Dette er den lille udgave af unævnelighedernes

Transkript

1 UNÆVNELIGHEDERNES LILLE ORDBOG Dette er den lille udgave af unævnelighedernes STORE ordbog. I omfang er den ca. en fjerdedel af den store. Den henvender sig til dig der gerne vil have et par unævneligheder ved hånden når du er på farten. Carsten Graff 1 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 1

2 2 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 2

3 UNÆVNELIGHEDERNES LILLE ORDBOG 3 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 3

4 Unævnelighedernes lille ordbog Copyright StemningsHotellet udgave, 1. oplag 2013 Omslagsdesign og illustrationer: Camilla Fahlén Published by StemningsHotellet, Tjørnevej 22, st. DK-2800 Lyngby Trykt hos: Eurographic Danmark ISBN Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 4

5 TIL STINE SOM GJORDE DET UMULIGT FOR MIG IKKE AT SKRIVE DENNE BOG... 5 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 5

6 Af samme forfatter Unævnelighedernes STORE ordbog, 2013 Unævnelighedernes lille ordbog, 2013 Murphys lov for bilister (2. udgave), 2013 Styrke & helbred, 2013 Samtaler med et træ. Version TO, 2013 Sådan blev jeg Kasi Jesper, 2012 Conversations with an Oak Tree, 2012 Drømmefangeren, 2012 Kunsten at give slip, 2011 En ren forbindelse, 2010 Ventetiden er gratis, 2005 (musik) Rejsen til Nuet, 2002 Bogen om ikke at læse bøger, 1999 INFOENZA, 1998 Sander Sige, 1997 Den indre elefantmand, 1997 Murphys love for bilister (1. udgave), 1996 Samtaler med et træ, 1996 Graff om grænseflader, Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 6

7 7 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 7

8 Indledningsflom Intetsigende tomgangssnak som indleder en bog fordi forfatteren ikke kan tage sig sammen til at komme til sagen. A Litteraturfortrængning Liste med henvisninger til alle de kilder som en forfatter ikke vil stå ved at han eller hun har benyttet sig af. Litteraturafsløring Liste over alt det en forfatter ikke vil indrømme at han eller hun har stjålet fra sine tidligere bøger. A For ikke at starte med at kede læseren er denne bogs indledningsflom flyttet et forsvarligt stykke ind i bogen. 8 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 8

9 Ordgyderrogn Resultatet af en alt for nørdet tilgang til sproget. Ordkløverkløver Person som ved enhver given lejlighed vil være i stand til at give en ordkløver tørt på. Antiantonym Et begreb eller et ord som betyder præcist det som står i ordbogen. TBF Forkortelse for TreBogstavsForkortelse. Forkortelsen er nævnt fordi den i visse kulturer skaber konflikter da man de fleste steder også benytter TBF som kort for ToBogstavsForkortelse. 9 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 9

10 Hvorfor denne bog? Sproget er i konstant udvikling hvilket betyder at vi hele tiden får adgang til nye ord og nye begreber. Årligt laves der opgørelser over alle de nye ord som har set dagens lys. Ordene hentes som oftest fra medierne og er derfor primært i stand til at berige sproget når det handler om at formulere ting eller tilstande som vi er parat til at tale om i det offentlige rum. For kulturens bevidsthedsniveau er det jo i virkeligheden meget sigende at vi næsten alle ved hvad der tales om hvis nogen bruger betegnelser som fyraftensfadøl, nikotinplaster, børneporno, tømmermænd og anusvibrator. 10 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 10

11 I moderne sprog findes der mindst hundredetusind tekniske begreber og forkortelser der knytter sig til computere, sygdomme, skattelovgivning med mere. Til de områder som ikke har nogen særlig betydning, udvikler vi en enorm varians i sproget og kan derfor meddele os meget nuanceret når vi taler om specifikationerne på tamponer, køkkenruller, kaffe og krymmel på en softice. Køber man en ny bil, skal man ikke bare vælge mellem en Fiat eller en Folkevogn, men skal overveje om den nye bil skal være en sølvgrå 4-dørs convertible med 148 hk, 3,3-liters motor, 4- hjulstræk, alufælge, sidepibes, stiv bagaksel, overliggende knastaksel, skivebremser, hydrauliske teleskopstøddæmpere og så videre. Ønsker man at forbinde to computere, har sproget tusindvis af nuancer som kan beskrive hvordan det kan gøres. Ønsker man 11 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 11

12 til gengæld at forbinde to mennesker, må man nøjes med at tale om hvorvidt de skal være venner eller kærester. Vi lever altså i en kultur hvor sproget er højt udviklet, sprudlende, levende og fuld af varians når det handler om at beskrive ligegyldigheder, og ualmindelig fattigt og primitivt hvis man ønsker at beskrive noget som er af meget stor betydning. På baggrund af ovenstående kan man klassificere det sprog som moderne mennesker benytter sig af, som et såkaldt placebosprog. 12 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 12

13 Placebo & nocebo Placebo Et kendt begreb der betegner det at man kan indtage noget der ingen substans har, og skabe en illusion af at man får det bedre. Nocebo Som placebo, men i stedet for at få det bedre får man det værre. Placebosprog Sprog med hvilket man primært kan beskrive det ligegyldige, men som skaber en illusion af at man taler om noget meningsfuldt. Som eksempler på placebosprog kan nævnes: engelsk, dansk, tysk, kinesisk, bornholmsk m.fl. 13 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 13

14 Placebokultur En kultur hvori der kun tales placebosprog. Placebomenneske Et menneske der mindst taler et placebosprog flydende og er fuldt integreret i en placebokultur. Volapykhæmmet Person som har det bedst når vedkommende taler om noget meningsfuldt, og som derfor føler sig fremmed i en placebokultur. Går også under betegnelsen nocebomenneske. Nocebokræft Den form for kræft man får ved at læse stressende og truende advarsler på cigaretpakker. 14 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 14

15 Sæsonbaseret nocebokræft Den form for kræft man får om sommeren når man i angst for solen beskytter sig med kræftfremkaldende solcreme. Nocebomadforgiftning Benævner det ubehag man føler når man får det dårligt under sine desperate forsøg på at gennemskue hvad der skal til for at spise sundt. 15 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 15

