Opdagelsen af radioaktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdagelsen af radioaktivitet"

Transkript

1 Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering, da de usynlig stråler, kunne trænge igennem den lystætte indpakning. En nærmere undersøgelse viste, at det især var de tungeste grundstoffer, der var i Uransaltene, der havde denne underlige evne. Samtidig havde disse stoffer den egenskab, at de kunne forvandle luft fra at være en isolator til at blive elektrisk ledende. I 1898 lykkedes det ægteparret Pierre og Marie Curie, at finde det stærkeste af disse grundstoffer, Radium. Strålingen fra Radium var så stærk, at biologiske virkninger kunne iagttages. Strålingen fra Radium kunne bruges til helbredelse af kræft, men den kunne også være dødelig, hvis man udsattes for strålingen i længere tid uden at være beskyttet. Mange videnskabsfolk og læger døde af sygdomme forårsaget af stråling, før man kom til den erkendelse. Atomkernens opbygning For at kunne forstå denne stråling, er det nødvendigt at se nærmere på atomkernens opbygning. Et atom består som bekendt af en positivt ladet kerne, og rundt om denne kerne kredser et antal elektroner i forskellige skaller. Antallet af elektroner svarer ganske nøje til antallet af positive ladninger i kernen. Atomkernen består af to forskellige slags partikler protoner og neutroner. De tre slags partikler et atom er opbygget af, kan sammen med nogle karakteristiske data ses i følgende tabel. Elementarpartikler: Placering Fælles navn Navn Masse 1 Ladning Skaller Elektron -1 Kernen Nukleon Proton 1 u 1 Neutron 1 u 0 Partiklernes masse måles i atommasseenheder, som også kaldes 1 u (unit) 1 u svarer til massen af atomkernen i det letteste grundstof Hydrogen. Denne atomkerne består af netop én proton. 1 u = kg = 0, kg Atommassen for de enkelte grundstoffer står anført ved hvert enkelt atom i dit periodiske system. Her kan du se at Helium har massen ca. 4 u. Det er fordi Heliumkernen består af 2 protoner og 2 neutoner. En atomkerne har altid lige så mange protoner som atomnummeret angiver. Brug atommassen til at finde ud af, hvor mange protoner og neutroner der er i Kulstof, Oxygen, Natrium og Jern. 1) Den angivne værdi for partiklernes masse er ikke helt præcis, da den (ifølge Einsteins relativitetsteori) afhænger af partiklens energiforhold, der kan være forskellig i forskellige atomer. 1

2 Kernepartiklerne (nukleoner) Atomkerner består altså at protoner og neutoner. Protonerne er de partikler, der giver kernen den elektriske ladning. Protonernes antal svarer til atomnummeret og afgør hvilket stof, der er tale om. Neutonerne er elektrisk neutrale og virker som en slags lim mellem protonerne, der ellers ville splitte atomkernen ad, da de på grund af deres positive ladning frastøder hinanden. Bortset fra hydrogenatomet indeholder alle atomers kerne et antal neutroner der for de fleste atomkerner ligger mellem ca. 1 og 1,5 gange antallet af protoner. Når man kender atomkernes masse kan man udregne antallet af neutoner ved at subtrahere atomnummeret (=antallet af protoner) fra atommassen. Antal neutroner = Atommasse - Atomnummer Eksempel: Uran har atommassen 238 og atomnummer 92. Antal neutroner = = 146 Isotoper Atomkernerne er dog forskellige. F.eks. indeholder cloratomet altid 17 protoner, men antallet af neutoner kan være forskelligt. I ca. 75% af cloratomer er der 18 neutroner, mens der i de resterende 25% er 20 neutroner. Cloratomerne med 18 neutroner vejer 17u + 18u = 35u og kaldes derfor Cl 35, mens cloratomerne med 20 neutroner vejer 17u + 20u og derfor kaldes Cl 37. Det er derfor at clors atommasse i dit periodiske system ikke er i nærheden af et helt tal, men nærmere 35,5 som fås ved at udregne gennemsnittet, som er 75% af 35u + 25% af 37u. Der er altså 2 slags cloratomer, og man siger at almindeligt clor er en blanding af to isotoper. Alle grundstoffer er en blanding af forskellige isotoper. Eksempler på isotoper: Nr. Navn Isotoper 1 Hydrogen H 1, H 2, H 3 2 Helium He 3, He 4 6 Kulstof C 12, C 13, C 14 8 Oxygen O 16, O 17, O Uran U 235, U 238 Udregn antallet af neutroner i de nævnte isotoper. Naturligt Hydrogen består af 99,985% H 1 og 0,015% H 2. Derfor ligger gennemsnittet for atommassen tæt på 1. 2

