Psykiske reaktioner på akut myokardie infarkt

Transkript

1 Psykiske reaktioner på akut myokardie infarkt Bachelorprojekt UCSJ Nykøbing Falster Sygeplejerskeuddannelsen Hold SF2012v modul 14 Udarbejdet af: Lise Ida Rasmussen SF11v014 og Mie Katrine Pouli Pedersen SF Undervejledning af: Anne Sievert Dato for aflevering: Antal tegn uden mellemrum: Denne opgave er udarbejdet af to sygeplejestuderende ved UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen. Dette eksemplar af opgaven er ikke rettet eller kommenteret fra uddannelsens side. Opgaven er udtryk for den/de sygeplejestuderendes synspunkter og deles ikke nødvendigvis af UCSJ Sygeplejerskeuddannelsen. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven eller dele af opgaven er kun tilladt med forfatternes tilladelse. 1

2 This report focuses on the psychological reactions related to AMI. Studies shows that there is a connection between heart-disease and the development of mental disorders. Other studies show that negative emotions precedes these mental disorders which is why we chose to focus on these emotion. The study is based on a litterature-collection where we have had a hermeneuticphenomenological approach. We concentrate on the psychological aspects of nursing the AMI-patients more particularly n-stemi. Our focus are the events that precedes the psychological diagnoses which are the emotions experienced by the patient. To illustrate what is required from the nurse we will include the theory of Scheels interactional nursing-practice, the theory of Martinsens sensual nursing, Eide & Eides theory of active listening, Lazarus theory of emotions and coping and Lenaus interpretation of the concept of quality of life. The reply describes an approach in nursing, where the nurse is familiar with the abovementioned theories and concepts to better meet the emotional related needs of the patient. The conclusion is that there is a challenge in how the nurse can help the patients through the machining of these emotions. This is a field of practice that should be explored carefully and deserves greater focus in the nursing. 2

3 Dette projekt omhandler psykiske reaktioner i forbindelse med AMI. Studier viser at der er en sammenhæng mellem udvikling af psykiske lidelser, og det at være hjertesyg. Ligeliges viser studer at der går negative følelser forud for psykiske lidelser, hvorfor vi har valgt at fokusere på disse. Denne undersøgelse er baseret på et litteraturstudie hvor vi har arbejdet hermeneutiskfænomenologisk med materialet. Formålet er at sætte større fokus på det psykiske i plejen hos AMI patienter nærmere betegnet n-stemi. Fokus er rettet mod det der går forud for psykiske diagnoser nemlig de oplevede følelser. Til at belyse det der fordres af sygeplejen kommer vi ind på Scheels teori om interaktionel sygeplejepraksis, Martinsen teori om sanselig sygepleje, Eide og Eides teori om aktiv lytning, Lazarus teori om følelser og mestring samt Lenaus fortolkning af begrebet livskvalitet. Resultatet beskriver en tilgang i sygeplejen, hvor sygeplejersken er bekendt med ovenstående teorier og begreber for bedst muligt at møde patientens behov relateret til følelser. Besvarelsen peger mod at der ligger en udfordring i hvorledes sygeplejersken kan hjælpe patienterne gennem bearbejdningen af disse følelser. Dette er et område der bør udforskes nærmere og fortjener en større fokus i sygeplejen. 3

4 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning Personligt perspektiv- erfaringer Praksisfortælling fra akutmodtagelse Praksisfortælling fra hjertemedicinsk afdeling Samfundsfagligt perspektiv Sygeplejefagligt perspektiv Afgrænsning Problemformulering Formål Begrebsafklaring Litteratur Litteratursøgning Artikelsøgning Gennemgang af valgte empiri Metode og teorivalg Metodiske overvejelser Videnskabsteoretisk tilgang Teoretiske overvejelser Merry Scheel interaktionel sygeplejepraksis Kari Martinsen sanselig sygepleje Richard Lazarus mestring Eide og Eide aktiv lytning, verbal og non-verbal kommunikation Bjarne Lenau Henriksen livskvalitet Analyse Konklusion Diskussion og perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag

5 1.0 Indledning Interessen for problemstillingen omkring psykiske følgereaktioner ved hjertekarsygdom - nærmere betegnet de patienter, som bliver indlagt med non-stemi, er opstået på baggrund af empirien fra de artikler der er inddraget i opgaven, samt egne oplevelser på henholdsvis akutmodtagelsen, hjertemedicinsk afdeling samt hjerteambulatoriet. I det følgende belyses problemstillingen ud fra en personlig dimension, samfundsfaglig dimension samt en sygeplejefaglig dimension. I den personlige dimension fremgår egne oplevelser fra klinikken samt to praksisfortællinger. Og i de efterfølgende 2 dimensioner vil problemstillingen blive belyst ud fra egen empiri. Opgaven tager udgangspunkt i en fænomenologiskhermeneutisk tilgang, og er lavet ud fra et kvalitativt studie med udgangspunkt i et litteraturstudie. 2.0 Personligt perspektiv- erfaringer I vores klinikforløb har vi har mødt hjertepatienterne, med non-stemi, i flere faser af deres sygdomsforløb. Henholdsvis fra akutmodtagelse til stamafdeling til hjerteambulatoriet. De typiske symptomer for et AMI er stærke smerter eller ubehag i brystregionen, ofte beskrevet af patienter som en strammende eller trykkende fornemmelse. Der kan være udstråling til arme, ryg, hals, kæbe og tænder (Jensen og Breitenbauch 2013, s.72) Dyspnø kan forekomme, både med eller uden tilknytning til smerterne (ibid) Generelt set optræder følelser som nedtrykthed, uvished, angst. (Hjertebogen, 2014) Kendetegnene ved sygeplejen i det akutte forløb er meget instrumentelle og tekniske, og præget af procedurer og retningslinjer. De handlinger der ses i forhold til det tekniske, er i forgrunden for plejen, og er nødvendige for at stabilisere patienten set i et fysiologisk perspektiv dette resulterer i at den psykosociale indsats kan blive undertonet. Trods dette oplever vi, at patienter udtrykker og udstråler behov for psykisk støtte, gennem deres adfærd og de spørgsmål der optræder i forbindelse med deres indlæggelse. For at tydeliggøre denne oplevelse, følger nedenfor 2 fortællinger fra praksis på henholdsvis akutmodtagelsen og hjertemedicinsk afdeling. 5