16 Succes i en placebokultur Det siges at succes er en positiv tilstand som man kan opnå hvis man skaber bemærkelsesværdige resultater inden for et bestemt område. Succes måles dog ikke ud fra om det man gør, har substans, men primært ud fra hvor mange der har hørt om det man har gjort, eller hvor mange penge man har tjent på det. Heri finder man den helt naturlige årsag til at man som succesfuld i en placebokultur som regel ikke kun er både ulykkelig og ensom, men også meget, meget travl. Succes handler altså ikke kun om at opnå bemærkelsesværdige resultater, men om at opnå en indre ubalance som gør disse resultater mulige. Nedenfor vil jeg ved hjælp af en 16 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 16

17 række små opslag forsøge at perspektivere begrebet succes yderligere. Psykofarmakaelite Den gruppe fremtrædende mennesker som alle drømmer om at være en del af fordi de har mod til at stå frem i medierne og vise hvor dårligt de har det. Psykofarmakasucces Den form for succes mennesker søger i en kultur hvori det kræves en umådeholden grad af psykisk ubalance for at blive en del af psykofarmakaeliten. Normalvanvid Den form for vanvid der, i en forrykt kultur, er normal, eller den form for normalitet der i en vanvittig kultur ikke er forrykt. 17 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 17

18 Ravageboosting Når man i sine forsøg på at nedgøre et andet menneske forsyner vedkommende med den form for vanvid som han eller hun skal bruge for at blive en del af psykofarmakaeliten. Realsucces En tilstand af velvære som et menneske der tør undlade at få succes, kan nå når han eller hun får det bedre. Depressionsoptimist Person som under enhver realsucces er i stand til at se mørket for enden af tunnellen. 18 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 18

19 Handikapsucces Et mål man har nået den dag man høster bred anerkendelse som ekspert i det man er dårligst til. 19 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 19

20 Det unævnelige I denne bog benyttes unævnelighed som en overordnet betegnelse for alle de helt centrale tilstande som den volapykhæmmede vil savne ord for når han eller hun taler placebosprog. Bogen kan dermed ses som et supplement til alle som ønsker at kunne tale om tilstande der for det almindelige placebomenneske vil virke grænseoverskridende og ubehagelige. I denne forbindelse skal det dog også nævnes at der naturligvis er mange ting vi ikke taler om, som ikke nødvendigvis er unævnelige. Følgende lille liste har til formål at sætte unævneligheden yderligere i perspektiv: 20 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 20

21 Det uvæsentlige Ting vi er afklarede med og derfor ikke behøver tale om. Det ufattelige Ting vi ikke forstår og derfor ikke kan overskue at tale om. Det utrolige Ting vi ikke tror på og derfor ikke spilder tiden med at tale om. Det underforståede Ting vi alle ved og derfor ikke bruger energi på at tale om. Det uhyrlige Ting der enten lyder for godt eller skidt til at være sandt, og som vi derfor har tendens til at afgrænse os fra at tale om. 21 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 21

22 Det usandsynlige Ting der, stort set, aldrig sker, og som vi derfor ikke har tid til at tale om. Det unævnelige Ting som er følsomme eller sårbare, og som vi derfor forsøger at undgå at tale om. 22 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 22

23 De blinde vinkler En meget udbredt metode til at undgå at forholde sig til det unævnelige består i at danne blinde vinkler. Psykologisk set er en blind vinkel et sted i et menneskes bevidsthed hvor vedkommende ikke selv kan kigge ind. Sprogligt set er der dog ikke megen varians på området. For eksempel taler vi aldrig om at en blind vinkel har en bestemt størrelse, hvorvidt man er stæreblind i sine vinkler eller måske stadig kan se et lille udpluk af virkeligheden. Årsagen er naturligvis den at de blinde vinkler hører ind under det unævnelige og derfor er noget vi kulturelt set forsøger at fortrænge. Lad os derfor starte med at kompensere for denne mangel ved at gennemgå følgende lille opslagsgruppe: 23 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 23

24 Blindvinkelsblindhed Blindhed over for at man selv har blinde vinkler. 2.-positionsblindvinkelsblindhed Blindhed over for andres afsløring af egne blinde vinkler. 3.-positionsblindvinkelsblindhed Blindhed over for at andre har blinde vinkler. Metablindvinkelsblindhed Blindhed over for både sine egne og andres blindhed over for blinde vinkler. Hotspotblindhed Blindhed over for særlig udvalgte og meget vigtige vinkler. 24 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 24

25 360-graders-blindvinkelsblindhed Benyttes om en person der ikke er seende i en eneste af sine vinkler. Ordblindvinkelhed Blindhed over for at der findes mange forskellige typer af blinde vinkler, og dermed manglende evne til at kunne forstå denne liste. Farveblindvinkelsblind Benyttes om personer som kun kan skjule noget i en blind vinkel hvis det som skjules, har en farve. Blindvinkelsordblind Benyttes om en ordblind person der tror at vedkommende kan stave. 25 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 25

26 Tavshed Helt enkelt kan man sige at de fleste mennesker primært benytter sproget som det verbale svar på påklædning. De ting vi udtrykker på det sproglige plan, handler om at sikre sig at andre ikke ser hvem man er inde bag alle ordene. Fordi tavshed er et af de bedste midler til at sætte fokus på det unævnelige, er vi blevet bange for den og fylder derfor dagen med knevren om tusind ting som sjældent har nogen særlig relevans. I det følgende skal vi derfor kigge på et par betegnelser for situationer hvor unævneligheden fremhæves via tavshed, eller hvor mennesker tvangsindlægges til tavshed på grund af deres angst for det unævnelige. 26 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 26

27 Tavshedsnudist Person som ved at holde sin mund viser verden hvem han eller hun er. Afslørende tavshed Den form for tavshed der, på en ufattelig præcis måde, skærer et budskab ud i pap. F.eks.: Når man spørger kæresten om man er god i sengen, og ikke får et svar inden for de første fem sekunder. Pinebænkstavshed Når en taler får ordet i en forsamling, men først begynder at tale et enkelt sekund før publikum begynder at udvandre. Tavshedstvekamp Tilstand hvor to mennesker forsøger at overgå hinanden i deres mod til ikke at sige noget. 27 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 27

28 Selvforherligelsespauser Pauser i en talestrøm der kun har til formål at etablere et magtforhold i forhold til lytteren. Hemmelighedsskræmmer En person som i kraft af sin evne til ikke at sige noget kan skræmme andre mennesker. Unævnelighedsbetændelse Når en relation imellem to mennesker er blevet så betændt at ingen af dem længere formår at benævne deres problemer uden samtidig at overskride hinandens grænser. Usagthedssyndrom Når en krig startes som følge af unævnelighedsbetændelse. 28 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 28