3 Ioniserende stråling En ustabil atomkerne vil før eller siden gå i stykker. Når den går i stykker udsendes der stråling fra kernen, og stof der indeholder ustabile atomkerner kaldes derfor radioaktivt. Radioaktivt stof kan udsende 3 forskellige strålingstyper, der kan kendes på deres afbøjning i et elektrisk eller et magnetisk felt. Alfastråling " Alfastråling består af partikler der indholder 2 protoner og 2 neutroner, altså en heliumkerne (He4). Det er en forholdsvis tung partikel, der vejer 4 u og har en elektrisk ladning der svarer til to positive elementarladninger. Når en atomkerne udsender en alfapartikel vil den miste 2 protoner og 2 neutroner, og derfor omdannes den til en atomkerne der vejer 4 u mindre og har et atomnummer der er to lavere. U 238 er et eksempel på en atomkerne, der kan udsende en alfa-partikel under omdannelse til Th 234 ved følgende reaktion: Betastråling $ Betastråling består af hurtige elektroner der kommer fra en atomkerne, hvor en neutron omdannes til en proton og en elektron. Når en atomkerne udsender en betapartikel vil den derfor få en neutron mindre og en proton mere. Den masse der mistes, når elektonen forsvinder fra kernen er ubetydelig. Atomkernen går derfor et atomnummer op, men bevarer sin masse ved omdannelsen. Cs 137 er et eksempel på en atomkerne, der kan udsende betapartikler under omdannelse til Ba 137 ved følgende reaktion: Gammastråling ( Gammastråling er elektromagnetisk ståling i familie med lys og røntgenstråling. Bølgelængden er blot meget mindre (Se hæftet Farver og farveopfattelse ), og derfor er strålingen farligere. Når en atomkerne omdannes ved udsendelse af alfastråling eller betastråling efterlades den tit med et overskud af energi, som samtidig eller senere udløses ved udsendelse af gammastråling. Der sker derfor ingen stofomdannelse ved udsendelse af gammastråling. Gamma-stråling udsendes i større mængder sammen med betastråling og i mindre grad sammen med alfastråling. Radioaktive kilder På skolen har vi tre svage radioaktive kilder, der udsender henholdsvis alfa-, beta- og gammastråling. 3

4 Måleenheder Radioaktive kilders styrke måles i Becquerel. (Bq). Skolens alfakilde har en styrke på ca Bq, og det betyder, at den udsendes ca "-partikler pr. sekund. De forskellige strålingstyper gør forskellig skade på levende væv, der rammes. For at sammenligne den modtagne dosis bruger man enheden sievert (Sv). Den dosis, man udsættes for, akkumuleres i kroppen. Der er derfor fastsat grænser for, hvor stor dosis folk, der dagligt er beskæftiget med ioniserende stråling, må udsættes for. Denne grænse er 20 msv pr. år. Baggrundsstråling Vi er hele tiden udsat for en svag stråling, der kommer fra flere kilder, som du kan se i diagrammet herunder. Kosmisk stråling Jorden bestråles af partikler, der stammer fra radioaktive processer i verdensummet, bl.a. fra Solen. Denne stråling er større, når du f.eks. flyver i 12 km højde. Stråling fra jorden Jorden indholder radioaktive stoffer, bl.a. uran, thorium og kalium, som er årsag til strålingen herfra. I Danmark er strålingen fra jorden størst på Bornholm, da granitten, der er i undergrunden her, indeholder større mængder uran og thorium. Radon i boliger I den kæde af stoffer, der dannes, når uran henfalder dannes der bl.a. det radioaktive radon, som siver op til jordoverfladen og ind i vores huse, hvor den kan forårsage forhøjet stråling. Stråling fra radioaktive stoffer i os selv Du får en del radiaoaktive stoffer i din egen krop bl.a. K 40, gennem den føde, du spiser og den luft, du indånder. Røntgen Udover den ioniserende stråling, der skyldes radioaktive stoffer, udsættes du også for ioniserende stråling, når der tages røntgenbilleder hos tandlægen eller på hospitalet. 4

5 Halveringstid Når en radioaktiv atomkerne udsender alfa- eller betastråling omdannes den til et nyt grundstof, f.eks. omdannes U 238 ved udsendelse af en "-partikel til Th 234 Ethvert radioaktivt stof har en bestemt halveringstid, som er den tid der går før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof. Halveringstiden for U 238 er 10 9 år, og derfor vil der i en klump U238 gå næsten år, før halvdelen af kernerne er omdannet til Th 234. Halveringstiden varierer meget for de forskellige radioaktive atomkerner. Halveringstiden for de forskellige atomkerner kan aflæses på nuklidkortet. Udfyld tabellen herunder. Isotop U 235 Ra 226 Rn 222 C 14 Am 241 Halveringstid Naturlig grundstofforvandling (U238-rækken) Uran er et ustabilt grundstof, men på grund af den lange halveringstid indeholder Jordens overflade stadig store mængder uran, der har eksisteret lige så længe som Jorden. I Danmark er der ca. 2 g uran for hver tons jord. Heraf er 99,3 % U 238, der henfalder på følgende måde: Halveringstid U 238 º " + Th 234 4,468 A 10 9 år Th 234 º $ + Pa ,1 dage Pa 234 º $ + U 234 6,7 timer U 234 º " + Th 230 2,446 A 10 5 år Th 230 º " + Ra 226 7,54 A 10 4 år Ra 226 º " + Rn år Rn 222 º " + Po 218 3,825 dage Po 218 º " + Pb 214 3,05 minutter Pb 214 º $ + Bi ,8 minutter Bi 214 º $ + Po ,9 minutter Po 214 º " + Pb 210 0, sekunder Pb 210 º $ + Bi ,3 år Bi 210 º $ + Po 210 5,013 dage Po 210 º " + Pb ,38 dage Pb 206 stabilt 5

