Dette foto er forbudt. - for amerikanere. Læs hvorfor inde i avisen. Læs også om: Lejrskole uden mobiler. Tog sprang i luften.

Transkript

1 UgeXpressen Nr. Nyhederne fortalt april 2004 for børn og unge 29. april 2004 Nr.65 - Læs også om: Lejrskole uden mobiler Tog sprang i luften Foto: Dette foto er forbudt - for amerikanere. Læs hvorfor inde i avisen

2 Nul alkohol - og nul mobiltelefoner To ottende klasser fra Brårup Skole i Skive måtte undvære deres mobiltelefoner en hel uge, da de midt i april var på lejrskole på Bornholm. Forældre, lærere og elever havde besluttet, at mobilerne skulle blive hjemme. Og faktisk syntes flere af eleverne, at det var helt rart. Bip og brumme-lyde er konstant lydkulisse for mange til hverdag. Mobilen sørger for, at alle hele tiden ved, hvad de andre har gang i. Sladder og gode historier kan hurtigt fortælles videre, og kæresten er lige ved hånden - i hvert fald stemmen. Men to ottende klasser fra Skive måtte undvære alle mobilens herligheder, da de midt i april tog på lejrskole på Bornholm. På turen var alkohol, ghetto-blastere - og mobil-telefoner forbudt. Den mobilfrie lejrskole blev besluttet for at sikre, at eleverne brugte deres energi på at være sammen med hinanden og ikke på at sms ese eller snakke med venner derhjemme i Skive. Ottende klasserne var måske ikke jublende lykkelige for ideen på forhånd. Men efter et par mobil-frie dage, sagde flere, at det faktisk var dejligt at slippe for de mange sms er, fortæller en af lærerne til Skive Folkeblad. Ingen af eleverne snød og tog mobilen med alligevel. Havde de gjort det, var de blevet sendt hjem ligesom de ville blive, hvis de havde drukket alkohol. Eleverne kunne låne en mobil-telefon af lærerne, hvis de skulle ringe hjem. Synes du, det var en god ide med en lejrskole uden mobiltelefoner? Kunne du også tænke dig at undvære mobilen sommetider? Hvor kunne du godt undvære mobilen? ugexpressen udgives af: ugexpressen Elmevej Svaneke Cvr.nr Mail: info@ugexpressen.dk Ansvarshavende: Elisabeth Krogh (DJ) Nyhederne fortalt for børn og unge

3 Amerikanerne måtte ikke se kister med døde soldater USA har soldater udstationeret flere steder i verden. Lige nu er flere tusinde amerikanske soldater i Irak. Selvom der ikke mere er krig i landet, er mange amerikanske soldater døde. De døde soldater bliver sendt hjem til USA i kister. Af og til lander fly med mange kister. Men det må amerikanerne ikke se. Det amerikanske forsvarsministerium Pentagon har forbudt, at der bliver vist billeder af kisterne med de døde soldater. Journalister og fotografer må ikke komme ind på flyvevåbnets baser, hvor de døde soldater bliver modtaget. Forsvaret siger, at det er af hensyn til de døde soldaters familier. Men mange mener, at den amerikanske regering er bange for, hvad amerikanerne vil sige, hvis de ser kisterne med døde soldater. Måske vil de ikke mere bakke præsidenten op i, at USA skal have soldater i Irak. Nu er billederne af soldaterkisterne kommet frem alligevel. En mand der hedder Russ Kick har søgt akt-indsigt i de billeder, som det amerikanske luftvåben, selv har taget af kisterne med hjemvendte soldater. Akt-indsigt vil sige, at man skriver til en offentlig myndighed (stat, amt eller kommune) og beder om at se bestemte papirer eller billeder. Læs mere næste side...