6 2.1 Praksisfortælling fra akutmodtagelse På vores tavle står der, at der er meldt en patient, som er på vej til akutmodtagelsen med Falck. Foran patientens navn er der et lille symbol, der symboliserer at patienten angiveligt skulle have brystsmerter. Nede på stuen gør min kollega og jeg klar til at tage imod patienten. Der går ikke længe før Falck kommer rullende ind med patienten på en båre. Jeg observerer at patienten er noget grå i ansigtet. Jeg går hen og præsenterer mig, og kan mærke, at patientens hænder er svedige. Patienten går selv fra båre over til sengen, imens falckredderne holder på iltbomben og deres monitorering af patienten. Da patienten ligger i afdelingens seng, bliver patienten hurtigt sat på vores monitorering. Patienten får sat elektroder på hele kroppen, blodtryksmanchet på armen og saturationsmåler på fingeren. Imens sygeplejersken indstiller computeren, spørger hun ind til patientens smerter, historie og symptomer. Jeg bemærker, at patienten har et behov, for at fortælle sygeplejersken om det hele. Men patienten bliver ikke imødekommet med øjenkontakt, da sygeplejersken har opmærksomheden rettet mod skærmen. Jeg fornemmer egentligt nok det samme som patienten lytter sygeplejersken overhovedet efter?. Imens vi stadig står på stuen kommer bioanalytikeren rullende ind med hendes EKG-bord, som også er fyldt med blodprøveglas. Bioanalytikeren begynder straks at rumstere med patienten og sætter pads på patienten, for at få taget et EKG. Patienten får stadset armen op og får taget den blodprøve, som vil fortælle personalet om der kan være tale om en blodprop i hjertet. Bioanalytikeren forlader stuen og lægen kommer ind Er det her, der ligger en orange patient? Min kollega nikker og smiler til patienten. Jeg overvejer hurtigt, om patienten ikke undrer sig over, hvorfor han bliver kaldt orange. Vi står tre på stuen, som ved at det er den farve, som han har fået tildelt i triagen. Men dette har patienten ikke en chance for at vide, for i den tid han har været i akutmodtagelsen, er der ingen der har informeret patienten om noget som helst. Patienten har blot lagt krop og få ord til hele situationen, og stoler trygt på at være i gode hænder. Vi forlader alle stuen, og tilbage ligger patienten nu med ledninger, blodtrykmanchet og saturationsmåler. På stuen, udover patienten selv, sengen og monitoreringsudstyr, hænger der overfor sengen en stor plakat med en guide og information om hjertestop og nedenunder står vores hjertestarter. Lægen, min kollega og jeg selv går nu og venter på, at blodprøverne bliver analyseret. Vi ved, at der hurtigt kan gå minutter før denne er klar med et svar. Jeg går flere 6

7 gange forbi stuen, hvor patienten ligger helt stiv og mussestille i sengen. Min kollega sidder og udfylder en masse administrativt om patienten og det undrer mig, at hun kan skrive så meget, når vi ikke brugte så meget tid på selve patienten, men mere al det instrumentelle. 1. holds TNT er kommet -> 145 Det ringer fra stuen. Jeg går ned og spørger patienten, hvad jeg kan hjælpe med. Patienten fortæller, at skulle på toilettet, men ved ikke om patienten må rejse sig, med alle de ledninger patienten har på. Jeg går hen og slår det hele fra, og patienten kigger mistænkeligt over på mig. Jeg tager forgivet, at patienten ikke dør i de to minutter han er over på toilettet. Patienten bliver noget urolig og tør næsten ikke hoppe ud af sengen. Jeg forsikrer patienten om, at jeg er på stuen, når patienten er tilbage og kan sætte apparaturet til igen. Jeg overvejer ikke rigtig, hvad der går igennem patientens tanker i disse minutter, hvor patienten ikke bliver overvåget. 2. Holds TNT -> 568. Vi kontakter hjertemedicinsk afdeling og patienten overflyttes med lægefølge. Jeg skulle i min modul 13 op på hjertemedicinsk afdeling, hvor jeg møder patienten igen, og vi snakker om forløbet nede hos os i akutmodtagelsen. I løbet af samtalen udtrykker patienten; Når man bliver akut syg i sit hjerte går det pludselig op for en at man ikke er udødelig jeg troede i ambulancen, at jeg skulle dø, jeg troede at jeg i akutmodtagelsen skulle dø og nu ligger jeg her med en blodprop i hjertet, hvordan kan jeg vide, at dette aldrig vil ske igen? (Rasmussen, L. I, 2014) 2.2 Praksisfortælling fra hjertemedicinsk afdeling På hjertemedicinsk afdeling har jeg gjort mig den erfaring at psykiske problemstillinger hos hjertepatienter oftest overskygges af de somatiske problemstillinger, som er mere målbare og afgørende for, hvornår en patient er klar til udskrivelse. Særligt én situation fra praksis, gjorde indtryk på mig. Situationen omhandler en hjertepatient en yngre patient, der er indlagt efter et non-stemi. I situationen skal patienten vejledes i, hvad det er der tilbydes i hjerterehabiliteringen efter udskrivelse. Dette foregår på en 4-sengstue og dagen inden patientens planlagte udskrivelse. Under samtalen fortæller patienten, mens vedkommende peger ned i den folder vi har med, at der bliver brug for at tale om det der efter udskrivelsen. Og det der patienten peger på er psykiske reaktioner, som står skrevet i folderen. Jeg observerer at patienten herefter kigger sig over skulderen efter sine medpatienter. I samtalen informeres patienten om, at det har de 7

8 erfaringer med at tale om i rehabiliteringen. Efter situationen reflekterer jeg over samtalen. Blandt andet tænkte jeg at det havde været mere hensigtsmæssigt at tage en samtale som denne i enerum med patienten (Pedersen, M, K, P, 2014) 3.0 Samfundsfagligt perspektiv Efter at have søgt litteratur om emnet har vi fundet ud af at, sammenhængen mellem psyke og hjertekarsygdom er et relevant fokusområde. Mere end hver 4 dansker dør af en hjerte-kar-sygdom ( ) - Hvilket gør det til den næst hyppigste dødsårsag efter kræft. Dødeligheden inden for hjerte-kar-sygdomme er omtrent halveret fra Tilbage i 1995 var hjerte-kar-sygdom den hyppigste dødsårsag i Danmark (ibid) Samtidig med at dødeligheden blandt denne gruppe er faldet, er antallet at patienter der i dagens Danmark lever med en hjerte-kar-sygdom steget (ibid) Fra er der sket en stigning til i antallet af patienter (ibid) Og fortsætter denne udvikling vil der i 2020 være patienter med hjerte-karsygdom. Hvilket bl.a. vil betyde en økonomisk udskrivning for samfundet (ibid) Til det at leve med en hjerte-kar-sygdom, hører risikoen for udvikling psykisk sygdom ( Omkring hver 4 hjerte-kar-patient udvikler depression i større eller mindre grad (ibid) Det vil altså sige at hvis statistikken holder, vil hjerte-kar-patienter, i 2020, udvikle en depression i større eller mindre grad. Man har i takt med den lægevidenskabelige udvikling fået hjertepatienterne til at overleve - og til det følger der et vist ansvar for, at de også får et godt liv (ibid) Til det at få et godt liv og opleve livskvalitet, hører det at mestre sin sygdom. Ifølge sundhedsloven 1 har sundhedsvæsenet til opgave at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Sundhedsloven 2010) For at leve op til opgaver som sundhedsloven foreskriver, er der gjort tiltag som bl.a. Patientsikkert Sygehus. Det er et projekt der er foregået fra ( Baggrunden var at mange patienter kommer ud for skader, fejltagelser eller mangler i behandlingen i det danske sundhedsvæsen (ibid) I forbindelse med dette projekt har de udviklet AMI pakken, som har til formål at reducere mortaliteten som følge af akut myokardieinfarkt (AMI pakken 8

