slew GUINEA OPLEVELSER KØBENHAVN R. VON HOLSTEIN-RATHLOU H. HAGERUP'S FORLAG ^ C> PREMIERLIEUTENANT V* « f+'

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "slew GUINEA OPLEVELSER KØBENHAVN R. VON HOLSTEIN-RATHLOU H. HAGERUP'S FORLAG ^ C> PREMIERLIEUTENANT V* « f+'"

Transkript

1

2

3 / slew GUINEA OPLEVELSER AF R. VON HOLSTEIN-RATHLOU PREMIERLIEUTENANT ^ C> f+' V* «KØBENHAVN H. HAGERUP'S FORLAG 1914

4 Digitized by the Internet Archive in 2010 with funding from University of Toronto

5 l'lhh^ NEW GUINEA. ^ -? Æ <S ;^ \ *-

6 Trykt HCi J.Jørgensen & Co. (Ivar Jantzen).

7 NEW GUINEA OPLEVELSER AF ROSENKRANTZ vox HOLSTEIN-RATHLOU KØBENHAVN H. HAGERUP'S FORLAG 1914

8 '«^^' h-, /

9 FORORD. trfter gentagne Opfordringer har jeg bestemt mig til at skrive en Bog om min Rejse til og mit Ophold paa New Guinea. Jeg har i denne at fremstille alt Fremstilling gjort mig Umage for saa ligefremt og dagligdags, som det virkelig er passeret, for at man her hjemme kan faa en mindre farvet Beretning af Livet i Troperne og særlig Livet paa Sydhavsøerne end den, man faar ved at læse Størsteparten af de af ikke helt dannede Englændere og Australere skrevne Bøger. Disse er i Hovedsagen skrevne for Betaling for Rigmænd, der ønsker gennem farvede Beretninger at trække hvid Arbejdskraft til Landet, eller biot for at vække Sensation og derigennem faa en stor Udbredelse, saa at der paa den Maade kan komme mange Penge i Forfatterens Lomme. Paa den anden Side er det ikke hermed min Mening at sige, at der ikke findes sandfærdige og gode Beskrivelser af New Guinea baade af engelske, australske og særlig tyske Videnskabsmænd; men Hovedmassen af de Bøger, der kommer til det store Publikum fra den Kant af Verden, er skrevne af Levebrødsforfattere og er derfor mindre troværdige. Jeg har set Bøger, der har temmelig stor Udbredelse, hvori der findes Billeder af Dyr og Planter, som overhovedet ikke findes i de Egne, Bogen beskriver, og jeg har

10 set andre Billeder, der fremstiller»paradisfugle«, medens det, der findes paa Billedet, slet og ret er Duer eller andre alm. Fugle, o. s. v. Denne Art Falsknerier kan selvfølgelig kontrolleres af Videnskabsmænd, og hvis de er for grove ogsaa af andre, men en Masse gaar dog paa den Maade i Læsere af den simple Grund, at de ikke besidder Forudsætningerne for at kunne kontrollere Forfatterne. Tillige tænkte jeg, at det maaske kunde interessere Danske at høre om Landsmænds Oplevelser i saa fjærne Egne. Jeg vil begynde med at give en kort historisk-geografisk og naturhistorisk Beskrivelse af Øen, og dernæst vil jeg ende med en Beskrivelse af mine egne Oplevelser og min Hjemrejse. R. V. H o 1 s t e i n - R a t h 1 o u.

11 Forfatteren. N ew Guinea er en stor tropisk 0, der ligger lidt N. 0. for Australfastlandet, dens Størrelse er endnu ikke fastslaaet, men angives varierende mellem 9,000 og 20,000 Kvadratmile. Lige saa ubestemt som Størrelsen angives ogsaa Befolkningens Antal, som anslaas fra 400,000 til 4,000,000. Æquator strækker sig over den N. V. Del af Øen. ~ Foruden Hovedøen, der nu ejes af Holland, Tyskland og England, hører der ogsaa under Begrebet New Guinea en Del større og mindre Øer. der dels er Koraløer og dels af vulkansk Oprindelse. New Guinea seh' ser ud til at være dannet ved vulkanske Udbrud, i hvert Tilfælde gælder dette den indtil Dato kendte Del af Øen; overalt i Naturen sporer man vulkanske Virkninger, og man kan ikke opholde sig mange Dage i Træk paa Øen uden at mærke Jordrystelser eller paa anden Maade mærke, at der er vulkanske Kræfter

