Kontext Alinea Bent Lindhardt 1

Transkript

1 Matematikfaglige udtryk Faglig læsning 1 Trinmål - arbejdsmåder Efter 3. klasse modtage, arbejde med og videregive enkle skriftlige og mundtlige informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Efter 6. klasse læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk Efter 9. og 10. klasse læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk 2 Hvad er faglig læsning? Faglig læsning er tilegnelse af viden gennem læsning af tekst. Elisabeth Arnbak 3 Kontext Alinea Bent Lindhardt 1

2 En bro mellem matematik og dansk I dansk ved de noget om læsning I matematik ved vi didaktisk noget om viden og tilegnelse. 4 Graden af læseforståelse Graden af læseforståelse afhænger af elevens evne til at: ( Elisabeth Arnbak) Identificere ordene i teksten Forstå særlige nøgleord/begreber/fagord Skabe indre forestillingsbilleder og lave følgeslutninger i tilknytning til. ( Hvis så ) Genkende teksttypen ( forstå din matematikbog) Anvende arbejdshukommelsen rationelt (have læsestrategier) Se formålet med sin læsning og dermed have et spørgsmål/svar fundament. 5 Sproget i læringen 6 Kontext Alinea Bent Lindhardt 2

3 Dewey (1926): Learning by doing Erfaringspædagogik er en pædagogisk retning, som fremhæver vigtigheden af læring opnås ved, at eleverne danner deres egne erfaringer. Dette ses i modsætning til boglig lærdom og andre former for andenhåndsviden. Erfaringspædagogikken benævnes ofte med det engelske slagord learning by doing John Dewey Learning by talking Side 8 Det er i den verbale samtale (både den indre og ydre stemme) at man som menneske bliver klogere. Min forskning er helliget studiet af menneskets tænkning i almindelighed og matematisk tankegang i særdeleshed. sammenfattet i begrebet kommognition, som kombinerer kommunikation med kognition Det handler om afkodning og forståelse 9 Kontext Alinea Bent Lindhardt 3

4 Det handler om afkodning og forståelse Ne Ert Erif Ot 10 Mef Sprog og læring Det indre og det ydre sprog Oversættelse indse at matematik er et fremmedsprog LXI + IV = = Sprog af 1. og 2. orden 11 Mener vi det samme En øvelse med at skabe billeder. Det er en blomst Den er blå Den er smuk Den er lille Forklar din makker det billede du har af blomsten og sammenlign forskelle og ligheder. 12 Kontext Alinea Bent Lindhardt 4

5 Blomsten ser sådan ud Snepryd, Chionodoxa forbesii, er en smuk lille blå blomst, som gerne vokser i haver, også i græs. Foto: Karna Maj 13 Nanna om at kunne tale sammen 14 Vi bruger sproget til at skabe mentale billeder At forstå noget handler om at skabe sig mentale billeder, som er i harmoni med ens egne erfaringer og meningen bag de matematiske begreber. 15 Kontext Alinea Bent Lindhardt 5

6 Ord bliver til billeder En tegneordre 16 Pas på den tavse viden 17 Sproget i et læringsforløb Førtanken - det intuitive og forforståelsen. Fordybelsen - handlingen og arbejdsopgaven Eftertanken - refleksionen over resultatet og forløbet. 18 Kontext Alinea Bent Lindhardt 6

7 Et spil Undervisningshjulet Kontext Kontext Alinea Bent Lindhardt 7

8 Beskrive med sprog Analysere med sprog Forestil jer en terning. Terningen er malet rød. Terningen saves ud i 27 små terninger Hvor mange små terninger har en side, der er rød? to sider, der er røde? tre sider, der er røde? fire sider, der er røde? ingen sider, der er røde? 24 Kontext Alinea Bent Lindhardt 8

9 Dialogen er forståelsesfremmende Kontrollerende eller spørgende? 25 Areal i 4. klasse Fagordene eller hverdagsordene? 27 Kontext Alinea Bent Lindhardt 9

