Opdagelsen af radioaktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opdagelsen af radioaktivitet"

Transkript

1 Opdagelsen af radioaktivitet I 1896 opdagede franskmanden Henri Becquerel, at mineraler bestående af Uransalte udsendte en usynlig stråling, der kunne påvirke de lysfølsomme plader, der anvendtes til fotografering, da de usynlig stråler, kunne trænge igennem den lystætte indpakning. En nærmere undersøgelse viste, at det især var de tungeste grundstoffer, der var i Uransaltene, der havde denne underlige evne. Samtidig havde disse stoffer den egenskab, at de kunne forvandle luft fra at være en isolator til at blive elektrisk ledende. I 1898 lykkedes det ægteparret Pierre og Marie Curie, at finde det stærkeste af disse grundstoffer, Radium. Strålingen fra Radium var så stærk, at biologiske virkninger kunne iagttages. Strålingen fra Radium kunne bruges til helbredelse af kræft, men den kunne også være dødelig, hvis man udsattes for strålingen i længere tid uden at være beskyttet. Mange videnskabsfolk og læger døde af sygdomme forårsaget af stråling, før man kom til den erkendelse. Atomkernens opbygning For at kunne forstå denne stråling, er det nødvendigt at se nærmere på atomkernens opbygning. Et atom består som bekendt af en positivt ladet kerne, og rundt om denne kerne kredser et antal elektroner i forskellige skaller. Antallet af elektroner svarer ganske nøje til antallet af positive ladninger i kernen. Atomkernen består af to forskellige slags partikler protoner og neutroner. De tre slags partikler et atom er opbygget af, kan sammen med nogle karakteristiske data ses i følgende tabel. Elementarpartikler: Placering Fælles navn Navn Masse 1 Ladning Skaller Elektron -1 Kernen Nukleon Proton 1 u 1 Neutron 1 u 0 Partiklernes masse måles i atommasseenheder, som også kaldes 1 u (unit) 1 u svarer til massen af atomkernen i det letteste grundstof Hydrogen. Denne atomkerne består af netop én proton. 1 u = kg = 0, kg Atommassen for de enkelte grundstoffer står anført ved hvert enkelt atom i dit periodiske system. Her kan du se at Helium har massen ca. 4 u. Det er fordi Heliumkernen består af 2 protoner og 2 neutoner. En atomkerne har altid lige så mange protoner som atomnummeret angiver. Brug atommassen til at finde ud af, hvor mange protoner og neutroner der er i Kulstof, Oxygen, Natrium og Jern. 1) Den angivne værdi for partiklernes masse er ikke helt præcis, da den (ifølge Einsteins relativitetsteori) afhænger af partiklens energiforhold, der kan være forskellig i forskellige atomer. 1

2 Kernepartiklerne (nukleoner) Atomkerner består altså at protoner og neutoner. Protonerne er de partikler, der giver kernen den elektriske ladning. Protonernes antal svarer til atomnummeret og afgør hvilket stof, der er tale om. Neutonerne er elektrisk neutrale og virker som en slags lim mellem protonerne, der ellers ville splitte atomkernen ad, da de på grund af deres positive ladning frastøder hinanden. Bortset fra hydrogenatomet indeholder alle atomers kerne et antal neutroner der for de fleste atomkerner ligger mellem ca. 1 og 1,5 gange antallet af protoner. Når man kender atomkernes masse kan man udregne antallet af neutoner ved at subtrahere atomnummeret (=antallet af protoner) fra atommassen. Antal neutroner = Atommasse - Atomnummer Eksempel: Uran har atommassen 238 og atomnummer 92. Antal neutroner = = 146 Isotoper Atomkernerne er dog forskellige. F.eks. indeholder cloratomet altid 17 protoner, men antallet af neutoner kan være forskelligt. I ca. 75% af cloratomer er der 18 neutroner, mens der i de resterende 25% er 20 neutroner. Cloratomerne med 18 neutroner vejer 17u + 18u = 35u og kaldes derfor Cl 35, mens cloratomerne med 20 neutroner vejer 17u + 20u og derfor kaldes Cl 37. Det er derfor at clors atommasse i dit periodiske system ikke er i nærheden af et helt tal, men nærmere 35,5 som fås ved at udregne gennemsnittet, som er 75% af 35u + 25% af 37u. Der er altså 2 slags cloratomer, og man siger at almindeligt clor er en blanding af to isotoper. Alle grundstoffer er en blanding af forskellige isotoper. Eksempler på isotoper: Nr. Navn Isotoper 1 Hydrogen H 1, H 2, H 3 2 Helium He 3, He 4 6 Kulstof C 12, C 13, C 14 8 Oxygen O 16, O 17, O Uran U 235, U 238 Udregn antallet af neutroner i de nævnte isotoper. Naturligt Hydrogen består af 99,985% H 1 og 0,015% H 2. Derfor ligger gennemsnittet for atommassen tæt på 1. 2

