Regionerne vil spare tre milliarder frem mod 2015

Transkript

1 NR. 9 / 5. maj 2010 ØKONOMI Regionerne vil spare tre milliarder frem mod 2015 Øget og bedre samarbejde på tværs af regionerne om indkøb af medicin og udstyr og en mere optimeret logistik kan spare regionerne for tre milliarder kroner over fem år I 2015 skal de fem regioner være de bedste og mest effektive til at håndtere indkøb og logistik i den offentlige sektor i Danmark. Det skal resultere i at en milliard kroner frigives og bruges til bedre behandlinger og øget kvalitet. Det svarer til op imod tre milliarder kroner i hele perioden. Sådan lyder målet i en ny vision for regionernes indkøb og logistik i de kommende fem år. - Vi vil helst bruge skatteydernes penge på regionernes kerneydelser sundhed, psykiatri og regional udvikling. Vi skal løbende finde ud af, hvordan vi får mest muligt for pengene. De nye målsætninger for indkøb og logistik er et godt eksempel på, at regionerne hele tiden tænker på, hvordan vi bedst udnytter de teknologiske muligheder og trimmer logistikken, siger Carl Holst, næstformand i Danske Regioner. Fælles standarder for udbud En del af det fælles arbejde handler om at få skabt fælles standarder for regionernes udbud. Alle regioner skal også i løbet af de kommende år opbygge en bedre logistisk struktur. Det skal blandt andet være med til at reducere varespild og udgifter til transport. - Erfaringerne fra store private virksomheder viser, at man kan spare penge ved at centralisere de forskellige lagerfunktioner og investere i it, som kan optimere og være en større til logistikken. Det skal vi selvfølgelig lære af, siger Carl Holst. Mindre bureaukrati For regionerne handler det også om mindre bureaukrati, når det gælder udbud. Carl Holst peger på udbudsreglerne som en af de helt store udfordringer for regionerne. - EU-reglerne betyder, at det i dag tager længere tid at planlægge byggeriet af et nyt sygehus end det gør at bygge det. Jeg er derfor glad for, at regeringen planlægger at forenkle rammebetingelserne for udbud, siger han.

2 SUNDHED Alle danskere kan få lægebehandling Det er ikke korrekt, når flere medier har bragt historien om, at der er borgere i Danmark, som er afskåret fra lægehjælp. Alle danskere kan få lægebehandling Alle danskere kan opsøge et hvilket som helst lægehus ved akut sygdom uden at skulle betale for det. Derfor er det ikke korrekt, når det i Danmarks Radio (DR) og Dagbladet Information den 30. april 2010 hedder, at nogle borgere i Danmark er afskåret fra at søge læge. Der kan dog være et mindre antal borgere, som midlertidig kan være uden fast læge. Det skyldes, at det i visse områder af Danmark især udkantsområder og socialt belastede områder kan være svært at rekruttere alment praktiserende læger. Pr. marts 2010 er der i alt omkring 250 personer, som står i den situation og ikke personer, som beskrevet hos DR. Regionerne arbejder intenst på at løse problemerne med personer uden fast læge, da det er en utilfredsstillende situation for borgerne. Sundhedskortet kan ikke blive forældet Det er heller ikke rigtigt, når de samme to medier hævder, at det gule sundhedskort (sygesikringskort) er forældet. Sundhedskortet kan ikke blive forældet eller udløbe. Det er borgerens dokumentation på, at han eller hun har ret til behandling som sikret i gruppe et. Kortet gælder altså stadig også selv om den læge, som står på sundhedskortet ikke længere fungerer som praktiserende læge. REGIONAL UDVIKLING Regioner gør en forskel for udkantsdanmark Nye tal fra Danske Regioner viser, at regionerne har brugt 1,3 milliarder kroner på initiativer, der kommer udkantsdanmark til gode Regionerne arbejder aktivt for at skabe udvikling i hele landet også i udkantsdanmark. Det viser en opgørelse fra Danske Regioner, der angiver, at en meget stor andel af investeringerne i regional erhvervsudvikling kommer yderområderne til gode. Eksempelvis via initiativer målrettet turisme og fødevarer. Også indsatsen inden for klima og energi kommer i betydeligt omfang landdistrikter og yderområder til gode. Stor effekt for yderområder Opgørelsen viser også, at den såkaldte yderområde-effekt det vil sige aktiviteter, der kommer yderområderne til gavn, ligger på 39,1 procent af de samlede SIDE 2 / NR 9/ 5. MAJ 2010 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