9 2012) Den indeholder evidensbaserede elementer i behandlingen af AMI patienter, som hver især er med til at nedsætte dødeligheden og som antages at have den bedste effekt når elementerne udføres samlet (ibid) Ny undersøgelse fra Danske Regioner viser tendens til, at der er faldende indlæggelsestid. På landsplan er gennemsnitsindlæggelsestiden nu 3,5 døgn, mod 4,1 døgn i 2009 (Danske Regioner 2015) Dette betyder, at sygeplejersken har kortere tid til at udføre den nødvendige sygepleje, som omfatter både det fysiske, psykiske og sociale (sygeplejeetiske retningslinjer 2014) Dette er en generel tendens og gælder ikke specifikt for hjertekarpatienter. For non-stemi patienter foreskriver retningslinjerne at patienten, ved ukomplicerede forløb, kan udskrives efter 4-5 døgn med monitorering de første 3-4 døgn ( Et andet tiltag, er foretaget af sundhedsstyrelsen. De har udarbejdet Hjertepakkeforløb for ustabil angina pectoris og non-stemi, med det overordnede mål at give hjerte patienterne det bedste behandlingsforløb (sundhedsstyrelsen) Patienterne skal opleve et veltilrettelagt fagligt forløb under udredning og behandling med det formål at forbedre prognosen og livskvaliteten for patienterne (ibid) National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering, også udarbejdet af sundhedsstyrelsen, er 1 af 50 retningslinjer, der i disse år udarbejdes, som skal medvirke til at sikre ensartet behandlingstilbud af høj kvalitet på tværs af landet (sundhedsstyrelsen) Patientgruppen i den nationale kliniske retningslinje for hjerterehabiliteringer er inddelt i 3 diagnosegrupper; 1. Iskæmisk hjertesygdom, 2. Hjertesvigt, 3. Hjerteklap-opererede patienter. Den Nationale kliniske retningslinje for hjerterehabilitering omhandler alene non-farmakologiske elementer i hjerterehabiliteringen og er desuden den afgrænsende fase 2 i rehabiliteringsforløbet (National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering 2013) Den beskriver den foreliggende evidens for udvalgte elementer indenfor hjerterehabilitering, som tilbydes på den baggrund, at kunne formuleres anbefalinger, der kan understøtte en ensartet høj kvalitet på tværs af regioner, kommuner, sektorer og faggrupper (ibid) 9

10 Undersøgelser dokumenterer at gennemført hjerterehabilitering reducerer forekomsten af depression (Helmark K & Ingwersen 2013) - Hvilket gør det væsentligt at identificere de patienter der er i risiko allerede under indlæggelsen, da den rehabiliterende indsats jo starter allerede når kontakten til sygehuset opstår (sundhedsstyrelsen) I forløbsprogram for kronisk hjertesygdom af Region Sjæland, er begrebet rehabilitering beskrevet ud fra WHO definition som; summen af de aktiviteter, der er nødvendige for at påvirke de underliggende årsager til sygdommen i positiv retning og sikre patienterne det bedst mulige fysiske, mentale og sociale niveau med henblik på, at patienten ved egen indsats kan bevare eller genvinde en så normal funktion i samfundet som muligt (Forløbsprogram for kronisk hjertesygdom 2012) Forud for depression går ofte angst (Helmark K. E. & Ingwersen E. G 2013) Det er derfor af afgørende betydning at de negative følelser, som fx angst, hos patienterne identificeres, hvis man rettidigt skal kunne yde en forebyggende indsats. Et internationalt studie viser at, der er en sammenhæng mellem optræden af negative følelser og forekomsten af koronar hjertesygdom (Vlachaki, Kassotaki 2013) Så den forebyggende indsats i forhold til udvikling af psykiske lidelser, er samtidig en forebyggende indsats til udvikling af yderlige hjertesygdom. Ifølge regionale retningslinjer for hjerterehabilitering indkaldes de patienter, der ønsker et rehabiliteringsforløb, inden for 14 dage efter udskrivelse til en 1. samtale (D4- dokument ) Og først ved 2. samtale screener man i dag for at vurdere om de er i risiko for at udvikle depression og angst (ibid) Men da ventetiden op til 1. samtale i rehabiliteringen kan være 2 ½ til 3 ½ mdr. (Zinkernagel L. et al s. 8) oplever patienterne i disse tilfælde et uhensigtsmæssigt slip i behandlingen, efter vores overbevisning. Der kan i hvert fald være nogle udfordringer for sygeplejersken i hendes virke i at støtte patienten i at mestre sine negative følelser relateret til sygdommen. Rapporten Hjerte-kar-patienters oplevelser med sundhedsvæsenet og livet med en hjerte-kar-sygdom, udarbejdet Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet i 2014, har fokus på hjerte-kar-patienternes udækkede behov og de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet. Rapporten er udarbejdet på baggrund af en litteratursøgning og gennemgang samt en mindre kvalitativ undersøgelse bestående af interviews med hjerte-kar-patienter, 10