12 i Virksomhed. Man oplever f. Eks. ikke en eneste Dag uden Torden, enten i ens umiddelbare Nærhed eller paa Afstand i Bjergene. Skønt Øen allerede opdagedes i Aaret og blev betraadt første Gang af Europæere i , er dens Indre endnu ganske ukendt, og hver Ekspedition, der vover sig derind, vender derfor ogsaa tilbage med nye interessante Opdagelser baade af zoologisk, geologisk og botanisk Art, men de er ogsaa alle vendt tilbage med den féelles Erfaring, at det endnu er saa anstrengende, usundt og farligt at trænge ind i det Indre, at det næsten maa anses for uoverkommeligt for menneskelige Kræfter med de Midler, man dernede kan faa stillet til Raadighed; de Resultater, man hidtil har opnaaet, har derfor heller ikke været store, og i Forhold til de Penge, Anstrengelser og Menneskeliv, de har kostet, har de endda været meget smaa. Det er indtil Dato ikke lykkedes for nogen Leder af en Ekspedition at trænge helt ind i Central-New Guinea og altsaa heller ikke at gaa tværs over den paa dens hedeste Sted. Den mægtige tropiske Urskov maaske den mest imponerende paa hele Jordkloden med dens giftige Kryb og usunde Klima, men forst og sidst de Indfødte lægger alle tænkelige Hindringer i Vejen for enhver Ekspedition, der vover at forstyrre Urskovens Ro ved at hugge sig igennem. Øen opdagedes som sagt i 1511 og anden Gang i 1527, og da fik den østlige Del Navnet»G u 1 d ø e n«, medens den vestlige Del kaldtes»popuslandet«. Fællesnavnet New Guinea fik den først i Aaret , da den nordlige Del blev omsejlet af en Mand ved Navn Juigo Ortiy de Rey, og den sydlige og østlige Del af Louis de Torres, efter hvem Torrestrædet har faaet Navn; før disse to Omsejlinger havde fundet Sted, var man i Tvivl om, hvorvidt det var et Fastland, man havde for sig, eller en Del af Australfastlandet; men disse Omsejlinger bekræftede altsaa nu Landets insulariske Natur,

13 Balika, Høvding i Segeri D * ^-b^

14 10 som foroxrigt var bleven paastaaet at flere Videnskabsmænd. Nu gaar der en lang Tid, i hvilken Øen ligger upaaagtet hen; man ser den i det fjerne men man tør ikke vove sig i Land paa Grund af det daarlige Rygte, Befolkningen har faaet af de Sømænd, der har været i Kontakt med dem. Blandt de mest bekendte Sydhavsforskere fra denne Periode kan nævnes Bougainville og Cook, hvis Navne ogsaa blandt mange andre findes dernede i Sydhavet. I de sidste Aarhundreder har Europæerne imidlertid faaet Øjnene aabnede for denne Ø's Rigdomme og taget den i Besiddelse. Den første Mand, der officielt tog Land i Besiddelse, var en engelsk Købmand ved Navn M a c-c luer, han landede i Aaret 1795 og opholdt sig der i 5 å 6 Maaneder, han plantede det engelske Flag og tog hele Øen i Besiddelse i den engelske Regerings Navn, derefter sendte han Beretning derom til London, hvori han ogsaa omtalte Øens forskellige Rigdomme og gjorde Rede for det forkerte i, at England ikke allerede for længe siden havde indlemmet N. Q. blandt sine mange Kolonier; han fik imidlertid kun det Svar, at han selv maatte staa til Ansvar for sine Handlinger og selv dække alle sine Udgifter; England vilde ikke have noget med den Sag at bestille. Saa opdagede Hollænderne Øen og lidt senere Tyskerne og hver af disse to Nationer satte sig fast paa forskellige Steder i Landet og begyndte at kolonisere det; men saa meldte England sig endelig i 1884 og tog, hvad de andre endnu ikke havde kunnet gabe over, men fik selvfølgelig paa den Maade den mindste og daarligste Del af Øen. Øen er nu delt saaledes. at Holland har den nordvestlige Del, c. V&, Tyskland den nordøstlige Del, c. af Øen. ^., og England den sydøstlige Del. c. '»

15 11 Naturbeskrivelse og klimatiske Forhold. New Guinea ligger som tidligere nævnt i det tropiske Bælte. Største Delen af Øen har et meget fugtigt og regnfuldt Klima, det regner altid om Natten og meget ofte om Dagen, kun \ed Kysten findes der Strækninger, hvor Kli- Mine Folks sidste Hvil ved Sagenvejen for Indtrængelsen i den egentlige Urskov. maet er taaleligt, det kommer af Bjergenes Form og Indskæringerne i Kysten. Sydøstpassaten, som blæser de 9 Maaneder af Aaret, drives straks til Vejrs, hvorved den afkøles og faar en mildere og behageligere Temperatur, der findes paa den Maade næ^sten hele Kysten rundt smalle Bænker c. 2 å 3 Kvartmil inde i Landet i en Høide af c. 10 Fod. hvor Klimaet er taaleligere, men Arealet af disse sundere Strækninger er saa lille i Forhold til Resten, at Øen som Helhed niaa karakteriseres som m.eget usund. Forskellen i Temperatur mellem Dag og Nat er i Reglen

