Gode forbrugerforhold anno 2016 kræver nytænkning

Transkript

1 Dansk Erhvervs forbrugerpolitiske ønsker 2016 Gode forbrugerforhold anno 2016 kræver nytænkning Danske virksomheder lever af tilfredse kunder, der har tillid til dem og kommer igen. Gode forbrugerforhold giver tilfredse kunder, og er nøglen til succes og vækst. Virksomheder og forbrugere har derfor samme interesse i gode forbrugerforhold. Forbrugerreglerne er ikke kun vigtige for forbrugerne de er også helt centrale rammevilkår for virksomhederne. Derfor er det vigtigt, at forbrugerreglerne er afbalancerede og fungerer for både forbrugere og virksomheder. Digitaliseringen har revolutioneret markedet Udviklingen går stærkt i disse år. Internettet, smartphones og tablets har gjort forbrugerne mobile, og revolutioneret måden vi handler og kommunikerer på. Digitaliseringen og globaliseringen har også forandret markedet og magtforholdet mellem forbrugere og virksomhed. Danske forbrugere er velinformerede og har på en række områder taget magten. Danske forbrugere er i EU's absolutte superliga, når handler om at bruge internettet og om at e- handle. De handler både i butikken på gaden og butikken på nettet på alle tidspunkter af døgnet. Internettet opbløder geografien, og gør det mindre væsentligt, om butikken ligger i baghaven eller i et andet land. Udbuddet er enormt, og når forbrugerne skal vælge, betyder brugeroplevelsen og tilliden til brandet eller butikken meget. Forbrugerne har værktøjer til at sammenligne priser, og deler deres oplevelser med andre i brugeranmeldelser. Hvis servicen ikke lever op til forventningen, er de hurtige til selv at skrive en anmeldelse, som læses og påvirker tusindevis af andre. Forbrugerne kræver hastighed og personaliseret service Moderne forbrugere har travlt. Når de har handlet på nettet, vil de helst have varen med det samme. De gider ikke spilde tid på irrelevante tilbud, men kræver personaliseret service og tilbud målrettet lige netop dem. Går det for langsomt eller opleves tilbuddet som irrelevant vælger de bare en anden virksomhed. Bæredygtighed og ansvarlighed er kommet i fokus I disse år ses også en stigende bevidsthed om bæredygtige løsninger og et ønske om at handle ansvarligt og genbruge ressourcerne. Cirkulær økonomi og deleøkonomi er nye fænomener, som påvirker forbruget. Virksomhederne følger med forbrugernes krav i benhård konkurrence Det stiller store krav til virksomhederne, som arbejder benhårdt på at leve op til forbrugernes forventninger. De er til stede både på nettet og i gågaden og tilbyder salg på begge kanaler, så forbrugerne får fordelene fra begge eksempelvis hente den vare i butikken, de lige har bestilt på nettet. LRA/BDA/SOA/MJO/JLZ/ JSA/SNO/LHH/LEL/MLT Side 1/21 Dato: 11. januar 2016 Sagsnr.: SAG

2 Virksomhederne etablerer kundeklubber og bruger sociale medier til dialog med deres kunder og til at tilbyde gode tilbud eller oplevelser. De sociale medier giver også en nem adgang til at se, hvordan kunderne taler om dem selv og deres konkurrenter. Konkurrencen er benhård, og de udenlandske konkurrenter er kun et klik væk. Forbrugerpolitikken skal tilpasses fremtidens marked Forbrugerpolitikken skal tage afsæt i virkeligheden anno 2016, og den ser helt anderledes ud end dengang de fleste danske forbrugerlove blev skrevet. Der er også brug for at nytænke kravene til forbrugerinformation, så den bliver relevant, lødig og afbalanceret. Alt for ofte består den af lange juridiske tekster, som forbrugerne ikke orker at læse. I stedet søger de hjælp i andres erfaringer, f.eks. via brugeranmeldelser. Der ses også en tendens til, at forbrugerinformation, på andre områder f.eks. sundhed eller forbrugerkemi, har form af skræmmekampagner, hvor lovlige produkter betegnes som farlige på manglende eller spinkelt grundlag. Det giver til sidst en ligegyldighed hos forbrugerne, som heller ikke er hensigtsmæssig. Den fremtidige forbrugerpolitik skal være afbalanceret og fungere i den virkelighed danske virksomheder og forbrugere befinder sig i anno 2015 og tage afsæt i den moderne, grænseløse, oplyste og mobile forbruger. Nedenfor kommer en række konkrete forslag til dette. Forbrugerinformation Et tidssvarende forbrugerbegreb og tidssvarende forbrugerinformation De danske forbrugerlove er lavet for mange år siden, hvor forbrugerne havde dårligere adgang til informationer og vidensniveauet var lavere. I dag har magtforholdet forandret sig. Danske forbrugere er blandt de bedst uddannede, og via sociale medier, TV, brugeranmeldelser m.v. er de godt informerede faktisk så meget, at de ved mere end ekspedienten. Alligevel er udgangspunktet for den danske forbrugerbeskyttelseslovgivning stadig den svage forbruger modsat EU, hvor udgangspunktet er den gennemsnitlige forbruger. Konsekvensen er, at forbrugerlovgivningen er fuld af lange informationsforpligtelser, som forbrugerne skal have skriftligt og/eller mundtligt inden et køb. Ofte har de form af lange juridiske tekster, som de svage forbrugere ikke orker at læse og måske ikke forstår og de stærke i øvrigt heller ikke læser, fordi det er for omfattende. For virksomhederne opleves de mange informationsforpligtelser, som til med findes i mange forskellige love, som en byrde. Det er ikke hensigtsmæssigt, for det giver ikke reel forbrugerbeskyttelse. At den danske forbrugerlovgivning - ligesom EU reglerne - fremadrettet skal tage udgangspunkt i den gennemsnitlige forbruger. At der igangsættes et udredningsarbejde, der kan afdække, hvordan der sikres lødig og afbalanceret forbrugerinformation. At der laves en målrettet indsats for, hvordan de svage forbrugere bedst nås i stedet for at behandle alle som svage. Side 2/21

