet«. Fællesnavnet New Guinea fik den først i Aaret , da den nordlige Del blev omsejlet af en Mand ved Navn Juigo Ortiy de Rey, og den sydlige og østlige Del af Louis de Torres, efter hvem Torrestrædet har faaet Navn; før disse to Omsejlinger havde fundet Sted, var man i Tvivl om, hvorvidt det var et Fastland, man havde for sig, eller en Del af Australfastlandet; men disse Omsejlinger bekræftede altsaa nu Landets insulariske Natur,

13 Balika, Høvding i Segeri D * ^-b^

14 10 som foroxrigt var bleven paastaaet at flere Videnskabsmænd. Nu gaar der en lang Tid, i hvilken Øen ligger upaaagtet hen; man ser den i det fjerne men man tør ikke vove sig i Land paa Grund af det daarlige Rygte, Befolkningen har faaet af de Sømænd, der har været i Kontakt med dem. Blandt de mest bekendte Sydhavsforskere fra denne Periode kan nævnes Bougainville og Cook, hvis Navne ogsaa blandt mange andre findes dernede i Sydhavet. I de sidste Aarhundreder har Europæerne imidlertid faaet Øjnene aabnede for denne Ø's Rigdomme og taget den i Besiddelse. Den første Mand, der officielt tog Land i Besiddelse, var en engelsk Købmand ved Navn M a c-c luer, han landede i Aaret 1795 og opholdt sig der i 5 å 6 Maaneder, han plantede det engelske Flag og tog hele Øen i Besiddelse i den engelske Regerings Navn, derefter sendte han Beretning derom til London, hvori han ogsaa omtalte Øens forskellige Rigdomme og gjorde Rede for det forkerte i, at England ikke allerede for længe siden havde indlemmet N. Q. blandt sine mange Kolonier; han fik imidlertid kun det Svar, at han selv maatte staa til Ansvar for sine Handlinger og selv dække alle sine Udgifter; England vilde ikke have noget med den Sag at bestille. Saa opdagede Hollænderne Øen og lidt senere Tyskerne og hver af disse to Nationer satte sig fast paa forskellige Steder i Landet og begyndte at kolonisere det; men saa meldte England sig endelig i 1884 og tog, hvad de andre endnu ikke havde kunnet gabe over, men fik selvfølgelig paa den Maade den mindste og daarligste Del af Øen. Øen er nu delt saaledes. at Holland har den nordvestlige Del, c. V&, Tyskland den nordøstlige Del, c. af Øen. ^., og England den sydøstlige Del. c. '»

15 11 Naturbeskrivelse og klimatiske Forhold. New Guinea ligger som tidligere nævnt i det tropiske Bælte. Største Delen af Øen har et meget fugtigt og regnfuldt Klima, det regner altid om Natten og meget ofte om Dagen, kun \ed Kysten findes der Strækninger, hvor Kli- Mine Folks sidste Hvil ved Sagenvejen for Indtrængelsen i den egentlige Urskov. maet er taaleligt, det kommer af Bjergenes Form og Indskæringerne i Kysten. Sydøstpassaten, som blæser de 9 Maaneder af Aaret, drives straks til Vejrs, hvorved den afkøles og faar en mildere og behageligere Temperatur, der findes paa den Maade næ^sten hele Kysten rundt smalle Bænker c. 2 å 3 Kvartmil inde i Landet i en Høide af c. 10 Fod. hvor Klimaet er taaleligere, men Arealet af disse sundere Strækninger er saa lille i Forhold til Resten, at Øen som Helhed niaa karakteriseres som m.eget usund. Forskellen i Temperatur mellem Dag og Nat er i Reglen

16 12 kun nogle faa Grader, sommetider dog indtil en 13 å 14 Grader; i saa Tilfælde føles Nci:tterne som meget kolde. I Bjergene er Forholdet derimod et ganske andet hele det indre af New Guinea bestaar nemlig af 7 større eller mindre Bjergkccder, der gaar i Retningen N. 0. S. V. Urskoven og dens Dyr. De omtalte Bjerge er overalt beklædt med den tætteste, vildeste og mest imponerende Urskov, man kan forestille sig, den er saa tæt, at man f. Eks. ved Hjælp af en Arbejdsstyrke paa c. 30 å 35 Negere i Løbet af c. 6 Uger ikke kan arbejde sig mere end 6 å 8000 Meter ind i Vildnisset. Keempetræerne er paa sine Steder 6 å 8 Meter tykke og den Plads, der ikke optages af disse udfyldes af Palmer og Slyngplanter, der staar i et saadant Virvar, at end ikke de Indfødte kan komme frem uden ved Hjælp af Økser og Knive, hvis de ikke tilfceldigvis kender de Stier, der forbinder de enkelte Landsbj'er, og selv disse kan kun heiærdes, ved at man benytter sig af alle Gangarter lige fra den gaaende i oprejst Stilling til den krybende paa Maven i Slangebugter hen over væltede Træ^stammer og lign. Ikke en Vind kan røre sig i denne Jungle, og der hersker et evigt Tusmørke og en kvælende Hede paa Grund af den fugtige varme Jordbund, der udsender usunde og giftige Dampe. Moskittoerne er her altid fremme; deres Fjende Solen kan nemlig ikke naa dem her. Slanger, Skorpioner, Tusindben, D j æ V e 1 e n'o og andet Kryb myldrer frem, næsten hvor man sætter Foden; særlig hvor en af Urskovens Kæmper har maattet overgive sig og ligger væltet, har disse Dyr et godt Tilflugtssted i det raadnede og trøskede Træ. En trykkende Stilhed hersker overalt, kun nu og da afbrydes *) Djævelen er et Insekt i Familie med den ivandrende Pind«.