4 Amerikanerne måtte ikke se.fortsat Normalt skal myndigheden så give lov til det. Det gjorde det amerikanske luftvåben også. Bagefter besluttede det amerikanske forsvarsministerium at billederne ikke måtte vises alligevel, men da var de allerede lagt ud på internettet. Du kan selv se billederne her: millioner besøger siden hver dag! Derfor kan det være lidt svært at komme ind på siden. Billederne med de døde soldaters kister er ikke uhyggelige - mere sørgelige og højtidelige. Men det amerikanske forsvarsministerium ville alligevel ikke have, at amerikanerne skulle se dem. Hvorfor tror du, at det amerikanske forsvarsministerium har forbudt, at der vises billeder af kisterne med soldater, der er døde i udlandet? Synes du, det er rimeligt, at amerikanerne ikke måtte se billederne? Hvad synes du, den amerikanske regering skulle gøre? Synes du, at Russ Kick skulle have lagt billederne ud på internet? Hvad synes du, billederne viser? Hvad tænker du på, når du ser dem? Sommerferien bliver bedre men først om fire år Hvis du stadig går i skole om fire år, kan du glæde dig til en varmere sommerferie. Fra 2008 bliver skolernes sommerferie nemlig skubbet en uge. Ferien begynder en uge senere og slutter en uge senere. Det betyder, at mere af sommerferien holdes i august. Og mindre i juni. Politikerne er enige om at rykke sommerferien, fordi vejret næsten altid er bedre i august end i juni.

5 Danmark skal bygges - helt - om Den måde Danmark styres på, skal laves helt om. Det mener de ledende politikere i Folketinget. De har derfor fremlagt en 43 sider tyk rapport. Heri beskriver de, hvem der skal have ansvaret for skoler, veje, sygehuse, hjælp til gamle og alle de andre opgaver amter og kommuner tager sig af. Danmark er i dag opdelt i tre niveauer. Der er politikerne i Folketinget. De laver lovene. For eksempel om, hvor stærkt man må køre på vejene. Eller at man ikke må slå uartige børn. Så er der politikerne i byråd. De leder de enkelte kommuner. Det er for eksempel dem, der afsætter penge til skolebøger og betaler løn til lærerne i folkeskolen. En kommune består normalt af en eller flere byer. Der er 271 kommuner. Endelig er der amterne. Danmark er opdelt i 13 amter. I hvert amt er der mange kommuner. Amterne ledes af politikere, der er valgt til amtsrådene. Amtsrådene leder blandt andet sygehusene, har ansvaret for mange større veje og tilsyn med for eksempel drikkevand. Sådan ser det nye Danmarkskort ud. Hvad hedder den kommune og det amt, du bor i? Hvor mange bor der i din kommune? Skal I lægges sammen med nabokommunen? Er det godt eller dårligt? Er det en god idé at erstatte de 13 amter med fem regioner? Men om få år, så er der stor sandsynlighed for, at amterne er helt væk. Det er et forslagene i regeringens 43 sider lange rapport om, hvordan Danmark skal styres fremover. Rapporten lægger op til det, der kaldes en strukturreform. Ifølge forslaget skal de 13 amter helt nedlægges. De skal i stedet erstattes af fem nye regioner. De ny regioner skal ledes af politikere - ligesom i de gamle amtsråd. Men i de nye regionsråd får de folkevalgte ikke meget at skulle have sagt. For de skal kun lede sygehusene og dele af det øvrige sundhedsvæsen. De opgaver, som amterne tidligere har løst, skal fremover klares af enten staten eller kommunerne. Og for at kommunerne kan klare de mange nye opgaver, så skal de slås sammen til større kommuner med mindst indbyggere i hver.

