Dagsorden Kommunalbestyrelsen 24. juni 2015 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

Transkript

1 Dagsorden Kommunalbestyrelsen 24. juni 2015 kl. 18:00 Byrådssalen, Jammerbugt Rådhus Jammerbugt Kommune

2 Åbne dagsordenspunkter 65 Stillingtagen til deltagelse og indmelding af Partnerskab for Vestkystturisme 66 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi - set fra Jammerbugten 6 67 Aflæggelse af anlægsregnskab for asfaltarbejder Aflæggelse af anlægsregnskab p-fondsarbejde p-pladser Irisvej, Aabybro Vedtagelse af Forslag til Lokalplan Erhvervsområde, Aabybro Mejeri, Aabybro Vedtagelse af Forslag til Lokalplan , Rekreativt område, Biersted Mosevej, Aabybro Opløsning af Renovest I/S og oprettelse af et nyt Mini-I/S til at stå for deponiet 72 Høringssvar til Vandplan Anlægsregnskab renovering Nørhalne skole Frigivelse af anlægsmidler til nyt gulv på Saltum skole Tilsagn om anvendelse af ydelser fra Taleinstituttet (TI) Henvendelse fra kommunalbestyrelesmedlem vedr. prøveboring efter skiftergas. Lukkede dagsordenspunkter 77 Rådgivere til ideoplæg vedrørende Jetsmark Idrætscenter Udbudsmateriale vedr. madleverance

3 65. Stillingtagen til deltagelse og indmelding af Partnerskab for Vestkystturisme Ø / Hanne Henriksen Beslutningstema Den 18. juni 2015 (NB: Flyttes grundet FV) er der indkaldt til generalforsamling og stiftelse af foreningen Partnerskab for Vestkystturisme. Der skal tages stilling til Jammerbugt Kommunes deltagelse i stiftelsen af foreningen. Sagsbeskrivelse Vestkystpartnerskabet er en del af regeringens turismelov fra 2014, hvori der er angivet at selskabet for Dansk Kyst og Natur skal være medvirkende til etablering af et Vestkystpartnerskab og et Østersøpartnerskab. Formålet med stiftelse af foreningen Partnerskab for Vestkystturisme er aktivt at medvirke til fremme og udvikling af vestkystturismen. Vestkystturisme skal være et vækstlokomotiv til inspiration og pejlemærke for dansk og international kystturisme. Vestkystturismen skal være kendt for og kendetegnet ved en mangfoldighed af oplevelses- og overnatningsmuligheder. Foreningen Partnerskab for Vestkystturisme stiftes af samarbejdet mellem de 11 Vestkystkommuner (Fra Tønder til Skagen/Frederikshavn), Dansk Kyst- og Naturturisme og de tre vestdanske regioner. De nordjyske kommuner er: Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt og Thisted. Der nedsættes en bestyrelse, som tegner foreningen. Bestyrelsen består af 9 medlemmer. De 11 vestkystkommuner udpeger 3 medlemmer, hvoraf den ene er født formand. 2 udpeges af Dansk Kyst Naturturisme. De sidste 4 vælges blandt øvrige medlemmer, hvoraf en er født næstformand, på foreningens generalforsamling. Der er for partnerskabet udarbejdet en handleplan, hvori der arbejdes med 2 indsatsområder, der skal være medvirkende til at udvikle og markedsføre destinationen: Marked og produkt Erhvervsklima/udvikling af erhvervet Foreningens medlemmer forventes at være stifterne samt øvrige interesserede aktører, som har relevant interesse og udviklingskraft til at arbejde for at sikre den nødvendige medfinansiering af aktiviteterne i foreningens handlingsplan. Til at drive foreningen etableres et sekretariat, bestående af to medarbejdere, som Dansk Kyst og Naturturisme stiller til rådighed samt 3 netværksbaserede årsværk finansieret af de 11 vestkyst kommuner. Derudover forventes ansat et antal projektfinansierede projektledere. Udover mandskabsressourcer skal 3

4 de 11 vestkystkommuner dele udgifterne til husleje og drift af sekretariatet. Sekretariatet vil have til huse i henholdsvis Ringkøbing-Skjern og Jammerbugt. Stifterne forpligter sig til at indgå en 3 årig finansieringsaftale for perioden Med et medlemskab af foreningen Partnerskab for Vestkystturisme er det forventningen, at der med markedsføringsinitiativer, vil være et potentiale for at kunne øge tiltrækningen fra det tyske marked og understøtte det nordjyske turismeprodukts potentiale. Det er vigtigt med det nye regionale destinationsselskab at Nordjylland opfattes som én destination. Det handler om at skabe sammenhæng og balance i regionens turismeindsats, således at indsatsen bliver enstrenget. Det vil således ikke være et godt signal at de 4 nordjyske vestkystkommuner går enegang. I stedet vil det være hensigtsmæssigt at en udmøntning af medlemskabets netværksressourcer kan ske via det regionale Destinationsselskab Nordjylland. På den baggrund foreslås det, at de 4 nordjyske vestkystkommuners (Thisted, Jammerbugt, Hjørring og Frederikshavn Kommuner) medlemskab af Vestkystpartnerskabet tilknyttes Business Region North Denmark (BRN). Det foreslås endvidere, at deltagelsen i partnerskabet finansieres via de fleksible midler på 4 kr. pr indbygger, som kommunerne selv kan disponere over i BRN samarbejdet i Retsgrundlag Lov om erhvervsfremme. Økonomi og finansiering Økonomien for sekretariat og medarbejderressourcer baseres på en fordelingsnøgle udregnet med en 50/50 fordeling af den enkelte kommunes befolkningstal og kommercielle overnatninger. Basisøkonomien for partnerskabet er kr. fordelt som nedenstående. Udgifter Kr. Basisomkostninger ( husleje, el, varme, rengøring mv.) Diverse kontorhold (print, kaffe, mødeaktiviteter) Kontor (it, bredbånd, mv.) Vedligehold (10% af basis) og forsikring Omkostninger til generalforsamling, revision mv For de 4 nordjyske kommuner er udgifterne til basisdrift årligt fordelt med: Frederikshavn: kr., Hjørring: kr., Jammerbugt: kr., Thisted: kr. 4