10 Læsefærdigheden Læseafkodning x Læseforståelse 28 Fagord/hverdagsord Man skal have kendskab til 95% af ordene i en tekst for at kunne læse den med rimelig hastighed og forståelse. (Jørgen Gimbel sprogforum no. 3: 1995) 29 Hverdagsprog eller fagsprog? Hvornår er noget stort? Er det en kvadratcentimeter eller en tern? Hvornår er noget en side? Hvad menes der fx med en 4-sidet terning? Hvornår er noget længde og bredde? 30 Kontext Alinea Bent Lindhardt 10

11 Elevernes skal tales og skrives op i sproglig formåen Badetallene Sisand Den aflange og den pæne firkant Mere eller flere/ færre eller mindre Plusse minusse 31 FAGORD/IKKE-FAGORD Undersøgelse i Norge i orienteringsfagene. 50% af alle ord forekom kun en gang. De blev udeladt. De hyppigste og almindelige ord blev udeladt som forventet kendt. Tilbage blev ord som var af betydning for læseforståelsen og som hverken var meget hyppigt eller meget sjældent forekommende. Ordene blev vurderet af erfarne faglærere ved afkrydsning. God overensstemmelse mellem lærerne. De udvalgte blev benævnt fagord. De ord som ikke blev udvalgt af lærerne blev benævnt ikke-fagord. Fagord og ikke-fagord Andre ord Meget hyppig e ord Særlig e ord - kun en gang 32 Køgeforsøget tosprogede (tyrkiske) og 16 danske elever i 5. klasse. Biologi, geografi og fysik Lærere selekterede 90 fagord fra tilbage var der 50 ikkefagord fx Afgrøde, appetit, døgn, dyrke, fattig, flod. Individuel interview om eleverne forstod dem. Ordet blev vist på ordkort og læst op. 33 Kontext Alinea Bent Lindhardt 11

12 Læste og forklarede ikke-fagord Antal elever Tyrkiske elever danske elever Læste ord 34 Bydeformer Marker. Angiv. Vis at Find Mængdeforhold: a noget, i forhold til, to gange større end, mere end, Relative størrelser: Længere, tungere, hurtigere osv Ræsonnementsvendinger: både og, enten eller, hvis så, fordi, hvis Beskrivelser af handlinger: Linjerne skærer, punkterne mødes, nedfælde den, Positioner og retning: ved siden af, hen mod 35 Ikke-fagord /før-faglige ord på de forskellige trin 1. Hver person bruger 3 minutter til at nedskrive ikke-fagord på en liste som brain storming. 2. Fremlæg listen for resten af gruppen. Afgør om I vil sortere nogle fra som fagord, så det kun er de ikke-faglige udtryk som står på listen. 3. Grupper listen af ord og nedskriv dem på planchen. 4. Planchen hænges op. 36 Kontext Alinea Bent Lindhardt 12

13 Gæt et ord Ord Dit bud før Dit bud efter Vinkel Vinkelspids Grader Vinkelben 37 Kend dit fagord Makker A trækker et af dagens fagord. Læs det højt for makker B Lad ham skrive det tjek skrivemåden Lad ham forklare, hvad det betyder. Bliv enige om det er rigtigt. Find et andet ord for det samme eller næsten det samme. Sæt fagordet ind i en sætning. Bliv enige om det giver mening. Skriv sætningen I bliver enige om. 38 Den faglige logbog Skriv selv 39 Kontext Alinea Bent Lindhardt 13

14 Den sammenhængende tekst 40 Flere slags faglig læsning Faglig læsning: Trykket lægges på læsning, - med fokus på de læsetekniske strategier, eleven skal have kendskab til, for at få størst information ud af en fagtekst. (Dansk) Faglig læsning: Trykket lægges på faglig med fokus på tilegnelse af viden gennem læsning af en fagtekst i andre fag end dansk. Der lægges mere vægt på læring og faglig indsigt end læsning. Det handler altså ikke om læseundervisning, når faglæreren skal formidle faglig læsning, men tilegnelse af viden. (andre fag) Faglig interesse-læsning: En anden indgangsvinkel til læsning af fagbøger er den mere lystbetonede oplevelseslæsning, som vi efter vores definition af faglig læsning vil kalde faglig interesselæsning. (skolebiblioteket, nettet osv.) Jytte Lau, Venke Vibe med flere 41 Fra matematikkens historie En morgen i slutningen af 1500-tallet da Descartes i et munkekloster uden for Paris lå i sin seng udmattet og træt, fik han øje på en flue som bevægede sig rundt på loftet. Interesseret fulgte han dens bevægelser og fik den geniale tanke at det måtte være muligt at beskrive, hvor fluen var hvis man havde et fixpunkt fx et hjørne. Koordinatsystemet blev opfundet og en hel ny verden af geometri opstod den analytiske geometri. Da arabertallene og romertallene konkurrerede. Talsystemer i historien Inka, babylon, Mayerne osv. Da Danmark blev opmålt. 42 Kontext Alinea Bent Lindhardt 14