3 Ioniserende stråling En ustabil atomkerne vil før eller siden gå i stykker. Når den går i stykker udsendes der stråling fra kernen, og stof der indeholder ustabile atomkerner kaldes derfor radioaktivt. Radioaktivt stof kan udsende 3 forskellige strålingstyper, der kan kendes på deres afbøjning i et elektrisk eller et magnetisk felt. Alfastråling " Alfastråling består af partikler der indholder 2 protoner og 2 neutroner, altså en heliumkerne (He4). Det er en forholdsvis tung partikel, der vejer 4 u og har en elektrisk ladning der svarer til to positive elementarladninger. Når en atomkerne udsender en alfapartikel vil den miste 2 protoner og 2 neutroner, og derfor omdannes den til en atomkerne der vejer 4 u mindre og har et atomnummer der er to lavere. U 238 er et eksempel på en atomkerne, der kan udsende en alfa-partikel under omdannelse til Th 234 ved følgende reaktion: Betastråling $ Betastråling består af hurtige elektroner der kommer fra en atomkerne, hvor en neutron omdannes til en proton og en elektron. Når en atomkerne udsender en betapartikel vil den derfor få en neutron mindre og en proton mere. Den masse der mistes, når elektonen forsvinder fra kernen er ubetydelig. Atomkernen går derfor et atomnummer op, men bevarer sin masse ved omdannelsen. Cs 137 er et eksempel på en atomkerne, der kan udsende betapartikler under omdannelse til Ba 137 ved følgende reaktion: Gammastråling ( Gammastråling er elektromagnetisk ståling i familie med lys og røntgenstråling. Bølgelængden er blot meget mindre (Se hæftet Farver og farveopfattelse ), og derfor er strålingen farligere. Når en atomkerne omdannes ved udsendelse af alfastråling eller betastråling efterlades den tit med et overskud af energi, som samtidig eller senere udløses ved udsendelse af gammastråling. Der sker derfor ingen stofomdannelse ved udsendelse af gammastråling. Gamma-stråling udsendes i større mængder sammen med betastråling og i mindre grad sammen med alfastråling. Radioaktive kilder På skolen har vi tre svage radioaktive kilder, der udsender henholdsvis alfa-, beta- og gammastråling. 3

4 Måleenheder Radioaktive kilders styrke måles i Becquerel. (Bq). Skolens alfakilde har en styrke på ca Bq, og det betyder, at den udsendes ca "-partikler pr. sekund. De forskellige strålingstyper gør forskellig skade på levende væv, der rammes. For at sammenligne den modtagne dosis bruger man enheden sievert (Sv). Den dosis, man udsættes for, akkumuleres i kroppen. Der er derfor fastsat grænser for, hvor stor dosis folk, der dagligt er beskæftiget med ioniserende stråling, må udsættes for. Denne grænse er 20 msv pr. år. Baggrundsstråling Vi er hele tiden udsat for en svag stråling, der kommer fra flere kilder, som du kan se i diagrammet herunder. Kosmisk stråling Jorden bestråles af partikler, der stammer fra radioaktive processer i verdensummet, bl.a. fra Solen. Denne stråling er større, når du f.eks. flyver i 12 km højde. Stråling fra jorden Jorden indholder radioaktive stoffer, bl.a. uran, thorium og kalium, som er årsag til strålingen herfra. I Danmark er strålingen fra jorden størst på Bornholm, da granitten, der er i undergrunden her, indeholder større mængder uran og thorium. Radon i boliger I den kæde af stoffer, der dannes, når uran henfalder dannes der bl.a. det radioaktive radon, som siver op til jordoverfladen og ind i vores huse, hvor den kan forårsage forhøjet stråling. Stråling fra radioaktive stoffer i os selv Du får en del radiaoaktive stoffer i din egen krop bl.a. K 40, gennem den føde, du spiser og den luft, du indånder. Røntgen Udover den ioniserende stråling, der skyldes radioaktive stoffer, udsættes du også for ioniserende stråling, når der tages røntgenbilleder hos tandlægen eller på hospitalet. 4

5 Halveringstid Når en radioaktiv atomkerne udsender alfa- eller betastråling omdannes den til et nyt grundstof, f.eks. omdannes U 238 ved udsendelse af en "-partikel til Th 234 Ethvert radioaktivt stof har en bestemt halveringstid, som er den tid der går før halvdelen af stoffet er omdannet til et andet stof. Halveringstiden for U 238 er 10 9 år, og derfor vil der i en klump U238 gå næsten år, før halvdelen af kernerne er omdannet til Th 234. Halveringstiden varierer meget for de forskellige radioaktive atomkerner. Halveringstiden for de forskellige atomkerner kan aflæses på nuklidkortet. Udfyld tabellen herunder. Isotop U 235 Ra 226 Rn 222 C 14 Am 241 Halveringstid Naturlig grundstofforvandling (U238-rækken) Uran er et ustabilt grundstof, men på grund af den lange halveringstid indeholder Jordens overflade stadig store mængder uran, der har eksisteret lige så længe som Jorden. I Danmark er der ca. 2 g uran for hver tons jord. Heraf er 99,3 % U 238, der henfalder på følgende måde: Halveringstid U 238 º " + Th 234 4,468 A 10 9 år Th 234 º $ + Pa ,1 dage Pa 234 º $ + U 234 6,7 timer U 234 º " + Th 230 2,446 A 10 5 år Th 230 º " + Ra 226 7,54 A 10 4 år Ra 226 º " + Rn år Rn 222 º " + Po 218 3,825 dage Po 218 º " + Pb 214 3,05 minutter Pb 214 º $ + Bi ,8 minutter Bi 214 º $ + Po ,9 minutter Po 214 º " + Pb 210 0, sekunder Pb 210 º $ + Bi ,3 år Bi 210 º $ + Po 210 5,013 dage Po 210 º " + Pb ,38 dage Pb 206 stabilt 5

