Hører til journalnummer: P

Transkript

1 1 - Kort _beliggenhed Hører til journalnummer: P

2 Sump ClO2 KV DISP. BD-dør30 KONTOR BD-dør30M OMKLÆD. BD-dør30 BS-dør60 GANG Brus HV BD-dør30 PLC TRAPPE. TAVLERUM BS-dør60 WC WC HV S korsten. Gaskondensatbr ønd GENERATORRUM Ventilation Ventilation A01 BS-dør60 DÆKKANT Ventilation W1 U T S R Q N M L K J H G F PUMPERUM Dekant er Nedgravet Oli etank BD-dør30 BD-dør30 Ø425 mm pumpesump H = 2,8 m TRYKKOGER A03 Sump1 T10 1 Gasfakel 2 - Oversigtstegning Biofilter C Belægning Byggefelt Byggefrit område A H S B Rør korridor W2 W3 W4 W5 W6 W7 W8 W9 W A B2 13 T.ex A05 K1 B N Brugsgrænse Grusvej Hører til journalnummer: P Bygningsoversigt Nr. Beskrivelse 0 (A) Teknikbygning. 3 Modtagetank. 6 Modtagegrav E-medie. 8 Kalksilo. 9 Trykkoger. 10 Blandetank. 11 KOB silo. 12 Stripper 1 13 Biogasreaktor. 15 Biogasreaktor. 17 Buffertank for afgasset gylle. 18 PA tank. 21 Buffertank for rejektvand. 24 (C) Gaslager. 25 Gasscrubber. 26 Absorber. 27 Natriumhydroxid tank. 28 Svovlsyre tank. 29 Ammoniak tank. 30 Flydende biomasse. 32 Shunt og stripper. 33 Shunt og stripper. 34 Køletårne. Eksisterende lagertank TRSF 42 HT-1 A Olietank Containerbaseret Varmekedel Tank 1 Tilkørsel Opkørsel Eksisterende bygning 35 Rejektvandstank 1 (eksist. gylletank 4800 m ³). 35 Rejektvandstank 2 (eksist. gylletank 3000 m ³). 42 Hedtvandstank. 51 Motor 1. B Wollers Pavillion. W1 - W2 - W3 Pumpearrangement. W4 - W5 - W6 - W7 NH3 Anlæg. W8 - W9 - W10 Teknikarrangement. Eksisterende lagertank. Aflæssehal Befæstet areal 3 Modtage tank Kl.12 Asfaltvej Eksisterende bygning Eksisterende aflæssehal/vaskehal Kl.10 Kl.9 35 Tank 2 Kl.3 Sideskel Levende hegn Ny plansilo Kl.4 Levende hegn Brugsgrænse Kl.6 6 m. vold Nyt vandværk Udkørsel Eksisterende bygning Transformator SIGNATURER Byggefelt Sideskel Levende hegn Vandboring Markvanding Brovægt Jernrør Eksisterende beplantning Sideskel Brugsgrænse Befæstet areal (forberedt til asfalt) med bundsikring belagt med 0,2m stabilgrus til 8cm under færdig belægningskote Befæstet areal med bundsikring belagt med 0,2m stabilgrus til færdig belægningskote Muld / uberørte arealer Kunde: Sag: Emne: Dansk Biogasrådgivning A/S Sagsnr.: GFE Krogenskær i Brønderslev Vildmosevej 21 B, 9700 Brønderslev Dato: Grundtegningen ført up to date Målestok: 1 : c Copyright Denne tegning er Sixhøj Rådgivende Ingeniører A/S ejendom og må ikke uden samtykke kopieres, forevises for, eller udleveres til trediemand. Tegning: IHÔJ Rådgivende Ingeniør Beliggenhedsplan Tegn.nr.: (99)100 Baldersvej Bjerringbro - Tlf Fax sixhoj@sixhoj.dk

3 3 - Ansøgning om miljøgodkendelse januar 2014 Hører til journalnummer: P Ombygning af biogasanlæg Gårdbiogasanlægget GFE Krogenskær P/S Ansøgning om ny samlet miljøgodkendelse Alrøvej Januar 2014 Tilbygning med ny biogasmotor 3 Dansk Biogasrådgivning 1

4 Oplysninger om ansøger og ejerforhold 1.1 Ansøgers navn, adresse og telefonnummer. GFE Krogenskær P/S Vildmosevej Brønderslev Virksomheden ejes af grdr. Per Pedersen og grdr. Jan Ulrich. Ejernes bedrifter bidrager samlet med mere end 80 % af den biomasse som tilføres anlægget. 1.2 Virksomhedens navn, adresse, matrikelnummer og CVR- og P-nummer. GFE Krogenskær P/S Vildmosevej 21b 9700 Brønderslev Projektlokalitet: Vildmosevej 21b, 9700 Brønderslev Matrikel nr.: 25 b V. Brønderslev, Brønderslev Jorder mfl. CVR nr.: CVR-P nummer: Navn, adresse og telefonnummer på ejeren af ejendommen, hvorpå virksomheden er beliggende. Ejendommen ejes af Jan Ulrich, Vildmosevej 21, 9700 Brønderslev 1.4 Oplysning om virksomhedens kontaktperson: Navn, adresse og telefonnummer Per Pedersen Tlf.: Persus22@hotmail.dk 2. Oplysninger virksomhedens art 2.1 Virksomhedens listebetegnelse, jf. bilag 1 og 2, for virksomhedens hovedaktivitet og eventuelle biaktiviteter J 205 Biogasanlæg med en kapacitet for tilførsel af råmaterialer, herunder affald og/eller husdyrgødning, på over 30 tons per dag, bortset fra anlæg omfattet af listepunkt 6.5 eller 5.3 b i bilag 1. I en overgangsperiode frem til etablering af opgraderingsanlæg vil selskabet have en bi-aktivitet omfattet af listepunkt G 201 Kraftproducerende anlæg, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg, der er baseret 4 Dansk Biogasrådgivning 2