15 Matematiksprog er flere ting Multifunktionel Processer som ikke har en fast forskrift/ algoritme Monofunktionel Processer som har en fast forskrift/algoritme Sproglige registre Matematisk beskrivelse, analyse og tolkning holdt i hverdagssprog/fagsprog Matematik beskrevet, analyseret og tolket i symbolsprog (Formler, beviser, beregninger) Visuelle registre Tegninger/ ikoner Geometriske figurer Grafer og diagrammer 43 Der er fem teksttyper (SFL) 44 Tekstfordeling i lærebogen Tekst som Lærebog Beretter Instruerer Informerer /forklarer Argumenterer KonteXt 15% 5% 15% Under 1% 65% Matematrix 1% Under 1% 20% Under 1% 78% Faktor 2% Under 1% 21% Under 1% 77% OPGAVER Matematiktak Under 1% 1% 10 12% Under 1% 86 88% Valget af lærebøger er tilfældigt Et kapitel som dækker procentbegrebet på 6. klassetrin Beregning af arealmæssig dækning Tekst, der er udvalgt til at være berettende, er typisk tekst uden for opgaven. 45 Kontext Alinea Bent Lindhardt 15

16 Opgaven er det styrende led Opgaven Ufærdige berettende tekster fx scenarierne. Eleven skaber beretningen ikke-sammenhængende tekster Løsrevne tegninger diagrammer, skemaer HER er der mange Forklarende tekster fx Leksikontekster og faktabokse Meget korte - ofte til opslag Instruktioner Ordretekster i form af spil, regler aktivitetsigangsættelse 46 To matematikholdige tekster Den autentiske tekst hvor man arbejder med at aflæse, forstå og tolke de matematikfaglige udtryk i en anvendelsessammenhæng. (mathematical litteracy) Læremidlet hvor man arbejder med at aflæse, forstå og tolke de matematikfaglige udtryk i en læringssammenhæng. 47 Den autentiske tekst - Et supplement til konteksten 48 Kontext Alinea Bent Lindhardt 16

17 Læsefærdighed (IALS) Prosa læsefærdighed (PL) Evnen til at forstå og bruge informationer fra fx avisartikler Dokument læsefærdighed (DL) Evnen til at lokalisere og bruge informationer fra fx køreplaner, kort, tabeller Kvantitativ læsefærdighed Evnen til at bruge tal og beregning ved udfyldning fx regnskabsark, skemaer, ordresedler m.m. 49 Informerende tekster Ud fra den udleverede Pizzareklame skal I: Formulere i makkerpargruppen tre opgaver, som tager udgangspunkt i informationerne fra Pizzareklamen? Spørge, så I udfordrer jeres kollegaer. Skrive opgaverne ned og bytte med en anden makkergruppe Løse opgaverne Diskutere løsningerne og opgaverne med hinanden. 50 At instruere en manual en arbejdstegning 51 Kontext Alinea Bent Lindhardt 17

18 Opslagstekster diagrammer, tabeller At kunne stille spørgsmål: Hvad er et standardbrev? Hvad koster det at sende et postkort til Paris? Hvorfor koster det ikke 11 kr. for et brev, som vejer 100 g? 52 Udfyldningstekster Pointgivning i bowling Et eksempel på en serie med 10 runder. 53 Strategihjælp til de svage At indhente matematisk information Søger detaljer for at vælge strategi Stiller ingen spørgsmål At bearbejde information Generaliserer ikke Finder ikke alternative løsninger At huske information Husker nogle detaljer 54 Kontext Alinea Bent Lindhardt 18

