Terminalforhold ved København Idékatalog. September København-Ringsted projektet

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Terminalforhold ved København Idékatalog. September 2008. København-Ringsted projektet"

Transkript

1 Terminalforhold ved København Idékatalog September 2008 København-Ringsted projektet

2 Indholdsfortegnelse Indhold Forord 3 Trafikale perspektiver 4 Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 4 Ekstra kapacitet i Nybygningsløsningen 5 er 6 Tietgensgade 7 Bernstorffsgade 8 Dybbølsbro 10 Ørestad 11 Klargøringscenter 16 Dybbølsbro 17 Ørestad 17 ernes omgivelser 18 Når terminalen er bygget 18 Om Trafikstyrelsen 19

3 Forord Forord I projekteringsloven om kapacitetsudvidelse af jernbaneforbindelsen mellem København og Ringsted fra marts 2007 har Folketinget besluttet, at Trafikstyrelsen skal foretage en revurdering og en opdatering af tidligere udarbejdede forslag til nye fjerntogsterminaler ved Københavns Hovedbanegård og en udarbejdelse af et tilsvarende forslag til terminaludvidelse i Ørestaden. Hvis Folketinget vedtager anlæg af en ny, dobbeltsporet bane via Køge, vil der, når den fulde kapacitet i denne løsning skal udnyttes, blive behov for forøgelse af stationskapaciteten ved København. Det kan enten ske i tilknytning til de eksisterende 13 perronspor på Hovedbanegården, ved Dybbølsbro eller alternativt i Ørestaden. En udvidelse af terminalkapaciteten for fjerntog skal imødekomme eksisterende rejsemønstre og forventningerne til deres fremtidige udvikling. Københavns Hovedbanegård er og vil vedblive med at være et centralt omstigningspunkt for både fjerntogsog pendlertrafik. Samtidig tegner den hastige udvikling af Ørestaden et fremtidsbillede af, at nogle tog ledes direkte til et nyt trafikknudepunkt i Ørestaden. Hvis der træffes politisk beslutning om at bearbejde projektet yderligere, vil det være nødvendigt at gennemføre analyser af mulige, trafikale fremtidsscenarier og tekniske undersøgelser af, hvor terminalanlæg bedst kan placeres. I forbindelse med en politisk beslutning om nærmere undersøgelser af anlæg af nye perronspor vil offentligheden blive indraget. Denne pjece skal betragtes som et idékatalog vedrørende de fremtidige terminalforhold ved København. er ikke en del af den offentlige høring, som gennemføres i efteråret 2008 i forbindelse med København Ringsted projektet, men kommentarer er velkomne og vil indgå i et eventuelt fremtidigt analysearbejde. God debat! Martin Munk Hansen Anlægschef

4 Trafikale perspektiver Trafikale perspektiver Trafikalt har hovedstadsområdet fået voksende betydning i de seneste årtier. I dag fungerer hovedstaden som trafikknudepunkt for togtrafikken på landsplan og ikke mindst for det regionale banenet, der servicerer pendlere fra hele oplandet bestående af Sjælland, Lolland-Falster, det østlige Fyn og Malmø/Lundområdet. Samtidig peger udviklingen i retning af, at fjerntog i stigende grad tager konkurrencen op med flytrafikken mellem de større byer. Også her er København et naturligt trafikknudepunkt. Trafikstyrelsen undersøger på baggrund af projekteringsloven fra marts 2007 mulighederne for at udbygge jernbanekapaciteten mellem København og Ringsted. To mulige løsninger undersøges i København Ringsted projektet. En 5. sporsløsning, hvor der visse steder sker en udbygning af den eksisterende jernbane fra København til Ringsted via Roskilde og en Nybygningsløsning, hvor der etableres en helt ny, dobbeltsporet jernbane fra Ny Ellebjerg Station via Køge til Ringsted. Nybygningsløsningen vil alt andet lige skabe mere banekapacitet, end der er brug for i Det er derfor allerede nu hensigtsmæssigt at analysere hvad den eventuelle overkapacitet i givet fald skal bruges til. København Ringsted projektet har også til opgave at foretage en revurdering og en opdatering af tidligere udarbejdede forslag til nye fjerntogsterminaler ved Københavns Hovedbanegård og en udarbejdelse af et tilsvarende forslag til terminaludvidelse i Ørestaden. Ideerne, som er beskrevet i denne pjece, skal ses i denne sammenhæng. Terminalkapacitet i et kort og et langt perspektiv 5. sporsløsningen og Nybygningsløsningen giver i forskelligt omfang mulighed for en bedre køreplan med flere togafgange, kortere rejsetid og færre forsinkelser på strækningen mellem København og Ringsted. 5. sporsløsningen forbedrer primært forholdene lokalt på strækningen mellem København og Roskilde, mens Nybygningsløsningen åbner mulighed for at udvide togtrafikken på hele strækningen København-Ringsted, og samtidig bidrager den til markante forbedringer for rejsende fra Køgeområdet. Det skønnes, at den nuværende perronkapacitet på Københavns Hovedbanegård er tilstrækkelig til at afvikle trafikken i nogle år efter etableringen af en ny, dobbeltsporet bane til Køge.

5 5 Trafikale perspektiver Da der er en tæt sammenhæng mellem de to løsningers omfang og deres trafikale muligheder, er etablering af en ny fjerntogsterminal ved Københavns Hovedbanegård eller i Ørestaden kun aktuel, hvis Folketinget vedtager anlæg af en ny, dobbeltsporet bane via Køge. Det vurderes samtidig, at den nuværende perronkapacitet på Københavns Hovedbanegård er tilstrækkelig til at afvikle trafikken i nogle år frem ved etablering af en dobbeltsporet bane via Køge. Nybygningsløsningen nødvendiggør derfor ikke en udbygning af terminalkapaciteten for fjerntog ved banens åbning omkring år Først når der er konstateret et behov for at få det fulde udbytte af den ekstra kapacitet i Nybygningsløsningen, bliver det nødvendigt at etablere nye perronspor for fjerntogstrafik ved Københavns Hovedbanegård eller alternativt i Ørestaden. Forinden er det derfor nødvendigt at gennemføre analyser af mulige, trafikale fremtidsscenarier og tekniske undersøgelser af, hvor terminalanlæg kan placeres bedst muligt. Ekstra kapacitet i Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet har gennemført analyser af kapacitetsforøgelsen i Nybygningsløsningen. Forøgelsen beregnes med udgangspunkt i Basissituationen 2017 dvs. trafiksituationen i 2017 på den eksisterende bane inklusive KØR-projektets forbedringer, det nye europæiske signalsystem ERTMS og den faste forbindelse over Femern Bælt. Der henvises til den samlende Miljøredegørelse nr. 1 for København-Ringsted projektet for en beskrivelse af både KØR-projektet og ERTMS. Med etablering af en ny, dobbeltsporet bane via Køge opnås der mulighed for at køre op til 26 passagertog og 2 godstog pr. time pr. retning fra København mod Roskilde og Køge tilsammen. Heraf vil 8-9 passagertog kunne køre ad den nye bane og 17 ad den eksisterende bane. Til og fra Ringsted kan der køre 17 passagertog og to godstog. Det er 8-9 passagertog mere i forhold til Basis- situationen 2017.

