ROSKILDE UNIVERSITET AP bilag 01/14/01 Institut for Kultur og Identitet (CUID)

Transkript

1 ROSKILDE UNIVERSITET AP bilag 01/14/01 Institut for Kultur og Identitet (CUID) Aftagerpanelmøde 03/ november 2013, kl til Institut for Kultur og Identitet Byrådssalen, 1. sal Stændertorvet Roskilde Eksterne medlemmer: Claus Niller Nielsen, rektor, Roskilde Katedralskole Lis Madsen, programchef, Professionshøjskolen UCC Bjarne Thams, rektor, Solrød Gymnasium Hanne Ahrensbøll, kommunikationschef, Region Sjælland Interne medlemmer: Institutleder Martin Bayer Studieleder Tove Kruse, Historie Studieleder Sune Lægaard, Filosofi og Videnskabsteori Observatører Lektor Janus Mortensen, Fremmedsprog Professor Anette Warring Sekretariat Ledelsessekretær Tania Brask Sekretariatsleder Margit Christiansen Afbud Stig Andersen, adm.direktør, Gyldendal (formand for aftagerpanelet) Sanne Kofod Olsen, museumsdirektør, Museet for Samtidskunst Roskilde Tinna Damgård-Sørensen, museumsdirektør, Vikingeskibsmuseet Charlotte Hamburger, chefkonsulent, Ministeriet for Børn og Undervisning Ingrid Stage, formand, Dansk Magisterforening Marianne Strøm Hansen, kommunkationschef, Københavns Kommune Jesper E. Lauridsen, direktør for MS videnscenter, Mellemfolkeligt Samvirke Fuldmægtig Louise Jørgensen, Studie- og Karrierevejledningen, RUC Studievejleder Lene Konrad, HumBach Lektor Anne Fabricius Lektor Helle Petersen Lektor Thomas Søbirk Petersen Studieleder Ebbe Klitgård, Engelsk Studieleder Hartmut Haberland, Tysk Studieleder Lars Heltoft, Dansk Studieleder Lise Paulsen Galal, Kultur og Sprogmødestudier Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde 02/2013, den 14. maj /13/09 3. Orientering: 4

2 Side 2 Den nye lov om institutionsakkreditering 03/13/10 Uddannelser under akkreditering eller genakkreditering: Science and Technology Studies (STS), Kultur og Sprogmødestudier DEAs tænkeboks om aftagerpaneler 4. Instituttets uddannelsesportefølje frem til /13/11 5. Mødeplan /13/12 6. Eventuelt Referat Ad 1 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Ad 2 Godkendelse af referat fra møde 02/2013, den 14. maj 2013 (03/13/09) Referatet 02/2013 blev godkendt. Ad 3 Orientering: Rektor Ib Poulsen har meddelt, at han ikke ønsker at forlænge sin ansættelse som rektor, når hans ansættelse udløber i efteråret Han indtræder i et professorat i Dansk ved instituttet, når man har fundet hans afløser. Den nye lov om institutionsakkreditering (03/13/10) RUC skal institutionsakkrediteres i Hvis RUC godkendes, betyder det, at RUC fremadrettet selv skal akkreditere sine uddannelser. Uddannelser under akkreditering eller genakkreditering: Science and Technology Studies (STS), Kultur og Sprogmødestudier Akkreditering af faget STS er udskudt til F2014 (deadline 1. februar). Genakkreditering af Engelsk forløber som det skal og instituttet forventer, at faget akkrediteres i løbet af efteråret Kultur- og Sprogmødestudier skal genakkrediteres sommer DEAs tænkeboks om aftagerpaneler IL orienterede aftagerpanelet om, at han sidder i DEAs tænkeboks, der udvikler aftagers roller i forhold til universiteterne. Der er forskellige erfaringer fra institution til institution. Tænkeboksen vil udarbejde rapport på baggrund af deres arbejde, som udkommer ved årets udløb. Ad 4 Instituttets uddannelsesportefølje frem til 2017 (03/13/11) IL har forud for aftagerpanelmødet holdt møde med Stig Andersen. De har drøftet forventninger til aftagerpanelet i forhold til instituttet. Punkter vedr. aftagerpanelets rolle: - At sikre dialog om uddannelsernes relevans og kvalitet - At medvirke til at udvikle nye og eksisterende uddannelser - At medvirke til at udvikling af nye prøver og eksamensformer - RUC udfordringer: højere optag, langsigtet arbejdsmarkedsrelevans, institutionsakkreditering, faldende ansøgertal, kandidatundersøgelse (ny ). Bemærkelsesværdigt at der er faldende ansøgertal til RUC.

3 Side 3 IL foreslår: - At opsætte aftagerpanelets mødefrekvens til tre gange årligt der går for lang tid mellem møderne. - Optage studerende i panelet? - Op på 25 eksterne medlemmer? - Møder hvis muligt på aftagerstederne? - Mødetidspunkt fortsat mellem kl ? - Tid til (komprimerede) oplæg. Aftagerpanelet bakkede op omkring ovenstående. Der var forslag om, at såfremt mødet foregår på et aftagersted, om muligt at invitere en CUID-kandidat fra det pågældende sted til at holde et oplæg. RUC har vedtaget en masterplan for uddannelser. Nye uddannelser ved instituttet: Tværfaglige uddannelser: Erindring og historiebrug (p2015), Cultural Studies (p2017). Transdisciplinaritære uddannelser: Sprog på arbejde (p2014), Human Right Studies (p2015), European Studies (p2017). Videreuddannelser: Jungian Studies (p2017). Aftagerpanelet drøftede kort CUIDs fag og havde følgende bemærkninger: - Det er beklageligt, at Engelsk-faget har få studerende, da der er mangel på kandidater i Engelsk. Blandt andet mangler gymnasierektorerne ofte gymnasielærere, der kan undervise i faget. - Indadtil er det fortsat uklart hvilken strategi RUC ønsker at følge. Ønsker RUC at opretholde kombi-strukturen eller er satsningen lange kandidatuddannelser? Tidligere var præmissen til oprettelse af nye uddannelser/fag at den skulle indeholde nye elementer. - Tidligere var grunden til at studerende ønskede optagelse på RUC det udskudte studievalg (den to-årige basisuddannelse) og kombi-uddannelser. RUC bør overveje, om det er den korrekte strategi, som følges. - Man er nødt til at vide, hvorfor de unge studerende vælger uddannelse, som de gør. Janus Mortensen præsenterede uddannelsen Sprog på arbejde. Uddannelsen er flersproget (ikke kun dansk og engelsk) idet man vil komme til at møde studerende fra alle dele af verden. Uddannelsen henvender sig til interne bachelorer fra HumBach og SamBach og professionsbachelorer såsom sygeplejesker og lærere samt bachelorer fra andre universiteter. Der er ikke tale om en kombinations-uddannelse, men en 2 årig fagintegreret kandidatuddannelse. Initiativet til uddannelsen er bl.a. det store krav til engelsk som koncernsprog på div. transnationale virksomheder. De eksterne aftagere udtrykte bekymring for, om professionsbachelorer er kompetente nok til at tage denne uddannelse især hvis der krav om, at man skal bruge andre sprog end fx engelsk og tysk. Dette vil udelukke mange professionsbachelorer på grund af sproget. Aftagerpanelet fandt generelt uddannelsen relevant. Anette Warring præsenterede Erindring og Historiebrug. Der er ikke tale om en kombinations-uddannelse, men en 2 årig fagintegreret kandidatuddannelse. Der findes ikke andre uddannelser i historiebrug i Danmark. Uddannelsen henvender sig mod RUCs egne bachelorer fra HumBach og SamBach, men er også rettet mod bachelorer fra andre af landets universiteter og bachelorer fra

