FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 9 november årgang

Transkript

1 FLF BULLETIN INFORMATION FRA FÆNGSELSLÆRERFORENINGENS BESTYRELSE Nr. 9 november årgang FLF-Bulletin udkommer nogle uger efter bestyrelsen har holdt møde. Bulletinens indhold bestemmes bl.a. af bestyrelsens diskussioner, og hvad der er kommet af bidrag fra medlemmerne eller hvad pressen skriver om fængselsundervisning. I N D H O L D Årsmødet Side 1 Konference i Danmark II... Side 1 Medlemstilbud... Side 2 Frihedsstraf til unge... Side 3 Undervisning påvirker recidiv... Side 3 Ny adgang til SDBS... Side 4 Mødedatoer... Side 4 Horsens skriver til DfK... Side 4 Arbejdstidaftalen... Side 4 IT i Norden... Side 4 Anbefalinger... Side Besøg vores hjemmeside på Internettet hvor der findes flere informationer om fængselsundervisning, overenskomst og linksamlinger til vigtige steder på nettet. På medlemssiden er der et arkiv over dokumenter og tidligere udgivelser fra FLF. flf@flf.dk til formanden: formand@flf.dk BESTYRELSEN Formand: Jens Ankersø, Nyborg Næstformand: Kirsten Grønnebæk, Horsens Sekretær: Karen Würtz, Møgelkær Kasserer: Ingrid Burman, Arresthusene Medlem: Merete Reedtz, Horsens Medlem: Bjarne Lodal, Sdr. Omme Suppleant: Per Thrane, Søbysøgård Webmaster, redaktør: Per Thrane, Søbysøgård FLF støtter EPEA ÅRSMØDET 2005 I 2005 afholder FLF generalforsamling og årsmøde den 30. marts til 1. april 2005 på Center Ellested. Hold øje med hjemmesiden for opdaterede informationer. KONFERENCE OM FÆNG- SELSUNDERVISNING II Professor Einar Skaalvig fra Norge har i 25 år forsket i forholdene for de norske fængselsskoler. Ved konferencen i Roskilde gjorde han status over det norske system. Fængselsundervisningen i Norge har været igennem en stor og omfattende evaluering. Det viser sig gennem disse undersøgelser at vi står overfor store udfordringer. Jeg vil gerne tale om de udfordringer som involverer samarbejde. Samarbejde kan forstås på mange forskellige måder. Der er samarbejde mellem ministerier, mellem skoler og et ministerium og samarbejde mellem skoler og lærerne. Begrebet samarbejde skal forstås bredt og er ikke i sig selv målet, men midlet til at opnå mål. Min tale bygger på forholdene i Norge og skæringspunktet er mellem fængslet og skolen i fængslet. En skole i et fængsel og et fængsel viser sig at være meget forskellige størrelser, der er vidt forskellige i tankegang og mål. Fx vil fængslet gerne straffe, mens skolen arbejder med helt andre mål. I Norge bruger man importmodellen, hvor en almindelig skole udenfor fængslet får til opgave at drive undervisningen i fængslet. Det viser sig at skolen i fængslet har helt andre mål og betingelser end skolen i samfundet. Skolen i fængslet bliver hurtigt klemt og derfor må skolen i fængslerne i fokus. Indsatte er ikke en homogen gruppe, men har meget forskellige og individuelle behov. Der er nogle centrale behov, som fx behov for formel uddannelse, studiekompetence, arbejde og bolig og mange har lavt selvværd og lav selvregulering. Dette passer naturligvis ikke på alle indsatte, men det er alligevel et generelt træk. Hvordan disse behov bliver mødt i fængslet har stor betydning for hvordan det går dem efter løsladelsen. Skolen i fængsel kan ikke løse denne opgave alene, men har brug for et bredt samarbejde. Første betingelse for at samarbejdet med fængslet og samfundet bygger på en konsensus om mål og virkemidler. Opfattelserne af mål og virkemidler er meget forskellige alt efter hvilken gruppe man ser på. Læreren Lærerne talte i undersøgelsen om faglige mål, selvværd, mestring af hverdagen, motivation, trivsel og fortrolighed. Vurderes disse udtalelser, viser det sig at lærerne lægger mest vægt på motivation, tro på sig selv og social mestring, mens de faglige mål ikke blev sat højest. Rektoren For rektorerne der ansætter lærer til fængselsundervisning var der heller ikke enighed om målene. De fleste lagde vægt på normativer som fx Side 1 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9