5 på faste biobrændsler eller biogas, med en samlet Hører indfyret til journalnummer: effekt på mellem P og 5 MW. Biogasmotoranlæg og kedelanlæg er udført i henhold til og i overensstemmelse med standardvilkår som angivet i bilag 4, jfr. 7 stk. 4 i godkendelsesbekendtgørelsen. BEK nr af 20/12/2012. Biogasmotoranlægget udfases ved etablering af biogasopgraderingsanlæg, hvorefter bi-aktiviteten forventeligt ophører. 2.2 Kort beskrivelse af det ansøgte projekt. Angivelse af om der er tale om nyanlæg eller om driftsmæssige udvidelser eller ændringer af bestående virksomhed. Hvis der er tale om udvidelse af en ikke tidligere godkendt virksomhed, som bliver godkendelsespligtig på grund af udvidelsen, skal der gives oplysninger om hele virksomheden inkl. udvidelsen Efter påbud fra Brønderslev Kommune ombygges anlægget, så det lever op til de gældende standardvilkår for biogasanlæg. Det indebærer, at der ud over de allerede godkendte bygnings- og procesanlæg etableres en ca. 600 m 2 stor hal for aflæsning af faste biomasser, ligesom der etableres yderligere biologiske filtre for luftrensning. Aflæssehallen forventes opført i tilknytning til det eksisterende bygningskomplekts omkring aflæssegrav og trykkogerum. Lugtfiltrene vil være overdækkede med faste afkast som muliggør udtagelse af lugtprøver til OML beregning. I aflæssehallen etableres yderligere en proceslinje for trykkogning af biomasse. Der ønskes etableret 2 linjer, idet driftserfaringer fra det nuværende anlæg med kun en proceslinje viser, at driftsstop/ nedbrud på indfødningslinien kan betyde store driftsmæssige gener og øget risiko for lugtudslip. Desuden planlægges der etableret et biogasopgraderingsanlæg som opgraderer den producerede biogas til naturgaskvalitet, hvorefter gassen pumpes ind på naturgasnettet. Når opgraderingsanlægget er etableret, vil det samtidig betyde, at en af de væsentligste lugtkilder fra biogasanlægget afkast fra biogasmotoranlægget vil blive fjernet. Der gennemføres OML beregninger af lugt, for at sikre at grænseværdierne for lugt kan overholdes i overgangsfasen frem til at opgraderingsanlæg er etableret (fase 1) samt i situationen hvor opgraderingsanlægget er etableret (fase 2). Afkast fra opgraderingsanlæg giver ikke anledning til lugt jf. den forventede leverandør af anlægget (Malmberg). 2.3 Vurdering af, om virksomheden er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 5 Dansk Biogasrådgivning 3

6 Eftersom mængden af biogas/methan der oplagres Hører på til anlægget journalnummer: ikke overstiger P tons vurderes det, at anlægget ikke er omfattet af risikobekendtgørelsen (BEK nr af 14/12/2006). 2.4 Hvis det ansøgte projekt er midlertidigt, skal det forventede ophørstidspunkt oplyses. Anlægget er ikke midlertidigt. Bemærk dog forventet ophør af biaktivitet G Oplysninger om etablering 3.1 Oplysning om, hvorvidt det ansøgte kræver bygningsmæssige udvidelser eller ændringer. Projektet kræver nyetablering af en række faciliteter, herunder: - Aflæssehal - Rørforbindelser - Trykkogelinje - gas-opgraderingsanlæg - gas-tilslutningsanlæg - lugt-biofilter Det forventes, at etablering af ny aflæssehal og de tilhørende tankfaciliteter kan påbegyndes i foråret 2014, såfremt der opnås bygge- og landzonetilladelse hertil. Den samlede ombygning inkl. opgraderingssystem forventes at kunne står færdig ultimo I det følgende redegøres for de nødvendige bygningsmæssige og driftsmæssige ændringer for at myndighedskrav til fase 1 kan overholdes, ligesom der redegøres for rækkefølgen i de efterfølgende bygningsmæssige ændringer ifm. Implementering af fase 2: Fase 1: Der etableres en ca. 600 m 2 stor hal for aflæsning af biomasser. I hallen findes eksisterende aflæssegrube der er forsynet med undertryksventilation, ligesom hallen som helhed er undertryksventileret. Undtaget herfra er evt. tavle og edbrum, der for at beskytte installationerne er forsynet med egen overtryksventilation. GFE Krogenskærs eksisterende anlæg er dimensioneret ud fra en forudsætning om at alle fiberfraktioner trykkoges inden forgasning. Trykkoges biomassen ikke, vil denne have en viskositet som ikke muliggør pumpning og omrøring. Belært af driftserfaringerne med det eksisterende trykkogeanlæg ønsker GFE Krogenskær at etablere 100 % redundans på trykkogefunktionen. Derved undgås det, at der ved driftsstop sker ophobning af biomasse med deraf følgende risiko for ekstraordinær lugtemission. Når aflæssehallen er etableret skal der håndteres en del overflade- og tagvand. Dette tagvand planlægges ført til det eksisterende pilefordampningsanlæg på virksomheden. 6 Dansk Biogasrådgivning 4