3 investeringer i regional udvikling. Eller hvad der svarer til knap 1,3 milliarder kroner. Fraregnes investeringerne i Region Hovedstaden - der ifølge de danske strukturfondsprogrammer ikke har nogen yderområder - skønnes den samlede yderområdeeffekt for det øvrige Danmark at ligge på knap 50 procent. - Det overrasker mig ikke, at tallene for investeringerne i yderområderne er så høje. Regionerne arbejder aktivt for at skabe gode rammer for vækst i hele Danmark, ikke kun i de store byer. De. tager deres ansvar for regional udvikling alvorligt, siger Birgitte Josefsen, formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling. Gode rammer for vækst Minimum 35 procent af strukturfondsmidlerne skal anvendes til udkantsdanmark. Yderområdeeffekten varierer fra region til region. I de fleste erhvervsudviklingsstrategier er udvikling af yderområderne integreret i den samlede indsats for regionens erhvervsudvikling. Herved bygges der bro mellem yderområderne og resten af regionen, så der skabes gode rammer for vækst overalt. UDDANNELSE Behov for flere studerende på de sundhedsfaglige uddannelser Trods øget tilstrømning er der stadig akut behov for flere studerende på de sundhedsfaglige uddannelser. Ministerier, arbejdsgivere, faglige organisationer og uddannelsessteder fortsætter derfor med rekrutteringskampagnen Hvid Zone Behovet for uddannet sundhedspersonale i sundhedssektoren blandt andet sygeplejersker, radiografer og bioanalytikere stiger stadig. Der er derfor stadig et stort behov for, at flere unge søger ind på de sundhedsfaglige uddannelser Derfor relancerer Danske Regioner, Undervisningsministeriet Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Foreningen af Radiografer i Danmark, Indenrigs- og sundhedsministeriet, Kommunernes Landsforening, Professionshøjskolernes Rektorkollegium i fællesskab kampagnen Hvid Zone. Den skal rekruttere flere unge til uddannelserne som sygeplejerske, radiograf og bioanalytiker. Mangler hænder og hoveder Danske Regioners formand, Bent Hansen, understreger, at det på mange måder vil være en ærgerlig situation, hvis ikke flere unge bliver tiltrukket til de sundhedsfaglige uddannelser. - For det første kommer vi til at mangle hænder og hoveder til at varetage det stigende antal af opgaver i sundhedsvæsenet. For det andet får vi problemer med at udnytte alle SIDE 3 / NR 9/ 5. MAJ 2010 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

4 de mange forskellige behandlingsmuligheder, som findes - for slet ikke at tale om at videreudvikle behandlingen og skabe endnu bedre kvalitet og service, siger han. Antallet af ansøgere øget Kampagnen, hvis første del løb af stablen sidste forår blev skudt i gang, var i første omgang med til at øge tilstrømningen af studerende på de tre uddannelser markant. I forhold til 2009 har 108 procent flere søgt radiografuddannelsen som 1. prioritet på kvote 2 i marts. Antallet af ansøgere til sygeplejerskeuddannelsen er steget med 44 procent og med 40 procent til bioanalytikeruddannelsen. SOCIAL Ny uddannelse for medarbejdere på sikrede institutioner Regionerne starter nu en ny fælles introduktionsuddannelse for medarbejdere på landets sikrede institutioner. Det skal være med til at højne og ensrette kvaliteten i den pædagogiske indsats Kriminalitet begået af unge under 18 år stiger. Mange af de unge, som bliver dømt for kriminalitet ender på en af landets sikrede institutioner. Som driftsherre for de sikrede institutioner arbejder regionerne målrettet på at sikre en ensartet kvalitet i den pædagogiske indsats for unge kriminelle. - Med den fælles introduktionsuddannelse er vi et vigtigt skridt på vejen til at sikre en høj og ensartet kvalitet på landets sikrede institutioner, siger Flemming Stenild, formand for Danske Regioners Social- og Psykiatriudvalg. Det første hold starter på den nye uddannelse den 3. maj. Temaerne på uddannelsen er blandt andet pædagogik, konflikthåndtering og relationer. Introduktionsuddannelsen er det første af flere uddannelsesinitiativer. Initiativet vil blive efterfulgt af efteruddannelsestilbud til medarbejderne på de sikrede institutioner. REGIONAL UDVIKLING Bedre sammenhæng i den kollektive trafik Regionerne er klar til dialog om bedre mobilitet og sammenhæng i den kollektive trafik, efter at transportminister Hans Christian Schmidt fremsatte sin redegørelse for kollektiv trafik den 28. april 2010 Transportministerens redegørelse skitserer en række udfordringer for den kollektive trafik, særligt i hovedstadsområdet, hvor et tættere samarbejde mellem aktørerne (Movia, Metro, DSB og DSB S-tog) kunne sikre en bedre sammenhæng i det kollektive trafikudbud. Samtidig har uenigheder mellem kommuner blandt andet ført til, at udviklingen af nye ruter er helt fastlåst. SIDE 4 / NR 9/ 5. MAJ 2010 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

