Skoleredegørelse 2010

Transkript

1 Skoleredegørelse 2010 Dronninggårdskolen Indholdsfortegnelse 1. Perioden, der gik Redegørelse for udviklingsplanens temaer... 7 Ledelse... 7 Det professionelle miljø Læringsgrundlag Faste nøgletal, regnskab og budget Samlet vurdering af skolens udvikling Dokumenter, der indgår i Skoleredegørelsen Bilag Perioden, der gik Følgende begivenheder og tiltag har haft væsentlig betydning for Dronninggårdskolen i udviklingsplanens periode: Skolens værdigrundlag Efter en 3-årig proces med personale og elever på skolen er FRAMST (skolens værdigrundlag) nu blevet et aktivt arbejdsgrundlag på skolen, så værdierne i højere grad leves, mærkes og respekteres på alle niveauer. Skolens Pædagogiske Udvalg (PU) vil fortsat i samarbejde med ledelsen have fokus på at initiere processer med personalet for at konsolidere værdigrundlaget. Tegnene på at værdierne er synlige i det daglige arbejde på skolen er som beskrevet i skolens et-årige indsatsområder 09-10: Vi er faglige: Gode testresultater, arbejdsivrige børn, lærere der formidler deres viden inspirerende, vi udvikler os fagligt og socialt. Vi er rummelige: Skolen sender få elever i specialskolesystemet, og mange modtages og integreres fra Dronninggårdklasserne som elever i den store skole. Vi er ansvarlige i relationen: Vi udarbejder retningslinier for arbejdet eksempelvis pædagogiske årsplaner, vi sætter grænser, vi evaluerer vores arbejde med de pædagogiske årsplaner. Vi debatterer menneskesyn: I de pædagogiske årsplaner, tydelige anerkendende relationer, der er ikke anciennitets hierarki, åbenhed overfor nye tanker, nye kolleger. 1

2 Vi udviser synlighed: Målene for undervisningen er tilgængelige/synlige. Vi skaber tryghed: Alle tager ordet, legepatruljen, sorgplan, vi taler pænt til hinanden, opbakning fra ledelsen, vi uddelegerer arbejdsopgaver, vi kommer til hinanden med problemstillinger både faglige og generelle, vi stoler på hinanden, vi laver vikarplaner. Personalets studietur til London i februar 2010 var yderligere medvirkende til, at der blev sat fokus på at synliggøre værdigrundlaget i skolens visuelle læringsrum. Udviklingen af det professionelle miljø Udviklingen af det professionelle miljø blev igangsat i skoleåret Ledelsen udarbejdede i forlængelse af diplommodul i Diplomuddannelsen for Ledelse, Ledelse i en læringskultur, en strategiplan for arbejdet med at udvikle det professionelle miljø på skolen. Strategiplan for det professionelle miljø, Dronninggårdskolen Strategiplanen tager udgangspunkt i skolens udviklingsplan, resultater i KL Partnerskabsanalysen samt i forskning om børns læring. Der sættes fokus på, hvordan vi kan udvikle de faglige miljøer, undervisningsvejledernes rolle samt administrationens understøttelse af strategierne. Strategiplanen blev præsenteret for Skolebestyrelsen og MED-udvalget i foråret. Ledelsen har efterfølgende præsenteret strategiplanen for Undervisningsvejlederne og fagkoordinatorerne, da disse har en fremtrædende rolle i arbejdet. Herefter vil strategiplanen blive præsenteret for det øvrige personale det kommende skoleår, når det er relevant i arbejdet. Skoleleder og TR gennemgik på et møde i september 2009 Lokalaftalen for lærere og børnehaveklasseledere i Rudersdal som en professionsaftale for lærere og børnehaveklasseledere bl.a. omhandlende den enkeltes praksisteori. Lokalaftalen udgør idag et mere bevidst fælles fundament for lærere, børnehaveklasseledere og ledelse i organiseringen af undervisningen. Ledelse og medarbejdere er i en løbende dialog om udvikling af undervisning og aktiviteter, der understøtter det enkelte barns udbytte af undervisningen f.eks. ved opfølgningssamtaler i forlængelse af ledelsens Walk Through. Undervisningsvejlederne i engelsk og matematik har i skoleåret hver fået tildelt 15 timer for, i et samarbejde med ledelsen, at understøtte udviklingen af det faglige miljø i engelsk og matematik. Undervisningsvejlederne har i samarbejde med fagudvalgene fortsat sat fokus på fagenes didaktiske udvikling herunder inddragelsen af det fysiske læringsrum. Handleplan for matematik har været udgangspunktet for arbejdet i matematikudvalget. Undervisningsvejlederne i dansk og Natur&Teknik har under deres uddannelse i samarbejde med fagudvalgene sat fokus på fagenes didaktiske udvikling herunder inddragelsen af det fysiske læringsrum. Dette arbejde fortsætter i skoleåret i de fire fag. Undervisningsvejlederopgaven i de fire fag dækkes af tre lærere, der har færdiggjort de faglige moduler i indeværende skoleår. De vil derefter tage vejledningsmodulet i kommende skoleår. Skolen sender yderligere to lærere på undervisningsvejleder-uddannelsen det kommende år i fagene idræt og specialepædagogik/ undervisningsdif-ferentiering. Personalets studietur til London i februar 2010 var medvirkende til, at der blev sat fokus på undervisningsvejledernes rolle i udviklingen af undervisningen. Økonomiudvalget for undervisningsmidler, der består af undervisningsvejledere, PC-team og administrativ afdelingsleder, har i foråret 2010 modtaget pædagogisk begrundede ønsker fra fagteamene vedrørende anskaffelser af undervisningsmidler for det kommende skoleår. Det har givet økonomiudvalget større samlet overblik over, hvordan der bør prioriteres i forhold til anvendelse og prioritering af undervisningsmiddelkontoen. Ledelsen har gennemført Walk Through i hos samtlige lærere med fokus på Faglig læsning samt de tre kompetencer: faglighed, klasserumsledelse og relationsdannelse. Der er 2