11 pårørende til hjerte-kar-patienter, og eksperter på området. Denne rapport underbygger vores problemstilling, dels ved den lange ventetid og dels at et fund i undersøgelsen blandt andet var, at der optræder mangelfuld information om mulige psykiske reaktioner, screening for psykiske reaktioner og støtte til at håndtere psykiske følger (Zinkernagel L. et al. 2014) 4.0 Sygeplejefagligt perspektiv Som beskrevet er det vores erfaring at hjerte-kar-patienterne bliver mødt med et nødvendigt sæt af procedurer og redskaber af henholdsvis screeninger, og dokumentation, hvor der er et stort fokus på det instrumentelle og tekniske som fx blodprøver, ekg og monitorering. Det er nødvendige ting, som vedrører det fysiske velbefindende, men ting som gør at den psykiske komponent bliver lidt undertonet (D4- dokument ) WHO definerer sundhed som; Health is a state of complete physical, mental and social well-being and not merely the absence of disease or infirmity (WHO 2003), derfor er den psykiske og sociale dimension ligeledes vigtige komponenter i sygeplejen, som også bør medtænkes. Vedrørende den psykiske dimension, er det normalt, at hjerte-kar-patienter oplever følelser som frygt, angst, frustration, vrede eller usikkerhed (Hjerteforeningen Psykiske reaktioner på hjertekarsygdom 2013) Disse er naturlige reaktioner på den stress, som følger efter en hjertekarsygdom (ibid) Vedrørende den sociale dimension, viser undersøgelsen, foretaget af Statens institut for folkesundhed og Syddansk Universitet i 2014, at hjertekar patienter oplever tab af sociale relationer, utilfredshed med sociale relationer, social isolation og ensomhed, samt problemstillinger relateret til arbejdslivet (Zinkernagel L. et al. 2014, s.9) Da sygeplejersken ifølge de sygeplejeetiske retningslinjer har ansvar for at yde omsorg i den hensigt at patienten oplever velvære, er det nødvendigt at sygeplejersken identificerer oplevelser som disse da disse ikke er forenelige med oplevelsen af velvære (sygeplejeetiske retningslinjer 2014) Velvære er en tilstand af at føle sig godt tilpas velvære betragtes som et overordnet mål med al sygepleje (ibid) 11

12 Som nævnt kan der være længere ventetid end retningslinjerne tillader. Dette efterlader ligeledes et større ansvar hos sygeplejersken for at identificere de negative følelsesmæssige oplevelser, og reaktioner der kan være, hvis risikopatienterne rettidigt skal kunne identificeres. Dette ansvar kan begrundes ud fra de sygeplejeetiske retningslinjer som foreskriver at sygeplejersken har ansvaret for at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje, i den hensigt at sundhedsfremme, sundhedsbevare og forebygge og behandle opgaver (sygeplejeetiske retningslinjer 2014) I forhold til denne opgaves problemstillinger er det ligeledes relevant at inddrage følgende fra de sygeplejeetiske retningslinje. Sygeplejersken skal medvirke til at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg (sygeplejeetiske retningslinjer 2014) Det kan være udfordrende for sygeplejersken at leve op til denne retningslinje, da vi fra klinik og rapporten hjertekar patienters oplevelser med sundhedsvæsenet og livet med en hjertekarsygdom ved, at tidsrammerne ikke altid overholdes. Ligeledes kan det være problematisk at leve op til retningslinjerne da det er individuelt hvor modtagelige patienterne er. Retningslinjer er generelle patienterne er forskellige. Den psykiske dimension er altså angiveligt begrænset i plejen - Og foreskrives begrænset i retningslinjerne. Hvilket henleder til vores oplevelse som er, at det psykiske fokus bliver overset til trods for at patienterne er psykisk påvirkede af situationen. Med afsæt i vores erfaringer og eksisterende litteratur er der noget der peger imod at patienter med akut myocardie infarkt, har tildens til at udvikle psykiske følgevirkninger - og at det er relevant med et større fokus på området. 5.0 Afgrænsning Vi har i projektet valgt at fokusere på patienter der er indlagt med akut koronart syndrom, herunder specifikt non-stemi og de dertil psykiske følgereaktioner. Herunder angst og depression, som der kan udvikles under indlæggelse og i ventetiderne. Vi har valgt at afgrænse os fra andre hjertelidelser end non-stemi, samt andre psykiske lidelser end angst og depression. Det har vi valgt fordi det netop var denne patientgruppe, som vi havde stor interesse for under vores klinikophold og fordi 12

13 vi oplevede at specielt denne patientgruppe, gjorde sig bemærkelsesværdige i forhold til psykiske problemstillinger. Ligeledes har vi valgt at afgrænse os fra patienter der er kendt med en psykisk lidelse i forvejen. - Samt den præhospitale fase og den 3. fase i rehabiliteringsforløbet. Vi afgrænser os også til voksne patienter som kan udtrykke sig ved tale. 6.0 Problemformulering Hvad fordres der af sygeplejen til patienter indlagt med Akut Myokardieinfarkt, herunder non-stemi, på hjertemedicinsk afdeling, hvis de bedste forudsætninger for forebyggelse af depression og angst skal opnås? 7.0 Formål Formålet med opgaven er at sætte fokus på det psykiske aspekt i sygeplejen til indlagte hjerte-kar-patienter med non-stemi. Vi vil i opgaven forsøge at komme med bud på hvilke ændringer i praksis der vil kunne øge forebyggelsen af de psykiske følgesygdomme angst og depression. Ved at sætte fokus på disse fænomener, håber vi at kunne inspirere sygeplejersker til en ændret og mere kvalificeret praksis indenfor dette område i fremtiden. 8.0 Begrebsafklaring Depression: en psykiatrisk lidelse bestående af nedtrykt sindstilstand, koncentrationsbesvær, indre uro, søvnløshed og vægttab, undertiden forbundet med skyldfølelse (WHO) Angst: en følelse af ængstelse, uvished og frygt. Ifølge WHO s retningslinje, for klassificering af angst, kan diagnosen anvendes til patienter, som viser symptomer på angst de fleste dage i mindst nogle uger ad gangen og som regel i nogle måneder (WHO) 13

14 AMI: Akut Myokardie Infarkt. Her er der tale om hjertemuskel-celledød. AMI inddeles i to typer (Hansen, G. S, 2013) Stemi og non-stemi. Begge tilstande skal betragtes som livstruende (ibid) N-stemi: Non-stemi er en stenose i en koronararterie som er blevet midlertidigt tillukket af en blodprop. Blodproppen er delvist opløst igen, og der vil være lidt gennemstrømning til koronarkarret. Dog er det forsnævrede kar stadig i fare for at blive blokeret igen (Hansen, G. S, 2013) Ved n-stemi vil EKG et vise forandringer med STdepression og/eller negative T-takker (ibid) Følelser: er ifølge ordbogen den store danske, sindstilstande, der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske ( Forebyggelse: Forebyggelse er tænkt i sygdomsforebyggende sammenhæng, som den proces hvorved et uønsket fænomen forhindres, hæmmes eller reduceres. Så i denne opgave er forebyggelsen, den proces hvor vi med kvalificeret sygepleje forsørger at forhindre forekomsten af depression og angst (Rath 2009, s. 87) Ustabil angina pectoris: Et krampeanfald i hjertes muskulatur grundet manglende ilt, ofte grundet forsnævringer i kranspulsårerne. Ustabil angina pectoris kan både opstå ved fysisk og psykisk anstrengelse (Hjertebogen, 2014) Triage: Fransk ord for sortering, men i sundhedsvæsenet er triage et system, man bruger til at prioritere patienter, og et redskab der skal sikre en hurtig og korrekt vurdering af patienterne. Den enkelte patient hastegradsvurderes ud fra symptomer og vitale parametre (Laschewski, S, K & Larsen, V, B s. 238) 9.0 Litteratur I dette afsnit belyser vi vores søgeproces i litteratursøgning og artikelsøgning. Vi har i vores søgning primært koncentreret os om litteratur og artikler udkommet efter 2010, for på denne måde at få skabt så aktuelt et billede som muligt. Under gennemgang af valgt empiri gennemgås de valgte artikler der bruges i forhold til projektets emne og problemformulering. 14