6 Ioniserende strålings virkning på levende organismer Et menneske består af ca milliarder celler, der allesammen er dannet ud fra èn eneste befrugtet ægcelle. Der findes celler med mange forskellige specialiserede funktioner - hjerneceller, muskelceller, hudceller, kønsceller etc. Alle cellerne i kroppen virker i et kompliceret samspil, hvor de enkelte cellers forskellige processer foregår i en hårfin balance med hinanden. Når en celle rammes af ioniserende stråling, sker der en ionisering af et eller flere molekyler i cellen, og derved bringes der forstyrrelser i cellens processer. Der kan nu typisk ske tre forskellige ting med cellen: 1. Cellen er i stand til at reparere sig selv og fungere videre som en normal celle. 2. Forstyrrelserne er så store, at at cellen ikke er i stand til at reparere sig selv eller der foregår en fejlreparation, og cellen fortsætter med at fungere forkert - der er dannet en mutant celle. 3. Skaden er så stor, at cellen dør. Af en mutant celle kan der ved en senere celledeling opstå en ukontrolleret voksende cancercelle. Latenstiden kan være op til 30 år. Hvis der er tale om en kønscelle, kan der opstå arvelige skader. Risikoen for, hvad der kan ske afhænger af den modtagne dosis. 6

7 Anvendelse af ioniserende stråling Radioaktive stoffer bruges forskellige steder, både i virksomheder og i hjemmet. Herunder nævnes et par eksempler. Røgalarm Røgalarmen indeholder den radioaktive isotop Am 241, der er anbragt i et lille metalkammer. Inde i kammeret er der også to elektroder, der er forbundet til et batteri. Da alfapartiklerne fra den radioaktive isotop ioniserer luften, går der en svag strøm mellem elektroderne. Der er huller i siderne af metalkammeret, så røg fra en brand kan komme ind. Når der kommer røg ind i kammeret, vil røgpartiklerne absorbere alfapartiklerne og strømstyrken falder. Dette fald i strømstyrken får det elektroniske styrekredsløb til at starte alarmen. Materialekontrol Ved samling af rør til naturgasledninger kontrolleres svejsningerne ved hjælp af radioaktive isotoper. En radioaktiv kilde anbringes inde i røret ved svejsningerne og udvendigt lægges en bane fotografisk film omkring samlingen. På den fremkaldte film, kan man kontrollere svejsningen. På samme måde kontrollerer flyvemaskineværksteder metaldele i f.eks. vinger for tegn på svagheder. Kontrol og styring Radioaktive isotoper kan endvidere bruges til kontrol af materialetykkelse. Det benyttes f.eks. ved produktion af papir, metalplader, tæpper. Der anbringes her en radioaktiv kilde på den ene side, mens en GM-tæller på den anden side sender signaler til den automatiske styring af valserne, der bestemmer tykkelsen på materialet. På hospitaler På hospitaler bruges radioaktive isotoper til både behandling og undersøgelser. Kraftig gammastråling fra Co 60 bruges til behandling af kræft. Patienten anbringes under en strålekanon, hvor strålingen fra Co 60-isotopen kommer ud som en tynd stråle. Kanonen roteres således at man rammer kræftknuden fra forskellige vinkler, mens det omgivende, raske væv bestråles så lidt som muligt. Ved undersøgelse af f.eks. lungefunktion kan man lade patienten indånde små mængder af radioaktive luftarter med kort halveringstid, f.eks. Kr 81 eller Xe 133. Man bruger inaktive luftarter, som ikke optages i blodet, og derfor hurtigt forsvinder fra lungerne igen. Mens den radioaktive luftart er i lungerne, kan man tage billeder af lungerne, hvor den radioaktive luftart vil vise, hvor godt luften fordeles i lungerne. Ved undersøgelse af andre organer kan man indsprøjte små mængder radioaktive isotoper, som man ved finder vej til disse organer. Igen bruges isotoper med kort halveringstid og isotoper, man ved udskilles hurtigt. 7