3 udarbejdet referat af alle Walk Through, og ledelsen arbejder på at udvikle en model, hvor alle erfaringerne fra besøgene kan samles og bruges til fremadrettet videndeling med lærerne i udvikling af undervisningen. Ledelsen har afholdt to teamudviklingssamtaler (TUS) i med alle team med følgende fokus: Målfastsættelse for teamenes arbejde samt opfølgning og evaluering, herunder teamenes opfølgning på KL Partnerskabsanalysen samt EUM-undersøgelsen fra februar Alle lærere var på fælleskommunalt kursus i faglig læsning med Gerd Fredheim i august Skolen arrangerede derudover et temamøde i august om læsning med Søren Axel Sørensen. Alle lærere har aktivt taget redskaberne i anvendelse. Det ses bl.a. i det visuelle læringsmiljø på skolen. Læsevejlederne har mærket en stor interesse fra lærerne om sparring forud for ledelsens Walk Through. Lærerne i udskolingen har indrettet udskolingsområdet i faglige miljøer. Se særligt afsnit nedenfor. Udviklingen af det fysiske læringsmiljø Udviklingen af det fysiske læringsmiljø blev igangsat i skoleåret Vi kunne i Skoleredegørelsen 2009 konkludere, at indskolingen og mellemtrinnet var kommet godt i gang ved udgangen af skoleåret I forbindelse med inddragelsen af den ekstra etage i Nordfløjen i foråret 2009 vedtog udskolingen at indrette undervisningslokalerne i udskolingsområdet i faglige miljøer i skoleåret for at understøtte inddragelsen af det fysiske læringsmiljø i elevernes læring. Se afsnit nedenfor om faglige miljøer i udskolingen. Personalets studietur til London i februar 2010 har været medvirkende til, at der blev sat øget fokus på det fysiske læringsrum på skolen. Se afsnit om Studietur i London for hele personalet. Faglige miljøer i udskolingen I forbindelse med overtagelsen af den ekstra etage i Nordfløjen besluttede udskolingen at indrette udskolingsafdelingen i tre faglige miljøer, hvor fagenes visuelle karakteristika kunne komme til udtryk i læringsmiljøet: naturvidenskabelige fag, humanistiske fag samt sprogfag. Faggrupperne arbejdede hen over skoleåret med indretningen i hvert af de tre hovedområder med udgangspunkt i stillingtagen til Hvad skal eleverne lære? / Hvad vil vi med børnene i udskolingen? Ressourcen til dette har været den afsatte ressource på til indretningen af det fysiske læringsmiljø i udskolingen (tildelt skolen af Børne- og Skoleudvalget). Det har været en udviklende proces hen over skoleåret, og skolebesøgene i London var en yderligere inspiration til arbejdet. Eleverne har taget den nye organisering til sig og giver udtryk for, at det understøtter deres bevidsthed om fagene. I samarbejde med en ekstern konsulent har lærere, elever og afdelingsleder udarbejdet en plan for indretningen af fællesområderne. Indretningen af disse var planlagt til uge 7, men er af forskellige grunde udsat og er nu gennemført i sommerferien. Indretningen af fællesrummene er sket i tæt samarbejde med Rudersdal Ejendomme. Ny klassedannelse fra klasse Skolen har indført princippet om ny klassedannelse fra 6. til 7. klasse fra skoleåret Næste skoleår vil samtlige klasser i udskolingen være nydannede klasser. Ved EUMundersøgelsen i februar 2010 giver eleverne i udskolingen udtryk for stor social trivsel. Eleverne i de nydannede klasser oplever, at de er en årgang frem for en klasse. Det er, som nævnt i Skoleredegørelsen 2009, ikke muligt at vurdere det faglige udbytte af klassedannelsen. Som vedtaget i Følgegruppen for ny klassedannelse ved udgangen af skoleåret har følgegruppen i år bestået af 2-3 elever i hver af klasserne 7. og 8. klasse, en udskolingslærer og skolelederen. Ingen forældre ønskede at deltage i gruppen i indeværende skoleår. Følgegruppen har bl.a. arbejdet med fokus på udskolingens fællesområder og EUMundersøgelsen. Følgegruppen har i skoleåret i højere grad haft karakter af et udskolingselevråd, 3

4 og det er besluttet, at det fremover vil være følgegruppens kommissorium at fungere som elevråd. Skolens øvrige elevråd vil fra næste skoleår være afdelingsopdelt. Overgangsforældremøder Det er i år 3. år, at vi afvikler overgangsforældremøder ved afdelingsskift i foråret. Ved disse møder er det lærere og ledere i modtagende afdeling, der præsenterer afdelingens arbejde med eleverne: undervisningen, aktiviteter, organisering, ressourcelærere m.v. Som noget nyt var elever fra udskolingen med til forældremødet med forældrene i 6. klasse i april Eleverne havde fået deres eget dagsordenspunkt, hvor de fortalte forældrene om, hvordan de oplever at være elev i udskolingen på Dronninggårdskolen. Eleverne er vigtige som ambassadører på skolen, og vores erfaringer med at inddrage eleverne på dette møde samt på forældremødet i januar med kommende forældre i børnehaveklassen, betyder, at vi fremover vil inddrage eleverne i alle de sammenhænge, hvor det er relevant. Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Organiseringen af skoledagen tilgodeser elevernes læring og udvikling i alle tre afdelinger, og teamene arbejder løbende med at inddrage det fysiske læringsrum. I forhold til den konkrete skemalægning har mellemtrinnet som udgangspunkt arbejdet med et grundskema, men har organiseret undervisningen i fire skemaperioder i samarbejde mellem teamkoordinator og afdelingsleder. Dette fortsætter i kommende skoleår. Udskolingen har intet grundskema, og skemalæggeren lægger skema uge for uge i 7 skemaperioder, hvor lærerne indgiver pædagogiske ønsker til skemaet. Modellen blev evalueret af lærerne i udskolingen og det blev besluttet at fortsætte med modellen næste skoleår. Pædagogisk weekend i London for hele personalet Lærere, pædagoger, teknisk administrativt personale og ledelse tog til London i perioden den februar for at besøge tre skoler i og omkring London. Formålet med turen var at understøtte udviklingen af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen, og fokuspunkterne på skolebesøgene var: Teaching and learning (læring og undervisning) Learning environments (det fysiske læringsmiljø) Ethos (Værdier) De tre skoler, som vi besøgte var: Southfields Community College, Wandsworth, London Leigh Technology Academy, Dartford, Kent The Samworth Enterprise Academy, Leicester Efterfølgende er vi (via personalemøder, evaluering og i udviklingen af det visuelle læringsmiljø på skolen) blevet bekræftet i, at besøgene på de tre engelske skoler har givet hele personalet på Dronninggårdskolen en enestående mulighed for at udvikle det professionelle miljø ud fra et fælles grundlag og med fælles billeder. Vi har fået en sjælden mulighed for nu med udgangspunkt i de fælles billeder og fælles oplevelser at tale et fælles sprog og have et fælles fokus, når vi udvikler læring og undervisning på Dronninggårdskolen. I øvrigt henvises til: Dronninggårdskolens studietur til London februar 2010, som kan læses på skolens hjemmeside. Pilotprojekt den lærende skole i indskolingen I arbejdet med projektet Den lærende skole har vi ønsket at reflektere og stille spørgsmål over egen praksis. Vi ønskede i projektforløbet at sætte yderligere gang i udviklingsprocesserne ved blandt andet at arbejde med to hovedområder relateret til vores værdigrundlag: 4