19 Lærebogen - Eksemplificeret med KonteXt 55 Den berettende tekst 56 Berettende tekst oversat til SMS What s ^ dude??? K FYI - j ha r 1t SPGSM. Henrik ha r fndt 1n cd-afspiller / vl grn ha dn asap mn ang png hr han jst 2000 kr / dn koster 2500 mn btw R dn alzå dwn 2 25%. Sr ka han få dn alivl?? Ö dt ville være ngt BS hvis han ikk fr dn D; SIT? gr8 ;D CUL8R Knz Lene ps. PFT 57 Kontext Alinea Bent Lindhardt 19

20 En CD-afspiller har kostet 2500 kr., den er nedsat med 25%. Henrik har 2000 kr. og er interesseret i maskinen. Har han råd? 58.. Og hvad stod der så? What s ^ dude??? K FYI - j ha r 1t SPGSM. Henrik ha r fndt 1n cdafspiller / vl grn ha dn asap mn ang png hr han jst 2000 kr / dn koster 2500 mn btw R dn alzå dwn 2 25%. Sr ka han få dn alivl?? Ö dt ville være ngt BS hvis han ikk fr dn D; SIT? gr8 ;D CUL8R Knz Lene ps. PFT 59 what s up dude??? okay for your information- jeg har et spørgsmål. Henrik har fundet en cd-afspiller og vil gerne have den as soon as possible men angående penge har han kun 2000 kr. og den koster 2500 men by the way er den altså nede på 25%. Så kan han få den alligevel?? Ö Det ville være noget bullshit hvis han ikke får den D; stay in touch great ;D See you later knus Lene PS På forhånd tak Regnehistorierne er de en beretning? Skriv en regnehistorie om regnestykket 45 : 5 60 Kontext Alinea Bent Lindhardt 20

21 Regnehistorier fortsat Matematikregnehistorier mangler ofte orientering og de har ikke nogen afslutning. - MEN man kan lære at oversætte fra symbol til tekst. 61 Den forklarende - informerende tekst Forklaring og information glider sammen. Der svares på spørgsmålet hvad, hvorfor og hvordan Vi taler typisk om definitioner, beviser og sætninger i matematik 62 Find grænsen Gå til marginalerne af det definerede og forklarede hvor er grænsen? Det skæve og ualmindelige Det tydelige og almindelige Det skæve og ualmindelige 63 Kontext Alinea Bent Lindhardt 21

22 Et rektangel har parvis to parallelle sider og alle vinkler er 90 grader. 64 Lav om på definitionerne Lav et nyt ur, hvor definitionen på 1 time er 100 minutter og 1 minut svarer til 100 sekunder. Hvor langt vil et døgn blive? 65 Statisk eller dynamisk tekst? Det fleste matematiske og naturvidenskabelige tekster beskriver et sagsforhold i stedet for en handling. Det gør det vanskeligt at skaffe sig billeder på den man læser. 66 Kontext Alinea Bent Lindhardt 22

23 Statisk tekst I et cirkeldiagram viser forskellige cirkel-udsnit den indbyrdes størrelse af nogle data. Jo større vinklen er, jo større en del af data ene viser udsnittet. 67 Dynamisk tekst En mørk aften gik halte-henry hen over gårdspladsen for at hente leen. Vreden i hans ansigt var ikke til at tage fejl af. Inden midnat havde han fået hævn Kontext Alinea Bent Lindhardt 23

24 Instruerende tekster En måde at læse en teksttype på er at skifte genre fx at omsætte en instruktion til en beretning. (Tegningen er her ofte det væsentlige) Fortæl fx en historie der beskriver en, som har gjort det. 70 Argumenterende tekster At vise eller bevise noget ved brug af fx hvis så relationer. Hvis a er tungere end b og b er tungere end c så må a være tungere end c Hvis vinkelsummen er 180 grader i en trekant, så må den være 360 grader i en firkant fordi firkanten består af to trekanter. 71 Begrunde og ræsonnere Eleven skal arbejde med sine egne evner til at ræsonnere og problemløse. Der er gode erfaringer for at dette sker i en dialog i kontakt med elevens eget sprog og erfaringsverden. Der er således færre og færre anvisninger frem for oplæg til elevens egen tænkning. 72 Kontext Alinea Bent Lindhardt 24