6 Ioniserende strålings virkning på levende organismer Et menneske består af ca milliarder celler, der allesammen er dannet ud fra èn eneste befrugtet ægcelle. Der findes celler med mange forskellige specialiserede funktioner - hjerneceller, muskelceller, hudceller, kønsceller etc. Alle cellerne i kroppen virker i et kompliceret samspil, hvor de enkelte cellers forskellige processer foregår i en hårfin balance med hinanden. Når en celle rammes af ioniserende stråling, sker der en ionisering af et eller flere molekyler i cellen, og derved bringes der forstyrrelser i cellens processer. Der kan nu typisk ske tre forskellige ting med cellen: 1. Cellen er i stand til at reparere sig selv og fungere videre som en normal celle. 2. Forstyrrelserne er så store, at at cellen ikke er i stand til at reparere sig selv eller der foregår en fejlreparation, og cellen fortsætter med at fungere forkert - der er dannet en mutant celle. 3. Skaden er så stor, at cellen dør. Af en mutant celle kan der ved en senere celledeling opstå en ukontrolleret voksende cancercelle. Latenstiden kan være op til 30 år. Hvis der er tale om en kønscelle, kan der opstå arvelige skader. Risikoen for, hvad der kan ske afhænger af den modtagne dosis. 6

7 Anvendelse af ioniserende stråling Radioaktive stoffer bruges forskellige steder, både i virksomheder og i hjemmet. Herunder nævnes et par eksempler. Røgalarm Røgalarmen indeholder den radioaktive isotop Am 241, der er anbragt i et lille metalkammer. Inde i kammeret er der også to elektroder, der er forbundet til et batteri. Da alfapartiklerne fra den radioaktive isotop ioniserer luften, går der en svag strøm mellem elektroderne. Der er huller i siderne af metalkammeret, så røg fra en brand kan komme ind. Når der kommer røg ind i kammeret, vil røgpartiklerne absorbere alfapartiklerne og strømstyrken falder. Dette fald i strømstyrken får det elektroniske styrekredsløb til at starte alarmen. Materialekontrol Ved samling af rør til naturgasledninger kontrolleres svejsningerne ved hjælp af radioaktive isotoper. En radioaktiv kilde anbringes inde i røret ved svejsningerne og udvendigt lægges en bane fotografisk film omkring samlingen. På den fremkaldte film, kan man kontrollere svejsningen. På samme måde kontrollerer flyvemaskineværksteder metaldele i f.eks. vinger for tegn på svagheder. Kontrol og styring Radioaktive isotoper kan endvidere bruges til kontrol af materialetykkelse. Det benyttes f.eks. ved produktion af papir, metalplader, tæpper. Der anbringes her en radioaktiv kilde på den ene side, mens en GM-tæller på den anden side sender signaler til den automatiske styring af valserne, der bestemmer tykkelsen på materialet. På hospitaler På hospitaler bruges radioaktive isotoper til både behandling og undersøgelser. Kraftig gammastråling fra Co 60 bruges til behandling af kræft. Patienten anbringes under en strålekanon, hvor strålingen fra Co 60-isotopen kommer ud som en tynd stråle. Kanonen roteres således at man rammer kræftknuden fra forskellige vinkler, mens det omgivende, raske væv bestråles så lidt som muligt. Ved undersøgelse af f.eks. lungefunktion kan man lade patienten indånde små mængder af radioaktive luftarter med kort halveringstid, f.eks. Kr 81 eller Xe 133. Man bruger inaktive luftarter, som ikke optages i blodet, og derfor hurtigt forsvinder fra lungerne igen. Mens den radioaktive luftart er i lungerne, kan man tage billeder af lungerne, hvor den radioaktive luftart vil vise, hvor godt luften fordeles i lungerne. Ved undersøgelse af andre organer kan man indsprøjte små mængder radioaktive isotoper, som man ved finder vej til disse organer. Igen bruges isotoper med kort halveringstid og isotoper, man ved udskilles hurtigt. 7

