PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
|
|
- Steffen Winther
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en udviklingsmodel, der tager udgangspunkt i PMT-O (Parent Management Training-Oregon) og PBIS (Positive Behavioral Interventions and Supports). Men mens PMT-O er en behandlingsmetode for familier med børn, der udviser alvorlig problemadfærd, er PALS den proaktive model, der styrker børnenes sociale og faglige kompetencer og dermed forebygger problemadfærd. Målsætningerne for PALS er blandt andet at fremme den positive adfærd hos eleven ved at skabe et støttende læringsmiljø i skoleregi. Desuden skal PALS være med til at skabe kompetencer til at forebygge og afhjælpe adfærdsproblemer samt opretholde denne kompetence. I Norge, Island og USA, hvor man er langt fremme med PALS, viser arbejdet, at PALS forebygger og reducerer problemadfærd. I Danmark er foreløbigt 17 skoler i Ikast-Brande, Herning, Holstebro og Aalborg kommuner i gang med at implementere PALS i samarbejde med Servicestyrelsen. Forældre-PALS bygger på samme idé, men vi fokuserer kun på familien og hjemmet. Vi vil være med til at skabe en nemmere og mere positiv hverdag for børn og forældre ved at bruge vores erfaringer og værktøjerne fra PALS. Vi har set, at PALS virker også i forhold til de daglige konflikter derhjemme. 1 / 5
2 Ovenstående er den korte forklaring på PALS - når det anvendes i skolen. Selvom PALS er et værktøj til skoler og institutioner, er der mange ting vi som forældre også kan bruge. På de efterfølgende sider, vil du finde meget mere om PALS for forældre. PALS har blandt andet følgende hovedkomponenter: - Definere regler og ønsket adfærd - Lære regler og ønsket adfærd - Effektive og gode beskeder - Ros/opmuntring og belønning - Positiv involvering 2 / 5
3 - Håndtering af problemer Definere regler og ønsket adfærd Når vi som forældre giver beskeder til vores børn, kan det somme tider være frustrerende, at børnene ikke gør som vi siger. Det er ikke nødvendigvis altid uvilje fra barnets side. Som forældre siger vi mange ting barnet ikke skal gøre. Ofte gør barnet det fordi de har set andre gøre det, og hvorfor skulle de så ikke også gøre det. De gør det bl.a. fordi de ikke ved, at man ikke skal løbe på trapper. Barnet mangler regler at rette sig efter. I bund og grund burde vi have et sæt hjemmeregler. Om det er til at praktisere er endnu uprøvet, men det er måske værd at give en chance. Når vi sætter regler op, skal vi holde os fra at lave du må ikke-regler. Vi skal i stedet lave du skal-regler. Hvis vi undlader at lave du må ikke-regler, kan vi definere hvilken adfærd vi ønsker, i stedet for en adfærd vi ikke ønsker. Lære regler og ønsket adfærd For at et barn kan lære regler, er reglerne nødt til at være så enkle og let forståelige, at de kan vises. De færreste børn formår at gøre et toiletbesøg til forældrenes fulde tilfredsstillelse. Altså skylle ud efter besøget, lukke brættet ned, vaske hænder med sæbe, lukke døren efter brug og slukke lyset. For at barnet skal kunne forstå det, er reglen nødt til at blive vist og øvet. Tag barnet med på toilettet, vis først hvordan det skal gøres, og lad barnet selv prøve det hele efterfølgende. Reglen skal måske vises og øves flere gange, men barnet lærer det hurtigt. 3 / 5
4 Effektive og gode beskeder Når vi giver beskeder til vores børn, er det vigtigt at beskederne er effektive og gode beskeder. Når vi f.eks. råber ned til et barns værelse, at de skal slukke for musikken, få fodboldtøj på, og gøre klar til fodbold, er det for det første en meget lang besked, en besked barnet måske ikke har hørt det hele af, og måske ikke har forstået det hele af. Når vi giver besked til vores børn, skal børnene være klar til at modtage beskeden. Det betyder, at vi skal være tilstede, altså have kontakt med barnet. Vi skal sikre os at barnet har forstået vores beskeder. Det kan vi kun sikre, ved at vi er ved barnet når beskeden bliver givet. 4 / 5
