Rugmarken HAM4767 Sb 134, Nørre Løgum Sogn Af Anders Hartvig

Transkript

1 Rugmarken HAM4767 Sb 134, Nørre Løgum Sogn Af Anders Hartvig

2 Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 4 Perspektivering Tidstavle med udgravningen indplaceret Ordliste for arkæologiske udtryk Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatterne. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Dokumentationsmateriale (fund, fotos, stolpehulsskemaer, tegninger, opmålingsfiler og beretning) opbevares på Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Bygherre er velkommen til at kontakte museet for den fulde arkæologiske beretning. 2

3 Resumé Ved undersøgelsen af 1. etape blev et areal på ca m 2 undersøgt. Ved undersøgelsen blev der fundet 18 treskibede bygninger, der kan inddeles i mindst syv gårdsenheder. Herudover seks grubehuse, fire staklader, 14 hegnsforløb, 13 jernudvindingsovne, otte gruber og to brandgrave. I alt blev der hjemtaget 269 X-numre, der dækker over 204 jordprøver, 60 keramik, 30 slaggeprøver, syv botaniske prøver af halm, fem brændt ler, fem knogler, fire flint, to ubrændt ler, en slibesten, en jerngenstand og et frankisk glas. Husene skal på baggrund af 14 C -analyser og keramikken dateres til periode ældre germansk jernalder ( e.kr.) Datering er på baggrund af Udgravningsfeltet bestod af et cirka 170 meter langt og 21 meter bredt vejtracé, og to villaparceller mod syd. Her var bredden 41 meter. Bebyggelsen kan opdeles i to. Mod syd en samling gårde og 50 meter længere mod nord en rækkelandsby i to faser. Fig.1. Plan over det undersøgte område med alle anlæg. Tegning: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 3

4 Undersøgelsens resultat Bebyggelsen mod syd består af en samling gård. Kun en gård G2 er fuldt undersøgt. De resterende gårde ligger delvist uden for feltet. Tre af langhusene er 14 C-dateret, hvilket muliggør et tolkningsforslag over gårdenes indbyrdes kronologi. Gården G2 er typologisk dateret til starten af 400-tallet. Fra Hjemsted (HAM1004)(Ethelberg 2003) kendes huse med nærmest identisk grundplan, der dateres til første halvdel af 400-tallet. Syd for G2 befandt langhuset K15 sig. K15 minder konstruktionsmæssigt meget om hovedhuset og er tolkes som en samtidig gård. To 14 C- dateringer af huset underbygger denne teori, en tredje prøve daterer huset noget tidligere. Nord for G2 lå de to langhuse, K3 og K4. K3 længst mod nord er strategrafisk ældre end G1 og er 14 C- dateret til perioden ( e.kr.) se bilag 1. Huset har med dets lige gavl og modulopbygning lighedstræk med hovedhuset til G2 og K15. I perioden omkring 400 e.kr. har der sandsynligvis været tre gårde, G1, K3 og K15 på pladsen. Sandsynligvis befinder der sig flere gårde udenfor feltgrænserne. Fig.2. Plan over bebyggelsens første fase. Tegning: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 4

5 Omkring G2 lå der yderligere seks langhuse. Umiddelbart vest for G2 ligger bygningen K10. K10 er antageligt en mindre økonomibygning til en gårdsenhed. Det er dog ikke muligt at fastslå hvilken. Mod øst ligger vestenden af langhuset K20. Huset fortsætter ind under villavejen og kan ikke dateres nærmere. Sammenblandet med hegnet til G2 ligger langhuset K20. K20 er strategrafisk yngre end G2 og kan være en efterfølger til K15. Fig.3. Langhuset K20 skærer hegnet til G2. Tegning: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Hegnene til de to gårde G1 og G3, som er beliggende nordvest for G2, løber begge gennem G2, hvorfor de ikke kan være samtidige. Hegnet til G1 skærer G2, G1 må derfor være yngre end G2. G3 har ikke direkte stratigrafi med de to gårde, men ud fra den lige gavlkonstruktion, tolkes huset som ældre end G1. 5

6 Fig.4. Plan over de to gårdsenheder G1 og G3 der er yngre end G2. Tegning: Anders Hartvig. Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Nord for G2 var to langhuse K3 og K4, nordligst var K3. K3 er strategrafisk ældre en G1 og er med to 14 C dateringer dateret til perioden ( e.kr.) se bilag 1. Lige syd for K3 var K4. K4 er med to 14 C dateringer, dateret til periode ( e.kr.) se bilag 1 og må være efterfølger til K3. Konstruktionsmæssigt minder K4, K20 og K1 meget om hinanden. Disse tre gårde er tolket som efterfølgere til de tre tidligere gård. I vestenden af K12 var en mindre økonomibygningen K11. Bygningen er tolket som yngre en K12 og kan være en økonomibygning til K4. 6