8 Kunstig grundstofforvandling Når videnskabsfolk ved eksperimenter forstyrrer forholdet mellem protoner og neutroner i en atomkerne, kan den fovandle sig og blive til et andet grundstof. I 1919 foretog englænderen Ernest Rutherford som den første sådan et eksperiment. Han anbragte et radioaktivt stof inde i en beholder med nitrogen, således at nogle af nitrogenatomerne blev ramt af alfapartiklerne. Bagefter kunne han påvise, at der blev dannet en lille smule oxygen, idet der skete følgende reaktion: Denne opdagelse medførte, at flere forskere forsøgte at lave andre grundstofforvandlinger ved bestråling af andre atomer. I 1932 opdagede englænderen James Chadwick, at grundstoffet beryllium ved bestråling med alfa-partikler udsendte frie neutroner. Neutronerne var meget velegnede til at fremkalde grundstofforvandlinger, da de er neutrale og derfor ikke frastødes af atomkernerne. Atomkernespaltning (fission) I 1939 opdagede to tyske fysikere Otto Hahn og Fritz Strassmann, at uranisotopen U 235 opførte sig anderledes end ventet, når den blev ramt af en neutron. I stedet for at få en tungere atomkerne, blev urankernen spaltet i to næsten lige store dele, der lev slynget til hver sin side, og samtidig blev der udsendt 2 eller 3 neutroner og gammastråling. Man fandt også senere ud af, at der samtidigt blev dannet en enorm mængde energi, set i forhold til størrelsen af atomkernens størrelse. Den energi, der frigøres, er den energi, som indtil spaltningen har bundet dem sammen i urankernen. En neutron farer mod en urankerne. Den rammer og trænger ind i den. Urankernen spaltes, og der frigøres 2 neutroner. Hahn og Strassmann lavede deres forsøg med en meget lille mængde uran. Men tænk dig, hvad der ville ske, hvis de 2 frigjorte neutroner ramte ind i 2 andre urankerner, der spaltes og frigører i alt 4 neutroner, som rammer 4 urankerner, der spaltes og...? Der kunne være startet en kædereaktion, som kunne frigøre en mængde energi i løbet af kort tid. Det er det, der sker i atombomber. 8

9 Kædereaktion Nu er kædereaktionen som beskrevet i det foregående ikke så let at få i gang. 1. De neutroner, der frigøres ved spaltningen af U 235 kernen har alt for meget fart, og derfor skal hastigheden nedsættes (modereres), før de kan trænge ind og spalte en anden U 235- kerne. 2. I en lille mængde uran, vil de fleste neutroner undvige. For at for mange neutoner ikke skal undvige skal der være en vis mængde, kaldet den kritiske mængde uran. 3. Naturlig uran indeholder ca. 99,3% U 238 og kun 0,7% U 235. Det er kun U235, der kan spaltes. Det er derfor nødvendigt at berige uranen, ved at fjerne en stor del af U 238, så koncentrationen af U 235 øges. Atombomben (ukontrolleret kædereaktion) I 1942 havde forskerne overvundet de tekniske problemer, og det lykkedes i største hemmelighed at starte den første kontrollerede kædereaktion med spaltning af U 235 i en reaktor i kælderen under Chicagos universitet. I juli 1945 sprængtes den første atombombe i New Mexicos ørken. Her lykkedes det ved en ukontrolleret kædereaktion at frigøre de enorme energimængder, der er bundet i atomkernerne. Et kæmpe lysglimt efterfulgtes af en trykbølge, der bredte sig i en radius af 80 km, mens en paddehattesky af støv og smeltet sand rejste sig over ørkenen. Knap en måned senere nedkastede amerikanerne de to atombomber, der afsluttede 2. verdenskrig. Bomberne blev bragt til sprængning i luften over de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki, som lagdes i ruiner, og der dræbtes totalt mennesker. Atombomberne havde hver en sprængkraft svarende til tons konventionelt sprængstof. I atombomben startes en ukontrolleret kædereaktion, og i løbet af brøkdele af et sekund er alle U 235 kerner i bombens sprængladning spaltet. Her ses en principskitse for en atombombe (Hiroshimabomben). To uranstykker, der hver er under den kritiske mængde. Trykkes sammen ved sprængning af en konventionel sprængladning og kædereaktionen startes. Uranstykkerne er indeholder uran, der er beriget, så U 235-indholdet er mindst 7-8%. Uranen er blandet med grafit, der kan bremse de hurtige neutroner. Den første neutron kommer fra en indbygget neutronkilde, som kan være en blanding af radium og beryllium. Når atombomben bringes til sprængning, dannes et kraftigt lysglimt, der efter følges af en kraftig varme- og trykbølge samt gammastråling. Spaltningsprodukterne er stærkt radioaktive, og den kraftige neutronstråling fra bomben vil frembringe en stor mængde radioaktive isotoper som bevirker en kraftig stråling i lang tid efter sprængningen. Disse radioaktive stoffer er koncentreret ved sprængningsstedet, men vil også spredes over et større område, da jord og støv suges højt op i luften ved eksplosionen. 9