29 Pinligt udsyn Når en gruppe døve sætter sig sammen for at sludre, men opdager at de intet som helst har at tale om. Intimitetsnedsmeltning Når et parforhold bryder sammen fordi ingen af parterne tør tale sammen af angst for at komme til at opdage hvem den anden i virkeligheden er. Fossilfortielse Et emne som er blevet undertrykt så længe at det stivner i en bestemt form og derfor ikke står til at opløse den dag det bringes frem i lyset. Modenhedsmundlam Når man er ude af stand til at sige noget fordi man overraskes over umodenheden af de mennesker som omgiver en. 29 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 29

30 Petitessebombe Når en lille og i første omgang ligegyldig oplysning skjules så længe at den til sidst vokser sig stor nok til at ødelægge alt hvad den kommer i nærheden af. Mundlamhedsapokalypse Når jorden går under som følge af en petitessebombe. 30 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 30

31 Unævnelig grammatik Inden for unævnelighedernes ikkeeksisterende ramme findes der naturligt nok også en form for grammatik. Der er dog tale om en grammatisk afart hvor man næsten ikke beskæftiger sig med den syntaktiske del altså med strukturer og sprogets opbygning, men primært er optaget af det semantiske altså ordenes og sætningernes betydning. Inden vi går i gang med at kigge nærmere på dette, skal vi dog først kaste et nærmere blik på en lille sproglig udvidelse som gør det muligt at forholde sig på nye måder til sit ordforråd. Aktivt og passivt ordforråd Det aktive ordforråd er den mængde ord som en person anvender, og det passive ordforråd er den mængde ord som en person kender og forstår. Nedenstående er en 31 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 31

32 række nyskabelser som har til formål at nuancere synet på hvilke ord vi har adgang til, og hvornår vi er i stand til at bruge dem: Ordfor-ikke-råd En betegnelse for alt det som vi på det følelsesmæssige plan ikke føler at vi har råd til at tale om. Interaktivt ordforråd De ord man kender og forstår når man snakker med sig selv. Hyperaktivt ordforråd De ord man kender og forstår når man har travlt. Reaktivt ordforråd De ord man kun kender og forstår når man er nødt til det. 32 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 32

33 Proaktivt ordforråd De ord man pludselig kommer i tanke om når der er noget man gerne vil opnå. Det aktive erotiske ordforråd De ganske få ord man er i stand til at bruge når man er liderlig. Det komplementære ordforråd De ord man ikke kender, aldrig har hørt og derfor ikke kan bruge. Det radioaktive ordforråd De ord man er i stand til at bruge når man bliver interviewet til en radioudsendelse. Unævnelighedens ordklasser Ifølge unævnelighedens grammatik er alle begreber kontekstafhængige. Det betyder at ethvert ord kan placeres i forskellige 33 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 33

34 ordklasser alt efter hvilken hensigt eller følelse man har når man benytter ordet. Denne bog er opdelt i kapitler der enkeltvis behandler en række af de mest kendte ordklasser. Sætningsled og syntaks Da det som er unævneligt, som sagt altid vil være kontekstafhængigt, er det naturligvis heller ikke muligt at fastlægge en grammatik omkring unævnelige sætningsstrukturer. For dog ikke helt at skuffe den store gruppe af læsere med metodedemens, videnspsykose, maskulin kognitionsforstyrrelse, tvangsstrukturaze, mv. (se opslag senere i bogen) har jeg nedenfor gjort et halvhjertet forsøg på at lave en liste hvori disse patientgrupper kan finde trøst. 34 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 34

35 Hensynsløst af grundled Grundleddet i en sætning benævner det eller den som udfører en given handling. Her beskriver vi altså en sætning hvori grundleddet opfører sig hensynsløst. F.eks.: Manden [grundleddet] kørte glædestrålende sine børn ned. Omsorgsled mod genstandsled Sætninger hvori man beskriver nogen som er led eller ond på en omsorgsfuld måde. F.eks.: Hun blev vred, droppede kontakten til sin veninde og gjorde derved sin veninde en tjeneste. Omsorgsløst af genstandsled Genstandsleddet i en sætning benævner det eller den som bliver udsat for en given handling. Her taler vi altså om sætninger hvori den som bliver udsat for noget, ikke udviser omsorg. F.eks.: 35 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 35

36 Direktøren fik traumer fordi han lod sin sekretær [genstandsleddet] presse sig til at udsætte hende for medlidenhedssexchikane. Vandalled Det led i en sætning der fortæller at noget er i færd med at blive ødelagt. F.eks.: Hun [grundleddet, fordi hun grundlæggende virker led] luftede sin dårlige energi i sit ægteskab [vanddalleddet] med det formål at få sin mand til at søge om skilsmisse. I sidstnævnte er det naturligvis objektsprædikatet (omsorgsløs mod genstandsled) som via konjunktioner og halvsætninger styrer præpositionsforbindelsen til det direkte objekt. Derigennem fremmes subjektsprædikatet med et provonomen som 36 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 36

37 forbinder de kopulerende genitalier (infinitiv) der lå til grund for præpositionsledet (tid og rum), og som styrer den nonsyntaktiske form på adverbium i det indirekte objekt. B B Advarsel! Hvis ikke du forstod dette, er du muligvis volapykhæmmet. Søg eventuelt psykolog hvis du vil være sikker på ikke at blive helbredt. 37 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 37

38 Tabustantiver Ord som berører tabuer. I gamle dage var et tabu noget forskellige trosretninger opfandt for at holde befolkningen i stram snor. I dag er vi blevet meget mere selvkørende og kan derfor lave vores tabuer selv. Kilden til moderne tabuer skal findes i den generelle befolknings manglende rummelighed, forsøg på at leve sig ind i illusioner samt paniske angst for intimitet. Ikke alene handler moderne tabuer om det vi ikke tør tale med hinanden om, de handler også om det vi netop burde tale allermest om. Tabustantiverne er ikke ordklassen der giver os midler til at tale om tabuerne. Til gengæld giver den mulighed for at vi kan 38 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 38

