OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

Transkript

1 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13

2 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus på to væsentlige udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Kommune. Denne gang ser vi på ledighedsudviklingen og samarbejde med virksomhederne. Til sidst i rapporten er der en kort status på ministermålene. I rapporten sammenlignes med en klynge af kommuner, nemlig Bornholm, Frederikshavn, Guldborgsund, Haderslev, Kalundborg, Lolland, Norddjurs, Nyborg, Randers, Slagelse og Vordingborg. Disse kommuner er valgt, fordi de har samme rammevilkår som. Kort om arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen i Kommune Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere med bopæl på jan- jul- jan-9 jul-9 jan-1 jul-1 jan-11 jul-11 jan-1 jul-1 Figur : Andel ledige der har modtaget akutbrev som efterfølgende er afmeldt til job eller uddannelse. Kun ledige der ikke har haft falddato uge 13 Andel i pct Samsø Kalundborg Bornholm Frederikshavn/Læsø Vordingborg Lolland Randers Nyborg Norddjurs Slagelse Haderslev Guldborgsund 3.33 afmelding fra dagpenge i akutperioden. Faldet i beskæftigelsen er aftaget Antallet af lønmodtagere på er det seneste år faldet med ca. personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på,1 pct. Faldet på er dog højere end i som helhed, hvor lønmodtagerbeskæftigelsen det seneste år er faldet med,9 pct. Siden før finanskrisens start i august er beskæftigelsen faldet med 15 pct. på mod et fald på,1 pct. i hele regionen. Fortsat behov for fokus på ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret Både ledigheden og langtidsledigheden er svagt faldende på. Det seneste år er ledigheden således faldet med 1, pct. mens langtidsledigheden er faldet med,1 pct. I alt 159 ledige på har modtaget brev fra deres a-kasse om, at de er i fare for at opbruge deres dagpengeret i 1. halvår 13 og dermed er omfattet af akutpakkeindsatsen. En stor del af disse er dog igen afmeldt fra dagpenge. På er 3 pct. af de ledige, der endnu ikke har haft falddato, afmeldt fra dagpenge. I er andelen knap 33 pct. har derimod en lavere andel, som bliver afmeldt til job og uddannelse, jf. figur. Knap 1 pct. er afmeldt til job og uddannelse mod knap 1 pct. i. Afmeldeårsagerne er derfor anderledes på end i. På er sygdom en hyppigere årsag end i, men også manglende rådighed og efterløn/pension er hyppigere årsager til Tilknytning af en personlig jobformidler, der kan give den ledige en håndholdt indsats og hjælpe i alle led af jobsøgningen, kan for mange ledige være et nyttigt instrument. 3 pct. af de ledige i risikogruppen på har tilknyttet en personlig jobformidler. Det er under gennemsnittet i regionen. Et godt samspil med de lokale virksomheder er centralt både i forhold til at skaffe jobrotations-, voksenlærlinge-, løntilskuds- og praktikpladser og i forhold til at afdække, hvor der er jobåbninger for ledige i risikogruppen, herunder akutjob. Til og med uge havde der i alt været slået 1 aktujob op på, heraf blot private. Sat i forhold til beskæftigelsens størrelse har en lavere andel af opslåede akutjob end regionen som helhed.