3 Mere 0verskuelige aftalebetingelser ved e-handel Aftalebetingelser ved f.eks. nethandel bliver længere og længere. Dansk Erhverv, og mange andre, har tidligere undersøgt området, og mange forbrugere bliver irriterede, giver op og accepterer aftalebetingelserne uden at læse dem. Dermed giver de lange betingelser ikke reel forbrugerbeskyttelse. For virksomhederne er det omvendt byrdefuldt at leve op til de mange informationskrav, som findes i flere forskellige love. Samtidig skal flere informationer gives på papir, hvilket ikke er tidssvarende i en digital verden og står i skarp kontrast til, at det er regeringens politik, at kontakten til det offentlige skal kunne ske digitalt. Målet er forbrugerbeskyttelse, men resultatet er blevet et informationsoverload af forbrugerne og byrder for virksomhederne. Der er brug for en forenkling af informationskravene og en skelnen mellem den information, der er så essentiel, at den er vigtig at få først og den man har ret til, men som er mindre væsentlig eller kun for særligt interesserede. Altså en slags need to read og nice to read. Dansk Erhverv vil gerne bidrage aktivt til et sådant arbejde, som eksempelvis kunne ske ved at nedsætte en arbejdsgruppe med deltagelse af både forbruger- og erhvervsrepræsentanter. Dette ville også være i tråd med det arbejde en række myndigheder, herunder Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, udfører omkring behavioral economics. At gøre det lettere for forbrugere og virksomheder ved at forenkle informationskravene ved B2C e-handel efter need-to-read/nice-to-read princippet, hvor de vigtigste ting i en aftale fremhæves. At regeringen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af Forbrugerrådet TÆNK og Dansk Erhverv, der udarbejder forslag til, hvordan en sådan sondring konkret kan udformes på forskellige områder. At krav om papirdokumentation skal undgås i en digital verden, og at hjemmesider i visse tilfælde skal kunne fungere som varigt medium. Troværdige tests Forbrugertest er populært stof i både trykte og virtuelle medier. En helt ny befolkningsundersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at et stort flertal af danske forbrugere læser tests og svarer, at test har indflydelse på deres forbrugsvalg. Det er vigtigt, at forbrugertest er troværdige. Både af hensyn til forbrugerne, men også til virksomhederne der risikerer at blive dømt ude af markedet på et ufuldstændigt eller forkert grundlag. Desværre er kvaliteten af de mange tests varierende, og det kan være uklart, hvordan de valgte testmetoderne gennemføres. Dansk Erhverv mener, der er brug for at få fastagt nogle etiske standarder for, hvordan forbrugertests generelt bør udføres. Dette understøttes af Dansk Erhvervs undersøgelse, hvor 72 pct. af de adspurgte svarer, at det er vigtigt, at der udarbejdes retningslinjer for kvaliteten af tests. Der eksisterer allerede respekterede internationale standarder, der kan hentes inspiration hos. Nogle af de krav der bør stilles til en seriøs test er bl.a., at de virksomheder, hvis produkter testes, skal høres og at dokumentation for testresultater, testmetode og valg af kriterier og baggrund skal være redelige og fremlægges åbent. Ligeledes skal tests altid gøre opmærksom på, om der testes for forhold, der ligger ud over lovgivningen eller vedtagne standarder. Side 3/21

4 : At regeringen igangsættes et arbejde med at fastlægge etiske krav til troværdige test. Disse krav skal bygge på eksisterende internationale standarder og bl.a. sikre repræsentativitet, høring og transparens. Brugeranmeldelser skal være troværdige Brugeranmeldelser er vokset i popularitet og blevet et værktøj mange bruger, inden de afgør, hvor de vil handle, eller hvad de vil købe. Dermed bliver det stadig vigtigere, at de er skrevet af rigtige forbrugere der har en konkret oplevelse med den virksomhed eller den produkt eller ydelse, de skriver om. Der er desværre flere eksempler på falske brugeranmeldelser fabrikeret af firmaer eller personer, der er betalt for skrive falske anmeldelser. Hvis ikke brugeranmeldelserne er til at stole på, mister de værdi for både forbrugere og virksomheder og risikerer at gøre stor økonomisk skade på de virksomheder, der får et dårligt omdømme uden grund. Forbrugerombudsmanden har på Dansk Erhvervs opfordring udarbejdet en retningslinje for brugeranmeldelser og det vil vi gerne takke for. Nu er det naturligvis vigtigt at retningslinjen også får effekt i markederne. At Forbrugerombudsmanden har fokus på at håndhæve retningslinjen om brugeranmeldelser for at sikre, at disse er troværdige. At Forbrugerombudsmandens retningslinje evalueres og erfaringer indarbejdes. Prissammenligninger skal være retvisende også over grænserne Flere og flere forbrugere benytter elektroniske prissammenligningstjenester til at danne sig et overblik over markedet, når de handler på nettet og i fysiske butikker. Det er vigtigt for både forbrugere og virksomheder, at prissammenligningstjenester giver et retvisende billede. Det skal være identiske varer, der sammenlignes, prisen skal vises inklusive alle skatter og afgifter, og man skal ikke kunne betale sig til en bedre placering. Ikke mindst ved grænseoverskridende prissammenligninger er det væsentligt, at prisen vises inklusive alle skatter og afgifter. EU- Kommissionen er på vej med nogle kriterier for prissammenligningssider, der tegner meget fornuftigt. At der er fokus på at sikre retvisende og troværdige prissammenligningssider via en effektiv håndhævelse. At de kommende EU-kriterier for prissammenligningssider udbredes, så der skabes ensartethed ved prissammenligninger over grænserne. Bookingportalernes brug af prisklausuler gør overnatning dyrere På rejsemarkedet har digitaliseringen og globaliseringen også haft en stor effekt. Forbrugerne kan sidde i sofaen og skræddersy deres rejser, og de gør de i stor stil. Når der skal vælges overnatning orienterer de sig i dag i høj grad via bookingportaler som hotels.com, booking.com, Expedia m.fl. Side 4/21

5 Konsekvensen af denne adfærd er, at hoteller og andre leverandører af overnatningsfaciliteter er blevet afhængige af at indgå samarbejde med bookingportalerne, hvis de skal nå ud til deres kunder. Bookingportalerne giver et hurtigt overblik for forbrugerne og er en naturlig udvikling, men de har desværre en bagside. Mange af de populære bookingportaler er ejet af kun to store spillere, Expedia og Pricelet, som dermed har en dominerende stilling på markedet. De tager op til 25 pct. af værelsesprisen for at formidle en overnatning. De har indsat prisklausuler i aftalerne med overnatningsstederne, der forbyder hotellerne at sælge hotelværelser billigere på deres egen hjemmeside end den pris, som bookingportalen sælger værelset til. Det begrænser konkurrencen og fører til et unødvendigt højt prisniveau, når hotellerne ikke engang på deres egen hjemmeside kan give bedre tilbud. Tidligere var det praksis i hotelbranchen, at medarbejderne løbende indrettede priserne til at passe til belægningen på fremtidige datoer. På den måde kunne de give bedre tilbud og minimere spild ved at få en højere belægning. Det er nu umuliggjort af prisklausulerne. Prisklausuler hæmmer konkurrencen og er forbudt på andre områder. I Tyskland har den tyske konkurrencemyndighed domstolsprøvet sagen om prisklausuler, og sagen er taget op i en lang række europæiske lande herunder Sverige, Frankrig, Italien og Schweiz. Desværre har de danske konkurrencemyndigheder ikke fulgt trop, men har i stedet valgt at henvise til den aftale, som de svenske, franske og italienske konkurrencemyndigheder har forhandlet på plads med Booking.com. Det anføres, at hotellerne bare kan undlade at indgå samarbejde med bookingportalerne og at disse kan bidrage til at skærpe konkurrencen mellem hotellerne og i sidste ende betyde, at forbrugerne får lavere priser og en bedre kvalitet for pengene. Samtidigt henvises der til de tilsagn, der er blevet givet fra bookingportalerne. De tilsagn der er afgivet er helt utilstrækkelige, fordi de ikke forbyder prisklausuler mellem bookingportaler og hoteller, men alene mellem bookingportaler. Det betyder, at den skadelige praksis reelt ikke afhjælpes. Dansk Erhverv opfordrer de danske og europæiske konkurrencemyndigheder til at gøre som de tyske og gribe ind for at sikre gennemsigtighed og en mere effektiv konkurrence. Hvis bookingportalerne får lov til fortsat at anvende prisklausuler ift. Hotellerne, betyder det, at forbrugerne ikke får adgang til den bedste pris, som markedet ellers ville kunne tilbyde. Dansk Erhverv noterer med tilfredshed, at EU-Kommissionen behandler prisklausuler (parity clauses) i deres offentlige konsultation om online platforme, men forholder sig skeptisk overfor om dette vil resultere i konkrete regler inden for en overskuelig årrække. : - At de danske konkurrencemyndigheder på linje med blandt andet de tyske igangsætter en undersøgelse af bookingportalernes brug af prisklausuler over for hoteller og overnatningssteder. - At den danske regering lægger pres på EU-Kommissionen for at få klare paneuropæiske fakta for effekterne af prisklausuler i bookingsportalernes kontrakter og i øvrigt at få denne konkurrencebegrænsende praksis forbudt. Side 5/21