8 Kunstig grundstofforvandling Når videnskabsfolk ved eksperimenter forstyrrer forholdet mellem protoner og neutroner i en atomkerne, kan den fovandle sig og blive til et andet grundstof. I 1919 foretog englænderen Ernest Rutherford som den første sådan et eksperiment. Han anbragte et radioaktivt stof inde i en beholder med nitrogen, således at nogle af nitrogenatomerne blev ramt af alfapartiklerne. Bagefter kunne han påvise, at der blev dannet en lille smule oxygen, idet der skete følgende reaktion: Denne opdagelse medførte, at flere forskere forsøgte at lave andre grundstofforvandlinger ved bestråling af andre atomer. I 1932 opdagede englænderen James Chadwick, at grundstoffet beryllium ved bestråling med alfa-partikler udsendte frie neutroner. Neutronerne var meget velegnede til at fremkalde grundstofforvandlinger, da de er neutrale og derfor ikke frastødes af atomkernerne. Atomkernespaltning (fission) I 1939 opdagede to tyske fysikere Otto Hahn og Fritz Strassmann, at uranisotopen U 235 opførte sig anderledes end ventet, når den blev ramt af en neutron. I stedet for at få en tungere atomkerne, blev urankernen spaltet i to næsten lige store dele, der lev slynget til hver sin side, og samtidig blev der udsendt 2 eller 3 neutroner og gammastråling. Man fandt også senere ud af, at der samtidigt blev dannet en enorm mængde energi, set i forhold til størrelsen af atomkernens størrelse. Den energi, der frigøres, er den energi, som indtil spaltningen har bundet dem sammen i urankernen. En neutron farer mod en urankerne. Den rammer og trænger ind i den. Urankernen spaltes, og der frigøres 2 neutroner. Hahn og Strassmann lavede deres forsøg med en meget lille mængde uran. Men tænk dig, hvad der ville ske, hvis de 2 frigjorte neutroner ramte ind i 2 andre urankerner, der spaltes og frigører i alt 4 neutroner, som rammer 4 urankerner, der spaltes og...? Der kunne være startet en kædereaktion, som kunne frigøre en mængde energi i løbet af kort tid. Det er det, der sker i atombomber. 8

9 Kædereaktion Nu er kædereaktionen som beskrevet i det foregående ikke så let at få i gang. 1. De neutroner, der frigøres ved spaltningen af U 235 kernen har alt for meget fart, og derfor skal hastigheden nedsættes (modereres), før de kan trænge ind og spalte en anden U 235- kerne. 2. I en lille mængde uran, vil de fleste neutroner undvige. For at for mange neutoner ikke skal undvige skal der være en vis mængde, kaldet den kritiske mængde uran. 3. Naturlig uran indeholder ca. 99,3% U 238 og kun 0,7% U 235. Det er kun U235, der kan spaltes. Det er derfor nødvendigt at berige uranen, ved at fjerne en stor del af U 238, så koncentrationen af U 235 øges. Atombomben (ukontrolleret kædereaktion) I 1942 havde forskerne overvundet de tekniske problemer, og det lykkedes i største hemmelighed at starte den første kontrollerede kædereaktion med spaltning af U 235 i en reaktor i kælderen under Chicagos universitet. I juli 1945 sprængtes den første atombombe i New Mexicos ørken. Her lykkedes det ved en ukontrolleret kædereaktion at frigøre de enorme energimængder, der er bundet i atomkernerne. Et kæmpe lysglimt efterfulgtes af en trykbølge, der bredte sig i en radius af 80 km, mens en paddehattesky af støv og smeltet sand rejste sig over ørkenen. Knap en måned senere nedkastede amerikanerne de to atombomber, der afsluttede 2. verdenskrig. Bomberne blev bragt til sprængning i luften over de to japanske byer Hiroshima og Nagasaki, som lagdes i ruiner, og der dræbtes totalt mennesker. Atombomberne havde hver en sprængkraft svarende til tons konventionelt sprængstof. I atombomben startes en ukontrolleret kædereaktion, og i løbet af brøkdele af et sekund er alle U 235 kerner i bombens sprængladning spaltet. Her ses en principskitse for en atombombe (Hiroshimabomben). To uranstykker, der hver er under den kritiske mængde. Trykkes sammen ved sprængning af en konventionel sprængladning og kædereaktionen startes. Uranstykkerne er indeholder uran, der er beriget, så U 235-indholdet er mindst 7-8%. Uranen er blandet med grafit, der kan bremse de hurtige neutroner. Den første neutron kommer fra en indbygget neutronkilde, som kan være en blanding af radium og beryllium. Når atombomben bringes til sprængning, dannes et kraftigt lysglimt, der efter følges af en kraftig varme- og trykbølge samt gammastråling. Spaltningsprodukterne er stærkt radioaktive, og den kraftige neutronstråling fra bomben vil frembringe en stor mængde radioaktive isotoper som bevirker en kraftig stråling i lang tid efter sprængningen. Disse radioaktive stoffer er koncentreret ved sprængningsstedet, men vil også spredes over et større område, da jord og støv suges højt op i luften ved eksplosionen. 9