5 Sammenlagt skal de 4 nordjyske kommuner leverer medarbejderressourcer svarende til ét årsværk. De nordjyske kommunernes andel foreslås finansieret via kommunernes flexible BRN midler (4 kr. pr. indbygger). Alternativt for Jammerbugt Kommune vil det være indenfor økonomiudvalgets ramme til erhvervs- og turismeaktiviteter. Høring/borger- og brugerinvolvering Der har løbende været orienteret om status for vestkystpartnerskabet på møder i Erhvervs- og Turistrådet. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at Jammerbugt Kommune melder sig ind i Foreningen Partnerskab for Vestkyst Turisme at de netværksressourcer de 4 nordjyske kommuner skal levere, samles til finansiering af én ressourceperson at Jammerbugt Kommunes finansiering søges sammen med de andre kommuner finansieret af de fleksible midler i BRN alternativt indenfor Økonomiudvalgets ramme Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 100: Indstillingen anbefales godkendt. Bilag Strategi og organisering for Partnerskab for Vestkystturisme.pdf 5

6 66. Regional Vækst- og Udviklingsstrategi - set fra Jammerbugten K / Ida Rytter Jensen Beslutningstema Jammerbugt Kommunes bemærkninger til "Mulighedernes Nordjylland", Regional Vækst- og Udviklingsstrategi Sagsbeskrivelse Regionsrådet har sendt et udkast til en regional vækst- og udviklingsstrategi i høring under overskiften "Mulighedernes Nordjylland". Strategien er i høring indtil den 26. juni Strategien forkortes REVUS. REVUS erstatter den tidligere udviklingsplan og Vækstforums strategi, og den giver et godt billede af de forudsætninger og de muligheder som Nordjylland har. Det er positivt at der i samarbejde mellem region og kommunerne kan formuleres en strategi, som peger på fælles muligheder og indsatsområder. I KKR (kommune kontaktrådet) er der udarbejdet en række anbefalinger til alle de nordjyske kommunalbestyrelser. Der er desuden afholdt en række dialogmøder i Rebild, Thisted og Hjørring, hvor strategien er debatteret. Endelig er der sammenhæng med de indsatser der gøres i BRND (Business Region North Denmark) i forhold til at koordinere og samordne fælles interesser i Nordjylland. Når strategien læses i forhold til Jammerbugt Kommunes egne interesser, er det eksempelvis mobilitet, unges mulighed for erhvervsuddannelse og mulighederne for vores mange små virksomheder, der kan kommenteres på. Der er udarbejdet et udkast til høringssvar, som kommenterer på de emner, der er vigtige for Jammerbugt Kommune og som skønnes at kunne få betydning i de kommende år. Retsgrundlag - Økonomi og finansiering - Høring/borger- og brugerinvolvering 6

7 Strategien er i en offentlig høring, og der er afholdt åbne møder i maj om strategiens indhold. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller til kommunalbestyrelsens godkendelse at vedhæftede høringssvar fremsende til regionen Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 101: Indstillingen anbefales godkendt. Der foretages enkelte præciseringer i høringssvaret inden behandlingen i kommunalbestyrelsen. Bilag REVUS_ REVUS Høringssvar fra Jammerbugt Kommune til kmbst-behandling 7

8 67. Aflæggelse af anlægsregnskab for asfaltarbejder Ø / Anni Bang Jensen Beslutningstema Godkendelse af anlægsarbejdet vedr. kommunale asfaltveje afsluttet i Sagsbeskrivelse Anlægsarbejdet vedrørende kommunale asfaltveje er afsluttet i 2014 og udviser et mindreforbrug på kr. Asfaltarbejdene er prioriteret med udgangspunkt i vejprogrammet RoSy's vedligeholdelsesforslag til optimal udnyttelse af anlægsrammen. Teknik- og Forsyningsafdelingen har således gennemkørt og vurderet de foreslåede strækninger før endelig udbud. Der er udover oplapning og mindre asfaltarbejder udført nye asfaltbelægninger på de ovenstående veje. Indstilling Teknik- og Forsyningsafdelingen indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender aflæggelse af anlægsregnskabet. 8

9 Teknik og Miljøudvalget, 1. juni 2015, pkt. 69: Indstillingen anbefales godkendt. Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 104: Indstillingen anbefales godkendt. 9