16 12 kun nogle faa Grader, sommetider dog indtil en 13 å 14 Grader; i saa Tilfælde føles Nci:tterne som meget kolde. I Bjergene er Forholdet derimod et ganske andet hele det indre af New Guinea bestaar nemlig af 7 større eller mindre Bjergkccder, der gaar i Retningen N. 0. S. V. Urskoven og dens Dyr. De omtalte Bjerge er overalt beklædt med den tætteste, vildeste og mest imponerende Urskov, man kan forestille sig, den er saa tæt, at man f. Eks. ved Hjælp af en Arbejdsstyrke paa c. 30 å 35 Negere i Løbet af c. 6 Uger ikke kan arbejde sig mere end 6 å 8000 Meter ind i Vildnisset. Keempetræerne er paa sine Steder 6 å 8 Meter tykke og den Plads, der ikke optages af disse udfyldes af Palmer og Slyngplanter, der staar i et saadant Virvar, at end ikke de Indfødte kan komme frem uden ved Hjælp af Økser og Knive, hvis de ikke tilfceldigvis kender de Stier, der forbinder de enkelte Landsbj'er, og selv disse kan kun heiærdes, ved at man benytter sig af alle Gangarter lige fra den gaaende i oprejst Stilling til den krybende paa Maven i Slangebugter hen over væltede Træ^stammer og lign. Ikke en Vind kan røre sig i denne Jungle, og der hersker et evigt Tusmørke og en kvælende Hede paa Grund af den fugtige varme Jordbund, der udsender usunde og giftige Dampe. Moskittoerne er her altid fremme; deres Fjende Solen kan nemlig ikke naa dem her. Slanger, Skorpioner, Tusindben, D j æ V e 1 e n'o og andet Kryb myldrer frem, næsten hvor man sætter Foden; særlig hvor en af Urskovens Kæmper har maattet overgive sig og ligger væltet, har disse Dyr et godt Tilflugtssted i det raadnede og trøskede Træ. En trykkende Stilhed hersker overalt, kun nu og da afbrydes *) Djævelen er et Insekt i Familie med den ivandrende Pind«.

17 13 den af dumpe Brag, der lyder som fjern Kanontorden; det er Skovens Kæmper, som falder. Andre Steder afbrydes Stilheden af Papegøjernes hæse Skrig eller Kronduens Trommen eller Paradisfuglens Kalden, der lyder som fjerne Klokker. Kun sjældent afbrydes Stilheden af Negrenes monotone Sange og Trommer, men hver Dag derimod afbrydes Stil- En Del forskelligartede Paradisfugle, 2 sjældne Papetj;ojer samt en Svale 3 Gange saa stor som vor. heden ved en tropisk Regn af en saadan Styrke, at man ikke kan forestille sig den, naar man ikke har oplevet den; det er, som om det var Sluser, man havde aabnet for, eller selve Skyerne, der lagde sig som en kompakt Vandmasse over Skovene; saa lamge Regnen varer, maa man væ^e under Tag, det er endogsaa forbundet med Fare at gaa ud, medens Regnen staar paa, i den Tid falder nemlig de fleste Træer, og mægtige udgaaende Grene bræ-kkes af ved Vægten af de vandtunge Slyngplanter og styrter ned med øredøvende Brag.

18 14 Saaledes gaar den ene Dag efter den anden for den, der trænger ind i Skoven. Haardt Arbejde hele Dagen, indtil Regnen begynder, saa et Ophold i de medbragte Telte, og her tilbringes Tiden med at»skinde«de Fugle, man har skudt, eller som Negrene har bragt en; om Aftenen ved Solnedgang maa man straks søge Ly under Moskittonettene denne lille Plageaand holder sig nemlig i Skjul, saalænge Regnen falder, men næppe er den ophørt, før Moskittoen atter kommer frem og søger at tage Revanche for den Tid, den har maattet holde sig i Ro. Nu og da afbrydes Stilheden ogsaa af Vildsvinets Grynten eller af opskræmmede Vildsvins Flugt gennem Tykningen: er en Flok Svin først kommen i Gang, er der intet, som atter kan standse dem, førend de selv vil. Vildsvinet er omtrent det eneste store Pattedyr, der findes i Urskoven, og omtrent det eneste man faar at se hist og her i Lysninger i Skoven kan man se en opskræmt»valaby«eller Kænguru forsvinde ind i det tætteste af Skoven, men de er i Reglen saa hurtige i deres Bevægelser, at man næppe faar Tid at se. hvad det er. Ved Negrenes Hjælp opdager man ogsaa somme Tider de store»dovendyr«, som kaldes»opossum«eller»kus Kus«, de hænger oppe under Grenene paa de alier højeste Træer, og en Europæer vilde aldrig af sig selv opdage dem. Der er endnu et Dyr, der ikke maa glemmes, det er den flyvende Hund, eller som Englænderne kalder den, den flyvende Ræv, den optræder i Reglen i Kolonier i NæTheden af Negrenes Landsbyer og altid ved Floder og Sumpe: den er ved Siden af Kokosnødrotten og Kokosnødkrabben Negrenes værste Fjende. Det er en Frugtæder: en Flok af disse Dyr kan i Løbet af en Nat totalt rasere en hel Bananplantage; man vil derfor ogsaa se, at alle Bananklaserne er omviklede og indbundne i flere Lag Blade for at beskjite dem mod de flyvende Hunde. Kokosnødrotten, der nærmest ligner smaa graabrune Egern, optræ-der undertiden i saa store Mængder,