6 Deleøkonomi på bæredygtigt grundlag Deleordninger skyder op på en lang række områder og omfatter bl.a. abonnementsordninger på babytøj, genbrugstøj, deling af værktøj og køkkenudstyr, boligbytte ved ferier, samkørsel/ m.v. Deleøkonomi kan være med til at begrænse forbruget af ressourcer og udnytte ekstra kapacitet. Det kan desværre også indebære, at forskellige spillere på markedet underlægges forskellige vilkår for regulering (forbrugerbeskyttelseslovgivning, skattebetaling, arbejdsmiljøregler m.v.) Dansk Erhverv ser positivt på deleøkonomien, men mener også det er vigtigt, at ordningerne ikke kan misbruges til at omgå de formelle regler og dermed give unfair konkurrence til de eksisterende virksomheder, som skal leve op til alle formelle krav. Markedsføres de som miljørigtige, skal det også være dokumenteret. Der skal skabes klarhed over spillereglerne, herunder forbrugere og virksomheders rettigheder, så der sikres fair og lige konkurrence i deleøkonomien. I forhold til forbrugerpolitikken skal der tages stilling til, hvornår en deleordning er at sidestille med erhvervsmæssig virksomhed og hvornår køb af ting til deleordningen derfor ikke længere er omfattet af den forbrugerretlige beskyttelse, som almindelige forbrugere opnår herunder adgangen til at klage til Forbrugerklagenævnet. : At regeringen nedsætter en arbejdsgruppe med deltagelse af berørte parter, der kan sikre lige konkurrencevilkår mellem de etablerede virksomheder og deleøkonomien. At arbejdsgruppen i forhold til forbrugerrettigheder giver konkrete anvisninger på hvordan forbrugerreglerne overholdes i deleøkonomien. Markedsføring En ny og moderne markedsføringslov EU-Kommissionen, en række EU-domme og nye markedsføringsformer på nettet og sociale medier har rejst spørgsmål ved, om den danske markedsføringslov er tidssvarende og EU-konform. Den tidligere regering nedsatte et lovforberedende udvalg, der giver markedsføringsloven et kritisk eftersyn med henblik på en revision, som Dansk Erhverv deltager i. Forbrugerombudsmandsinstitutionen spiller en vigtig rolle på markedsføringsområdet og respekten for institutionen skal fastholdes. Forbrugerombudsmanden har en lang tradition for at inddrage forbrugere- og erhvervsorganisationer i forhandlingerne om retningslinjer for god markedsføringsskik. Forhandlede løsninger er effektive, netop fordi de bygger på dialog og fælles forståelse og har opbakning af parterne. Dansk Erhverv ønsker kravene til inddragelse styrket og klart afspejlet i loven. Forhandlede retningslinjer bør være målet, da de har bred opbakning og derfor efterleves. Omvendt skal ensidige vejledninger å vidt muligt undgås. : At kravene til at erhvervs- og forbrugerorganisationer skal inddrages, når Forbrugerombudsmanden udsender fortolkningsbidrag, vejledning og retningslinjer, styrkes i den kommende markedsføringslov. Side 6/21

7 At der gøres op med kravet om to pressemeddelelser i den samme sag. En må være tilstrækkelig, i hvert fald i de tilfælde, hvor virksomheden med det samme erkender fejlen, retter den og betaler bøden. At erhvervsdrivende behandles ens uanset selskabsform ved offentlig omtale af sager, de erhvervsdrivende er part i. E-handel E-handel over grænserne skal ske på lige konkurrencevilkår Både den danske regering og EU ønsker at styrke den grænseoverskridende e-handel, og danske netbutikker vil gerne have flere kunder. Men det er vigtigt, at det sker på fair og lige konkurrencevilkår, hvilket ikke altid er tilfældet i dag. Danske forbrugere er ikke bange for at handle i udenlandske netbutikker, og især de yngre generationer benytter sig af muligheden. Danske forbrugere lagde omkring en fjerdedel af deres e-handel i udenlandske netbutikker i 2014, svarende til 20 mia. kr. mens udenlandske forbrugere kun lagde for 3-4 mia. kr. i danske netbutikker. De danske netbutikker slås med et generelt højt dansk omkostningsniveau, men det er en særlig konkurrenceudfordring for de danske netbutikker, at udenlandske netbutikker ikke altid afregner dansk moms, selvom de er forpligtet til det. Ifølge beregninger fra Dansk Erhverv gik den danske statskasse glip af mio. kr. i momsprovenu i 2014 på grund af udenlandske netbutikkers momssnyd. Danmark har én af de højeste momssatser i EU og har som én af de få lande ikke differentieret moms på visse varer og tjenester. Når udenlandske netbutikker omgår reglerne og nøjes med at betale deres hjemlands lavere momssats, får de en konkurrencefordel, der er svær at hamle op med for de danske e- handelsvirksomheder. Folketinget vedtog i december 2015 et lovforslag, der giver SKAT lovhjemmel til at anvende betalingskortoplysninger til at kontrollere, om udenlandske netbutikker afregner dansk moms. Det er et forslag, Dansk Erhverv har bragt på banen, som vil give SKAT bedre redskaber til at finde frem til momssnyderne. EU-Kommissionen har i sin strategi for det digitale indre marked bebudet, at den vil gøre det lettere for netbutikkerne at betale korrekt moms inden for EU ved at indføre en såkaldt one-stopshop for momsafregning ved handel med varer på tværs af EU s grænser. Der eksisterer allerede i dag en sådan frivillig ordning for e-handel med digitale ydelser. Det er et positivt tiltag, der gør momsafregningen lettere for mange virksomheder, men i forhold til at fange momssnydere er det kun sandsynligt, at det vil få betydning, hvis det bliver obligatorisk. At den danske regering generelt styrker håndhævelsen af momsreglerne, så det sikres, at udenlandske netbutikker betaler korrekt moms i Danmark. At SKATs nye lovhjemmel til at anvende betalingskortoplysninger til momskontrol bliver flittigt udnyttet. At den danske regering på EU-niveau arbejder for at sikre mere lige konkurrencevilkår ved ensartet og effektiv håndhævelse af EU-reglerne. Side 7/21