3 Ledighedsudviklingen på Fig. 3. Udviklingen i ledighedsprocenten på og Fyn, sæsonkorrigeret. 9,5 7,5 7,5 5,5 5 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 Høj ledighed på Gennem de seneste 3 år har oplevet en stigning i ledighedsprocenten, der har været mere markant end resten af Fyn. I 1 er ledighedsprocenten dog fladet ud og med lidt god vilje kan man også tale om små fald, jf. fig. 3. Lukningen af Vestas-fabrikken i Rudkøbing har tidligere bidraget til stigninger i ledigheden og gode effekter af indsatsen til de fyringsramte har ligeledes bidraget til det efterfølgende fald. Alligevel er ledighedsprocenten højere på end resten af Fyn. Landsdel Fyn Faldende beskæftigelse og erhvervsfrekvens Kilde: Danmarks Statistik Ledigheden kunne imidlertid have været endnu højere. Jf. tidligere i rapporten, har haft et fald i beskæftigelsen på,1 pct., således at ledighedsprocenten ville have været tilsvarende lavere, hvis beskæftigelsen havde haft samme udvikling som det øvrige Fyn. Fig.. Erhvervsfrekvens for og hele landet, Den demografiske udvikling på viser, at antallet af personer, som er aktive på arbejdsmarkedet bliver mindre. Hvis man ser på fordelingen af personer på aldersgrupper kan man se, at antallet af personer i alderen mellem 1 og år er faldet med 7, pct. fra. kvt. til. kvt. 1, hvor den samlede befolkning på er faldet med, pct Hele landet medføre mangel på arbejdskraft på. Samtidig er antallet af personer over 5 år steget med 7, pct., så mange personer har forladt arbejdsmarkedet alene pga. alder. Derudover er der ikke udsigt til, at de unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet kan fylde arbejdsstyrken ud. Antallet af unge under 1 år er i samme periode faldet med 1,7 pct. Det kan på længere sigt Andelen af personer i den arbejdsduelige alder, som er aktive på arbejdsmarkedet betegnes også som erhvervsfrekvensen. Her ses det, at har haft en faldende erhvervsfrekvens siden 1995, jf. fig. I 11 var erhvervsfrekvensen på landsplan 71,7 pct., mens havde en erhvervsfrekvens på 5, pct. Den erhvervsfrekvens ses kun lavere på Lolland og Ærø. Den lave erhvervsfrekvens skyldes bl.a. andelen af personer på permanente ydelser, som f.eks. førtidspension, er højere end i resten af landet, selv om antallet af fuldtidspersoner, som er på førtidspension og efterløn faldet i de seneste 3 år. En aktiv beskæftigelsespolitik, med tidlig og aktiv indsats til ledige samt relevant opkvalificering, hvor der er behov, er med til at få flere i selvforsørgelse og dermed mindre pres på den kommunale økonomi. Fokusområder for : Have klart fokus på, at erhvervsfrekvensen holdes oppe gennem initiativer, som kan mindske tilgangen til permanente ydelser også selv om det betyder en højere ledighed Faldende arbejdsstyrke betyder, at færre skal forsørge flere Vurdere om der er behov for løft i kompetencerne hos ledige 3

