Ham selv s musikhistorie

Transkript

1 Ham selv s musikhistorie Morfar, Anton Sjørring var en gør det selv mand. Han var kørerlærer, jæger og lystfisker, havde bistader og han var dygtig havemand med en udbytterig nyttehave og han kunne ordne de fleste ting ved sine biler, der også blev lejet ud, og så var han spillemand Min morfar spillede violin og tværfløjte. Han havde en bror, der var regimentsmusiker ved Prinsens Regiment i Viborg. Min morfor fortalte, at broren kunne lægge sin trompet på et bord og uden at holde eller støtte trompeten med luft alene kunne snuppe det høje C respekt. Desværre oplevede jeg det ikke selv. Nu er musikerhistorier ikke altid det nærmeste man kommer sandheden, f.eks. fortalte min morfar, en nytårsaften, hvor der blev byttet historier, at en aften de var ude at spille, havde fået små sorte, kaffepuncher i pausen. Ja, sagde morfar, vi drak nitten. Da der blev kigget noget skeptisk på ham, sagde han, jah, det er jo længe siden, det kan godt være det kun var atten. Min mor skulle jo lære at spille på klaver, og hun har fortalt, at hvis der ikke var øvet nok, så kunne hun risikere en med violinbuen. Da hun var 14 begyndte hun at spille til baller sammen med farmand, så hun var tidligt ude. Hun har fortalt om høstballer, hvor rotterne bogstaveligt talt løb på spærene over hovedet på dem. Senere da hun mødte min far, blev han også en glad spillemand på trompet, violin, cello og saxofon. Sammen med nogle venner dannede de Stjerne-Band og de var meget populære og havde mange jobs. Faktisk sparede mine forældre i en periode op til udbetalingen på huset, hvor hun fortsat bor. Beviset fandt jeg, da jeg kom i lære i sparekassen Hobro, hvor det gamle kontoudtog blev opbevaret på arkivet. Sparekassebogen var borte, men kontoen var ikke udgået og en tilskrevet rente var med renters rente blevet til en god middag, der efterfølgende blev nydt. Stjerne Band fik en sørgelig ende. Sålænge de spille rundt omkring i de små byer, så var der ingen der blandede sig, men da orkestret indtog Hobro og skulle spille på teatret, så var det lige pludselig en anden sag. Medlemmerne i Stjerne- Band var ikke organiserede i Orkesterforeningen, men min far var som kontormand organiseret i HK. Nu fik han som de andre besked om, at hvis de ikke blev organiserede musikere ville de blive

2 smidt ud af deres fagforening, og dermed risikere at miste deres levebrød. Den risiko ville de ikke tage. For at blive optaget som medlem i Orkesterforeningen skulle man til optagelsesprøve, og tilfældigvis dumpede de alle, og så var det slut med det populære Stjerne-Band. Men historien slutter ikke her. Min mor, der var konservatorieuddanet pianør, dumpede også. Hun fik efterfølgende en personlig henvendelse fra en lokal orkesterleder med tilbud om at indtræde i hans orkester. Desværre sagde min mor, det kan jeg ikke, for jeg er dumpet til optagelsesprøven. Han svarede: Det er ikke noget problem, det fikser jeg. Min mor blev rasende: Nåh det er sådan det fungerer, nej tak, det har ingen interesse. Med en sådan afsløring fik medlemmerne i Stjerne-Band syn for sagen. (Tænk engang hvis man i dag skulle til optagelsesprøve for at blive medlem i DMF interessant tanke). De havde et 10 mands amatørdanseorkester, der øvede i vor stue. Det lille hoved i baggrunden er lille mig, der har fået lov til at sidde ved Orla s trommer. Og mine forældre spillede i Dramatisk Klubs salonorkester, hvor også min morfar dukkede op med tværfløjten. Min far spillede i Hobro Borgervæbningsorkester, som han senere ledede i mange år. Og endelig startede de på opfordring de grønne pigespejderes orkester i Hobro. Det blev både et blæseorkester og et Tambourorkester, hvor min mor lærte pigerne at spille på fløjte og min far tog sig af blæserne. Det holdt de på i 10 år, hvor jeg så snuppede et enkelt år inden jeg skulle videre i karrieren. Min mor, spillelærerinden havde den opfattelse, at børn ikke skulle lære at spille før de havde lært bogstaverne, så der blev ikke meget klaverspil før skoletiden. Og da jeg endelig var klar, så var klaveret optaget, idet hun jo havde elever fra mandag morgen og til lørdag aften. Søndag måtte der ikke spilles, for så var der fridag fra klaveret. Så skulle der gøres rent eller vi skulle sammen til fodbold i Århus eller Vejle o.s.v. Musik var der ikke noget af.