6 Danske butikker sælger mad med bakterier som andre lande har afvist Når din mor eller far går i supermarkedet for at købe aftensmad, køber de måske kylling eller andet kød med hjem. Lækkert! Men i pakken med kød er der måske også bakterier, som man kan blive syg af. I danske butikker må der nemlig helt lovligt sælges mad med bakterier i, som andre lande har afvist at sælge i deres butikker. - Jeg kan godt forstå, at forbrugerne reagerer på, at vi i Danmark kan købe varer, som andre lande ikke vil have, siger fødevareminister Marian Fischer Boel. Hun vil nu se nu på reglerne omkring returvarer. Når kød, kylling eller fisk fra danske slagterier skal sælges i udlandet, bliver der taget prøver af det, når det ankommer til det land, hvor det skal sælges. Hvis prøverne viser, at der er bakterier i kødet, kyllingerne eller fiskene, siger mange lande stop. De vil ikke have, at varerne kommer ind i landet og bliver solgt i butikkerne. Det gør for eksempel Norge, Sverige og Finland. Så må slagterierne hente varerne tilbage til Danmark. Det kaldes retur-varer. Men slagterierne smider ikke varerne ud. I stedet sælger de dem til andre lande, der ikke har så skrappe regler, eller de sælger dem til butikkerne i Danmark. Det er altså for farligt for svenskerne og nordmændene at spise kødet, mener de i Norge og Sverige. Men danskerne kan godt tåle at spise det kød, som andre lande har afvist, mener slagterierne. Og det er helt lovligt. I Danmark kan det lade sig gøre at sælge mad med bakterier, fordi vi ikke har så skrappe regler som for eksempel Norge og Sverige. I Norge og Sverige må kød og fjerkræ slet ikke sælges, hvis der er bakterier i. Landene har en såkaldt nul-grænse for bakterier. Hvis der overhovedet er nogen bakterier, bliver varerne afvist. I Danmark har vi ikke en sådan nul-grænse. I stedet har vi en regel om, at mad ikke må sælges, hvis man kan blive syg af at spise det efter, at det er tilberedt på normal vis. Det vil sige, at man godt må sælge en kylling med salmonella. Når din mor eller far steger eller koger kyllingen derhjemme, så dør bakterierne nemlig. Bakterierne dør dog kun, hvis dine forældre laver maden helt korrekt. Hvis kyllingen f.eks. er lidt rød indeni, eller hvis der kommer rå kyllingesaft på andet mad, så kan I blive syge. Så selvom det måske er lovligt at sælge mad med bakterier i, mener en fødevare-ekspert, at det er et stort problem. - Salmonella kan i værste fald invalidere en person. Derfor mener jeg, at virksomhederne har et kæmpe moralsk problem, når de sælger kød, som de med sikkerhed ved indeholder salmonella, siger fødevare-eksperten Orla Zinck til Danmarks Radio. Han mener også, at det er direkte ulovligt. Det er Fødevaredirektoratet, der skal give lov til, at kød med salmonella bliver gen-indført til Danmark, når det er blevet afvist i andre lande. Direktoratet mener, at loven bliver overholdt. Sidste nyt: Fødevareminister Marian Fischer Boel siger, at slagterierne på et møde med hende har lovet, at de ikke mere vil sælge mad med bakterier i Danmark. Læs selv, hvad der står i fødevare-loven. (paragraf 7 ) Du finder den her: Synes du, at loven giver grønt lys for at sælge kød og andet mad med bakterier, hvis bare bakterierne dør, når maden bliver lavet rigtigt? Hvis den gør, synes du så, at det er i orden? Hvorfor? Hvorfor ikke? Læs evt. mere om bakterier her: obiologiske_forureninger/forside.htm

7 Nordkorea beder om hjælp efter voldsom togulykke - men ikke fra naboen Det lille land Nordkorea blev hårdt ramt torsdag i sidste uge. Et godstog med dynamit eksploderede i byen Ryongchon tæt ved grænsen til Kina. Mere end mennesker blev såret, og over hundrede døde. Mange af de døde var børn, fordi der lå en skole ved siden af banegården. Nordkorea er et meget fattigt land og har bedt om hjælp fra andre lande til at genopbygge byen og behandle de mange sårede. Men landet vil ikke have hjælp fra sin nærmeste nabo - Sydkorea. De to lande har nemlig været i krig med hinanden i over 50 år. Tog-ulykken skete, da et godstog med dynamit eksploderede, fordi togvognene kørte af sporet. Vognene ramte nogle hængende ledninger med strøm i. Toget sprang i luften i en voldsom eksplosion, da ledningerne tilsyneladende antændte dynamitten i toget. Huse faldt sammen eller blev delvis ødelagt flere hundrede meter væk. Eksplosionen efterlod et kæmpe hul i jorden. Dynamitten i toget skulle læs mere næste side... Foto: AP Photo/World Food Programme, Gerald Bourke