5 Ros/opmuntring og belønning Ros, opmuntring og belønning er utrolig vigtig, når vi har med børn at gøre. Når vi roser et barn for den gode adfærd, lærer barnet hurtigt, at barnet har gjort noget godt, og vil gøre meget for at gøre mere godt. Barnet lærer, at når det gør noget godt, så er vi forældre opmærksomme, smilende og tilstede. Når vi forældre bliver bedre til at rose ærligt, får vi meget mere af den positive adfærd. Belønning er absolut også vigtigt. Børn er ikke anderledes end voksne på dette område, vi vil alle gerne have belønning. Belønning kan enten være en spontan belønning for en positiv udvist adfærd, men det kan også være en forventningsbelønning. En forventningsbelønning skal aftales med barnet. F.eks. hvis du tømmer din skoletaske hver dag du kommer hjem fra skole, og gør det i de næste to uger, får du en belønning. Belønningen behøver ikke være stor, blot noget barnet gerne vil have. Positiv involvering At involvere sig positivt med barnet, giver hurtig feedback. Når barnet fortæller om en oplevelse i skole, sfo eller hos en kammerat, er det vigtigt at forælderen lytter aktivt, og deltager i barnets fortælling. Det viser at du lytter, og du kan få en aktiv dialog med barnet. Barnet bliver bedre til at fortælle hvad det har oplevet, og du viser at du gerne lytter. 5 / 5
Til professionelle. PALS De gode cirkler i skole og SFO
Til professionelle PALS De gode cirkler i skole og SFO 1 PALS På mange skoler er der ofte konflikter mellem børnene i frikvartererne, og konflikterne bliver tit bragt med ind i timerne. I klassen tager
Læs mereHvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS - er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen.
PALS på Haderup Skole Vi er en af 8 skoler i Herning Kommune, som deltager i projektet. Projektet er støttet af Servicestyrelsen, som har ansat en PALS- vejleder, der er uddannet i Norge, og som kommer
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Ejsing Skole og børnehus - hvordan vi gør hos os i Skoleafdelingen - Hvad er PALS? PALS er et skoleomfattende program, hvor der sker en systematisk indførelse af
Læs mereVelkommen til Gullestrup Skole!
Velkommen til Gullestrup Skole! Gullestrup Skole er en PALS-skole. Skolen er blevet PALS-skole i september måned 2010. PALS blev introduceret for første gang i Danmark i 2008, så det er et forholdsvist
Læs merePALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS - Positiv Adfærd i Læring og Samspil Grib børn i at gøre det rigtige! Forord Servicestyrelsen iværksatte i 2008 et projekt for helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder.
Læs merepals På Munkevængets Skole
pals På Munkevængets Skole Hvad er PALS? Pals er: Positiv Adfærd i Læring og Samspil Styrker faglige og sociale kompetencer - Styrker god adfærd MUNKEVÆNGETS SKOLE - EN TYDELIG SKOLE Respekt Omsorg Ansvar
Læs merePå vej i skole. En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole
På vej i skole En pjece til forældre med kommende skolebørn om overgangen fra børnehave til Blåvandshuk Skole Forord Med denne pjece vil vi informere om overgangen fra børnehave til skole og SFO samt give
Læs mereDe Utrolige År Fokus på det positive samvær
De Utrolige År Fokus på det positive samvær 1 Målgruppen Målgruppen for programserien De Utrolige År er: - Børn i alderen 0-3 år, hvor indsatsen kan fremme det positive forældreskab og forebygge adfærdsvanskeligheder
Læs mereSpørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015
1. Spørgsmål til forældrene samt forældrenes svar til forældremødet d. 28/10.-2015 Konflikter er en del af det at være forældre og barn altså menneske Det er OK at sige: NEJ! Det er OK at sige: det bestemmer
Læs mereDe gode cirkler i familien. Til professionelle
De gode cirkler i familien Til professionelle 1 Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMTO) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd.