8 At one-stop-shop for moms ved e-grænsehandel med services i EU bliver obligatorisk, og at en tilsvarende ordning indføres for varer Mere lige konkurrencevilkår ved sanering af danske særafgifter I takt med at e-handlen over grænserne stiger bliver det endnu vigtigere for danske virksomheder, at de ikke pålægges flere byrder end deres udenlandske konkurrenter. Et godt eksempel på skæve byrder er den uendelige række af danske særafgifter, som koster virksomhederne både tid og administrativt bøvl. Danmark har f.eks. en lov, som fastlægger, at vafler, der består af to eller flere vaffelbunde med mellemlag af kakaocreme, er fritaget for afgift, hvis den samlede mængde af kakao ikke overstiger 7,5 procent af varens samlede nettovægt. I samme boldgade skal danske virksomheder lave hele tre afgiftsberegninger på en ispind med chokoladeovertræk og mandler, som giver 61 øre i afgift, 35 øre i chokoladeafgift, og hvor de 4,8 gram mandler resulterer i en mandelafgift på 10 øre. For blot at tage to eksempler. Mange af disse afgifter findes kun i Danmark. Det betyder også, at når danske forbrugere nethandler, skal de selv huske at beregne og betale de danske afgifter, hvis de vil overholde reglerne. Eksempelvis skal de huske at betale dansk vinafgift, hvis de køber vin fra udlandet. Hvor mange mon gør det? Mange af afgifterne er levn fra gamle dage og giver ikke noget mærkbart provenu for statskassen. Men de er dyre at beregne for virksomhederne, og det gør danske varer dyrere til skade for danske virksomheders konkurrenceevne. Der bør der derfor gennemføres en grundig sanering af punktafgifterne, så virksomhederne kan slippe af med bureaukratiet og få mere lige konkurrencevilkår. : - At der skabes mere lige konkurrencevilkår ved en grundig oprydning i de mange danske særafgifter. - En bedre kontrol ved e-handel med varer, der er pålagt danske punktafgifter. Ved e- handel er det ofte kunden, der skal afregne punktafgiften, hvilket medfører risiko for at afgifterne aldrig bliver betalt, da hverken den udenlandske sælger eller de danske forbrugere altid er opmærksom på dette. Barrierer for grænseoverskridende e-handel i EU skal mindskes Der er mange barrierer forbundet med at handle over grænserne, som gør det besværligt og urentabelt for netbutikkerne. Skal flere få lyst til at sælge over grænserne, skal der fokus på at identificere og fjerne eller mindske disse. Hvis netbutikker vil handle med forbrugere i andre EU-lande, skal de f.eks. efterleve forbrugerreglerne i forbrugerens hjemland. Ud over forbrugerregler kan der være forskelle i mærkningskrav, produktsikkerhedskrav m.m. Momsregistrering og momsregler er også forskellige. Det er en stor opgave at danne sig et fuldt overblik over love og regler i 28 EU-lande og der er ingen steder, netbutikkerne i dag kan finde en oversigt over de regler, de skal følge, hvis de vælger at sælge over grænserne i EU. Side 8/21

9 På den korte bane vil det være en stor hjælp for virksomhederne, hvis de kunne få adgang til en oversigt over hvilke regler, de skal rette sig efter, når de skal sælge til forbrugere i andre EUlande. På den lidt længere bane skal der arbejdes for at identificere og fjerne lovgivningsmæssige barrierer. Det skal ske på EU-niveau. En enkel og effektiv vej vil være at gøre det muligt for netbutikker at efterleve sit eget hjemlands forbrugerregler og mærkningsregler, når der leveres til forbrugere i andre EU-lande. I hvert fald ved såkaldt passivt salg altså salg til forbrugere i lande netbutikken ikke markedsfører sig mod. Hvis det ender med, at reglerne harmoniseres, skal disse kunne fungere på alle salgskanaler og være enkle og ikke pålægge flere byrder end i dag. Eventuelle regelforskelle skal identificeres og opstilles i et overskueligt skema, så virksomhederne kan se, hvilke forbrugerregler og mærkningskrav de skal rette sig efter i hvert EU-land. Danmark skal i EU bl.a. arbejde for at fjerne lovgivningsmæssige barrierer for handel over grænserne. Det skal bl.a. ske ved harmonisering. Hvor der ikke er harmoniserede regler, skal handel på tværs af grænserne kunne ske efter et hjemlandsprincip, således at netbutikken kan nøjes med at efterleve de forbrugerregler og regler for miljø- og produktsikkerhed, den gør i hjemlandet. Såfremt det besluttes at harmonisere forbrugerreglerne i EU, skal der ikke pålægges virksomhederne flere byrder end i dag. Da fremtidens handel er omnichannel altså salg både online og offline skal de fremtidige regler fungere på begge salgskanaler og være identiske alle steder, hvor det giver mening. Virksomhederne er nøglen hvis det Digitale Indre Marked skal blive en succes EU-Kommissionens strategi for Det Digitale Indre Marked har som mål at gøre det lettere for forbrugerne at e-handle over grænserne, men den overser desværre virksomhederne. Flere af forslagene i strategien vil gøre det endnu dyrere og mere besværligt for virksomhederne at sælge over grænserne. Strategien bygger tilsyneladende på en opfattelse af, at det er diskrimination, hvis priserne på nettet ikke er ens i alle lande og at det er leveringsnægtelse, hvis netbutikkerne ikke er i stand til at levere til forbrugere i alle EU-lande. Det er en stor misforståelse, som kan blive skadelig for europæisk e-handel. Der er mange udfordringer ved at sælge til kunder i andre lande, og ligesom de færreste fysiske butikker er startet med at etablere sig i 28 lande på én gang, er det heller ikke forretningsmæssigt rationelt for alle netbutikker at levere til alle 28 EU-lande på én gang. Særligt ikke fordi der er mange omkostninger og mange barrierer forbundet med salg over grænserne. For Dansk Erhverv er kontraktfriheden afgørende: Virksomheder skal ikke tvinges til at sælge og levere til lande, hvor de ikke ønsker at være og ikke kan drive en rentabel forretning. Der er f.eks. forskel på sortiment og forbrugerpræferencer landene i mellem ligesom udgifterne til transport stiger jo længere væk kunden er. Tekniske standarder er forskellige, det gælder bl.a. elstik og tøjstørrelser. Side 9/21

10 Kundeservice på sprog virksomheden ikke behersker giver risiko for utilfredshed. Dertil kommer forbrugerreglerne, der kræver at netbutikker skal efterleve reglerne i forbrugerens hjemland og at alle udgifter forbundet med reklamationer skal betales af netbutikken. Nogle bruger geoblocking eller re-routing for at være sikre på, at deres kunder får den bedste oplevelse. Geoblocking er de tilfælde, hvor netbutikken har lukket for adgang fra IP adresser i lande, de ikke leverer til, så de undgår at skuffe nogen forbrugere. Rerouting er de situationer, hvor webshoppen dirigerer forbrugerne hen på webshoppen i det land, hvor IP-adressen fortæller forbrugeren befinder sig. Det sikrer, at forbrugeren får en vare, der er tilpasset landets sortiment og kan returneres i den fysiske butik og det sikrer, at butikken har logistik klar til sikker levering. Strategien for Det Digitale Indre Marked taler om at forbyde uberettiget geoblocking og rerouting og om at sætte ind over for det, der omtales som leveringsdiskrimination 1, uden at det er defineret hvad uberettiget geoblocking er. Dansk Erhverv er heller ikke bekendt med, at EU- Kommissionen har belyst omfanget af uberettiget geoblocking. Det skal undgås, at pålægge netbutikker en pligt til at levere til kunder i alle EU-lande, hvis det ikke er rentabelt for dem, og hvis de ikke kan yde den kundeservice, de ønsker at yde. Ligeledes skal det respekteres, at prisdannelsen afhænger af omkostningerne og af udbud og efterspørgsel også selvom varen er købt på nettet. Ellers er der risiko for, at færre vil ønske at være til stede på nettet, ligesom det kun vil være de meget store netbutikker, der vil være i stand til leve op til leveringskravet. Det er stik imod det udtalte ønske om at hjælpe små og mellemstore virksomheder (SMV ere) med at deltage i det digitale indre marked. Forbrugerne får kun et større udvalg på nettet, hvis det gøres mere attraktivt for virksomhederne at sælge over grænserne. Udgangspunktet for det digitale indre marked skal være at gøre det lettere for virksomhederne at handle over grænserne og via det give forbrugerne flere valgmuligheder. Virksomheder skal selv bestemme hvilke lande, de ønsker at handle i og servicedirektivet skal ikke bruges til at indføre en salgspligt for netbutikker. Prisdannelsen skal overlades til markedet og til udbud og efterspørgsel. Der skal ikke stilles politiske krav til prisdannelsen blot fordi en vare eller ydelse er købt på nettet. 1 Som hjemmel henvises til servicedirektivets art om at virksomheder ikke må diskriminerer på baggrund af nationalitet og bopæl. Danmark mener ikke servicedirektivet vedrører varekøb men den opfattelse deles ikke af ret mange andre. Art lyder: Medlemsstaterne påser, at de generelle betingelser for adgangen til en tjenesteydelse, som tjenesteyderen stiller til rådighed for offentligheden, ikke indeholder diskriminerende betingelser begrundet i tjenestemodtagerens nationalitet eller opholdssted, uden at dette dog berører muligheden for at anvende forskellige adgangsbetingelser, som er direkte begrundet i objektive kriterier. Side 10/21