4 Side 4 professionshøjskolerne såsom læreruddannelsen. Arbejdsfeltet er bredt og henvender sig bl.a. til private virksomheder, organisationer, som beskæftiger sig med branding samt til Kulturinstitutioner. Aftagerpanelet var begejstret for uddannelsen, men efterlyste en didaktisk vinkel. Anette Warring vil drøfte dette med gymnasierektorerne. Sune Lægaard præsenterede Human Right Studies, om menneskerettigheder. Uddannelsen bygges op som en kombination mellem teori og praksis. Uddannelsen skal gennemføres i samarbejde med andre institutter ved RUC. Uddannelsen henvender sig til RUCs egne bachelorer fra HumBach og SamBach, men er også rettet mod bachelorer fra andre af landets universiteter og bachelorer fra professionshøjskolerne såsom læreruddannelsen. Uddannelsen findes allerede i England, Norge og Sverige og har stor succes. Den findes endnu ikke i Danmark. Aftagerpanelet fandt uddannelsen spændende og relevant. Aftagerpanelet fandt alle tre uddannelser interessante og mente, at de alle har relevans. Aftagerpanelet vil på møderne i 2014 igen blive præsenteret for de tre uddannelser, hvor de skal drøftes nærmere. Ad 5 Mødeplan 2014 (03/13/12) Der vil blive udsendt ny mødeplan med forslag til tre møder i Ad 6 Eventuelt IL orienterede aftagerpanelet om, at man forventer, at RUCs bestyrelse beslutter at åbne et hum-hus i Berlin i efteråret Dette giver instituttets studerende mulighed for at læse i Berlin. IL opfordrede aftagerpanelet til også at bruge huset. På næste aftagerpanelmøde vil IL orientere aftagerpanelet om status på Berlin-Huset. Mødet sluttede kl Referatet er godkendt pr. mail den 29. november 2013.

5 Roskilde Universitet Institut for Kultur og Identitet (CUID) AP bilag 01/14/02 Institutlederrapport 2013 Status og handlingsplan DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER DERES REFERENCE / JOURNALNUMMER Martin Bayer, institutleder Status Status på instituttets fag, Engelsk, Filosofi, Historie, Kultur- og Sprogmødestudier, der alle er kombinationsfag. Instituttets medarbejdere deltager i ledelsen og gennemførelsen af universitetets arbejde med RUCs sprogsatsning blandt andet sprogprofiler i tysk og fransk. Igangværende genakkrediteringer Engelsk og Kultur- og Sprogmødestudier (KoS) blev akkrediteret betinget positivt i Engelsk blev i 2014 indstillet til positiv akkreditering. KoS skal aflevere en supplerende dokumentationsrapport den 1. juli Her skal især fokuseres på kriterium 1 og 5. Optag Engelsk, Historie (KA), Filosofi har igennem de sidste tre år haft et svagt stigende optag. Historie (BA) og KoS har haft et svagt faldende optag de sidste tre år. Mht. Historie (BA) og KoS vurderes det, at faldet i antallet af optagne studerende skal følges, men også, at det er så svagt, at det ikke på nuværende tidspunkt er nødvendigt at undersøge nærmere, da der er tale om meget små udsving gennem tre år. Antallet af indskrevne studerende er stigende på alle fag gennem de seneste tre år. Frafald Alle fag har arbejdet med deklarationer af de forskellige moduler for at tydeliggøre, at der er tale om fuldtidsstudier. Der er gennemført en undersøgelse af de studerendes opfattelser af fuldtidsstudier. Frafaldet på alle fag har været svagt faldende i sidste tre og lå i 2012/2013 under 10 % på alle fag. Gennemførelsestiden Gennemførelsestiden har gennem tre år været faldende og lå i 2012/2013 på: Engelsk 2,9 år (BA,KA). Filosofi på 3,2 år (BA) og 3,7 år (KA). Historie 3,3 år (BA) Der foreligger pt. ikke en studielederrapport fra Dansk på grund af studielederens langtidssygemelding. Fransk og Tysk optager ikke nye studerende. UNIVERSITETSVEJ 1, Bygning 3.2.4, POSTBOX 260, 4000 ROSKILDE TELEFON: DIREKTE NUMMER: , E-POST: mb@ruc.dk TELEFAX: Roskilde Universitet CVR-nr.:

6 Side 2 Gennemførelsestiden har været stagnerende på Historie (KA) og lå i 2012/2013 på 3,7 år. Gennemførelsestiden har været svagt stigende på KoS og var i 2012/2013 3,1 år (BA) og 3,5 år (KA). Tilbagemeldinger udefra Fagenes studieledere og to studerende fra Institutrådet deltager nu i møderne i aftagerpanelet, der har 12 eksterne medlemmer. Det er målet, at antallet af eksterne medlemmer skal være på 25, hvilket skyldes fagenes forskellige aftagerområder. Aftagerpanelet er udvidet i 2013 med aftagerrepræsentanter fra KoS aftagerområde blandt andet indenfor NGO, ministerier og private konsulentfirmaer. Aftagerpanelet og censorformandskaberne har forholdt sig positivt til studieordningsændringer vedr. indførelse af projektorienterede praktikforløb. Censorkorpsene har blandt andet været med til at pege på nye censorer til praktikprojekter, diskussioner af indholdet på fagmodulbeskrivelser i den humanistiske bacheloruddannelse og nye specialeregler. Aftagerpanelmøderne i 2013 drejede sig primært relevansspørgsmål ifm. genakkreditering af Engelsk og Kos, akkreditering af Science Technology Studies samt instituttets masterplan for nye fagintegrerede kandidatuddannelser herunder akkreditering af tre nye fagintegrerede kandidatuddannelser. To medlemmer af aftagerpanelet deltog i et institutseminar om instituttets bidrag til masterplanen. De præciserede, at instituttet bør arbejdet mere med synliggørelse af instituttets uddannelser og deres faglige profil. Aftagerpanelet har kritisk og konstruktivt ydet bidrag til en skærpelse af STS og Engelsk faglige profiler ift. deres relevans og substans. Der afholdes to møder i aftagerpanelet om året. Engelsk, Filosofi og KoS har oprettet et alumnenetværk, hvis elektroniske planform er Linkedingrupper. KoS afholdt i 2013 to arrangementer. Engelsk og Filosofi har afholdt et arrangement i Historie etablerer et alumnenetværk i Forskningsbasering Forskerdækningen på alle fag på nær KoS ligger på over 90 %. På KoS har forskerdækningen været stigende i de sidste tre år og var i 2013 på 50 %. Pædagogisk kompetenceudvikling Adjunkter og ph.d. studerende mv. følger kompetenceudviklingsforløb. Et par medarbejdere har været på efteruddannelse i kollegial supervision. Samlet vurdering af fagenes aktuelle situation Vurderingen er, at alle fags undervisningskvalitet er passende, hvad angår det stigende optag og faldende frafald. Gennemførelsen af bachelorreformen og akkreditering af fagintegrerede kandidatuddannelser på andre institutter vil formodentlig medvirke til et mindre optag på alle instituttets fag. Gennemførelsestiden på de fleste fag ligger, trods forbedringer, over den normerede studietid, hvilket ikke er tilfredsstillende. Fagenes øgede samarbejde med aftagerpanel, censorer og etablering af alumnenetværk dokumenterer, at alle fag har etableret et øget fokus på relationer mellem uddannelse og erhverv. Dette er helt nødvendigt set i relation til dimittendernes beskæftigelsessituation. Instituttets forskerdækning er tilfredsstillende på Engelsk, Filosofi og Historie, mens forskerdækningen på KoS må forbedres.

7 Side 3 Instituttets ansatte deltager ikke i særlig stort omfang i UniPæds kurser. Dette må ses ikke som en manglende i interesse for udvikling af undervisnings- og uddannelseskvaliteten, der afholdes således i 2014 et institutseminar om uddannelseskvalitet. Men kompetenceudvikling særligt hvad angår fagdidaktik herunder fx videnstrukturering og projektarbejde bør have et større fokus. Handlingsplan Studienævn Fortsat arbejde med deklarering af fuldtidsstudier. Bidrag til udarbejdelse af ny kandidatstudieordning. Afholdelse af alumne aktiviteter og oprettelse af almunenetværk på alle fag. Inddragelse af resultaterne fra Kandidatundersøgelsen Udvikling af nyt skema for censortilbagemeldinger, så der opnås større svarprocent. Følge tendenserne til fald i antal af færdiguddannede kandidater på KoS. Udvikling af evalueringsformer, der understøtter løbende studenteraktivitet. Nedsættelse af gennemførelsestiden på Filosofi, Historie og KoS. Øget studenterrekruttering til Engelsk. Tværgående opgaver Sikring af fremtidig studenterrekruttering blandt andet gennem akkreditering af kombiuddannelse i STS og fagintegreret kandidatuddannelse i Human Right Studies, Sproglig Antropologi, Erindring og Historiebrug, herunder indgående samarbejde med aftagerpanelet om relevans. Sikring af forskerdækning på KoS. Deklarering af fuldtidsstudier. Kompetenceudvikling bør indgå med større styrke i MUS. Flere eksterne medlemmer af aftagerpanelet indenfor alle fags aftagerområder samt STS og Sproglig Antropologis aftagerområder. Opgaver på institutionsniveau Etablering af Advisory Board på universitetsniveau til styrkelse af fagligt og strategisk samarbejde med aftagere (dvs. rehabilitering af det nuværende formandskab).

8 ROSKILDE UNIVERSITET AP bilag 01/14/03 Institut for Kultur og Identitet (CUID) RUCs kandidatundersøgelse Til punktet er vedlagt to dokumenter. 1) Den samlede kandidatundersøgelse for RUC kandidater fordelt på akademiske titler til orientering og behagelig læsning ved lejlighed. 2) Powerpoint der sammenligner en række resultater fra kandidatundersøgelsen vedr. RUC CUID. Det fremgår bl.a. at kandidater fra instituttet fra alle fag på nær engelsk har en lavere beskæftigelsesgrad end gennemsnittet for RUC. Aftagerpanelet bedes kommentere dette forklæde 1

9 RUC Roskilde Universitet Kandidatundersøgelsen 2012

10 KANDIDAT- undersøgelsen 2012 ROSKILDE UNIVERSITET

11 Undersøgelsen er gennemført af: Helle Kløft Schademan og Louise Jørgensen Uddannelse og Internationalisering Omslag: Team Kommunikation Tryk: Prinfo Paritas Digital Service Oplag: 200 eks. Oktober 2013

12 Indhold Kandidatundersøgelsen Indhold Forord... 5 Kapitel 1: Indledning... 6 Kapitel 2: Hovedkonklusioner... 9 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Spørgeskema Respondenter og indsamlingsforløb Kapitel 4: Præsentation af data Svarprocent og bortfald Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidaternes beskæftigelsesstatus Kandidaternes sektor og branche Geografisk ansættelsessted og transport Arbejdsopgaver og jobindhold Selvstændig bibeskæftigelse og kandidaternes arbejdstid Opsummering Kapitel 6: Fakta om første job Branche i første beskæftigelse Akademisk beskæftigelse Faglig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse Form for ansættelse i første job Beliggenhed og transport Virksomhedens størrelse Personaleansvar Kandidaternes arbejdsopgaver i første og efterfølgende ansættelse Kandidaternes arbejdstid i første beskæftigelse Opsummering Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Hvad skal kandidaternes uddannelse føre til? Aktiv jobsøgning Overgangsledighed Kendskab til første job Kom i betragtning til første job Opsummering Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Udenfor arbejdsmarkedet Ledighed Opsummering... 86

13 Indhold 4 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked Kompetencer Opsummering Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden Studiejob Hvor meget arbejder kandidaterne? Frivilligt ulønnet arbejde og studenterpolitiske aktiviteter Praktik Projektarbejde i samarbejde med virksomheder Samlet erhvervskontakt i studietiden Udbytte af erhvervsrettede aktiviteter i studietiden Studieophold i udlandet Opsummering Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet Studiefakta Studieaktiviteter Personlige forhold Bilagsoversigt