Læs mereBilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk
Bilag 2: Spørgeskema ved kursets afslutning Dansk SPØRGESKEMA OM DIT UDBYTTE AF MINDSPRING Spørgsmålene i dette spørgeskema skal tilsammen belyse, hvad du har fået ud af at være med på MindSpringkurset.
Læs mereBeskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune BAGGRUND
32 Den rare stol Beskrevet med input fra pædagogisk leder Stine Andersen og pædagog Karina Ekman, Abels Hus, Greve Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden BAGGRUND Den rare stol Ved hjælp
Læs mereDialog - Forpligtende fællesskab - Øje for den enkelte. PALS på Harte Skole. Forældrefolder
PALS på Harte Skole Forældrefolder 1 PALS på Harte Skole Vi ønsker, at skabe et trygt og forudsigeligt læringsmiljø, der skaber de optimale rammer for den enkeltes faglige, sociale og personlige udvikling.
Læs merePALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS er en skoleomfattende tiltagsmodel til styrkelse af børns sociale kompetencer, samt forebyggelse og afhjælpning af adfærdsproblemer. Hvad er PALS? PALS er et
Læs mereSociale kompetencer er nøglen til fællesskabet, hvor børnene får mulighed for at udfolde sig i samspil med andre børn og voksne.
Sociale kompetencer De sociale spilleregler og kommunikation er centralt i forhold til at kunne indgå og omgås med andre mennesker i sociale sammenhænge, samt til at kunne begå sig i det offentlige rum.
Læs mere85 svar. Tilhørsforhold (85 svar) Trivsel. Er du glad for at gå på Gylling Efterskole? (12 svar) Har du nære venner på efterskolen?
85 svar Accepterer svar Tilhørsforhold (85 svar) 69,4% Er du nuværende elev på Gylling Efterskole? Er du tidligere elev på Gylling Efterskole? Er du forældre til en nuværende eller tidligere elev på Gylling
Læs mereVærdierne ind under huden... 2. Overensstemmelse mellem værdier og adfærd... 2. Vi sætter ord på værdierne... 3
Vore værdier Indholdsfortegnelse Brug indholdsfortegnelsen til at komme hurtigt frem til et bestemt afsnit ved at klikke på den ønskede linie. Fra de enkelte sider kommer du hurtigt tilbage til indholdsfortegnelsen
Læs merePædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET. En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) AKT information KLASSEMØDET En metode til at arbejde med trivsel og fællesskab Kompetencer som klassemødet styrker : leve sig ind i andres følelser og oplevelser
Læs merePATIENTOPLEVET KVALITET 2013
Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 64% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 KLINIKKEN 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken?
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs merePALS De gode cirker i skole og SFO
PALS De gode cirker i skole og SFO 1 I frikvartererne er der konflikter mellem børnene, og konflikterne bliver tit bragt ind i timerne. I klassen tager en lille gruppe børn al opmærksomhed, fordi de har
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereSPIREN. ForårsSFO på Abildgårdskolen. En god start på et godt skoleliv
SPIREN ForårsSFO på Abildgårdskolen En god start på et godt skoleliv Indhold Forord Børne- og læringssyn Etablering af nye fællesskaber Læring og motivation Tryghed og trivsel Eksempel på aktivitetsplan
Læs mereSelvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket
Selvhjulpenhed i Vuggestuen i Børnehuset ved Glyptoteket Baggrund: Hele personalegruppen har på en personalelørdag i november 2015 arbejdet med emnet Selvhjulpenhed i vuggestuen. Vi har arbejdet ud fra
Læs mereModstandskraft og forandringsglæde i implementeringen. ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen
Modstandskraft og forandringsglæde i implementeringen ved Gøye Thorn Svendsen Socialstyrelsen Hovedelementerne Evidensen bag udviklingsmodellen Implementeringsstrukturen Data Modstand og glæde indhold
Læs mereDet uundgåelige. Det politiske ønske er at få tilført ressourcer til:
Det uundgåelige Ændring af skolestrukturen har altid givet anledning til debat. Erfaringsmæssigt ved vi, at det er en særdeles svær opgave at få en fordomsfri debat om mulighederne for at ændre skolestrukturen.