7 Fase 2: Der etableres et biogas-opgraderingsanlæg type Malmberg GR 14. Se Selve opgraderingen foregår alene via tryk og uden anvendelse af kemikalier. Ved siden af opgraderingsanlægget etableres et tilslutningsanlæg som består af følgende elementer: Injektionsenhed beliggende på Vildmosevej 21. Injektionsenheden indeholder udstyr til gasanalyse, måling, odorisering og kommunikation af måledata, samt ventiler og filtre. Injektionsenheden placeres umiddelbart ved siden af opgraderingsanlægget Gasledning fra injektionsenheden til Tilslutningspunktet (HMN M/R-station) Måler/regulatorenhed ved tilslutningspunktet Kompressorenhed med en kapacitet på ca nm 3 /time med 100 % backup. Kompressorenheden er placeret ved tilslutningspunktet 2 gaskromatografer placeret ved MR station i 4 bar distributionsnettet hhv. 45 bar fordelingsnettet. Nuværende Jenbacher 420 motor konverteres til naturgasfyring, og forventes tilmeldt elnettet som back-up blok. Eksisterende gaskedel konverteres ligeledes til naturgas og anvendes som hidtil til produktion af damp til trykkogerinstallationerne. Ejer og driftsforhold omkring gasledningsanlæg til MR station og retur er pt ikke helt afklarede, og er derfor ikke del af nærværende ansøgning 3.2 Overflødiggjorte bygninger, maskiner og tanke. I forbindelse med projektet konverteres eksisterende aflæssegal for fiskeaffald til indendørs vaskeplads. Hallen har afløb til nuværende tank for opbevaring af fisk. Fremadrettet vil vaskevandet blive pumpet ind i biogasanlægget fra denne tank. 4. Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid. 4.1 Redegørelse for virksomhedens lokaliseringsovervejelser. Idet anlægget er eksisterende er der ikke overvejet en anden placering. Nye bygninger etableres i nær tilknytning til de eksisterende bygninger på grunden, således at anlæggets visuelle påvirkning af miljøet reduceres mest muligt. 7 Dansk Biogasrådgivning 5

8 4.2 Arbejdstid. Hører til journalnummer: P Der ansøges om drift døgnet rundt samt alle ugens dage. Der tilkøres biomasse i perioden 7-18 på hverdage. Kørsel i weekender kan forekomme i sjældne tilfælde. På årsbasis vil der ved til- og fraførsel af tons biomasse forekomme transporter til og fra anlægget, svarende til ca. 8 transporter pr. arbejdsdag. 4.3 Oplysninger om til og frakørselsforhold samt en vurdering af støjbelastningen i forbindelse hermed. Der vil ikke være en forøgelse af nuværende til og frakørsler og dermed ikke en forøgelse af støjbelastningen. 5. Tegninger over virksomhedens indretning 5.1 Den tekniske tegningsmæssige beskrivelse af biogasanlægget. Der findes for nuværende ikke en komplet samlet oversigtstegning af bygningerne på ejendommen. I forbindelse ansøgning om byggetilladelse til aflæssehal fremsendes ny revideret oversigtstegning over anlægget. Af tegningsmaterialet vil placering og højder af afkast også fremgå. 6. Beskrivelse af virksomhedens produktion 6.1 Oplysning om planlagt sammensætning af biomasser. Den fremtidige produktion er planlagt baseret på nedenstående hovedsageligt landbrugsrelaterede biomasser. Den totale mængde biomasse er uændret ift. den nuværende godkendelse. Emne EAK-kode Mængde/år tons Maks. Oplagret/ tons Svinegylle Dybstrøelse/fiber Minkgylle Organiske biprodukter (inkl. glycerin)* * Omfatter ikke fiskeaffald. 8 Dansk Biogasrådgivning 6

9 6.2 Oplysninger om forbrug af væsentlige tilsætnings- og hjælpestoffer, f.eks. syre eller base. Der forventes følgende forbrug af tilsætnings- og hjælpestoffer: Stofnavn Forbrug pr. år Oplagringsform Smøreolie Ca liter Olietank i motorrum NaOH liter Palletank i kemirum Svovlsyre liter Palletank i kemirum/ 50 m3 tank Skumdæmper Op til 1 tons 25 liter dunke i kemirum Salt til kedelanlæg 2 tons 25 kg sække i kemirum Hydro 200 liter 25 l dunke i kemirum vandbehandling Okkerslam* 250 tons Indendørs opstillet/ overdækket container Jernsulfat* 200 tons Pulver indendørs * Anvendelse af jernprodukter kan erfaringsmæssigt binde ca. ½-delen af H 2S i biomassen. Anvendes okkerslam forudsættesdet, at der er tale om okkerslam fra faste leverandører som overholder grænseværdierne i slambekendtgørelsen, og samtidig har et arsenindhold under mg/ kg TS. Alternativt til okkerslam kan anvendes jernsulfat (pulver). 7. Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger. 7.1 Luftforurening - Oplysning om emissioner af lugt fra hvert afkast. Beregning af afkasthøjder for hvert enkelt afkast på baggrund af de beregningsmetoder, der er angivet i Miljøstyrelsens gældende vejledninger om begrænsning af lugt- og luftforurening fra virksomheder. For afkast fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer skal afkastet alene føres mindst 1 meter over det sted på tagfladen, hvor det er placeret. Afkastet skal være opadrettet, og der skal være fri fortynding. Emissioner: Fra biogasmotorerne vil der være emission af: Kvælstofilter (NO og N 2 O= NOx) Uforbrændte kulbrinter (UHC) Kulilte (CO) Lugt Formaldehyd (HCOH) 9 Dansk Biogasrådgivning 7