5 Læringsgrundlag og samarbejde mellem lærere og pædagoger. (Se projektbeskrivelse Den lærende skole). Formålet med samarbejdet mellem lærer og pædagog er at afdække det hele barn og bruge denne viden både i skole- og SFO sammenhæng. Der arbejdes fortsat på at styrke samarbejdet mellem personalet med henblik på at udvikle læringsrummet og udnyttelse af de fælles fysiske rammer for bedre at kunne tilgodese børnenes trivsel og forskellige måder at lære på. Ledelsen i Indskolingshuset og skolelederen har i samarbejde med en udviklingskonsulent i Skoleområdet sat rammerne for projektet og sidder derudover i en styregruppe (Pilotgruppe) med lærere og pædagoger. Pilotgruppen har bl.a. stået for projektmodning samt planlægningen af to 3-timers temamøder med personalet i Indskolingshuset. I forlængelse af 2. temamøde har teamene i indskolingen afprøvet forskellige undervisningsforløb i et samarbejde mellem lærere og pædagoger. Næste skoleår skal teamene i indskolingen arbejde videre med udvalgte undervisningsforløb med målfastsættelse, beskrivelse, gennemførelse, evaluering og formidling. Pilotgruppen vil være tovholder i arbejdet samt stå for videreformidling til den øvrige skole, forældre og skoler i kommunen. SFK Børnene er glade for Skolefritidsklubbens aktivitetstilbud. SFK er blevet en vigtig base for børnene på 4. klassetrin og 5. klassetrin. Det ses blandt andet af tilvæksten af antallet af børn i SFK. Der er blevet arbejdet målrettet med indretningen af det fysiske miljø i skolefritidsklubben, som er lyst og indbydende og understøtter aktiviteterne med eleverne i SFK. Det fysiske miljø er indrettet efter principperne lyst og indbydende, og værkstederne findes i separate, fleksible områder i form af mobile skillevægge m.m. Der er indført aktivitetsplaner og faste traditioner, f.eks. aftenåbning, sundt madtilbud til børnene m.m. Det sunde madtilbud er etableret i overensstemmelse med kostpolitikken, og der er fælles tilberedning af mad en gang om ugen, hvor børnene er aktivt inddraget i processen. Børnene har mulighed for en bred vifte af tilbud: F.eks. træværksted, musik samt rollespil, og der er igangsat projekter i samarbejde med foreningerne og fritidslivet i kommunen. Der er fælles forældreråd for SFO og SFK, ligesom der er fælles traditioner for SFO og SFK: Fællesspisning med børn og forældre, Julemarked og Sommerfest. Der er skabt samværsformer, der understøtter en positiv socialiseringsproces og identitetsudvikling hos børnene. Der er etableret en besøgsordning for børn fra 3. klassetrin, de kommende 4. klasser. Besøgsordningen starter fra marts til skolesommerferien, hvor børnene så starter i SFK fra den 1. august, Derved fastholdes børnenes sociale relationer og kammeratskabsgrupper ved overgangen til SFK. Ny legeplads Med udgangspunkt i Projektet Mere bevægelse blandt børn og unge, Rudersdal Kommune, august 2008, har den legepladsansvarlige leder været tovholder i arbejdet med at indrette en legeplads på Dronninggårdskolen, der medtænker skolens udearealer som et fysisk læringsrum til både fysisk aktivitet og læring. I foråret 2010 kunne vi til alles store glæde indvie den nye legeplads, hvor alle skolens børn oplever, at der er muligheder for udendørs aktiviteter i frikvartererne/pauserne og i undervisningen. Se afsnit i Skoleredegørelsen om Sundhed. Evaluering af skolens arbejde med elevplaner Evalueringsudvalget har i indeværende skoleår gennemført en evaluering af arbejdet med elevplaner. Evalueringen tog udgangspunkt i anbefalingerne i Danmarks Evalueringsinstituts evaluering af elevplaner og bestod af et spørgeskema til alle lærere og klassepædagoger. Vi 5

6 vurderede på baggrund af evalueringen, at vi fastholder skolens elevplansmodel i det kommende skoleår for at indsamle yderligere erfaringer med henblik på en senere yderligere kvalificering af modellen. Skolebestyrelsesvalg Skolen afholdt fredsvalg i forbindelse med valg af ny skolebestyrelse. Skolen følger Skoleområdets forsøgsmodel med 2-årige valg til skolebestyrelsen. Fire forældre valgte at genopstille til den nye bestyrelse. Fem nye forældre meldte sig til bestyrelsen, heriblandt en forælder i Dronninggårdklasserne. Den nye skolebestyrelse består således af 8 forældrevalgte samt en suppleant. Den nye skolebestyrelse har konstitueret sig på årets sidste skolebestyrelsesmøde i juni. Nationale Tests Skolen har gennemført de Nationale Tests i foråret. Testene er et blandt mange evalueringsredskaber i undervisningen og bruges fremadrettet af lærerne i udviklingen af undervisningen af klassen/det enkelte barn. Resultaterne af testene må ikke offentliggøres for andre end læreren, forældrene til det enkelte barn, skoleledelsen og skolebestyrelsen. Lærerne giver en tilbagemelding til det enkelte barn/forældre. Vi er tilfredse med, at testene kunne gennemføres i år og vi vil have fremadrettet fokus på anvendelsen i arbejdet med at udvikle undervisningen. Evalueringsudvalget vil stå for koordineringen af dette arbejde. Udvidelse af Dronninggårdklasserne Dronninggårdklasserne, skolens specialklasser for børn med gennemgribende udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret, blev udvidet med en klasse i 09-10, og består nu af fire klasser. Udskolingsklassen flyttede ind i et nyrenoveret lokale på 2. etage i Nordfløjen i forbindelse med at Ny Holte skole flyttede sin SFO til nye indskolingslokaler. Udskolingsklassen kunne på denne måde se sig som en del af Dronninggårdskolens udskoling, der har lokaler i Nordfløjen. I forbindelse med udvidelsen blev der ansat yderligere to lærere og en pædagog. Der blev oprettet en afdelingslederstilling for skoleafdelingen til at varetage den daglige ledelse af skoledelen. Afdelingslederen har et tæt samarbejde med afdelingslederen i SFO-delen. Medarbejder- og elevundersøgelser Der har været gennemført følgende undersøgelser på skolen i 09-10: KL-Partnerskabsundersøgelsen i september (alle lærere samt elever fra klasse) (iværksat af Skoleområdet) Evaluering af elevplaner i efteråret (lærere og klassepædagoger) (iværksat af Dronninggårdskolen) Trivselsundersøgelse i efteråret (alle skolens ansatte) (iværksat af Rudersdal Kommune) APV i efteråret (alle skolens ansatte) (iværksat af Dronninggårdskolen) EUM-undersøgelse i jan-februar (alle skolens elever) (iværksat af Dronninggårdskolen) Resultatet af undersøgelserne er på dagsordenen på ledelsens strategimøder, MED-møder, personalemøder m.m. og indgår bl.a. i: Strategiplan for det professionelle miljø, Dronninggårdskolen Kvalitetsrapporten 2010 Skolens et-årige indsatsområder Teamenes arbejde med særlige indsatsområder i arbejdet med klasser, årgange og afdelinger Ledelsens TUS med teamene i foråret