8 bruges til at sprænge jord eller sten væk til byggeri af en vandings-kanal, skriver avisen Politiken. Op mod 700 mennesker blev såret og ligger nu på hospitaler i området. Mellem 100 og 200 mennesker døde ved eksplosionen. Der er sket store skader på husene i byen. Mange mennesker er blevet hjemløse og må nu sove på skoler og i offentlige bygninger. Ryongchon er en by på størrelse med Svendborg og Hillerød. Den voldsomme eksplosion har også skadet vand og el-ledninger, så beboerne mangler vand og strøm i en del af husene, oplyser Røde Kors, der har haft medarbejdere i byen for at se, hvor meget hjælp, der er brug for. International Røde Kors bad i mandags andre lande om at give cirka 8 millioner kroner i hjælp til Nordkorea. EU-kommissionen har allerede lovet ofrene i Nordkorea 1,5 millioner kroner. De nordkoreanske myndigheder har sagt ja tak til at modtage nødhjælp, dog ikke fra Sydkorea, der ellers ligger lige ved siden af. Sydkorea tilbød akut nødhjælp efter ulykken for seks millioner kroner. Men Nordkorea sagde nej tak. For at modtage hjælpen fra nabolandet, skulle lastbiler med nødhjælpen køre over grænsen mellem de to lande. Grænsen er en af verdens skarpest bevogtede. På hver side står op mod en million soldater. Hjælpen bestod af blandt andet tæpper, underbukser, nudler og vand. Nordkorea har ikke sagt, hvorfor landet ikke ville modtage den hårdt tiltrængte hjælp fra naboen mod syd. Landet vil godt modtage hjælp fra Kina, der ligger på den anden side af Nordkorea. Sydkorea og Nordkorea ligger på en halvø mellem Japan og Kina. De var for over 50 år siden i krig med hinanden. Den blev kaldt Koreakrigen. I 1953 underskrev de to lande en våbenhvile med hinanden, men de har aldrig helt afsluttet krigen med en fredsaftale. Våbenhvile betyder, at to lande aftaler, at de ikke vil føre krig. De aftaler så, hvor længe våbenhvilen skal vare. Hvis en våbenhvile Mange børn døde eller blev såret ved eksplosionen. Foto: AP Photo/World Food Programme, Gerald Bourke holder, bliver den normalt skiftet ud med en fredsaftale, men det er altså ikke sket i mellem Syd- og Nordkorea. Under Korea-krigen blev Sydkorea støtte af FN - de forenede nationer og USA. Nordkorea blev støttet af Sovjetunionen. I de 50 år der er gået, har de to lande udviklet sig helt forskelligt. Nordkorea er et meget lukket land. Selv nødhjælps-arbejdere har svært ved at få adgang til landet. Landet er meget fattigt, og mange børn dør, fordi de ikke får ordentlig mad eller medicin, når de er syge. Hvorfor tror du, at Nordkorea ikke ville modtage hjælp fra Sydkorea? Hvis du boede i byen, hvor eksplosionen skete, hvad ville du så synes om, at regeringen sagde nej til hjælp? Find evt. ud af mere om, hvorfor Nordkorea og Sydkorea stadig ikke har sluttet fred. Du kan f.eks. bruge dette link eller selv søge på nettet efter flere: Vælg punktet 50 år efter Korea-krigen (lidt nede på siden)