39 forholde os til tabuerne uden at skulle bore i dem, og for de fleste placebomennesker er dette nok til at ønske tabustantiverne hen hvor peberet gror. Der findes naturligvis mange tusind unævneligheder på tabuområdet. I det følgende skal vi dog begrænse os til at se på en lille håndfuld af dem som ligger i de fleste menneskers ordfor-ikke-råd. Der er dermed tale om ord som man ikke vil benytte sig af hvis man ønsker at slappe af med en let og uforpligtende samtale. Poptabu Et tabu som alle interesserer sig for, mere eller mindre konstant er optagede af, og som fylder det meste af mediebilledet. F.eks.: Sex, utroskab, døden osv. 39 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 39

40 Gør det selv-tabuer Den moderne tids tabuer som man selv kan lave helt uden at være underlagt en bestemt trosretning. Multipelt tabubrud Når mange tabuer brydes samtidigt. F.eks.: En lesbisk og nøgen muslimsk kvinde der, i fuld offentlighed, synger en vestlig popsang om urinsex. Tabustalker Person med en intuitiv evne til konstant at bringe pinlige og tabuiserede emner på bane. Tabudiva Person som føler sig højt hævet over andre mennesker grundet sin evne til at 40 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 40

41 tale om det som andre ikke ønsker at forholde sig til. Tabusurfing En leg hvor man bryder det ene tabu efter det andet uden at gå ordentligt i dybden. Tabutabu Et tabu der er så tabuiseret at ingen ved at det eksisterer. Dermed er dette ord det eneste i denne bog som med sikkerhed kun vil kunne benyttes i en teoretisk sammenhæng. Tabutermometer Et måleinstrument der indsættes i en tabuiseret kropsåbning for at måle om et menneske har unævnelighedsbetændelse. 41 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 41

42 Tabutortur At påføre andre mennesker lidelse ved at vedblive med at forholde sig til ting som de ikke kan rumme. Tabusomnia En sygelig tilstand hvorunder den ramte påfører andre mennesker lidelser ved at tale i søvne om ting de ikke kan rumme. Tabupodning Når man gennem konsekvent og vedholdende mobning gør et helt uskadeligt emne til et tabu. Metatabudødlås En situation hvorunder det er tabu at tale om at der findes tabuemner. 42 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 42

43 Aftaburiseringstabu Den slags nye tabuer der opstår under et forsøg på at gøre op med et gammelt tabu. F.eks.: Når det iblandt nudister bliver tabu at være påklædt. C C Hvorfor står listerne i denne bog ikke i alfabetisk orden? Er der gået noget galt i korrekturen, eller hvad er der sket? Redaktionen på denne bog er netop ved at undersøge problemet og vender tilbage så snart vi har fundet svaret. 43 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 43

44 Antinomier Unævnelighedens svar på antonymer. Antinomier beskriver et modsætningsforhold med det formål at lave modvægt til en fastlåst tænkemåde. Antinom versus antonym Antonym er en kendt betegnelse som benyttes i placebosprog. Et antonym beskriver et modsætningsord som når ordet kold sættes over for varm. I modsætning til et antonym er et antinom et ord som danner en tiltrængt modsætning til en kulturel fastlåst tænkemåde. Eksempelvis er jantelovløshed et antinom til jantelov og evnestærk et antinom til evnesvag. 44 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 44

45 Antinomforklaring I denne lille introduktion til antinomer skal vi kigge på storhedsvid som antinom til storhedsvandvid. Når vi taler om storhedsvanvid, taler vi om at et menneske bilder sig ind at være mere succesfuld end vedkommende i virkeligheden er. Da vi tidligere har kunnet konkludere at succes i virkeligheden er en tilstand som kræver stor indre ubalance, kunne vi også vælge at definere storhedsvanvid på følgende måde: Storhedsvanvid En uharmonisk tilstand hvorunder et menneske bilder sig ind at være mere ude af balance end tilfældet i virkeligheden er. Samtidig bliver det også logisk at spørge hvorfor der ikke findes et ord for at vide at man er mere succesfuld end andre går rundt og tror at man er? Her er det så at 45 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 45

46 ordet storhedsvid finder sin berettigelse. For at kompensere i lignende situationer er det altså nødvendigt at sætte ind med forskellige antinomier som skal hjælpe os til at vende tingene på hovedet for derigennem at få dem til at vende rigtigt igen. Lad os med dette i mente se på en række af de mest udbredte antinomer: Jantelovløshed Antinom til jantelov. Et fænomen der ligesom hygge er vokset frem af den danske artikulationsmuld, og som beskriver et samfund hvori borgerne tror på sig selv. Udviklingsfrisat Antinom til udviklingshæmmet. Benyttes om et sjældent menneske der til trods for at han eller hun lever i en 46 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 46

47 placebokultur, formår at udvikle sig på det menneskelige plan. Evnestærk Antinom til evnesvag. Benyttes om et menneske med store evner og et tilsvarende drive til at udvikle sine evner. Medstander Det sjældent benyttede antinom til modstander, rival eller konkurrent. Bredsyn Antinom til snæversyn på samme måde som bredsind er det til snæversind og efterlegenhed er det til forlegenhed. Jilousa Antinom til jalousi altså glæden ved at den man elsker, får kærlighed af andre. 47 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 47

48 Zerogami Antinom til at være single eller enlig. En tilstand hvor man føler sig godt tilpas i sit eget selskab og derfor ikke søger et parforhold eller ægteskab. Mangesomhed Antinom til tosomhed. Mangesomhed dækker en tilstand hvor mange mennesker er ensomme i hinandens selskab. Findes også i en variant som kaldes teambuildingssomhed hvor mange mennesker mislykkes i et struktureret forsøg på at udvikle indbyrdes kontakt. Diagonoia Antinom til paranoia en tilstand hvor man ubetinget og på en tillids- 48 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 48

49 fuld måde tror på det bedste i andre mennesker. Nulsomhed Antinom til både ensomhed og tosomhed. Nulsomhed er en tilstand hvori man nyder sit eget selskab og derfor ikke behøver at føle sig ensom også betegnet ensom-ikke-hed. Ukæreste Antinom til kæreste. Kærlighedslivets svar på en uven. Namedoping Antinom til namedropping. Benyttes når man ønsker at fremhæve at namedropperen kun er et uskyldigt produkt af namedoperens helt igennem irrationelle interesse for de kendte. 49 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 49

50 Narresutstantiver Ord som vedrører løgn og bedrag. For placebomennesker findes der næppe nogen egenskab der er vigtigere en evnen til at lyve. Når det gælder karrieren, må man kunne skabe et image, virke travl samt fremstå som om man har både selvtillid og styr på tingene. Stifter man familie, stilles der yderligere krav om at man skal lyve om alt lige fra julemanden, hvordan man har det med svigerfamilien, til sin lyst til utroskab. At kunne lyve for andre mennesker er altså essentielt for den som ønsker at opnå psykofarmakasucces, men endnu vigtigere er det naturligvis at kunne lyve for sig selv. For at kunne klare livets modgang må man kunne bilde sig selv ind at man engang i fremtiden vil blive lykke- 50 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 50