14 Forord Kandidatundersøgelsen Forord Viden er fundamental for kvalificeret dialog, aktive valg og fortsat udvikling, også på Roskilde Universitet. Universiteterne skal i dag både uddanne til højeste akademiske niveau og til det aktuelle arbejdsmarked. En udfordrende balancegang i en verden i hastig forandring. Det er med stor glæde, at vi med denne rapport giver studerende, kollegaer og aftagere en fornyet, kvalificeret viden, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af RUC og af RUC s samfundsmæssige rolle som leverandør af højt kvalificerede kandidater. Undersøgelsen er gennemført og afrapporteret af Helle Kløft Schademan og Louise Jørgensen (Uddannelse og Internationalisering) og i tæt samarbejde med kollegaer i Studie- og Karrierevejledningen. Stor tak til kolleger i UI, RUCinnovation og Campus IT, hvis bidrag har muliggjort og kvalificeret rapportens resultater. En særlig stor tak til styregruppen for projektet om Dimittendundersøgelsen 2012: Lektor Inger Jensen (formand), lektor Anders Ejrnæs, lektor Michael Haldrup, kandidatstuderende Casper Christiansen og Studiechef Inger Rossing Jensen for omfattende sparring og kvalitetssikring af undersøgelsen og nærværende rapport. Rapporten kan downloades elektronisk på

15 Kapitel 1: Indledning 6 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 1: Indledning De seneste års høje dimittendledighed har igen sat universitetsuddannelsernes arbejdsmarkedsrettethed på den uddannelsespolitiske dagsorden. Det kræver et solidt vidensgrundlag at finde løsninger på de beskæftigelses- og uddannelsespolitiske udfordringer. Et vidensgrundlag, som kan be- og afkræfte hypoteser og myter, og som kan give et kvalificeret grundlag for nytænkning og udvikling af uddannelser af høj kvalitet og relevans. Forskere, undervisere, vejledere og administrative medarbejdere på RUC arbejder dagligt med disse udfordringer: I mødet med de studerende, i tilrettelæggelsen af kurser og aktiviteter i og ved siden af studiet og i den mere langsigtede udvikling af uddannelserne og studiemiljøet. Viden om RUC-dimittenders beskæftigelse, studieforløb og deres egen vurdering af uddannelsen er afgørende for prioriteringen i dette daglige arbejde og for de fremtidige indsatser i forbindelse med uddannelsesudvikling, studiemiljø samt studie- og karrierevejledning. RUC's studerende skal i særlig grad løbende træffe aktive til- og fravalg gennem deres uddannelse. Det giver muligheder for en unik faglig profilering. Viden om RUC-dimittenders arbejdsmarked og vejen dertil er central for at kunne træffe kvalificerede valg på et oplyst grundlag. Det store fokus på gennemførselstider og den aktuelle dimittendledighed har øget de studerendes behov for viden om arbejdsmarkedet. En viden, som kan bidrage til overvejelser om fremtidige karrieremuligheder. RUC s fleksible uddannelsesform giver muligheder for at agere i forhold til et foranderligt arbejdsmarked, men kompleksiteten på det akademiske arbejdsmarked kræver et højt kvalificeret vidensgrundlag. Kandidatundersøgelsens resultater er derfor et vigtigt redskab til nuværende og kommende studerende, så de kan træffe et kvalificeret valg om uddannelse og karriere. Det akademiske arbejdsmarked For bedst muligt at forstå de præmisser, som RUC's dimittender i undersøgelsesperioden har mødt efter afsluttet uddannelse, er det vigtigt at se på de overordnede tendenser på det akademiske arbejdsmarked. Det akademiske arbejdsmarked har forandret sig siden 2000, hvilket fornylig er belyst i publikationen Akademikernes arbejdsmarked, udgivet af Danske Universiteter i maj Publikationen beskriver udviklingen af akademikernes arbejdsmarked mellem 2000 og Resultaterne i nærværende undersøgelse skal ses i lyset af denne overordnede udvikling af det akademiske arbejdsmarked, hvorfor vi i følgende afsnit vil ridse et par hovedtendenser op. Først og fremmest er det akademiske arbejdsmarked ekspanderet mellem 2000 og Væksten i antallet af akademikere har været støt stigende også efter den økonomiske krise i 2008 (Danske Universiteter, 2013). Den generelle vækst har været markant størst inden for det samfundsvidenskabelige felt, og samfundsvidenskabelige kandidater er samtidig langt den største gruppering blandt akademiske kandidater, efterfulgt af humanistiske kandidater, som siden 2007 har udgjort en større gruppe end både tekniske og sundhedsvidenskabelige kandidater. Naturvidenskabelige kandidater har i hele perioden udgjort den mindste gruppe. Dette gælder også for RUC, se kapitel 4, hvor undersøgelsens datagrundlag præsenteres. Når man ser på udviklingen i akademikerledigheden fra 2000 til 2010, er der ingen tvivl om, at den økonomiske krise i 2008 har haft store konsekvenser for akademikernes beskæftigelse. Fra et historisk lavt ledighedsniveau på under 3 % for akademikere i 2008, var det svært at undgå en stigning i ledigheden. Men sammenholdt med stigningen i udbuddet af akademisk arbejdskraft må vi også fastslå, at akademikerne har klaret sig bedre end de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Således har den samlede akademikerledighed endnu ikke været over 5,5 % siden Danske Universiteter. (Maj 2013). Akademikernes arbejdmarked. Hentet fra Danske Universiteter:

16 Kapitel 1: Indledning Kandidatundersøgelsen (Danske Universiteter, 2013). Set i international sammenhæng holdt Danmark sig med 4,6 % lige under OECD-gennemsnittet på 4,7 % i På samme tidspunkt var den tilsvarende ledighed i Sverige på 4,3 % og i Finland 4,4 %, altså en smule lavere end i Danmark (Danske Universiteter, 2013). I kapitel 5 beskrives RUC ernes beskæftigelsesstatus nærmere. Det er vigtigt at bemærke, at tallet på 5,5 % for den generelle akademiske ledighed ikke kan sammenlignes med denne rapports ledighedstal på 10,1 %, fordi dette tal jo kun dækker de fem årgange fra 2007 til 2011, og som derfor har en overvægt af dimittender. Men det akademiske arbejdsmarked har også ændret karakter i perioden 2000 til Frem til 2008 steg andelen af akademikere i den private sektor, og samlet set er der i perioden kommet flere privatansatte akademikere end offentligt ansatte. Da den private sektor er noget mere følsom for lavkonjunktur, sker der et knæk i 2009, som har konsekvenser for det akademiske arbejdsmarked. Samtidig er den offentlige sektor blevet langt mere tilbageholdende med at ansætte akademikere, hvorfor der i fremtiden må satses langt mere på den private sektor (Danske Universiteter, 2013). I den forbindelse er det positivt at se, at akademikerne finder ansættelse i alle brancher, dog er langt de fleste ansat i Videnservice, mens Industri, Information og kommunikation, Sundhed og socialvæsen samt Handel følger på et noget lavere niveau, men stadig i vækst. De nyuddannede har dog siden 2007 haft svært ved at komme ind på det private arbejdsmarked. I de ovennævnte seks største brancher er ansættelsen af nyuddannede akademikere enten stagneret eller faldet mellem 2007 og 2010 (Danske Universiteter, 2013). I den offentlige sektor er det især inden for Undervisning, Offentlig administration og Sundhed og socialvæsen, at akademikere finder ansættelse. Der har været et fald inden for Undervisning samt Sundhed og socialvæsen fra 2006 og frem til Herefter har der igen været stigning i antallet, dog i mindre grad inden for Offentlig administration end for de to øvrige (Danske Universiteter, 2013). Samme tendens er gældende, når vi ser på antallet af nyuddannede i den offentlige sektor. Ser vi derimod på andelen af nyuddannede akademikere ansat i de ovennævnte tre områder i det offentlige, så viser der sig en klar opbremsning i ekspanderingen af den offentlige sektor, især fra 2006 og frem, og kun med en stigning inden for Undervisning siden Særligt er andelen af nyuddannede, ansat i den offentlige administration, faldet siden 2008 (Danske Universiteter, 2013). Antallet af akademikere er altså steget. Antallet af selvstændige er ligeledes steget, dog ikke proportionelt i forhold til stigningen i det samlede antal akademikere. Det er værd at bemærke, at gruppen af nyuddannede blandt de selvstændige har været i vækst (Danske Universiteter, 2013). I kapitel 5 undersøges RUC ernes arbejdsmarked og ansættelse i brancher yderligere. Set i lyset af disse generelle udviklinger på det akademiske arbejdsmarked, er det interessant at kigge nærmere på, hvordan RUC s dimittender klarer sig. Læsevejledning Denne rapport omhandler uddannede kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. dec. 2011: i alt dimittender. Som det fremgår af hovedkonklusionerne i kapitel 2, har vi med rapporten fået et solidt vidensgrundlag med en række interessante konklusioner både for det videre arbejde internt på RUC og som et indspil i den offentlige debat omkring det akademiske arbejdsmarked. Rapporten markerer afslutningen på en proces, der både har omfattet dataindsamling, - bearbejdning, omfattende statistiske analyser samt formidling af resultater. For at give gennemsigtighed omkring resultaternes validitet præsenteres i kapitel 3 og 4 undersøgelsesdesign og datagrundlag. Uddybende metodeovervejelser samt regressionsanalyser fremgår af bilagsmaterialet sidst i rapporten.

17 Kapitel 1: Indledning 8 Kandidatundersøgelsen 2012 I kapitel 5-11 præsenteres undersøgelsens indholdselementer. I kapitel 5 introduceres det overordnede blik på kandidaternes beskæftigelsesstatus, hvorefter de følgende kapitler nuancerer og afdækker en række forskellige forhold, som et løg der skrælles lag for lag. Også tidsmæssigt bevæger rapportens kapitler sig fra kandidaternes nuværende beskæftigelsesstatus tilbage til tidligere beskæftigelse (kapitel 7), til matchet mellem uddannelse og arbejdsmarked (kapitel 9) og til sidst til aktiviteter i studietiden (kapitel 10). Således uddybes undersøgelsens elementer i takt med rapportens kapitler, selv om dele indgår som analyseparametre allerede fra starten. Rapporten afsluttes med en overordnet beskrivelse af regressionsanalyserne. Her samles således trådene mellem de forskellige indholdselementer i forhold til, hvad der kan øge dimittendernes sandsynlighed for at være i arbejde (kapitel 11). RUC s kandidattitler For at give et overblik over forskellene mellem dimittenderne på RUC's meget forskellige kandidatuddannelser, vises en stor del af undersøgelsens resultater således, at man kan se forskellene mellem RUC's seks kandidattitler. Hovedregler for tildeling af titlerne er følgende: comm.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har skrevet speciale i Journalistik, Kommunikation eller Performance-design. mag.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det humanistiske hovedområde. scient.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige hovedområde. scient.adm.: Kandidater, der har gennemført en enkeltfaglig kandidatuddannelse i Forvaltning. soc.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Kandidater, der er påbegyndt samme uddannelse før 2008, har fået titlen cand.scient.soc. Disse kandidater er også medtaget i denne gruppe. techn.soc.: Kandidater, der har gennemført en enkeltfaglig kandidatuddannelse i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning.

18 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen Kapitel 2: Hovedkonklusioner I dette kapitel er de centrale pointer fra analysekapitlernes opsummeringer samlet, og her gives således et overblik over undersøgelsens hovedkonklusioner. Her beskrives udvalgte karakteristika ved kandidaternes beskæftigelsesforhold og arbejdsmarked, overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, og hvilke parametre, som har betydning for kandidaternes beskæftigelse. Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Beskæftigelse og ansættelse: 74,6 pct. er i en fastansættelse, mens 17,1 pct. er i en projektansættelse. 78,7 pct. blandt kandidaterne er i en ansættelse, mens 10,1 pct. er ledige. 25,4 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2007 til 57,0 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2011 er i deres første ansættelse. Samlet set er 36,5 pct. stadig i deres første ansættelse. 12,2 pct. af kandidaterne har fået beskæftigelse inden for deres speciale fagområde, mens 53,3 pct. oplever, at der er en faglig sammenhæng mellem studie og beskæftigelse. 84,7 pct. af kandidaterne er ansat i et akademisk job. Det varierer fra 80,0 pct. blandt årgang 2010 til 89,9 pct. fra årgang ,3 pct. af kandidaterne har personaleansvar i deres nuværende ansættelse. Ansættelsessted: 21,4 pct. af kandidaterne er privatansatte, 10,4 pct. er ansat i en interesseorganisation, mens resten er offentligt ansat. 77,0 pct. af kandidaterne er ansat i Region Hovedstaden, 17,7 pct. i Region Sjælland og 5,4 pct. er ansat uden for disse regioner, herunder i udlandet. Arbejdsopgaver: 85,3 pct. af kandidaterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsopgaver. De 3 opgaver, som kandidaterne oplyser, at de bruger mest tid på er: Formidling, kommunikation og tekstproduktion (49,5 pct.), Projektledelse og planlægning (42,1 pct.) og Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling (36,9 pct.) 26,8 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de forventninger de havde som studerende til deres fremtidige arbejde. 44,7 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de ønsker og forestillinger, som de på nuværende tidspunkt har til et fremtidigt arbejdsliv. 55,2 pct. af kandidaterne har markeret, at det de vil prioritere højt omkring indholdet i et fremtidigt job er At jobbet giver mening for mig. Arbejdstid: 9,3 pct. af kandidaterne har selvstændig bibeskæftigelse. Kandidater med selvstændig bibeskæftigelse arbejder i gennemsnit 7,6 time i denne beskæftigelse. 47,7 pct. angiver, at de arbejder mere end 40 timer om ugen. I gennemsnit arbejder kandidaterne 3,01 time mere, end der står i deres kontrakt. På baggrund af kapitlets regressionsanalyse kan det konkluderes, at stort set alle kandidaternes studiefakta og studieaktiviteter har betydning for at være i beskæftigelse undtaget herfra er hovedområde og udlandsophold. Titel og kandidatår er forhold, som kandidaterne ikke kan ændre, når de har valgt deres uddannelse. Kandidatår i denne sammenhæng handler ikke bare om at blive tidligere færdig, men om en kombination af det arbejdsmarked, som kandidaterne kommer ud på og ikke mindst den tid kandidaterne har været på arbejdsmarkedet. Det er værd at bemærke, at sandsynlighed for at være i beskæftigelse øges med studiejob og/eller praktik.