10 Atomreaktoren (kontrolleret kædereaktion) Den første kædereaktion i 1942 var en kontrolleret kædereaktion, men den fredelige udnyttelse af atomenergien kom i slutningen af 2. verdenskrig stil at stå i skyggen af våbenudviklingen. Denne udvikling fortsatte efter krigen, og da det også lykkedes for russerne at konstruere atombomber startede et våbenkapløb, hvor der konstrueredes kraftigere og kraftigere bomber. Efter krigen skete der dog også en intensivering af forskningen i den fredelige udnyttelse af atomenergien. Lande og byer skulle genopbygges, og der skulle bruges elenergi. Der blev bygget atomkraftværker, hvor atomenergien frigøres i en atomreaktor. Herunder ses en skitse af en atomreaktor. Den berigede uran, som her indeholder 2-3% U 235, er indkapslet i metalstave. Moderatoren, der bremser de hurtige neutroner er her af grafit, men i vesten er det mest almindeligt med vand eller tungt vand. For at kædereaktionen kan styres, så den ikke løber løbsk bruges nogle kontrolstænger. Kontrolstængerne indeholder f.eks. grundstofferne bor, cadmium eller hafnium, der alle har den egenskab, at de kan opsuge neutroner. Kontrolstængerne kan skubbes mere eller mindre ind i reaktoren, og derved kan man styre, spaltningsprocessen. Når kontrolstængerne skubbes helt ind i reaktoren standses kædereaktionen helt, da alle frie neutroner indfanges. Den energi, der dannes ved spaltningen, opvarmer kølevandet, som kan bruges til fremstilling af damp, og denne damp kan drive en elgenerator. Et atomkraftværk minder om et varmekraftværk, som vi har mange af i Danmark. Den eneste forskel er, at vandet opvarmes af energien fra atomreaktoren i stedet for ved afbrænding af kul, olie eller andre brændsler i en kedel. Atomernergien er meget meget mere koncentreret. For at fremstille 1 kwh elenergi på et atomkraftværk, skal der spaltes af 0,0001 g U 235, mens det kræver afbrænding af 400 g kul i et kulfyret kraftværk. 10

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn

Hvad er energi? Af Erland Andersen og Finn Horn Af Erland Andersen og Finn Horn Udgave: 22.06.2010 Energi Alle kender til energi! Men hvad er energi? Hvordan opstår energi? Kan energi forsvinde? Det er nogle af de spørgsmål, som de følgende sider vil

Læs mere

Vil du vide noget om

Vil du vide noget om Vil du vide noget om 1 Niels Henrik David Bohr (1885-1962) Dansk atomfysiker, verdensberømt for sin forskning og for sin kamp for åbenhed mellem supermagterne og fredelig anvendelse af atomkraften. Nobelprisen

Læs mere

Begreber i fysik og kemi

Begreber i fysik og kemi Begreber i fysik og kemi 9. maj 2011 11:59:41 Id: 1 Emne: Kemi Ion En ion er et atom der har afgivet eller modtaget en eller flere elektroner Når en elektron enten afgiver eller modtager elektroner opnår

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet

Opgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet pgave 1a.01 Brug af det periodiske system pgave: Du skal udfylde de manglende felter ud fra den information der er givet Eks: I rubrik 1 kendte vi grundstof nummeret (nr. 11). Ved brug af det periodiske

Læs mere

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter

Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Oktober 2012 Vejledende opgaver i kernestofområdet i fysik-a Elektriske og magnetiske felter Da læreplanen for fysik på A-niveau i stx blev revideret i 2010, blev kernestoffet udvidet med emnet Elektriske

Læs mere

Klokken 8:16 lokal tid sprængtes Little Boy i 6-700 meters højde over Hiroshima.

Klokken 8:16 lokal tid sprængtes Little Boy i 6-700 meters højde over Hiroshima. Himlen blev flået i stykker... men hvorfor var folk ikke i beskyttelsesrum? Masako og Yasuyuki trådte ud på gaden i Hiroshimas morgenlys. De var på vej i skole. Uden at tænke over det, kiggede de mod himlen

Læs mere

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling

Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Bachelorprojekt: Gennemgang af kendte effekter af ioniserende stråling Rune Høirup Madsen Afleveringsdato: 15. december 2006. Omfang: 10 ECTS-point. Vejleder: Stig Steenstrup, NBI. INDHOLD 2 Indhold 1

Læs mere

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi

A KURSUS 2014 ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi ATTENUATION AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico, Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Attenuation af røntgenstråling

Læs mere

strålingsguiden Ioniserende stråling

strålingsguiden Ioniserende stråling strålingsguiden Ioniserende stråling 2013 Strålingsguiden ioniserende stråling Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1