17 13 den af dumpe Brag, der lyder som fjern Kanontorden; det er Skovens Kæmper, som falder. Andre Steder afbrydes Stilheden af Papegøjernes hæse Skrig eller Kronduens Trommen eller Paradisfuglens Kalden, der lyder som fjerne Klokker. Kun sjældent afbrydes Stilheden af Negrenes monotone Sange og Trommer, men hver Dag derimod afbrydes Stil- En Del forskelligartede Paradisfugle, 2 sjældne Papetj;ojer samt en Svale 3 Gange saa stor som vor. heden ved en tropisk Regn af en saadan Styrke, at man ikke kan forestille sig den, naar man ikke har oplevet den; det er, som om det var Sluser, man havde aabnet for, eller selve Skyerne, der lagde sig som en kompakt Vandmasse over Skovene; saa lamge Regnen varer, maa man væ^e under Tag, det er endogsaa forbundet med Fare at gaa ud, medens Regnen staar paa, i den Tid falder nemlig de fleste Træer, og mægtige udgaaende Grene bræ-kkes af ved Vægten af de vandtunge Slyngplanter og styrter ned med øredøvende Brag.

18 14 Saaledes gaar den ene Dag efter den anden for den, der trænger ind i Skoven. Haardt Arbejde hele Dagen, indtil Regnen begynder, saa et Ophold i de medbragte Telte, og her tilbringes Tiden med at»skinde«de Fugle, man har skudt, eller som Negrene har bragt en; om Aftenen ved Solnedgang maa man straks søge Ly under Moskittonettene denne lille Plageaand holder sig nemlig i Skjul, saalænge Regnen falder, men næppe er den ophørt, før Moskittoen atter kommer frem og søger at tage Revanche for den Tid, den har maattet holde sig i Ro. Nu og da afbrydes Stilheden ogsaa af Vildsvinets Grynten eller af opskræmmede Vildsvins Flugt gennem Tykningen: er en Flok Svin først kommen i Gang, er der intet, som atter kan standse dem, førend de selv vil. Vildsvinet er omtrent det eneste store Pattedyr, der findes i Urskoven, og omtrent det eneste man faar at se hist og her i Lysninger i Skoven kan man se en opskræmt»valaby«eller Kænguru forsvinde ind i det tætteste af Skoven, men de er i Reglen saa hurtige i deres Bevægelser, at man næppe faar Tid at se. hvad det er. Ved Negrenes Hjælp opdager man ogsaa somme Tider de store»dovendyr«, som kaldes»opossum«eller»kus Kus«, de hænger oppe under Grenene paa de alier højeste Træer, og en Europæer vilde aldrig af sig selv opdage dem. Der er endnu et Dyr, der ikke maa glemmes, det er den flyvende Hund, eller som Englænderne kalder den, den flyvende Ræv, den optræder i Reglen i Kolonier i NæTheden af Negrenes Landsbyer og altid ved Floder og Sumpe: den er ved Siden af Kokosnødrotten og Kokosnødkrabben Negrenes værste Fjende. Det er en Frugtæder: en Flok af disse Dyr kan i Løbet af en Nat totalt rasere en hel Bananplantage; man vil derfor ogsaa se, at alle Bananklaserne er omviklede og indbundne i flere Lag Blade for at beskjite dem mod de flyvende Hunde. Kokosnødrotten, der nærmest ligner smaa graabrune Egern, optræ-der undertiden i saa store Mængder,

19 15 at de er en ren Landeplage, det samme kan siges om Kokosnødkrabben, en mægtig Krabbe, som har en uforholdsmæssig stor Klo og en lille forkrøblet Klo den kravler op i Kokosnødpalmerne og klipper de unge Nødder af, som knuses i Faldet, hvorefter den gaar ned og spiser dem. Om Dagen lever den i Jorden, og paa mange Steder forbyder Negrenes Overtro dem at slaa den ihjel, og de lader den uforstyrret udøve sit Hærværk. Den findes néermest paa stenede K\ststrækninger. Kyststrækningerne. Størstedelen af engelsk New Guineas Kyst er bevokset med en forholdsvis aaben Urskov. Naar jeg siger aaben, er dette Udtryk maaske ret vildledende; den er nemlig kun aaben i den Forstand, at den er aaben for Lyset fra oven, fordi Trænerne er mindre og lavere end i den egentlige Urskov, den er om muligt endnu mere ufremkommelig for Enkeltmand end Storskoven; det skyldes netop den Omstændighed, at al Opværkst kan faa Lys og derfor kommer i Vækst og søger at udfylde alle de tomme Rum. Skovbunden er her grøn, medens den er sort og bar i Højskoven. Slyngplanter danner her et Virvar, som træ^nge igennem uden ved Fra Landsbven Willumpu. (Min forulvkkede Kano.) ingen kan rede ud og ingen Hjælp af Knive og Økser. Overalt gribes man af ; Slyngtraade" og»sagfører-