19 Kapitel 2: Hovedkonklusioner 10 Kandidatundersøgelsen 2012 Personlige faktorer, der kan have betydning for at være i beskæftigelse, handler om, hvorvidt kandidaterne har børn eller ej, samt hvornår de har fået dem. Analysen viser, at der er større sandsynlighed for beskæftigelse for kandidater med børn under studietid end for kandidater både uden børn under studietid og kandidater uden børn. Derudover er det interessant, at der ingen øvrige signifikante forskelle er mellem kandidater med og uden børn. Endelig viser regressionsanalysen, at stress mindsker sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Kapitel 6: Fakta om første job Beskæftigelse: 47,1 pct. blev fastansat i deres første beskæftigelse, mens 37,7 var ansat i enten tidsbegrænsede stillinger eller vikariater. 74,5 pct. af kandidaterne i beskæftigelse er fastansat i deres nuværende beskæftigelse. 77,6 pct. havde akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, mens 84,9 pct. har en akademisk ansættelse i nuværende ansættelse, heri indgår også kandidater, som stadig er i deres første ansættelse. En analyse af karakteristika ved kandidaterne i akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse viser, at især kandidattitel og kandidatår, ud over specialekarakteren, har betydning for beskæftigelsen. 90,8 pct. oplever en faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og deres første ansættelse. Ansættelsessted: 75,4 pct. blev ansat i Region Hovedstaden, mens 19,1 pct. blev ansat i Region Sjælland. De øvrige 5,6 pct. blev ansat i resten af Danmark eller i udlandet. Der er stort set ingen forskelle, når første og nuværende ansættelsessted sammenlignes. Arbejdsopgaver: Kandidaterne har svaret på, hvilke 3 arbejdsopgaver, de bruger mest tid på i deres første ansættelse. Resultatet er et udtryk for kandidaternes samlede svar, og vil derfor også være et udtryk for, at der er stor forskel på, hvor store de forskellige fag og titler er. o 51 pct. af alle kandidater har svaret, at Formidling, kommunikation og tekstproduktion. o 36,6 pct. har svaret Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling. o 32,5 pct. har svaret Projektledelse (herunder facilitator og koordineringsopgaver) og planlægning. o Når opgaverne i første og nuværende ansættelse sammenlignes, er det de samme opgaver, der er mest valgt, men Projektledelse kommer op på 42,3 pct., mens de to øvrige opgaver holder sig stort set på samme niveau. Dermed ser det ud til, at kandidaterne samlet set i deres nuværende ansættelse varetager flere opgaver, hvor kandidater fra RUC kunne tænkes at have særlige kompetencer. En mindre andel har svaret, at praktiske opgaver er blandt de opgaver, som de bruger mest tid på, hvis nuværende og første ansættelse sammenlignes. På baggrund af regressionsanalysen kan det konkluderes, at de forhold, der hænger signifikant sammen med, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, primært er studiefakta. Med udgangspunkt i, at kandidaterne har valgt uddannelse, og kandidatår ligesom ved analysen af akademisk beskæftigelse for nuværende beskæftigelse (se kapitel 5) dækker både karakteristika ved arbejdsmarkedet og kandidaternes erfaring på arbejdsmarkedet, så er det alene karakteren i specialet, som kandidaterne selv kan påvirke. Og en del af karakterens betydning kan være andre forhold, som hænger sammen med karakteren. Dermed sagt, ser det ud til, at kandidaterne kan gøre meget lidt i forhold til, om de får akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse.

20 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen Kapitlets anden regressionsanalyse vedrørende hvilke forhold, der har betydning for, om kandidaterne får en fastansættelse i deres første job, viste, at kandidattitel og kandidatår har betydning, og at denne betydning ikke forsvinder, selvom der kontrolleres for studieaktiviteter og personlige forhold. Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Job og karriereovervejelser: 55,5 pct. overvejer, hvad uddannelsen skal bruges til, mens de læser på kandidatdelen. 30,6 pct. har tænkt på job og karrieremuligheder, før de begyndte på uddannelsen. Jobsøgning: 35,1 pct. påbegyndte aktiv jobsøgning før aflevering af specialet. Det varierer fra 30,5 pct. blandt cand.techn.soc.-kandidater til 47,2 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidater. 22,9 pct. begyndte aktiv jobsøgning efter færdigbedømmelsen. 36,6 pct. har fået kendskab til deres første job via en opslået stilling, mens 33,3 pct. har fået kendskab via netværk eller kontakter. 23,4 pct. havde allerede job på arbejdspladsen, før de afsluttede deres uddannelse. 41,1 pct. oplever, at de kommer i betragtning til et job pga. deres faglige kompetencer. 18,3 angiver personlige kompetencer, som havde stor betydning for at komme i betragtning. I forhold til at få deres første stilling, oplevede 38,6 pct., at faglige kompetencer havde stor betydning, mens 37,7 pct. oplevede, at personlige kompetencer havde stor betydning. Overgangsledighed: 35,3 pct. fik job før dimission, 25,0 pct. får job under 3 måneder efter dimission, mens 13,8 pct. får job 9 måneder eller mere efter dimission. Kapitlets to regressionsanalyser af betydningen for, dels om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 3 måneder, dels hvad der har betydning for, om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 6 måneder, viser, at der ingen forskel er på, hvad der øger sandsynligheden for at være i gruppen, der har været ledig i mere end 3 henholdsvis 6 måneder eller mere. Det er præcis de samme forhold, og signifikansniveauet for variablene er stort set også det samme. Konklusionen er derfor, at når der som ovenfor kontrolleres for en række forhold omkring kandidaternes studie, studieaktiviteter og personlige forhold, er det således ganske få forhold, som faktisk har betydning. Helt grundlæggende har det betydning, hvilken virkelighed kandidaterne er uddannet til, og hvordan arbejdsmarkedet ser ud på det tidspunkt, hvor de bliver færdige. I denne sammenhæng siger kandidatår nemlig ikke noget om, hvor lang tids erfaring kandidaterne har på arbejdsmarkedet, fordi kandidaterne er blevet spurgt om, hvor længe der gik før de fik arbejde. Havde resultaterne været mindre signifikante, kunne det have været udslag af, at det kunne være svært at huske efter 4-5 år, men forskellene er højsignifikante og tydelige. Det andet væsentlige forhold er, om kandidaterne har eller ikke har haft studiejob. Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Uden for arbejdsmarkedet: Kun 3,2 pct. af kandidaterne i undersøgelsen svarer, at de er uden for arbejdsmarkedet. Blandt kandidaterne uden for arbejdsmarkedet er 58,7 pct. på barsel fra ledighed eller direkte fra afsluttet uddannelse. Omkring 10 pct. har svaret hvert af følgende 3 tiltag: Uden arbejde, deltager i arbejdsmarkedspolitiske tiltag eller sygemeldt fra ledighed. Ledighed: Ledigheden blandt kandidaterne i undersøgelsen er 10,1 pct. Kandidaterne er blevet spurgt, hvad de mener, årsagen til deres ledighed er.