25 Sæt fokus på fremgangsmåden Begrund resultatet Begrund, hvorfor det vandrette bræt mellem de øverste trin er 25 cm bredt? 73 Opbygningen af lærebogen i matematik Kontext Alinea Bent Lindhardt 25

26 Lærebogen har en struktur (Oversigtslæsning) At orientere sig i bogen med dens opdeling i Kapitlernes opbygning Registre Indholdsfortegnelse Tilhørende materialer med mere 76 Siderne har en struktur (punktlæsning) 3 Beretning fortsætter 1 En indledende tegning, som slår konteksten an. 2 En indledende beretning som relaterer sig til tegningen 4 Opgave 77 5 Modeller af virkeligheden Placeret i kontakt med opgaven Opgaverne har en struktur Et fly tilbagelægger 1230 km på 1 time 30 min. Hvad er gennemsnitsfarten? 78 Kontext Alinea Bent Lindhardt 26

27 De læser det de tror de ser 79 Signalord og oversættelse Eleverne leder efter signalord de ser ikke på sammenhængen. Situation Tekst Matematik 80 Tekstopgave Henrik har 5 kr. Henrik har 3 kr. mere end Lisa. Hvor mange penge har Lisa? Markus, Anna og Eva plukkede jordbær i deres sommerferie. En dag plukkede de 440 kg tilsammen. Markus plukkede dobbelt så meget som Anna. Eva plukkede 40 kg mere end Markus. Hvor mange kilogram jordbær plukkede Anna? Magnus Söderholm svensk ph.d afhandling 81 Kontext Alinea Bent Lindhardt 27

28 Tekstopgaver addition/subtraktion Eksempel: Knud har 4 kr. Han fik nogle kroner af Tom. Nu har Knud 9 kr. Hvor mange kroner gav Tom til Knud. Klassifikation Ændring: (6 opgaver) Ligestilling: (2 opgaver) Sammensætning: (2 opgaver) Sammenligning: (6 opgaver) 82 Snorre Ostads strategiobservation klasse 4. klasse 6. klasse 8. klasse Øverste kurve normal elever Nederste kurve særlige elever 83 Et eksempel ALP 5 Gennemfør selv løsningen af opgaverne for ALP 4 som svarer til aldersgruppen klasse. Generelt spænder alle test over 3 år fx ALP 5 svarer til klasse. 84 Kontext Alinea Bent Lindhardt 28

29 Graden af afkodning læseforståelse og problemløsning Gudrun Malmer: ALP Analyse af læseforståelse i problemløsning Man tænker her problemløsning som tekstopgaver der involverer beregning. Gerne hjælp til afklaring af ordene. Gudrun Malmer beskriver tre niveauer i sin test. A- Kunne afkode teksten (1) B- Kunne tolke teksten og foretage enkle beregninger ofte ved sammenligning. (2) C- Udføre flertrins beregninger som kræver kreativ logisk tænkning. (3) 85 Tekstopgavens cyklus Beskrive Virkelighed Matematik Tolke Matematiske resultater Analysere Kontext Alinea Bent Lindhardt 29

30 Procesnotat modeller 88 Beskriv opgaven Samtale: Beskriv for din makker hvad opgaven handler om og om det minder dig, om noget du ved eller har oplevet i forvejen. Orienter dig på siden Genfortæl opgaven med egne ord. Få et overblik. Afgør, om I begge har forstået alle ordene ellers find ud af, hvad de betyder. 89 Analyser opgaven Skrive: Skrive: Samtale: Skrive: Find ud af, hvad siden giver dig af informationer. Skriv et gæt, et overslag, hvis det er en beregning. Skitser svaret, hvis det er en tegning. I behøver ikke være enige. Aftal med din makker, hvordan opgaven skal løses. Tegn evt. en model for løsningen. Løs opgaven. Vis hvordan du gør og skriv svaret. 90 Kontext Alinea Bent Lindhardt 30