10 68. Aflæggelse af anlægsregnskab p- fondsarbejde p-pladser Irisvej, Aabybro S / Anni Bang Jensen Beslutningstema Godkendelse af anlægsarbejde, p-fondsarbejder p-pladser på Irisvej, Aabybro. Sagsbeskrivelse Anlægsarbejdet vedrørende p-pladser i Aabybro ved Irisvej er afsluttet i 2015 og udviser et merforbrug på kr. Arealerhvervelsen udgør parcelhusejendommen, Irisvej 9, samt en del af TDCs teknikhusejendom, Irisvej 7. Huset på Irisvej 9 er nedrevet og der er nu etableret en belyst asfaltparkeringsplads med 33 pladser på ovenstående arealer. Der er etableret et forsinkelsesbassin til overfladevand under parkeringspladsen samt støjhegn mod naboerne Irisvej 11, 13 og 15. Indstilling Kommunaldirektøren indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender anlægsregnskabet. Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 105: Indstillingen anbefales godkendt. 10

11 69. Vedtagelse af Forslag til Lokalplan Erhvervsområde, Aabybro Mejeri, Aabybro P / Lise Overby Nørgård Beslutningstema Vedtagelse af Forslag til Lokalplan for Aabybro Mejeri ved Aabybro og Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 til Helhedsplan13. Planforslagene giver mulighed for udvidelse af Aabybro Mejeri. Sagsbeskrivelse Formålet med lokalplanen er at sikre, at Aabybro Mejeri og tilknyttede virksomheder fortsat kan eksistere og udvikle sig indenfor lokalplanområdet. Aabybro Mejeris historie går tilbage til På mejeriet produceres flødeis, Ryå Is, der er et mejeriudsalg, og der drives en limousineservice. Virksomheden har foretaget flere udvidelser gennem de seneste år. Lokalplanen udarbejdes, fordi virksomheden nu har et sådant omfang, at yderligere udvidelser vurderes at være omfattet af lokalplanpligt. Lokalplanen giver mulighed for, at mejeriet udvides med yderligere produktionsbyggeri, at den eksisterende bolig på Brogårdsvej 148, 9440 Aabybro indrettes til café, at den eksisterende bolig på Brogårdsvej 150, 9440 Aabybro opretholdes som bolig eller inddrages til erhvervsformål i form af mejeridrift, at bibeholde den eksisterende bolig på Brogårdsvej 152, 9440 Aabybro, etablering af parkeringspladser samt en intern vej syd om mejeriets bygninger, at indrette markedsplads syd for mejeriets bygninger med henblik på afholdelse af markeder i løbet af sommerhalvåret, at drive limousineservice i en garage på 160 m 2 i forbindelse med mejeriet, at sikre, at erhvervsbyggeriet placeres som en samlet enhed, at sikre, at der ikke opføres byggeri mod syd langs Ryå, og at sikre, at to bunkere fra 2. Verdenskrig bevares. Området er idag beliggende i landzone, og overføres ved vedtagelsen af lokalplanforslaget til byzone. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18 indeholder en udvidelse af rammeområde 27.E7, Erhvervsområde ved Ryå. Kommuneplantillægget sikrer overensstemmelse mellem Helhedsplan13 og lokalplanforslaget. Med dette forslag til kommuneplantillæg udvides rammeområdet, idet ejendommene Brogårdsvej 150 og 152, 9440 Aabybro inddrages i området. 11

12 Bæredygtighed i lokalplaner Lokalplanforslaget er vurderet efter kriterierne i "Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune". Lokalplanområdet er kendetegnet ved, at det er et erhvervsområde med Aabybro Mejeri omkranset af åbne arealer med Ryå til den ene side og bolig med have og mindre skovbevoksning til den anden side. Det er således en blanding mellem højt erhvervsbyggeri og grønne arealer. Begge dele er medvirkende til forholdsmæssigt høje klimapoint. Der er ikke mulighed for kollektiv varmeforsyning, men mulighed for anvendelse af vedvarende energi i området. Der stilles ikke krav til, at byggeri skal opføres i en bestemt energiklasse, hvorfor denne score ligger lavt. Området er spildevandskloakering og i lokalplanen er der mulgihed for, at regnvand kan nedsives på egen grund. Lokalplanområdet ligger ved rekreative forbindelser som cykelsti til Aabybro og Ryå. Lokalplan får i alt 65 klimapoint. Lokalplanen anses for at være være bæredygtig, da klimapointene overstiger det af kommunalbestyrelsen fastsatte niveau for bæredygtighed på 57 klimapoint. Miljøvurdering Jammerbugt Kommune har foretaget en screening af lokalplanen i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Det vurderes, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke antages at få væsentlig indvirkning på miljøet. Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering lagt vægt på, at der er tale om en naturlig bebyggelsesmæssig udvikling af Aabybro Mejeri, hvor nye bygninger opføres i tilknytning til og i samme stil som eksisterende, ny bebyggelse vurderes ikke at påvirke landskab eller kulturarv, to bunkere fra 2. Verdenskrig bevares, påvirkningen af grønne områder og beplantning, dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed, og naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med anlægsarbejdet er lokal og kortvarig og vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, og området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Retsgrundlag Planloven. Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Økonomi og finansiering Ikke relevant. 12