20 16 palmens«lange savdannede Bladender, der naar fra Toppen af Palmen og ligger henad Jorden, eller er udspændte tværs over Stierne som Telefontraade. Fuglelivet er mere iøjnefaldende her end i Hjertet af Urskoven, men det er langt fra saa imponerende, og Variationen er ikke saa stor. Højdedragene. Græssletterne. Sumpene. De store Skovstrækninger afbrydes af golde og afbrændte Højdedrag, hvor saa godt som intet kan gro. Jordbunden her bestaar hovedsagelig af Kalk og Kisel uden Spor af Ler eller Muld og Eukalyptustræet er omtrent det eneste Træ, der kan gro her. Disse Højdedrag gaar jævnt over i store Græssletter, hvor Græsset naar godt op over Mandshøjde, og her er det egentlige Paradis for Slanger og Kænguruer. Stilheden og Varmen er her næsten uudholdelig, og ingen vover sig ind i det høje Græs, medmindre han er nødsaget dertil, og kun hvis han er forsynet med stærke Lædersko eller Støvler og Gamacher, Fuglelivet her er meget sparsomt, en enkelt Vagtel letter nu og da, og en»scrubfasan«hores i det fjerne, men her findes Negrenes egentlige Jagtgebet; trænger Landsbyen til Kød, gaar alle dens vaabenføre»boy«s ud til det nétrmeste Græsgebet, og udvælger et passende Stykke, som besættes og omringes; dernæst stikkes der Ild paa Græsset og Negrene følger stadig med Ilden og jager bestandig de halv forbrændte Dyr tilbage i Ilden, eller de spidder dem, hvis de ellers vilde undslippe. Sejler man langs Kysten, vil man altid kunne se mange saadanne Ildebrande. Græssletterne taber sig atter i de store»mangrovesumpe«, der altid danner Flodmundingerne overalt i New

21 17 Guinea, de strækker sig undertiden flere danske Mil ind i Landet, disse Sumpe er Landets Ulykke, her udklækkes Moskittoer, og her er»malariaens«hjem. Mangrovetræerne er Indfødtes Huse, byggede i Eukalyptustræer. Findes ofte i det Indre af New Guinea. Tropernes Elletræ, det minder ogsaa for en overfladisk Betragter om vort Elletrce, men det er meget større og giver Sumpene et meget karakteristisk Præg med alle dets store bueformede Luftrødder, der begynder under Midten paa Stammen. Ebbe og Flod mærkes tydeligt overalt i Sumpene og langt op ad Floderne, med Højvande ligner Sumpen en mægtig Skov, der skyder lige op af Havet; da ser man heller

22 18 ikke meget af Luftrodderne, men med Lavvande forvandles»skovbunden«som før var Vand til en slimet, blod og stinkende Mudderpol. Luftrodderne viser sig som nuegtige Buer YoLia Faldene c. 30 Kvartmil fra Port Moresbv. Og alle Sumpens Dyr, baade Fugle og Kryb konnner frem. Mest karakteristisk blandt Krybet er de blaa, røde eller gule»soldaterkrabber«, det er ganske smaa Krabber, omtrent af Størrelse som en Vandkalv, de har ligesom Kokosnød-

23 19 krabben en meget stor og en meget lille Klo. De jager deres Bytte paa en højst ejendommelig Maade. To lange»skyttekæder«bevæger sig langsomt mod hinanden, og Retningen indenfor disse Kæder er saa godt som indenfor det bedst uddannede Kompagnis Skyttekæder. ud fra Kroppen men ellers lodret op i Luften. Den store Klo holdes lidt Alt det Smaakryb, som ved denne Manøvre klemmes inde mellem de 2 Kæ'der, ædes, hvorefter de atter trækker skraat ud fra hinanden, før at opsøge et andet Terrain. Paa lignende Maade jager iovrigt Pelikanerne, som ogsaa ret ofte ses i disse Sumpe, deres Bytte. Negre og øvede Europæere kan godt med Forsigtighed komme gennem disse Sumpe, som ved deres Luftrødder ikke danner nogen egentlig Hindring. Kun maa man passe paa ikke at falde ned mellem Rødderne, da man aldrig kan vide sig sikker for Krokodiller, der har deres Tilhold her. Lagunerne. Sumpene ligger, som tidligere omtalt omkring Flodmundingerne, som altid ender i meget udstrakte Laguner. Ved Højvande danner disse Laguner en stor Indsø, omgivet af Skove: men ved Lavvande forvandles de ligesom Sumpene til en stor Mudderpøl, i hvis Midte Floden har skaaren sig et snorklet Leje, de er meget vanskelige at besejle ved Højvande, fordi der som Regel ikke er Vand nok, særlig ikke i Lagunernes øverste Ende uden for Flodlejet, og dette har altid et Utal af Vindinger, ligesom det ogsaa ofte skifter Plads. Lagunerne gør ogsaa et dødt Indtryk ved Højvande; men naar Vandet synker, begynder Dyrene at røre paa sig. Den ene Mudderbanke viser sig efter den anden, og efterhaanden befolkes disse Øer af Pelikaner, Regnspover, graa og hvide Traner og»skéstorke«foruden et Utal af mindre Vadefugle. 2*