6 6 Undersøgelsen af en udvidelse af terminalkapaciteten for fjerntog, når den fulde kapacitet i Nybygningsløsningen på sigt skal udnyttes, afspejler de nuværende transportmønstre og forventningerne til deres fremtidige udvikling. For fjerntogstrafikken til hovedstaden gælder det, at passagererne ofte benytter det kollektive trafiknet, når de let kan komme til deres slutdestination. Gode S-togs-, Metro- og busforbindelser fra en ny fjerntogsterminal vil derfor være afgørende for fjerntogspassagererne. Etablering af en terminal under Bernstorffsgade mellem de eksisterende perroner og Tivoli Etablering af en satellitbanegård ved Dybbølsbro Station. Ørestaden Etablering af en fjerntogsterminal i Ørestad på arealet mellem Fields og den eksisterende station En udbygning af Ørestad Station fra 2 til 4 perronspor med mulighed for togvending på midtersporene samt opstillings- og parkeringsfaciliteter Pendlertrafikken er ligeledes afhængig af gode forbindelsesmuligheder med anden kollektiv trafik. De seneste årtiers byudvikling i hovedstadsområdet har understøttet områdeplanlægningens fingerstruktur, hvor pendlere er rejst fra forstæderne via fingrene ind mod Københavns centrum. I dag er der en tendens til, at pendlere i stigende grad rejser på tværs af fingrene, og at rejsen mellem bolig og arbejdssted/uddannelsesinstitutioner bliver længere. Det skaber behov for, at den kollektive transport kan imødekomme de nye pendlermønstre. Københavns Hovedbanegård er i dag et centralt omstigningspunkt for både fjerntogs- og pendlertrafikken. Det vil Hovedbanegården fortsætte med at være. De seneste års hastige udbygning af Ørestaden som en helt ny bydel i København tegner perspektiverne for, at ikke alle tog i fremtiden kører via Københavns Hovedbanegård men i stedet ledes via et trafikknudepunkt i Ørestaden. På den baggrund omfatter undersøgelsen følgende placeringer: Københavns centrum Etablering af en terminal ved Tietgensgade over de eksisterende spor i niveau med Tietgensgade En udbygning af kapaciteten Ørestad/ Kastrup, ved at udvide Ørestad Station fra 2 til 4 perronspor suppleret med en udbygning af Kastrup Station i form af et slusespor og etablering af en ny perron. Klargøringscenter De tre terminalløsninger ved København H er suppleret med anlæg af et nyt klargøringscenter ved Otto Busses Vej, mens etableringen af en fjerntogsterminal mellem Ørestad Station og Fields er knyttet til anlæg af et klargøringscenter på Amager Fælled. Udbygningen af Ørestad Station og kapaciteten Ørestad/Kastrup kræver ikke anlæg af et nyt klargøringscenter, da det eksisterende klargøringscenter i Kastrup forudsættes anvendt. Et eventuelt udbygningsbehov på klargøringscenteret i Kastrup er ikke vurderet. Der er ikke foretaget planmæssige dispositioner for nogen af de ovennævnte løsninger i hverken den overordnede, regionale eller den kommunale planlægning. Anlægsudgifterne for de respektive terminalløsninger svinger ganske betydeligt fra nogle hundrede mio. kr. til flere mia. Dyrest er terminalløsningerne tæt på København H. Først i forbindelse med en eventuel stillingtagen til nærmere undersøgelser af en terminal vil et anlægsoverslag blive udarbejdet.

7 7 Analysen af en fremtidig udvidelse af terminalkapaciteten for fjerntog tager afsæt i de nuværende transportmønstre og forventningerne til deres udvikling. A Terminal ved Tietgensgade (Se oversigtsfoto på næste side) En ny terminal ved Tietgensgade over de eksisterende spor vil omfatte 4 nye perronspor etableret på et brodæk i niveau med Tietgensgade over det eksisterende spor 26. Togpassagerer vil få direkte adgang til perronerne fra Tietgensgade. Perronsporene og passagerperronerne bliver 400 m lange og 10 m brede. Adgangsforhold og trafiksikkerhed En terminal ved Tietgensgade vil skabe yderligere trafik i området med et øget antal busser, biler, cyklister og fodgængere. Den nye forplads vil med fordel kunne anvendes af passagerer, der ankommer til fods eller på cykel. Det er vigtigt, at der skabes gode parkeringsfaciliteter for cyklister, da tilfældig parkering af cykler ellers vil skabe kaotiske forhold på forpladsen. En forplads bygges på et nyt brodæk i hele sporgravens bredde mellem Tietgensgade og perronerne. Herfra vil der være adgang til Hovedbanegårdens eksisterende perroner via elevator og trapper. Forpladsen vil blive ca. 40 m bred ved Ingerslevsgade og ca. 80 m bred ved hovedpostkontoret. Forpladsens brodæk bygges i niveau med Tietgensgadebroen, så busser, biler og cyklister uhindret vil kunne bevæge sig fra broen ind over forpladsen. Der etableres en ny terminalbygning ved det eksisterende hovedpostkontor, hvorfra rejsende kan få adgang til fjerntogssporene. På den del af forpladsen, som ligger ved DGI-Byen, er der mulighed for at opføre en bygning til f.eks. forretninger. Bygningen vil have direkte adgang til S-banen. Adgangsforholdene vil p.g.a. trængselsproblemer ikke være så gode for bilister, der er henvist til at parkere i sidegaderne i området. Busser vil kunne benytte den nye forplads som minibusterminal, men i perioder vil trafikbelastningen på Tietgensbroen være stor. Busser og biler vil svinge ind og ud til og fra forpladsen, hvilket vil forringe både fremkommeligheden og trafiksikkerheden i området. Planforhold Anlæg af terminalen vil kræve et betydeligt planlægningsarbejde, da bevaringsmæssige interesser vil blive berørt, og terminalen vil rent arkitektonisk bryde radikalt med det nuværende bybillede. Det vil også kræve et tæt samarbejde med kommunen at tilrettelægge afviklingen af trafikken omkring terminalanlægget.