3 Min far spillede trompet, og det ville jeg også, for det var svært at være dedikeret til klaveret når der stort set kun måtte øves når der var afbud fra en af de andre elever. Forstil dig, at du er ude at lege Hopelong Cassidy(datidens cowboy helt) og mor lige pludselig står ude på trappen: Brian du skal ind at spille, jeg har fået et afbud, klaveret er ledigt. Den holder ikke i længden, selv om hun fortalte mig, at jeg ville fortryde, hvis jeg stoppede. Det gjorde jeg, stoppede og fortrød senere. Nu blev et i stedet trompeten. I FDF var der en Eb Cornet ledig, og Mogens Lyon, et par år ældre end mig spillede der på Eb Cornet. Han hjalp mig i gang, og vi gik til spil hos Palle Højstrup, der var leder af FDF s orkester. Det var godt nok en bulet spand med drejeventiler, men jeg var i gang. Min far hjalp mig også, så der var attention og jeg kunne øve når det passede mig. I FDF nåede jeg at deltage i to landsorkesterstævner, i henholdsvis Herning i 1959 og i Ålborg i Begge gange kom Kong Frederik IX til stævnet og han dirigere det store orkester. I Herning lærte vi at spille Dronning Ingrids Honnørmarch og i Ålborg var det Frederiks egen Honnørmarch under hans ledelse. Jeg deltog også i et udvalgt orkester ved Marselisborgstævnet i Det var jeg ret stolt af, tænk at være udvalgt. Jeg var den yngste deltager i det 100 mands orkester og havde en fantastisk oplevelse og lærte rigtig meget, de andre var virkelig dygtige. Bl.a. lærte jeg piccololøbene i Frederik den IX s Honnørmarch, og da vi kom til Ålborg og vi i et af orkestrene (der var så mange deltagere, at vi var delt op i flere orkestre) skulle spille den omtalte march (formentlig fordi vi også senere skulle spille den med kongen selv) da vi var færdig, sagde

4 dirigenten højt, hvem af Eb cornetterne var det der kunne spille løbene? De andre kiggede på mig, og jeg blev nok lidt betuttet, men man stiger jo lidt i agtelsen ved sådan en lejlighed. Ved siden Eb Cornetten blev der også plads til den traditionelle Bb Trompet og med forbilleder som Arne Lamberth, Eddie Calvert og senere Louis Armstrong var der nok at gå i gang med. Jeg tog undervisning, men det hele foregik efter noder ikke noget udenad. Med trompeten startede også samspillet med min mor i numre som Jeg har hørt om en stad og Song of the golden trumpet, September in the rain o.lign. Det var fast procedure, at når vi havde gæster, så skulle de lige høre hvor knøv knægten var blevet på sølvtrompeten. Jeg begyndte også at spille i Hobro Borgervæbningsorkester sammen med min far. Det blev til både Bb trompeten og også Eb cornetten. Det blev til rigtig mange år med fine oplevelser og der kunne vel også skrives en bog om det. (Måske kommer det også). Helge Morell og jeg var de yngste, der endnu har spillet i Borgervæbningen. Så kom Pop Kvartetten i 1960 (omtalt allerede). Min mor var orkestrets første manager og min far førte regnskab. Så der er behøring dokumentation for nodekøb, spillesteder og honorar. (Tilføjes evt. senere). Da provenuet fra konfirmationen i 1961 var gjort op tog Juul, Helge og Brian til den store musikforretning i Holstebro, hvor alle mine penge gik til en ny sølvtrompet sådan. Min far førte regnskabet og heri kan man læse mange sjove ting som f.eks. at det kostede 25 øre at komme for sent når vi skulle øve. Min mor blev vores manager og hun var altid med os ud at spille. De første visitkort fik vi af forretningen i Holstebro, som gode kunder.