2 hvor mange indsatte der gennemførte undervisning. Fængselsfunktionæren Fængselsfunktionæren tænker mere på skolen som en beskæftigelse, en hjælp til at mestre livet og at indsatte bliver bedre til grundlæggende færdigheder som at læse og skrive. For samarbejde er dette ikke gode betingelser. Skolen udenfor fængslet lægger vægt på formelle kompetencer, gennemførte eksaminer og programmer. For fængslet er sikkerhed og beskæftigelse i højsædet. Skolen er i et spændingsfelt mellem disse to grupper. Skolen har stor og tæt kontakt med fangerne og ikke så meget med personalet. Læreren oplever fanger med kort opholdstid, lav motivation, mangelfulde færdigheder og lav selvtillid. Læreren vil derfor fokusere meget på at få grundlæggende mål om trivsel og motivation i orden. Fængselspersonalet tænker mere på langsigtede mål i forhold til undervisning. Hvordan kan man dog få fælles mål i disse grupper? I et eksempel planlage en skole udenfor fængslet et skema baseret på et helt års arbejde på trods af at der på holdene i fængslet var stor udskiftning af indsatte, hvilket umuliggjorde at der kunne gennemførers eksaminer. Skolen interesserede sig ikke for hvad der foregik i fængslet i løbet af året. Her ville et samarbejde give en stor gevinst. I fængslet var det ikke skolen der informerede om deres aktiviteter, men fængselspersonale, hvilket betød at indsatte fik meget varierende og tilfældige oplysninger om skolens aktiviteter. Programvirksomhed og skolen har ofte fælles mål, men forstyrrer også hinanden. Ofte bliver indsatte taget ud af skolen for at følge programvirksomhed, hvilket ikke giver mening. I vores undersøgelser ses det at skolerne slet ikke bliver inddraget i fængslets handlingsplaner. Ofte var indsattes fuldtidsstudium på skolen slet ikke inddraget i handlingsplanen, og tit udarbejdede skolerne deres egne parallelle handlingsplaner for skolevirksomhed. Skolen skal selvfølgelig deltage i udarbejdelse af handlingsplaner og planlægningen af løsladelsen. De indsatte udtrykker alle at de var glade for hvad skolen i fængslet kunne give dem. De har fået øget tro på egne evner og følte sig bedre rustet til et selvstændigt liv pga. skolens virksomhed. Dette viser hvor stort et behov der er for at forbedre samarbejdet. Der et klar behov for et forpligtende samarbejde, og der skal være faste kontaktpersoner, der koordinere indsatsen. For 25 år siden sagde en undersøgelse at fængselsundervisning skal være en del af en større plan, der strækker sig ud over løsladelsen. Den samme konklusion kommer jeg til i dag! Der er mangel på fælles mål. Mange interesser fordeles på mange personer. Fængselsfunktionærer og værksteder har ikke interesse for fængselsundervisning, hvilket medfører at ansvaret pulveriseres. Hensyn der føres tilbage til sikkerhed gør det ofte umuligt at gennemføre undervisning. Hvis tendensen med stramninger i orden og sikkerhed på fængslerne fortsætter, vil fængselsundervisning få sværere vilkår. Mit forslag er: 1. Løsriv fængselsskolerne for skolerne i samfundet, da de to skoleformer er alt for forskellige. Mål og virkemidler er alt for vanskelige at håndtere for skolerne udenfor fængslet rammer. 