10 Emissionen fra biogasmotorne er reguleret af bekendtgørelse Hører til journalnummer: om begrænsning P af emission af nitrogenoxider, uforbrændte carbonhydrider og carbonmonooxid mv. fra motorer og turbiner, (MST. Bek. 621 af 23/6 2005). Emissionsgrænseværdierne for biogasfyrede motorer er angivet i tabel 7.1. Emissionsgrænseværdier anført ved 15 % O 2 og normal, tør røggas 1) Enheder mg/m 3 NOx CO Lugt Gasmotorer der anvender * biogas Tabel 7.1 Gældende grænseværdier/emissionsfaktorer for gasmotorer, der anvender biogas som brændsel 1. Tør røggas ved normalt tryk n, t ( Pa og 0 o C) 2. Grænseværdi gælder ved en elvirkningsgrad på 30 %. Grænseværdien ændres ligefrem proportionalt i op eller nedadgående retning afhængigt af elvirkningsgraden 3. For lugt regnes med den aktuelle O 2 %. Mg/m 3 = LE/m 3. n,t mg/m 3 n,t mg/m 3 n,t Ammoniakfordampning fra lagertanke mv. Der planlægges etableret anlæg til forsuring af den afgassede biomasse. PH ligger på ca. 8 i afgasset biomasse, hvilket naturligt giver anledning til en forhøjet ammoniakfordampning fra lagre og i forbindelse med udbringning. Ved at sænke ph ved tilsætning af svovlsyre begrænses ammoniakemissionen til ca. 1 %, hvilket betyder at den afgassede biomasse vil have en langt bedre kvalitet, ligesom den reducerede ammoniakfordampning vil have en positiv indflydelse ift. bl.a. beskyttede naturtyper. Desuden vil lugtgener i forbindelse med udbringning være reduceret til et absolut minimum. Svovlsyredosering vil ske i biomassestrømmen mellem mesofil tank og lagertanke. Doseringen styres af en ph elektrode der sikrer, at der holdes en stabil ph på 5 5,5. Doseringen vil som sikkerhed være udstyret med en flowvagt, der overvåger forholdet mellem volumen biomasse og volumen tilsat syre. Svovlsyre opbevares enten i en dobbeltvæggede tanke med vakuumovervågning eller i en tank placeret i overdækket tankrav uden mulighed for spild til afløb og dræn. 7.2 Spildevand Der vil ikke blive lavet yderligere sanitære installationer mv. på anlægget, og spildevandsmængden vil være på samme niveau som pt. Alle gulvafløb mv. i aflæssehallen føres til blandetank. Der ansøges derfor ikke om ændring af nuværende spildevandstilladelse, og der udledes ikke mere spildevand end tilfældet er nu. Produktionen af spildevand fra de eksisterende mandskabsfaciliteter vil svare til et enfamiliehus (fra mandskabsfaciliteterne), og er på ca. 150 m 3 pr. år. 10 Dansk Biogasrådgivning 8

11 7.3 Overfladevand. Tagvand fra ny hal og evt. overdækning af biofiltre føres til eksisterende pileanlæg. Biofiltre kræver imidlertid konstant fugt, hvorfor GFE Krogenskær overvejer at etablere en samletank for regnvand, således at der kan anvendes naturligt demineraliseret regnvand til befugtning af lugtfiltre. Det kan også komme på tale at anvende regnvand til vask af køretøjer. 7.4 Støj -Beskrivelse af støj- og vibrationskilder, herunder intern kørsel og transport: Gasmotor er placeret i støjisoleret motorcelle. Gasmotorcellen regnes som værende centrum for støjudbredelsen fra anlægget. Afstanden fra centrum til nærmeste nabo er ca. 300 m. Støjkilde 1 (biogasmotor) Motorinstallationen er indkapslet i bygningen ( bulderhus ) og giver kun anledning til et minimum af støj udenfor bygningen. Støjkilde 2 (Skorstensafkast) Den kritiske støjbelastning frigives ved skorstenens udmunding. Skorstenshøjden bevirker, at denne støjkilde bidrager minimalt til det samlede støjniveau. Støjkilde 3 (transport) Anlæggets samlede støjbelastning må jfr. Kommunens oplysninger ikke overstige følgende grænseværdier: Område Man Fredag: Ved bymæssig bebyggelse (etage boliger-center område) Lørdag: Man Fredag: Lørdag: Søndag: Alle dage: Nat db(a) 45 db(a) 40 db(a) Tabel 7.5: Grænseværdier for støj-påvirkning fra biogasanlægget. I forbindelse med selve om- og tilbygningsfasen vil der fremkomme støj fra almindelige bygge- og anlægsmaskiner, og støjen forventes ikke at ville medføre væsentlige gener i omgivelserne. 11 Dansk Biogasrådgivning 9

12 I driftsfasen vil støjen primært komme fra de stationære støjkilder på anlægget, dvs. først og fremmest motorgeneratoranlæg, ventilationsanlæg og skorsten. Beregningerne i bilag 1, viser at alle relevante støjgrænser vil kunne overholdes ved nærmeste opholdsareal, under forudsætning af, at der etableres støjdæmpende foranstaltninger i normalt omfang ved installation af nye ventilations og maskininstallationer. Beregningen er baseret på en afstand af 300 meter til nærmeste bolig opholdsareal, og en maksimal støjbelastning i støjmodtagelsespunktet på 40 db(a). Støjkilderne vil være fra motorhus og skorsten. Med en beregning, hvor der tages udgangspunkt i den maksimale tilladte støjbelastning er der på grundlag af disse forudsætninger regnet baglæns udelukkende ved anvendelse af selve afstandens støjdæmpende effekt. Denne maksimalbelastningssituation viser at det giver mulighed for en støjkilde på op til ca. 100 dba i nattetimerne. Når gasmotoren tages ud af drift, vil det påvirke den støjmæssig situation i positiv retning, idet der jf. førende leverandører af opgraderingsanlæg ikke udsendes væsentlig støj ifm driften af disse Ud fra en betragtning om, at der vil blive stillet støjbelastningskrav til maskinleverandører m.v. er det vurderet teknisk og praktisk muligt at sikre en overholdelse af gældende grænseværdier på alle tidspunkter. Vibrationer Den væsentligste kilde er gasmotorerne. Biogasmotorerne er monteret på svingningsdæmpet motorramme. Der bliver ikke ændret på montagen ifm skift til naturgas som energikilde. Motorrammen er adskilt fra betonfundamentet (gulvet) hvilket sikrer, at ingen rystelser kun i ringe grad overføres til bygningen og dennes fundament. Anlæggets samlede belastning af omgivelserne med støj og vibrationer, efter udvidelse af anlægget, vurderes dermed at ligge langt under de vejledende grænseværdier og vil derfor ikke give anledning til væsentlige påvirkninger. Forudsætninger og metode til beregning af støjbelastning er angivet i bilag Affald Der vil være normal dagrenovation fra drift af anlæg/kontor. Der vil kun være beskedne mængder af f.eks. spildolie, der ligesom nu bortskaffes i henhold til kommunens anvisninger. Der er opstillet tank til spildolie fra gasmotorer på ca liter. Denne tank tømmes 1 gang hvert andet år. (der regnes med maksimalt liter spildolie hvert andet år) Der vil fra anlæggets mandskabsfaciliteter (som nu) fortsat være en produktion af affald svarende til et enfamiliehus. Anlægget giver ikke anledning til produktion af øvrigt farligt affald. 12 Dansk Biogasrådgivning 10