7 2. Redegørelse for udviklingsplanens temaer Ledelse Skoleområdets udviklingsplan for ledelse havde 5 fokusområder: - Ledelsesteamets struktur og sammensætning - Grunduddannelse af ledere - Ledelse gennem målstyring og dialog - Ledelse på tværs - Ledelse i en evalueringskultur Dronninggårdskolens udviklingsplan beskriver en handleplan for ledelsens arbejde i et overordnet perspektiv med det overordnede mål: Ledelsen skaber tydelig retning for skolens udvikling. Ud fra det faktum, at ressourcen ligger hos medarbejderne, er det ledelsens opgave at understøtte og udvikle medarbejdernes faglighed i deres arbejde - dels via tydelige mål og rammer, dels via dialog og sparring med grupper af medarbejdere såvel som med den enkelte. Vi vurderer, at status er følgende indenfor de 5 fokusområder: Ad. 1: Ledelsesteamets struktur og sammensætning. Skolen har været fuldt afdelingsopdelt siden august 2005 (målet var 2006) og ledelsesstrukturen har overvejende været i overensstemmelse med denne struktur med en skoleleder og et antal afdelingsledere. Ledelsesteamet har fordelt opgaverne imellem sig i forhold til opgaver og kompetencer, og afdelingslederen for SFO har været en del af skolens samlede ledelsesteam. Ledelsesteamet tager minimum en gang om året arbejdsfordelingen i ledelsen op til revision, senest ved ansættelsen af ny administrativ leder pr. 1. august Ledelsesstruktur og fordelingen af arbejdsopgaverne er meldt ud til personalet og kan findes på Personaleintra samt på skolens hjemmeside. Vi oplever overvejende, at medarbejderne ved, hvem de skal henvende sig til, når de vil i kontakt med ledelsen med spørgsmål og andre henvendelser. Afdelingslederne oplever generelt, at de anerkendes af deres personale som afdelingens direkte leder. Afdelingslederne afholder afdelingsmøder, TUS, MUS og Walk Through. Herigennem er de i løbende dialog med afdelingens ansatte om udvikling af deres praksis. Ad. 2: Grunduddannelse af ledere Ledelsens efteruddannelse i udvalgte, relevante moduler i Diplomlederuddannelsen har været en katalysator i ledelsens arbejde med: Ledelsens fokus på teamets rolle i skolens samlede udvikling Ledelsens fokus på egen rolle i samarbejde med medarbejderne Ledelsens fokus på egen teamudvikling Ledelsens fokus på ledelse af professionelle medarbejdere 7

8 Det har skabt en fælles bevidsthed som grundlag for arbejdet og dermed for ledelsens fælles systematisk udarbejdelse af strategier, bl.a. i forbindelse med: Ledelsens teamudviklingsplan Strategiplan for det fysiske læringsmiljø Strategiplan for det professionelle miljø Projektplan for den lærende skole Et-årige indsatsområder Skolens udviklingplan I KL-Partnerskabsanalysen ser vi en lille fremgang fra 07 til 09 i spørgsmålet om skolen har ambitiøse mål og en klar forventning om at skabe gode resultater for skolens elever, hvor ingen er uenige om dette i 09. Der er ingen forskel på de to undersøgelser i spørgsmålet om, man har indgående kendskab til de krav, som ledelsen stiller, dog med den undtagelse, at der er 5,3 % flere, der er samlet uenige. Vi ser en positiv fremgang på spørgsmålet om man har kendskab til de forventninger, ledelsen stiller, dog igen med 5,3 % flere, der er samlet uenige. Der er en positiv udvikling i spørgsmålet om skolens ledelse sikrer, at skolens mål omsættes til praksis. Dette gælder ligeledes spørgsmålet om ledelsen sætter dagsorden for den pædagogiske praksis på skolen. I forlængelse af spørgsmålene om ledelse i skolens APV samt i trivselsundersøgelsen skal ledelsen have fokus på relationen mellem den direkte leder og personalet i forhold til trivsel og spørgsmålet om, hvorvidt alle på arbejdspladsen bliver behandlet ligeværdigt. Partnerskabsundersøgelsen blev gennemført i begyndelsen af skoleåret 09-10, skolens APV blev gennemført i september/oktober og Trivselsundersøgelsen blev gennemført i november/december. Der har været fokus på flere af indsatsområderne i løbet af skoleåret, og vi har derfor en forventning om, at vi her ved skoleårets afslutning har udviklet os positivt på overvejende alle områder i undersøgelsen vedrørende ledelse. Det vil dog fortsat være et indsatsområde, jf. skolens et-årige indsatsområder Ad. 3: Ledelse gennem målstyring og dialog Arbejdstidsaftalen for lærere og børnehaveklasseledere i Rudersdal Kommune har været på dagsordenen på lærermøder med henblik på at understøtte den fælles forståelse af aftalen som en professionsaftale. Ledelsen har via teamsamtaler (efterår og forår) og Walk Through (vinter) med opfølgende samtaler været tæt på såvel teamene om den enkelte klasse/årgang som den enkelte lærer i forbindelse med selve undervisningen. Om resultaterne i KL-Partnerskabsanalysen, se ovenfor. Derudover kan bemærkes, at der kun er en lille positiv udvikling i spørgsmålet om skolens ledelse stiller tydelige krav om konstant at forbedre resultaterne for skolens elever. Her skal dog bemærkes, at undersøgelsen blev gennemført i september 09, og at det i indeværende år har været et indsatsområde i samarbejdet med teamene. Ad. 4: Ledelse på tværs Vi vurderer, at ledelse på tværs er en forudsætning for den optimale udnyttelse af ressourcerne. Samarbejdet i de etablerede netværk (skoleledere, administrative afdelingsledere, afdelingsledernetværket) viser, at skoleledelserne har et vist behov for netværk. Netværkene og den løbende videndeling imellem lederne fungerer overvejende uformelt og usystematisk, når vi 8