13 Høring/borger- og brugerinvolvering Planforslagene offentliggøres i minimum 8 uger. Høringen forløber i perioden 30. juni 2015 til den 22. september Høringen er forlænget grundet sommerferien. Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Indstilling Plan- og miljøafdelingen indstiller, at kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforsalg og Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 fremlægges offentligt i perioden fra den 30. juni 2015 til den 22. september Teknik og Miljøudvalget, 1. juni 2015, pkt. 62: Indstillingen anbefales godkendt. Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 106: Indstillingen anbefales godkendt. Bilag Forslag til Kommuneplantillæg nr. 18 Forslag til Lokalplan Bæredygtighedsvurdering

14 70. Vedtagelse af Forslag til Lokalplan , Rekreativt område, Biersted Mosevej, Aabybro P / Kathrine Brix Mørk Beslutningstema Vedtagelse af Forslag til Lokalplan og Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 for et rekreativt område på Biersted Mosevej 277, Aabybro. Sagsbeskrivelse Egns- og oplevelsescenter Vildmoseporten vil i samarbejde med Jammerbugt Kommune og Friluftsrådet oprette en naturskole. Naturskolen skal bl.a. indeholde udendørs klasselokaler, og der skal laves et samarbejde med Jammerbugt Kommunens skolevæsen om brug af disse udendørs lokaler. Der skal være mulighed for, at området kan få besøg af skolebørn, børnehaver mv. Til naturskolen skal der etableres flere forskellige bygninger. Lokalplanen giver mulighed for at opføre shelters, grubehuse, salshus og brændeskur, bageovn. Ønsket er at byggerierne opføres i vikingestil. Lokalplan skal tilvejebringe plangrundlaget for at anvende ejendommen til egns- og oplevelsescenter samt naturskole med tilhørende faciliteter. Lokalplanens område udgør ca. 1,0 hektar. Området er beliggende i Store Vildmose ved Biersted Mosevej. Lokalplanområdet omfatter matr.nr. 1bi Vildmosen, Åby og dele af 1do Vildmosen, Åby. Lokalplanens område ligger i landzone og skal forblive i landzone. Fonden Vildmoseporten har tilkøbt cirka 3000 m² jord og sammenlagt dette med ejendommen, hvor egns- og oplevelsescenter Vildmoseporten holder til. Hele lokalplanområdet ejes af Fonden Vildmoseporten. Kommuneplantillæg Der er samtidigt med Forslag til Lokalplan udarbejdet et Forslag til kommuneplantillæg nr. 22, der skal bringe lokalplanen i overensstemmelse med Helhedsplanen. Lokalplanområdet er ikke rammeplanlagt i Helhedsplan13, og der skal derfor udarbejdes et kommuneplantillæg, der udlægger området til rekreative formål. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 offentliggøres samtidig med lokalplanforslaget. Miljøvurdering Der er jf. Lov om Miljøvurdering af planer og programmer foretaget en screening af planforslaget. Det er vurderet, at lokalplanen ikke er omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering, da planen ikke må antages at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 3, stk. 2 og 4, stk

15 Der er ved afgørelsen om ikke at udarbejde en miljøvurdering bl.a. lagt vægt på, at: påvirkningen af grønne områder og beplantning, dyre- og planteliv samt biologisk mangfoldighed, og naturbeskyttelsesinteresser i forbindelse med anlægsarbejdet er lokal og kortvarig og vurderes ikke at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet, byggeriets størrelse og udformning sker i overensstemmelse med forholdene i området, og det vurderes ikke at påvirke det omkringliggende landskab, lokalplanen sikrer gode rekreative muligheder både for turister og lokalbefolkningen, de arkæologiske interesser varetages i henhold til Museumslovens bestemmelser, samt området ikke er omfattet af lovmæssige bindinger, der påvirkes af virkeliggørelsen af planens indhold. Bæredygtighed Ved udarbejdelse af nye lokalplaner, skal aspektet bæredygtighed med i de planlægningsmæssige overvejelser. For at vurdere bæredygtighed i hver enkelt lokalplan, er der udarbejdet et vurderingssystem "Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune". Dette vurderingssystem tildeles de forskellige bæredygtighedsparametre klimapoint. For at lokalplanen kan betegnes som bæredygtig, skal den tildels mindst 57 klimapoint. Det har i forbindelse med udarbejdelsen af denne lokalplan ikke været muligt at vurdere lokalplanen i forhold til "Bæredygtige lokalplaner i Jammerbugt Kommune", og lokalplanens bæredygtighedparamentre er derfor ikke tildelt klimapoint. Årsagen hertil er, at lokalplanområdet udlægges til rekreativt område. Området skal anvendes til naturskole og til udendørs klasselokaler. Der skal bygges få og simple konstruktioner indenfor lokalplanområdet. Lokalplanområdet indeholder i dag eksisterende bebyggelse. Lokalplanen giver mulighed for, at der kan opsættes en microvindmølle, solceller og solfangere. Retsgrundlag Planloven Lov om Miljøvurdering af planer og programmer Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering 15