24 20 En Fugl. der her ikke maa gleiiiines, er > Krokodillefuglen«, af Englænderne ogsaa kaldet»sporeviiiget Vibe«, Fuglen er bygget ganske som en Vibe, men den har en Spore paa Vingerne ved Albueleddet, og to gule Hudflige, en paa hver Side af Ncubbet, og Farven er graabrun. Den har faaet sit Navn. fordi den ofte ses paa Ryggen af Krokodillerne, hvor den piller Orme ud af Hudfolderne, den er ogsaa ofte set siddende i Krokodillens Gab, hvis Tænder den renser for Marchals Lagune. Mc. Tarlain Havnen. Snyltedyr. Enkelte Floder og Laguner har Krokodiller i Overflod, medens de kun optræder meget sparsomt andre Steder. Krokodillen sover i Reglen med aabent Qab. men den er meget aarvaagen, og vaagner ved den mindste uvante L^'d. Paa Vandet ligner den kun en raadden Gren, der flyder af Sted med Strømmen, og er ofte meget vanskelig at opdage, den er umaadelig farlig paa Grund af den Maade, hvorpaa den jager sit Bytte. Den kan tilsyneladende udvise den største Ligegyldighed overfor sit Bytte, og dog lurer den stadig paa en Lejlighed til at bemægtige sig det. Den finder for Eksempel de Steder, hvor det plejer at drikke Vand, og naar det saa er ganske fortroligt med Stedet, ligger den der

25 21 en skoiine Dag og snupper det, idet den klapper Kéeberne sammen over det intetanende Dyrs Hovede. Førsteofficeren, lir. Tenoras, en Cjréeker, havde nær mistet Livet paa denne Maade. Han plejede hver Dag at tage sig et Bad i Port Moresby Havn, og det havde han nu gjort i fiere Aar paa omtrent samme Tid. Da han en Dag som sædvanligt vilde tage sit Bad siger hans Boy:»Hvorfor En overvunden Fjende. vil Du i Vandet i Dag, Mester?Jo det gør jeg jo hver Dag,«svarer han.»ja! men Du skal hellere lade være at gaa i Vandet i Dag, Mester Hvorfor,«sporger han.»jo, se her ned,«sagde Negeren. Og der, hvor han pegede, laa Krokodillen og ventede, og det var netop det Sted, hvor han plejede at hoppe ud paa Hovedet. Nu gaar han aldrig i Vandet fra aaben Strand. Krokodillen er ogsaa sæ^rlig farlig af den (jrund, at den kender sin Styrke og ikke er vant til at finde sin Overmand. Har den derfor bestemt sig til at angribe, gaar den los paa alt, mod væbnede Negre, saavel som mod Europæere bevæbnede med Skydevaaben. I den torre Aarstid graver den sig ned i

26 99 Mudderet i Sumpene; i denne Periode eiterstréebes den meget af Negrene, som graver den ud og dræber den, dens Kød sætter de nemlig stor Pris paa. Kysten og Øerne. Selve Kysten er enten en lang flad Strimmel hvidt Koralsand eller oftere en mer eller mindre sammenhængende Masse Koralrev, der enten ved vulkanske Kræ^fter eller paa anden Maade er kommen op over Havets Overflade. Strandkanten er overalt oversaaet med den største Variation af Skaller, Konkylier og sjældne Sødyr. I en Afstand af 1 til 2 å 3 danske Mil fra Kysten strækker sig en lang sammenhængende Kæde af Koralrev, der med Lavvande kan komme til at ligge tørre, medens de med Højvande ganske forsvinder og danner farlige Skær for den Søfarende. Søkortene maa stadig revideres, dels fordi der bestandig opdages nye Rev, men dels ogsaa fordi der stadig dannes nye Koralrev, eller fordi gamle Rev styrter sammen. De omliggende Øer er alle enten Koraloer eller Bjergoer. Koraløerne er alle meget lave Øer, der i Reglen ligger i Forlængelse af Barriererene som tidligere er omtalt, og Størrelsen varierer noget, det er dog hovedsagelig smaa Øer, kun c. et Par Hundrede Meter brede og c. 1 å 2 Kilometer lange. Højden over Havfladen er sjælden mere end 5 å 6 Meter. Disse Øer er kun bevoksede med Græsarter, meget lave Buskvæ'kster og smaa forkrøblede Palmer. Koralmassen, som danner Øerne, ligner noget en graa Lavamasse, og Overfladen er overordentlig ujævn. Man kan kun med stor Forsigtighed bevæge sig paa disse Øer; man risikerer hvert Øjeblik at forsvinde ned i en større eller mindre Fordybning, som er skjult af Slyngplanter eller andre Vækster. Intet er