10 Atomreaktoren (kontrolleret kædereaktion) Den første kædereaktion i 1942 var en kontrolleret kædereaktion, men den fredelige udnyttelse af atomenergien kom i slutningen af 2. verdenskrig stil at stå i skyggen af våbenudviklingen. Denne udvikling fortsatte efter krigen, og da det også lykkedes for russerne at konstruere atombomber startede et våbenkapløb, hvor der konstrueredes kraftigere og kraftigere bomber. Efter krigen skete der dog også en intensivering af forskningen i den fredelige udnyttelse af atomenergien. Lande og byer skulle genopbygges, og der skulle bruges elenergi. Der blev bygget atomkraftværker, hvor atomenergien frigøres i en atomreaktor. Herunder ses en skitse af en atomreaktor. Den berigede uran, som her indeholder 2-3% U 235, er indkapslet i metalstave. Moderatoren, der bremser de hurtige neutroner er her af grafit, men i vesten er det mest almindeligt med vand eller tungt vand. For at kædereaktionen kan styres, så den ikke løber løbsk bruges nogle kontrolstænger. Kontrolstængerne indeholder f.eks. grundstofferne bor, cadmium eller hafnium, der alle har den egenskab, at de kan opsuge neutroner. Kontrolstængerne kan skubbes mere eller mindre ind i reaktoren, og derved kan man styre, spaltningsprocessen. Når kontrolstængerne skubbes helt ind i reaktoren standses kædereaktionen helt, da alle frie neutroner indfanges. Den energi, der dannes ved spaltningen, opvarmer kølevandet, som kan bruges til fremstilling af damp, og denne damp kan drive en elgenerator. Et atomkraftværk minder om et varmekraftværk, som vi har mange af i Danmark. Den eneste forskel er, at vandet opvarmes af energien fra atomreaktoren i stedet for ved afbrænding af kul, olie eller andre brændsler i en kedel. Atomernergien er meget meget mere koncentreret. For at fremstille 1 kwh elenergi på et atomkraftværk, skal der spaltes af 0,0001 g U 235, mens det kræver afbrænding af 400 g kul i et kulfyret kraftværk. 10

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner

Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner. Hvor stort er et atom? Niels Bohr. Elementarpartikler. Opdagelsen af de radioaktive atomkerner Atom og kernefysik Radioaktive atomkerner Opdagelsen af de radioaktive atomkerner På jorden har de radioaktive stoffer altid eksisteret. Først opdagende Wilhelm Conrad Röntgen (845-923) røntgenstrålerne

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kende forskel på grundstof, ion og isotop samt kunne redegøre for, hvori forskellene består Kende de forskellige strålingstyper (α, β, γ og evt. ε) samt kunne redegøre for, hvori

Læs mere

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011

Manhattan Projektet. 1. Grundlæggende kernefysik. Atombomben 1945. 1. Grundlæggende kernefysik. 1. Grundlæggende kernefysik. AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet AT1 i 1z, marts 2011 Manhattan Projektet Foregik under 2. verdenskrig Projektet mål var at opfinde og fremstille atombomben Skulle være før tyskerne! Fysikere, som var flygtet fra nazisterne

Læs mere

Marie og Pierre Curie

Marie og Pierre Curie N Kernefysik 1. Radioaktivitet Marie og Pierre Curie Atomer består af en kerne med en elektronsky udenom. Kernen er ganske lille i forhold til elektronskyen. Kernens størrelse i sammenligning med hele

Læs mere

Kernereaktioner. 1 Energi og masse

Kernereaktioner. 1 Energi og masse Kernereaktioner 7 1 Energi og masse Ifølge relativitetsteorien gælder det, at når der tilføres energi til et system, vil systemets masse altid vokse. Sammenhængen mellem energitilvæksten og massetilvækstener

Læs mere

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING

HVAD ER RADIOAKTIV STRÅLING 16. Radioaktiv stråling kaldes i videnskabelige kredse Joniserende stråling Stråling som påvirker alt stof ved at danne joner, som er elektrisk ladede atomer eller molekyler. Joniserende stråling skader

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Opdagelsen af radioaktiviteten

Opdagelsen af radioaktiviteten 1 Opdagelsen af radioaktiviteten Af Louis Nielsen, cand.scient. Lektor ved Herlufsholm I de sidste årtier af 1800-årene blev der gjort mange yderst grundlæggende opdagelser ved forsøg med katodestrålerør.

Læs mere

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP

Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP KAPITEL 1 Atomfysik ATOMER OG ANDRE SMÅTING RADIOAKTIVITET RADIOAKTIVITET I BRUG ENERGI FRA KERNEN CAFE KOSMOS: RADIOAKTIVITET OG DIN KROP To vandrere fandt i 1991 et lig, der var dukket op under en smeltet

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen

Hvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.

Læs mere

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14

Kernefysik og dannelse af grundstoffer. Fysik A - Note. Kerneprocesser. Gunnar Gunnarsson, april 2012 Side 1 af 14 Kerneprocesser Side 1 af 14 1. Kerneprocesser Radioaktivitet Fission Kerneproces Fusion Kollisioner Radioaktivitet: Spontant henfald ( af en ustabil kerne. Fission: Sønderdeling af en meget tung kerne.