16 Lokalplanforslag og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 offentliggøres i 10 uger, jf. Planlovens 24, stk. 3. Den offentlig høring forløber i perioden 30. juni 2015 til og med 8. september Afgørelsen om, at der ikke skal udarbejdes en miljøvurdering, kan inden 4 uger fra offentliggørelsen påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Kommunalbestyrelsen godkender, at Lokalplanforslag og Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 fremlægges offentligt i 10 uger. Teknik og Miljøudvalget, 1. juni 2015, pkt. 63: Indstillingen anbefales godkendt. Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 107: Indstillingen anbefales godkendt. Bilag Forslag til Kommuneplantillæg nr. 22 Forslag til Lokalplan

17 71. Opløsning af Renovest I/S og oprettelse af et nyt Mini-I/S til at stå for deponiet A / Tom Hansen Beslutningstema GENBEHANDLING Renovest I/S skal opløses, og det eksisterende deponi skal overføres til et nyt fælleskommunalt selskab med henblik på at nedlukke, efterbehandle og drive deponiet, til det når passiv tilstand. Sagsbeskrivelse Jammerbugt, Rebild og Aalborg kommuner har meddelt, at de udtræder af Renovest I/S pr. 31. december Da der således kun er Vesthimmerlands Kommune, der ikke har meldt sig ud af Renovest I/S, er der reelt tale om opløsning af selskabet. Teknik- og Forsyningsafdelingen har derfor i samarbejde med de øvrige interessentkommuner og den daglige ledelse i Renovest I/S udarbejdet et udkast til aftale om fordelingen af selskabets nettoaktiver og overførsel af det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab ("Opløsningsaftalen"). Opløsningsaftalen er udarbejdet med udgangspunkt i vedtægternes 16, som regulerer de vilkår og betingelser, der skal gælde mellem interessentkommunerne ved opløsningen af Renovest. I henhold til Opløsningsaftalen overføres det eksisterende deponi til et nyt fælleskommunalt selskab ("Mini-I/S"). Mini-I/S vil have deltagelse af de fire interessentkommuner i Renovest I/S. Nedlukning, efterbehandling og drift af det eksisterende deponi frem mod passiv tilstand skal ske mod betaling fra Renovest I/S af de til dette formål hensatte midler på ca. 31 mio. kr. ("Perkolatfondene"). Interessenterne er forpligtet til at betale eller foretage yderligere indskud til finansiering af udgifterne til nedlukning, efterbehandling og drift i overensstemmelse med ejerfordelingen. Selskabets nettoaktiver i øvrigt fordeles mellem interessentkommunerne i overensstemmelse med ejerfordelingen. Nettoaktiverne til fordeling mellem interessentkommunerne er foreløbigt opgjort til ca. 32 mio. kr. Fordelingen af nettoaktiverne sker ved overtagelse af fysiske aktiver og anlæg samt likvide midler. Gennemførelsen af Opløsningsaftalen og stiftelsen af Mini-I/S er bl.a. betinget af Statsforvaltningens og Miljøstyrelsens godkendelser og forventes gennemført senest den 1. december Stiftelsen af Mini-I/S forventes dog at ske umiddelbart efter Statsforvaltningens godkendelser. 17

18 Der skal nedsættes en bestyrelse til at varetage driften af deponiet. Da dette arbejde er af rent teknisk karakter, kan kommunalbestyrelsen vælge at udpege en administrativ medarbejder til bestyrelsen, og der kan udpeges en personlig stedfortræder for bestyrelsesmedlemmet. Retsgrundlag Kommunalstyrelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Økonomi og finansiering Jammerbugt Kommunes andel af nettoværdierne udgør i henhold til ejerfordelingen 12,25 %, svarende til 3,9 mio. kr. ud fra den foreløbige ophørsbalance. Heraf udgør udstyr 1 mio. kr. og kontantudbetaling 2,9 mio. kr. Indstilling Teknik- og Forsyningsafdelingen indstiller til kommunalbestyrelsen, at at at at kommunalbestyrelsen godkender den betingede aftale vedr. opløsning af Renovest I/S ("Opløsningsaftalen") bemyndige borgmesteren og kommunaldirektøren til at underskrive Opløsningsaftalen bemyndige borgmesteren og kommunaldirektøren til at stifte Mini-I/S og at gennemføre Opløsningsaftalen, når betingelserne er opfyldt, og at underskrive de for gennemførelsen nødvendige aftaler som forudsat i Opløsningsaftalen kommunalbestyrelsen beslutter, om Jammerbugt Kommune skal udpege et medlem af kommunalbestyrelsen eller en administrativ medarbejder til bestyrelsen for Mini-I/S'et, og at der udpeges en tilsvarende personlig stedfortræder. Teknik og Miljøudvalget, 9. marts 2015, pkt. 25: Udsat. Forvaltningen den 3. juni 2015: Sagen behandles nu i Økonomiudvalget for at sikre en fremsendelse af opløsningsaftalen til statsforvaltningens godkendelse inden sommerferien. Teknik- og Miljøudvalget blev orienteret herom i forbindelse med mødet den 1. juni Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 108: Indstillingen anbefales godkendt. Bilag 18