7 Fig.5. Plan over sidste fase af bebyggelse på den sydlige del af feltet. Tegning: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. Ud fra overstående tolkes bebyggelsen mod syd til at være tre gårde i to faser. Hvorledes de resterende bygninger skal tolkes kan først besvares, når anden etape er udgravet. Grubehuset K5 var beliggende over en del af nordvæggen til hovedhuset K4, hvorfor det må være yngre end anden fase af den sydlige bebyggelse. Grubehuset er tolket som tilhørende bebyggelsen mod nord. Den nordlige bebyggelse tolket som yngre end den sydlige. Nordligst på feltet blev spor efter en rækkelandsby i to faser udgravet. Under rækkelandsbyen lå langhuset K22, der ud fra placeringen af de tagbærende stolper minder meget om K12 fra første fase af bebyggelsen på feltets sydlige del. Måske dette hus hører til denne fase. Rækkelandsbyen kunne følges i to faser. Første fase bestod af G4 og G5. Landsbyen var opbygget med hovedhusene placeret nærmest gavl mod gavl, så de dannede den sydlige afgrænsning. Nord 7

8 for hovedhusene havde hver gård en separat indhegnet gårdsplads. Gårdspladserne havde en længde på ca. 22 meter. Bredden kan på grund af udgravningsfeltets størrelse ikke fastslås. Fig.6. Plan over første fase af rækkelandsbyen. Tegning: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. I fase to består rækkelandsbyen af G6 og G7. Placeringen af hovedhusene som sydlig afgrænsning bevares, og husenes bredde øges ud en smule. Gårdenes separate indhegninger forsvinder. I stedet kommer et stort kraftigt sadeltagshegn K31, der kan følges i øst-vestlig retning gennem hele feltet. Gårdspladsernes længde ændre sig ikke betydeligt, og bredden kan stadig ikke fastslås. Modsat tidligere bliver gårdspladserne i anden fase bebygget. Ved G6 opføres en økonomibygning K29. K29 og hovedhuset K34 forbindes via en hegnsgrøft K38, der løber fra indgang til indgang. Endnu en hegnsgrøft K39 løber fra økonomibygningens nordvestlige hjørne op til det store sadeltagshegn. På den måde inddeles gårdspladsen i to. Måske man har haft køkkenhave i den ene del og dyrehold i den anden. Ved G7 kommer der en nord-syd orienteret økonomibygning K30. K30 ligger nærmest vinkelret på vestgavlen af hovedhuset, og har antageligt fungeret som en hegnsbygning mellem G6 og G7. Rækkelandsbyen er tolket som efterfølgeren til bebyggelsen mod syd og skal ud fra fund af keramik i huse og hegn samt frankisk glas fra et grubehus dateres til perioden ( e.kr.). I 8

9 søgegrøfterne øst for udgravningen kan rækkelandsbyen følges. Ud fra dette må landsbyen mindst have bestået af fem gård og have haft en længde på 120 meter. Fig.7. Plan over anden fase af rækkelandsbyen. Tegning: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. På feltet blev der udgravet seks grubehuse der alle var tilnærmelsesvist øst-vest orienterede. De var konstrueret med en tagbærende stolpe i hver gavl og uden vægstolper, altså af den simple type AI. Til rækkelandsbyen hørte de to nordligst grubehuse K24 og K25. Grubehusene lå syd for landsbyen og var gravet ned i hinanden så det kunne ses, at K25 afløste K24. De fire andre grubehuse lå længere mod syd, ligeledes to og to. Om disse har hørt til rækkelandsbyen er mere usikkert. Ved tre af grubehusene K2, K24 og K25 blev der fundet ubrændet vævevægte på bunden. I alle tre tilfælde lå de ved nordvæggen, hvilket indikerer, at der ved nordvæggen har stået en væv. De to sydligst grubehuse K13 og K14 er usikre, men ud fra deres form og det faktum at der var stolper, er de tolket som grubehuse. 9

10 Fig.8. Grubehus K2 med ubrændte vævevægte ved nordvæggen. Set fra øst. Foto: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. I fylden til grubehuset K25 blev der fundet syv glasskår fra et frankisk spidsbæger. Glasset stammer fra det nordvestlige Europa, det daværende Frankerrige, og dateres til det 5. og 6. århundrede. Hvor længe glasset har været i brug, før det gik itu, og blev smidt er uvist, men med en datering til 6. århundrede passer det med dateringen af rækkelandsbyen ophør. Glas af samme type kendes fra handelspladsen Dankirke, som er beliggende syd for Ribe. Fig.9. Til venstre frankisk glas fra Rugmarken. Foto: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Til højre Frankisk glas fra Dejbjerg. Rekonstruktion: Egeberg Spredt på feltet blev resterne af 13 jernudvindingsovne fundet. Jernudvindingsovnene fremstod i fladen som cirkulære fyldskifter, ofte med en rødbrændt kant. I enkelte af ovnene var der næsten ingen slagge, mens der i andre var meget. I flere af ovnene var der ved bunden bevaret forkullet 10