5 I perioden hvor vi fik Kribber (Niels Kristian Kirketerp) med og vi skiftede navn til Pop Kvintetten havde vi også en periode sangerinde med, Agnes Jensen fra Juul, Helge og min klasse. Bl.a. da vi spillede i Hudibras, den lokale revy til Ambulancefest, hvor Daimi sang fra den store scene. Hun var inde at høre os, og vi synes det var meget stort. Der var ganske mange unge der spillede i den periode, det være sig i FDF og ved pigespejderne. Nogle af os startede et Big Band, hvor jeg tror vi benyttede de gamle noder som mine forældre havde brugt, og manglede der en stemme, så var min far hurtig til at skrive en ny. Når der skulle transponeres var han uovertruffen, men han havde også trænet meget. Apropos træning så husker jeg specielt en ting der gav problemer og det var at lære at slå triolstød på trompeten. Der blev trænet i timevis, også så tårerne trillede, det ville ikke lykkes, men pludselig så var den der, og så blev der spillet trompetpolka, to trompeter og Buglers Holiday hen ad vejen. Men det var en stor dag og der blev kaldt på farmand Kom og hør, nu er den her!!!!! Jeg har ikke nogen exact dato, men ifølge vores regnskab, så slutter det i oktober 1963 for Pop Kvintetten, så det må være deromkring, at der skiftes ud i mandskabet og Niels Mortensen erstatter Kribber og kort tid efter rejser Helge Morell til Ålborg for at komme i tjenerlære og Hans Ebler træder til på trommerne og The Powers er dannet. Jeg husker at jeg plagede længe for at få en guitar. Vi kunne jo se hvordan musikken udviklede sig og hvor der var gang i den, når guitarerne kom frem, men først i 1962 fik jeg endelig lov. Der blev øvet og vablerne kom, men efter 14 dage havde jeg guitaren med ud sammen med Pop Kvintetten, og derfra udviklede det sig. Jeg havde bestemt, at med guitaren, så var det slut med noder, jeg ville ikke være nodebunden, det ville se åndsvagt ud, så derved blev det. Det udviklede mit gehør er jeg overbevist om, og derfor kan jeg faktisk heller ikke

6 spille efter noder på guitaren, til gengæld går det fint med becifringen. Jeg har aldrig gået til guitarspil, for der var ingen der kunne spille guitar i Hobro på den tid, så det er selvlært. Senere har jeg som alle andre fået og givet fif, men andet blev det ikke til. Det første nummer jeg spillede var Hello Mr. Twist (den med Otto Brandenborg) og jeg har den på en lydoptagelse fra den gang, ha, ha (men 14 dage). Juul der jo havde haft sin guitar i et par år spillede Django og Telstar og jeg spillede en basgang til (der mangler godt nok et par akkorder, men vi skulle jo i gang) senere fordelte vi opgaverne anderledes, idet Juul blev sangeren og jeg på Lead-g. Musik og instrumentering havde flere navne. Lead eller Single når det var guitar. Popmusik, pigtråd og beatmusik og sikkert mange flere. Niels var på den tid min bedste ven, og da han var interesseret i at være med og vi manglede basguitaristen tog han den udfordring op. Vi trænede i timevis for at han kunne komme med i orkestret. Og det lykkedes, han blev med tiden en superbasist. Vi var det første Pigtrådsorkester på egnen og derfor var vi selvfølgelig interessante og hurtigt populære. Jeg hørte Radio Luxembourg med hovedet under dynen på mit hummer, og der hørte jeg nogle af de ting vi tog med på repertoiret i The Powers. Jeg husker især The Beatles I feel fine, som vi havde på repertoiret før den var udgivet på plade i Danmark. Og så historien om The Powers se under fanebladet The Powers. I mange år havde de lokale Jazz-klubber været eneste musikalske alternativ for unge, men nu kom Pigtrådskluberne til, og vi blev hurtigt enige om, at sådan én skulle vi også have i Hobro. Desværre skulle der være en af stifterne der var myndig, hvilket vi jo ikke var, så vi spurgte Peter Oppelstrup, ejeren af Torvecafeen, som vi kendte. Han sagde ja, og derfor skulle klubben selvfølgelig hedde