5 Næstformand for Danske Regioner Carl Holst er enig med ministeren i, at organiseringen af busruterne i hovedstadsregionen er et område, hvor der bør ske en forenkling. - Det er vigtigt, at kunden oplever et sammenhængende kollektivt trafiktilbud, der tilpasser sig kundens behov, og som ikke er påvirket af, hvem der betaler, eller hvem der organiserer ruterne. Der har været for mange eksempler på for dårligt samarbejde mellem kommunerne i hovedstadsområdet, og derfor har der været for lidt udvikling af nye ruter, siger Carl Holst og fortsætter: - En del af løsningen bør være, at regionen får ansvaret for flere af de ruter, som bærer de store pendlerstrømme på tværs af regionen. F.eks. S og E-buslinjerne. Det vil betyde, at der vil være færre linjer, som deles mellem flere kommuner og dermed en tydeligere ansvarsplacering. Flere passagerer til den kollektive trafik Regionerne har ansvaret for cirka 1/4 af den kollektive bustrafik og for lokalbanerne, og der bliver i samarbejde med kommuner og trafikselskaber gjort en aktiv indsats for at tiltrække flere passagerer til netop busser og lokalbaner. - Opskriften på flere passagerer til den kollektive trafik er bedre sammenhæng mellem bus og tog, hurtigere og mere direkte ruter, rettidighed, bedre trafikinformation og komfort. Indsatsen for at tiltrække flere passagerer har faktisk ført til en ny og positiv passagerudvikling på nogle busruter, fremhæver Carl Holst. SUNDHED Helt patientsikkert - hver gang Fem sygehuse vil i et nyt projekt gøre en helt ekstraordinær indsats for at optimere sikkerheden for patienterne. Målet er at reducere antallet af skader og dødsfald markant Antallet af skader skal bringes ned med 30 procent og antallet af dødsfald med 15 procent. De mål vil de fem sygehuse i projektet Patientsikkert Sygehus opnå ved at reducere antallet af hjertestop, eliminere en række hospitalsinfektioner og forebygge tryksår og medicineringsfejl. Forbedringerne skal blandt andet opnås ved at systematisere arbejdsgange, forbedre rutiner og indføre tjeklister, så alle patienter får en optimal behandling. Det skal med andre ord ikke bare være sikkert, men helt sikkert hver gang SIDE 5 / NR 9/ 5. MAJ 2010 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