11 halm. Halmen var brugt som brændsel og kunne også ses som aftryk i slaggerne. Alt halmen blev taget op og en hurtig gennemgang viste, at der var tale om rug, der var høstet lige før det var modent. I toppen af grubehuset K25 lå der en stor koncentration af slagge, der sandsynligvis stammer fra ovnene A1447 og A1448, der lå lige ved siden af grubehusene. Det må derfor formodes at, jernudvindingsovnen er yngre end grubehuset. Fig.10. Til venstre jernudvindingsovn A685 i fladen. Til højre forkullet halm i bunden af jernudvindingsovn A740. Foto: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. På feltet blev der fundet to brandpletter A1197 og A1272 beliggende med blot en to meter fra hinanden. Brandpletterne blev erkendt ved muldafrømningen højt over undergrundsniveauet, hvilket gør, at de har været udsat for pløjning. Brandpletten A1197 er et dyreoffer og indholdet mørkbrændte dyreknogler og trækul. Knoglerne er sendt til Zoologisk Museum for nærmere undersøgelse. A1272 bestod af sort trækulsholdigt sand med hvidbrændte knogler lagt ovenpå et leje af keramikskår. Keramikken dateres til ældre germansk jernalder ( e.kr.). Hvorvidt A1272 er et dyreoffer eller bunden af en menneske grav er ikke fastslået, da knoglerne endnu ikke er analyseret. Fig.11. Brandplet A1272 placeret på et leje af keramik. Foto: Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev. 11

12 Perspektivering Bebyggelser fra germansk jernalder er ikke udbredte i det slesvigske område. Fra vestkysten kendes lokaliteten Hjemsted i den vestlige udkant af Skærbæk (HAM 1004) (Ethelberg 2003). Her er huse med samme stolpesætning som i første fase i Rugmarken (G2). Hovedhusene indgår ligeledes i gårdspladsens afgrænsning. Fra Østergård ved Bevtoft (Ethelberg 2003) kendes et lignende hus. Her indgår det dog ikke i indhegningen. Til bebyggelsen i Hjemsted var der ligeledes tilknyttet grubehuse. Fra det slesvigske område er bebyggelsen fra det 6. århundrede en mangelvare, og foruden Rugmarken kendes der ikke andre eksempler på rækkelandsbyer. Inden for de seneste år er der flere steder i Vestjylland undersøgt rækkelandsbyer blandt andet ved St. Darum ved Ribe (Søvsø 2011), Rindum skole ved Ringkøbing og Præstestien (Siemen 2000). Fælles for disse lokaliteter er deres strukturerede opbygninger med gårdene liggende side om side. Konstruktionen med et fælles hegn og grubehuse syd for hovedhuset ses også ved St. Darum (Søvsø 2010). Alle tre landsbyer dateres til omkring år 500, hvorefter de forsvinder. Hvorfor og hvilken tanke, der ligger bag denne stramt strukturerede bebyggelse, er uvist. Det forkullede halm fra jernudvindingsovnen giver et billede af landbruget omkring bebyggelsen. På baggrund af de store indslag af rug, i ovnene, må det formodes, at rug har været en dominerende afgrøde på markerne omkring landsbyen. Det faktum, at rugen var høstet lige før det var modent, indikerer, at jernudvinding må være foregået i sensommeren og på samme tid hvert år. Endvidere viser halmen, at der må have været et overskud af rug på markerne. Fra Hvidhøjgård (HAM 3119) kendes også jernudvindingsovne, hvor rug er brugt som brændsel (Henriksen 2002). Det frankiske glas er det første, der er fundet i Sønderjylland. Ved handelspladsen Dankirke syd for Ribe er der fundet mange skår. Glasskårene fra Rugmarken indikerer forbindelser til Dankirke. Måske man har sejlet af Brede å ud til Vadehavet? Haderslev Anders Hartvig Arkæolog 12

13 Tidstavle med udgravningen indplaceret 13

14 Ordliste for arkæologiske udtryk Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. 14

15 Højgrave: Randsten: Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6- stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. 15

16 Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Fægård: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscensdatering: Makrofossilanalyse: Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. 16

17 Profil: Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. 17