7 Peters Club. Jeg har desværre kun hukommelsen at holde mig til ang. Peters Club, men vores klassekammerat Erik Simonsen, kaldet Prior, fordi hans forældre havde Priorbageriet, var drengen/manden der tog et mægtigt slæb i klubben, Jeg mener også han var formand. Erik var stor af sin alder, så udover at fungere som formand, så var han også mand for at sørge for ro og orden ved arrangementerne. I klubben, der afholdt mange søndags Matineer, havde mange kendte pigtrådsorkestre til at spille i klubben. Peter Belli & Rivalerne, The Lions, Red Squares og mange flere incl. Husorkestret The Powers og de lokale The Hangmen. Havde vi boet i København, så ville muligheden for at se og høre de udenlandske bands jo været noget nemmere, men så hurtigt det var muligt (at få lov) gik turen til København, hvor der også blev købt Flower Power tøj i Nyhavn 13 og 17. Hit House blev besøgt, Le Carusell, Star Club. Jeg havde også kontakt med et par orkestermedlemmer i Københavnske Pigtrådsorkestre. Her lærte jeg f.eks. at spille (ned)løbet i Shadoogie (tak for det). Powers havde store ambitioner, og hvis vi skulle videre op ad rangstigen, så skulle vi investere i nye anlæg til både guitar, bas og sang. Hvis jeg husker ret i 1969 så kostede et Marshall stack som Clapton brugte dengang kroner og det var kun til guitaren. Det samt noget med kærester og en enkelt kone, blev hovedårsagen til, at The Powers sluttede med koncerten i Hobro Hallen ved Ambufesten i september Ved den lejlighed havde vi udvidet bandet med Ib Hagen, der spillede en rigtig god rythmeguitar. Jeg kunne ikke få tråd nok, så ind imellem spillede jeg med nye lokale bands som dukkede op, The Hangmen, The Coons og snart ogå samspil med orkestermedlemmer f.eks. fra Herning og hvad der bød sig. Da vi sluttede i Powers var jeg ikke helt færdig med Tråden, det blev et halvt års tid med Randersgruppen Leeds, der var rigtig gode sangere, og vi havde Hollies og Tremoloes numre på repertoiret. Når vi øvede kom de andre Randers grupper ud, de var nysgerrige for at se om der kom fornyet konkurrence. Et af orkestermedlemmerne havde en hjemmelavet forstærker/højttaler, der havde en spændende forvrængning. Det gav mulighed for en rigtig lækker lyd til soloerne.

8 Men herefter blev der pause med guitaren og trompeten blev igen hovedinstrumentet. Jeg var i lære i Sparekassen i Hobro og det inspirerede til Money Band, hvor blæsere fra Borgervæbningen, og pigespejderne dannede et orkester, inspireret af Kærne fra Århus (jo de var de første) med udklædning. Det var noget nemmere at stille op med trompeten end det store gear til pigtråden og efter en opringning fra Skørping Ringridderne, der ikke ville have et stort orkester fik jeg Vagn og Fæsterbrødrene med til Ringridderfest. Ham selv på Eb n, Per på BbCornet, John på lilletromme og Vagn på stortromme. Det var lykkedes at spille nogle marcher (udenad) og så fyldte vi bare på. Efter succesen ved Ringridderfesten kørte vi på vejen hjem omkring Rebild Nationalpark, og spillede et par numre, der var mange mennesker, og vi lod hatten gå rundt. Det gav til benzinen, og derfor fortsatte vi i samme stil somren igennem og efteråret med. Vi diskutterede naturligvis hvad kvartetten skulle kalde sig, vi elskede alle en Hot Dog, og da pølsemanden hed Sigfred, så var det forholdsvis nemt at blive enige om Sigfreds Fodvarmere som overskriften på narrestregerne. I 1970 aftjente jeg min værnepligt ved Dronningens Livregiment på Nr. Uttrup Kaserne, hvor jeg blev optaget i tambourkorpset, der skulle spille når generaler ankom på besøg, jeg spillede også til