8 8 Klargøringscenter ved Otto Busses Vej Otto Busses Vej Vasbygade B Terminal under Bernstorffsgade Terminalen vil bestå af 4 nye perronspor under Bernstorffsgade i umiddelbar tilknytning til de eksisterende perronspor 1-12 på Københavns Hovedbanegård. Sporene, som betjenes via 2 perroner, vil ende blindt ved Vesterbrogade. Perronsporene og passagerperronerne vil blive 400 m lange og 10 m brede. Der etableres et mellemniveau et concourseniveau over de nye spor. På concourseniveauet samles terminalfunktioner og adgangsveje, og her forbindes den eksisterende banegårdshal med nedgangene til perronsporene under Bernstorffsgade. Desuden etableres der adgang fra concourseniveauet til den nuværende fodgængertunnel under sporene og til gadeplan flere steder. Adgangsforhold og trafiksikkerhed Adgangsforholdene til terminalen under Bernstorffsgade vil være gode for fodgængere, cyklister og buspassagerer. Der vil være nedgang fra både Bernstorffsgade og banegårdshallen. Buspassagerer vil være begunstiget af den korte afstand til busterminalen i Bernstorffsgade. Rejsende, som benytter bus fra Tietgensgade, vil have mulighed for at gå gennem tunnellen til de andre togperroner og behøver derfor ikke at bevæge sig udenfor terminalområdet. Passagerer, der skal skifte tog, kan gøre dette indenfor terminalområdet via concourseniveauet. 1 Bilisters adgang til den nye terminal svarer til dagens situation, der med jævne mellemrum er præget af trængsel. I den sydlige ende af de nye perronspor vil der på concourseniveau blive etableret en P-kælder til langtidsparkering af biler. Trafiksikkerheden vil ikke blive påvirket i forhold til den nuværende situation. Der er tre mulige terminalløsninger I Københavns centrum. De tre løsninger kombineres med etablering af et klargøringscenter ved Otto Busses Vej.

9 9 ved Dybbølsbro Terminal ved Tietgensbroen Ingerslevsgade Københavns Hovedbanegård Underjordisk perronanlæg ved Bernstoffsgade B A C Fisketorvet Kalvebod Brygge

10 10 En terminal ved Dybbølsbro vil bestå af 4 nye perronspor og to perroner parallelt med de ekssisterende spor. Planforhold Det underjordiske anlæg under Bernstorffsgade vil ikke påvirke omgivelserne visuelt. Anlægsarbejdet vil medføre mindre tilpasninger af kommune- og lokalplaner for området omkring banegården. omkring Dybbølsbro. Busserne vil få mulighed for at holde på pladsen foran terminalen i umiddelbar tilknytning til Kalvebod Brygge. De nuværende busstoppesteder, der i dag er placeret på Fisketorvet og i Ingerslevsgade, vurderes at ligge langt fra de nye perronspor. C Terminal ved Dybbølsbro (Se oversigtsfoto på foregående side) Terminalen vil bestå af 4 nye perronspor og to perroner parallelt med de eksisterende spor. Perronsporene, der etableres under Dybbølsbro mellem det nuværende klargøringscenter og Kalvebod Brygge, vil ende blindt ca. 250 øst for Dybbølsbro. Perronsporene og passagerperronerne vil blive 400 m lange og 10 m brede. Foran terminalbygningen etableres der en forplads med direkte adgang til Kalvebod Brygge. Der vil blive anlagt busholdeplads, cykelparkering, korttidsparkering og taxiholdeplads på forpladsen. Der vil også være adgang til de 4 perronspor fra Dybbølsbro via trapper og elevator. Adgangsforhold og trafiksikkerhed Adgangsforholdene til en ny fjerntogsterminal ved Dybbølsbro vil være gode for cyklister og fodgængere. Det er dog vigtigt, at den nuværende cykelparkering udbygges. Der opstår et behov for at forbedre busbetjeningen til og fra området Med en fjerntogsterminal udenfor Københavns centrum skal der etableres gode muligheder for, at togpassagerer med lethed kan skifte til anden offentlig transport. Afstanden til S- banen er 50 m, og der vil være mulighed for at etablere en supplerende gangtunnel eller gangbro for at forbedre adgangsforholdene for de rejsende. Adgangsforholdene for bilister vil være gode via Kalvebod Brygge. Bilister vil dog i visse tilfælde opleve trængsel på Kalvebod Brygge, som allerede i dag er belastet af tæt trafik i myldretiden. Det vil ikke være muligt at sætte passagerer af på selve Dybbølsbro. Til gengæld kan der etableres korttidsparkering umiddelbart foran terminalbygningen, mens der er mulighed for at etablere p-plads til langtidsparkering ved terminalen. Trafiksikkerheden i området er god, men der er behov for trafikale tiltag for, at den ekstra cykeltrafik og det større behov for cykelparkering bliver tilgodeset. Der er desuden behov for, at forholdene for cyklister på Kalvebod Brygge forbedres.