6 Fem sygehuse deltager Hvert år bliver patienter udsat for sygehusinfektioner, får forkert medicin eller er udsat for andre fejl under indlæggelse. Patientsikkert Sygehus er et samarbejde mellem TrygFonden, Danske Regioner og Dansk Selskab for Patientsikkerhed og udføres med ekspertbistand fra det amerikanske Institute for Healthcare Improvement. Deltagerne er Kolding Sygehus, Næstved Sygehus, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup, Sygehus Thy-Mors og Hillerød Hospital. Samarbejde med eksterne eksperter Netop det at projektet foregår i samarbejde med eksterne eksperter er for Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, meget spændende. - Det er noget helt nyt, at vi vil bruge internationale eksperter fra USA og Skotland. Jeg er sikker på, at det kan være med til at give nogle helt nye perspektiver på vores arbejde med kvalitet og patientsikkerhed, og at vi kan lære af, hvordan de gør det, siger hun. Samtidig understreger Ulla Astman, at målene om at reducere antallet af skader, fejl og antallet af dødsfald er meget ambitiøse. - Med de mål sammenligner vi os ikke bare med udlandet - lykkes det at nå i mål, så vil de fem sygehuse, som deltager i projektet, komme på niveau med de allerbedste sygehuse i verden, når det gælder patientsikkerhed. Som en del af projektet skal de positive erfaringer og resultater spredes til de øvrige sygehuse. Indholdet i projektet er desuden afstemt med Den Danske Kvalitetsmodel som alle sygehuse arbejder med og Det Nationale Indikatorprojekt, som løbende måler kvaliteten i behandlingen af patienter. Der er derfor sammenhæng og synergi med det øvrige kvalitetsarbejde på sygehusene. REGIONAL UDVIKLING Topmøde om udkantsdanmark Bent Hansen, formand for Danske Regioner, deltager i weekenden den maj i et 24 timers topmøde arrangeret af Danmarks Radio, hvor 10 beslutningstagere fra toppen af dansk politik og erhvervsliv skal drøfte fremtiden for udkantsdanmark Det store fokus på udkantsdanmark foregår også i medierne. I weekenden den maj laver DR et 24 timers topmøde med titlen Et døgn for Danmark. Her skal 10 mennesker med indflydelse på udviklingen i udkantsdanmark mødes for at diskutere kreative idéer og konkrete løsninger i forhold til udkantsdanmark. Topmødet kulminerer SIDE 6 / NR 9/ 5. MAJ 2010 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

7 i en live-debat i 21 Søndag den 9. maj. Bent Hansen, formand for Danske Regioner, deltager i hele arrangementet. Udover Bent Hansen deltager blandt andet indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder og Jan Trøjborg, formand for KL i topmødet. setopeup ARRANGEMENTER ARRANGEMENT Professionalisme uden grænser seminar om opgaveflytning i sygehusvæsenet Den 10. juni 2010 Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) afholder i samarbejde med Region Nordjylland et halvdagsseminar om opgaveflytning i sygehusvæsenet: Hvordan kan man fordele visse opgaver på en ny måde, så både patienter og ansatte oplever mere sammenhæng og højere kvalitet i hverdagen? Målgruppe Seminaret henvender sig til ledere og medarbejdere på sygehusene med ansvar og/eller interesse for opgaveflytning. Tid og sted Torsdag den 10. juni 2010, kl , Aalborg Sygehus syd, Medicinerhuset, auditoriet, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg. ARRANGEMENT HOPE-konference: Kronikere - en klinisk og administrativ udfordring Den 15. juni 2010 Mange forskellige tilgange vil komme i spil, når HOPE sætter fokus på den kliniske og den ledelsesmæssige udfordring i forhold til kroniske sygdomme. Målgruppe Administrativ og klinisk personale/ledere med interesse for kronikerområdet Tid og sted Tirsdag den 15. juni 2010, kl på Radisson Blu Hotel, København. SIDE 7 / NR 9/ 5. MAJ 2010 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER

8 ARRANGEMENT Effektiv videnspredning i sundhedsvæsenet Nye datoer: Den 30. september, 1. oktober og 25. november 2010 Værktøjer til at sprede viden i sundhedsvæsenet kommer ofte til kort, når de skal anvendes i praksis. Videnspredning i Sundhedsvæsenet (ViS) under Danske Regioner udbyder derfor i samarbejde med COK og Resonans og med oplæg af Sarah Fraser, UK, et kursusforløb, hvor deltagerne bliver gode til hurtigt at sprede viden og gennemføre og fastholde forandringer. Målgruppe Kurset henvender sig til sundhedsfagligt ansatte i regionerne, der har ansvaret for at skabe forandringer og implementere ny viden i klinikken. Målgruppen er de sygehusafdelinger, der ønsker at gå foran, og som har lyst til aktivt at arbejde med at løse centrale udfordringer i hverdagen eksempelvis klinik- og afdelingsledelser, ledende overlæger og ledende oversygeplejersker/chefsygeplejersker - gerne flere ledelsesniveauer repræsenteret fra samme sted, som arbejder med de samme kerneudfordringer. Tid og sted Torsdag den 30. september, fredag den 1. oktober og torsdag den 25. november 2010 på Center for Offentlig Kompetenceudvikling, Kystvej 26, 8500 Grenaa Program, tilmelding og yderligere information på LEDIGE STILLINGER Læs om ledige stillinger på SIDE 8 / NR 9/ 5. MAJ 2010 / NYHEDSBREVET DANSKE REGIONER