Læs mereNår I vælger Maria Mikkelsens børnehave
Når I vælger Maria Mikkelsens børnehave Så kan I regne med, at vi her har nogle klare holdninger, en tydelig pædagogik og klassiske traditioner. Så kan I mærke og se, at her er der voksne tilstede og en
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE. Indhold. Børne- og kulturforvaltningen. Af: Mette Mariendal og Mads Aagaard. d. 20. juni 2013
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og kulturforvaltningen Statusrapport for implementeringen af PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) første år. Af: Mette Mariendal og Mads Aagaard d. 20. juni 2013 Indhold Baggrund...
Læs mereHvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?
Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle
Læs mereEvaluering af inklusion
Evaluering af inklusion Hvad skal der til for at være inkluderet Fysisk tilstedeværelse til stede i fællesskabet Accept og anerkendelse fuldgyldig deltager Aktiv deltagelse Bidrager aktivt til fællesskabet
Læs mereRenlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03
Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren
Læs mereVelkommen til Hurup Skoles overbygning
Velkommen til Hurup Skoles overbygning 02-04-2014 Læring Fællesskab Trivsel Hurup Skole er karakteriseret ved gode læringsmiljøer, høj kvalitet og faglighed samt et tæt samarbejde mellem alle involverede
Læs mereDe 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk
De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt
Læs mereSkolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs mereEngesvang Skole En PALS-skole
Engesvang Skole En PALS-skole 2011-2012 Skoleforbedrende mål: Tal pænt til hinanden Tal pænt om hinanden Tal pænt med hinanden Velkommen til Engesvang Skole Engesvang Skole er en PALS-skole, og det er
Læs mereArbejdet med børnemiljø hos. Børnehaven Kornblomsten. Marts 2015
Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos Børnehaven Kornblomsten Marts 2015 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af bestemte indsatser. Trin 1:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereOMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER:
OMRÅDE TJÆREBORG/ESBJERG Ø STENGÅRDSVEJ 150 6705 ESBJERG Ø TLF. 76 16 22 50 BØRNEHAVEN TLF. 29 35 13 27 KONTORET TLF. 76 16 22 51 ÅBNINGSTIDER: MANDAG TIL OG MED TORSDAG KL. 6.00 TIL 16.30 FREDAG KL. 6.00
Læs merePAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken
PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereEn god skolestart et fælles ansvar
PÅ VEJ I SKOLE En god skolestart et fælles ansvar De fleste børn er glade for at gå i børnehave og de fleste børn glæder sig til at komme i skole. Hos jer forældre går der givet vis mange tanker gennem
Læs mereIntroduktion til legemetoder i Silkeborgen
Introduktion til legemetoder i Silkeborgen Vi har uddraget det vi kan bruge fra bogen De utrolige år af Carolyn Webster-Stratton. Bogen er meget amerikansk, og derfor bruger vi kun enkelte metoder fra
Læs mereSom der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin.
Breve til kopiering Trin for Trin Som der blev orienteret om ved forældremødet, begynder vi nu på det nye undervisningsprogram, som hedder Trin for Trin. Trin for Trin lærer børnene færdigheder, som de
Læs mereNy frontfigur Kom godt fra start som arbejdsleder
Ny frontfigur Kom godt fra start som arbejdsleder De næste 15 minutter: En kort guided tur i at være arbejdsgiver Der er nye administrative ting, du skal håndtere som kontrakter, ansættelsesret, løn..