11 11 Der er flere muligheder for at udvide Ørestad Station til terminal og med eller uden togvending. Planforhold Anlæg af terminalen på det eksisterende sporareal forenkler arbejdet med de planmæssige forhold. Terminalen skal ses i sammenhæng med den lokalplan, som foreligger for det nye Rigsarkiv, der placeres nordøst for terminalen. I forbindelse med etablering af den nye Kalvebod Allé bygges desuden boliger og kontorer. Der vil være adgang til perronerne via trapper og elevator fra Ørestad Boulevard og Kay Fiskers Vej. Der vil blive gode adgangsforhold til terminalen for såvel bilister som cyklister fra Ørestad Boulevard. Rejsende til terminalen vil være begunstiget af gode forbindelser til Københavns centrum med metroen D Terminal mellem Fields og Ørestad Station (Se oversigtsfoto på næste side) Terminalen på området mellem Fields og Ørestad Station vil omfatte 4 nye perronspor placeret nord for den nuværende Øresundsbane på arealet mellem de nuværende perroner og Fields. Sporene betjenes via 3 nye perroner på arealet ind mod Fields. Desuden etableres 2 nye spor mellem Kalvebodløbet og terminalen. De 4 nye perronspor forbindes via 2 nye spor til den eksisterende godsbane mellem Vigerslev og Kalvebod. Det betyder, at de 2 nye spor føres over Kalvebodløbet og Amagermotorvejen. Store arealer nord for den eksisterende bane inddrages, mens arealerne syd for de nuværende spor ikke berøres. Adgangsforhold og trafiksikkerhed En terminalbygning etableres i enden af perronsporene. De rejsende skal gå gennem terminalbygningen for at komme ned på perronen. Planforhold Der er allerede på nuværende tidspunkt reserveret arealer til en ny terminal i Ørestaden. E Udvidelse af Ørestad Station med mulighed for togvending Den nuværende Ørestad Station udvides fra 2 til 4 perronspor med mulighed for togvending i de 2 midterste spor. De 2 yderste spor anvendes til gennemkørende tog med en hastighed på op til 160 km/t. Perronerne skal eventuelt forlænges fra de nuværende 320 m til 400 m. Der skal etableres et opstillingsområde, så regionaltog kan parkere på Ørestad Station. Øresundsbanen er anlagt i en kurve mellem Kalvebodløbet og Tårnby Station, hvilket stiller særlige krav til sporskifterne. Det er afgørende at bevare den maksimale hastighed på 160 km/t i de to yderste spor. Et sporskifte vil give forbindelse fra perronsporene til opstillingsområdet.

12 12 Amagermotorvejen Nye spor og bro Kalvebodløbet Klargøringscenter 2 Etablering af terminal ved Fields kombineres med anlæg af klargøringscenter på Kalvebod Fælled. Arealer både nord og syd for den eksisterende bane inddrages. Arealerne er ubebyggede. I denne løsning etableres et sporanlæg til opstilling af togsæt. Det vil omfatte ca. 3 km opstillingsspor og et dobbeltsidet toilettømningsanlæg med en længde på 100 m. Anlægget vil gøre det muligt for togsættene at køre ind på opstillingsområdet samtidig med, at et togsæt opstilles ved toilettømningsanlægget. Der opstilles desuden lysmaster i hele området samt fremmednetstandere for hver 25 m langs sporene. Langs opstillingssporene anlægges risteperroner og asfaltstier i tilknytning hertil. Adgangsforhold og trafiksikkerhed Passagerernes adgang til Ørestad Station og trafiksikkerheden omkring stationen vil være uændret i forhold til den nuværende situation. Planforhold Planlægningsmæssigt vil det være forholdsvis enkelt at udbygge Ørestad Station og tilvejebringe de nødvendige arealer til formålet. F Udvidelse af Ørestad Station uden mulighed for togvending Denne løsning medfører at, den nuværende Ørestad Station udvides fra 2 til 4 spor dog uden mulighed for togvending. Da alle tog vil køre videre til Kastrup, er løsningen en del af en

13 13 Øresundsmotorvejen Øresundsbanen Ny terminal ved Fields Ørestad Station Amager Fælled Center Boulevard Fields Metro D E F Ørestad Boulevard Kay Fiskers Vej samlet løsning, som også indebærer udbygning af Kastrup Station. De to nye perronspor placeres på ydersiderne af de eksisterende perroner. Perronerne forlænges eventuelt fra 320 m til 400 m. Der ilægges 4 sporskifter, som forbinder de eksisterende og de nye spor. De eksisterende spor ligger i kurve, hvilket stiller særlige krav til sporskifterne. Det er afgørende, at den maksimale hastighed på 160 km/t bevares for de gennemgående spor. Arealer både nord og syd for den eksisterende bane inddrages. Udbygningen af Kastrup Station vil omfatte anlæg af en sporsluse mellem Tårnby og Kastrup stationer. Sporslusen, som også indgår i planerne for Femern Bælt-projektet, består af et 1 km langt, nyt spor nord for de 2 eksisterende spor. Sporforbindelserne mellem de eksisterende spor og sporslusen placeres, så der kan holde et 850 m langt godstog i det midterste spor. Det kan være nødvendigt at anlægge en ny perron ved det sydlige af sporene på godsshunten, hvor godstogene ledes uden om de nuværende perronspor. Der vil være behov for nye eller ændrede broer, tunneller og støttemure. Omfanget heraf afhænger af den valgte løsning.

14 14 Sporsluse ved Kastrup Gammel Kirkevej Amager Landevej Øresundsbanen Øresundsbanen Sporsluse Kastrupvej Mulig ny perron Kastrup Lufthavn Adgangsforhold og trafiksikkerhed Passagerernes adgang til Ørestad Station og trafiksikkerheden omkring stationen vil være uændret i forhold til den nuværende situation. Planforhold På Kastrup Station er der allerede reserveret plads til anlæg af en ny perron. Planlægningsmæssigt vil det være forholdsvis enkelt at udbygge Ørestad Station med to ekstra spor. Planforholdene er endnu uafklarede i forhold til anlæg af en sporsluse ved Kastrup Station.

15 15 Øresundsmotorvejen Indenrigsterminalen, Kastrup Lufthavn Kastrupvej Metro Kastrup Station Sporslusen ved Kastrup består af et 1 km langt nyt spor nord for de 2 eksisterende spor. Sporslusen indgår også i planerne for Femern Bælt-projektet. Godsshunten Øresundsmotorvejen Udvidelse af Ørestad Station uden mulighed for togvending er en del af en samlet løsning, som indebærer en mulig udbygning af Kastup Station med en ny perron på godsshunten.