19 Mini IS Vedtægter, del 1 Vedtægter, del 2 19

20 72. Høringssvar til Vandplan P / Henrik Damsgaard Beslutningstema Anden generation af vandplaner, Vandplan 2 for er udsendt i offentlig høring indtil 23. juni Der kan sendes et høringssvar fra Teknikog Miljøudvalget, og der er udarbejdet et oplæg til et mere generelt høringssvar fra Limfjordsrådet. Sagsbeskrivelse Anden generation af vandplaner, Vandplan 2 for årene er nu udsendt i offentlig høring indtil 23. juni Limfjordsrådet har udarbejdet et oplæg til høringssvar af mere generel karakter. Det følgende er en gennemgang af elementerne i høringssvaret. Høringsprocessen. Der er i de fremlagte vandplaner ikke redegjort for alle de nødvendige indsatser. Planerne bør derfor fremlægges i fornyet høring, når de sidste dele er fastlagt. Fælleskab om fakta. Der er et ønske om, at overvågningen skal intensiveres for at skaffe flere målinger og en bedre dokumentation for effekten af de tiltag, der iværksættes. Der skal også være en bedre dialog mellem kommuner og Naturstyrelsen. Der rejses tviv,l om overvågningen af både vandløb og søer kan give et retvisende billede af tilstanden men især udviklingen i tilstanden. Dermed er det også tvivlsom om effekten af de tiltag, der gennemføres, bliver dokumenteret. Styringsmodeller, processor og interesseinddragelse. Der er i vandplanen lagt op til et folkeligt engagement, hvilket man fra kommunerne kun kan støtte med de erfaringer, der er høstet gennem vandrådene. Der er også lagt op til en mål- og rammestyring af den kommunale indsats. Det følger naturligt af en højere grad af inddragelse af de lokale kræfter. Det kræver dog, at der kommer en større palet af virkemidler at vælge imellem, og at der er financiering til at gennemføre disse indsatser. Virkemidler. Som udgangspunkt skal kvælstof og fosfor begrænses ved kilden. Vådområdeprojekter har været et af de mest succesfulde virkemidler i 1. generations vandplaner. Det er et af de virkemidler, der bør videreføres i de nye vandplaner, og det bør stadig være kommunerne, der er aktører, da det sikres, at de gennemføres med baggrund i et lokalt engagement. De mest om- 20

21 kostningseffektive vådområder er gennemført i 1. planperiode, så der bør afsættes flere midler til indsatsen. Virkemidlet "udtagning af lavbundsjorde" kan indgå som en del af vådområdeindsatsen, men bør også kunne indtænkes i de øvrige kommunale aktiviteter i det åbne land. Stenrevs muligheder som virkemiddel skal undersøges i et fuldskalaprojekt i Limfjorden. Stenrev har både en effekt i forhold til reduktion af kvælstof og som biotopforbedring i forhold til Natura 2000-indsatsen. Der er generelt behov for flere virkemidler til kvælstof- og fosforfjernelse. Limfjordsrådet har 2 konkrete eksempler, som bør afklares. Minivådområder er et virkemiddel som er afprøvet. Kompensationsopdræt af muslinger er et andet af de virkemidler, som på nuværende tidspunkt er under afklaring. Vandløb. Der er en generel mangel på data vedr. de biologiske elementer i vandløb. Det kan give problemer i forhold til den kommunale sagsbehandling herunder effektvurdering af tilladelser til vandindvínding. Klimaforandringer. Klimaforandringerne vil påvirke vådområderne og deres biologi. Det er derfor vigtigt, at denne påvirkning bliver tænkt sammen med vandområdeplanerne. Høringssvaret blev behandlet på Limfjordsrådets møde den 27. marts 2015, hvor rådet tilsluttede sig høringssvaret med en bemærkning om, at indsatserne så vidt muligt samtænkes med beskyttelsen af drikkevand. Jammerbugt Kommune I Jammerbugt Kommune er der fastlagt følgende vandløbsindsatser i Vandplan Der er udpeget følgende vandløbsstrækninger, hvor der ikke er målopfyldelse mht. fisk, insekter og planter. - Pallisvad Å system herunder Lørsted Mølleå. (I alt ca meter) - Ørebro Kanal incl. Gravenskærgrøften syd for Fjerritslev. (I alt ca meter) - Vestre Landkanal til Tiendebæk ved Vester Hjermitslev. (I alt ca meter) - Mergelsbæk syd for Kaas. (I alt ca meter) Disse vandløb er prioriteret ud fra en vurdering af - Hvor indsatsen giver mest kvalitet for pengene. - Hvor det forventes, der kan indgås aftaler med lodsejere. 21