19 15 at de er en ren Landeplage, det samme kan siges om Kokosnødkrabben, en mægtig Krabbe, som har en uforholdsmæssig stor Klo og en lille forkrøblet Klo den kravler op i Kokosnødpalmerne og klipper de unge Nødder af, som knuses i Faldet, hvorefter den gaar ned og spiser dem. Om Dagen lever den i Jorden, og paa mange Steder forbyder Negrenes Overtro dem at slaa den ihjel, og de lader den uforstyrret udøve sit Hærværk. Den findes néermest paa stenede K\ststrækninger. Kyststrækningerne. Størstedelen af engelsk New Guineas Kyst er bevokset med en forholdsvis aaben Urskov. Naar jeg siger aaben, er dette Udtryk maaske ret vildledende; den er nemlig kun aaben i den Forstand, at den er aaben for Lyset fra oven, fordi Trænerne er mindre og lavere end i den egentlige Urskov, den er om muligt endnu mere ufremkommelig for Enkeltmand end Storskoven; det skyldes netop den Omstændighed, at al Opværkst kan faa Lys og derfor kommer i Vækst og søger at udfylde alle de tomme Rum. Skovbunden er her grøn, medens den er sort og bar i Højskoven. Slyngplanter danner her et Virvar, som træ^nge igennem uden ved Fra Landsbven Willumpu. (Min forulvkkede Kano.) ingen kan rede ud og ingen Hjælp af Knive og Økser. Overalt gribes man af ; Slyngtraade" og»sagfører-

20 16 palmens«lange savdannede Bladender, der naar fra Toppen af Palmen og ligger henad Jorden, eller er udspændte tværs over Stierne som Telefontraade. Fuglelivet er mere iøjnefaldende her end i Hjertet af Urskoven, men det er langt fra saa imponerende, og Variationen er ikke saa stor. Højdedragene. Græssletterne. Sumpene. De store Skovstrækninger afbrydes af golde og afbrændte Højdedrag, hvor saa godt som intet kan gro. Jordbunden her bestaar hovedsagelig af Kalk og Kisel uden Spor af Ler eller Muld og Eukalyptustræet er omtrent det eneste Træ, der kan gro her. Disse Højdedrag gaar jævnt over i store Græssletter, hvor Græsset naar godt op over Mandshøjde, og her er det egentlige Paradis for Slanger og Kænguruer. Stilheden og Varmen er her næsten uudholdelig, og ingen vover sig ind i det høje Græs, medmindre han er nødsaget dertil, og kun hvis han er forsynet med stærke Lædersko eller Støvler og Gamacher, Fuglelivet her er meget sparsomt, en enkelt Vagtel letter nu og da, og en»scrubfasan«hores i det fjerne, men her findes Negrenes egentlige Jagtgebet; trænger Landsbyen til Kød, gaar alle dens vaabenføre»boy«s ud til det nétrmeste Græsgebet, og udvælger et passende Stykke, som besættes og omringes; dernæst stikkes der Ild paa Græsset og Negrene følger stadig med Ilden og jager bestandig de halv forbrændte Dyr tilbage i Ilden, eller de spidder dem, hvis de ellers vilde undslippe. Sejler man langs Kysten, vil man altid kunne se mange saadanne Ildebrande. Græssletterne taber sig atter i de store»mangrovesumpe«, der altid danner Flodmundingerne overalt i New

21 17 Guinea, de strækker sig undertiden flere danske Mil ind i Landet, disse Sumpe er Landets Ulykke, her udklækkes Moskittoer, og her er»malariaens«hjem. Mangrovetræerne er Indfødtes Huse, byggede i Eukalyptustræer. Findes ofte i det Indre af New Guinea. Tropernes Elletræ, det minder ogsaa for en overfladisk Betragter om vort Elletrce, men det er meget større og giver Sumpene et meget karakteristisk Præg med alle dets store bueformede Luftrødder, der begynder under Midten paa Stammen. Ebbe og Flod mærkes tydeligt overalt i Sumpene og langt op ad Floderne, med Højvande ligner Sumpen en mægtig Skov, der skyder lige op af Havet; da ser man heller

22 18 ikke meget af Luftrodderne, men med Lavvande forvandles»skovbunden«som før var Vand til en slimet, blod og stinkende Mudderpol. Luftrodderne viser sig som nuegtige Buer YoLia Faldene c. 30 Kvartmil fra Port Moresbv. Og alle Sumpens Dyr, baade Fugle og Kryb konnner frem. Mest karakteristisk blandt Krybet er de blaa, røde eller gule»soldaterkrabber«, det er ganske smaa Krabber, omtrent af Størrelse som en Vandkalv, de har ligesom Kokosnød-

23 19 krabben en meget stor og en meget lille Klo. De jager deres Bytte paa en højst ejendommelig Maade. To lange»skyttekæder«bevæger sig langsomt mod hinanden, og Retningen indenfor disse Kæder er saa godt som indenfor det bedst uddannede Kompagnis Skyttekæder. ud fra Kroppen men ellers lodret op i Luften. Den store Klo holdes lidt Alt det Smaakryb, som ved denne Manøvre klemmes inde mellem de 2 Kæ'der, ædes, hvorefter de atter trækker skraat ud fra hinanden, før at opsøge et andet Terrain. Paa lignende Maade jager iovrigt Pelikanerne, som ogsaa ret ofte ses i disse Sumpe, deres Bytte. Negre og øvede Europæere kan godt med Forsigtighed komme gennem disse Sumpe, som ved deres Luftrødder ikke danner nogen egentlig Hindring. Kun maa man passe paa ikke at falde ned mellem Rødderne, da man aldrig kan vide sig sikker for Krokodiller, der har deres Tilhold her. Lagunerne. Sumpene ligger, som tidligere omtalt omkring Flodmundingerne, som altid ender i meget udstrakte Laguner. Ved Højvande danner disse Laguner en stor Indsø, omgivet af Skove: men ved Lavvande forvandles de ligesom Sumpene til en stor Mudderpøl, i hvis Midte Floden har skaaren sig et snorklet Leje, de er meget vanskelige at besejle ved Højvande, fordi der som Regel ikke er Vand nok, særlig ikke i Lagunernes øverste Ende uden for Flodlejet, og dette har altid et Utal af Vindinger, ligesom det ogsaa ofte skifter Plads. Lagunerne gør ogsaa et dødt Indtryk ved Højvande; men naar Vandet synker, begynder Dyrene at røre paa sig. Den ene Mudderbanke viser sig efter den anden, og efterhaanden befolkes disse Øer af Pelikaner, Regnspover, graa og hvide Traner og»skéstorke«foruden et Utal af mindre Vadefugle. 2*