2. Der skal være en stærk og central ledelse som professionelt arbejder med emnet. 3. Der skal oprettes regionale kontorer som sorterer under en central ledelse. Disse skal lægge fælles strategier. I skolerne skal der være en central daglig leder som har kontakt til ind- og ansatte. 4. Der skal holdes kontakt til de indsatte efter løsladelsen for at yde dem hjælp. 5. Man bør have flere åbne fængsler. Det er nødvendigt med mere samarbejde, men det er ikke tilstrækkeligt. I fængslerne skal der arbejdes på fælles mål, fælles værdier og fælles holdninger TILBUD TIL MEDLEMMER AF FLF Bogklub FLF vil gennem aftaler give medlemmerne fordele af deres medlemskab af FLF. FLF er med i den nye bogklub for lærere som er etableret mellem Gyldendal og Danmarks Lærerforening. Bogklubben vil tilgodese lærernes ønske om at kombinere fagligt og pædagogisk indhold med et bredt udbud af skøn- og faglitteratur. Bøgerne bliver tilbudt på fordelagtige vilkår. Det er gratis for FLF medlemmer at få bogklubbens tilbud. Prisen på bøger er billigere end i boghandlen. Ønsker man medlemskab, skal man henvende sig til FLF kasserer fx på kasserer@flf.dk, der står for indmeldelsen Side 2 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9

3 Medlemskab af LVU Gennem KFF har FLF arbejdet på at konkretisere samarbejdet om dobbelt medlemskab af KFF og LVU. LVU tilbyder efter en ny aftale pr. 21. september en dobbeltorganisering der omfatter følgende ydelser: Modtage LVU fagbladet 14 gange årligt. Modtage LVUs årskalender Fuld adgang til LVUs hjemmeside på Deltage i LVUs kurser Adgang til LVUs kompetente organer Ønsker man at gøre brug af ordningen skal man betale kontingentet for VUC lærere i LVU, pt 478,- pr. månede, heraf går 300 til KFF og 178,- til LVU. Ordningen er godkendt af FLFs bestyrelse og det anbefales at medlemmerne af FLF bruger ordningen, når den træder i kraft pr. 1. august Ifølge aftalen sker der ikke anden ændring i organiseringsforhold. KFF har fx stadig forhandlingsretten i forbindelse med overenskomster. FRIHEDSSTRAF TIL FLERE UNGE POLITIKEN, 24. SEP Artiklen fra Politiken underbygger at der er hård brug for undervisning i fængslerne. Der kommer flere unge uuddannede bag tremmer: Antallet af unge mellem 15 og 18 år, der idømmes frihedsstraf, steg med 35 procent fra 2002 til Kriminolog og børne- organisationer stærkt bekymrede. Helt i tråd med regeringens politik, siger justitsminister Lene Espersen (K). Regeringens hårde linje over for kriminelle unge slår nu voldsomt igennem. Antallet af unge mellem 15 og 18 år, der ender bag lås og slå, er steget kraftigt fra 2002 til 2003, viser en ny redegørelse fra Justitsministeriet. Mens 275 unge blev frihedsberøvet i 2002, steg antallet til 375 i Det svarer til en stigning på 35 procent.»denne tendens er svært uheldig, for vi ved jo netop, at frihedsstraffe bare giver øget kriminalitet, ikke mindre kriminalitet. Det rammer som en boomerang, når de unge kommer ud og er mere kriminelle, end da de fik frihedsstraffen. Det er en meget kortsigtet løsning, som på langt sigt snarere bidrager til øget kriminalitet«, siger kriminolog, professor dr.jur. Flemming Balvig fra Københavns Universitet. Også Børnerådet og Børnesagens Fællesråd finder udviklingen stærkt problematisk. Den er et tegn på, at både forebyggelse og behandling af de hårde kriminelle unge er slået fejl.»det er foruroligende, fordi frihedsberøvelse over for unge er den dårligst tænkelige løsning. De kommer ikke