51 lig, at det er godt at binde sig for et tyveårigt huslån, at det er i orden at man arbejder alt for meget, at man om nogle måneder får mere tid end man har nu, og så videre. Discountlykønskning Når man glædestrålende lykønsker sine nærmeste fordi de har løst et stort problem, men i virkeligheden kun er glad fordi man ikke længere skal høre om problemet. Antallet af løgnehistorier og illusioner vi skaber, er enormt og overgås muligvis kun af antallet af måder hvorpå vi skaber dem. Med alle disse krav om løgn og bedrag er det i virkeligheden meget besynderligt at vores placebosprog er så helt igennem primitivt når det handler om at beskrive løgnens finere nuancer. I sproget må vi nøjes med en række begreber som glider 51 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 51

52 over i hinanden, og som kan tolkes i mange forskellige retninger. Det drejer som om begreber som: usandhed, fortielse, tilsnigelse, urigtighed, skrøne, illusion, bedrag, selvbedrag, søforklaring, luftkasteller, falsk vidnesbyrd, hvid løgn, sort løgn og lodret løgn. Hvad der er den ene eller den anden form for løgn, afhænger 100 % af situationen eller af hvem man spørger. Hvad der kan starte som en lille hvid løgn, kan hvis løgnen betyder at nogen kommer galt af sted udvikle sig til en lodret eller en sort løgn. Er der tale om en dårlig løgn som man forsøger at forsvare, kan den udvikle sig til en søforklaring. Bliver man hevet i retten for at genfortælle løgnen, kan den forvandles til et såkaldt falsk vidnesbyrd. Holder man efterfølgende fast i løgnen, kan den blive til et selvbedrag, og går løgnen hen og bliver til en gammel historie 52 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 52

53 som mange husker, kan den med tiden udvikle sig til en skrøne. Lad os derfor nu lægge placebosprogets snævre rammer bag os og i stedet forsøge at udvikle sproget til at indbefatte en række mere relevante termer som kan benyttes af mennesker der ønsker at være mere ærlige når de lyver. Afventningslyve At lyve imens man håber på at der på et tidspunkt bliver plads til at man kan sige sandheden. Begejstringslyve At lyve fordi man bliver grebet af en positiv følelse som man hellere vil give videre end sandheden. 53 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 53

54 Behagelyve At lyve for at undgå at den man lyver for, bliver ked af det. Blindvinkelslyve Ikke at kunne se sandheden og derfor lyve i den tro at man taler sandt. Brandinglyve At lyve i et forsøg på at opbygge et bestemt image. Efterrationaliseringslyve Når man er blevet beskyttet for sandheden (nogen har omsorgsløjet) og bagefter lyver om at beskyttelsen ikke var nødvendig. Fintelyve At lyve om måden man lyver på. 54 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 54

55 Forenklingslyve At lyve for at spare tid. Forhandlingslyve At lyve i håb om at få afløb for sin grådighed. Forhåbningslyve At lyve i håb om at løgnen på et tidspunkt udvikler sig til en sandhed. Genvejslyve At lyve fordi man ikke orker at bruge tid på at forklare hele sandheden. Groggylyve At lyve fordi man er så nedtrykt at man ikke kan mærke sandheden. Ideologilyve At lyve ved at sige at man aldrig lyver. 55 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 55

56 Listelyve At lave en liste over løgnens mange nuancer og få det til at se ud som om listen er fyldestgørende. Lystlyve At lyve fordi man kan lide det. Medlyve At lyve for at støtte op om et andet menneskes løgnehistorie. Ærlighedslyve At være ærlig om at man lyver, og dermed tale sandt. Modlyve At lyve for at skabe tvivl om et andet menneskes løgnehistorie. 56 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 56

57 Neutrallyve At lyve ved ikke at modsige en løgn. Omsorgslyve At lyve for at beskytte andre mod sandheden. Passivlyve At lyve ved at undlade at sige noget. Prelyve At starte med en lille hvid løgn der skal varme op til en stor sort løgn. Præstationslyve At lyve af angst for ikke at være 100 % ærlig. Rundt på gulvet-lyve At lyve fordi man er i tvivl om hvad der er sandheden. 57 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 57

58 Selvbedragslyve At lyve imens man er overbevist om at man taler sandt. Selvforsvarslyve At lyve for at beskytte sig selv imod andres reaktion på sandheden. Selvindsigtslyve At lyve helt bevidst og med god samvittighed. Spejderlyve At lyve for at gøre en god gerning. Æstetiklyve At lyve for at få en historie til at hænge sammen så den lyder godt. 58 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 58

59 Allroundlyve At lyve på mange forskellige måder samtidig. Se ordene i en realistisk sammenhæng For at hjælpe læseren til at gøre alle de nye ord til en del af sit aktive ordforråd kommer her et eksempel på hvordan nogle af ordene kan indgå i en sammenhæng. Naturligvis var det en forenklingsløgn at jeg ikke fortalte hende at jeg havde været hende utro, men hvad skulle jeg gøre? Da jeg ikke var i stand til at selvbedragslyve og på grund af det som var sket ikke kunne se en vinkel på tingene som gjorde det muligt at spejderlyve, måtte jeg tage chancen og håbe at mine venner ville medlyve. Over for dem ville hun næppe neutrallyve, og da jeg ikke er lystløgner (selv om det kan lyde som en finteløgn) og bedre kan lide at omsorgslyve, kunne jeg godt leve med løgnen. Uden 59 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 59

60 tvivl vil hun altid efterrationaliseringslyve hvis jeg en dag skulle være så dum at sige at jeg havde forsøgt at ærlighedslyve. 60 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 60

61 Konfliktiver Ord og betegnelser som har at gøre med konflikter og brud i relationer. Mange er af den overbevisning at mennesket er dyrene overlegent på grund af evnen til at tænke abstrakt og til at skabe værktøjer og maskiner. I virkeligheden er der dog næppe et område der skiller os mere ud fra dyrene end vores evne til at skabe konflikter. Mennesker kan smile imens de slår hinanden ihjel, kan lukke sig følelsesmæssigt og fryse hinanden ude, kan lemlæste og torturere med vilje, kan hævne og hade og kan gå så meget ind i at skabe en krigsmaskine at hele civilisationer og nye kulturer opstår i krigenes kølvand. Vi kan tilmed skabe konflikter i søvne altså ved at snorke kæresten søvnløs og irritabel. Når det gælder måder at udleve konflikter 61 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 61