24 20 En Fugl. der her ikke maa gleiiiines, er > Krokodillefuglen«, af Englænderne ogsaa kaldet»sporeviiiget Vibe«, Fuglen er bygget ganske som en Vibe, men den har en Spore paa Vingerne ved Albueleddet, og to gule Hudflige, en paa hver Side af Ncubbet, og Farven er graabrun. Den har faaet sit Navn. fordi den ofte ses paa Ryggen af Krokodillerne, hvor den piller Orme ud af Hudfolderne, den er ogsaa ofte set siddende i Krokodillens Gab, hvis Tænder den renser for Marchals Lagune. Mc. Tarlain Havnen. Snyltedyr. Enkelte Floder og Laguner har Krokodiller i Overflod, medens de kun optræder meget sparsomt andre Steder. Krokodillen sover i Reglen med aabent Qab. men den er meget aarvaagen, og vaagner ved den mindste uvante L^'d. Paa Vandet ligner den kun en raadden Gren, der flyder af Sted med Strømmen, og er ofte meget vanskelig at opdage, den er umaadelig farlig paa Grund af den Maade, hvorpaa den jager sit Bytte. Den kan tilsyneladende udvise den største Ligegyldighed overfor sit Bytte, og dog lurer den stadig paa en Lejlighed til at bemægtige sig det. Den finder for Eksempel de Steder, hvor det plejer at drikke Vand, og naar det saa er ganske fortroligt med Stedet, ligger den der

25 21 en skoiine Dag og snupper det, idet den klapper Kéeberne sammen over det intetanende Dyrs Hovede. Førsteofficeren, lir. Tenoras, en Cjréeker, havde nær mistet Livet paa denne Maade. Han plejede hver Dag at tage sig et Bad i Port Moresby Havn, og det havde han nu gjort i fiere Aar paa omtrent samme Tid. Da han en Dag som sædvanligt vilde tage sit Bad siger hans Boy:»Hvorfor En overvunden Fjende. vil Du i Vandet i Dag, Mester?Jo det gør jeg jo hver Dag,«svarer han.»ja! men Du skal hellere lade være at gaa i Vandet i Dag, Mester Hvorfor,«sporger han.»jo, se her ned,«sagde Negeren. Og der, hvor han pegede, laa Krokodillen og ventede, og det var netop det Sted, hvor han plejede at hoppe ud paa Hovedet. Nu gaar han aldrig i Vandet fra aaben Strand. Krokodillen er ogsaa sæ^rlig farlig af den (jrund, at den kender sin Styrke og ikke er vant til at finde sin Overmand. Har den derfor bestemt sig til at angribe, gaar den los paa alt, mod væbnede Negre, saavel som mod Europæere bevæbnede med Skydevaaben. I den torre Aarstid graver den sig ned i

26 99 Mudderet i Sumpene; i denne Periode eiterstréebes den meget af Negrene, som graver den ud og dræber den, dens Kød sætter de nemlig stor Pris paa. Kysten og Øerne. Selve Kysten er enten en lang flad Strimmel hvidt Koralsand eller oftere en mer eller mindre sammenhængende Masse Koralrev, der enten ved vulkanske Kræ^fter eller paa anden Maade er kommen op over Havets Overflade. Strandkanten er overalt oversaaet med den største Variation af Skaller, Konkylier og sjældne Sødyr. I en Afstand af 1 til 2 å 3 danske Mil fra Kysten strækker sig en lang sammenhængende Kæde af Koralrev, der med Lavvande kan komme til at ligge tørre, medens de med Højvande ganske forsvinder og danner farlige Skær for den Søfarende. Søkortene maa stadig revideres, dels fordi der bestandig opdages nye Rev, men dels ogsaa fordi der stadig dannes nye Koralrev, eller fordi gamle Rev styrter sammen. De omliggende Øer er alle enten Koraloer eller Bjergoer. Koraløerne er alle meget lave Øer, der i Reglen ligger i Forlængelse af Barriererene som tidligere er omtalt, og Størrelsen varierer noget, det er dog hovedsagelig smaa Øer, kun c. et Par Hundrede Meter brede og c. 1 å 2 Kilometer lange. Højden over Havfladen er sjælden mere end 5 å 6 Meter. Disse Øer er kun bevoksede med Græsarter, meget lave Buskvæ'kster og smaa forkrøblede Palmer. Koralmassen, som danner Øerne, ligner noget en graa Lavamasse, og Overfladen er overordentlig ujævn. Man kan kun med stor Forsigtighed bevæge sig paa disse Øer; man risikerer hvert Øjeblik at forsvinde ned i en større eller mindre Fordybning, som er skjult af Slyngplanter eller andre Vækster. Intet er