27 23 saa farligt som at skære sig paa Koraller, Saarene læges kun meget vanskeligt og efterlader altid meget store og grimme Ar. Kun sjældnere træ^ffer man et regelniécssigt og nogen- '^^Wl 1 P^. M : Mine sniaa X'adskepiger. lunde tykt Muldlag paa denne Slags Øer. En Undtagelse fra denne Art Koraloer danner Trobriand Øerne, som ogsaa er Koraløer, de er flere Kvadratmile store, og de ligger c. 50 Mil N. 0. for engelsk New Ouinea; disse Øer danner en

28 24 særlig Samling af Koraløer, som rimeligvis ved vulkanske Kræfter er bleven hævet temmelig højt op over Havfladen. Muldlaget er her temmelig tykt, og Vegetationen er derfor meget frodig. Klippeøerne er i Reglen ogsaa smaa Øer, der ligger som oftest ganske tæt ved Fastlandet, Vegetationen paa disse ligner mest den tidligere omtalte aabne Urskov. En Undtagelse herfra danner en Øgruppe, der kaldes»woodlarc«-øerne, disse Øer er vel nærmest paa Størrelse som Lolland-Falster tilsammen, og Bjergene her er temmelig høje. Vegetationen paa disse Øer staar paa Højde med alt, hvad et tropisk Klima kan byde paa. Grunden hertil er den, at Jordbundens Beskaffenhed er ganske enestaaende, og at Øerne faar mere Regn end det ellers er Tilfæ^ldet i Troperne. Fugle- og Dyrelivet er ogsaa meget interessant, desuden findes der store Guldminer. Befolkningen. New Guineas Befolkning er, som tidligere nævnt, kun meget lille i Forhold til Landets Størrelse. Det er Papuanegre, men dog er Kystbeboerne i de senere Aar blevet blandet noget med Malajer og Kinesere samt med Negre fra Salomonøerne. Den ægte, ublandede Papuakystbeboer er en meget smuk Negertype. Baade Mænd og Kvinder er godt skabt, og de har et smukt stort sort krøllet Haar, der lidt paa Afstand ganske virker som vore Gardisters Bjørneskindshuer, de er broncefarvede over hele Kroppen og i Reglen kun svagt tatoverede, det er sécrlig Kvinderne, der er tatoveret, og Prisen for en Kone afhænger meget af, hvor smukt hun er tatoveret, derfor begynder Mødrene ogsaa altid at tatovere deres Døtre, medens de endnu er ganske smaa, det er nemlig meget smertefuldt, og en nogenlunde veludviklet Pige og Voksen, vil derfor i Reglen ikke finde sig i den Be-

29 25 handling, men da Foréuldrene betragter deres Dotre som en fuldstændig Handelsvare, skal det til, for at de skal kunne tjene godt paa hende. Døtrene opdrages ogsaa til, at de, den første Gang de er bleven solgt til en Mand, skal gøre sig saa ubehagelige som muligt overfor ham, saa at han sender dem tilbage til Forældrene; disse beholder selvfølgelig den eengang erholdte Købesum og kan nu atter sæ^lge Datteren. Port Moresbv Negre efter en Dans; de 2 niorkeste har tjent hos mig som Kaptajn og Lods. Paa denne Maade hænder det ofte, at en Pige kan blive solgt 4, 5 å 6 Gange, uden at Forældrene finder, de har faaet nok for hende. Prisen for en Kone afhænger af Efterspørgslen, men særlig af, hvem Køberen er. Den normale Pris plejer at være enten 5 i Penge eller et vist Antal Armbaand, forfctrdigede af store Keglesnækker eller Halvmaaner, forarbejdede af Perlemuslingens Skal. Europæerne kan i Regelen faa en Kone, blot de giver hende en glat Ring af Kobber, Messing eller Guld. Jeg vil senere under min Omtale af de enkelte Stammer, jeg har truffet paa, komme tilbage til dette

30 26 Emne. Af Træk minder Papuanegrene egentlig kun lidt om andre Negre. Kun sjælden træffer man de store Læber og de deciderede Negerfysiognomier, som hos de afrikanske Negre, oftest har de forholdsvis smalle Læber og svagt bøjede Næ^ser. Deres Klædedragt er meget simpel, i deres egne Landsbyer gaar Mændene i Reglen ganske nøgne, kun med et Bastbaand om Maven, medens Kvinderne bæ^er et tarveligt Oræ\sskort, men man træffer ogsaa Landsbyer, hvor En Høvdings Residens. Kvinderne gaar ganske nogne. Deres Sprog, Religion og Overtro kan kun daarligt beskrives under eet, da hver Stamme som Regel har sine Ejendommeligheder. Men man kan dog sige, at Sproget kaldes»papuasprog«, men hver enkelt Landsby, selv om de ligger lige klods op af hinanden, har sin særlige Dialekt. Englænderne har derfor maattet konstruere et Fællessprog, som kaldes»motu«. Motu er sammensat af alle de forskellige kendte Negerdialekter i Forbindelse med de europctiske Sprog, som Negrene efterhaanden er kommen i Forbindelse med. Det er med andre Ord en Slags»Esperanto, Englænderne faar Kendskabet til dette Sprog udbredt.