9 ser bort fra temamøder arrangeret af Skoleområdet. Vi kunne bruge hinandens kompetencer og videndele i langt højere grad, end vi gør i dag. Skoleledergruppen mødes færre gange om året end tidligere, idet mange af møderne i indeværende år har været konverteret til temamøder. Ad. 5: Ledelse i en evalueringskultur I Strategiplanen for det professionelle miljø Dronninggårdskolen fremgår at: På baggrund af det indsamlede baggrundsmateriale, vurderer vi, at det overordnede mål for udviklingen af udviklingen af det professionelle miljø er: At den enkelte udvikler en systematisk refleksion over egen praksis Alle medarbejdere er reflekterende praktikere At professionsforståelsen er, at lærer/pædagogprofessionen er en del af en relation hvor videndeling er et bærende element Den professionelle lærer/pædagog går på tre ben : det fagdidaktiske, det relationelle og det ledelsesmæssige. Vi har fokus på alle tre områder. Et mål er at videreudvikle det fysiske læringsmiljø i klasserummene, så det afspejler den pædagogiske praksis og tænkning samt at udvikle en fælles forståelse af hvad klasseledelse handler om. Fra skolens værdier: VI UDVISER SYNLIGHED/VI SKABER TRYGHED. Et andet mål er at skabe rum for udviklingen af det fagdidaktiske og forudsætningen for dette er, at der skabes grundlag for en dialog om den enkeltes praksisteori. Fra skolens værdier: VI ER FAGLIGE. Et tredje mål er at udvikle bevidstheden om hvilken betydning kommunikation har og hvilken effekt den anerkendende kommunikation har. Fra skolens værdier: VI SKABER TRYGHED/VI ER ANSVARLIGE I RELATIONEN Strategiplanen giver et bud på, hvordan vi kan arbejde med dette i organisationen. Her er ledelsens samarbejde med undervisningsvejlederne, fagudvalgene og Pædagogisk Udvalg (PU) forudsætningen for videreudviklingen af denne kultur, herunder videreudviklingen af evalueringskulturen. Derfor vil medarbejdernes kendskab til strategiplanen være en forudsætning for at det bliver muligt. KL-Partnerskabsundersøgelsen viser en markant udvikling på spørgsmålet om skolens ledelse er generelt synlig i skolens undervisningsmiljø. Der er en udvikling i spørgsmålet om, hvorvidt man har været i dialog med ledelsen om mål for evaluering af undervisningen. Det samme gælder spørgsmålet, om man diskuterer mål og indhold i evaluering på møder mellem ledelse og lærere. Der er stort set ingen ændring vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt man arbejder aktivt for at praktisere skolens mål for evalueringskultur dog er ingen uenige. Lærerne giver udtryk for, at de i lidt højere grad gennemfører evaluering af undervisningen. I Strategiplanen for det professionelle miljø Dronninggårdskolen peger vi på følgende indsatsområder i forlængelse af resultaterne i KL-Partnerskabsundersøgelsen: Arbejdsro Muligheder for at arbejde fleksibelt Undervisningsdifferentiering Anerkendelse af hvad man er god til Dette skoleårs TUS og Walk Through har haft fokus på nogle af ovennævnte indsatsområder, hvilket derfor ikke fremgår af resultatet af svarene i Partnerskabsanalysen i september. 9

10 Det professionelle miljø Skoleområdets udviklingsplan for det professionelle miljø havde 5 fokusområder: - Evalueringskultur / evaluering i pædagogisk/didaktisk sammenhæng - Vidensdeling - Læreren som forsker i egen praksis - Faglige miljøer - Integration mellem SFO og skole Dronninggårdskolens udviklingsplan beskriver nogle kendetegn for det professionelle miljø i et overordnet perspektiv 1 : Undervisningsvejlederne bruges som sparringspartnere af kollegerne i forbindelse med udviklingen af undervisningen. Undervisningsvejlederne er i samarbejde med ledelsen tovholdere i udviklingen af det professionelle miljø. Videndeling er et naturligt element i skolens daglige pædagogiske praksis. Det fysiske læringsmiljø/læringsrum afspejler aktuelle undervisningsforløb. Progressionen i fagene for de enkelte afdelinger fremgår af områder indrettede med udgangspunkt i de humanistiske, praktisk/musiske og naturfaglige fag. Indretningen på Pædagogisk Center afspejler den pædagogiske tænkning og praksis på Dronninggårdskolen. Elevprodukter ophænges og udskiftes løbende. Fagteamene samarbejder om udviklingen af de enkelte fag og har fokus på tværfaglighed. De faglige miljøer er tydelige i det fysiske læringsrum. Medarbejderne bruger hinandens kompetencer. Ad. 1: Evalueringskultur / evaluering i pædagogisk/didaktisk sammenhæng Se afsnit ovenfor: Ledelse i en evalueringskultur. Som beskrevet i Året der gik, har evalueringsudvalget på Dronninggårdskolen gennemført en evaluering af arbejdet med elevplaner. Evalueringsudvalget konkluderede følgende på baggrund af evalueringen: Undervisningsdifferentiering samt forældresamarbejde styrkes Teamsamarbejdet styrkes. Endnu flere kunne lette arbejdet med elevplanerne, hvis teamet samarbejdede om udsagnene. Eleverne inddrages (specielt i udskolingen) Henvisning til klasseloggen, når der er behov for et aktivt dokument, der anvendes løbende over året. 5 ud af 26 mener, at de små fag ikke skal være en del af elevplanen. Udvalget mener, at tallet viser, at de små fag er vigtige. Dette skal drøftes i fagteamet. Tilbagemeldingerne tyder ikke på, at vi skal ændre elevplansmodel nu. Vi fortsætter med vores elevplansmodel indtil videre. Det er vigtigt, at skabelonen på Intra ikke driller, når man skriver i den. 1 Dronninggårdskolens fire-årige udviklingsplan , p