9 Oberstens jagt og måtte lære alle jagtsignalerne, det var dejlig adspredelse i stedet for at suse ud over stepperne i fuld oppakning. Jeg søgte også ind til regimentsmusikken da muligheden bød sig og var til audition i Viborg (hvor min morfars bror havde spillet det høje C). Desværre var der kun én plads ledig. Vi var kun 3 til prøve. Vi var to der bestod prøven. Jeg selv og en der spillede Tuba, men da pladsen der var ledig lå i den dybe side, fik min konkurrent pladsen, og jeg måtte tilbage til Ålborg. Nabokassernen havde et meget dygtigt Tambourorkester, der heldigvis manglede en god trompeter, og i forbindelse med et internationalt stævne blev jeg udlånt dertil. Her mødte jeg Palle, en rigtig god trompetist, der senere blev min makker i Sigfreds Fodvarmere. Tambourorkestret blev ledt af en af lærerne fra musikkonservatoriet spurgte om ikke både Palle og jeg havde lyst til at gå den vej efter endt værnepligt. (det havde vi nok, men det blev ikke til noget). I Hobro blev der dannet en Folkemusikklub af lærer Frans Julin og drenge fra gymnasiet, der nu indtog musikscenen i Hobro. Klubben fik navnet LYDPOTTEN. Jeg blev ven med Heine Jensen, der var medlem af bestyrelsen og en rigtig god guitarist, med hang til Jethro Tull (ikke The Shadows) der bl.a. havde været en tur i Irland, hvor han var blevet vild med deres folkemusik. Jeg havde fået min egen lejlighed på hostrupvej, og her øvede vi med akkustiske guitarer, jeg med en spansk og han med en 12strenget. Vi havde hurtigt repertoiret på plads og spillede derefter i klubbben og rundt omkring i ungdomsskoler og hvad der bød sig. Heine og Brian.

10

11 En aften vi var til fest blev jeg opfordret til at lave et traditionelt Jazzorkester, der skulle være husorkester i klubben. Det var en musik som jeg kun spillemæssigt havde snust til i Fodvarmerne, men god, glad musik, så jeg tog tråden op, og Heine var med på at skifte guitaren ud med en banjo. Niels Morten kunne spille kontrabas og i Fodvarmerne var Per Fæster begyndt at spille trækbasun, da læberne ikke kunne holde til trompeten. I borgervæbningen havde vi en glad jazzmand, der spillede klarinet, Gert Johannesen og så manglede vi blot en trommis. En eller anden havde hørt at en ny Hobroer, der var tæppemand kunne slå tromme. Han blev kontaktet, han hed Bo og han ville gerne være med, så var vi et helt trad. jazzband. Navnet blev Coalminers Jazzband og det blev en rigtig glad periode, hvor vi spillede på værtshuse, til gymnasiefester og hvad ved jeg. Fra venstre: Per Fæster, Heine Jensen, Gert Johannesen, Ham Selv, Natmorten og foran tromme Bo.

12 Og her en flot artikel fra premieren Der kom også lidt øl til ganen, når der blev spillet, jeg husker en gang hvor vi spillede på Hobro Gymnasium, og det var Gerts tur til at spille en solo. Da der ikke rigtig kom nogen lyd fra ham, kiggede jeg hen på ham. Han havde ganske vist mundstykket i munden fortsat, men resten af klarinetten lå på gulvet, og han havde tilsyneladende ikke engang opdaget det. Hold da op hvor vi lo. Han fik den samlet op, og der kom lyd igen. Efter 1 år på hjemmebanen og uden at være bundet af nogen eller noget var jeg en tur i Ålborg hos min gode musikven Knud Eskildsen i hans musikforretning. På opslagstavlen så jeg, at Reinhard Kühnel søgte en sanger og guitarist til turne i Skandinavien. Jeg havde hørt Reinhard på Bakken i Hobro, hvor han optrådte som sanger og guitarist i en trio. Han havde gjort et godt indtryk, så på vej hjem tænkte jeg, det kunne være noget af en oplevelse at gøre musikken til levebrød for en periode. Jeg kontaktede Reinhard og han fortalte, at hans kone havde taget undervisning som trommeslager, og at han øvede sig på orgel med fodbas, og at de havde jobs i Norge. Jeg blev inviteret ud for at