Læs mereForældrene er barnets vigtigste læremestre
Forældrene er barnets vigtigste læremestre Parent Management Training Oregon (PMT-O) er et behandlingstilbud for familier med børn, der udviser problemadfærd. med forældrene. Denne tilgang kan forbedre
Læs mereKlatretræets værdier som SMTTE
Klatretræets værdier som SMTTE Sammenhæng for alle huse og værdier Ved fusionen mellem Bulderby og Trætoppen i marts 2012, ændrede vi navnet til Natur- og idrætsinstitution Klatretræet. Vi valgte flg.
Læs mereSKOVVANGSKOLENS SFO. Side 1 af 12
Side 1 af 12 VELKOMMEN TIL SKOVVANGSKOLENS SFO Skovvangskolens SFO (skole-fritids-ordning) er rammen om børnenes fritidsliv på Skovvangskolen. Børnene har mulighed for et aktivt fritidsliv efter skoletid,
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereBandholm Børnehus 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2. TEMA: Sociale kompetencer. Bandholm Børnehus 2011 Sociale kompetencer udvikles i fællesskaber og gennem relationer til andre, f. eks i venskaber, grupper og kultur. I samspillet
Læs mereBeskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset
Ændringer fra Æblehuset: Beskrivelse af det fysiske børnemiljø i Motorik Børnecenter Æblehuset Motorik Børnecenter Æblehuset, er beliggende i en lille landsby nær Skærbæk. Beliggende ved skov, idrætshal
Læs mereRESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES REPRÆSENTATIVITET...
Midtvejsstatus pa implementering af PALS pa Vadga rd, Buddinge og Søborg Skole Indhold RESUMÉ... 3 INDLEDNING... 4 KORT BESKRIVELSE AF PALS-MODELLEN... 4 FORMÅL OG FOKUS... 4 DATAINDSAMLING... 5 RESULTATERNES
Læs mereSidste nyt fra gældsfronten
Sidste nyt fra gældsfronten Primo April 2014 De bedste skifteretter for gældssanering 2007-13 De værste skifteretter for gældssanering 2007-13 Ret Antal søgt Antal fået Procent Ret Antal søgt Antal fået
Læs mereOverordnede retningslinjer for mobning og chikane
Overordnede retningslinjer for mobning og chikane Allerød Kommune har udarbejdet rammepolitik for forebyggelse af vold, trusler, mobning og chikane. Disse overordnede retningslinjer er et supplement, der
Læs mereSorgplan for Arden Skole
Sorgplan for Arden Skole Efteråret 2012 Indholdsfortegnelse: Forord Når en elev mister en af sine nærmeste 1. Tiden lige efter dødsfaldet 2. Begravelsen 3. Opfølgning Når en elev dør 4. Tiden lige efter
Læs merePædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:
Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år
Læs mereBørnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.
Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang
Læs mereÅrsplanen for Børnehaveklassen 2015/16
Årsplanen for Børnehaveklassen 2015/16 Nord-Vest Privatskole er en skole med flest børn af irakisk og libanesisk herkomst. Vi bestræber os på, at udviklede de tosprogede børns danske og arabiske sprog
Læs mereALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen
ALKOHOL Undervisningsmateriale til indskolingen Flere af øvelserne knytter sig til tegnefilmen om alkohol. Vi anbefaler derfor, at klassen sammen ser tegnefilmen og supplerer med de interviewfilm, som
Læs mereDe 3 årige børn 2 voksne. Naturen og naturfænomener. Skoven. Sproglig udvikling
Detailplan skema Trin 2 Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: Temaemne: Fokus: Alsidig personlig udvikling, Sociale kompetencer eller
Læs mereEngesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:
Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk
Læs mereVEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET
BARNETS VEN VEJLEDNING TIL HENVISNING AF BØRN TIL PROJEKTET Barnets ven - vejledning 210x297 folder.indd 1 20-10-2015 15:18:09 RED BARNET UNGDOM VEJLEDNING KÆRE SAMARBEJDSPARTNER Red Barnet Ungdom vil
Læs mereEngesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS:
Engesvang skole gik i gang med at implementere og arbejde med PALS i skoleåret 2008-09. De følgende sider fortæller om grundelementerne i PALS: PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS set i et teoretisk
Læs mereElevernes Alsidige Udvikling Engagement/ initiativ/ foretagsomhed