27 23 saa farligt som at skære sig paa Koraller, Saarene læges kun meget vanskeligt og efterlader altid meget store og grimme Ar. Kun sjældnere træ^ffer man et regelniécssigt og nogen- '^^Wl 1 P^. M : Mine sniaa X'adskepiger. lunde tykt Muldlag paa denne Slags Øer. En Undtagelse fra denne Art Koraloer danner Trobriand Øerne, som ogsaa er Koraløer, de er flere Kvadratmile store, og de ligger c. 50 Mil N. 0. for engelsk New Ouinea; disse Øer danner en

28 24 særlig Samling af Koraløer, som rimeligvis ved vulkanske Kræfter er bleven hævet temmelig højt op over Havfladen. Muldlaget er her temmelig tykt, og Vegetationen er derfor meget frodig. Klippeøerne er i Reglen ogsaa smaa Øer, der ligger som oftest ganske tæt ved Fastlandet, Vegetationen paa disse ligner mest den tidligere omtalte aabne Urskov. En Undtagelse herfra danner en Øgruppe, der kaldes»woodlarc«-øerne, disse Øer er vel nærmest paa Størrelse som Lolland-Falster tilsammen, og Bjergene her er temmelig høje. Vegetationen paa disse Øer staar paa Højde med alt, hvad et tropisk Klima kan byde paa. Grunden hertil er den, at Jordbundens Beskaffenhed er ganske enestaaende, og at Øerne faar mere Regn end det ellers er Tilfæ^ldet i Troperne. Fugle- og Dyrelivet er ogsaa meget interessant, desuden findes der store Guldminer. Befolkningen. New Guineas Befolkning er, som tidligere nævnt, kun meget lille i Forhold til Landets Størrelse. Det er Papuanegre, men dog er Kystbeboerne i de senere Aar blevet blandet noget med Malajer og Kinesere samt med Negre fra Salomonøerne. Den ægte, ublandede Papuakystbeboer er en meget smuk Negertype. Baade Mænd og Kvinder er godt skabt, og de har et smukt stort sort krøllet Haar, der lidt paa Afstand ganske virker som vore Gardisters Bjørneskindshuer, de er broncefarvede over hele Kroppen og i Reglen kun svagt tatoverede, det er sécrlig Kvinderne, der er tatoveret, og Prisen for en Kone afhænger meget af, hvor smukt hun er tatoveret, derfor begynder Mødrene ogsaa altid at tatovere deres Døtre, medens de endnu er ganske smaa, det er nemlig meget smertefuldt, og en nogenlunde veludviklet Pige og Voksen, vil derfor i Reglen ikke finde sig i den Be-

29 25 handling, men da Foréuldrene betragter deres Dotre som en fuldstændig Handelsvare, skal det til, for at de skal kunne tjene godt paa hende. Døtrene opdrages ogsaa til, at de, den første Gang de er bleven solgt til en Mand, skal gøre sig saa ubehagelige som muligt overfor ham, saa at han sender dem tilbage til Forældrene; disse beholder selvfølgelig den eengang erholdte Købesum og kan nu atter sæ^lge Datteren. Port Moresbv Negre efter en Dans; de 2 niorkeste har tjent hos mig som Kaptajn og Lods. Paa denne Maade hænder det ofte, at en Pige kan blive solgt 4, 5 å 6 Gange, uden at Forældrene finder, de har faaet nok for hende. Prisen for en Kone afhænger af Efterspørgslen, men særlig af, hvem Køberen er. Den normale Pris plejer at være enten 5 i Penge eller et vist Antal Armbaand, forfctrdigede af store Keglesnækker eller Halvmaaner, forarbejdede af Perlemuslingens Skal. Europæerne kan i Regelen faa en Kone, blot de giver hende en glat Ring af Kobber, Messing eller Guld. Jeg vil senere under min Omtale af de enkelte Stammer, jeg har truffet paa, komme tilbage til dette

30 26 Emne. Af Træk minder Papuanegrene egentlig kun lidt om andre Negre. Kun sjælden træffer man de store Læber og de deciderede Negerfysiognomier, som hos de afrikanske Negre, oftest har de forholdsvis smalle Læber og svagt bøjede Næ^ser. Deres Klædedragt er meget simpel, i deres egne Landsbyer gaar Mændene i Reglen ganske nøgne, kun med et Bastbaand om Maven, medens Kvinderne bæ^er et tarveligt Oræ\sskort, men man træffer ogsaa Landsbyer, hvor En Høvdings Residens. Kvinderne gaar ganske nogne. Deres Sprog, Religion og Overtro kan kun daarligt beskrives under eet, da hver Stamme som Regel har sine Ejendommeligheder. Men man kan dog sige, at Sproget kaldes»papuasprog«, men hver enkelt Landsby, selv om de ligger lige klods op af hinanden, har sin særlige Dialekt. Englænderne har derfor maattet konstruere et Fællessprog, som kaldes»motu«. Motu er sammensat af alle de forskellige kendte Negerdialekter i Forbindelse med de europctiske Sprog, som Negrene efterhaanden er kommen i Forbindelse med. Det er med andre Ord en Slags»Esperanto, Englænderne faar Kendskabet til dette Sprog udbredt.