13 besøge Alice og Reinhard med guitar (jeg havde på det tidspunkt kun en western tilbage). Vi hyggede os, og blev enige om, at vi snildt kunne få lavet en god trio til danskemusik og underholdning. Og sådan blev det. Jeg sagde op endnu en gang i Sparekassen og var klar til det nye liv. Planen var at Reinhard, der fortsat var guitarist, skulle overtage orglet i august ved et månedsarrangement på Atlantic i Viborg og jeg skulle starte på guitaren og den gamle trommis skulle deltage. I september skulle Alice så overtage trommerne hvor engagementet var i Arendal. Orkestret hed Party Express. Sigfreds Fodvarmere skulle på en lille tur til England den sidste uge i August, så jeg sikrede mig, at det var OK. Det blev en uforlignelig tur, herom andetsteds. Alice viste sig at være en fremragende kok og flotte uniformer syede hun til os (se billeder). Efter Arendal, hvor vi var meget populære kom vi til Porsgrun, hvor vi fik at vide, at enten spiller i hver dag + søndag eftermiddag, eller også pakker i jeres grej væk, på fridagen (i h.t. kontrakten) så der kan komme et andet orkester til. Vi besluttede os for at spille hele tiden, der jo også gav lidt ekstra hyre. Men det viste sig faktisk at være ganske hårdt ikke at have nogen fridage at se frem til. I stedet gik vi på polet og udvalgte os en god flaske rødvin dagligt. Så var der noget at se frem til og vi gjorde det næsten til en videnskab med karakterer og vinderen var israelsk og hed Carmel. Derefter gik turen til Rest. Giraffen i Hamar og sluttelig Notodden i december.

14 Januar ferie i Hobro, Februar i Horsens, Marts i Åbenrå og Ålborg, Admiralen i april. En 6 mdr. s turne til Oslo, Hammarfest, Drammen og Sandefjord m.v. blev aflyst. Åse og jeg var taget til Norge men blev kaldt hjem. Reinhardt kunne ikke få arbejdstilladelse, og i stedet blev det 2 mdr. på Roxy i Ålborg sammen med ludere og andet godtfolk, spilletiden var fra kl. 23 til 04. Vi afsluttede

15 samarbejdet ved udgangen af juli måned efter et arr. i min hjemby, Hobro. Så startede bankkarrieren for mit vedkommende igen, jeg var blevet forsørger. Så min tunge Gibson blev skiftet ud med et farvefjernsyn. Vi flyttede til Aulum og derfra var der ikke langt til Holstebro. Jeg havde hørt, at de var ved at starte et Big Band op i Holstebro, og på opfordring tog jeg ind til en øveaften. Jeg troede jeg kunne loppe den af på en 3. trompetstemme, sådan for at holde musikken lidt ved lige, men da vi havde blæst lidt blev jeg bedt om at tage 1ste trompeten. Jeg var nok smigret, for jeg kunne ikke sige nej, og derfor måtte der gang i øveriet. Man er jo nødt til at kunne snuppe de høje Cer uden problemer (dog med håndstøtte). Det førte til en invitation til at spille moderne jazz sammen med nogle af de dygtige musikere. Jeg spillede også med i en periode, men jeg fandt hurtigt ud af, at der var lang vej hjem, hvis jeg skule blive en god Dizzy Gillespie. Det var i den periode, at jeg anskaffede mig et stueorgel, som jeg hyggede mig med derhjemme. Muligheden for rythmeboks og fodbas,

16 venstrehåndsakkorder og fill inns med højre og melodi og lidt syng med var ganske sjov, og blev i mange år med Top Hat og Søren Klosters Trio mit instrument. Efter et par år i Aulum førte arbejdet familien, der nu var blevet til 4, til Sjørslev Demstrup, hvor der kom nye musikalske udfordringer. Efter at sognerådene var nedlagt og de nye kommuner opstod var der ikke meget focus på udkantsområderne. I vort nye lokalområde oplevede vi endvidere, at der ikke var koordineret møder og fester mellem foreningerne i området. Torben Ringbro, aktiv lærer på skolen i Sjørslev og jeg besluttede at vi ville prøve at samle et borgerråd, der kunne råbe op og koordinere aktiviteterne i det gamle sogn. Vi kom i radio Midt-og Vest og satte plakater op til en amatørkonkurrence, i håbet om, at det kunne samle rigtig mange deltagere og naturligvis tilhører. Ved dette arrangement ville vi så præsentere vore ideer. Desværre var der ingen der meldte sig til selve konkurrencen. Efter at en af de lokale drenge, Søren en lørdag eftermiddag havde spist vore småkager og far og mor bød på kaffe m.v. så jeg, at min nye ven Ib Oluf havde et stueorgel stående, og jeg spurgte ham om han havde hørt om amatørkonkurrencen, og om det var noget for ham at deltage. Det havde han ikke mod på alene, så jeg tilbød at deltage, så vi havde to stueorgler på programmet. Vi fik min kollega i banken til at finde nogle trommer, og så havde vi en trio. Vor lokale kunstnerven Frans Vester fandt på et navn til den lokale gruppe, SJØ-DEMS fra Sjørslev og Demstrup.