16 16 Klargøringscenter Klargøringscenter I forbindelse med anlæg af en ny fjerntogsterminal skal der etableres et klargøringscenter, hvor togene vaskes udvendigt, rengøres indvendigt, toiletterne tømmes, og toget forsynes med vand. Desuden vil et klargøringscenter omfatte et opstillingsspor, hvor togene afkobles fra køreledningerne og tilsluttes en strømforsyning. Trafikstyrelsen har undersøgt anlæg af et klargøringscenter ved Dybbølsbro og i Ørestaden. Faciliteterne vil omfatte et opstillingsspor ved klargøringscentret, selve klargøringsanlægget og en vaskehal. Der skal være vejadgang til både klargøringscentret og til vaskehallen. For begge placeringer vil gælde, at klargøringscentret planlægges forberedt til op til 400 m lange el-tog. Kapaciteten vil være 6 tog i timen, hvoraf 3 køres i klargøringscentret og 3 i opstillingsspor. Centret vil have en maksimal omløbstid for et togsæt på 60 minutter. Et servicespor på ca. 120 m anlægges til mindre togreparationer. Samtidig vil anlægget omfatte værkstedsfaciliteter og en servicehal med catering-, kontor- og personalefaciliteter. Opstillingssporene vil have kapacitet til 6 ankommende og 6 afgående togsæt i timen, hvilket svarer til knap 5 km spor. Der opstilles lysmaster i hele området og fremmednetstandere for hver 25 m langs sporene. Langs opstillingssporene anlægges risteperroner og asfaltstier i tilknytning hertil. En vaskehal på 90 m indrettes med anlæg til genbrug af vaskevand. Ved såvel Dybbølsbro som i Ørestaden vil det på grund af pladsbegrænsninger være nødvendigt at gå på kompromis med den optimale udformning af et klargøringsanlæg, hvor sporene anlægges, så der kan holde 1 tog før og 1 efter vaskehallen uden, at ind- og udkørselssporene spærres. På grund af længderestriktioner anlægges alle opstillingsspor ved siden af

17 17 Klargøringscenter klargøringscentret, så togene må rangere hver gang, de skal ind og ud af centret. 1 Klargøringscenter ved Dybbølsbro (Se oversigtskort på side 8) En fjerntogsterminal ved enten Tietgensgade, Bernstorffsgade eller Dybbølsbro kombineres med anlæg af et klargøringscenter på området ved Otto Busses Vej. Der vil være adgang til det nye center fra Otto Busses Vej eller fra den nye Kalvebod Allé, som planlægges etableret langs sporterrænet. Vejadgangen til Den Gule By vil ske via Otto Busses Vej, som føres i tunnel under det nye klargøringscenter. Klargøringscentret vil kræve et areal på 13,2 ha. Klargøringsanlægget forudsætter, at DSB s område ved Otto Busses Vej 2, 5 og 5A ryddes. Det vil indebære, at der skal etableres erstatningsbyggeri for DBS-aktiviteterne og et nyt sporanlæg. Byggeriet forudsætter desuden fjernelse af forurening og ændring af vand-, varme-, el- og kloakforsyning til de bygninger, som vil blive liggende på området. 2 Klargøringscenter ved terminal mellem Fields og Ørestad Station (Se oversigtsfoto på side 12) I tilknytning til en ny fjerntogsterminal mellem Fields og Ørestad Station etableres et klargøringscenter i Ørestaden. Det anlægges umiddelbart nord for banen på Amager Fælled med Amagermotorvejen mod vest og Center Boulevard mod øst. Adgangen til klargøringsfaciliteterne sker via en ny adgangsvej fra Center Boulevard. Klargøringscentret vil kræve et areal på 13,2 ha. Trafikstyrelsen har undersøgt anlæg af klargøringscentre. Foto viser det eksisterende anlæg ved Dybbølsbro, som i en fremtidig situation ikke kan anvendes på grund af sin placering.

18 18 ens omgivelser ernes omgivelser Trafikstyrelsen har helt overordnet screenet de miljømæssige konsekvenser af de respektive fjerntogsterminaler, når de er i drift. Natur og kultur Der er ikke konstateret arkæologiske eller kulturhistoriske interesser i de respektive områder. Grund- og drikkevandsinteresser, affald- og jordforhold, støj samt naturog kulturhistoriske interesser er blevet undersøgt. Når terminalen er bygget Grund- og drikkevand Arealerne ved Hovedbanegården/Dybbølsbro og i Ørestaden er kategoriseret som områder med begrænsede drikkevandsinteresser. De nærmeste vandforsyningsboringer ligger mere end 2 km væk og vil ikke blive berørt. Anlæg i de respektive områder vil ligge inden for banens nuværende terræn, og det vurderes, at byggeriet ikke vil forringe den nuværende grundvandsbeskyttelse. Støj En fjerntogsterminal vil give anledning til støj. Støjgener vil især gøre sig gældende for terminalerne ved Dybbølsbro og i Ørestaden, der begge ligger tæt på boliger og kontorer. Støjudbredelsen afhænger af antallet af tog og især af togtypen. Omfanget af støjgenerne afklares i en senere fase. Ved Dybbølsbro vil projektet ikke komme i berøring med natur eller rekreative interesser. Anlægget i Ørestaden vil til gengæld være påvirket af de fredningsbestemmelser, som gælder for størstedelen af Amager Fælled og Kalvebod Fælled. Kalvebodløbet er registreret som EU Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde, der har til formål at beskytte værdifulde naturområder og vilde dyr og planters leveområder (habitater)i EU. Anlægget vil ikke komme i konflikt med noget vandløb, men afhængig af den valgte løsning og denne løsnings endelige udformning kan anlægget i Ørestaden komme til at gennemskære et område med fredskov. Der eksisterer tre lokalplaner for området i Ørestaden. Anlæggelsen af en ny terminal med tilhørende klargøringscenter berører Lokalplan 377 vedrørende en golfbane på Kalvebod Brygge.

19 19 Om Trafikstyrelsen Om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen har ansvaret for at planlægge og koordinere trafik samt at forestå statens køb af jernbane- og færgetrafik. Trafikstyrelsen er endvidere myndighed på jernbaneområdet, herunder for sikkerhed og interoperabilitet. Trafikstyrelsen har eksisteret siden 2003 og har hovedansvarsområder inden for Planlægning, regulering og rådgivning Sikkerhedshensyn, interoperabilitet, godkendelser og regler Trafikkøb af jernbane- og færgetrafik Administration, koordinering og dataindsamling. Trafikstyrelsen varetager bl.a. den overordnede planlægning af jernbanetrafikken og dens udvikling, forbereder og følger op på politiske beslutninger om statslige investeringer i banenettet, udvikler statslig trafikplan for jernbanetrafikken og rådgiver Transportministeriet i trafikpolitiske og strategiske temaer. Trafikstyrelsen har screenet de miljømæssige konsekvenser af de respektive terminalløsninger med tilhørende klargøringscentre. Foto viser Kastrup Station.