11 Udvalget opfordrer alle til at fortsætte med at give tilbagemeldinger vedrørende elevplansarbejdet. Undersøgelsen indikerer ikke, om pædagogerne er en del af den. Lærerne har gennemgået grunduddannelsen i faglig evaluering, og vi ser tegn på (bl.a. via elevplanerne), at evaluering er en integreret del af undervisningen. Fagteamene har haft fokus på Fælles mål i de enkelte fag på fagteammøder. I KL-Partnerskabsundersøgelsen ses ikke en ændring fra 07 til 09 i forhold til hyppighed i lærernes evaluering af undervisningen eller i hyppigheden i evaluering af det enkelte barns udbytte af undervisningen. Forældreundersøgelsen i foråret 2008 viste, at 70 % af de forældre, der havde besvaret undersøgelsen (ca. lidt under halvdelen af skolens forældre) var meget enige eller enige i, at de fik tilstrækkelig information fra lærerne om deres barns indsats i skolen, om deres barns resultater samt, hvordan de kunne støtte deres barn til at lære og klare sig bedre i skolen. Vi afventer resultatet af næste forældreundersøgelse, og vi har en forventning om, at forældrene i de to år, der er gået siden denne undersøgelse, er blevet fortrolige med elevplanen og dermed har en helt tydeligere bevidsthed om den løbende evaluering. Gennemførelsen af de Nationale Tests i foråret 2010 vil også være medvirkende til, at forældrene får en bevidsthed om tilbagemelding om deres barns resultater. Ad. 2: Vidensdeling Fokuspunktet har to ben: det tekniske og det relationelle. Det tekniske drejer sig om brugen af Intranettet. Det er fuldt implementeret på skolen og bruges af alle skolens brugere. Det relationelle drejer sig blandt andet om opbygningen af de faglige miljøer, og der henvises derfor til strategiplanen for udviklingen af det professionelle miljø på Dronninggårdskolen. I KL-partnerskabsundersøgelsen lærerspørgsmål nr. 27 (I vores team inddrager vi altid den nyeste viden om didaktik i tilrettelæggelsen af undervisningen) fremgår det af svaret fra lærerne, at det skal være et væsentligt fokuspunkt på Dronninggårdskolen. Hvilket fremgår af strategiplanen for det professionelle miljø vedrørende udvikling af fagteamene. Ad. 3: Læreren som forsker i egen praksis Indtil nu har fokus været på at skabe rammerne for at medarbejderne kan forske i egen praksis. Undervisningsvejlederne i engelsk og matematik har taget hul på en afdækning af fagenes status, der er udarbejdet strategiplan for det professionelle miljø og der har været generel fokus på udviklingen af de faglige miljøer, herunder de faglige miljøer i det fysiske/visuelle læringsmiljø. I august 2010 er alle lærere på kursus i aktionslæring. Se i øvrigt procesplan for udviklingsarbejdet på Dronninggårdskolen i strategiplanen for det professionelle miljø Ad. 4: Faglige miljøer Der henvises til Strategiplan for det faglige miljø Dronninggårdskolen Ad. 5: Integration mellem SFO og skole Beskrivelse fremsendes senere. 11

12 Vi henviser i øvrigt til Projektbeskrivelse Den lærende skole, Indskolingen. Læringsgrundlag Skoleområdets udviklingsplan for læringsgrundlag havde 5 fokusområder: - Den gode skole - Undervisningsdifferentiering - Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen - Det fysiske læringsmiljø - Handleplaner Dronninggårdskolens udviklingsplan beskriver nogle kendetegn for læringsgrundlaget i et overordnet perspektiv: At indholdet styrer strukturen. At der arbejdes målrettet med det enkelte barns læring. At rammerne for fleksibilitet og spontanitet er udviklet. At der er en synlig helhed og sammenhæng i skoleaktiviteterne for børn, personale og forældre. At det fysiske læringsmiljø understøtter børnenes læring og udvikling. At forskellige og varierede (differentierede) arbejdsformer og metoder understøtter børnenes forskellige tilgange til læring. At der arbejdes med et varieret brug af arbejdsformer. At det er naturligt at der differentieres ved hjælp af forskelligt stof, sværhedsgrad og hastighed. At der prioriteres metoder der fremmer børnenes nysgerrighed og støtter lysten til at eksperimentere. At børnene får indsigt i deres læringsprocesser gennem samtaler om mål, handling og evaluering med de voksne. At arbejdsformer og metoder styrker børnenes selvværd og engagement. At metoderne tilpasses det enkelte barns faglige potentiale og dermed fremmer barnets lyst til læring. At der er flow i læringen via dialog og opgaveløsning. At der gives plads til ro, forundring, fordybelse og tålmodighed til at reflektere over ny viden. At der skabes rum til at løse opgaver i fællesskab. Ad. 1: Den gode skole Udviklingen og formulering af Den gode skole har været en fælleskommunal proces, der nu udmøntes i publikationen: Den gode skole, der udsendes til skolerne i juni Den gode skole vil være et styringsredskab og et inspirationsmateriale i skolens arbejde med indsatsområderne i det kommende skoleår. Ad. 2: Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering har været et fællekommunalt indsatsområde i skoleåret Skolen vil beskrive arbejdet med indsatsområdet i de et-årige indsatsområder

13 Ad. 3: Fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen Der henvises til projektbeskrivelse for den lærende skole, Indskolingen. Vi arbejder videre med projektet i det kommende skoleår i et samarbejde med Skoleområdet. Ad. 4: Det fysiske læringsmiljø Dronninggårdskolen har arbejdet målrettet med udviklingen af det fysiske læringsmiljø. Se afsnit 1 i Skoleredegørelsen 2010: Perioden, der gik. Eksempler på det visuelle læringsmiljø på Dronninggårdskolen, forår 2010: 13

14 14

15 Ad. 5: Handleplaner Skolen har givet en tilbagemelding til arbejdsgruppen i Skoleområdet, der vil undersøge de nuværende handleplaners betydning for udviklingen af det faglige miljø på skolerne. Se i øvrigt Dronninggårdskolens et-årige indsatsområder om arbejdet med Handleplanerne. Sundhed Med udgangspunkt i Projektet Mere bevægelse blandt børn og unge, Rudersdal Kommune, august 2008, har den legepladsansvarlige leder været tovholder i arbejdet med at etablere legeredskaber/indretning i skolegården, der indtænker skolens udearealer som fysisk læringsrum til både fysisk aktivitet og læring. Skolens nye legeplads blev færdigetableret i foråret 2010, og den bruges nu målrettet i såvel undervisnings- som SFO-tid. SFO/SFK har målrettede forløb med børnene om eftermiddagen, hvor fysisk aktivitet indgår. Der er udarbejdet en målrettet kostpolitik med sund kost i SFO/SFK. Hver dag kl er børnene fra SFO ude på legepladsen efter skoletid, hvor der er sat fokus på bevægelse gennem boldspil, sjipning og andre fælles bevægelseslege ( Projekt 13). Derudover tilbydes børnene i SFO sport og bevægelse hver dag om eftermiddagen. SFO har faste dage i gymnastiksalen og på boldbanen om eftermiddagen. I skolegården er der dagligt rulleskøjter, Waveboard, cykling og hockeyspil som faste sportsaktiviteter om eftermiddagen. Skolen arrangerer hvert år følgende fælles idrætsdage: Trimiade (1.-9. klasse), miniade (0.-3. klasse) og skolernes motionsdag (0.-9. klasse). Se i øvrigt skolens et-årige indsatsområder Faste nøgletal, regnskab og budget Nøgletallene er indberettet direkte til Skoleområdet på særlige indberetningsark, se bilag. Vi har følgende kommentarer til udvalgte nøgletal. 15