17 Succeen var hjemme og snart investerede vi i 2 X5 Hammonds og vi fik en rutineret trommeslager og sanger, Kristian Holm med. Det viste sig at Ib Olufs far var en etableret sanger, og at Ib jo var et naturtalent, der bare ikke i en alder af 30 år var blevet opdaget. Siden har han stort set levet af det. Da vi skulle optræde udensogns, fandt vi i stedet på navnet Top Hat, der fortsat eksisterer. Vi skrev året 1977.

18 I starten spillede vi en del på Rindsholm Kro og jeg husker en gang jeg var ude på toilettet, hvor jeg hørte en af de lokale gæster, sige, det må være skidt at være sparekassedirektør(ham selv), siden det er nødvendigt at tage ud at spille til bal. Som medlemmer af skive Musikerforbund deltog vi i præsentationskoncerter, både som sangsolister (vi gjorde meget ud af 3stemmig sang), jeg spillede i koncertorkestret med trompeten, og Top Hat spillede også selv. Det blev til mange jobs og en sjov periode. Kristian flyttede til Fyn og Ib ville gerne prøve noget andet, faktisk startede han sammen med sin far, der spillede tromme og sang sammen med Ib. Han var nu klar til at stå på egne ben med sit keyboardspil. Familien og jeg flyttede til Kjellerup og i den lokale musikforretning fandt jeg underviseren i trommespil, der kom fra silkeborg, Jens. En fantastisk trommeslager (ville dog ikke synge) og så jeg på keyboard og vocal. Men vi havde ingen engagementer. Jeg havde hørt at Søren Kloster, havde nedlagt sit orkester og derfor ringede jeg til ham en aften hvor vi øvede og spurgte om han havde lyst til at være med. Jo da, hvornår skal jeg komme NU, og sådan blev det. Søren havde guitaren med, han sang og det vigtigste, han havde engagementer, så Skidt med hvad det koster, bare det er Søren Kloster(s Trio). Jens var en type der ikke gjorde noget halvt. Om morgenen inden han skulle på arbejde drak han 18 kopper kaffe, og hvis han var tørstig så tømte han 2 liter mælk og det var ganske imponerende. (Det første har han fortalt, det sidste har jeg selv set)

19 I Kjellerup perioden underviste jeg på LOF aftenskolen i trompetspil og spillede bl.a. til julekoncert i kirken i Grønbæk og udklædt til arr. I borgerforeningen. 12. juli 1983 gik turen til Grønland, hvor vi var i 4 år. Musik var der ikke meget af de første par år, men i forbindelse med vi skulle lave en reklamekampagne for en ny børnekonto skrev jeg en sang, der skulle indspilles i det lokale pladestudie. Da jeg spillede melodien for dem der skulle indspille, sagde de, det kan du selv gøre, og så gjorde jeg det. Herefter sang jeg selv på dansk og Birthe og Per indsang på grønlandsk. Jeg kom efterhånden i kontakt med flere musikere, og med Fodvarmerne i tankerne lykkedes det at samle trækbasun, sopransax, banjo, tuba og vaskebræt spillere og et af de lokale bjerge lagde navn til Malenes Fodvarmere. Vi spillede bl.a. med tilladelse fra Svend Erik, dir. I Grønlandsbanken til Nuna Banks generalforsamling. Vi spillede inde i Qorqut og havde nogle dejlige musikalske måneder inden vi rejste tilbage til Danmark. Vi nåede at indspille nogle numre den sidste aften inden hjemturen,

20 herunder et nummer jeg havde skrevet og Hanne tekst til. At rejse for god. Vi holdt afskedskoncert på dagen i Grønlandsbanken og der var fuld bemanding, en vidunderlig oplevelse. Hjemme igen, der denne gang var bopæl i Hobro varede det ikke længe før Ib Oluf var der med et forslag om at være med i en kvartet Top Hat. Jeg spurgte Åse om jeg havde lyst, og det havde jeg. Så blev det først kvartet Top Hat, et halvt års tid,