20 I forbindelse med projekteringsloven om kapacitetsudvidelse af jernbaneforbindelsen mellem København og Ringsted foretager Trafikstyrelsen en revurdering og en opdatering af tidligere udarbejdede forslag til nye fjerntogsterminaler ved Københavns Hovedbanegård og tilsvarende forslag til terminaludvidelse i Ørestaden. Denne pjece er et idékatalog om de fremtidige terminalforhold ved København. Trafikstyrelsen National Rail Authority Adelgade 13 DK 1304 København K Telefon Fotos: Image2use,Scanpix DDO 2008 copyright COWI Grafisk design: Rumfang Tryk: Arco Grafisk A/S ISBN

Ny fjerntogsterminal København H-Ørestad København-Ringsted projektet

Ny fjerntogsterminal København H-Ørestad København-Ringsted projektet 19. september 2008 Ny fjerntogsterminal København-Ringsted projektet 19. september 2008 1 Ny fjerntogsterminal Forord Forord Dette fagnotat omhandler en fremtidig fjerntogsterminal ved København. Det er

Læs mere

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.

Med åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt. i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård

Læs mere

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager)

Femern Bælt (herunder, udvidelse af jernbanestrækning på tværs over Amager) Miljø- og Planlægningsudvalget, Trafikudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 85, TRU alm. del Bilag 76Bilag 76 Offentligt Komiteen for Bedre bebyggelse på Amager Svanninge Alle 11 2770 Kastrup 29 1C 2009

Læs mere

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser

Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Vi baner vejen for bedre trafikforbindelser Trafikale konsekvenser for dig i anlægsfasen Anlæg af Den nye bane København-Ringsted over Køge Udbygning af Køge Bugt Motorvejen mellem Greve Syd og Solrød

Læs mere

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.

Der er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland. Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med

Læs mere

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk

Læs mere

Det overordnede mål er at fredeliggøre

Det overordnede mål er at fredeliggøre KOLDING KOMMUNE BYMIDTEN SKAL FREDELIGGØRES TRAFIKALT Det overordnede mål er at fredeliggøre bymidten i trafikal henseende og højne sikkerheden for de»bløde«trafikanter samt forbedre de handicappedes forhold.

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler

Læs mere

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Idéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,

Læs mere

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS

Aalborg Nærbane. Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS Aalborg Nærbane Af Annette Legart og Allan Numelin Illustrationer af GHB Landskabsarkitekter ApS For at dæmme op for den voldsomme vækst i trafikken ønsker vi at gøre den kollektive trafik mere attraktiv.

Læs mere

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg

Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100

Læs mere

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art

En række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt

Læs mere

Den statslige Trafikplan

Den statslige Trafikplan Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder

Læs mere

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt

København Ringsted Strategianalysen kort fortalt Oktober 2005 Forord Forord Med denne korte udgave af Strategianalyse København Ringsted ønsker Trafikstyrelsen at gøre det muligt for kommunalpolitikere, borgere, organisationer med flere hurtigt at sætte

Læs mere

Ringbanen Oktober 2004. Ny Ellebjerg Station

Ringbanen Oktober 2004. Ny Ellebjerg Station Ringbanen Oktober 2004 Ny Ellebjerg Station Forplads A : Før og efter. Parkeringspladsen er privat og ikke til offentlig parkering Forplads A : før Ny Ellebjerg Station Banedanmark bygger Ny Ellebjerg

Læs mere

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10.

Letbane gennem Valby. Et screeningsstudie. ved Anders Kaas. Helge Bay. E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. Letbane gennem Valby Et screeningsstudie ved Anders Kaas E. Letbaner Kollektiv Trafik konferencen 2011 d. 10. oktober 2011 Helge Bay Screeningsopgaven Omfang og rammer Bestilt af Valby Lokaludvalg Screening

Læs mere

Notat om lokalisering af Jerne station

Notat om lokalisering af Jerne station Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj

Læs mere

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?

Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003

Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge. TØF konference d. 2.oktober 2003 Jernbaneprojekter i København v/ulrik Winge TØF konference d. 2.oktober 2003 Først lidt om Trafikstyrelsen Trafikstyrelsen er: statens jernbanemyndighed indenfor regulering, planlægning, sikkerhed og trafikal

Læs mere

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark

Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,

Læs mere

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Kommuner Region Midtjylland. Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Kommuner Region Midtjylland Vedr. høring af Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Dato 23. juni 2008 Journalnummer 1-30-75-16-08 Kontaktperson Grethe Hassing Midttrafiks bestyrelse har den 20. juni 2008

Læs mere

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger

Dagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet

Læs mere

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima

Toget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund

Læs mere

Ny Enghave Station - Idéoplæg. Marts 2007

Ny Enghave Station - Idéoplæg. Marts 2007 Ny Enghave Station - Idéoplæg Marts 2007 2 Ny Enghave Station Forord Forord Idéoplæg til en ny Enghave station beskriver mulighederne for at modernisere og opkvalificere stationen, så den kan være en attraktiv

Læs mere

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN

TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TRAFIKKEN OG STRUKTUREN TØF KONFERENCE 8. MARTS 2004 TRAFIKKENS ORGANISERING I KØBENHAVN Søren Elle, trafikplanlægger, Københavns Kommune OVERORDNET MÅLSÆTNING EN STÆRK, KONKURRENCEDYGTIG REGION MED EN

Læs mere

VVM af metro til Sydhavnen

VVM af metro til Sydhavnen 2014-0193706-5 VVM af metro til Sydhavnen Ingvar Sejr Hansen Kontorchef, Center for Byudvikling Økonomiforvaltningen, Københavns Kommune, 17. november 2014 Program 19.00 Velkomst v/ingvar Sejr Hansen,

Læs mere

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA

UDKAST. MT Højgaard A/S. 1 Indledning. Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning. 17. januar 2014 SB/PSA UDKAST MT Højgaard A/S Sorgenfri Torv Trafikanalyse, sammenfatning 17. januar 2014 SB/PSA 1 Indledning I forbindelse med planerne for området omkring Sorgenfri Torv har Via Trafik analyseret de fremtidige