4 Tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Et tæt samarbejde med de lokale virksomheder er centralt for en vellykket beskæftigelsesindsats. Et godt kendskab til behovene på arbejdsmarkedet er derfor vigtigt for at kunne hjælpe virksomhederne med at få den arbejdskraft, de efterspørger, og for at kunne målrette indsatsen i forhold til mulighederne på arbejdsmarkedet. Stillingsopslag i jobnet viser et fald fra til 9 opslag på fra. kvt. 11 til. kvt. 1. Der har været fald inden for en del erhverv, men enkelte erhverv, som fx undervisning og vejledning, kontorarbejde og ikke mindst elevstillinger har således oplevet stigninger. Figur 5: Antal opslåede akutjob pr. 1. beskæftigede 1, 1,,,,,, Ærø Nyborg Nordfyns Aabenraa Tønder Kerteminde Faaborg-Midtfyn Haderslev Kolding Svendborg Vejen Vejle Middelfart Varde Esbjerg/Fanø Odense Fredericia Assens Sønderborg Billund Tabel 1: Top-1 andele af arbejdssteder (offentlige og private) med dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager i praktik eller løntilskud, 3. kvt. 1 Branche i alt 15,7 17,9 Undervisning 7,7 51, Kultur og fritid 5 31, Sundhed og socialvæsen 39, 35, Offentlig administration, mv. 33,3 35,9 Industri Hoteller og restauranter 17, 17, Andre serviceydelser mv 17, 13,3 Energiforsyning 1,7 Operationel service 15, 1,7 Handel 1,7 1, Mange job besættes dog uden at være slået op. F.eks. var der i 1 mere end 1. jobåbninger på og kun 1 pct. af disse var slået op i jobnet.dk. En del har været slået op andetsteds, men mange stillinger besættes gennem uformelle kanaler som netværk og uopfordrede henvendelser. For at sikre gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet er det således væsentligt med fokus på synlighed omkring jobåbningerne f.eks. i forhold til akutjob. Til og med uge 13 havde der i alt været slået 1 akutjob op på heraf blot private akutjobopslag. Sat i forhold til beskæftigelsens størrelse har kommune en lavere andel af akutjob end regionen som helhed, jf. figur 5. Styrket samarbejde om indsatsen Et tæt samarbejde med virksomhederne er afgørende for at skaffe udsatte ledige i job. Erfaringer viser, at virksomhedsrettede tilbud bringer både jobklare og udsatte ledige tættere på arbejdsmarkedet. 1 pct. af s arbejdssteder havde i 3. kvartal dagpengeeller kontanthjælpsmodtagere i tilbud mod 1 pct. i regionen som helhed. har en højere samarbejdsgrad end regionen som helhed med mange af de større brancher. kan dog have et potentiale i forhold til at øge samarbejdet med brancher, hvor der i dag kun er begrænset samarbejde. Jf. tabel 1 er det meget forskelligt i hvilket omfang brancherne har dagpenge-/kontanthjælpsmodtagere i tilbud. Jobrotation er et effektivt redskab til at hjælpe langtidsledige i arbejde, men kan også understøtte kompetenceudvikling i virksomhederne. kan fortsat styrke brugen af jobrotation især i forhold til private virksomheder. Fokusområder: Hvordan kan virksomhedernes rekrutteringsbehov understøttes bedst muligt? Kan jobåbninger i højere grad synliggøres så gennemsigtigheden på arbejdsmarkedet styrkes? Kan samarbejdet om indsatsen med virksomhederne styrkes, f.eks. i forhold til at skaffe akutjob, jobrotationspladser, virksomhedsrettede pladser og fleksjob?

5 Kort status for Ministermål Jobklare Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i arbejdskraftreserven (ledige med mindst 3 mdr. ledighed), nov. 11 nov ,5 -, -,1-1,7 Arbejdskraftreserven på dvs. personer der har været ledige i mere end 3 måneder er det seneste år faldet med 5,5 pct., mens der er et mindre fald i klyngen. Udviklingen skyldes både fald i antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. har en større andel af dagpengemodtagere i reserven end både klyngen og, men en lidt mindre andel kontanthjælpsmodtagere end både og klyngen. Permanente ydelser (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) Ministermål : Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger begrænses mest muligt Fig. 7. Udvikling i tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, nov. 11 nov , -1,9-51, -7,1 Tilgangen til permanente forsørgelsesydelser på er faldet med 13 pct., mens tilgangen i klyngen er faldet en del mere i både klyngen og. har en højere andel af befolkningen på en permanent ydelse end, hvilket primært skyldes, at har flere på førtidspension end. Unge Ministermål 3: Antal unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig.. Udvikling i unge fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse, nov. 11 nov ,1,3-1, -, Antallet af unge på offentlige ydelser er det seneste år faldet med ca. 7 pct. på. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er dog fortsat højere end andelen i både og klyngen samlet set. På trods af et uændret antal samlet set, er der dog sket ændringer for sammensætningen i gruppen. Således er der fald i antallet af dagpengemodtagere og jobklare kontanthjælpsmodtagere, men der er stigninger i antallet af indsatsklare og midlertidig passive kontanthjælpsmodtagere. Etniske Ministermål : Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt Fig. 9. Udvikling i ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse, nov. 11 nov ,3,9-1,5, Antallet af ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse på er faldet med 1,3 pct., hvor klyngen og har haft stigninger. Det er især antallet af indsatsklar kontanthjælpsmodtagere der er steget meget det seneste år (ca. 17 pct.). Ikke-vestlige indvandrere på offentlige ydelser fylder generelt set mere på end i klyngen og samlet set i forhold til befolkningen. Kilde: Jobindsats.dk 5