Læs mere

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet

Fra Støv til Liv. Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Fra Støv til Liv Af Lektor Anja C. Andersen Dark Cosmology Center, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet Observationer af universet peger på, at det er i konstant forandring. Alle galakserne fjerner

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA)

Liv i Universet. Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Liv i Universet Anja C. Andersen, Nordisk Institut for Teoretisk Fysik (NORDITA) Er der liv andre steder i universet end her på Jorden? Det er et af de store spørgsmål, som menneskeheden har stillet sig

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET

MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET MODUL 3 OG 4: UDFORSKNING AF RUMMET Hubble Space Telescope International Space Station MODUL 3 - ET SPEKTRALT FINGERAFTRYK EM-STRÅLINGS EGENSKABER Elektromagnetisk stråling kan betragtes som bølger og

Læs mere

Førsteårsprojekt. Thoriumreaktor. Liquid Fluorid Thorium Reactor. Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber

Førsteårsprojekt. Thoriumreaktor. Liquid Fluorid Thorium Reactor. Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber Førsteårsprojekt Thoriumreaktor Liquid Fluorid Thorium Reactor Skrevet af: Kristian Høier Mike Lauge Casper Lillegård Madsen Morten From Teuber Termodynamik og projekt Niels Bohr Institutet Københavns

Læs mere

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING

A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi DANNELSE AF RØNTGENSTRÅLING Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Røntgenstråling : Røntgenstråling

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Atomets opbygning. Keminote 2010

Atomets opbygning. Keminote 2010 Atomets opbygning Oprindelig forestillede man sig, at atomet var en lille kugle, som ikke kunne deles i mindre dele. Ordet atom kommer af det græske ord atomos, som betyder udelelig. Fra slutningen af

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/13 1v 2007/2008 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd.

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys eller lyd. Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

FORELÆSNINGSNOTER TIL 10471 REAKTORFYSIK: REAKTORERS PRINCIP OG OPBYGNING P.L.ØLGAARD

FORELÆSNINGSNOTER TIL 10471 REAKTORFYSIK: REAKTORERS PRINCIP OG OPBYGNING P.L.ØLGAARD INSTITUT FOR FYSIK DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET FORELÆSNINGSNOTER TIL 10471 REAKTORFYSIK: REAKTORERS PRINCIP OG OPBYGNING AF P.L.ØLGAARD DECEMBER 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Indledning.....................

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer

KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer KEMI Vigtig baggrundsviden for biologer af Niels Roholt Århus Akademi 1994 For at forstå, hvordan en levende organisme fungerer, må man vide noget om sammensætningen af stofferne i protoplasma og de ændringer,

Læs mere

Klima i tal og grafik

Klima i tal og grafik Klima i tal og grafik Atomkraftværker - Radioaktivt affald S. 1/13 Indholdsfortegnelse Indledning... S.3 Klimaproblematikken...... S.3 Konsekvenser... S.5 Forsøg til at løse problemerne... S.6 Udvikling

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper

Grundlæggende helsefysiske begreber og principper DK.Q30OCO 8 Risø-R-646(DA) Grundlæggende helsefysiske begreber og principper Per Hedemann Jensen Forskningscenter Risø, Roskilde December 1992 Grundlæggende helsefysiske begreber og prinapper Per Hedemann

Læs mere

Indhold Indholdsfortegnelse

Indhold Indholdsfortegnelse ATOMBEREDSKAB Indhold Indholdsfortegnelse VIGTIGT AT VIDE Beskyttelse mod stråling 3-5 Sirenevarsling 6 HVIS DU VIL VIDE MERE Radioaktivitet og stråling 7-8 Hvad kan der ske 9-11 Hvorfor atomberedskab

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 2014/2015 Fysik/Kemi Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 Årsplan FAG: Fysik/kemi KLASSE:

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Nogle åbne spørgsmål (1)

Nogle åbne spørgsmål (1) Kulstof-14-datering: Nogle åbne spørgsmål (1) Af cand. polyt. Finn Lykke Nielsen Boelsmand Indledning Denne artikel bygger på mit ingeniørspeciale Radioaktive dateringsmetoder, 1985 1, hvor jeg bl.a. havde

Læs mere

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU. Xxxxdag den xx. måned åååå. Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V STUDENTEREKSAMEN MAJ 2007 Vejledende opgavesæt nr. 1 FYSIK A-NIVEAU Xxxxdag den xx. måned åååå Kl. 09.00 14.00 STX071-FKA V Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 15 spørgsmål. De stillede spørgsmål

Læs mere

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft

Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Gennemgang af Sol, vind, Hydro og A-kraft Vind Geografiske begrænsninger Kræver områder med regelmæssige vinde. Som regel er det flade områder uden store forhindringer, der kan bremse vinden, som er ideelle.