9 Ministeren sagde noget, han ikke måtte. Nu er han gået af. Danmark fik ny forsvarsminister i denne uge. På TV havde forsvarsminister Svend Aage Jensby sagt noget, han ikke måtte. Mange kritiserede ham. Det hele endte med, at han besluttede, at han ikke ville være minister mere. Nu er det Søren Gade, der er forsvarsminister. Danmark har et meget, meget hemmeligt politisk udvalg. Det kaldes kontroludvalget. Udvalgets arbejde er at følge med i, hvad Efterretningstjenesten laver. Forsvarsministeren er et af medlemmerne i det hemmellige udvalg. Ingen af medlemmerne i Kontroludvalget må sige til andre, hvad de har snakket om på møderne eller hvilke papirer, de har set. De må heller ikke sige noget om, hvad de har sagt til hinanden på møderne. De må slet ikke sige noget. Åbenbart heller ikke, hvad de ikke har snakket om. Det opdagede Svend Aage Jensby, der indtil i fredags var Danmarks forsvarsminister. I TV har han sagt, at Kontroludvalgets medlemmer har set på nogle rapporter fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Rapporterne var hemmelige dokumenter om Irak-krigen. I dokumenterne fortalte Efterretningstjenesten politikerne om, hvordan forholdene var i Irak. Ud fra rapporterne besluttede regeringen, at Danmark skulle være med i krigen mod Iraks leder, Saddam Hussein. Det var sidste år. Siden har politikerne diskuteret om, regeringen nu også havde forstået rapporterne rigtigt. Danmark deltog i krigen mod Irak, fordi den danske regering mente, at der var masseødelæggelses-våben i Irak. Læs mere næste side Ups, det skulle jeg vist ikke ha sagt Foto: Finn Frandsen Hvad laver Efteretningstjenesten Efteretningstjenesten hedder egentlig Forsvarets Efterretningstjeneste og kaldes FE. Tjenesten hører under Forsvarsministeriet. FE s opgaver er at følge med i, om der er andre lande eller grupper f.eks. terrorister, der truer Danmarks sikkerhed. Det gør FE ved at indhente oplysninger om, hvad der sker i andre lande. Sommetider skaffer FE oplysningerne fra mennesker, som kan blive straffet hårdt, hvis det bliver opdaget, at de har snakket med FE. Derfor er efterretningstjenestens arbejde meget hemmeligt. Læs også artiklerne i ugexpressen nr 63 og 64 Hvad laver forsvarsministeren Forsvarsministeren er leder af Forsvarsministeriet. Under ministeriet hører militæret i Danmark - altså soldaterne i hæren, søværnet og hjemmeværnet. Også Forsvarets Efterretningstjeneste hører under Forsvarsministeriet. Det er forsvarsministeren der har ansvaret for at planlægge og styre alt, hvad der har med forsvaret af Danmark at gøre.

10 Ministeren sagde noget, han ikke.fortsat Det stod nemlig i rapporterne fra Efterretningstjenesten. Men siden har en medarbejder fra Efterretningstjenesten sagt, at der stod i rapporterne, at det ikke var helt sikkert, at Saddam Hussein havde masse-ødelæggelsesvåben. Kun at han måske havde dem. Derfor synes nogle, at Danmark ikke skulle være gået i krig mod Irak. Svend Aage Jensby fortalte i TV, at medlemmerne i kontroludvalget ikke havde sagt noget om, at de måske var uenige i den måde, regeringen havde brugt rapporterne. Men det skulle han aldrig have sagt. De andre medlemmer i Kontroludvalget blev meget vrede. De må jo ikke sige noget, om hvad de har sagt eller ikke sagt på møder i Kontroludvalget. Så de kunne ikke svare igen. Bagefter undskyldte Svend Aage Jensby og han prøvede også at sige, at han som minister ikke havde tavshedspligt i udvalget ligesom de andre. Men justitsministeren sagde, at det har han. I dagevis haglede kritikken ned over forsvarsministeren. Til sidst besluttede han at gå af som minister. Han bestilte tid til et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen og sagde til ham, at han ikke ville være minister mere. Statsministeren har fundet en ny forsvarsminister. Det er nu Søren Gade, der er forsvarsminister. Han er fra partiet Venstre. Han er 41 år og bor i Holstebro. Var det i orden eller ikke i orden, det forsvarsministeren sagde? Synes du, han skulle gå af på grund af det, han sagde? Kunne der være andre grunde til at gå af, end at han syntes, det var hårdt med så meget kritik? Pas på haveslangerne Det ser dejligt ud. Men pas på! Det er farligt derude i haven. En ting er dog helt sikker. Det er nemt at undgå ulykkerne. Læg dig i hængekøjen eller havestolen. Så sker der ingen ulykker! Haven er da et virkelig fredeligt sted, tænker du nok. Men når dine forældre går i haven med hækkesaks og plæneklipper, kaster de sig virkelig ud på farligt område. Hvis du ser din far gå i haven med hækkeklipperen, så find hellere plaster frem med det samme. Hvert år sker der omkring ulykker i haverne rundt om i Danmark og 670 gange om året er det en ulykke med en hækkeklipper eller en hækkesaks. Næsten ligeså mange ulykker sker der med plæneklippere og økser. Men selv en så fredelig genstand som en almindelig haveslange kan være farlig. Hele 40 gange om året kommer folk til skade, fordi de falder i haveslangen. Andre farlige ting i haven er spader, trillebøre og river. Tallene kommer fra Statens Institut for Folkesundhed. Instituttet har talt op, hvor mange mennesker, der på et år kom på skadestuen efter en ulykke i haven.