15 9.1 Litteratursøgning Vi har indledningsvis foretaget en systematisk litteratursøgning, for at få belyst emnet - psykiske følgereaktioner ved hjertekarsygdom. Vi har søgt på internettet i sundhedsstyrelsen, sundhed.dk, hjerteforeningen, institut for folkesundhed, patientsikkert sygehus, cardio.dk og psykiatrifonden. Med søgeordene; depression, angst, AMI, hjertepatienter, psykiske reaktioner, følelser. Via denne søgning har vi fundet frem til relevant litteratur. Og har desuden orienteret os i relevante rapporter og retningslinjer: - AMI pakken (patientsikkert sygehus) - Hjertepakkeforløb for UAP og N-STEMI (Sundhedsstyrelsen) - Hjerte-kar-patienters oplevelser med sundhedsvæsenet og livet med en hjerte-karsygdom (Institut for folkesundhed og Syddansk Universitet 2014) - Forløbsprogram for kronisk hjertesygdom (Region sjælland 2011) - National klinisk retningslinjer for hjerterehabilitering (sundhedsstyrelsen) - D4-dokument nummer: (regional retningslinje for hjerterehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom) - D4-dokument nummer: (Modtagelse af AKS patient) - D4-dokument nummer: (Hjerterehabilitering - Indlagte patienter. Fase 1.) 9.2 Artikelsøgning Vores begrundelse for valget af søgedatabaserne pubmed og sygeplejerske, har været at finde frem til såvel dansk som international forskning indenfor emnet. Søgedatabaserne sygeplejersken og pubmed er anerkendte inden for den sundhedsvidenskabelige forskning og anses for at være valide. På sygeplejersken brugte vi søgeordene; hjertepatienter, depression og angst og fandt 2 relevante artikler. Disse beskrives nedenfor. På pubmed søgte vi på søgeordene heart disease, europe, depression, anxiety, heart patients, ischemic heart disease - og ved avanceret søgning gav denne kombination 72 15

16 hits. Og blandt disse hits fandt vi frem til 1 relevant artikel for vores projekt. Denne beskrives ligeledes nedenfor. 9.3 Gennemgang af valgte empiri Den empiri, vi har valgt at inddrage i analysen for at komme med at kvalificeret svar på problemformuleringen er: Artiklen Identificer følelsesmæssig reaktion på sygdom, fra fagbladet sygeplejersken, er skrevet på baggrund af et kandidatspeciale, hvor fokus var på følelser i relation til det at få anlagt ICD. Formålet med denne artikel er at foreslå en tilgang, hvor sygeplejersker fokuserer på forstadiet til depression og angst, som er de oplevede følelser, og ikke kun det mulige udfald angst og depression. Til denne tilgang beskrives et redskab til at identificere og monitorere otte følelsesmæssige tilstande hos patienter i forbindelse med et sygdomsforløb. Det er en fagredaktørbedømt artikel, hvilket fortæller at artiklen er bedømt af fagredaktøren. I sygeplejersken, er en fagredaktørbedømt artikel en artikeltype som indbefatter faglige artikler og faglig information primært skrevet af sygeplejersker om sygepleje ( Den anden artikel Hjertesyge bliver screenet for depression fra fagbladet sygeplejersken, beskriver implementeringen af screeningsredskabet HADS (Hospital Anxiety and Depression Scale), på kardiologisk afdeling i Roskilde. De stod overfor at skulle implementere screeningsredskabet, da det pr. 1. september 2013 blev lovpligtigt at indberette til dansk hjerterehabiliteringsdatabase (DHRD), herunder screening for depression. På Roskilde sygehus havde de ingen erfaring på feltet, og undersøgte så, via systematisk litteratursøgning, hvordan de mest hensigtsmæssigt kunne få screeningen implementeret. Her fandt de et studie, der afdækkede personalets barrierer og anbefalinger ved indførelse af screening for depression i et større hjerterehabiliteringsregi i USA. I dette studie var der via kvalitative interviews og analyse udledt 5 temaer for henholdsvis personalets barrierer og anbefalinger. I artiklen beskriver de deres arbejde med henholdsvis temaerne; viden, arbejdsgange, kvalitetssikring og mange konkurrerende prioriteter, feedback til personalet, i processen med implementeringen. Denne artikel er ligeledes fagredaktørbedømt. 16

17 På pubmed fandt vi artiklen coronary heart disease and emotional intelligence. Den beskriver et studie, som havde til formål at undersøge relationen mellem forskellige dimensioner af følelsesmæssig intelligens og koronar hjertesygdom. Følelsesmæssig intelligens er beskrevet som evnen til at opfatte følelser, at få adgang til og generere følelser for at bistå tanke, at forstå følelser og følelsesmæssig viden, og at refleksivt regulere følelser for at fremme følelsesmæssig og intellektuel vækst 300 deltagere blev undersøgt over en periode på 3 år. I et forsøg på at udvide en tidligere undersøgelse foretaget i Grækenland blandt Koronar hjertesyge patienter, som angav en stærk forbindelse mellem visse dimensioner af følelsesmæssig intelligens og forekomst af koronar hjertesygdom. 150 med koronar hjertesygdom og 150 uden koronar hjertesygdom. Alle deltagere udfyldte selvstændigt et spørgeskema, til vurdering af flere aspekter af følelsesmæssig intelligens. Resultatet af undersøgelsen viste at der er en sammenhæng mellem regulering af følelser og forekomsten af koronar hjertesygdom. Og man kan på baggrund af studiet konkludere at følelsesmæssig intelligens spiller en væsentlig rolle i forekomsten af koronar hjertesygdom Metode og teorivalg I dette afsnit beskrives de metoder og teoretiske tilgange der benyttes til at analysere den valgte empiri, for på den måde at komme frem til, hvad der fordres af sygeplejersken, hvis de bedste forudsætninger for forebyggelse af angst og depression skal opnås. De udvalgte teoretikere og dertilhørende relevante begreber, i forhold til problemformuleringen, præsenteres i teoriafsnittet. I analysen uddybes teorierne, hvor de sættes i relevans til den valgte empiriske data. Vi belyser den valgte empiri ved hjælp at noget udvalgt teori. Desuden har vi brugt egne erfaringer og observationer fra vores klinik, der er med til at tydeliggøre problemstillingen Metodiske overvejelser Vores opgave er baseret på et litteraturstudie, da vi har benyttet os af allerede eksisterende forskning, samt vores oplevelser fra praksis. Det har vi gjort fordi, der 17