i behandling og får ikke undervisning. Vi går rundt og kalder dem utilpassede, umulige og uanbringelige, men i virkeligheden er der ingen børn, der ikke kan nås«, siger formand for Børnesagens Fællesråd Peter Grevsen. Justitsminister Lene Espersen (K) mener derimod, at den kraftige stigning i frihedsberøvede unge falder fuldstændig i tråd med regeringens politik på området.»vi har skærpet straffen for vold, fordi vi synes, at folk, der begår vold mod andre, skal have længere tid i fængsel. Og det rammer selvfølgelig også de unge. Vores indsats går meget ud på at sikre, at der er konsekvens fra første gang, den unge kommer i konflikt med loven«, siger hun. Den nye redegørelse viser samtidig, at unge med anden etnisk baggrund end dansk er klart overrepræsenteret i statistikken. Selv om de kun udgør knap 10 procent af de årige i Danmark, så udgjorde de både i 2002 og 2003 knap halvdelen af de unge, der modtog en frihedsstraf. Talsmand for landets sikrede institutioner Eva Halgren siger om den store andel kriminelle unge med indvandrerbaggrund:»de tror ikke på fremtiden og føler sig uønskede overalt. Derfor laver de mere meningsløs kriminalitet«. Justitsministeren mener, at overrepræsentationen i højere grad skyldes, at mange unge med indvandrerbaggrund ikke kan tales på plads, men har brug for hårdere metoder. UNDERVISNING I FÆNGSLER PÅVIRKER RECIDIVPROCEN- TEN Professor og Doktor Cathryn Chappell fra universitetet i Ohio har lavet en metaundersøgelse af spørgsmålet om det påvirker recidiv at indsatte deltage i undervisning i fængslerne. Dr. Cathryn Chappell Professoren kunne fra en periode på 10 år samle 15 nogenlunde ens undersøgelser om spørgsmålet, der involverede over indsatte i flere stater i USA. Selv om undersøgelserne var meget forskellige i deres sammensætning og man fx havde varierende recidivperioder på mellem 1 og 10 år, fandt professoren, at man med tilfredsstillende nøjagtighed kunne komme med et udsagn om recidiv på baggrund af de udvalgte undersøgelser. Begrebet uddannelse i undersøgelsen omfattede bl.a. almindelige genopfriskningskurser for voksne og regulære universitetsuddannelser. Undersøgelsen viste, at de som deltager i undervisning har ca. den halve recidivprocent i forhold til andre indsatte som ikke har deltaget i undervisningsaktiviteter. Undersøgelsen hedder: Post- Secondary Correctional Education and Recidivism: A Meta-Analysis of Side 3 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9

4 Research Conducted og findes på linket: NYT KODEORD TIL SKOLERNES DATABASE- SERVICE UNI-C der administrerer Skolernes Databaseservice har ændret adgangskodeordet til brug af Den nye adgang er BrugerID: 497H0101 Adgangskode: kcc77ubb Fra SDBS kan man få adgang til omring 10 mio. artikler fra flere af landets store aviser, polfoto, Britanica Online, Forfatterweb og meget mere. MØDEDATOER FOR BESTYRELSEN 7. december januar februar marts HORSENS SKRIVER TIL DFK Lærergruppen i Horsens har skrevet til Direktoratet vedr. forholdene på det nye fængsel ved Horsens. I planlægningen af projektet ønsker DfK. undervisning på de enkelte afdelinger og ikke klasseundervisning i traditionel forstand, men der er ikke i byggeriet planlagt et fællesrum for lærergruppen, heriblandt de 9 FLF medlemmer, eller lokaler til opbevaring af materialer. Lærergruppen kritiserer dette forhold. DEN NY ARBEJDSTIDSAFTA- LE Arbejdstidsaftalen har nu været i brug siden 1. august Det er nu den første tilrettelse, justering og gennemregning af indgåede aftaler om undervisning og andet arbejde