11 Europa bliver større Lørdag den 1. maj er der bogstaveligt talt bunke-bryllup i Europa. I mange år har 15 lande i Europa samarbejdet i noget, der kaldes EU. Lørdag udvides EU med 10 nye lande, der i alt har 75 millioner indbyggere. Danmark er et af 15 lande i Europa, der igennem en årrække har haft et tæt samarbejde i EU. EU er en forkortelse. Den står for Den Europæiske Union. Landene i EU samarbejder på en række områder. Medlemmerne af EU har aftaler, der gør det lettere for Danmark at sælge for eksempel møbler og svinekød i Spanien. Omvendt er det også blevet lettere for Spanien at sælge for eksempel tomater, vin og oliven-olie til andre lande. Man taler om, at varerne "har fri bevægelighed". Men det er ikke kun varerne, der skal kunne bevæge sig frit. Det skal arbejdskraften også. Alle borgere i EU har ret til at tage arbejde i et andet EU-land. I gamle dage skulle man vise pas, når man passerede grænsen mellem Danmark og Tyskland. Et pas er en lille bog, der viser, hvilket land ejeren kommer fra. I EU er grænserne mellem landene i praksis fjernet. Man kan derfor rejse fra Danmark til Portugal uden at vise pas! Mange EU-lande har også skiftet deres penge ud med en fælles mønt-enhed: Euro, hedder den. Et flertal af danskerne har sagt, at vi vil beholde vores penge, der hedder kroner. Den lette adgang til at rejse og handle har været en medvirkende årsag til, at EU i dag er et af de rigeste og fredeligste områder i verden. Tilbage i tiden har der været mange blodige krige i Europa. På lørdag den 1. maj bliver EU endnu større. EU udvides med 10 nye lande med i alt 75 millioner indbyggere. Det er: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Slovenien, Malta og halvdelen af øen Cypern. EU ledes af politikere. Ligesom i det danske Folketing. Politikerne er valgt til Europa- Parlamentet og der er også politikere i det, der kaldes Kommissionen. Endelig afholdes der jævnligt møder mellem lederne af de enkelte lande. For eksempel aftaler statsministre og præsidenter, hvad der skal ske i EU i de kommende år på store topmøder. Det er ikke så længe siden, at der var et sådan topmøde i København. De lande, der nu kommer med i EU-familien, er alle fattigere end de gamle medlemmer. Derfor skal der i de kommende år bruges mange penge på at gøre de nye stater i EU ligeså rige som de gamle medlemmer. Det gør det blandt andet lettere at handle med hinanden. Find de nye EU-lande på et kort. Har du været i nogle af de nye EUlande? Er det en god idé at optage nye, men fattige lande i EU?

12 QUIZZEN Hvorfor måtte forsvarsministeren gå af? A: Han sagde aldrig noget B: Fortalte noget, han ikke måtte C: Fortalte altid frække vitser Hvad er Ryongchon? A: Koreansk risret B: Speciel tobak fra Christiania C: En by i Nordkorea Hvad ville slagterierne sælge til danske butikker? A: Mad med bakterier i B: Slangekød C: Grønne grisebøffer Hvad er amter? Hvad måtte en lejrskole fra Skive ikke have med til Bornholm? A: Malkekøer B: En opdeling af Danmark C: Politikere A: Gummistøvler B: Rene underbukser C: Mobiltelefoner Hvad sker der med sommerferien om fire år? A: Den bliver længere B: Den bliver kortere C: Den bliver flyttet en uge Hvad er en af de mest farlige ting i en dansk have? A: Havesofaen B: Hækkeklipperen C: Naboens hund Hvad er der på de billeder, som det amerikanske forsvarsministerium har bestemt, at amerikanerne ikke må se? A: McDonalds restauranter B: Præsidentens svigermor C: Kister med døde soldater Hvad hedder Danmarks nye forsvarsminister? Søren hvad? A: Søren Glad B: Søren Gade C: Søren Gadedør