31 derved at de lærer alle Fanger og alle Politibetjente at tale dette Sprog, de bliver først sendt tilbage til deres Landsbyer, naar de har lært det til Fuldkommenhed. Paa denne Maade findes der nu næsten overalt i Landsbyerne mindst een Neger, der kan anvendes som Tolk, og han kurer de andre en Del af, hvad han selv kan. Der kunde imidlertid skrives Side op og Side ned om denne højst interessante Befolkning, men jeg vil indskrænke mig til at give hver enkelt Stamme, efterhaanden som jeg har truffet paa den, den særlige Omtale, som den fortjener. Til Slut vil jeg kun tilføje, at disse Bemærkninger kun gæ^lder Kystbeboerne. Bjergbeboerne, eller»buschnegren«, som de andre Negre kalder ham, staar langt under deres beslægtede ved Kysterne. Han er meget mindre, daarligt skabt og uhyre svinsk. Han kommer Dyret temmelig nær i hele sin Levevis, men endnu kender man meget lidt til dem, fordi de som tidligere nævnt i Reglen viser et fjendtligt Sindelag overfor Europæerne, og fordi de aldrig vove sig ned til Kysterne. Største Parten af de Stammer, man hidtil har kendt, har vist sig at være Menneskeéedere. Der opdages stadig nye Stammer; den sidste opdagedes umiddelbart efter at jeg havde forladt Lande t, det var en lille Stamme Dværgnegre, vistnok de mindste Mennesker, der endnu er opdaget. Ogsaa disse satte sig kraftigt til Modværge og forsvarede deres Landsby, som de troede udsat for Fare af den europcciske Expedition, som lededes af en Mr. Qoodfellow, det lykkedes imidlertid at fange to af disse sniaa Puslinger, der ogsaa hurtigt tilsyneladende blev fortrolige med Europæerne, men det lykkedes ikke at lære deres Sprog, og de vilde ikke røbe, hvor deres Stamme havde søgt Tilflugt. De blev senere sat paa fri Fod, men dermed forsvandt de for bestandig.

32 28 Mine Oplevelser i New Guinea. Min yngste Broder og jeg forlod Danmark i 1908 paa Xe] til New Guinea. Vi havde begge faaet Ansættelse i et engelsk-amerikansk Plantageselskab, og vi skulde nu ned til New Guinea dels for at arbejde for Selskabet og dels for at arbejde for os selv. I^ejsen gik over London, de Canariske Øer, Cape Town og alle de større australske Havnebyer. \'i opholdt os i c. 6 Uger i Australien, hvoraf Uveiret trækker op. den meste Tid falder paa Opholdet i S\'dney. Sydney forlod vi c. den 2den August og havde først New Guinea i Sigte den 1ste September, Det første Indtryk man faar af N. G. er. at hele Landet ligger som begravet i Taage. Taagen er den tunge regntunge Luft, som ude paa Søen altid tager sig ud som mørke vandtunge Skyer, men er man forst inde paa Landjorden, ser man det ikke mere; da er Himlen ganske blaa, og man ser ikke en Sky i Miles Omkreds, undtagen paa de Tider, da Vandet styrter ned, som om en ny S^mdflod var i Anmarsch. Røgen stammer fra de e\'igt brændende Baal overalt langs Kysten og i Bjærgene, Baal. som enten har antændt sig selv. eller som er antæridt af de Indfodte. naar

33 29 de jager deres Vildt. Søfarende har ogsaa betegnet New Guinea som Landet med de evigt bréendende Baal«. I Baggrunden ser man de høje Bjerge, beklædte med den méegtige, imponerende Urskov, der ligger fra 3 til 7 Kæder ved Siden af hinanden, og de højeste Bjerge naar omtrent Snegrænsen, den højeste Bjergtop i engelsk New Guinea hedder»mount Victoria«og er noget o\'er 13,000 Fod høj. Negre i Krigsmaling. Port Moresby. Indsejlingen til P. M., der er Hovedbyen i engelsk New Guinea, foregaar gennem en Aabning i Barrierererne, der her har dannet 3 å 4 Smaaøer, som kaldes»fischermann Island ;<. Koralrevet vokser her lodret op fra Havbunden fra en Dybde af 80 til 100 Favne med haard Sydøstvind kan Indsejlingen være meget farlig paa Grund af den urolige Sø, der foraarsages ved Tilbageslaget fra Revet. Efter at have passeret Øerne, glider Damperen ind i Port Moresby Havn, der er en stor naturlig Havn i kan ikke ses, Smag med Sydney Havn, men selve Byen forend Damperen ganske har rundet den Pynt,

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr Brorlil og søsterlil Fra Grimms Eventyr Brorlil tog søsterlil i hånden og sagde:»siden mor er død, har vi ikke en lykkelig time mere. Vores stedmor slår os hver dag og sparker til os, når vi kommer hen

Læs mere

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Andejagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

De Pokkers Fasaner. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Nick, Ninja og Mongoaberne!