22 - Hvor det ikke forventes at have negative konsekvenser for afvanding. - Hvor der er potentiale for at vandsystemet kan udvikle sig til vandløb af høj kvalitet ved de påtænkte indsatser. Der er primært valgt gydegrus, træplantning og sandfang, da det på de valgte systemer, er de fysiske forhold, der skal forbedres for at nå målopfyldelse i forhold til fisk, insekter og planter. Det er forvaltningens vurdering, at realisering af indsatserne vil have positiv effekt i retning af målopfyldelse. Prioritering af indsatser og detailplanlægning vil ske i samarbejde med Grønt Råd / Vandråd. Forvaltningen kan tilslutte sig de bemærkninger, der er skrevet i Limfjordsrådets høringssvar, men har ikke bemærkninger til de beskrevne indsatser i Jammerbugt Kommune. Retsgrundlag Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, (Vandrammedirektivet). Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven). Lov nr af 17. december Indstilling Plan- og Miljøafdelingen indstiller, at Teknik - og Miljøudvalget godkender Limfjordsrådets udkast til høringssvar. Teknik og Miljøudvalget, 4. maj 2015, pkt. 52: Limfjordsrådets udkast til høringssvar godkendes. Der arbejdes på et evt. fælles særskilt høringssvar med nabokommunerne og evt. KKR. Teknik- og miljøforvaltningen, den 15. juni 2015 Da fristen for indsendelse af høringssvar til Vandområdeplaner for er d. 23. juni 2015 og da kommunalbestyrelsesmødet grundet folketingsvalget er flyttet til d. 24. juni 2015 er der indsendt et høringssvar fra Jammerbugt Kommune, der støtter indholdet i Limfjordsrådets høringssvar. Jammerbugt Kommunes høringssvar er underskrevet af Borgmester Mogens Gade og Udvalgsformand for Teknik og Miljøudvalget Jens Christian Golding. Bilag Limfjordsrådets forslag til høringssvar til forslag til Vandområdeplan for Vandområdedistr 22

23 23

24 73. Anlægsregnskab renovering Nørhalne skole G / Lone Engberg Beslutningstema Til Kommunalbestyrelsens godkendelse foreligger der anlægsregnskab for renovering og tilbygning af Nørhalne skole Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen har frigivet kr. til renovering og tilbygning af Nørhalne skole. Anlægsarbejdet er nu afsluttet og central økonomi har udarbejdet nedenstående anlægsregnskab. Retsgrundlag Styrelsesloven og anlægsbevillingerne for de enkelte år 24

25 Økonomi og finansiering Jf. sagsfremstillingen. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Familieudvalget at anbefale til kommunalbestyrelsen at godkende anlægsregnskabet for Nørhalne skole Børne- og Familieudvalget, 1. juni 2015, pkt. 41: Børne- og familieudvalget indstiller Børne- og familiedirektørens indstilling til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 109: Indstillingen anbefales godkendt. 25

26 74. Frigivelse af anlægsmidler til nyt gulv på Saltum skole P / Lone Engberg Beslutningstema Frigivelse af anlægsmidler til renovering af gulvbelægning på Saltum skole Sagsbeskrivelse Kommunalbestyrelsen besluttede i budgetforliget for 2015 at afsætte kr. til renovering af gulvbelægning på Saltum skole. Skolen har indhentet et tilbud på kr. ekskl. moms og er i færd med at indhente kontroltilbud. Dette vil foreligge til Børne- og Familieudvalgets møde d. 1. juni I forbindelse med udskiftningen af gulv i skolens aula er skolen blevet opmærksom på, at der vil opstå et akustikproblem, idet man har haft en konsulent på besøg til at vurdere det. Det vil koste ,- at få etableret den nødvendige dæmpning. Skolen foreslår følgende løsning: Anvendelse af en anden linoleumstype i forhold til det tilbudte. Dermed kan spares kr.. Der frigives kr. og skolen finansierer selv restbeløbet, som, hvis det indkomne tilbud er det billigste, vil være kr. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi og finansiering kr. frigives af anlægsbudgettet for 2015 Høring/borger- og brugerinvolvering Ikke relevant Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler kommunalbestyrelsen at frigive kr. til renovering af gulve på Saltum skole at skolen finansierer restbeløbet til udbedring af akustik 26

27 Børne- og Familieudvalget, 1. juni 2015, pkt. 43: Børne- og familieudvalget indstiller indstillingen til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Økonomiudvalget, 8. juni 2015, pkt. 110: Indstillingen anbefales godkendt. 27

28 75. Tilsagn om anvendelse af ydelser fra Taleinstituttet (TI) A / Jesper Brogaard Beslutningstema Der er godkendt ny finansieringsaftale vedrørende Taleinstituttet. Jammerbugt Kommune skal indgive et forventet forbrug for Administrativt er der indmeldt et forventet forbrug på (min.) 967 timer under forudsætning af efterfølgende politisk godkendelse. Social- og Sundhedsudvalget anmodes om at godkende tilslutning til abonnementsmodel A. Sagsbeskrivelse Socialdirektørkredsen har på møde den 8. april 2015 godkendt en ny finansieringsmodel for Taleinstituttet gældende for 2016 og frem. Finansieringsmodellen afløser den nuværende overgangsmodel for finansiering af Taleinstituttet, som er gældende i 2014 og 2015 efter Aalborg Kommune overtog tilbuddet. Den nye model giver mulighed for valg af forskellige abonnementsmodeller afhængig af, hvor stort et forbrug den enkelte kommune forventer. Jo større forbrug, jo lavere timepris. Aalborg Kommune har oplyst, at der i overgangsperioden arbejdes med en timepris på 923 kr. Abonnement vælges for et år ad gangen, og valget skal foretages senest 1. maj året før, og kommunen er forpligtet til at købe det indmeldte timetal. Den politiske godkendelse af modellen sker i forbindelse med godkendelse af rammeaftalen for Jammerbugt Kommune er en af de kommuner, der i stor udstrækning anvender Taleinstituttets ydelser. I 2014 anvendte man i hele Jammerbugt Kommune 1,316 mio. kr. svarende til 1381 timer Der er ikke umiddelbart udsigt til, at dette mønster vil ændre sig afgørende. Derfor vil det være mest hensigtsmæssigt at vælge model A. (Social- og Sundhedsafdelingen anvender den største andel af ydelserne, mens Børn og Familie anvender en mindre del.) Administrativt foreslås, at der meldes 967 (min.) timer ind til Aalborg Kommune, svarende til model A med tilkøb af yderligere timer. Som følge af tidspresset i år er der administrativt indmeldt et forventet timetal til Aalborg Kommune på 967 timer i 2016 under forudsætning af efterfølgende politisk godkendelse. Indstilling er også fremsendt til Børne- og Familie Forvaltningen. 28