31 derved at de lærer alle Fanger og alle Politibetjente at tale dette Sprog, de bliver først sendt tilbage til deres Landsbyer, naar de har lært det til Fuldkommenhed. Paa denne Maade findes der nu næsten overalt i Landsbyerne mindst een Neger, der kan anvendes som Tolk, og han kurer de andre en Del af, hvad han selv kan. Der kunde imidlertid skrives Side op og Side ned om denne højst interessante Befolkning, men jeg vil indskrænke mig til at give hver enkelt Stamme, efterhaanden som jeg har truffet paa den, den særlige Omtale, som den fortjener. Til Slut vil jeg kun tilføje, at disse Bemærkninger kun gæ^lder Kystbeboerne. Bjergbeboerne, eller»buschnegren«, som de andre Negre kalder ham, staar langt under deres beslægtede ved Kysterne. Han er meget mindre, daarligt skabt og uhyre svinsk. Han kommer Dyret temmelig nær i hele sin Levevis, men endnu kender man meget lidt til dem, fordi de som tidligere nævnt i Reglen viser et fjendtligt Sindelag overfor Europæerne, og fordi de aldrig vove sig ned til Kysterne. Største Parten af de Stammer, man hidtil har kendt, har vist sig at være Menneskeéedere. Der opdages stadig nye Stammer; den sidste opdagedes umiddelbart efter at jeg havde forladt Lande t, det var en lille Stamme Dværgnegre, vistnok de mindste Mennesker, der endnu er opdaget. Ogsaa disse satte sig kraftigt til Modværge og forsvarede deres Landsby, som de troede udsat for Fare af den europcciske Expedition, som lededes af en Mr. Qoodfellow, det lykkedes imidlertid at fange to af disse sniaa Puslinger, der ogsaa hurtigt tilsyneladende blev fortrolige med Europæerne, men det lykkedes ikke at lære deres Sprog, og de vilde ikke røbe, hvor deres Stamme havde søgt Tilflugt. De blev senere sat paa fri Fod, men dermed forsvandt de for bestandig.

32 28 Mine Oplevelser i New Guinea. Min yngste Broder og jeg forlod Danmark i 1908 paa Xe] til New Guinea. Vi havde begge faaet Ansættelse i et engelsk-amerikansk Plantageselskab, og vi skulde nu ned til New Guinea dels for at arbejde for Selskabet og dels for at arbejde for os selv. I^ejsen gik over London, de Canariske Øer, Cape Town og alle de større australske Havnebyer. \'i opholdt os i c. 6 Uger i Australien, hvoraf Uveiret trækker op. den meste Tid falder paa Opholdet i S\'dney. Sydney forlod vi c. den 2den August og havde først New Guinea i Sigte den 1ste September, Det første Indtryk man faar af N. G. er. at hele Landet ligger som begravet i Taage. Taagen er den tunge regntunge Luft, som ude paa Søen altid tager sig ud som mørke vandtunge Skyer, men er man forst inde paa Landjorden, ser man det ikke mere; da er Himlen ganske blaa, og man ser ikke en Sky i Miles Omkreds, undtagen paa de Tider, da Vandet styrter ned, som om en ny S^mdflod var i Anmarsch. Røgen stammer fra de e\'igt brændende Baal overalt langs Kysten og i Bjærgene, Baal. som enten har antændt sig selv. eller som er antæridt af de Indfodte. naar

33 29 de jager deres Vildt. Søfarende har ogsaa betegnet New Guinea som Landet med de evigt bréendende Baal«. I Baggrunden ser man de høje Bjerge, beklædte med den méegtige, imponerende Urskov, der ligger fra 3 til 7 Kæder ved Siden af hinanden, og de højeste Bjerge naar omtrent Snegrænsen, den højeste Bjergtop i engelsk New Guinea hedder»mount Victoria«og er noget o\'er 13,000 Fod høj. Negre i Krigsmaling. Port Moresby. Indsejlingen til P. M., der er Hovedbyen i engelsk New Guinea, foregaar gennem en Aabning i Barrierererne, der her har dannet 3 å 4 Smaaøer, som kaldes»fischermann Island ;<. Koralrevet vokser her lodret op fra Havbunden fra en Dybde af 80 til 100 Favne med haard Sydøstvind kan Indsejlingen være meget farlig paa Grund af den urolige Sø, der foraarsages ved Tilbageslaget fra Revet. Efter at have passeret Øerne, glider Damperen ind i Port Moresby Havn, der er en stor naturlig Havn i kan ikke ses, Smag med Sydney Havn, men selve Byen forend Damperen ganske har rundet den Pynt,