21 Kapitel 2: Hovedkonklusioner 12 Kandidatundersøgelsen 2012 o o o o Kandidaterne har i gennemsnit valgt 1,82 af svarmulighederne. 74,2 pct. af kandidaterne mente, at der var stor konkurrence om de jobs, som kandidaterne søgte. 44,2 pct. oplevede, at de manglede erhvervserfaring. 12,4 pct. af kandidaterne følte sig for gamle eller unge til arbejdsmarkedet. Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Studievalg: 49,3 pct. vælger fag eller kurser med henblik på beskæftigelsesmuligheder. Om uddannelsen på RUC generelt har rustet kandidaterne til et godt arbejdsliv: 43 pct. mener, at deres uddannelse fra RUC i høj grad har rustet dem til deres arbejdsliv. Det varierer fra 57,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne til 40,6 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. Det varierer desuden fra 51,2 pct. blandt kandidaterne fra 2008 til 32,3 pct. blandt kandidaterne fra Og det varierer fra 22,6 pct. blandt de ledige kandidater til 66,7 pct. blandt kandidater, der pt. efter dimission er i gang med fuldtidsuddannelse. Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked: 17,8 pct. mener, at der er god overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og kandidaternes kompetencer. 41,9 pct. mener, at kandidater skal rustes bedre, og at virksomhederne skal bruge dimittendernes kompetencer bedre. Blandt det, som kandidaterne angiver, at de ikke kan, oplever de, at virksomhederne gerne vil have flere IT-færdigheder og mere generel forretningsforståelse. 61,3 pct. mener, at kandidaterne kunne rustes bedre, hvis der var mere opgaveløsning i samarbejde med virksomheder. 51,1 pct. peger på mere eller bedre praktik. Kandidaterne ville ønske, at virksomhederne i højere grad ville bruge deres teoretiske og generelle metodiske færdigheder. Kompetencer for årgang 2010 og 2011: Kandidaterne har markeret, hvilke kompetencer de oplever som irrelevante på deres fag. Mellem 40 og 50 pct. peger på IT-færdigheder, generel forretningsforståelse og fremmedsprogsfærdigheder. Blandt kandidater, som ikke har valgt, at en kompetence er irrelevant, oplever mere end 70 pct., at der er for lidt IT-færdigheder og generel forretningsforståelse i uddannelsen. Det tilsyneladende paradoks, at de samme kompetencer, nemlig IT-færdigheder og forretningsforståelse, opleves som manglende af en stor andel af de studerende og opleves som irrelevant af en anden stor del af de studerende, hænger formentlig sammen med flere ting. De pågældende kompetencer indgår systematisk i nogle af RUC s kandidatuddannelser, men ikke i andre. Det kan også dreje sig om, at kandidater, hvor disse kompetencer traditionelt ikke indgår i uddannelsen, ansættes i utraditionelle jobs, hvor disse kompetencer efterspørges. De fagspecifikke kørsler af undersøgelsen kan bidrage til at præcisere relevansen af disse kompetencer i de enkelte uddannelser. Kapitlets regressionsanalyse af, om der er en sammenhæng mellem oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet og kandidaternes studiefakta, studievalg og personlige oplysninger, viser, at alder, børn og frivilligt arbejde har betydning. Disse parametre peger på, at det handler om erfaring. Kandidater, som er ældre, når de dimitterer, og som har haft børn i studietiden, kan måske i højere grad have nogle livserfaringer, som gør, at de enten føler sig bedre rustet, eller at de har andre forventninger til, hvad det vil sige at være godt rustet til arbejdsmarkedet. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid også, hvad der IKKE hænger sammen med, om kandidaterne

22 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen føler sig rustet til arbejdsmarkedet nemlig hovedområde og kandidattitel. Der er ingen signifikant forskel mellem kandidattitler eller hovedområde uanset at beskæftigelsen er forskellig inden for forskellige kandidattitler, at indholdet i forskellige uddannelser er forskelligt, er der ingen forskel på oplevelsen af at føle sig rustet til arbejdsmarkedet. Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden Studiejob: 85,7 pct. har haft studiejob. 70,5 pct. af alle kandidaterne i undersøgelsen har haft studierelevant studiejob, men det svinger fra 55,2 pct. blandt cand.scient.-kandidater til 87,4 pct. blandt cand.scient.adm.- kandidater. Kandidaterne har i gennemsnit arbejdet 12,76 timer ved siden af deres bacheloruddannelse og 14,45 timer sideløbende med kandidatuddannelsen. Frivilligt arbejde: 39,8 pct. har haft frivilligt arbejde i deres studietid. Praktik: 46,7 pct. har været i praktik i deres studietid. Projektsamarbejde: 44,2 pct. har haft et projektsamarbejde med en virksomhed. 79,3 pct. har selv arrangeret deres projektsamarbejde. 11,5 pct. har arrangeret deres projektsamarbejde sammen med deres vejleder. Det varierer fra 3,1 pct. blandt cand.mag.-kandidater til 51,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne. Udbytte og vurdering af erhvervsrettede studieaktiviteter: 24,8 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde studiejob i. 8,7 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde projektsamarbejde i. Kandidaterne vurderer, at især praktik og dernæst studiejob er de aktiviteter, der gav dem mest udbytte vedrørende kompetencer, forventningsafstemning i forhold til arbejdsmarkedet og viden om, hvordan uddannelsen kan bruges konkret. Eksempelvis oplevede 89,9 pct., at praktik gav dem kompetencer, som de ikke havde fået på deres uddannelse. Studierelatereret udlandsophold: 34,4 pct. er på studierelateret ophold i udlandet For kandidaternes ophold gælder følgende: o 53,9 pct. af dem er afsted på ét ophold, mens 25,5 pct. er afsted på to ophold. o 66,6 pct. er på længerevarende universitetsophold og 38,8 pct. er på praktikophold. o Størstedelen af kandidaterne er på ophold i europæiske eller vestlige lande.