Læs mere

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Transportudvalget 2012-13 TRU Alm.del Bilag 256 Offentligt Folketingets Transportudvalg 11. april Høring om jernbanens fremtid Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen? Susanne Krawack CONCITO Medlem

Læs mere

Regelmæssig og direkte

Regelmæssig og direkte Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger

Indholdsfortegnelse. Trafikanalyse af Lågegyde. Hørsholm Kommune. 1 Indledning. 2 Forudsætninger Hørsholm Kommune Trafikanalyse af Lågegyde COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 2 Forudsætninger 1 3 Grundlag

Læs mere

Billundbanen skal afgøres til april

Billundbanen skal afgøres til april Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane

Læs mere

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2

REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? INDHOLD. 1 Baggrund og formål 2 HØJE-TAASTRUP KOMMUNE REGIONALT KNUDEPUNKT HØJE TAASTRUP - OGSÅ FREMOVER? ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse

Movia afgiver høringssvar vedrørende Trafikplan for jernbanen 2008-2018 i overensstemmelse Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 11. september 2008 TDP 14. Høring om trafikplan for jernbanen 2008-2018 Indstilling: Direktionen indstiller, at Movia afgiver høringssvar vedrørende

Læs mere

Transportaftalen lægger overordnet op til

Transportaftalen lægger overordnet op til Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik

Læs mere

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur

for syddanske ønsker til statens investeringsplan for infrastruktur Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Erik Ørskov Afdeling: Direktørområdet E-mail: Erik.Oerskov@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 09/731 Telefon: 76631989 Dato: 6. marts 2009 Notat Opfølgningsstrategi

Læs mere

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN

PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG ISHØJUTEN PROJEKTFORSLAG FOR ISHØJUTEN Supercykelsti og grøn indfaldsvej til København GENERELT Formålet med projektet Ishøjruten er at etablere den del af supercykelstien, som ligger i

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Banedanmarks kommende projekter

Banedanmarks kommende projekter Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense

Læs mere

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark

Statens jernbaneplan, resumé og forslag til bemærkninger fra Region Syddanmark Område: Regional Udvikling Udarbejdet af: Ebbe Jensen Afdeling: Mobilitet og infrastruktur E-mail: Ebbe.Jensen@regionsyddanmark.dk Journal nr.: 08/8455 Telefon: 76631987 Dato: 19. august 2008 Statens jernbaneplan,

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal

Vision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn

Læs mere

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde

Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse vedr. Cykelparkering i Esbjerg under Pulje til supercykelstier og cykelparkering, 1. ansøgningsrunde Projektbeskrivelse 1. Projekttitel Cykelparkering ved Esbjerg Banegård og i Esbjerg

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane

Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale

Læs mere

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog

Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41 78 02 68 Fax 7262 6790 jjg@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk Dato 4. maj 2015 Stop cykeltyven! Inspirationskatalog Hver dag parkerer ca. 70.000

Læs mere

Informationsmøde Næstved

Informationsmøde Næstved Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland

Læs mere

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro

Evaluering af Trafikpuljeprojektet. Næstved Stibro Evaluering af Trafikpuljeprojektet Næstved Stibro Oktober 2005 1. Indholdsfortegnelse 1. Indholdsfortegnelse...2 2. Indledning...3 3. Baggrund for projektet...4 4. Beskrivelse af projektet...5 5. Evaluering...6

Læs mere

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog

Dobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

C y k e l p a r k e r i n g

C y k e l p a r k e r i n g C y k e l p a r k e r i n g B a n e g å r d s o m r å d e t, J a n u a r 2 0 0 4 BILAG 9 S T A D S A R K I T E K T E N S K O N T O R P R O J E K T A F D E L I N G E N M A G I S T R A T E N S 2. A F D E

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk

Muligheder for dobbelt op Gods. Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Muligheder for dobbelt op Gods Alex Landex, DTU Transport al@transport.dtu.dk Jernbanenettets udnyttelse 2 DTU Transport, Danmarks Tekniske Universitet Kapacitetsudnyttelsen er stigende 3 DTU Transport,

Læs mere

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen

Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Hvad betyder samspillet mellem by-, erhvervsog infrastrukturudviklingen? Direktør Niels Christensen, By- og Landskabsstyrelsen Fælles mål og udfordringer - Transportens CO 2 -udledning skal ned - Kollektiv

Læs mere

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012

Indkøb og transportvaner i København. Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Indkøb og transportvaner i København Københavns Kommune, Center for Trafik Juni 2012 Baggrund 2 Hvad betyder cyklerne for Københavns butikker? Undersøgelser i blandt andet Holland og Sverige har udfordret

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød

Læs mere

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014

Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen

Læs mere

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm

Idéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik

Dato: 15. juni 2016. qweqwe. Trafikstruktur i Halsnæs Kommune. Kollektiv trafik Dato: 15. juni 2016 qweqwe Trafikstruktur i Halsnæs Kommune Kollektiv trafik Den nuværende kollektive trafik i Halsnæs Kommune består dels af Lokalbanen Hundested Frederiksværk Hillerød (Frederiksværkbanen),

Læs mere

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013

Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Indspil til de strategiske analyser og trafikforhandlinger 2013 Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region januar 2013 KKR MIDTJYLLAND Forslag til prioriteringer af statslige investeringer

Læs mere

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk

DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk DN Fredensborg Formand: Niels Hald, Åtoften 165, 2990 Nivå Telefon:49 14 61 60, e-mail: fredensborg@dn.dk 20. maj 2008 DN PGPAK 08002-004 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød. Bemærkninger

Læs mere

Timemodellen og Togfonden

Timemodellen og Togfonden Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik

Læs mere

- Et tigerspring for jernbanen

- Et tigerspring for jernbanen - Et tigerspring for jernbanen Henrik Sylvan, 8. januar 2009 IBU Korridoren Femern-Øresund IBU Öresund IBU-Öresund IBU-Øresund är ett svensk-danskt samarbetsprojekt som ska bidra med ett nytt strategiskt

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Ny Nørreport 2011 2014

Ny Nørreport 2011 2014 Ny Nørreport 2011 2014 Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 v. Mikael Bredsdorff Banedanmarks organisation Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010) NY NØRREPORT 2011-2014 Banebranchen, 11.