skal foregå. Til dette formål kan du med fordel bruge regnearket på FLF s hjemmeside. Den 31. december 2004 skal alle lærere have opfyldt 5/12 af deres årsnorm svarende til 802 arbejdstimer. Det er ganske vist ikke en del af arbejdstidsaftalen at der skal foregå en halvårsopgørelse, men jeg vil råde jer alle sammen til at kontrollere jeres timeforbrug til og med 31. december. Hvis I har mindre end 802 timer vil I skulle løbe hurtigere i foråret for at opnå jeres årsnorm og hvis I har mere end 802 timer vil I evt. oparbejde overtid. Husk at det er fælles forpligtelse for ledelse og lærere at årsnormen holder Hvis jeres timetal variere 802 er det derfor vigtigt at I gør jeres undervisningsleder opmærksom på dette og får en snak om hvad der er gjort for at udviklingen ikke forsætter. Afhængig af arbejdsklimaet i øvrigt kan det være en god ide at sørge for dokumentation, for at I har gjort ledelsen opmærksom på en udvikling der fører til at årsnormen ikke holder. Overskrides årsnormen skal overskydende timer afvikles/udbetales inden udløbet af 3 måneder. Der er ikke nogen central aftale om overførsel af underskudstimer. Husk at det er dig der har bevisbyrden, hvis du mener at du har præsteret flere arbejds-timer end din årsnorm. Sørg for dokumentation for indgåede aftaler og anvendelse af timer. I de 802 timer skal følgende indgå: alle afviklede undervisningstimer. Ideelt set skal dette tal være 313 (klokke)timer (750/12*5) Arbejdstimer til forberedelse. Hvis disse regnes med i halvårsnormen skal dette tal være 177 (( )/12)*5), hvis tallet ikke indregnes i halvårsnormen skal halvårs-normen nedskrives til 685 timer. alle arbejdstimer til andet arbejde. Herunder skal medregnes timer til kurser, tr-arbejde og alle de andre opgaver, der følger af bilaget til arbejdstidsaftalen og som er aftalt med din leder. afviklede feriedage fra 1. august til og med 31. december med 7,4 timer pr. dag.. alle akkordaftaler om arbejdstimer til andet arbejde med 5/12 af det aftalte timetal til hele året. søgnehelligdage med 7,4 timer pr. dag (dem er der ingen af i år.) evt. afvikling af overskydende timer optjent før 1. august Ideelt set ville det være en god ide lokalt at aftale, at perioden fra 1. august til 31. december opgøres og der startes på en ny normperiode 1. januar 2005 (evt. timer udover 802 timer skal selvfølgelig modregnes i den nye årsnorm med et tillæg på 50 %). Herved vil finansår og undervisningsår fremover følges ad og det må efter min mening være en fordel budget- og regnskabsmæssigt, at udmeldte bevillinger dækker et undervisningsår og ikke som nu hvor et budget skal dække 2 x ½ undervisningsår. Bjarne Lodal Bestyrelsesmedlem FLF ERFRINGER MED IT OG BRUG AF INTERNET I NORDEN! Fra konferencen om fængselsundervisning i Roskilde fremkom følgende status om brug af IT i fængslerne. Danmark, Søren Broberg Nielsen: Vi har ansvaret for it-sikkerheden både overfor vores personale og fangerne. I 1999 var al administration baseret på papir og blyant og derfor satser vi mest på vores ansatte, da behovet her var størst. Vi forslog i 1999 et projekt der skulle give indsatte i det lukkede fængsel i Nyborg mulighed for kontrolleret Internetadgang, men vi kunne ikke gennemføre det pga. manglende opbakning blandt politikerne. Vi har efter bedste evne bakket op om alle forslag som lærergruppen er kommet med, men vi har ikke pligt eller ressourcer til at ud- Side 4 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9