11 Reglerne skal heller ikke presse en forretningsmodel ned over virksomhederne, de ikke ønsker f.eks. ved at forbyde geoblocking eller re-routing, som bruges til at sikre god kundeservice. De økonomiske konsekvenser for virksomhederne skal afdækkes og indgå i konsekvensvurderingerne. Det er ikke tilstrækkeligt kun at analysere konsekvenserne for forbrugerne. Hvis der findes eksempler på uberettiget geoblocking skal disse beskrives konkret og det skal reelt retfærdiggøres, at der er tale om et konkret problem, der kræver et indgreb fra europæisk side. Lovgivningen skal ikke give ret til at sende brugte varer retur Den nye forbrugeraftalelov giver forbrugerne ret til at returnere varer, de har købt på nettet, efter de er taget i brug. Netbutikken kan godt nok fratrække et beløb for værdiforringelsen, men reglerne siger intet om, hvor meget eller hvor lidt det er. Da netbutikker normalt ikke kan sælge noget, der er brugt, er varerne som udgangspunkt værdiløse for netbutikken og må kasseres eller sælges til en opkøber, hvis en sådan findes. Det fremgår således ikke klart, at netbutikkerne kan afvise at give penge retur for brugte varer, de ikke kan sælge igen. Der er heller ingen frist for, hvor længe netbutikken skal gemme den brugte vare, hvis det ender i en klagesag. Det er fordyrende og byrdefuldt for virksomhederne. Reglen kommer fra et EU-direktiv, men er efter vores informationer ikke gennemført på samme måde i de øvrige EU-lande som i Danmark. Forbrugerrettighedsdirektivet skal evalueres i Dansk Erhvervs opfordrer den danske regering til at arbejde for at ændre denne regel. Det er meningsløst at give forbrugere ret til at sende brugte varer retur, og det har intet at gøre med forbrugerbeskyttelse. Det åbner op for misbrug samt giver dyrere varer og administrativt bøvl. Det er heller ikke bæredygtigt, at returvarer må kasseres, fordi de er taget i brug. EU-Kommissionen har lige fremsat et forslag til ny EU-købelov, som viderefører bestemmelserne om at forbrugerne må sende brugte varer retur. Det er misforstået forbrugerbeskyttelse som den danske regering bør arbejde imod. Når forbrugerrettighedsdirektivet snart skal revideres, skal Danmark i EU arbejde for at retten til at sende brugte varer retur fjernes. At forbrugerne som før kun skal have ret til at returnere varen, hvis den afleveres i væsentlig samme stand og mængde og kan sælges igen. At den danske regering arbejder for at forslag til nye EU-regler ikke indeholder bestemmelser, der giver forbrugere ret til at sende brugte varer retur. En harmoniseret og mere bæredygtig købelov EU-Kommissionen har lige fremsat et forslag til harmonisering af de køberetlige regler ved e- handel. Dansk Erhverv ønsker en sammenhængende købelov, der så vidt mulig er ens for online og offline køb, på nær der, hvor salgskanalen giver nogle forskelle, f.eks. fortrydelsesret ved online køb. Side 11/21

12 Vi ønsker en harmonisering på det eksisterende høje niveau, der kendes i Danmark. Før de nuværende regler fungerer og håndhæves effektivt i alle 28 EU-lande, skal der ikke ændres på indholdet. Det er desværre ikke tilfældet her, hvor der opereres med et sæt regler for køb af varer i butikker og et andet for varer købt på nettet. Det vil skabe forvirring hos forbrugerne og besvær for virksomhederne, som i dag i stor udstrækning er omnichannel, altså butikker med både netsalg og fysisk butik. Dansk Erhverv mener at købeloven også fremadrettet skal sikre en god balance mellem rettigheder og forpligtelser for både erhvervsdrivende og forbrugere. Det ønsker imødekommer EU- Kommissionens forslag desværre heller ikke. Det indebærer f.eks. en ret til at få penge retur for varer, forbrugerne har smidt væk ligesom netbutikkerne kan blive holdt ansvarlig for om forbrugerne forstår samlevejledninger og brugsanvisninger. Disse to elementer er som flere andre ubalancerede og uacceptable. EU-Kommissionens forslag vil forlænge formodningsperioden, som er den periode, hvor man antager at fejlen ikke skyldes slid og brug, men var til stede på købstidspunktet, til to år. Det vil gøre det danske forbrugerklagesystem, som lige er blevet ændret, dyrere. Jo længere reklamationsret, jo sværere bliver det at afgøre, om manglen ved produktet skyldes slid eller forkert brug, eller den var til stede på købsdagen. Det kræver dyre tekniske undersøgelser for at afgøre årsagen til fejl på gamle varer. Det vil derfor alt andet lige føre til flere klagesager, hvilket er dyrt for samfundet som helhed. Derfor skal reklamationsretten forblive på de nuværende to år og formodningsperioden forblive 6 måneder. De eksisterende regler lægger på nogle punkter op til at fuldt funktionelle varer må kasseres, hvilket ikke er bæredygtigt. Eksempelvis kan forbrugerne i nogle tilfælde afvise reparation af en vare eller ombytning til en ny, hvis den ikke er 100 pct. identisk. Ligeledes kan de afvise ombytning til en ny, hvor der er genbrugt fuldt funktionsdygtige delkomponenter. Det er ikke bæredygtigt og ikke ansvarlig ressourceanvendelse. På områder, hvor prisen er faldet f.eks. PC ere og fladskærme kan forbrugerne opnå en økonomisk gevinst, hvis de afviser at ombytte til en ny og bedre model og i stedet kræver at få købesummen. På den måde giver de danske regler mulighed for at bruge en klagesag til økonomisk berigelse, fordi fradrag for nytte ikke er skrevet ind i loven. Det er uheldigt og bør ændres. At den danske regering arbejder for en samlet og fuldt harmoniseret købelov i EU, der så vidt mulig er ens for alle salgskanaler på alle de punkter, hvor det giver mening. Forudsætningen er dog, at denne er afbalanceret. At den danske regering afviser det forslag EU-Kommissionen har fremsat og i stedet arbejder for en harmoniseret fælles EU-købelov på det nuværende høje niveau med en reklamationsret på maksimalt 2 år og en formodningsregel på maksimalt 6 måneder. Side 12/21