18 allerede foreligger relevante undersøgelser og studier af vores problemstilling. Vi har foretaget en systematisk litteratursøgning og har på den måde fundet frem til relevant materiale for problemstillingen. Vores analyse metode er kvalitativ. Med fokus på den kvalitative undersøgelsesform, handler det især om, at der arbejdes med problemstillinger, der rummer fortolkning af de data, spørgsmål og resultater, der er centrale ifølge projektets formål (Thisted, 2011) Altså, det overordnede formål er at der undersøges en dybdegående forståelse af sammenhænge inden for et konkret område (ibid) Med kvalitativ forskning menes der, at forskeren anlægger et fortolkende perspektiv på det, der skal udforskes (Ibid) Den kvalitative undersøgelsesdel er også set som en fortolkningsproces. På et basalt niveau er den fortolkende tilgang karakteriseret for den menneskelige erkendelse (ibid) Filosofisk set er den fortolkende tilgang til stede i den menneskelige livspraksis, dvs. at det er kernen i den måde, vi som mennesker forholder os til verden på (ibid) Derfor er den grundlæggende erkendelsesmæssige og videnskabelig tilgang til verden kvalitativ, idet den sigter mod en kvalitativ bestemmelse af sammenhænge (ibid) Dette kan illustreres på følgende måde; Forforståelse, forståelse og efterforståelse. Forforståelsen er forståelsen af problemets karakter samt de fordomme vi antager der er om det fænomen eller den sag vi vil undersøge. Forforståelsen bidrager til at gøre problemstillingen relevant at arbejde med. Forståelsen er som en erkendelsesfase i projektet og selve gennemførelsen af undersøgelsen (ibid) Videnskabsteoretisk set dækker begrebet den forståelse, der kommer i stand indenfor rammerne af selve undersøgelsen og i den analyseproces, der udmøntes i resultatsammenfatningen (ibid) Efterforståelsen er den fase der markerer afslutningen af projektet (ibid) Det der rækker udover undersøgelsen, idet resultaterne af undersøgelsen her perspektiveres til en større og bredere sammenhæng (ibid) Her kan der være en form for opgørelse eller vurdering af, hvad projektets resultater kommer til at betyde for den fremtidige praksis (ibid). 18

19 10.2 Videnskabsteoretisk tilgang Videnskabeliggørelse består primært i at forme viden, hvor vi ikke alene handler ud fra det vi tror eller mener, men ud fra det vi ved er sandt (Birkler 2006) I sundhedsvæsenet arbejder man med at skabe evidensbaseret viden, som kan omsættes til praksis (ibid) Vi har valgt at have en humanvidenskabelig tilgang i opgaven, hvor vi arbejder hermeneutisk og fænomenologisk med materialet. Vi kigger på fænomenerne angst og depression, som fremstår i patienternes bevidstheder. Fænomenologien kommer til udtryk i det vi i klinik har oplevet og senere er blevet bevidste om. Den hermeneutiske tilgang bruges i projektet som vores for-forståelse af dette fænomen. Og ved efterfølgende at inddrage den hermeneutiske cirkel som led i at forstå helheden. Forskningen kan bidrage til at gøre viden, som er baseret på sygeplejerskens erfaringer, mere synlig og eksplicit (Thagaard, 2004) Fænomenologi betyder videnskab om fænomenerne og blev grundlagt af Edmund Husserl i 1900-tallet. (Birkler, 2005). Fænomenologien er en filosofisk retning, der udspringer i den humanvidenskabelige tradition (Thisted, 2011) I fænomenologien er fænomenerne knyttet til mennesket som et bevidst objekt, dvs. spørgsmålet er, hvordan tingene viser sig for os som en oplevelsesmæssig tilegnelse af verden (Thisted, 2011). Forskeren foretager refleksioner over egne erfaringer der kan danne udgangspunkt for projektet (Thagaard, 2004) Som beskrevet har vi fra egen klinik oplevet, at patienterne kæmper med følelsesmæssige reaktioner i forbindelse med deres sygdom. Her er det bl.a. fænomenerne angst, vrede og frustration der viser sig hos patienterne efter et akut myokardie infarkt (Hjertebogen, 2014). Fænomenerne angst og depression skal være med til at underbygge vores antagelse om, om dette er virkelighed efter de erfaringer vi har gjort os. Fænomenologi er dermed en metodisk tilgang, der i vores tilfælde lægger vægt på sygeplejerskens oplevelse af situation (Thagaard, 2004). Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller læren om forståelse (Birkler, 2005) Hermeneutikken kan forstås som en refleksion over, hvordan et udtryk kan overføres fra en anden verden til ens egen (ibid) Et nøgleord i hermeneutikken er begrebet forforståelsen. Vi har i dette projekt en forforståelse af, at hjertepatienter i høj grad udvikler psykiske lidelser. For at komme frem til en fortolkning af dette skal de enkelte dele forstås ud fra helheden, og helheden forstås ud fra de enkelte dele. Denne form for 19

20 tænkning kaldes hermeneutisk cirkel. Når man befinder sig i den hermeneutiske cirkel er det forforståelsen, der ligger til grund for den videre forståelse. Denne forståelse stammer fra fordomme som forskeren har, da man anvender disse for at fortolke den verden man befinder sig i. (ibid) Vi er altså bevidste om at, vi har en forforståelse af problemstillingen. Og den er at patienter indlagt med akut myokardie infarkt har tendens til at udvikle fænomenerne angst og depression som eftervirkning af deres sygdom. Fra projektets start er vi velvidende om, at vi i vores projekt skal undersøge delelementerne, i form af eksisterende forskningsresultater, for dermed at revidere helhedsforståelsen (ibid) 10.3 Teoretiske overvejelser Af teoretiske referencerammer har vi valgt at inddrage Merry Elisabeth Scheel, Kari Martinsen, Richard Lazarus, Tom Eide & Hilde Eide og Bjarne Lenau Henriksen. Nedenfor følger beskrivelser af teoretikerne samt uddrag af deres teori som vi har valgt at inddrage i analysen Merry Scheel interaktionel sygeplejepraksis Som referenceramme bliver den danske teoretiker Merry Elisabeth Scheel om interaktionel sygeplejepraksis anvendt. Scheel har gennem mange år arbejdet med og beskrevet sygeplejens filosofiske og etiske grundlag ( Hun blev uddannet sygeplejerske i 1960 og sygeplejelærer i 1967 (ibid) Fra 1971 til 1972 studerede Scheel på School of Nursing på Boston University, og i en årrække har hun været afdelingslærer og undervisningsleder på Danmarks Sygeplejerskehøjskole på Aarhus Universitet. Scheel var udannet cand.phil. og mag.art. i filosofi fra Aarhus Universitet. Hun døde i 2007 (ibid) Scheel beskriver i sin interaktionelle sygepleje 3 grundlæggende handlemåder kognintivt-instrumentelle, æstetisk-ekspressive, og moralsk-praksis. Handlemåder der ses i sammenhæng, hvis ikke det frigørende potentiale skal mistes (Scheel, 2009) Disse 20