5 vikle projekterer. Vi beslutter ikke noget, men giver kun råd til dem der sætter regiment op og assisterer dem til at finde løsninger for deres beslutninger. Vores opgave er dog også at opdrage personalet. Hvis de bliver usikre på problematikken, bliver de restriktive og forhindrer en fornuftig løsning. Vores udfordring er at bibringe kollegerne en bredere forståelse af problematikken. Vi ved, at det eneste sikre er ingen Internet, og det ønsker vi ikke. Der må findes systemer, hvor man styrer brugen af Internet. Norge, Andreas Lund: Vi har nogle pilotprojekter som vi gerne vil brede ud til almindelig praksis. Vi bruger en omvendt brandmur hvor intet i udgangspunktet er tilladt, men vi lukker nogle sider igennem. Systemet bruges fx i Bredtveit Fængsel i Oslo. E-postløsningn er meget langsommelig idet en lærer skal have en fra en indsat på diskette og sende den videre for ham. Vi tænker på andre løsninger. Vores udfordring er det nye læringsparadigme som vi tidligere har hørt om. Vi vil gerne som lærer være sikker på at der kommer noget ud af undervisningen med ITK for eleverne, men vi er voldsomt påvirket af regler, love og steder og ikke mindst IT som er det nye instrument der udfordrer os. At vi er sammen i dag og snakker sammen om tingene viser en god start for at finde svaret. Lad os bruge vores netværk til at løse problemer. Sverige, Markku Roitto Vi fik at vide, det er forbudt at bruge Internettet. Punktum! Svaret kom helt fra direktøren. Vi blev hurtigt klar over at vi selv skulle tænke tanker her og gøre noget for sagen. Vi ville gerne starte et forsøg med 6 anstalter, men hele 14 ville være med. Vi vil gerne tilbyde kurser som ellers ikke er tilgængeligt i fængslet. Vi tror vi gør en bedre indsats for fanger efter de bliver løsladt. Vi håber at bruge vores penge bedre. Flytter man indsatte kan deres kursus følge med. Vi kan med vores system få statistik og diagnose på kundskabsniveauet. Vi kan lave vores egne kurser og de udenlandske fanger kan få undervisning. Selv om vi har en god bandmur, skal vi nok få problemer, men så må vi tage det derfra. Island, Erlandur Baldurson: Jeg er på en skole på Island der rummer 70% af alle indsatte. Kun to fængsler inklusiv mit bruger for tiden IT. Vi begyndte i 1996 at bruge computer i undervisningen til Pckørekort test. Siden 1999 fik vi et kontrolleret brug af . De indsatte kan via mail søge kurser som de ellers ikke kan få i fængslet. Vi vil gerne øge mulighederne for brug af Internettet og kunne forestille os at vi nemmere kan få lærerkræfter udenfor fængselsskolen til at undervise vore elever på et højere niveau. Det er et spørgsmål om tid før vi får øget brug af Internet. Det er politikerne som er skeptiske, men jeg ved at fangerne vil vinde sagen. Finland, Vuokko Karsikas Vi er ikke kommet så langt som vi har hørt om i dag fra andre lande. Generelt brug af nettet er forbudt og man kan kun få adgang med overvågning. De forskellige anstalter forvalter sagen og gør det forskelligt. Et sted er det helt forbudt mens man på andre fængsler lader indsatte bruge Internet frit på biblioteket. Vi har nogle enkelte pilotprojekter med undervisning via videokonference, men vil gerne i gang med at øge vores aktiviteter på området Udvikling af IT i Europa: PIPELINE Projektet Danmark er kommet med i frontlinien mht. udvikling af brugen af Internet pga. deltagelse i et europæisk Grundtvig Projekt. Projektet er organiseret af EPEA med titlen PIPELINE (Partnerships in Prison Education: Learning in Networked Enviroments). Projektet skal beskæftige sig med sikkerhedsspørgsmål og opbygge et Learning Management System og