13 At den danske regering arbejder imod alle forslag om at give forbrugere ret til at returnere brugte varer, arbejder imod forslag om at give forbrugere ret til at kræve kompensation for varer, forbrugerne har smidt væk og arbejder imod ret til at få udbetalt beløb for returvarer før netbutikken har modtaget varen retur. En mere bæredygtig og ansvarlig købelov, hvor det altid skal være muligt for den erhvervsdrivende at tilbyde reparation af en vare med fejl. Mere fleksible regler omkring ombytning, hvor det også er muligt at ombytte til nye produkter, hvor fuldt funktionsdygtige dele indgår. Frist på fire uger for forbrugerne til at klage til klagenævn efter afvisning fra den erhvervsdrivende. At adgangen til fradrag for nytte skal skrives ind i loven. Mere effektiv håndhævelse af forbrugerreglerne i hele EU Mange forbrugerregler er EU baserede og burde derfor betyde, at forholdene var ens i alle lande. Det er dog ikke tilfældet, da de håndhæves meget forskelligt. I Danmark har vi meget effektiv håndhævelse og flere forbrugermyndigheder med ansvar for dette. I takt med at mere og mere handel flyttes over grænserne bliver det tydeligt, at fælles regler er implementeret og håndhæves meget forskelligt i de forskellige EU-lande. Flere direktiver på forbrugerområdet er gennemført meget forskelligt, det gælder bl.a. adgangen til at få behandlet en klage ved et forbrugerklagenævn. Det er ikke kun skidt for forbrugerne, det betyder også unfair konkurrence til skade for virksomhederne. Der er brug for, at der sættes fokus på mere ensartet håndhævelse af forbrugerreglerne i hele EU. Netværket af forbrugermyndigheder i EU (CPC-netværket) skal styrkes via en stramning af CPC-forordningen. Forbrugermyndighederne skal inddrages direkte i forbindelse med de fortolkende dokumenter EU-Kommissionen laver (Kommissionens vejledninger) for dermed at sikre fælles forståelse af reglerne. Reglerne om forbrugerklageadgang skal gennemføres, så der sikres reel klageadgang i alle EU-lande, og det skal fungere ved grænseoverskridende klager (ODR/ADR-direktivet). Det skal være langt mere effektivt at sætte ind over for brodne kar over grænserne. Hvis der kommer en håndhævelsesanmodning fra en forbrugermyndighed i et EU-land til en i et andet EU-land, skal Kommissionen sikre, at den bliver fulgt op inden for en rimelig frist. EU-Kommissionens markedsundersøgelser (de såkaldte Sweeps) skal ske på samme vilkår i alle lande. I dag hænges virksomheder ud i nogle lande, men ikke i andre. Der skal være ens vilkår. Side 13/21

14 Beskyttelse af persondata Revision af cookie-reglerne Cookie-reglerne havde til hensigt at yde forbrugerbeskyttelse, men er endt som et irritationsmoment, som ikke i praksis yder den tilsigtede beskyttelse reelt ingen beskyttelse giver, fordi de findes på alle hjemmesider og forbrugerne derfor bare accepterer cookies uden at læse indholdet. Det giver samtidig bøvl for virksomhederne. Der er brug for en ændring, så reglerne kan fungere som reel forbrugerbeskyttelse. Det kunne gøres ved, at det ikke er alle typer af cookies, der skal gives samtykke til. Det fører til ligegyldighed, når der skal gives samtykke til alt. Samtykke skal begrænses til de væsentlige oplysninger. Cookiereglerne udspringer af EU-regler og er lige nu til fornyet drøftelse i forbindelse med forhandlingerne om persondataforordningen. Den danske regering bør spille aktivt ind til det arbejde. Vi opfordrer til, at der nedsættes en arbejdsgruppe bestående af forbruger- og erhvervsrepræsentanter, der kan være med til at definere, hvornår samtykke er vigtigt. Og andre oplysninger kan nøjes med at fremgå af virksomhedens hjemmeside. At den danske regering arbejder for, at cookie-reglerne ændres, så der kun skal gives samtykke til indsamling af væsentlige oplysninger. At generelle oplysninger kan gives på virksomhedens hjemmeside. At der nedsættes en arbejdsgruppe med forbruger- og erhvervsrepræsentanter, der skal spille ind til arbejdet med at definere, hvilke oplysninger der skal gives samtykke til. Big data og øget fokus på privacy Digitaliseringen har givet helt nye muligheder for at indsamle, behandle og bruge data, og det åbner nye muligheder for at drive forretning, herunder mulighed for at give personaliseret og målrettet kundeservice. Forbrugertillid er afgørende for både forbrugere og virksomheder, herunder forbrugernes tillid til, at deres persondata behandles sikkert og fortroligt og på gennemskuelige vilkår. Det er vigtigt, at der er gennemsigtighed, så forbrugerne ved, hvilke data der indsamles og hvordan de benyttes og at der indhentes samtykke, når dette er nødvendigt. Samtidig er det vigtigt, at der sikres en balance så mulighederne for at bruge kundedata til at målrette kundeservice og styrke forretningen ikke ødelægges. Persondatareglerne er komplicerede, og det gør det svært for virksomhederne at vide, hvordan de skal forholde sig i konkrete situationer. Lige nu er der ved at blive forhandlet nye persondataregler på plads. Dansk Erhverv opfordrer til, at der udarbejdes konkrete anvisninger i form af best practice guides m.v. til virksomhederne, der kan hjælpe dem med at give den rigtige information og sikre samtykke, hvor det er nødvendigt. Når de kommende EU-regler er færdige, skal de tilpasses disse. Side 14/21