21 handlemåder er relevante i forhold til vores problemstilling, da det er en del af sygeplejerskens virksomhedsområder. Scheel beskriver også, at sygeplejersken befinder sig i et spændingsfelt mellem natur, - human og samfundsvidenskab og, som alle udgør en vigtig dimension af at være menneske (ibid) Teorien er relevant i forhold til, at den sundhedsprofessionelle skal være med til at agere i de tre handlemåder under alle faser af indlæggelsen akut som stabil. Desuden er Scheels teori også relevant i forhold til det spændingsfelt, der opstår mellem lovgivning, pakkeforløb, sygeplejerskens eget menneskesyn og de sygeplejeetiske retningslinjer. I forhold til problemformuleringen tages der brug af dele af teorien, hvor der her vil være tale om; Interaktionel sygeplejepraksis, handlingstyper og horisontsammensmeltning Kari Martinsen sanselig sygepleje Kari Martinsen er kendt i sygeplejen i Danmark igennem mange år. Hun er af norsk afstamning og var i perioden 1991 til 1995 ansat som lektor ved Danmarks Sygeplejerskehøjskole i Aarhus. I 1972 udkom de første artikler fra Martinsen i Norge, og siden er artiklerne kommet i en lind strøm. Væsentlig er artiklerne publiceret i det norske tidsskrift Sykepleien ( Dette har dog ikke hindret danske sygeplejersker i at få kendskab til hendes tanker (ibid) Vi har i opgaven valgt at inddrage Kari Martinsen, fordi hendes fænomenologiske tilgang i sygeplejen er relevant for vores opgave. Vores fokus er rettet mod det psykiske aspekt, som vi finder undertonet i sygeplejen til indlagte hjerte-kar-patienter med nonstemi. Til at belyse det psykiske aspekt i lyset af hendes teori, har vi valgt at inddrage at se med hjertets øje, hvor vil vi komme nærmere ind under det hun beskriver som at sanse og forstå og det registrerende øje. Ligeledes har vi valgt at inddrage Samtalen, skønnet og evidensen, hvor vi vil komme nærmere ind på samtalen som en treleddet relation. Ved samtalen som en treleddet relation, forstås en samtale som finder sted mellem ligeværdige subjekter (Martinsen 2010 s.28) Så sygeplejersken og den anden er fælles og noget tredje. Hvis sygeplejersken ikke engagerer sig i den andens problem eller bryder sig om det, men blot konstaterer det som et faktum, får man en toleddet relation. Det at gøre den andens meninger til fakta, er en måde at objektivere 21

22 den anden på. Og når denne objektivering bliver en grundholdning, er relationen kun toleddet (Martinsen 2010 s. 29) 10.6 Richard Lazarus mestring Richard Stanley Lazarus, blev født i 1922 og døde i Han var amerikansk psykolog og professor i psykologi. Lazarus var internationalt kendt for sin forskning i forbindelse med stress og coping, som vi på dansk oversætter til mestring ( d_stanley_lazarus) Richard Lazarus har vi valgt at inddrage for at belyse begrebet mestring. Han beskriver i sin bog Stress og følelser en ny syntese, hvordan man kan mestre de belastninger og udfordringer som man udsættes for i livet. Noget vi finder relevant i hans teori er ligeledes hans beskrivelse af sammenhængen mellem følelser, stress og mestring. Det finder vi relevant i forhold til vores opgave, da det er de negative følelser forud for psykisk sygdom vi finder relevante at arbejde med i sygeplejen Eide og Eide aktiv lytning, verbal og non-verbal kommunikation Tom og Hilde Eide er inddraget fordi de i deres teori beskriver kommunikationsredskabet aktiv lytning hvor man både verbalt og nonverbalt kommunikerer og skaber en god kontakt til patienten (Eide og Eide 2011 s.24) Dette redskab finder vi relevant for opgaven, da en god kontakt til patienten er afgørende for kvaliteten af plejen. Bogen vi har anvendt er Kommunikasjon i relasjoner, samhandling, konfliktløsning, etikk. Hilde Eide er Ph.d. og lektor i sygepleje, psykologi og kommunikation på sygeplejerskeuddannelsen i Oslo. Tom Eide er Ph.d. og lektor i verdibaseret ledelse (Eide og Eide 2011) De beskriver kommunikation som grundlæggende for sygeplejen. Kommunikationen mellem sygeplejerske og patient, bruges i sygeplejen til at få indblik i patientens situation, hvilket er nødvendigt for at sikre god og korrekt pleje af patienten (Eide og Eide 2011 s. 23) De beskriver i deres teori, at det at kunne lytte aktivt og kommunikere klart er en forudsætning for at identificere hvad situationen kræver og at forebygge uheldige valg og dårlige løsninger (ibid) 22

23 10.8 Bjarne Lenau Henriksen livskvalitet Bjarne Lenau Henriksen er født i 1948, uddannet cand. Theol. i 1974 ( Vi har inddraget hans bog Livskvalitet en udfordring for at belyse begrebet livskvalitet. I hans bog beskriver han den svenske psykolog Madis Kajandis forklaring på livskvalitetsbegrebet, og kommer med hans fortolkning af begrebet. Den er beskrevet med en model som indbefatter 3 hovedområder; ydre livsvilkår, mellemmenneskelige forhold og den indre psykologiske tilstand. Hendes definition på begrebet livskvalitet, er den bredeste og mest rummelige ifølge Bjarne Lenau Henriksen. Den er oprindeligt udformet for at kunne arbejde med psykiske patienters livskvalitet. Men ifølge Bjarne Lenau Henriksen er den så generel, at den også kan bruges til at forstå forudsætningerne for andre samfundsgruppers livskvalitet Analyse For at besvare problemformuleringen har vi fundet frem til at sygeplejersken i arbejdet med indlagte hjerte-kar-patienter, med non-stemi, skal have en sanselig tilgang til patienten. Ved den sanselige tilgang berøres vi, som hjælpere, før vi forstår hvad der fordres af sygeplejersken (Martinsen s ) I mødet med hjertepatienter er det, der bør berøre sygeplejersken, at patienterne udtrykker bl.a. angst, uvished, sorg og frustration. Begreber som kan sanses ellers komme til udtryk ved tale. Men da det at blive ramt af sygdom også kan føre til at patienten lukker sig inde og ikke vil tage imod omsorg, er en anden forudsætning at sygeplejersken bliver patientens tillid værdig, (Martinsen s. 27) At møde patienten med omsorg har at gøre med at blive dennes tillid værdig (Martinsen s ) Da følelser er sindstilstande der vedrører en situations eller en forestillings personlige betydning for et menneske, fordrer det af sygeplejersken at hun opnår en tillidsfuld relation i samtalen med patienten, hvis denne skal sætte ord på de oplevede følelser. Vi kan altså ikke yde omsorg til hjerte-kar-patienten med non-stemi, der oplever negative følelsesmæssige påvirkninger, hvis ikke vi har sanset at de er til stede. Når sygeplejersken sanser følelsernes tilstedeværelse, gøres der krav på sygeplejersken, og 23