kontrolleret adgang til Internettet som kan accepteres for lukkede fængsler. Udviklingen af serverparken vil blive varetaget af den tyske partner, Institut for computervidenskab ved Universitet i Bremen. Partnerlandene er Norge, Sverige, Danmark, Rumænien, Grækenland, Tyskland, Tjekkiet, Slovenien og England & Wales. Projektet blev ansøgt pr. 1. november 2004, og hvis det antages, vil det kunne starte i efteråret Projektet vil blive fulgt i FLF Bulletin. Brug af Internet i England og Wales Lederen af The Forum for Prisoner Education (partner i PIPELINE projektet), Steve Taylor fortæller, at fængslesmyndigheden i England og Wales har startet et samarbejde med Sun Microsystems for at udvikle brugen af Internet i deres fængsler. En delegation har været i Colorado, USA, for at studere Sun s system til indsatte i fængslerne. Systemet vil blive testet i en række engelske fængsler. Side 5 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9

6 EUROPARÅDET RESOLUTION NR. R(89)12 1. Alle indsatte skal have muligheden for at blive undervist i almindelige skolefag, erhvervsrettede fag, kulturelle og kreative aktiviteter, fysisk udfoldelse og sport, sociale færdigheder samt have adgang til et bibliotek. 2. Indsattes undervisning skal ligne den, de kan få uden for fængslet for tilsvarende aldersgrupper, og skal tilrettelægges, så den giver størst bredde i indlæringsmulighederne. 3. Uddannelsen i fængslet skal have som formål at udvikle det hele menneske, idet den tager hensyn til den enkeltes sociale, økonomiske og kulturelle baggrund. 4. Alle ansatte i fængslerne skal så vidt det er muligt støtte fængselsundervisningen og medvirke til at fremme den. 5. Undervisning i fængslerne må ikke have en ringere status end almindeligt arbejde, og indsatte, som deltager i undervisning, må ikke stilles ringere økonomisk eller på anden måde blive underprioriteret i forhold til anden beskæftigelse. 6. Man skal gøre sig anstrengelser for at opmuntre indsatte til at deltage i alle aspekter af undervisning. 7. Der skal skabes udviklingsprogrammer som sikrer at undervisningspersonalet benytter sig af tidssvarende undervisningsmetoder som gælder inden for voksenuddannelsen. 8. Der skal gives speciel opmærksomhed til indsatte med særlige vanskeligheder og især indsatte med læse- og skriveproblemer. 9. Den erhvervsrettede undervisning skal sikre en alsidig uddannelse af det enkelte individ og skal følge udviklingen på arbejdsmarkedet. 10. Indsatte skal mindst en gang om ugen have direkte adgang til et velassorteret bibliotek. 11. Kropslig udfoldelse og sport skal støttes, og indsatte skal have mulighed for at deltage i sådanne aktiviteter. 12. Der skal lægges særlig vægt på kreative og kulturelle aktiviteter, som hjælper indsatte til bedre at udvikle og udtrykke sig. 13. Den sociale uddannelse skal indeholde praktiske elementer, som gør hverdagen i fængslet lettere og hjælper til, at indsatte bliver bedre rustet til en tilbagevenden til samfundet. 14. Når det er muligt, skal indsatte have tilladelse til at deltage i undervisning uden for fængslet. 15. Når udannelse skal ske i fængslet, skal samfundet udenfor i størst muligt omfang inddrages. 16. Der skal gøres foranstaltninger, så indsatte kan fortsætte en uddannelse efter løsladelsen. 17. Økonomiske midler, teknisk udrustning og lærerpersonale skal stilles til rådighed, så indsatte sikres en passende uddannelse. Generalforsamling 30. marts 2005 Årsmøde 31. marts 1. april 2005 Center Ellested Ørbæk Program følger Side 6 af 6 flf@flf.dk 2. årgang / Nr. 9