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort

DEN STORE FLUGT. 1. Begravelsen. Udfordringskort Bes An For lutning: al efterladte: sinkelse: 1. Begravelsen En aften dør bedstefaren i familien af et hjerteanfald. Ifølge familiens tro skal liget brændes på et ligbål af træ. Den ældste søn skal kløve

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål

Navneord. Spørgsmål Pigerne løb hen over vejen. Spørgsmål Navneord Pigerne løb hen over vejen. Hvilket ord er navneord, og hvilken tid står de i? Pigerne, bestemt flertal. Vejen, ubestemt ental. Der var engang en dreng, som godt kunne lide at spise æbler. Der

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009

Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Rasmus dagbog om Sydafrika fra d. 4/4-19/4 2009 Min tur til Sydafrika startede allerede fredag d. 3/4. Jeg holdt fri fra skole fredag for at køre til København. Der boede vi på Hotel Admiral til lørdag.

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Butikken hvor du kan leje et andet liv

Butikken hvor du kan leje et andet liv Butikken hvor du kan leje et andet liv I meget gamle dage ovre i London var der en lille butik i en kælder. London var langt,langt væk. Butikken lå i en sidegade, så der var mørkt og dystert i gaden. Den

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996

Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Helle Helle: Fra novellesamlingen Rester, 1996 Rester Min gamle klassekammerat Thomas ringer og fortæller mig, at hans kone er død. Det er sket pludseligt og uden sygdom; han vågnede en morgen for ni uger

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2

Den nysgerrige. Udforskere - Niveau 2 - Trin for trin. Udforskere Niveau 2 Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Den engelske opdagelsesrejsende Mary Kingsley er en af de eneste kvindelige

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen.

Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. 1. Søvnløs Jeg lå i min seng. Jeg kunne ikke sove. Jeg lå og vendte og drejede mig - vendte hovedpuden og vendte dynen. Jeg havde en mærkelig uro i mig - lidt kvalme og lidt ondt i maven. Det havde jeg

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre. (Henrik - Leander, Octavius, begge drukne, især Octavius). HENRIK - Herre! LEANDER - Hvad vil du? HENRIK - Jeg, og I... LEANDER - Hvad Jeg og I? Hvad skal det sige? HENRIK - Nu er det altså sket. LEANDER

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 2. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 Kursusmappe Uge 2 Emne: Her bor jeg Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 2 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge2_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.20 Uge 2 l Her bor jeg Første gang, Hipp og Hopp

Læs mere

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb

Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Kun en dråbe... 3 historier i én: Spildevandet på landet Spildevandet i byen Vandets kredsløb Følg en vanddråbes rejse fra vandhanen, gennem kloakken, renseanlægget og naturens eget renseproces. DANSKE

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner.

Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. TM Regnorme er fantastiske! Jeg arbejder på universitetet med at studere, hvordan orme fungerer. Jeg elsker dem og alle deres fascinerende små vaner. Der er tusinder af (vid)underlige arter af orme i verden.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15

Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 Moderne Fyrtaarne i Danmark Chr. Bjørn Petersen Ingeniør & entreprenør København Stockholm Hovedkontor: Grønningen 15 MODERNE FYRTAARNE I DANMARK Medens Fyrtaarne i Almindelighed bygges paa land eller

Læs mere

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker

Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker Almindeligt forekommende forstyrrende invaderende tanker 1. Med vilje at forårsage fysisk skade på en selv, som følge af impulsive handlinger Tanker om at springe ud fra et højt vindue Tanker om at springe

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge

Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Hjemmeværnet - Danmarkshistorie i Norge 1 af 6 21-08-2014 13:47 HJEMMEVÆRNET Marinehjemmeværnet HJK > Marinehjemmeværnet > Nyheder > Danmarkshistorie i Norge Markering af Slaget ved Lyngør i Norge Af OK

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn.

Du var alene hjemme. Der var ingen blomster i huset, og når du kiggede ud af døren, så du ingen træer, du så kun vissent græs, og du så kun fjernsyn. MULIGHEDER Hvis mennesker havde fire ben, så ville alt gå i stykker. Hvis der ikke var kæledyr i Sevel, så ville København blive en landsby. Hvis Sevel var hovedstad i Danmark, så ville himlen blive grøn

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen:

Hér er et lille udpluk af lege og spil, som vi med sikkerhed ved, har deres oprindelse i middelalderen: Middelalderlandsbyen Værkstedsarbejde 3 MIDDELALDERENS LEGE OG SPIL Det går jo som en leg lyder en gammel kendt talemåde. Og vi kender det alle sammen, når tingene bare glider og er muntre og festlige

Læs mere

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014

Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing. 7 minutter. 28. Oktober 2014 Odontofobi. En kortfilm af Robin Holtz og Adrian Ejsing 7 minutter 28. Oktober 2014 Idé: (C) 2014 Robin Holtz Robin Holtz robin@copenhagenpro.com 40 50 12 99 1 INT. - TANDLÆGEKLINIK, VENTEVÆRELSE - DAG

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten.