24 der stilles krav til hende (Martinsen s ) Sygeplejersken må forsøge at komme patienten i møde ved at holde en positiv holdning til patientens sygdom, bekymringer og/eller til lukkethed (Martinsen, s. 27, 2001) På en positiv og god måde kan sygeplejersken forsøge at udtrykke den sansning af indtryk, patienten giver hende. Sygeplejersken må gøre dette på en måde så patienten kan genkende tydningen i sig selv (ibid) Ved at blive givet en betydning kan sygeplejersken give udtryk for at patienten kan identificere sig selv og på denne måde få mulighed for at være opmærksom på sig selv (Martinsen, s. 27, 2001) Sygeplejersken må i sin faglighed altid have sansningen med i sygeplejen, således at patienten føler at kunne træde frem i sin lidelse og med sin lidelse. (Martinsen, s. 29, 2001) Det skøn og den sansning sygeplejersken gør sig, berører hende og fanger hendes opmærksomhed, hendes medfølende tanker, tilstedeværelse og handlekraft i forhold til patienten og situationen (Martinsen, s. 29, 2001) Sygplejersken må hjælpe udefra den enkelte patients særpræg og på den måde, som den enkelte patient har brug for (Martinsen, s. 29, 2001). Øjet, er det Martinsen beskriver som det sanselige. Øjet skal både være modtagende og udforskende. Det handler om at finde balancen og roen mellem at være åben og ligetil og at lære og at kunne se på en ny og udvidet måde (Martinsen, s. 28, 2001) Sygeplejersken skal i samtalen med hjerte-kar-patienten, med non-stemi, bestræbe sig efter en tre-leddet relation (Martinsen 2006, s.28-29) Hun skal vise, som hun gør ved den sanselige tilgang, at hun er fælles med patienten om noget tredje, nemlig sygdommen og fænomenerne. Sygeplejersken skal sikre sig at hun ikke objektiverer patienten, ved at gøre dennes meninger til fakta. Hun skal vise sig at hun bryder sig om det der er et problem for patienten (ibid) Da der er en sammenhæng mellem regulering af følelser og forekomsten af koronar hjertesygdom, som det står beskrevet i artiklen coronary heart disease and emotional intelligenve, fordres det af sygeplejersken at hun i sin sanselige tilgang når til en afklaring af patientens følelsesrelaterede behov. Denne afklaring kan sygeplejersken kun komme til i samarbejde med patienten. Scheel beskriver ligeledes i hendes teori, at det er vigtigt at indgå frit og åbent i kommunikationen med andre, og søge en gensidig forståelse med de involverede parter (Scheel, s ) Scheel beskriver i hendes tre grundlæggende handlemåder kognitivinstrumentel, æstetisk-ekspressiv og moralsk-praksis, at den kognitiv-instrumentelle er 24

25 en vigtig del af sygeplejen (Scheel, s ) Denne handletype drejer sig især om, at sygeplejersken skal kunne betjene tekniske apparater og er dermed forståelses og resultatorienteret, som der sigter mod effektivitet. Denne handletype kommer til udtryk i sygeplejen til hjerte-kar-patienter med non-stemi, ved bl.a. ved monitoreringen (Scheel, s ) Dette er en nødvendig og vigtig del af sygeplejen (Scheel, s ) Den er aktiv, indgribende og målrettet (Scheel, s ) Den er nødvendig i forhold til at tilgodese menneskers legemlige behov, til instrumentelle og tekniske aktiviteter, til effektiv intervention i akutte situationer (Scheel, s ) Som en del af denne aktivt indgribende og målrettede handlemåde, kan screening for angst og depression indgå. Som beskrevet i artiklen Hjertesyge bliver screenet for depression foregår dette i fase 2 i rehabiliteringsforløbet. Og hvis screening som denne skulle indgå i plejen af indlagte hjerte-kar-patienter med non-stemi, fordres det sygeplejersken at hun har kendskab til redskabet, og til hvorledes der skal handles på resultatet af screeningen. I det ligger der altså en fordring om at sygeplejersken har den nødvendige viden om reaktionerne og de følelser, der af erfaring har vist sig, kan optræde hos non-stemi patienter. Som det ligeledes er beskrevet i artiklen, er kendskab til arbejdsgangen i forbindelse med screeningsredskabet, også afgørende for hvorledes redskabet skal blive en succes. Der skal foreligge klare retningslinjer for hvordan der skal handles på resultatet. Sygeplejersken skal altså være bevidst om at en given score udløser en specifik handlen. Indikerer scoren for eksempel at patienten er i risiko, skal der være klare retningslinjer om at det udløser en henvisning til specialist. En anden tilgang sygeplejersken kan have, er som beskrevet i artiklen Identificer følelsesmæssig reaktion på sygdom at identificere følelserne forud for depression og angst. Hvor sygeplejersken altså arbejder mere målrettet med symptomerne, som er følelserne fremfor de mulige udfald som er depression og angst. Det vil altså sige at det der fordres i sygeplejen i denne sammenhæng er, at hun er bevidst om hvilke symptomer det er der optræder hos netop denne patientgruppe, altså de symptomer som tidligere er beskrevet. Scheel mener også at sygepleje, omsorg og moralsk handlen er, at kunne betjene de tekniske apparater, da det skal komme patienterne til gode. Hvis sygeplejersken for eksempel ikke kan reagere på telemetriens informationer, eller aflæse de oplysninger denne giver, er det ikke god sygepleje (Scheel, s ) Dog kan denne handlemåde ikke adskille sig fra den æstetiske-ekspressive og den moralsk-praktiske 25