Læs mere

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik

Fysikforløb nr. 6. Atomfysik Fysikforløb nr. 6. Atomfysik I uge 8 begynder vi på atomfysik. Derfor får du dette kompendie, så du i god tid, kan begynde, at forberede dig på emnet. Ideen med dette kompendie er også, at du her får en

Læs mere

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard

anhattan roject tombomben n n Erik Vestergaard T M A P anhattan he & roject tombomben 1 235 92 1 U 236 92 94 38 Sr n U* n 1 14 54 n Xe Erik Vestergaard 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 2. Facts om kernen i atomet... 5 3. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018

Radon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018 Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen

Læs mere

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund)

Form bølgelængde ( frekvens (hertz = bølger/sekund) Ti fundamentale punkter 9. klasse elever skal lære om stråling Stråling er et af de emner som bedst viser sammenhængen mellem den fysiske og den kemiske del af faget fysik/kemi, såvel som den teoretiske

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN

KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN KOSMOS GRUNDBOG C ERIK BOTH HENNING HENRIKSEN Indhold KAPITEL 1 Atomfysik 6 Atomer og andre småting 8 Radioaktivitet 13 Radioaktivitet i brug 18 Energi fra kernen 20 Cafe Kosmos: Radioaktivitet og din

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling

Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Kernekraft Udnyttelse af kernekraft til elfremstilling Det svenske kernekraftværk ved Oskarshamn Kernereaktoren (kontrolleret kædereaktion) Efter 2. verdenskrig skete der en intensivering af forskningen

Læs mere

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse:

Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Lysets kilde Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes en række forskellige elektromagnetiske bølger. Hvilke bølger er elektromagnetiske bølger? Der er 7 svarmuligheder.

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning.

Vikar-Guide. Den elektriske ladning af en elektron er -1 elementarladning, og den elektriske ladning af protonen er +1 elementarladning. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Fysik/Kemi 9. klasse Atomernes opbygning 1. Fælles gennemgang: Eleverne skal løse opgaverne i små grupper på 2-3 personer. De skal bruge deres grundbog, og alternativt

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Universets opståen og udvikling

Universets opståen og udvikling Universets opståen og udvikling 1 Universets opståen og udvikling Grundtræk af kosmologien Universets opståen og udvikling 2 Albert Einstein Omkring 1915 fremsatte Albert Einstein sin generelle relativitetsteori.

Læs mere

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider

Medicinsk fysik. Side 1 af 11 sider Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium

Læs mere

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen.

SDU og DR. Tidslinje: Fra atom til bombe. 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. Tidslinje: Fra atom til bombe 1919: Ernest Rutherford opdager protonen. 1930: Ernest O. Lawrence bygger verdens første cyklotron. Et videnskabeligt apparat, som kan bruges til at finde ud af, hvordan forskellige

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Stjernernes død De lette

Stjernernes død De lette Stjernernes død De lette Fra hovedserie til kæmpefase pp-proces ophørt. Kernen trækker sig sammen, opvarmes og trykket stiger. Stjernen udvider sig pga. det massive tryk indefra. Samtidig afkøles overfladen

Læs mere

Afleveringsopgaver i fysik

Afleveringsopgaver i fysik Afleveringsopgaver i fysik Opgavesættet skal regnes i grupper på 2-3 personer, helst i par. Hver gruppe afleverer et sæt. Du kan finde noget af stoffet i Orbit C side 165-175. Opgave 1 Tegn atomerne af

Læs mere

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Forløbet består af 5 fagtekster, 19 opgaver og 4 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atommodeller Niveau: 9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Atommodeller arbejdes der med udviklingen af atommodeller fra Daltons atomteori fra begyndesen af det 1800-tallet over Niels

Læs mere

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik

Av min arm! Røntgenstråling til diagnostik Røntgenstråling til diagnostik Av min arm! K-n-æ-k! Den meget ubehagelige lyd gennemtrænger den spredte støj i idrætshallen, da Peters hånd bliver ramt af en hård bold fra modstanderens venstre back. Det

Læs mere

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space

Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Hvorfor lyser de Sorte Huller? Niels Lund, DTU Space Først lidt om naturkræfterne: I fysikken arbejder vi med fire naturkræfter Tyngdekraften. Elektromagnetiske kraft. Stærke kernekraft. Svage kernekraft.

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Atomkerner Atomkernen side 2 Radioaktive stråler side 3 Grundstofomdannelse ved α, β og γ stråling side 7 Radioaktivt henfald side 14 Fusion side 17 Anvendelse af radioaktiv

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik

Opgaver til udvalgte kapitler FOR ALLE. Niels Bohrs atomteori 1913 2013. Matematik. Geniet. modig, stærk og fordomsfri. Matematik Opgaver til udvalgte kapitler Niels Bohrs atomteori 1913 2013 B A K S N E D I V NATUR FOR ALLE Geniet modig, stærk og fordomsfri 1 1 1. Fysikken før 1913 status og indhold Opgave 1.1 Har du læst teksten?

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.