31 Tolk svaret Samtale: Beskriv, hvor godt svaret passer til dit overslag. Beskriv om det er et rimeligt resultat i forhold til hvad I ellers ved om emnet. 91 Hvor meget tandpasta blev der brugt i morges i Danmark? 92 Hvad sker der her? 93 Kontext Alinea Bent Lindhardt 31

32 94 95 Opgavernes rum Påstand: Alle opgaver i matematik kan placeres et eller andet sted i denne terning. 96 Kontext Alinea Bent Lindhardt 32

33 8 opgavetyper Åben Lukket (der er 3 variable) 1) Problemet Her er en toblerone-emballage, modelleringsopgaver 2) Metoden grublere (alders og personafhængigt) 3) Svaret målingen, med udgangspunkt i antagelser Praktisk Teoretisk Er opgaven teoretisk foregår løsningen i fantasien, i tankerne med afsæt i hukommelsen. Skitser, skriblerier og papirregning tænkes som hukommelsens og tankens forlængede arm. Opgaveløsningen i talesættes. Det praktiske kræver en handling man gør det Virkelighed Matematisk Tager opgaven afsæt i hverdagen eller i symbolernes verden 97 Forskellige typer af opgaver Hvor meget tandpasta blev der brugt i morges i Danmark? 1 kg æbler koster 25 kr. Hvad koster 3,5 kg æbler? Mål arealet af torvet. Tæl hvor mange søm der er i æsken =? + = 10 Klip en polygon med et areal på 10 cm 2 Konstruer en retvinklet trekant med siderne 3 cm, 4 cm og 5 cm. 98 Forskellige opgavetyper kræver forskellige strategier Påstand: Hvis eleverne kender til de 8 opgavetyper har de lettere ved både at læse og løse dem. Læsestrategi Løsningsstrategi 99 Kontext Alinea Bent Lindhardt 33

34 100 En matematikopgave læses 1 Matematiksnak mellem eleverne tre elever to piger (ml), (st) og en dreng (ma) fra ottende klasse. De går til ekstraundervisning hos lærer (bp) (Mads er blevet valgt til at læse teksten højt.).22, 22, 21, 26, 22, 24. ma: 9.b afleverer en hyy bp: Der må godt hjælpes ml: Hyppigheds ma: Tabel bp: Ja Ma: BMI 20, 21, 22, 23, 24, 31. Hyppighed hx er det ikke sådan noget handelsskole? (griner) Mi og st: fniser Ma: 16%, 20%, 12%, 4%, 44%, 4%. øhm, jeg fatter ikke et kvæk (stille) Bp: Fatter du ikke et kvæk? Ma: Nej, er der nogen der fattede noget? 101 En matematikopgave læses 2 Bp: Er du færdig med at læse nu? Ma: Ja Ml: nej Ma: jo Ml: det var det der oppe du skulle læse først! Ja.. hvad med 9.c? Ma: Hva fanden Ml og st: fniser Ma: 9.c afleverer en fre kvenstabel Ml: (afbryder) Ma. du hoppede da også her, her op fra (peger) (Ma ryster på hovedet) St: Ja Ml: men du læste ikke det der St: Jo Ml: nej, han sa procent, procent Ma: Jeg byttede bare om på det der.. Der er 25 elever i 9.c. BMI 17, 18, 19, 22, 26, 27 (pust) så tar vi den lige omvendt! 16, 20, 12, 4, 44, 4 procent (pust). Så fik jeg lige toppen her med 7,6,5,1,5,1 102 Kontext Alinea Bent Lindhardt 34