13 Art EAK kode Mængde/år Hører til journalnummer: Bortskaffelse P Spildeolie L Returneres til olieleverandør Tomme spraydåser kg Afleveres på kommunal genbrugsplads Tømt kemikalieemballage stk. Afleveres på kommunal genbrugsplads Jern- og metalskrot ton Afhentes af produkthandler 7.7 Jord og grundvand Tegninger og beskrivelser af konstruktion af bioreaktor og lagersiloer samt forureningsbegrænsende tiltag fremgår af tidligere miljøansøning. Der vil kun være en begrænset mængde af hjælpestoffer på anlægget, som f.eks. smøreolie/spildolie, som ville kunne påvirke jord og grundvand. Oplag tæller maksimalt L syre, L base, 100L kølervæske samt 250 L kedelkemi. Der er etableret et kemikalie rum med 2 afsnit til hhv. sure og basiske væsker. Fra hvert afsnit er der afløb til separat opsamlingsbrønd hvor evt. spild kan opsamles. Alt i alt vurderes der ikke være potentiel risiko for en betydende forureningsmæssig påvirkning af jord og grundvand ved drift af anlægget eller ved eventuelle spild af olie. 13 Dansk Biogasrådgivning 11

14 Bilag 1: Støjudbredelse metode og forudsætninger. Dette bilags formål er at uddybe metode og forudsætninger ved anvendelse af miljøstyrelsens vejledning i estimering af støjtransmission. Forudsætninger er baseret på faktuelle data i relation til ændringer ved GFE Krogenskær. Grundlag for beregning/vurdering af støj er: Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 1993, Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Væsentlige parametre og metode: 14 Dansk Biogasrådgivning 12

15 Afstandsdæmpningen er valgt som udgangspunkt for at finde ud af, om der ved denne relativt konservative metode kan opnås en overholdelse af forventede maksimale støjgrænseværdier i det omgivende miljø = naboer. Afstandsdæmpningen er en korrektion for, at lydenergi spredes over et stadig større areal på vej bort fra støjkilden. Afstandsdæmpning er beregningsmæssigt betragtet på 6 db(a) hver gang afstanden mellem støjkilde og beregningspunkt fordobles. Hvis der ved beregning i relation til ovenstående metode (afstandsdæmpning) kan sandsynliggøres, at der ikke vil være risiko for overskridelse af gældende grænseværdier for støj, så er der ikke umiddelbart argumentation for yderligere beregninger. Afstandsdæmpningen beregnes ud fra ligningen: Ved en maksimal tilnærmet lydbelastning i støjmodtagerpunktet (målepunkt = naboskel i ca. 1,5 meters højde over terræn) vil der beregningsmæssigt være en direkte lydoverførsel fra støjkilde til målepunkt udtrykt som en støjtransmissionslinie fra støjkilde til målepunkt. Der anvendes simpel geometri(phytagoras). til at beregne denne støjtransmissionslinies længde (R). 15 Dansk Biogasrådgivning 13

16 Selve støjkildens højde over terræn samt modtagepunkt ved Hører naboskel til journalnummer: vurderet på P grundlag af forventede støjkilders maksimale belastningspunkter og modtagepunkt, som der hvor støjen fra biogasmotor-bygningen vil være højest. Biogasanlægget er placeret i en afstand på ca. 300 meter fra nabobolig, højdeforskellen mellem støjkilde og støjmodtagelsepunkt er henholdsvis 6 meter over terræn og 1,5 meter over terræn. Ved en beregning af den maksimale støjbelastning, hvor der tages udgangspunkt i, den maksimale tilladte støjimmision på 40 dba til enhver tid skal overholdes, viser afstandsdæmpningsberegningen følgende. Afstandsdæmpning: L d = -10log ( 4π x ) = -61 db(a) I den sammenhæng er det væsentligt at pointere, at den højdeforskel der måtte være mellem kilde og modtager ikke er en afgørende faktor. Konklusionen på beregningen: Afstanddæmpingen betyder at der kan accepteres en støjbelastning fra støjkilden på op til ca. 101 db(a) i nattetimerne (40 db(a) + 61 db(a)). Denne værdi fremkommer ved at regne baglæns fra skel til støjkilde. Biogasmotor Der er ikke grund til at antage den maksimale bygning støjbelastning på noget tidspunkt vil blive overskredet, eftersom dæmpningen af støj på kraftvarmeværket (ligesom nuværende driftssituation) vil være tilstrækkeligt i forhold til overholdelse af støjgrænseværdierne. 16 Dansk Biogasrådgivning 14