Måling af niveau og densitet med radioaktiv stråling. www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer

Læs mere

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet

Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Geologien af Ilímaussaq-komplekset Med fokus på Kvanefjeldet Sydgrønlands geologi Grundfjeld: Granit Gardarintrusion: Kvanefjeld Killavaat alannguat Ivittuut Eriksfjordformation: Igaliku sandsten Lava

Læs mere

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek. Atomet Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Atomet arbejdes med atomets opbygning. Forløbet består af 5 fagtekster, 31 opgaver og 8 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.

Læs mere

Dosis og dosisberegninger

Dosis og dosisberegninger Dosis og dosisberegninger Forskellige dosisbegreber Røntgenstråling er ioniserende elektromagnetisk stråling. Når røntgenstråling propagerer gennem et materiale, vil vekselvirkningen mellem strålingen

Læs mere

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008

Nr. 6-2007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 2008 Nr. 6-007 Grundstoffernes historie Fag: Fysik A/B/C Udarbejdet af: Michael Bjerring Christiansen, Århus Statsgymnasium, november 008 Spørgsmål til artiklen. Hvilket grundstof, mente Hans Bethe, var det

Læs mere

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde

Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Fusionsenergi Efterligning af stjernernes energikilde Jesper Rasmussen DTU Fysik Med tak til Søren Korsholm, DTU Fysi UNF Fysik Camp 2015 Overblik Hvad er fusion? Hvilke fordele har det? Hvordan kan det

Læs mere

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys

Læs mere

Opgaver i fysik - ellære

Opgaver i fysik - ellære Opgaver i fysik - ellære Indhold E1 Strømstyrke... 1 E2 Strømstyrke... 2 E3 Strømforgrening... 2 E4 Strømforbrug... 2 E5 Elementarpartikler og elektrisk ladning... 3 E6 Elektriske kræfter (kræver kendskab

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen?

Navn Kemi opgaver Klasse 9. b Side 1 af 9. Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen sammen? Klasse 9. b Side 1 af 9 Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Fysik og kemi i 8. klasse

Fysik og kemi i 8. klasse Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,

Læs mere

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der?

The Big Bang. Først var der INGENTING. Eller var der? Først var der INGENTING Eller var der? Engang bestod hele universet af noget, der var meget mindre end den mindste del af en atomkerne. Pludselig begyndte denne kerne at udvidede sig med voldsom fart Vi

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned.

Opgaver i atomer. c) Aflæs atommassen for Mg i det periodiske system eller på de udskrevne ark, og skriv det ned. Opgaver i atomer Opgave 1 Tegn atomerne af nedenstående grundstoffer på samme måde, som det er vist for andre atomer i timen. Angiv protoner med plusser. Vedrørende elektroner: Husk, at der maksimalt kan

Læs mere

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7

Type: AT-synopsis Fag: Fysik og Historie Karakter: 7 Indledning og problemformulering Anden verdenskrig blev afsluttet i 1945 og det lod USA i en fronts krig med Japan. Den 6. august 1945 kastet USA bomben little boy over Hiroshima. Man har anslået at 80.000

Læs mere

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen

Strålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,

Læs mere

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011

Stråling. Strålebiologi og strålehygiejne. Stråling. Stråling. Stråling. Ioniserende stråling 28-03-2011 Strålebiologi og strålehygiejne er en energiform, som er karakteriseret ved, at energien forplanter sig bort fra det sted, hvorfra den udgår. Hanne Hintze Afd. for Oral Radiologi Århus Tandlægeskole senergi

Læs mere

DET PERIODISKE SYSTEM

DET PERIODISKE SYSTEM DET PERIODISKE SYSTEM Tilpasset efter Chemistry It s Elemental! Præsentation fra the American Chemical Society, Aug. 2009 http://portal.acs.org/portal/publicwebsite/education/outreach/ncw/studentseducators/cnbp_023211

Læs mere

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007

AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 AT-synopsis Manhattan Projektet Kursus i fagenes samspil November 2007 Tina Tollestrup Nielsen Linda Bettina Petersen Allan Wiuff Korsholm Rikke Reipurth Manhattan-Projektet Fag: Fysik og historie Problemformulering:

Læs mere

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål.

Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Mundtlig eksamen fysik C side 0/20 1v 2009/2010 Helsingør Gymnasium Eksamensspørgsmålene i 1v fysik C i juni 2010 består af 19 spørgsmål. Pga. skift af studieretning har nogle elever særlige forhold mht.

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Indholdsfortegnelse Kernefysik... 5 1. Facts om kernen i atomet... 5 2. Gammastråling og energiniveauer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk1 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Karen ser denne modeltegning i sin kemibog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling

3/19/2014. Kilder til bestråling af et folk. Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling. Kosmisk stråling Baggrundsstråling, Stråledoser - naturlig og menneskeskabt stråling Ann Wenzel, Mie Wiese & Ib Sewerin Stråledoser, stråleskader, strålebeskyttelse 2011 Kilder til bestråling af et folk Strålingskilder

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken.