23 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign 14 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Kapitlet beskriver baggrunden for dimittendundersøgelsen og de væsentligste valg, der er taget i og omkring undersøgelsen. Først beskrives spørgeskema, dernæst præsenteres indsamlingsforløb og respondentgruppe. Uddybende information om kontaktforløbet fremgår af bilag 1. Undersøgelsen anvender beskrivende statistik og statistiske analyser, blandt andet frekvenstabeller, krydstabeller, gennemsnit og regressionsanalyser. Uddybende metodeovervejelser for signifikansniveauer, de anvendte tabeltyper og analysestrategi for regressionstabeller fremgår ligeledes af bilag 1. Bilag 2 indledes med en læsevejledning til de efterfølgende regressionsanalyser, som der løbende henvises til gennem rapporten. 3.1 Spørgeskema Arbejdet med spørgeskemaet til dimittendundersøgelsen 2012 har taget udgangspunkt i den tilsvarende undersøgelse fra Der er tilstræbt en indholdsmæssig kontinuitet mellem de to undersøgelser, samtidig med at undersøgelsen er udvidet, moderniseret og tilpasset de ændringer, der er sket på RUC og i det omgivende samfund siden Spørgeskemaets vigtigste indhold er dimittendernes vurdering af deres uddannelse og uddannelsesforløb på RUC og deres efterfølgende færd på arbejdsmarkedet. Overskrifterne i spørgeskemaet kan ses nedenfor: Kortlægning af beskæftigelse Beskrivelse af nuværende beskæftigelse: o Ansættelse o Selvstændig beskæftigelse o Ledighed o Fuldtidsuddannelse Beskrivelse af eventuel første beskæftigelse Overgangen fra uddannelse til første job Vurdering af uddannelsens kvalitet og anvendelighed Overvejelser om job og karriere under uddannelsen Overvejelser om fremtidig karriere Udvidelsen af spørgeskemaet er sket med udgangspunkt i ønsker og behov fra en række interessenter på universitetet, og der er tilføjet spørgsmål om: Internationalisering Dimittendernes job og studier i udlandet Studiejob og aktiviteter i studietiden, herunder frivilligt arbejde og studenterpolitik 2-fags-strukturen og integreret specialeskrivning Den personlige baggrund blandt andet børn i studietiden Dimittenderne i undersøgelsen kan opdeles på forskellige karakteristika, der er relevante for undersøgelsens design, eksempelvis: Afslutningsgrad Internt vs. eksternt optag 2 Antal fag Specialetype integreret eller ikke integreret Afslutningsår Beskæftigelsesgrad 2 Internt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra RUC, mens eksternt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra andre uddannelsesinstitutioner.

24 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Kandidatundersøgelsen Spørgeskemaet er udarbejdet ud fra ideen om, at det skal være relevant for respondenterne, og at der skal skabes viden om en række forskellige grupper blandt dimittenderne. Det betyder, at der på baggrund af dimittendernes karakteristika er stillet særlige spørgsmål. Eksempelvis er bachelorer spurgt om, hvorvidt de efterfølgende er påbegyndt en uddannelse og i så fald hvor. Eksternt optagne studerende er spurgt om, hvilken uddannelse, de har med til RUC. Alle dimittender har således ikke svaret på alle spørgsmål, og dimittenderne er sendt videre i spørgeskemaet afhængigt af deres svar på tidligere spørgsmål i spørgeskemaet. Der er stillet forskellige typer af spørgsmål i undersøgelsen. På spørgsmål, hvor respondenterne kun har kunnet vælge én svarmulighed, indgår de dimittender, som har besvaret spørgsmålet, mens dimittender, der ikke har svaret på spørgsmålet ikke indgår. På spørgsmål, hvor der er op til 20 svarmuligheder, har kandidaterne selv kunnet vælge hvor mange svar, de ville angive, dog har der typisk været en grænse på 3-5 angivelser. Eksempelvis er dimittenderne blevet spurgt om hvilke arbejdsopgaver, de primært udfører i deres nuværende job, og de har kunnet vælge blandt svarmuligheder fra en liste på en lang række forskellige opgaver. I spørgeskemaet er det kun få, men afgørende spørgsmål, som respondenten har været tvunget til at svare på for at kunne fortsætte videre i spørgeskemaet. Når kandidaterne ikke tvinges til at besvare alle spørgsmål, giver det en større usikkerhed. Denne usikkerhed imødekommes ved, at kandidaterne skal have afgivet mindst ét svar på spørgsmålet for at indgå i tabeller og diagrammer for et givent spørgsmål. Ved hver enkelt tabel eller diagram vil særlige forhold fremgå. Det betyder, at der bliver større usikkerhed på de spørgsmål, hvor denne type spørgsmål er valgt. Som konsekvens af ovenstående vil det kun være en del af dimittenderne, der indgår i nogle tabeller. Ved de enkelte tabeller og grafer, vil det fremgå, hvilke dimittender, der indgår. 3.2 Respondenter og indsamlingsforløb Deltagere i dimittendundersøgelsen er alle kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011; dertil kommer alle dimitterede bachelorer i samme periode, der ikke senere er indskrevet på en kandidatuddannelse på RUC. Ved afslutningen af undersøgelsesforløbet blev det undersøgt, om nogle af bachelorerne efter undersøgelsens påbegyndelse var genindskrevet på RUC bachelorer, der oprindeligt var udtrukket til deltagelse, er efterfølgende indmeldt på Roskilde Universitet, og er derfor taget ud af undersøgelsen. Undersøgelsen inkluderer dermed dimittender, heraf kandidater og bachelorer, se tabel 3.1. Tabel 3.1: Dimittender i målgruppen for undersøgelsen, fordelt på dimittend-år. Opdelt på Afslutningsgrad. Antal. Bachelorer Kandidater I alt Andel pct , , , , ,7 I alt ,0 Selve indsamlingsforløbet og kontakten til dimittenderne beskrives mere detaljeret i bilag 1. 3 Data og dimittender til undersøgelsen blev trukket ud i slutningen af september 2012, det vil sige efter studiestart efterårssemestret 2012 og ca. en måned før indsamlingen begyndte. Bachelordimittender, der er blevet optaget på en kandidatuddannelse efter 1.oktober 2012, vil således have modtaget opfordring til deltagelse i undersøgelsen.