29 Økonomi og finansiering Udgift til abonnement og ekstra ydelser i Social- og Sundhedsafdelingen afholdes af Myndighedsafdelingens budget til voksne (Handicap). Indmelding ændrer ikke på de nuværende forventninger eller serviceniveau. Indstilling SSB-direktøren indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, at udvalget godkender tilsagn om at indmelde model A Social- og Sundhedsudvalget, 2. juni 2015, pkt. 54: Indstillingen godkendt. Bilag referat af mødet i socialdirektørkredsen den 8. april

30 76. Henvendelse fra kommunalbestyrelesmedlem vedr. prøveboring efter skiftergas G / Hanne Henriksen Beslutningstema Behandling af henvendelse fra kommunalbestyrelsesmedlem Erik Ingerslev, SF vedrørende stillingtagen til om Jammerbugt Kommune skal sende brev til Miljøministeren angående forhindring af fremtidige prøveboringer og indvinding af skifergas i i kommunen. Sagsbeskrivelse Erik Ingerslev, Socialistisk Folkeparti, har i fremsendt mail den 10. juni 2015, ønsket at nedenstående formulerede tekst optages som et punkt på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde. "Indstilling: SF opfordrer Kommunalbestyrelsen til at godkende, at der sendes brev fra Jammerbugt Kommune til Miljøministeren om at forhindre fremtidige prøveboringer og indvinding af skifergas i Jammerbugt kommune. Sagsfremstilling: I 2010 tildelte Klima- og Energiministeren to licenser til efterforskning af olie og gas på land i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland til Devon Energy Netherlands BV (licensen er i dag overdraget til Total Holding Netherland B.V.). Det har resulteret i efterforskning af skifergas i Dybvad i Frederikshavn kommune, hvor der i øjeblikket bliver foretaget prøveboringer. Tilladelsen er givet i henhold til den såkaldte Åben Dør-procedure, hvor ansøger opnår eneretstilladelse til efterforskning og senere indvinding. Indvinding kræver ikke yderligere tilladelse i henhold til undergrundsloven, men indvindingen skal overholde miljølovgivning og anden lovgivning. Ansøger har en andel af tilladelsen på 80%, og Nordsøfonden har en andel på 20 %. Tilladelsen omhandler dele af Jammerbugt kommune, jfr. sagsfremstillingens kortbilag. Det skal bemærkes, at ordene skifergas og fracking ikke indgår i de tilgængelige dokumenter fra behandlingen i Folketingets Energiudvalg. Skifergas er et fossilt brændstof, som forårsager udledning af drivhusgasser. Indvinding af skifergas vil kunne bidrage negativt til at opfylde Regeringens mål om, at el- og varmeforsyningen skal være baseret på 100 % vedvarende energi i Indvinding af skifergas kræver store mængder ferskvand og potentielt miljøskadelige kemikalier, som pumpes ned i jorden under højt tryk. Det får skiferen til at sprække og gør det muligt at udvinde gassen, som findes i lommer i skiferlaget. Brugen af kemikalier giver risiko for forurening af grundvandet, som det bl.a er set mange steder i USA. Processen menes i andre lande at have forårsaget jordskælv. 30

31 Naturstyrelsen undersøger i øjeblikket de miljømæssige konsekvenser af en eventuel skifergasproduktion i Danmark. Det indstilles, at Jammerbugt Kommune sender et brev til Miljøministeren, om at forhindre fremtidige prøveboringer og indvinding af skifergas i Jammerbugt kommune." Retsgrundlag Efter styrelseslovens 11 har alle kommunalbestyrelsesmedlemmer ret til at indbringe en sag, og få denne sat på førstkommende kommunalbestyrelsesmøde. Indstilling Det indstilles, at henvendelsen fra SF behandles i kommunalbestyrelsen. Bilag Dansk koncessionsområde - maj

32 77. Rådgivere til ideoplæg vedrørende Jetsmark Idrætscenter G / Anne Mette Finnerup 32

33 78. Udbudsmateriale vedr. madleverance G / Jesper Brogaard 33

34 Underskrifter Mogens Gade Christian Hem Helle Bak Andreasen Lars Holt Sonia Luther Nielsen Torben T. Sørensen Jens Jungersen Ib Nellemann Malou Skeel Jens Præstegaard Ulla Flintholm Bøje Holmsgaard Lundtoft Asger Møller Madsen Søren Brink Morten Marinus Anne-Mette Ulstrup Ejler Winkel 34

35 Jørgen Olsson Erik Ingerslev René Rosenkrans Per Halsboe-Larsen Susanne Møller Jensen Ole Stavad Aysel Jørgensen Morten Klessen Diane Aarestrup Jens Chr. Golding 35