62 på, er der intet levende væsen på jorden som er mere opfindsomt end mennesket. Antallet af måder hvorpå vi skaber konflikter, overgås muligvis kun af antallet af måder hvorpå vi undlader at forholde os bevidst til konflikterne. Dette aspekt kommer naturligvis også til udtryk i sproget som derfor ikke indeholder mere end nogle få konfliktrelaterede begreber. I det følgende skal vi derfor forsøge at udvide den konfliktlystnes begrebsramme en smule for derigennem at indsnævre læserens ordforikke-råd. Arrangeret fjendskab Når to uvenners respektive venner føler sig nødsaget til at se hinanden som fjender for ikke at miste deres venner. 62 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 62

63 Konfliktoze En uharmonisk tilstand der rammer mennesker som, i deres forsøg på at gøre alle tilpas, konstant udvikler nye uvenskaber. Blødgøringslammer Det slag i et slagsmål eller det argument i et skænderi som betyder at modparten går fra at være vred til at blive ked af det. Blødgøringslamslået At blive forskrækket på en måde som betyder at man bliver åben. Bonusafstraffelse Når et menneske forsøger at afstraffe en tidligere ven ved ikke at ville møde vedkommende og på den måde giver den anden frihed til at finde sig selv. 63 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 63

64 Dobbeltsidet konfliktforvrængning Når man føler sig 100 % loyal i sin støtte til to parter som er i indbyrdes konflikt. Envejskonflikt Når to mennesker er uvenner, men kun den ene er vred. Dobbeltsidet konflikt Når vreden er gensidig. Findes også i en unavngiven afart hvor vreden er gensidig, men begge parter har indhyllet sig i en illusion om at det kun er den anden der er vred. Feel good-konflikt En konflikt der er så oplagt at man ser frem til den i spændt forventning. Konflikternes svar på at blive kløet på ryggen. 64 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 64

65 Fjendskabsfetichisme Seksuel passion hvorunder man tænder så meget på at være sammen med sine fjender at man ender med at betragte dem som sine nærmeste allierede. Fjendskabsføleri Når to uvenner tilbringer tid sammen for i fællesskab at dyrke og fremelske en række små spændende nuancer i deres uvenskab. Konfliktafpresning Når man lufter sin dårlige energi over for et andet menneske med det primære formål at fremtvinge en skideballe. Konfliktitis Tilstand hvor to mennesker, under en konflikt, farer vild i tidligere konflikter 65 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 65

66 for derved at glemme deres nuværende konflikt. Konfliktose Uharmonisk tilstand mellem uvenner hvor en konflikt har skabt så stort et følelsesmæssigt sår at den mindste gnist vil antænde det største bål. Også betegnet raseri i anden potens. Konfliktspaltning Når to formodede uvenner kommer op at skændes over hvori deres uvenskab består. Kontrorif Betegnelse for et skænderi som klinger af vellyd. 66 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 66

67 KontroVers Betegnelse for et skænderi hvor hver anden linje rimer. (Forveksles let med skænderim hvor det er hver linje som rimer.) Skænderiinterferens Støj der sniger sig ind i et skænderi, og som medfører at et ellers lovende skænderi pludselig kommer til at handle om hvem der startede skænderiet. Skænderiskænder Betegnelse som benyttes om en person som har usømmelig omgang med skænderier. Slynguven Unævnelig betegnelse som man benytter om sin bedste uven. 67 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 67

68 Venskabsvandalisme Hensynsløs hærgen, erobring og plyndring af en vens følelsesmæssige overskud. Venskabsvampyr Person som gennem natlige eller utidige opringninger udfører venskabsvandalisme. Polemisk demens Tilstand hvor to mennesker har glemt hvorfor de er uvenner, og derfor ikke kan huske hvad de skal tilgive hinanden. D D Redaktionen har nu fundet svaret på hvorfor denne bogs lister ikke står i alfabetisk orden. Svaret findes i ordklassen med epistenomier. 68 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 68

69 Konfliktisme Konfliktisme Verdensanskuelse som promoverer troen på at livslange konflikter repræsenterer en genvej til at udvikle sig på det menneskelige plan. Det er i medgang at man skal kende sine fjender. Citat af en unævnelig konfliktist Af uforklarlige årsager har vi i vores kultur kategoriseret vores konflikter som negative og som noget man skal forsøge at lade som om man ikke har. Samtidig er der i virkeligheden intet der som konflikterne fylder livet med mening og udvikler os på det menneskelige plan. Konflikter er det brændstof der sender bevidstheden i bevægelse, og som kan skabe de vigtigste forandringer i livet. Intet kan som konflik- 69 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 69

70 ter få en til at gøre det man ikke turde gøre, og dermed skabe kontakt til de indre svagheder. Gemmer man sine konflikter væk, har de det med enten at gentage sig i det uendelige eller at komme ud af kontrol og poppe op i form af følelsesmæssig støj, smerter, sygdomme eller andre former for ubalance. På den baggrund ville det være givende hvis konflikter ikke var noget man forsøgte at undgå, men noget man fejrede, dyrkede, øvede sig i og var på forkant med. Har jeg mulighed for det, vil jeg derfor hellere tilbringe tid med en sur kritiker eller en lukket ekskæreste frem for en fan eller en god ven. Uvenner, ekskærester, mennesker som skuffer, trækker sig og lukker, er dem som har givet mig mest, og som jeg i dag kan takke for de vigtigste ting jeg har lært. 70 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 70

71 Mine brud med kvinder fik mig til at skrive, mine brud med venner hjalp mig til fornyelse, og mine kritikere lærte mig ikke at forsøge at please alle. Ser jeg tilbage, er det svimlende hvor meget disse mennesker har hjulpet mig. Skulle nogle af dem derfor være så uheldige at læse denne tekst, får de hermed en varm tak. Uden jeres frustrationer og kolde skuldre ville jeg være gået i stå for mange år siden. E E Husk at gode uvenner kan være svære at finde. Pas derfor på ikke at dyrke dine uvenner for meget da for meget kærlighed og opmærksomhed kan betyde at du mister dem. 71 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 71