Nick, Ninja og Mongoaberne! Nick, Ninja og Mongoaberne! KAP. 1 Opgaven! Nu er de i Mombasa i Kenya. de skal på en skatte jagt, efter den elgamle skat fra de gamle mongoaber, det er mere end 3000 år siden de boede på Kenya. Men Nick

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns)

Den grønne have. Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Den grønne have Wivi Leth, 1998 (4,8 ns) Dette skete for ikke så lang tid siden, i landet med det rødhvide flag. Det var efterår, og tre børn havde vovet sig 5 ind i den have, hvor der engang havde været

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk

Kirken i Vedersø. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com

Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com Ragnhild Bach Ølgaard: heksenshus@hotmail.com 1 Copyright: Eventyrligvis Spillepladen ligger her: www.eventyrligvis.dk Man kan gå ind på min facebook side og der printe eller downloade spillepladen via

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Julemandens arv. Kapital 13

Julemandens arv. Kapital 13 Kapital 13 Klimaet var behageligt på Galapagos på denne tid af året. Der var 23 grader og en lille hvid sky strøg ind foran solen nu og da og gav lidt skygge. Johnny så op mod toppen af plateauet på midten

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Juleharen. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3.

Indholdsfortegnelse. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008. Indholdsfortegnelse 2. Kapitel 1. Mombasa 3. Kapitel 2. Ørkenens fare 3. Kapitel 3. Simon Marinus Bagger - 2-19-11-2008 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Kapitel 1. Mombasa 3 Kapitel 2. Ørkenens fare 3 Kapitel 3. Mordet 4 Kapitel 4. Fri 4 Kapitel 5. Bjerghulen 4 Afsnit 1 4 Afsnit

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Fiskeren og hans kone

Fiskeren og hans kone Fiskeren og hans kone Fra Grimms Eventyr Der var engang en fisker, som boede med sin kone i en muddergrøft tæt ved havet, og han gik hver dag derhen for at fange fisk. En dag sad han dernede og medede,

Læs mere

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10

Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10 adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar.

Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. 1 Fire børn og en hund gik gennem en skov, der strakte sig milevidt over bakker og dale. Hvor er vi egentlig på vej hen? spurgte Ottar. Vi skal bare væk fra den gård, sagde Tue. Så langt som muligt, sagde

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Mere om Ræve. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et eventyr fra Trinidad (1999)

Et eventyr fra Trinidad (1999) Vinteren 1999 opholdt jeg mig på Trinidad. En caribisk tropeø. I nærheden af havnen var der en regnskov, som jeg passerede hver dag, når jeg gik på Internetcafe. En dag opdagede jeg i en lysning nogle

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden.

Alle. Vores hjerter på et guldfad. Vilkårene blev for ringe. Vil du med ud at gå en tur. Vil du med ned til stranden. Alle Vores hjerter på et guldfad Vilkårene blev for ringe Vil du med ud at gå en tur Vil du med ned til stranden Vi var kun os to Vi var kun os ti tilbage Vi var kun os tre til ceremonien Vi var en familie

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Og nu kom Mikkel ud. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Og nu kom Mikkel ud. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Men hun vil hellere tage på eventyr med sine to venner nede på jorden. Aben Kókoro kan godt lide

Læs mere

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Septemberjagten. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have

Min haves muld. Hun fortæller mig at jeg har en smuk have i mig i min krop at jeg ER en smuk have Min haves muld Hendes dejlige stemme guider mig ind i mig Ligger på sofaen alene hjemme trygt og rart Med tæppet over mig Min egen fred og ro Kun for mig indeni mig Hun fortæller mig at jeg har en smuk

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik

Men det var altså en sommerdag, som mange andre sommerdage med højt til himlen og en let brise. Aksene stod skulder ved skulder og luftes tørhed fik 16. søndag efter trinitatis I Høstgudstjeneste i Jægersborg med Juniorkoret Salmer: Syng for Gud, 729, vinter er nær, 15, 730, 752 4-5, velsignelsen, 730, sensommervisen. I dag fejrer vi høstgudstjeneste

Læs mere

Der sker mærkelige Ting

Der sker mærkelige Ting Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem

Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Kaj Munks Erindringer: Mit Barndomshjem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2.

Karla og Gert skal på ferie. Kapitel 1. Kapitel 2. Karla og Gert skal på ferie. To personer ankommer i skib til Mombasa i Kenya. De skal møde en person på Hotel Royal. Her får de udleveret et kort over dele af det centrale Afrika. Kapitel 1. Mig og min

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011

PIRLS 2011. Hæfte. PIRLS & TIMSS Danmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 PIRLS 2011 Hæfte 10 PIRLS & TIMSS anmark Tuborgvej 164, 2400 København NV IEA, 2011 Vejledning I dette hæfte skal du læse nogle tekster og svare på spørgsmål om det, du læser. u vil måske synes, at noget

Læs mere

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine. I dag blev Marius og jeg vækket tidligt, klokken 7 kom Arne ind i teltet til Marius og jeg og sagde at vi skulle skynde os lidt for vi

Læs mere

Urkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Urkokken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26 Pigen, der havde blinket til mig, stod og ventede på mig ved døren. Jeg ved, at vi tilhører den samme tradition, sagde hun. Jeg hedder Brida. Jeg er ikke

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Morgensoldis. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Morgensoldis. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den liden graa Høne. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden.

Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn! Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Projektuge/ læseteater i kristendommens tegn Forløbet: Mandag starter vi stille og roligt. Men dagene ligner stort set hinanden. Morgensang fortælling med 0. og 1. klasse - lille puster Præsentation af

Læs mere