Elevernes Alsidige Udvikling Samarbejde/ samarbejdsevne Kommunikation Engagement/ initiativ/ foretagsomhed Empati/ respekt for forskellighed 0.-3. kl. Eleven kan arbejde sammen i større såvel som mindre
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereInklusion i Dagplejen
En folder om inklusionsarbejdet i Dagplejen Holstebro og inspiration til forældrenes bidrag. Dagplejebestyrelsen 2016 Inklusion i Dagplejen Hvad er inklusion? Inklusion handler om at skabe fællesskaber,
Læs mereSPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB. Anvendelse af spørgeskemaet
SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 6.-9. KLASSE DER GÅR I KLUB Anvendelse af spørgeskemaet I forbindelse med Pilotprojekt om sammenlignelige brugerhedsundersøgelser på skoleområdet, gennemfører Rambøll Management
Læs mereIndhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold
TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning
Læs mereInklusion og Eksklusion
Inklusion og Eksklusion Inklusion og Eksklusion via billeder! Vælg et billede der får dig til at tænke inklusion og et der får dig til at tænke eksklusion. Fortæl dit hold hvorfor! Giver god debat. Billederne
Læs mereDen gode dialog. En guide til personalet
Den gode dialog En guide til personalet Region Nordjylland ønsker, at dialogens form og indhold medvirker til at genoprette patienternes og de pårørendes tillid til sundhedsvæsenet samt sikrer læring på
Læs mereLærerguide instruktion
Lærerguide instruktion I skolestarten er det en stor hjælp for eleverne at få vist en tydelig tekststruktur. Det gør det lettere for dem at få en forståelse for, at tekster er bygget op af forskellige
Læs mereSkoleparathed hvad skal der til?
Skoleparathed hvad skal der til? Et barns alder er i sig selv ikke udtryk for, hvad barnet kan, og alle børn med samme alder kan ikke være nøjagtig lige langt i deres udvikling. Dato 11.06.09 For at give
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs mereSORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN
SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereDe pædagogiske pejlemærker
De pædagogiske pejlemærker Sorø Kommune De pædagogiske pejlemærker På de næste sider præsenteres 10 pejlemærker for det pædagogiske arbejde i skoler og daginstitutioner i Sorø Kommune. Med pejlemærkerne
Læs merePositiv Adfærd i Læring og Samspil
PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Hensigten med PALS er: At styrke barnets sociale kompetencer Afhjælpe problemadfærd i vores læringsmiljø gennem forebyggende strategier At revidere vores forventninger
Læs mereHjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol
Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder
Læs mereHej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?
Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette
Læs mereHvad er KEEP? KEEP-metoden
Hvad er KEEP? KEEP ( Keeping Fosterparents and Kinship parents Trained and Supported ) er et vidensbaseret kursus-program for plejefamilier med det sigte at forebygge og håndtere problemadfærd hos plejebørn.
Læs mereStorebørnsgruppen for kommende skolebørn i Afdeling Mariesminde. Skoleparat - parat til livet
Personlige Kompetencer Sætte ord på følelser, eller det der er svært. Bidrage med egen fantasi i legen, komme med små input. Udtrykke sig via sprog og gå i dialog. Vælge til og fra. Drage omsorg for andre
Læs mereSKOLEN. Inklusion. Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARKSKOLEN
Inklusion Parkskolen POSITIV PÆDAGOGIK PÅ PARK 2 Inklusion på Parkskolen Hvad betyder inklusion og hvilken betydning har det for Parkskolen? Definitionen på inklusion Inklusion betyder at medtage noget
Læs mereVærdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale
Værdigrundlaget i Regnbuen Udarbejdet i fællesskab med bestyrelsen for Børn, Forældre og Personale 1 BØRN FORÆLDRE PERSONALE TRIVSEL Tryghed: At kende de voksne og børnene imellem. Ligeværdighed børnene
Læs mereKerneydelser. Hvis der er vikarer skal de udføre det praktiske arbejde, såsom ordne vogn, servere mad, rydde op.