72 72 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 72

73 Provonominer Ord som omhandler provokationer, chikane og mobning. Selv om de to klasser, konfliktiver og provonominer, er nært beslægtede, er et konfliktiv ikke det samme som et provonomen. Helt overordnet beskrevet kan et provonomen ses som den tændvæske man kan benytte i håb om at opbygge en konflikt, uden at der dog er nogen garantier. Enhver passioneret provokatør har måttet sande at det er lettere igennem sin interesse for at andet menneske at få den kæreste man altid har drømt om, end igennem sine provokationer at skabe den konflikt man altid har drømt om. Følgende er en liste med sproglig inspiration til hvis man ønsker en genvej til at tale om det som de 73 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 73

74 fleste mennesker er parate til at gå store omveje for at undgå at tale om. Normalvanvidsprovokation Den form for provokation der, i en forrykt kultur, ser så almindelig ud at ingen lægger mærke til den. Konfliktozeramt En tilstand der benyttes om en provokatør der provokerer ved at hævde at være konfliktsky. Provokatoze En sygdomslignende og ofte uhelbredelig tilstand der kan ramme en provokatør som gennem sine provokationer skaber ubrydelige venskaber. 74 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 74

75 Medlidenhedsøretæver De tæsk man igennem sin adfærd og personlighed beder om og er så heldig at få. Medvindsvrede Den form for vrede der ligger bag en skideballe som alle inklusiv modtageren synes er velfortjent. Petitesseprovo Person som med mikroskopiske provokationer kan skabe altoverskyggende konflikter. Polemisk paralyse Tilstand som betyder at man er så optaget af en indre dialog omkring en konflikt at man er ude af stand til at kommunikere med sine omgivelser. 75 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 75

76 Rekursivt raseri Overordnet findes der to typer. Stigende Tiltagende raseri over eget raseri. Faldene Aftagende raseri over eget raseri. Ud over dette skal også nævnes to hybrider af ovenstående: tiltagende raseri over eget aftagende raseri og aftagende raseri over eget tiltagende raseri. Rekursiv raserirefleksion Findes som både tiltagende raseri over et andet menneskes aftagende raseri og aftagende raseri over et andet menneskes tiltagende raseri. Medlidenhedsraseri En påtaget og omsorgsfuld vredesreaktion over for provokerende adfærd (primært moderne kunst) som ellers ville være blevet overset. 76 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 76

77 Bioantonymer Betegnelser som handler om det følelsesmæssige rod der knytter sig til den kontakt man ikke har til sin biologiske familie. Ligesom provonominer er bioantonymer er også en ordklasse der ligger tæt op af konfliktiver. Ønsker man at studere konflikter på nærmeste hold, er det nemlig i den biologiske familie man har brug for at være. Familien er en slags konfliktens svar på en rugekasse, og her finder næsten alle mennesker det værste frem i dem selv og hinanden. Når mennesker værner om deres familie, er det dermed ikke for at værne om deres nærmeste, men for at værne om deres konflikter. Lad os i det følgende kaste et overordnet blik på nogle af de mest spændende og (sprogligt set) oversete tilstande som familielivet har at tilbyde: 77 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 77

78 Beskæftigelsesterapifamilie Den del af familien som man ser regelmæssigt uden at det giver mening for nogen af parterne. Biodistancelykke Den behagelige følelse som man mærker i maven når man tænker på de familiemedlemmer man har sagt fra over for og derfor ikke længere ser. Misfamilie Den del af familien der, i deres afmagt over ikke at forstå hvem man er, forsøger at gøre sig klog på hvordan man burde leve sit liv. 78 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 78

79 Biologisk dissonans Tilstand hvorunder man ikke kan udholde at være i selskab med sin biologiske familie. Biostøj En tilstand hvorunder en families medlemmer, i et forsøg på at undgå at lære hinanden at kende, undlader at tale om ting der betyder noget. Fossilfamilie Den del af familien der (uanset hvor meget man udvikler sig eller ændrer karakter) beskytter sig selv ved at vedblive med at se én som om man stadig var otte år gammel. Fossilregression En uharmonisk tilstand som betyder at man sammen med sin fossilfamilie hele voksenlivet igennem føler sig otte år gammel. 79 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 79

80 80 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 80

81 Emofamilie En eller flere mennesker til hvem man føler et familiebånd uden at man nødvendigvis er i biologisk familie. Inkvisitionstennis Når to forældre på skift udspørger deres voksne søn eller datter om ting uden at give hverken dem selv eller hinanden tid til at høre svarene. Invasionsfamilie Medlemmer af en familie som ikke selv har et liv og derfor er manisk optagede af hvad de andre i familien laver. Inversforælder En far eller en mor der har brug for særlig opmærksomhed, anerkendelse og omsorg og dermed opfører sig over 81 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 81

82 for sine børn som var han eller hun en søn eller en datter. Medlidenhedsdrabsfamilie Den del af familien som man (for at gøre dem en tjeneste) har afskåret alle forbindelser til. Slægtsdræning Når flere overskudsagtige familiemedlemmer mødes, dræner hinanden for energi og bagefter må bruge måneder på at restitueres før de atter har overskud til at mødes. Svigerkæreste Betegnelse som kan benyttes om kærestens andre kærester eller elskere også betegnet papkæreste. 82 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 82

83 Sympatikval Den tilstand af dårlig samvittighed som man oplever over ikke at kunne lide de mennesker som man, ifølge kulturens normer, burde elske. 83 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 83

84 Kopulativer Ord som omhandler det såkaldte kærlighedslivs unævnelige følelsesrod. Det siges at kærlighed er en betegnelse for en healende tilstand af uselvisk hengivenhed som kan opstå imellem mennesker der sætter hinanden fri. Spørgsmålet er dog hvor mange der kan skrive under på at healing er essensen i deres kærlighedsliv. I virkeligheden består de fleste menneskers kærlighedsliv i højere grad af en cocktail af en lang række andre og mindre charmerende tilstande. Partneren i kærlighedslivet er sjældent den man sætter fri, men i højere grad den man ejer, klæber sig til, afkræver en bestemt adfærd eller overfuser med sine bekymringer og beklagelser. Når vi i 84 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 84