17 Bilag 2. Virksomhedens forslag til vilkår og egenkontrol. GFE Krogenskær foreslår, at revideret Miljøgodkendelse meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 på følgende vilkår: 1. Ved ophør af virksomhedens drift skal der, jf. Jordforureningslovens Kapitel 4 b, træffes de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand med hensyn til jord- og grundvandsforurening. Ved ophør i forbindelse med ovenstående forstås, jf. godkendelsesbekendtgørelsens 45, stk. 2. ophør af alle aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, på virksomheden, permanent nedsættelse af kapaciteten til under tærskelværdierne i bilag 1, eller situationer omfattet af miljøbeskyttelseslovens 78 a. 2. Ved ophør af virksomhedens drift dog undtaget situationer omfattet af vilkår 1 - skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at bringe stedet tilbage i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder før driften ophører (G202, S1). 3. Hvor der i vilkårene anvendes betegnelsen befæstet areal menes en fast belægning, der giver mulighed for opsamling af spild og kontrolleret afledning af nedbør. Hvor der i vilkårene anvendes tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenende stoffer, der håndteres på arealet (J205, S2). 4. Et eksemplar af godkendelsen skal til enhver tid være tilgængeligt på virksomheden. Driftspersonalet skal være orienteret om godkendelsens indhold. 5. Hvis der sker ændringer i virksomhedens ejerforhold, skal tilsynsmyndigheden orienteres herom senest 1 måned efter ændringen. 6. Endelige, målfaste tegninger over anlæggets indretning med angivelse af de enkelte væsentlige anlægsdele, herunder procesanlæg og afløbstegning for de interne spildevands- og overfladevandssystemer, skal sendes til tilsynsmyndigheden, såvel digitalt som på papir, senest 1 måned inden påbegyndelse af bygge- og anlægsarbejder. 7. Anlægget godkendes til at modtage og behandle følgende mængder og typer af biomasse: Gylle fra svin, kvæg og mink: t Dybstrøelse: t Organiske biprodukter: t. I alt tons Sammensætningen kan efter anmeldelse til Brønderslev Kommune ændres, når det iagttages, at den totale årlige tonnage ikke overskrider tons. 8. Forud for modtagelse af organiske biprodukter skal der til tilsynsmyndigheden sendes oplysninger, der specificerer hvilke typer af organiske biprodukter, der vil blive modtaget. Der skal for hver type redegøres for, at modtagelse og behandling af den pågældende affaldstype kan ske i overensstemmelse med forudsætningerne for godkendelsen, herunder 17 Dansk Biogasrådgivning 15

18 med hensyn anlæggets lugtemission. Hører til journalnummer: P Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver, hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges, hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrensningsanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder perioder hvor luftrensningsanlæg ikke virker efter hensigten, og hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. (J205, S3) Driftsinstruktionerne skal holdes ajourførte i forhold til ændringer i indretning og drift mv. 10. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer (J205, S4). 11. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog kan udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af tankbiler med pumpbar biomasse tillades, hvis påfyldning foregår indendørs i lukket hal med afsug til anlæggets skorsten (J205, S5). 12. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. (J205, S6). 13. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne (J205, S7). 14. Aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal og i en beholder eller tank, der er indrettet således, at der ikke sprøjter biomasse ud af denne, når der læsses biomasse i. Alle porte, døre og vinduer skal være lukkede, inden aflæsningen påbegyndes, og indtil aflæsningen og lukning af beholdere og tanke til biomasse er afsluttet. Modtagehallen skal være ventileret med udsug, der indrettes og tilpasses aktiviteten i hallen, herunder især håndtering af fortrængt luft fra modtagetanke ved aflæsning af biomasse. I tanke og beholdere til ikke-pumpbar biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen. Tanke og beholdere skal holdes lukkede, når der ikke sker aflæsning af biomasse. Energiafgrøder kan dog aflæsses udendørs. (J205, S8). 15. Der skal være etableret automatisk styring / alarm, som sikrer, at porte og døre er lukkede og ventilationen i drift, inden aflæsning kan påbegyndes, jf. vilkår Rengøring af køretøjer skal ske indendørs med lukkede porte, døre og vinduer (J205, S11). 17. Anlægget må ikke give anledning til støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering (J205, S12). 18 Dansk Biogasrådgivning 16

19 18. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, som vil blive tilført renseanlæg. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse. Afsug fra modtagehal (aflæssehal, biomassehal m.v.). Afsug fra fortrængningsluft fra køretøjer. Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger (J205, S13). 19. Biofiltre skal være forsynet med fast overdækning og afkast. Filtrets fugtighed og ph skal kunne reguleres. Filtrene skal være indrettet således, at det er muligt at lukke dele af et filter af, når det er ude af funktion (J205, S14). 20. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger (J205, S15). 21. Gaskondensatbrønde skal være lukkede og forsynet med vandlås (J205, S16). 22. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår (J205, S17). 23. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold (J205, S18). 24. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden samt - efter tilsynsmyndighedens nærmere anvisning - omboende, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget (J205, S19). 25. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt (J205, S20). 26. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. Udendørs arealer skal renholdes (J205, S21 og G202, S7). 27. Udledning af luft fra lugtrensningsanlægget skal foregå fra en mindst meter høj skorsten (J205, S22). 28. Udledning af forbrændingsluft fra gasmotor/kedelanlæg skal foregå fra en mindst meter høj skorsten. (højde fastlægges på baggrund af OML beregning). Fra gl. godkendelse 29. Der skal være indrettet målested i afkastet angivet i vilkår 27 (J205, S23) og afkastene angivet i vilkår 28 med indretning og placering som anført under punkterne i Miljøstyrelsens Vejledning 19 Dansk Biogasrådgivning 17