16 Liniefagsdækning Vi vurderer, at undervisningen på skolen i overvejende grad er varetaget af lærere med liniefag i faget. I nogle eller enkelte af klasserne i indskolingen læses fagene musik, kristendom, N/T af lærere med anden baggrund for at undervise i faget end liniefag. I nogle eller enkelte af klasserne på mellemtrinnet læses fagene historie, kristendom og N/T af lærere med anden baggrund for at undervise i faget end liniefag. I udskolingen læses alle fag af liniefagsuddannede lærere med undtagelse af kristendom i tre klasser og dansk i en klasse, der læses af lærere med anden baggrund end liniefag. Skolens fransklærer har været på orlov i skoleåret 09-10, og timerne er læst af en sproglærer, der ikke har liniefag i fransk. Afgangsprøvekarakterer 2010 I perioden ses en stigning i afgangsprøveresultaterne i Dansk læsning og i retstavning. I skriftlig fremstilling er der en stigning i forhold til Dansk mundtlig er lidt over niveau i forhold til Matematik færdighed samt matematik problem ligger over niveau 2008 og lidt under Det samme gælder engelsk mundtlig. Der er en markant stigning i fysik/kemi i perioden. Overordnet set i forhold til kommunenorm klarer eleverne sig flot til afgangsprøverne Læseresultater 2010 Læseresultaterne er generelt gode for skolen. 1. klasse har i 2010 et flot læseresultat med 99% sikre læsere og 1% usikre læsere. Der er sket en markant positiv læseudvikling på 1. klassetrin fra 2006 frem til klasse har 93% sikre læsere mod 89% sikre læsere, da de gik i 1. klasse. 3. klasse har udviklet sig i forhold til, at der ikke i 2010 er usikre læsere i klassen: 87% sikre læsere og 13% middel læsere. Læseresultatet på 4. klassetrin er på niveau med 2008 og Den positive udvikling i læsning skyldes indsatsen med Reading Recovery i samarbejde med klassernes lærere. Skolens læsevejledere følger læseudviklingen tæt i forhold til støtte af enkeltelever samt generelt for klasserne. Regnskab 2009 Skolen har videreført et underskud fra tidligere år, og på grund af uforudsete lønudgifter bl.a. i forbindelse med fratrædelse er dette underskud øget i 2009, jf. regnskab Skolen har i forbindelse med planlægningen af skoleåret indarbejdet en reduktion af underskuddet ved bl.a. reduktion i holdtimer og læreres faste varetagelse af vikartimer (Rådighedstimer). 4. Samlet vurdering af skolens udvikling Som det fremgår af hele Skoleredegørelsen 2010 afsnit 1 og 2, har Dronninggårdskolen gennemgået en markant udvikling i udviklingsplanens periode fra 2008 indtil nu. Vi oplever en skole i dag, hvor såvel de fælles som skolens egne udviklings- og indsatsområder spiller sammen i en tydeligere helhed. Delelementer i udviklingsplanen og i indsatsområderne opleves af skolens personale i højere grad som dele af den store sammenhæng, hvor den enkelte kan koble sig på ud fra sin egen arbejdsopgave på skolen. De fælles billeder af den skole, vi gerne vil udvikle sammen, er mere udtalt blandt personalet, og vi oplever gennemgående et højt engagement og en vilje til at være med i denne proces. Vi ser i dag mange tegn på skolen, at meget af det, vi arbejder med, lykkes eller er godt på vej. I øvrigt henvises til skolens et-årige indsatsområder

17 Med udgangspunkt i Skoleredegørelsen 2010, den eksisterende udviklingsplan samt inspiration fra regeringens 360 eftersyn af Folkeskolen, peger vi på følgende områder i den næste fireårige udviklingsplan : Den effektive organisation: o Ledelsens understøttelse af det professionelle miljø o Forskningsbaseret skoleudvikling o Kommunikation i organisationen Fortsat udvikling af det professionelle miljø: o Fremadrettet, systematisk anvendelse af skolens resultater o Læring og undervisning: praksisteori o Kultur, kvalitet, motivation og professionel stolthed o Inklusion/undervisningsdifferentiering Dokumenter, der indgår i Skoleredegørelsen 2010 London opsamling og Evaluering Skoleredegørelse 2009 Projektbeskrivelse den lærende skole, indskolingen Partnerskabsrapporter 2007 og 2009 Trivselsundersøgelsen 2009 Skoleområdets udviklingsplan Skolens udviklingplan Skolens et-årige indsatsområder Skolens et-årige indsatsområder Kvalitetsrapport 2009 Forældreundersøgelsen 2008 Dronninggårdskolens APV

18 5. Bilag Dronninggårdskolen Bilag 1 Nøgletal Elever 2008/ /2010 Antal elever Antal specialklasser 3 4 Antal klasser Antal elever i specialklasser Antal spor 3 (2 spor i 4., 6., 7. og 8. kl.) 3(2 spor i 5., 7., kl.) Gennemsnitligt antal elever/klasse 22,8 22,8 Antal børn i SFO ift. det samlede antal elever på klassetrinnet i % (sept 76,04 93,65 09) Antal børn i SFO ift. det samlede antal elever på klassetrinnet i % (mar 83,03 90,89 10) Personale 2008/ /2010 Antal ansatte/årsværk 66,8 Antal fuldtidspædstillinger/årsværk 12 15,8 Antal fuldtidslærerstillinger/årsværk inkl.ledelsens unv.tid, spec.unvlærere, bh.kl.ledere Antal specialklasselærerstill. 6 8 Medarbejder pr. personaleleder Aldersprofil Se bilag 2 Se bilag 2 Kønsfordeling Se bilag 3 Se bilag 3 Sygefravær Se bilag 4 Se bilag 4 Personaleomsætning Se bilag 5 Se bilag 5 Antal ansøgere pr. opslået stilling - lærere skoleåret / ,5 50 Antal ansøgere pr. opslået stilling - pæd skoleåret / Decentrale midler til efterudd. og kompetenceudv. pr. fuldtidsstilling i kr. lær Decentrale midler til efterudd. og kompetenceudv. pr. fuldtidsstilling i kr pæd Andel af ledere med afsluttet diplomuddannelse/cand. pæd - % 20 40% Andel af ledere med moduler/dele af diplomuddannelse - % % Andel af lærere/pæd med afsluttet diplomuddannelse - % 0 0 Andel af lærere/pæd med afsluttede moduler/dele af diplom - % 4 7% Økonomi * Kalenderår 2008/2009 Kalenderår /2010 Kalenderår 2009 * Regnskab for 2008 og 2009 Skole * Regnskab for 2008 og 2009 SFO * Budget for 2010 Se bilag 6 Se bilag 6 * Overførte beløb (2008 til 2009 og 2009 til 2010) Skole * Overførte beløb (2008 til 2009 og 2009 til 2010) SFO Nettoudgift/elev Udgift pr.elev til specialbistand Udgifter til dansk som 2. sprog Årligt gennemsnitligt undervisningstimetal for lærerene Aflyste timer, hvor elever er sendt hjem eller i SFO/SFK - % for skolen 0,13 0,12 * Lønomkostninger pr. elev/specialklasser * Lønomkostninger pr. elev/normalklasser * Lønomkostninger pr. barn SFO * Bygningsomkostninger pr. elev Kvalitative parametre (kommunalt, skolerne) 2008/ /2010 Fravær elever Se bilag 7 Se bilag 7 Søgning til ungdomsuddannelserne + udvikling seneste 3 år Se bilag 8 Se bilag 8 18