Læs mere

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev

Idefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale

Læs mere

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger

københavn-ringsted: 5. sporet faktaark om høringssvar og anlægsomkostninger greve kommune holbæk kommune høje-taastrup kommune ishøj kommune kalundborg kommune lejre kommune odsherred kommune roskilde kommune solrød kommune vallensbæk kommune københavn-ringsted: 5. sporet faktaark

Læs mere

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2

VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG INDHOLD. 1 Indledning, baggrund. 1 Indledning, baggrund 1. 2 Eksisterende forhold og problemstillinger 2 RINGKØBING SKJERN KOMMUNE VEJVISNING OG PARKERING I SØNDERVIG ADRESSE COWI A/S Havneparken 1 7100 Vejle TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk FORSLAG TIL ÆNDRINGER INDHOLD 1 Indledning, baggrund

Læs mere

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1

02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning

Læs mere

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018

Trafikplan for jernbanen, 2008-2018 Midttrafik Søren Nymarks Vej 3 8270 Højbjerg Miljø- og teknik Dato: Reference: Anders Brinch Larsen Direkte telefon: 89 59 10 07 E-mail: anbl@norddjurs.dk Journalnr.: 13.05.16K04 Acdre: 08/17767 Trafikplan

Læs mere

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København Transportudvalget 2011-12 TRU alm. del Bilag 230 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Bedre tilbud til rejsende med tog, bus og cykel ved indførelse af trængselsring i København

Læs mere

Fremkommelighedspuljen 7. runde

Fremkommelighedspuljen 7. runde Tilsagnsnotat Fremkommelighedspuljen 7. runde 25. november 2013 3 Tilsagnsnotat Der er i 7. runde udmøntet for 93,1 mio. kr. til 23 projekter. Dermed Fremkommelighedspuljen udmøntet i 2013. Følgende projekter

Læs mere

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK

Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan

Læs mere

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009

Rapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009 Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige

Læs mere

Vision for banetrafikken i Region Sjælland

Vision for banetrafikken i Region Sjælland Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne

Læs mere

InterCity tog og green freight corridor

InterCity tog og green freight corridor InterCity tog og green freight corridor Resume fra forprojekt: Oslo - København korridoren - med inblick mod Hamburg 2022 EUROPEISKA UNIONEN A Europeiska regionala utvecklingsfonden WP 1: InterCity tog

Læs mere

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen

Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Kystbanens opgradering - næste skridt i udviklingen af Øresundsregionen Jacob Nielsen, udviklingskonsulent Helsingør Kommune Henrik Sylvan, chefplanlægger Atkins Danmark Den danske og svenske regering

Læs mere

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten

Trafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:

Læs mere

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase

Opgradering Hobro-Aalborg Debatoplæg til idéfase Debatoplæg til idéfase Marts 2010 2 Indhold Indhold Forord 3 4 Nedlæggelse af overkørsler 5 Skørping 6 Ellidshøj 7 Svenstrup 8 Miljømæssige konsekvenser 9 Miljøundersøgelse 9 Vejtrafik 9 Støj 9 Det videre

Læs mere

Investeringer i fremtiden

Investeringer i fremtiden Kommunekontaktrådet Hovedstaden Region Hovedstaden Investeringer i fremtiden Et fælles trafikoplæg fra KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden UDKAST BILLEDE/TEGNING September 2011 INFRASTRUKTUR DRIVER VÆKSTEN

Læs mere

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN

METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN METRO, BRT OG LETBANEPLANER I KØBENHAVN TØF 2.10.12 Søren Elle Center for Byudvikling Københavns Kommune Københavns langsigtede trafikpolitiske vision MINDST 1/3 CYKLER MINDST 1/3 KOLLEKTIV TRAFIK HØJST

Læs mere

JELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014

JELLING LOKALRÅD. Banedanmark.dk. banebetjeningbillund@bane.dk. Jelling, den 4. november 2014 Banedanmark.dk banebetjeningbillund@bane.dk Jelling, den 4. november 2014 Vedr. Idefasehøring i forbindelse med ny bane til Billund Lufthavn Med henvisning til Banedanmarks annonce i Jelling Ugeavis den

Læs mere

Dobbelt så mange personkilometre i 2030

Dobbelt så mange personkilometre i 2030 100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen

Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen BILAG 2 J. nr.: 153-2015-7595 Dato: 07-04-2016 Liste over højest prioriterede ønsker Bilag 1 i Trafikhandlingsplanen I vedlagte liste er de højest prioriterede forslag oplistet og beskrevet. Projekterne

Læs mere

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter

Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen

Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk

Læs mere

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde

Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Forbedret togbetjening med S-tog til Roskilde Af: Civilingeniør Jan Schneider-Tilli, Banestyrelsen Civilingeniør Jens W. Brix, Banestyrelsen Civilingeniør, Ph.D. Anders Hunæus Kaas, WS Atkins Danmark 1

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København 28. august 2012 Udbygning af den kollektive trafik i København Peter Bønløkke // Økonomiforvaltningen // Center for Byudvikling // pb@okf.kk.dk edoc Disposition Baggrund Screeningsfasen (2011) Scenarier

Læs mere

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen

Perspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.

Læs mere

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse

Nyt spor for fjerntog Enghave-Valby - Miljøredegørelse Nyt spor for fjerntog - Miljøredegørelse Februar 2006 3 Nyt spor for fjerntog Forord Forord Hermed foreligger den endelige miljøredegørelse for anlægsprojektet Nyt spor for fjerntog. Projektet og dets

Læs mere

Cykelparkeringsplan for Århus

Cykelparkeringsplan for Århus Forfattere: Pablo Celis, Civilingeniør, Århus Kommune pace@aarhusdk Kresten Madsen, Trafikplanlægger, COWI A/S krma@cowidk Århus Kommune har i samarbejde med COWI A/S udarbejdet en Cykelparkeringsplan

Læs mere

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej

Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Skagen Kommune Vurdering af butiksplacering ved Kattegatvej Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk 1 Baggrund Kommuneplanen

Læs mere

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet

Visuelle forhold Vendesporsanlæg i Roskilde 5. sporsløsningen. København-Ringsted projektet Visuelle forhold 5. sporsløsningen København-Ringsted projektet September 2008 3 Visuelle forhold Forord Forord Dette fagnotat omhandler visuelle forhold for 5. sporsløsningen i forbindelse med et vendesporsanlæg

Læs mere

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro

Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro 24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration

Læs mere