15 Derudover er der brug for at informere og uddanne forbrugerne, så de bliver bedre rustet til at beskytte deres personlige oplysninger. Forbrug.dk f.eks. bruges til at informere om, hvordan forbrugerne kan søge uden at lægge spor eller informere dem om mulighederne for privatlivsindstillinger på sociale medier. At der udarbejdes best practice for den information virksomhederne skal give deres kunder, f.eks. i regi af Privacy-kompasset, forankret i Erhvervsstyrelsen. At arbejde videre med princippet om Privacy by Design, hvor privatlivsbeskyttelse tænkes ind i designet af den tekniske løsning. At der gennemføres oplysningskampagner rettet mod forbrugerne med information om, hvordan de bliver bedre i stand til at kunne sikre sig selv, f.eks. ved gode råd på den offentlige forbrugerportal Forbrug.dk. Identitetstyveri Det skal sikres, at butikkerne har ordentlige værktøjer, så de kan sætte ind i forhold til identitetsmisbrug. I dag står forbrugerne, hvis identitet misbruges, med det personlige ubehag og usikkerhed, og de praktiske problemer, mens virksomhederne står med det økonomiske tab. Der skal findes en løsning, der hjælper både forbrugerne og de erhvervsdrivende i kampen mod identitetstyvene. For de danske butikker er det vigtigt, at de får adgang til oplysninger om stjålne pas og kørekort, da det meget ofte er disse, der anvendes i forbindelse med misbrug af andre personers identiteter. Desværre er der i dag intet samlet sted, hvor stjålne identitetskort registreres. Det gør det sværere for både forbrugere og virksomheder at beskytte sig mod svindlerne. At forbrugerne skal kunne melde sine identitets kort stjålet og få dette registreret. At butikkerne skal have mulighed for at kontrollere, om et konkret betalings- eller identitetskort er meldt stjålet, så identitetstyveri kan forebygges. At der arbejdes videre med registret stop-id-tyven i regi af Rigspolitiet. Betalinger Ens gebyrloft for alle kort Dankortsystemet tjener forbrugere og detailhandel godt, fordi det er et af verdens mest omkostningseffektive betalingskortsystemer. Større brug af dyrere betalingskort vil øge detailhandelens omkostninger og presse forbrugerpriserne op. Dansk Erhverv hilser derfor EU s forordning om interbankgebyrer velkommen, da forordningen sigter mod at løse de markedsfejl, der i dag betyder, at dyre kort vinder frem på bekostning af billige. Forslaget regulerer dog kun en del af det samlede gebyr, forretningerne betaler for kortbetalinger. Dansk Erhverv havde gerne set et loft over det samlede gebyr, som forretninger betaler. I forordningen lægges der op til, at det maksimale provisionsloft på 0,20 pct. af betalingerne nedsættes i medlemsstater, der har billigere debetkortsystemer, for at reglerne skal få den ønskede effekt. Dette er netop tilfældet med dankortsystemet, hvor Dansk Erhverv skønner, at provisionsbetalingerne til den kortudstedende bank kun beløber sig til omkring halvdelen af det maksimale provisionsloft på 0,20 pct. Side 15/21

16 Hvis der ikke sker en tilpasning af provisionsloftet til den danske markedssituation, vil bankerne fortsat have et stort økonomisk incitament til at fremme dyrere internationale debetkort på bekostning af Dankort, til skade for forbrugere og detailhandel. : At loftet for provision til den kortudstedende bank for alle kort nedsættes til niveauet i dankortsystemet. Adgang til overvæltning af betalingskortgebyrer Gennemsigtighed og transparens er helt afgørende for at sikre et effektivt og billigt betalingskortmarked. Dansk Erhverv mener, at mulighed for overvæltning af kortgebyrer på alle kort er den enkleste og mest gennemsigtige måde at sikre et omkostningseffektivt betalingsmarked. De nuværende danske regler for overvæltning, den såkaldte Splitmodel, har haft en positiv effekt på det danske betalingsmarked, idet flere danskere har fravalgt at betale med kreditkort og i stedet benytter de billigere debetkort. Splitmodellen giver mulighed for, at gebyrer for betaling med de dyre kreditkort kan overvæltes på forbrugeren og derved synliggøre de skjulte omkostninger. Som en del af den nye EU-regulering forbydes overvæltning af gebyrer for kort reguleret under MIF-forordningen. Dansk Erhverv mener ikke, at de nye regler kan erstatte incitamentsstrukturen i Splitmodellen. Hvis det ikke længere vil være muligt at synliggøre omkostningen ved at benytte de dyrere kreditkort for forbrugeren, bliver konsekvensen et mindre gennemsigtigt og dyrere dansk betalingskortmarked end det nuværende, da flere forbrugere vil skifte til betaling med kreditkort tilknyttet diverse bonusordninger o.l. Dansk Erhverv mener, at adgangen til overvæltning af kortgebyrer skal genoprettes, og at der som minimum skal gives adgang til overvæltning for de betalingskort, der er undtaget MIFforordningen. Det gælder eksempelvis firmakort og såkaldte tre-parts betalingskort. Interbankgebyrer for disse kort reguleres ikke, og et forbud imod overvæltning på disse kort, vil øge incitamentet for kortudstedende banker til at udstede disse dyrere kort, og derved pålægge forretninger og i sidste ende forbrugerne yderligere omkostninger. : At adgangen til overvæltning på kort, der er undtaget MIF-forordningen, opretholdes. At der iværksættes en analyse af konsekvenserne af implementeringen af et nyt betalingstjenestedirektiv og MIF-forordningen for det danske betalingsmarked. Herunder, konsekvenserne for prisniveau, konkurrence og brugen af debet- og kreditkort og nye betalingsinstrumenter. At adgangen til overvæltning på alle betalingskort etableres så hurtigt som muligt. Side 16/21

17 Lavere priser for direkte debitering Det er i dag kun Nets, der med produktet Betalingsservice foretager direkte debiteringer på alle danske bankkonti. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i flere rapporter slået fast, at denne markedsposition misbruges til at opkræve urimeligt høje gebyrer. Således er alle stordrifts- og digitaliseringsfordele (e-boks mv.) i en længere årrække gået til Nets og bankerne, mens prisen pr. betaling for forbrugere og detailhandel er blevet holdt konstant. På længere sigt forventes den teknologiske udvikling og de nye EU-regler at skabe bedre konkurrence på området, men det er helt afgørende, at der på kort sigt skabes vilkår, så kunderne ikke fortsat skal betale overpriser. Innovation og konkurrence i trygge rammer På trods af mange nye produkter er store dele af betalingsmarkedet stadigt afskærmet fra reel konkurrence. Dansk Erhverv hilser derfor det reviderede betalingstjenestedirektiv velkomment, hvor nye regler om tredjepartsudbydere skal åbne hele betalingsmarkedet op for innovation og priskonkurrence. De nye regler om tredjepartsudbydere medfører dog både muligheder og risici for forbrugere og detailhandel. EU-reglerne kan ikke stå alene, hvis der skal skabes mulighed for innovation og konkurrence på en måde som er tilstrækkeligt betryggende for brugerne af de nye produkter. : At der nedsættes en udvalg, der skal analysere, hvordan reglerne om tredjepartsudbydere kan skabe innovation og konkurrence på en betryggende måde. Mulighed for kontantfrie butikker i udvalgte tidsrum Dansk Erhverv ønsker, at butikkerne og restauranter selv skal kunne bestemme hvilke betalingsformer de tager imod, herunder om de vil tage imod kontanter. I Danmark er det allerede tilladt at afvise kontanter i ubemandede miljøer, fx selvbetjeningsautomater på tankstationer, billetautomater på stationer o.l., og i Sverige kan butikkerne også selv vælge betalingsform. Verden i dag er en anden end for blot 10 år siden med mange alternativer til kontanter, og derfor bør lovgivningen også følge med udviklingen. En ændring af reglerne vil: Fremme innovative løsninger og medvirke til at skabe nye koncepter Mindske risikoen for svind og røveri Skabe tryggere rammer for de ansatte Mindske omkostningerne, da kontanter er dyre at håndtere : At betalingstjenestelovens 56 skal ændres, så der gives mulighed for kontantfri butikker. At der som minimum indføres en dispensationsmulighed, som kan bruges i visse tidsrum af døgnet og i udvalgte områder. Side 17/21