Kerneydelser Aflevering: Skal være tryg for forældre og børn. Barnet skal altid mødes af et pædagogisk personale, der er specielt forholder sig til barnet i denne situation. Det pædagogiske personale skal
Læs mereArbejdsark i Du bestemmer
Arbejdsark i Du bestemmer Arbejdsark 1 Inspiration til gruppens møderegler Arbejdsark 2 Jeg er en, der... Arbejdsark 3 Protokol for gruppesamtale Arbejdsark 4 Det rosa ark: Godt og dårligt Arbejdsark 5
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Brolæggervej
Læreplaner i Børnehaven Brolæggervej Bekendtgørelsen om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner blev indført i august 2004. Det betyder, at vi i institutionen skal: Have mål for læring. Beskrive valg
Læs mereSammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603
RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG
Læs mereUMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for E - klassen, Næstved Ungdomsskole Dato: 31.12.2010. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 31.12.2011 UMV en indeholder de fire faser, som
Læs merehttp://www.analyzethis.no/v3/lpdanmark/bestilling/summary.aspx
Side 1 af 5 Data er sidst opdateret 26.06.2008 02:02:22 Antal besvarelser: 98 af 98 for udvalg: Nordenskov Skole Elev - Kortlægningsundersøgelse LP-modellen Baggrundsoplysninger Dreng Pige Kryds af, om
Læs merePolitik for udviklende fællesskaber
Politik for udviklende fællesskaber - Inklusionspolitik for området 0-18 år i Billund kommune Hvilke værdier er inklusionspolitikken baseret på? Inddragelse Ejerskab Kvalitet Sammenhæng Dialog Værdisæt:
Læs mereTYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE
TYLSTRUP SKOLE EN PALS SKOLE PALS, hvad er det? 1 PALS betyder Positiv Adfærd i Læring og Samspil. PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målene er at styrke børns sociale og skolefaglige
Læs mereBørn og unges rettigheder
Artikel 2 Vi er alle sammen forskellige, men vi er også alle sammen ens. Vi er nemlig alle sammen mennesker, og har lige ret til at have det godt. Vi har lige ret til at lege og være med til at bestemme.
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereAt være forældre til en teenager med kronisk sygdom
At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står
Læs mereSorø Kommune. Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os?
Sorø Kommune Skal der også navn i strømperne? Hvad kan vi forvente af dagpasningen - og de af os? Start på vuggestue/børnehave Det er helt nyt land, når man for første gang skal aflevere sit barn til pasning
Læs mereOpsummering af trivselsundersøgelsen
Opsummering af trivselsundersøgelsen Den første tid på KG Kun 6% af eleverne oplevede IKKE, at de blev modtaget godt ved skoleårets begyndelse. I kommentarfeltet er det særlig introturene, som bemærkes
Læs mereSTYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015
STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg
Læs mereResultater i antal og procent
Undersøgelse: Undersøgelse af undervisningsmiljø FLE 08/09 Hold: 8. kl, 9.a, 9.b, 10.a, 10.b Køn: M, K Resultater i antal og procent Rammer 2 Synes du, at følgende forhold i klassen er i orden eller ikke
Læs mere- og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte
Trivselsplan - og forventninger til børn/unge, forældre og ansatte I Vestsalling skole og dagtilbud arbejder vi målrettet for at skabe tydelige rammer for samværet og har formuleret dette som forventninger
Læs mereAlle børn er alles ansvar
Alle børn er alles ansvar Trivselspolitik for Aars Skole Februar 2013 Gennem hele skoletiden på Aars Skole. vil vi -fremme elevernes sociale trivsel og modvirke mobning - skabe et godt gensidigt forhold
Læs mereBrobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.
Brobygning Sådan samarbejder børnehaverne og skolen i Sejs.! Laven Børnehave!! Skolefritidsordning Et godt samarbejde mellem børnehave og skole er en væsentlig forudsætning for en god skolestart for det
Læs mere