Hvad skal jeg så nede i træet? spurgte soldaten. Fyrtøjet Eventyr af Hans Christian Andersen - 001 D er kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen,

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER

SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER SANGE TIL BABYRYTMIK I FREDENS-NAZARET KIRKER Velkommen til babyrytmik! I mappen her finder du de sange, vi synger til babyrytmik i kirken. Du er velkommen til at låne en mappe med hjem, hvis I har lyst

Læs mere

Som backpacker i Australien

Som backpacker i Australien Som backpacker i Backpackere har som regel mere end fire uger til rådighed, når skal opleves. Til gengæld gælder det om at få pengene til at strække så langt som muligt, samtidig med at alle højdepunkterne

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen

PROLOG. Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen 5 PROLOG Stemme: Søndag morgen klokken 7.28 forlod Djævelen sit pensionatsværelse og gik ned til torvet. Her stillede han sig op og så på menneskene. Han så straks at det er kærligheden der er vidunderet.

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Har du været på sol-ferie? Nævn 3 sammen-satte ord, som starter med sol! Fx sol-hat. Er en kasket god i solen? Hvorfor? Hvorfor ikke? Opgave 1 Quiz og byt Klip langs de stiplede linier Modul 1 Hvad får du lyst til, når det er sommer? Har du været på sol-ferie? Hvad gør solen ved dit humør? Tæl til 10, men skift alle ulige tal ud med

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Det er fanden-kølhale-mig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand.

Det er fanden-kølhale-mig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand. Kaptajn Krudt Kaptajn Krudt sætter kikkerten for øjet. Et skib! Det er fandenkølhalemig også på tide, udbryder Styrmand Nalle. Jeg håber, det er en rig købmand. Kaptajn Krudt sukker. Så skal vi til røveriet

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set.

Gatta-fisken var enorm. Meget større end nogen anden flyvefisk Sirius nogensinde havde set. LÆS STARTEN AF 1 Dræberfisken Sirius holdt godt fast i sit svævebræt mens han spejdede nervøst gennem skyerne. Han frøs, for han havde holdt udkig i mange timer. Skyerne var tætte. Hver gang han drev gennem

Læs mere

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame

På jagttur til Mayogi-safaris. i Sydafrika. Nr. 1/2012 BigGame På jagttur til Mayogi-safaris i Sydafrika 100 For et år siden tog fire danske par på jagt efter bl.a. springbuk, bleesbuk, duiker, black wildebeest og kudu nær Port Elisabet, og den tur kom de ikke til

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas

Vi boede i en 2-værelses lejlighed på hotel Jardin Caleta i byen La Caleta, nordøst for Palya de las Americas Med til Tenerife lørdag den 24. februar 2007 til lørdag den 3. marts 2007. Rejsen: Fra Tirstrup lufthavn til Sydtenerife er der 3782 km. Flyvetid: 5 timer. SAS fløj turen for Aarhus Charter Vi boede i

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo.

Coca, 2. August 2005. Señor Calapucha, Leonardo. Coca, 2. August 2005 Señor Calapucha, Leonardo. Señor, Det er med stor beklagelse at vi må meddele at den planlagte tur for Coca Rainforest Tourist rejsebureau fra mandag d. 10. fredag d. 15. august er

Læs mere

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt

Dyrespecialisten Sådan får du succes med din hund nemt og enkelt Aktiveringsplan Vi har lavet en aktiveringsplan for Vovse idet vi ønsker at stimulere Vovse s behov som hund således at Vovse ikke lider afsavn i forhold til de grundlæggende behov hunde har. Dette vil

Læs mere

IUniversitätsklinikum I

IUniversitätsklinikum I IUniversitätsklinikum I Hamburg-Eppendorf I Spørgeskema vedrørende patientens sundhedstilstand (SF-36) I dette spørgeskema drejer det sig om din vurdering af din egen sundhedstilstand. Skemaet gør det

Læs mere

DANSK STUDIE CENTER FIJI - ADVENTUREREJSE

DANSK STUDIE CENTER FIJI - ADVENTUREREJSE DANSK STUDIE CENTER FIJI - ADVENTUREREJSE Højskole i udlandet TILFREDSHED I 2012: 9 UD AF 10 2 C SADVENTUREREJSE EVENTYRET VENTER DEN, SOM FORSTÅR AT GRIBE DET! Dansk Studie Center giver dig spændende

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica.

Redaktørens klumme Min rejse til Costa Rica. Redaktørens klumme Jeg er på mine lidt ældre dage blevet hjemmemenneske. Det forhindre mig ikke i at drømme. Den drøm, jeg her beskriver er en tur til Costa Rica. Selv om det er en drøm / et håb, så er

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om.

og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Prædiken Pinse på Herrens Mark 2. pinsedag. og jeg tænker tit på det, moren svarer sin søn, for hun siger helt åbenhjertigt: Pinse ja det ved jeg virkelig ikke hvad handler om. Rikke: Sådan tror jeg egentlig,

Læs mere

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!!

KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING SÆT SEJL!! INDLEDNING KAPTAJN JACK OG HANS BESÆTNING Ud på det store hav sejler piratkaptajn Jack sammen med alle hans pirat venner. De bor på en øde ø med store palmer,

Læs mere