85 vores kultur taler om kærlighedslivet, henviser vi derfor meget sjældent til uselvisk kærlighed, men oftere til en irrationel tiltrækning som bygger på vaneadfærd eller på angsten for at være alene. Kærlighedslivet bygges derfor ofte på en proces hvor man gradvist vænner sig til et fremmed menneskes kropslugte, forstyrrende vaner, morgengrimhed, ritualer, lyde og dårlige smag når det gælder indretning, venner og fritidspåklædning. Sammen med vennerne, kollegerne, elskerne og elskerinderne fremviser man den bedste udgave af sig selv. Kulturelt set har vi legaliseret at man sammen med det menneske man kalder sin bedre halvdel, gerne må fremvise sin værste halvdel. 85 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 85

86 Kærlighedslivets sprog Igennem historien er der intet som forfattere, musikere, malere og andre kunstnere har brugt mere energi på at udtrykke end de tilstande som opstår i kærlighedslivet. Der er overordnet to hovedårsager til at deres anstrengelser har været nødvendige. Den ene har at gøre med placebokulturens illusion omkring kærlighed altså at et kæreste- eller ægtepar er to mennesker som er sammen fordi de elsker hinanden. Den anden handler om placebosprogets mangelfuldhed når det gælder nuancer i følelser, intimitet, nærvær og andre tilstande som kærlighedslivet i teorien skulle bygges på. Ønsker man at tale om en kærlighedsrelation, må man på placebosprog nøjes med at skelne imellem elskere, kære- 86 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 86

87 ster og ægtefolk. Når det handler om at udtrykke sine følelser, er det trods alt muligt at sige at man elsker et andet menneske, men der er så godt som ingen ord der hjælper os til at udtrykke hvordan vi elsker, hvor meget, hvor længe og hvor dybt. Vi har ikke ord for at beskrive hvorvidt kærligheden er tilsyneladende, om den er ægte, om den er gensidig, baseret på afhængighed, angsten for at være alene eller på illusionen om at et andet menneske repræsenterer det man ikke selv oplever at være. Vi har heller ikke ord der skelner mellem begrundet og ubegrundet jalousi eller ord der beskriver de 1000 stadier af jomfruelighed skilsmissens mange oversete glæder eller impotensens uudnyttede muligheder. Sprogligt set er næsten alle aspekter af kærlighedslivet dermed unævnelige, og skal man udtrykke dem i ord, har mange set sig nødsaget til at hente hjælp hos poeter eller filosoffer. I dette kapitel skal vi 87 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 87

88 kompensere en ganske lille smule for denne ubalance ved at sætte ord på nogle få centrale tilstande i kærlighedslivet som de fleste moderne mennesker er parate til at give deres højre arm for at undgå at skulle forholde sig til. OPSLAG OM KÆRLIGHED Stafetegoisme Når to mennesker indgår et praktisk samarbejde under overskriften ægteskab og børn, men bruger al deres energi på at forsøge at slippe væk for at køre hver deres egotrip. Eskalerende petitessesyndrom En parforholdsbaseret tilstand hvor man sammen med partneren begynder at se rødt over bagateller som man 88 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 88

89 sammen med alle andre slet ikke ville lægge mærke til. Etisk udrensning Når en person giver afkald på alle sine værdier og opretholdelsen af grænser for at blive i et uharmonisk ægteskab. Hjerteåbningsvogter Person som lukker sin partner inde af skræk for at han eller hun skal mærke kærlighed til andre. På placebosprog benævnes denne person ofte som enten partner, kæreste eller ægtefælle. Realitetskatalysator Den perfekte kæreste som ser godt ud og både besidder alle de rette værdier og egenskaber, men som man til sin store rædsel indser at man ikke er tiltrukket af. 89 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 89

90 Jaloux i anden potens Jalousireaktion over at kærestens elsker er mindre jaloux anlagt end man selv er. Gør det selv-kæreste En person som har tusind problemer, men som man har et dødsdømt håb om at kunne forme til at blive den kæreste man altid har drømt om at finde. Elskovspsykose Når en person i et parforhold er overbevist om at kæresten er det eneste menneske på denne planet som er værd at elske. Elskovspsykosesymbiose Når en elskovspsykose er gensidig. Elskovspsykosedissonans Når en elskovspsykose er ensidig. 90 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 90

91 Isolationsdødbider Person som har siddet fast i et uharmonisk parforhold i så lang tid at han eller hun har mistet al sin tiltrækningskraft. Kærlighedsdødlås Tilstand hvor man savner kærlighed, men kun bliver tiltrukket af personer som ikke gengælder følelsen. Kærlighedsforsnævring Angst for at den man elsker, skal blive et selvstædigt tænkende og følende individ. Kærlighedsiltsvind Når angsten for at miste den man elsker, overskygger glæden ved at være sammen. 91 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 91

92 Kærlighedsmonopol Unævneligt synonym for monogami. Traumetovtrækning Når to mennesker med traumer har indledt et kærlighedsforhold og desperat forsøger at finde frem til hvilke traumer der skal tages mest hensyn til. Stødpudekæresteri Når den neurotiske eks-kæreste finder en ny kæreste og langt om længe giver slip på sine urimelige krav og urealistiske forventninger. Skyggekæresteri Tiltrækning imod en række ikkeeksisterende egenskaber hos et andet menneske. På placebosprog benyttes betegnelsen forelskelse. 92 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 92

93 Eks-kærlighed Kigger man ind bag unævnelighedernes jerntæppe, vil man indse at skilsmisser og brud i kærlighedslivet i virkeligheden hører til gruppen af de mest oversete bonusoplevelser man får i livet. Den energimængde der frigøres når mennesker slipper afhængighed, vaneadfærd, tosomhed, illusioner, impotens og forventningspres i deres parforhold, er utvivlsomt den største uudnyttede alternative energikilde der findes på kloden. At den slags brud gør ondt, handler sjældent om at man mister kontakten til et andet menneske, men om at man i en længere periode har mistet kontakten til sig selv og derfor må gennemgå et eksistentielt skift for at vende tilbage til sig selv igen. Frem for at holde fest når man bliver gift, burde man derfor holde fest når man går fra hinanden. 93 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 93

94 OPSLAG OM EKS-KÆRLIGHED Proformafjendskab Udbredt kulturelt fænomen hvor et menneske følger traditionen og derfor gifter sig, flytter sammen og får børn med en af sine uvenner under dække af at de elsker hinanden. Proformaskilsmisse: En aktiv handling hvorunder et proformafjendskab transformeres til en livslang åben konflikt. Stafetskilsmisse Et forløb hvor en lang række mennesker sekventielt afsætter en umulig kæreste til den næste i rækken. 94 Graffs_LilleOrdbog_indhold.indd 94