18 Fødevarer Harmoniseret og troværdig fødevaremærkning Fødevarelovgivningen skal give forbrugerne sikre fødevarer, som de kan have tillid til. Handlen med fødevarer er global, og det er derfor afgørende, at lovgivningen baserer sig på fælles harmoniserede europæiske regler af hensyn til varernes fri bevægelighed og virksomhedernes lige konkurrencevilkår. Danske forbrugere er i høj grad interesserede i danske fødevarer, men importen af fødevarer, som bl.a. sker gennem dagligvarehandelen og en række danske importører sikre et bredt, stort og varieret udbud af varer hele året. Det er afgørende, at mærkningen af fødevarer er troværdig og hjælper forbrugerne med at træffe deres valg. Samtidig er det nødvendigt, at kravene til mærkningen ikke er så detaljerede, at de skaber unødvendigt store omkostninger for virksomhederne. Der skal med andre ord være sammenhæng mellem de krav til mærkning og den information, som forbrugerne er villige til at betale for fx i forhold til oprindelsesmærkning. : Fødevaremærkningen skal være troværdig og hjælpe forbrugerne med at træffe deres valg, men yderligere mærkningskrav skal ikke være så detaljerede, at de skaber unødvendigt store omkostninger for virksomhederne uden sammenhæng til hvad forbrugerne er villige til at betale for. Derfor ønsker Dansk Erhverv ikke yderligere krav om mærkning med oprindelsesland Fødevarekontrollen skal være målrettet og intelligent Fødevarekontrollen skal tage afsæt i en reel risikovurdering, så ressourcerne bruges, hvor risikoen for fødevaresikkerheden er størst. Dansk Erhverv bakker derfor op om de seneste politiske fødevareforlig og intentionerne bag flere målrettede kontrolkampagner, herunder fokus på bevidst svindel. Ressourcerne skal primært bruges på de virksomheder og produkter, som udgør den største fødevarerisiko og de virksomheder, der mangler evnen eller viljen til at overholde reglerne. Fødevarekontrollens vejledende forpligtelse over for virksomhederne er særdeles vigtig og giver meget fødevaresikkerhed for pengene. : At fødevarekontrollen altid tager udgangspunkt i at ressourcerne bruges, hvor risikoen for fødevaresikkerheden er størst. Side 18/21

19 Madspild Alle led i fødevarekæden, samt forbrugerne, har et ansvar for at reducere madspild. Dagligvarehandlen har en vigtig rolle at udfylde i forhold til information og oplysning til forbrugerne, da mange forbrugere mangler viden om, hvordan fødevarer opbevares bedst muligt i hjemmene, og hvordan fødevarer tilberedes, så mindst muligt går til spilde. Dagligvarehandelen har arbejdet aktivt gennem mange år for at reducere madspild, f.eks. gennem prisnedsættelser af varer inden udløb af datomærkningen. Der arbejdes hele tiden for at optimere logistikken, således at der sikres den bedste balance mellem at have varer på hylderne, når forbrugerne kommer i butikken og samtidig så få overskydende varer som muligt. Flere dagligvarekæder arbejder med at donere varer væk. Der er i dag nogle politiske og juridiske benspænd, der gør, at det kan være svært at mindske madspildet og donere fødevarer. Derfor er Dansk Erhverv også meget interesseret i mere forskning og udvikling i f.eks. emballager, som kan forbedre og forlænge holdbarheden af varerne - både i industrien, i butikkerne og hjemme hos forbrugerne. : At fjerne regler som gør det sværere for at mindske madspild Mere forskning og udvikling i f.eks. emballager, som kan forbedre og forlænge fødevarers holdbarhed Miljø Balanceret og troværdig forbrugerinformation om kemikalier Den offentligt finansierede forbrugerinformation om problematisk kemi gives i dag af Miljøstyrelsen og Forbrugerrådet Tænk Kemi., at den fremadrettet skal udvikles i et samarbejde mellem virksomheder, NGO er og myndigheder og have som mål at sikre, at forbrugerne får solid og troværdig viden, der gør dem i stand til at foretage et oplyst og aktivt valg. Det er uheldigt, at forbrugerne i dag får forskellige svar, da det forvirrer og skaber tvivl om, hvad de skal vælge. Det skal sikres, at den offentligt finansierede information forholder sig til de reelle risici, der er ved at anvende et produkt med problematisk kemi og ikke stempler produkter som farlige eller risikable på et løst og udokumenteret grundlag. Det kræver grundige undersøgelser af indholdsstofferne i de undersøgte produkter i forhold til de fastlagte videnskabelige grænseværdier. Det er uheldigt, når information kun forholder sig til stoffernes klassificeringer og deklarationstest, fordi dette ikke fortæller noget om risici. Det bliver særligt problematisk, når Forbrugerrådet TÆNK Kemi på baggrund af deklarationstest stempler fuldt lovlige produkter som farlige og risikable, fordi det kan virke opskræmmende uden grund. Når det gælder offentliggørelse om indhold af ulovlige kemiske stoffer i produkter og tilbagetrækning skal det udelukkende være en myndighedsopgave. Side 19/21

20 I følge Kemikalieloven og Produktsikkerhedsdirektivet, er det den kompetente myndighed, der vurderer, når der er tale om brug af ulovlig kemi og kommer med anbefaling af tilbagetrækning for at genskabe sikkerheden, og det bør ikke overlades til NGO ere. Forbrugertest af problematisk kemi bør udarbejdes efter aftalte retningslinjer, der kan sikre objektive og solide test. I Danmark bør myndigheder, virksomheder og NGO er i fællesskab aftale faste test-retningslinjer og som inspiration anvende de retningslinjer tyske myndigheder har udviklet i samarbejde med virksomheder og NGO er. : At den offentligt finansierede forbrugerinformation om problematisk kemi samles hos én myndighed i Danmark, som mest naturligt vil være Miljøstyrelsen. At denne myndighed foretager vurderinger af ulovlig kemi i produkter baseret op grundige, troværdige og balancerede undersøgelser og foreslår tilbagetrækning. At det er myndighederne, der for offentlige penge foretager markedsovervågning og information omkring ulovlig og problematisk kemi i produkter og ikke NGO er. Midler til Forbrugerrådet TÆNK Kemi skal ikke forlænges efter den nuværende bevillingsperiode, og Miljøstyrelsen får øgede midler i stedet At der udarbejdes fælles retningslinjer for test af problematisk kemi som aftales med testorganisationer, myndigheder og forbruger- og erhvervsorganisationer. Disse skal sikre gennemførsel af objektive test og høring hos involverede virksomheder EU's miljømærke Blomsten skal udbredes Miljømærker er en væsentlig forbrugerinformation, mange forbrugere og virksomheder har gavn af. Det er dog vigtigt, at miljømærkning er frivillig for den enkelte virksomhed. EU s miljømærke Blomsten har den fordel, at det kan bruges i 28 lande og dermed bedre understøtter international handel. Dansk Erhverv ønsker at EU s miljømærke Blomsten udbredes og at det bliver lettere og billigere for virksomhederne at få Blomsten. Miljømærker som Svanen og Blomsten søger i disse år også at få økologi ind i sine kriterier. Det skaber øget forbrugerforvirring og skaber konkurrence mellem mærker især til Ø-mærket. Det er en uhensigtsmæssig sammenblanding af mærker og opbakningen til svanen kan blive mindre. Dansk Erhverv mener at det bør være en grundregel at Svanen og Blomsten hører til på non-food produkter, og at det ikke skal være muligt at anvende disse mærker på fødevarer eller fødevareemballager. At den danske regering skal arbejde for et stærkere EU-miljømærke. At holde miljømærkerne til non-food produkter. At holde økologi ude af miljømærkningen. Side 20/21