35 En matematikopgave læses 3 Bp. Ja, godt. Så har Ma.. læst højt. Nu er det St og Ml der skal prøve at, forsøge hva var det egentlig Ma.. han læste? Hva, handler egentlig teksten om? Hvad matematik.. Ml: I have no idea! St: 3 niende klasser Bp: 3 niende klasser?? St: Kost og motion Bp: ja St: og BMI som jeg ikke kan huske hvad er Bp: Det gør ik noget, men vi er da på sporet eller hvad? Hvad siger Malene? Har hun ret, at det handler om tre niende klasser? Snak om hvad BMI er. St kan huske det fra sundhedsplejesken. Ma vil finde noget om det i sin biologibog. St kommer i tanke om, at hun har set et program, der hedder Praksis om kost og motion. Ma leder bag på et kladdehæfte. Læreren forsøger at ruske i hukommelsen. Ønsker at lede tankerne hen på fedmeproblematikken. Bud på noget med vægt. Snak om, at tallene ikke kan være deres vægt. Eleverne mener ikke, man kan veje 17 kg i 9 ende klasse. Har bud på, at man er ca. 5 år, når man vejer 17 kg. Læreren forsøger at lede opmærksomheden hen på teksten igen, ved at se på de tre klassers opgivelser af BMI. 103 En matematikopgave læses 4 Bp: NÅ.. se, dem der laver sådan en matematikbog, ik! Tror I at de regner med at I bare sådan lige ved hvad BMI er for noget? Ml: næh Bp: Nej, det tror du ik på! Hvad ku de så finde på at gøre - dem der laver sådan en matematikbog? Kunne de finde på at hjælpe jer, tror I? Ma: ja, det tror jeg. St: Kunne de finde på at gøre lige som dem der omme. (peger bag på et kladdehæfte) Ml: (begynder at grine og peger på FAKTABOXEN på siden omhandlende BMI) Vi har faktisk overset, at der står noget hernede. Bp: Hvad er det, du har fundet der? Ma: (højt) Nå, ja (alle fniser).. jeg tror sørme Ml hun har tænkt! (Alle griner) Ml: Der står noget med, at BMI er, hvor meget man vejer på en anden måde, og 20 det er undervægtig og 20 til 5, imellem 20 til 25 det er normalvægtig og BMI 25 det er overvægtig. Der står noget vægt i kilo.. ki logram og høj... højde i meter En matematikopgave læses 5 Bp: 2 siger du? Ml: Ja, der står et lille total der (peger) Bp: Ja, der står et lille total der. Hvad betyder det lille total? Ma: M2, kvadratmeter! Bp: Kvadratmeter ja. Det er rigtigt, der ser du et 2-tal. Ma: Kvadratmeter - det er 1 gange 1 meter! Bp: Ja, hov hov hvad sagde du kvadratmeter det er? Ma: 1 gange 1 Bp: Ja, jeg kunne godt tænke mig, du lige skrev det ned på papir her, det er faktisk ret klogt det du siger der! Ml: Nu kommer vi endeligt ind på et emne Ma ved noget om. Bp: Ja.. men det er godt, men det, men det er en lille vigtig detalje med det total der! vil jeg godt lige afsløre! Det er godt I har spottet det. Der skrives forskellige bud. Læreren prøver at komme ind på sporet at det betyder højde gange højde, for at de kan regne deres eget BMI. Ml synes ikke man kan sige højde i meter det hedder cm. Ma mener godt man kan f.eks 1,40. Snak om at omregne fra cm til m. Lærerens BMI udregnes som eksempel Næste problem er delestregen! Hvad betyder den? Der foreslås at minusse! Der udregnes og resultatet giver afrundet Kontext Alinea Bent Lindhardt 35

36 En matematikopgave læses 6 Bp: Hvad betyder det? Hvad siger det om mig? Ml : Du hører til de overvægtige? Bp: Prøv at se på mig. Synes I at det passer? Ser jeg overvægtig ud? (griner)..64 er det meget mere end 25? Hvordan tror I jeg ville se ud hvis mit tal var 64?(der grines) aaj, det dur vist ikke helt St: Er det så ikke fordi vi skal dividere? Ma: Du skal dividere! St: (griner) Aj, det var vi vist enige om Ma! Bp: Hvorfor ikke gange? Ma: Jammen det prøvede vi også i går med brøker! St: Gange, så ganger du det flere gange! Bp: Ja, og hvad sker der så? St : Så bliver tallet højere! Bp: Og det kan ikke passe vel? St: Nej, det skal blive mindre! Bp: Hvad sagde du før Ma, noget med brøker?.ma? Ma: Ja, der så jeg det der (peger på divisionstasten på lommeregneren) i går. Du skal bare dividere! Der regnes. Eleverne udregner deres eget BMI. Der snakkes om hvor de er placeret ifølge skemaet. 106 Matematik er problemløsning = 290 kr. = 195 kr. 108 Kontext Alinea Bent Lindhardt 36