20 nr.2/2001 Luftvejledningen. Hører til journalnummer: P Lugtemissionen fra faste afkast må ikke give anledning til lugtbidrag, der overstiger nedenstående værdier: Område Lugtbidrag Ved beboelser i det åbne land, herunder naturlige opholdsarealer i tilknytning til disse 10 LE/m 3 Boligområder i byzone 5 LE/m 3 Grænseværdierne for lugtbidraget gælder for den maksimale månedlige 99%-fraktil for immissionskoncentrationen beregnet med OML modellen, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/ Immissionskoncentrationsbidraget for virksomhedens udledning af NOx og CO fra faste afkast skal i ethvert punkt uden for virksomhedens område overholde følgende grænseværdier (B-værdier, jf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001): Parameter B-værdi NO x, beregnet som NO 2 0,125 mg/m 3 CO 1 mg/m Afkastluft fra evt. biogasfyret kedelanlæg skal overholde emissionsgrænseværdierne for NOx (regnet som NO2) på 65 mg/nm 3 tør røggas ved 10 % O2 samt CO på 75 mg/nm3 tør røggas ved 10 % O2. (G202, S7). Tjek indfyret effekt. 2,4 MW 33. Anlæggene skal være forsynede med måle- og reguleringsudstyr for O2 til styring af forbrændingsprocessen. (G 202, S13). Anlægget skal drives med et indhold af O2, der altid er større end 4 % (vol), bortset fra i opstarts- og nedlukningsperioder. Tjek indfyret effekt. 34. Anlæggene skal forsynes med udstyr til løbende visning og registrering af carbonmonooxid (CO). Alternativt skal måling af koncentrationen af carbonmonooxid (CO) udføres med et håndholdt måleinstrument. I så fald skal der foretages 52 målinger pr. år (G202, S14). RTO-anlæg (Offgas fra gasopgraderingsanlæg) Specificeres 35. Afkastluften fra gasopgraderingsanlægget (offgas) skal forinden udledning til det fri opvarmes til en temperatur på mindst 850 C i mindst 1 sekund. Pilles ud Målingerne skal foretages som kontinuert måling af temperatur efter retningslinjerne i analysemetoden IEC Publication eller VDI 3511 BL Tidskonstanten for det instrument der skal måle temperaturen skal være under ét minut. Måletiden fastsættes til 10 minutter. Kontrolperioden fastsættes til kalendermåned. Temperaturgrænsen anses for overholdt, når det aritmetiske gennemsnit af samtlige målinger i løbet af kontrolperioden er mindre end eller lig med grænseværdien. 20 Dansk Biogasrådgivning 18

21 36. Afkast fra procesudsugning i værksted skal være opadrettet, og ført mindst 1 meter over tag. Afkastluften skal overholde en emissionsgrænseværdi på 5 mg/normal m3 for total støv (timemiddelværdi). 37. På myndighedens anmodning skal virksomheden foretage registrering af alle lastbiltransporter i natperioden (kl ). 38. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen må ved nærmeste liggende enkeltbolig samt opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til disse ikke overskride nedenstående støjgrænser angivet i db(a): Tidspunkt/ Dag: Kl. Støjgrænser/dB(A) Referencetidsrum/ timer Mandag - fredag Lørdag Lørdag Søn- og helligdage Alle dage Alle dage * 40 0,5 *Maksimalværdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55dB. 39. På tilsynsmyndighedens forlangende skal virksomheden dokumentere, at støjgrænser, er overholdt. Dokumentationen skal senest 3 måneder efter, at kravet er fremsat, tilsendes tilsynsmyndigheden sammen med oplysninger om driftsforholdene under målingen. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Målingerne skal udføres efter gældende retningslinjer fra Miljøstyrelsen, pt. Orientering nr. 9 fra 1997 om lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer i eksternt miljø. Måling skal foretages, når virksomheden er i fuld drift eller efter anden aftale med tilsynsmyndigheden. Dokumentationen skal udføres af et målefirma, som er akkrediteret af DANAK eller godkendt af Miljøstyrelsen til "Miljømålinger ekstern støj", og dokumentationen skal udarbejdes efter reglerne herfor. Dokumentationen skal gentages, når tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Hvis grænseværdierne er overholdt, kan der kun kræves én årlig måling/beregning, med mindre der sker væsentlige ændringer eller der modtages støjklager. Udgifterne til støjdokumentationen afholdes af virksomheden. Grænseværdier for støj anses for overskredet, hvis en enkelt måling overskrider grænseværdien. 40. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden (J205, S24). 41. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar og lignende skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 52 (J205, S25). Hører til journalnummer: P Dansk Biogasrådgivning 19

22 42. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der Hører til mærket, journalnummer: P så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder (J205, S26). 43. Affald fra rensningsprocesser fra de kraft- og varmeproducerende anlæg skal opbevares indendørs eller i tæt lukket beholder. (G202, S9). Beskyttelse jord, grundvand og overfladevand- 44. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 45. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning (J205, S27). 45. Omlæsningsarealer skal være udført af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således, at køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen at biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen, og at overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder eller at afløbsbrønd er forsynet med ledningsevnemåler og alarm. (J205, S29). 46. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på befæstet areal indendørs. Der skal være fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning (J205, S30). 47. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningsanordninger for olieprodukter, herunder motorbrændstof, skal placeres inden for konturen af en tæt belægning med kontrolleret afledning af afløbsvandet. Alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. En eventuel udendørs spildbakke eller grube skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen (J205, S31). 48. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afløb til jord, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største oplagrede beholder. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 47 (J205, S32). 49. Virksomheden skal etablere et tilbageholdelsessystem, f.eks. voldsystem, således at spild af biomasse kan tilbageholdes (J205, S33). 50. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel 22 Dansk Biogasrådgivning 20