19 Søgning privatskole (samlet, bh.kl., indskoling, mellemtrin, udskoling) Se bilag 9 Se bilag 9 Afgangsprøveresultat samlet udvikling seneste 2 år, alle, piger, drenge Se bilag 10 Se bilag 10 Læseresultater 1. kl., 2.kl.(nt), 3. kl., 4. kl.(ekskl. 2007/2008) (nt), Se bilag 11 Se bilag 11 6.kl(nt). 8.kl. (natl. test) Udvikling i læseresultaterne seneste 5 år kommunalt og pr. skole Se bilag 12 Se bilag 12 1,2,3,4 kl. Bilag 2 Aldersprofil på lærere og pædagoger 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 Lær Lær ,0 10,0 5,0 0, DR RK 35,0 30,0 25,0 20,0 Pæd Pæd ,0 10,0 5,0 0, DR RK 19

20 Bilag 3 Kønsfordeling 90,0 Sum of % 80,0 70,0 60,0 71,4 56,3 64,3 77,6 69,8 73,3 59,9 63,9 50,0 40,0 43,7 35,7 40,1 36,1 Køn K M 30,0 28,6 22,4 30,2 26,7 20,0 10,0 0, L P L P DR RK Skoler Stilling År 20

21 Bilag 4 Sygefravær 10,00 Sum af Antal 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 Type Enhed Funktion Barns 1. sygedag - Procent - Skole Barsel - Procent - Skole Fravær total - Procent - Skole Sygefravær < 15 dg. - Procent - Skole Sygefravær > 14 dg. - Procent - Skole 2,00 1,00 0, DR RK 3 17 Sortering Område År 21

22 Bilag 5 Personaleomsætning 0,5 Sum af Omsætningsprocent 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 Overenskomstbetgnelse Lærer Pædagoger 0,15 0,1 0, DR RK Skole År 22

23 Bilag 6 Korrigeret budget 2010 pr. 7/ Indeholder overførsler fra Sfo Skole 23 Bistrupskolen Dronninggårdskolen Høsterkøb Skole Kajerødskolen Ny Holte Skole Nærum Skole Parkvejskolen Sjælsøskolen Skovlyskolen Toftevangskolen Trørødskolen Vangeboskolen Vedbæk Skole

24 Bilag 7 Elevfravær gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev fordelt på lovligt, sygdom og ulovligt for skoleåret 2007/2008, 2008/2009 og 2009/2010 9,00 8,00 7,00 6,00 5,00 4,00 Gennemsnit kl. Gennemsnit kl. Gennemsnit kl. 3,00 2,00 1,00 0,00 Lovligt Sygdom Ulovligt Lovligt Sygdom Ulovligt Lovligt Sygdom Ulovligt Lovligt Sygdom Ulovligt Lovligt Sygdom Ulovligt Lovligt Sygdom Ulovligt DR RK DR RK DR RK

25 Bilag 8 Uddannelsesønsker Skole - RK klasse Andet Erhvervs udd. Gymnasiale udd DR RK i alt DR RK i alt DR RK i alt DR RK i alt

26 Bilag 9 Skolesøgning 90,0 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 Andre FS i anden komm. FS i RK Hjemdistrikt Privatskole 30,0 20,0 10,0 0, kl kl kl kl. 10. kl. kl. Total Dr 26

27 Bilag 10 Afgangsprøveresultater 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Dansk, Mdt. Dansk, Skr. Dansk, Mdt. Dansk, Skr. Dansk, Mdt. Dansk, Skr Total DR 8,2 7,8 8,8 6,6 8,4 7,5 RK 7,9 7,3 8,5 6,8 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Dansk, Læs. Dansk, Ord. Dansk, Ret. Dansk, Læs. Dansk, Ord. Dansk, Ret. Dansk, Læs. Dansk, Ord. Dansk, Ret Total DR 8,1 6,8 8,1 6,1 6,4 7,7 8,4 7,1 9,0 RK 7,9 6,6 6,8 6,0 6,5 7,0 27

28 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Biologi, Skr. Fys/kemi, Prak./mdt. Biologi, Skr. Fys/kemi, Prak./mdt. Biologi, Skr. Fys/kemi, Prak./mdt Total DR 8,1 7,5 8,2 6,8 10,8 8,5 RK 7,2 6,7 7,8 6,7 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Engelsk, Mdt. Fransk VF, Mdt.Fransk VF, Skr.Engelsk, Mdt. Fransk VF, Mdt.Fransk VF, Skr.Engelsk, Mdt. Fransk VF, Mdt.Fransk VF, Skr Total DR 8,3 7,9 9,4 8,8 10,5 7,8 8,6 9,0 7,2 RK 8,3 7,5 8,2 8,4 9,4 7,3 28

29 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Geografi, Skr. Krist., Mdt. Samf., Mdt. Geografi, Skr. Krist., Mdt. Samf., Mdt. Geografi, Skr. Krist., Mdt. Samf., Mdt Total DR 8,3 9,4 8,9 7,6 10,7 9,1 9,2 RK 8,2 8,4 8,0 7,8 7,3 8,1 9,6 9,4 9,2 9,0 8,8 8,6 8,4 8,2 Obl. proj.opg. Obl. proj.opg. Obl. proj.opg Total DR 9,0 9,2 9,5 RK 8,7 9,2 29