Læs mere

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv

Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv Spørgsmål og svar om sparepærer og kviksølv 1) Hvorfor er der kviksølv i sparepærer? En sparepære kan ikke fungere uden kviksølv. Når der sættes spænding på sparepæren frigives der frie elektroner. Når

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen

N R. 1 7. Røntgenundersøgelse. hos tandlægen N R. 1 7 Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Røntgenundersøgelse hos tandlægen Ved en røntgenundersøgelse bruges røntgenstråler til at danne et billede af tænder og knogle.

Læs mere

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet.

Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Solenergi Af Grethe Fasterholdt. En solfanger opvarmer brugsvand, eller luft til ventilation. Et solcelle anlæg producerer strøm / elektricitet. Jeg fik solfanger anlæg for 19 år siden, den fungere stadig

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Perspektiver og baggrund SOLCELLER - EN LØSNING Vi har brug for at mindske vores udledning af kuldioxid (CO 2 ) til gavn for jordens klima. Over

Læs mere

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet;

Sug det op. Sug det op. Ingeniørens udfordring Elevhæfte. Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; hu6 1 Sug det op Sug det op Ingeniørens udfordring Elevhæfte Materialet er udarbejdet i forbindelse med EU- projektet; Engineer. Tekst og redaktion: Læringskonsulent, Experimentarium: Mette Rehfeld Meltinis

Læs mere

Lorentz kraften og dens betydning

Lorentz kraften og dens betydning Lorentz kraften og dens betydning I dette tillæg skal i se, at der irker en kraft på en ladning, der beæger sig i et agnetfelt, og i skal se på betydninger heraf. Før i gør det, skal i dog kigge på begrebet

Læs mere

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk

De livsvigtige vitaminer og mineraler af John Buhl www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 6 Indledninig 7 Lidt grundlæggende om vitaminer og mineraler 8 De enkelte vitaminer og mineraler 15 De fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K) 16 A-vitamin 16 D-vitamin 19

Læs mere

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller

Kapitel 7 Matematiske vækstmodeller Matematiske vækstmodeller I matematik undersøger man ofte variables afhængighed af hinanden. Her ser man, at samme type af sammenhænge tit forekommer inden for en lang række forskellige områder. I kapitel

Læs mere

FORORD... 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...2 INDLEDNING... 3 PRODUKTUDVIKLING OG INDLEDENDE TESTS... 4 RADON OG GRÆNSEVÆRDIER...6

FORORD... 1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...2 INDLEDNING... 3 PRODUKTUDVIKLING OG INDLEDENDE TESTS... 4 RADON OG GRÆNSEVÆRDIER...6 Indholdsfortegnelse 1. FORORD...1 2. SAMMENFATNING OG KONKLUSION...2 3. INDLEDNING...3 4. PRODUKTUDVIKLING OG INDLEDENDE TESTS...4 5. RADON OG GRÆNSEVÆRDIER...6 5.1. Uran, radon og radioaktivitet...6 5.1.1.

Læs mere

Etik drejer sig om at sikre det gode liv

Etik drejer sig om at sikre det gode liv Etik drejer sig om at sikre det gode liv Interview i Frelsens Hærs blad "mennesker & tro" Af Bent Dahl Jensen Formanden for Det Etiske Råd, tidl. amtsborgmester Erling Tiedemann ser fremtiden på det etiske

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Naturfag 2011 Biologi

Naturfag 2011 Biologi Skole: Klasse: Opgave nr. 1 2 3 4 5 6 1 9: Spyflue 2 4: Lille vandkalv 3 2: Sortugle 4 3: rovbille 5 1: myg 6 5: polarhumlebi 7 2: larve 8 3: puppe 9 4: sværmer 10 Første fra venstre: 3 - primater 11 Anden

Læs mere

Atomkraft uden fremtid

Atomkraft uden fremtid Atomkraft uden fremtid I 1985 blev det besluttet, at atomkraft ikke skulle være en del af energiforsyningen i Danmark. Det skete, fordi der var et klart flertal imod atomkraft i den danske befolkning,

Læs mere

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk

Fysik Formelsamling. Kilde http://www2002159.thinkquest.dk Fysik Formelsamling Resume En samling af ligninger, konstanter og tabelværdier til faget fysik. Skrevet af Kristian Thostrup og Kim Hansen, designet af Kasper Grønbak Christensen. Velegnet til gymnasieelever

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Brombærsolcellens Fysik

Brombærsolcellens Fysik Brombærsolcellens Fysik Søren Petersen En brombærsolcelle er, ligesom en almindelig solcelle, en teknologi som udnytter sollysets energi til at lave elektricitet. I brombærsolcellen bliver brombærfarvestof

Læs mere

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX

Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2011 Slagelse Gymnasium og Selandia HHX og HTX STX, HHX, HTX og HF Indledning Der sondres mellem 2 typer optagelsesprøver : Den obligatoriske optagelsesprøve:

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed.