23 til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere Hører til journalnummer: P skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret (J205, S34). 51. Slam og spildolie, råvarer, kemikalier og hjælpestoffer knyttet til driften af de kraft- og varmeproducerende anlæg skal opbevares i egnede beholdere (G 202, S9). De ovenfor nævnte beholdere skal placeres under tag og beskyttet mod vejrlig på en oplagsplads med tæt belægning uden afløb. Oplagspladsen skal være indrettet således, at spild kan holdes inden for et afgrænset område og uden mulighed for afledning til jord, grundvand, overfladevand og kloak. Området skal kunne rumme indholdet af den største beholder el. lign., der opbevares (G202, S10). 52. Tætte belægninger skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret (G202, S11). 53. Opsamlingsrende og bassin, der indgår i virksomheds beredskab for tilbageholdelse af spild af biomasse, skal udformes af bestandige og for fugtighed vanskeligt gennemtrængelige materialer. Der skal være afspærringsmulighed fra systemet, således at videreførsel af biomasse til nedsivningsanlæg i forbindelse med eventuelle uheld forhindres. Spec på eksisterede forhold 54. Rørsystemer og andre installationer til transport af materialer skal være tætte, og i god vedligeholdelsesstand. 55. Virksomheden skal på tilsynsmyndighedens anmodning lade sagkyndig udføre tæthedsprøvning af rørsystemer til transport af biomasse. Tæthedsprøvning af et rørsystem kan højst kræves udført hvert 5. år, hvis systemet var tæt ved seneste tæthedsprøvning. 56. Der skal på virksomheden foreligge en beredskabsplan, som fastlægger hvordan der skal reageres ved udslip af biomasse. Planen skal som minimum indeholde: Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe uheldet og begrænse udbredelsen. Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres og hvordan. Kortbilag over anlægget med angivelse af afløbs- og drænsystemer mm. En opgørelse over materiel, der skal være tilgængeligt på anlægget til anvendelse i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og opsamling af udslip. Planen skal sendes til tilsynsmyndigheden, inden anlægget tages i brug, og der skal herefter til enhver tid forefindes en opdateret plan på virksomheden, som skal forevises tilsynsmyndigheden på forlangende. 57. Virksomheden skal straks underrette tilsynsmyndigheden om driftsforstyrrelser eller uheld, som medfører forurening af omgivelserne eller indebærer fare herfor. Virksomheden skal ligeledes straks forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer eller afværge faren herfor. 58. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlings render og beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets 23 Dansk Biogasrådgivning 21

24 farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Hører til journalnummer: P Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes (J205, S35). 59. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt (J205, S36). 60. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert 10. år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn (J205, S37). 61. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke m.v.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert 10. år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert 20. år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen sendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn (J205, S38). 62. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 18, og funktionsafprøvning af gasfakkel. Virksomheden skal løbende og mindst 1 gang ugentlig (eller efter leverandørens anvisninger) kontrollere biofiltrets fugtighed og ph, jf. vilkår 19, samt temperatur. Utætheder og fejl skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret (J205, S39). 63. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader (J205, S40). Virksomheden skal endvidere løbende og mindst en gang årligt foretage visuel kontrol for utætheder, revnedannelser og vedligeholdelsesstand af arealer med tæt belægning. Eventuelle utætheder skal udbedres hurtigst muligt (G 202, S19) 64. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke (J205, S41). 24 Dansk Biogasrådgivning 22

25 65. Tilsynsmyndigehden kan forlange, at der ved præstationskontrol foretages 3 enkeltmålinger i hvert afkast af lugtemissionen med henblik på at dokumentere, at de dimensionsgivende emissioner, der har ligget til grund for beregningen af afkasthøjder. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold, herunder ved pumpning og omrøring. Alle målinger skal udføres af et firma/ laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediteringsog Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, der er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal sendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Herefter kan tilsynsmyndigheden kræve, at der foretages yderligere præstationskontrol, dog normalt højest hvert 2. år. Prøvetagning og analyse skal ske efter metodeblad nr. MEL-13 (Miljøstyrelsens anbefalede metode, der findes på hjemmesiden for Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for måling af emissioner til luften: eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau (J205, S42). Rapporten skal desuden på grundlag af emissionsmålingerne indeholde en OML-beregning til dokumentation for, at B-værdierne for lugt ikke overskrides, jf. vilkår På tilsysnmyndighedens forlangende, skal biogasanlægget ved præstationskontrol foretage 2 enkeltmålinger hver af en varighed på 45 minutter med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne i bekendtgørelse nr af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner. Målingerne skal foretages under repræsentative driftsforhold og skal udføres af et firma/laboratorium, der er akkrediteret hertil af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond eller af et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af EA s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse. Rapport over målingerne skal indsendes til tilsynsmyndigheden senest 2 måneder efter, at disse er foretaget. Tilsynsmyndigheden kan kræve, at anlægget foretager yderligere emissionsmålinger med henblik på at dokumentere overholdelse af emissionsgrænseværdierne efter ovenstående retningslinjer, dog normalt højest hvert andet år (G202, S16) Rapporten skal desuden på grundlag af emissionsmålingerne indeholde en OML-beregning til dokumentation for, at B-værdierne for NOx og CO ikke overskrides, jf. vilkår Prøvetagning og analyse skal ske efter de i nedenstående tabel nævnte metoder eller efter internationale standarder af mindst samme analysepræcision og usikkerhedsniveau(g202, S 17). Bestemmelse af koncentrationen af totalt partikulært materiale i strømmende gas: Støv MEL-02 Bestemmelse af koncentrationer af ilt (O2) i strømmende gas: O2 MEL-05 Bestemmelse af carbonmonooxid (CO) i strømmende gas: CO MEL-06 Bestemmelse af koncentrationer af Polycyclic Aromatic Hydrocarbons (PAH) i strømmende gas: PAH MEL-10 Bestemmelse af koncentrationer af kvælstofoxider (NOx) i strømmende gas: NOx MEL-03 Bestemmelse af koncentrationer af gasformig TOC (total organisk carbon) i strømmende gas (flammeionisationsdetektion): UHC (TOC) MEL-07 Bestemmelse af koncentrationen af lugt i strømmende gas : Lugt MEL Dansk Biogasrådgivning 23