21 men da Ib skulle leve af det og vi andre ikke, så blev det i stedet til 2 x duo, hvor jeg fortsatte med Ib. Han havde masser af jobs både til Duo og sine egne Solo jobs. Det fortsatte i 10 år og vi nåede at indspille en CD med egne kompositioner, der sågar nåede hitlisterne i Lokalradionerne, herunder Viborg, der dengang var Danmarks største og Maragerfjord, som jo var min foretrukne. 10 år, så skal der jo ske noget andet, hvis man fortsat skal udvikle sig. En uventet opringning fra Per Fragtrup endte med et nyt danseorkester, Dance On og en underholdningskvartet Fars Sønner. Det holdt i nye 10 år, og blev nedlagt i Læs herom under fanen Dance On. I slutningen af år 2000 var der jobkald i København og efter 13 år i Hobro var der opbakning i familen til en ny oplevelse. Vi flyttede ind i Købmagergade og senere til et af Frederiksbergs dejlige villakvarterer. Jeg var på udkig efter noget tråd, idet det var mit bedste gæt, at der måtte være masser af spillemænd i staden. Desværre var der i den indre by ingen tråd, men masser af god traditionel jazz. Faktisk var det sjovt, for vi skulle have malet lejligheden og der var ret højt til loftet. Da jeg kiggede ind for at se hvordan det gik med maleriet, sagde maleren, ja faktisk er der så højt her, at vi skulle have et stillads, men jeg er jazztrompetist og spiller næsten hver aften på Det Hvid Lam på

22 Kultorvet, og da jeg så du havde en trompet, så tænkte jeg, at det går nu nok med en høj stige sådan. Det kan være OK at være trompetist også. Det lykkedes at finde 3 guitarer og en trommeslager, men kvaliteten var for dårlig, og det blev ikke til noget. Så fik jeg en opringning fra Big Wig, der havde set mit navn som medlem i UBHank klubben. De søgte en lead-g, gerne med sang og indbød mig til audition. Det var spændende, for det var længe siden jeg var blevet testet. De sagde de havde prøvet 25 guitarister, der ikke var gode nok, så de gjorde hvad de kunne for at sætte spænding på. Vi spillede nogle af de gode trad. Pigtrådsnumre og de spurgte hvad jeg synes, og om jeg ville være med. Så var det OK. Hvad laver du ellers, spurgte de, jeg sagde jeg var bankmand, men Hugo googlede mig, og så hallo han er bankdirektør, nåh ja, og hva så, Skal vi spille eller hvad?. Jeg fik hurtigt øgenavnet Jyden, det kunne være lidt svært at finde de forskellige steder vi skulle spille., men jeg nåede altid frem til tiden. Vores forsanger Richard er vicevært og en rigtig Københavner, er altid er god for en bemærkning. Når der kom en god solo fra Jyden, sagde han altid Det mig der lært ham det. Vi nåede nogle gode engagementer og fik også indspillet lidt musik, der desværre aldrig helt blev færdig. Hugo var så uheldig at få en hjerneblødning, hvilket resulterede i en pause for bandet, og selv om vi genoptog tråden blev det ikke det samme, og vi skiltes.

23 Så blev jeg ringet op af vores trommeslager, Bjarni der havde fundet et nyt band til os, Family Band, og der var vi så i den næste periode. Og nu er jeg så tilbage i Hobro, jeg har fortsat fuldtidsarbejde for banken, nu fra hjemmekontoret, hvor jeg bl.a. repræsenterer banken i form af bestyrelsesarbejde. Jeg bruger så noget af fritiden i musikstudiet, hvor jeg har lavet backing til mit eget repertoire, der består af glad og kendt tressermusik og så lækker backing til trompeten, primært til underholdning. Senest har jeg kastet mig over The Cliffters tidlige repertoire, som Johnny Reimar & co. Nu har spillet i 50 år med succes. Jeg har lavet kopiversioner af Twistin Patricia, My Heart And I, Walk On By, How Wonderful To Know og mange flere. Allan Kyneb har optaget et par af numrene på video, som du kan lytte til og se på, hvis du har lyst. Findes under fanen Ham Selv. Brian Toft Feb. 2010