Til at beregne varmelegemets resistans. Kan ohms lov bruges. Hvor R er modstanden/resistansen, U er spændingsfaldet og I er strømstyrken. I alle opgaver er der afrundet til det antal betydende cifre, som oplysningen med mindst mulige cifre i opgaven har. Opgave 1 Færdig Spændingsfaldet over varmelegemet er 3.2 V, og varmelegemet omsætter

Læs mere

Opgaver til: 9. Radioaktivitet

Opgaver til: 9. Radioaktivitet Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen 2stx131-FYS/A-03062013 Mandag den 3. juni 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 10 Side 1 af 10 sider Billedhenvisninger Opgave 1 http://www.flickr.com/photos/39338509 @N00/3105456059/sizes/o/in/photostream/

Læs mere

Uran i Universet og i Jorden

Uran i Universet og i Jorden Uran i Universet og i Jorden Leif Thorning; uddannet i England og Danmark som geofysiker, forhenværende statsgeolog, fra GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland) Har i 40 år,

Læs mere

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5

Læs mere

Atomkraft og atombomber

Atomkraft og atombomber Atomkraft og atombomber Niveau: 9. klasse Varighed: 10 lektioner Præsentation: Forløbet Atomkraft og atombomber bygger på elevernes viden fra forløbet Radioaktivitet. Eleverne kan fx arbejde med forløbet

Læs mere

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI

Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI Hvordan blev Universet og solsystemet skabt? STEEN HANNESTAD INSTITUT FOR FYSIK OG ASTRONOMI HVAD BESTÅR JORDEN AF? HVILKE BYGGESTEN SKAL DER TIL FOR AT LIV KAN OPSTÅ? FOREKOMSTEN AF FORSKELLIGE GRUNDSTOFFER

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance Fag: Fysik/kemi Hold: 20 Lærer: Harriet Tipsmark Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter 33-35 36-37 Jordens dannelse Kende nogle af nutidens forestillinger om universets opbygning

Læs mere

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik

Fukushima Daiichi Nuclear Accident. Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Fukushima Daiichi Nuclear Accident Bent Lauritzen Programmet for Strålingsfysik Source:DOE/ EIA IEO 2011 Source:DOE/ EIA IEO 2011 Hvorfor kernekraft? Vi mangler energi Hensyn til klima og miljø Forsyningssikkerhed

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk2 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) Lise har set denne tegning i sin fysikbog. Hvad forestiller tegningen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et argon-atom

Læs mere

Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019

Fysik/kemi 9. klasse årsplan 2018/2019 Måned Uge nr. Forløb August 32 Kemiske bindinger 33 og kemisk energi 34 Antal Kompetencemål og færdigheds- og lektioner vidensområder 9 Stof og stofkredsløb (fase 1) Stof og stofkredsløb (fase 2) Læringsmål

Læs mere

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan

Fysik/kemi. Fagets overordnede rammer. Formål. Fagplan Fysik/kemi Fagplan Fagets overordnede rammer Der undervises i fysik/kemi på 6.- 9. klassetrin. Undervisningen i fysik/kemi skal bygge på de naturvidenskabelige grundelementer som eleverne har tilegnet

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg

December Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg December 2011 Appendiks 2 Retningslinjer om anvendelse af ioniserende stråling i sundhedsvidenskabelige forsøg Almindelige bestemmelser Enhver anvendelse af ioniserende stråling fra røntgenkilder eller

Læs mere

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt

Opgave 13 Neutraliser en syre/base + dannelse af køkkensalt Emne: Syrer og baser Hvad er en syre: En syrer vil altid have en PH værdi på 7 og nedefter. Altså er 1 stærkest og 6 svagest. Ph- værdi 7 er neutral. Syre kan ikke ætse gennem hud, men igennem materielle

Læs mere

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

En mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen.

En mindre del af kroppen kan også bestråles. Så vil dosis være højere, fordi massen af kropsdelen er mindre end hele kroppen. STRÅLINGSKADER BAGGRUND Vi og alt andet levende bliver hele tiden udsat for radioaktivitet. Der er baggrundsstråling fra universet og stråling fra radioaktive kilder på Jorden. Niveauet er heldigvis så

Læs mere

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013

Standardmodellen. Allan Finnich Bachelor of Science. 4. april 2013 Standardmodellen Allan Finnich Bachelor of Science 4. april 2013 Email: Website: alfin@alfin.dk www.alfin.dk Dette foredrag Vejen til Standardmodellen Hvad er Standardmodellen? Basale begreber og enheder

Læs mere

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning

Opgave. Navn Kemi opgaver Klasse Side 1 af 7. Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Klasse Side 1 af 7 Opgave Hvad kaldes elementarpartiklerne, angiv deres ladning Hvilke elementærpartikler frastøder hinanden i kernen? Hvilke elementærpartikler indeholder kærnekræfter, som holder kernen

Læs mere

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi

Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Årsplan - 9. klasse - fysik/kemi Forenklede fælles mål: Kompetenceområde Undersøgelse - Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering - Eleven kan anvende og vurdere

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre

Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,

Læs mere

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium

Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Mundtlig eksamen fysik C side 1/18 1v 2008/2009 Helsingør Gymnasium Spørgsmål 1 Energi & energiforbrug Du skal præsentere emnet energi med vægt på energiforbrug og energibesparelser i forbindelse med hjemmets

Læs mere