1. Arbejde. På figur 1.2 påvirker en kraft F en genstand, der bevæger sig fra s 1 til s 2. Den tilbagelagte strækning er dermed. 1 M2 1. Arbejde På figur 1.1 nedenfor trækker en person en båd efter sig. I hverdagssproget siger vi så, at personen udfører et arbejde. Når personen trækker i båden påvirkes den med en kraft. I fysik-sprog

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a)

Hvad er en funktion? Funktioner og graftegning. Funktioners egenskaber. Funktioners egenskaber. f(b) y = f(x) f(a) f(a) Funktioner og graftegning Jeppe Revall Frisvad September 29 Hvad er en funktion? En funktion f er en regel som til hvert element i en mængde A ( A) knytter præcis ét element y i en mængde B Udtrykket f

Læs mere

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv

VISNINGS MATERIALE U N D E R. - opfindelser - damplokomotiv U N D E R VISNINGS MATERIALE - opfindelser - Når vi taler om 1800-tallet, taler vi også ofte om industrialiseringen. Det var en tid, hvor der skete en stor udvikling i samfundet. Der kom flere og flere

Læs mere

Almen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA)

Almen Helsefysik. Formelsamling DD-R-18(DA) DD-R-18(DA) Almen Helsefysik Formelsamling Per Hedemann Jensen, Thommy Ingemann Larsen, Bente Lauridsen, Jens Søgaard-Hansen, Erik Thorn, Lisbeth Warming Dansk Dekommissionering, Roskilde Januar 2009 DD-R-18(DA)

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen:

Fysik/kemi. Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for undervisningen: Fysik/kemi Årgang: Lærer: 9. årgang Jonas Albrekt Karmann (JK) Mål for : Formålet for fysik/kemi faget er i henhold til "Fælles mål" at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende?

FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF. Hvorfor er Jordens indre glødende? KAPITEL 2 Himmel og jord FRA UNIVERSET TIL DIG VIND OG VEJR JORDEN UNDER DIG FRA DIG TIL ATOMERNE CAFE KOSMOS: SORTE HULLER OG MØRKT STOF Vores hverdag beskrives med længder fra millimeter til kilometer,

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys)

Innovationsprojekt. elementer af matematik (økonomi, besparelser, lån osv) og fysik (bølgelængder og lys) Innovationsprojekt Gruppen Emma, Frida, Isabella, Martin & Sabine Ideen Vores ide går ud på at nytænke lyskurven. Lyskurven blev opfundet for over 150 år siden og har ikke skiftet design siden, selvom

Læs mere

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller.

Oste-kemi. Størstedelen af proteinerne i mælken findes som små kugleformede samlinger, kaldet miceller. Man behøver ikke at sætte sig ind i de mere tekniske eller kemiske forhold for at lave ost selv, men for dem som gerne vil vide mere om hvad der grundlæggende sker ved forvandlingen af mælk til ost, så

Læs mere

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009. Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009 Vejledning om håndholdte røntgenanalyseanlæg, 2009

Læs mere

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET

SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET SPØRGSMÅL OG SVAR TIL SOLHJULET I dette hæfte finder du spørgsmål og svar til hver kategori på Solhjulet. Der er i alt 8 kategorier med 3-4 spørgsmål til hhv. voksne og børn. De rigtige svar er markeret

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Stig Dalager Det blå lys. En roman om Marie Curie Lindhardt og Ringhof 2012 664 sider kr. 349

Stig Dalager Det blå lys. En roman om Marie Curie Lindhardt og Ringhof 2012 664 sider kr. 349 Stig Dalager Det blå lys. En roman om Marie Curie Lindhardt og Ringhof 2012 664 sider kr. 349 Vinduet står åbent ud til Mont Blanc og de snedækkede bjerge, solen skinner fra det blå himmelrum, dens stråler

Læs mere

Fysikforsøg 9.kl. 2008

Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikforsøg 9.kl. 2008 Fysikrapport 1: Fremstilling af elektricitet ved induktion Fysikrapport 2: Vekselstrøm og jævnstrøm Fysikrapport 3: Titrering Fysikrapport 4: Radioaktiv Stråling Fysikrapport 5:

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole

ENERGIOPSAMLER. Vores produkt består af: NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole ENERGIOPSAMLER ) Vores produkt består af: - Rapport, 23 sider - 3D printet vandmølle - En Energiopsamler - Poster NICKLAS FREDERIKSEN MATHIAS SKIFTER ANDERSEN RASMUS KEIWE 8.B Antvorskov Skole Energiopsamler

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

DE DYNAMISKE STJERNER

DE DYNAMISKE STJERNER Dorthe Agerkvist og Mathias Egholm OPGAVER TIL Hans Kjeldsen og Torben Arentoft DE DYNAMISKE STJERNER Fysik i det 21. århundrede FYSIKFORLAGET 2009 1 Kapitel 1 Opgave 1.1 4 3 a) Rumfanget af en kugle er

Læs mere

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.

en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7

Læs mere