Vejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader"

Transkript

1 Vejledning om anerkendelse af ryg- og nakkeskader

2 Indhold Indledning... 2 Typer af skader på ryg og nakke... 3 Diskusprolaps i ryggen anatomien... 4 Betydningen af belastningen... 4 En verificeret diskusprolaps... 5 Prolaps på et niveau i ryggen/nakken, der har været overbelastet... 6 En tilstrækkelig belastning på rygsøjlen... 6 Løft og håndtering... 6 Egenbevægelser uden byrde... 7 Skema... 8 Forudbestående diskusprolaps og recidivprolaps... 8 Rygsmerter... 9 Løft og håndtering af personer Skader ved træk og skub Mindre påvirkninger Hurtige bevægelser efter overraskelser undvigemanøvrer

3 Indledning Denne vejledning om anerkendelse af ryg- og nakkeskader supplerer den generelle vejledning om anerkendelse af ulykker. Vejledningen omhandler de skader, der er de mest typiske ryg- og nakkeskader, og beskriver sammenhængen mellem relevante påvirkninger og skader i ryg og nakke. Vejledningen indeholder desuden anatomiske forklaringer. Ved vurdering af om en ryg- eller nakkeskade er forårsaget af en given hændelse eller påvirkning, sammenholder vi påvirkningen med den diagnose, der er stillet, og de gener pågældende har. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 1. juli 2016 Sara Mæhl-Christensen 2

4 Typer af skader på ryg og nakke Vi opererer overordnet med to typer af skader i ryg og nakke traumatiske skader og belastningsskader. Traumatiske skader, er de typer af skader, der er forårsaget af en påvirkning i form af for eksempel et fald eller en kraftig påvirkning af ryggen, som typisk forårsager en klar personskade, herunder brud på rygsøjlen/halshvirvelsøjlen eller en diskusprolaps. (Eksempel 1) Belastningsskader er skader, der opstår ved ikke-traumatiske belastninger som for eksempel gentagne ensartede bevægelser, tunge løft eller indirekte belastninger. (Eksempel 2 og 3) Eksempler på ryg Eksempel 1 Diskusprolaps anerkendt En lagerarbejder blev påkørt af en gaffeltruck og fik straks smerter i ryggen. Senere blev der konstateret en diskusprolaps. Prolapsen blev anerkendt, da påvirkningen, i form af et voldsomt stød i ryggen, måtte anses for at havde givet en diskusprolaps. Det er desuden medicinsk set overvejende sandsynligt, at en sådan påvirkning direkte mod lænderygsøjlen kan give en diskusprolaps. Eksempel 2 Diskusprolaps anerkendt En landmandsvikar fik et smæld i lænden efter en 30 minutters lang og hård assistance med at få en hest til at fole. Han foretog blandt andet en række seje træk i føllet. Prolapsen blev anerkendt, da påvirkningen måtte anses for at havde forårsaget prolapsen. Det er lægeligt set overvejende sandsynligt, at en sådan korterevarende indirekte påvirkning mod lænderygsøjlen kan give en diskusprolaps i samme niveau. Eksempel på nakke Eksempel 3 Diskusprolaps afvist En anæstesilæge måtte under en operation stå i en akavet arbejdsstilling i 3 timer, fordi operationsbordet ikke var højt nok. Under dette arbejde fik han smerter i nakken og fik senere konstateret en diskusprolaps i nakken. Prolapsen blev afvist. Det at stå med hovedet drejet igennem længere tid kunne medicinsk set ikke medføre en skade på en diskus, og deraf følgende diskusprolaps. Der var således ikke medicinsk årsagssammenhæng mellem påvirkningen og sygdommen. Det er medicinsk set usandsynligt, at en sådan korterevarende indirekte påvirkning mod halshvirvelsøjlen kan give en diskusprolaps i halshvirvelsøjlen. 3

5 Diskusprolaps i ryggen anatomien En diskus er en båndskive, der ligger mellem to ryghvirvler (se figur 1). Den fungerer som en støddæmper, og består af en elastisk yderdel og en blød kerne (se figur 2). Når en revne eller svaghed i den elastiske yderdel af båndskiven medfører, at den bløde kerne trænger igennem den elastiske del, kan det medføre eksempelvis tryk på en nerve ved rygmarven (nerverod). Dette betegnes en diskusprolaps. Figur 1: Del af rygsøjle set fra siden med rygmarvens nerver til højre. Viser 3 ryghvirvler og 2 diskus (båndskiver). Linjen viser tværsnittet i figur 2. Figur 2: Model, der viser diskus (båndskive) i tværsnit med væg og blød kerne, hvor væggen af diskus er gennembrudt af en diskusprolaps. Det ses, hvordan den bløde kerne af diskus har bevæget sig ud gennem en svaghed i væggen og derved påvirker nerverødderne, der går ud fra rygsøjlen. Betydningen af belastningen Der findes ikke lægevidenskabelig litteratur, der klart belyser sammenhængen mellem akutte eller korterevarende påvirkninger og diskusprolaps i ryggen. Det antages, at vibrationer og trykket i en diskus (båndskive) kan være årsag til at diskus bliver svagere, og kan være medvirkende til, at en diskusprolaps opstår. Diskusprolaps i ryggen kan opstå uden en ydre påvirkning. En diskusprolaps eller anden skade på diskus vil typisk opstå som følge af en større eller mindre forudbestående degeneration i diskus. 4

6 At en diskusprolaps opstår kort tid efter en hændelse er derfor ikke ensbetydende med, at der er årsagssammenhæng, men snarere udtryk for et samspil af faktorer, hvor påvirkningen på arbejdet (eksempelvis et løft) kan spille en større eller mindre rolle i, at diskusprolapsen opstår på netop dette tidspunkt. I forhold til, om en diskusprolaps kan anerkendes som en ulykke, vil vi i den konkrete sag vurdere, om der er sandsynliggjort en årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en diskusprolaps. Følgende forhold skal overvejes ved vurderingen af, om der er en sandsynlig sammenhæng mellem en hændelse og en diskusprolaps: En verificeret diskusprolaps Der skal kunne stilles diagnosen diskusprolaps (prolapsus disci intervertebralis). Diagnosen vil blandt andet kunne stilles ud fra patientens symptomer sammenholdt med en klinisk undersøgelse, men verificeres typisk bedst ved en CT- eller MR-skanning af ryggen. Normalt vil vi dog acceptere, at der kan stilles diagnosen diskusprolaps uden at der er foretaget en skanning. Efter WHO's diagnoseklassifikation ICD 10 findes blandt andet følgende diagnoser, der anvendes ved diskusprolaps i lænden: M51.0. Prolapsus disci intervertebralis thoracalis et lumbalis med myelopati M51.1: Prolapsus disci intervertebralis thoracalis et lumbalis med radikulopati M51.2: Anden specificeret form for prolapsus disci intervertebralis thoracalis et lumbalis Klinisk er radikulært udstrålende smerter og diffuse bensmerter de eneste symptomer og fund, der har en diagnostisk værdi ved en diskusprolaps i lænden, mens dette ikke gælder neurologiske udfald. Tilskadekomnes subjektive klager (symptomer) på en diskusprolaps i lænden kan variere meget både i omfang og styrke. Symptomerne antages at skyldes, at prolapsen trykker på forskellige nerver i rygsøjlen (nerverodskompression). Symptomerne kan spænde vidt fra smerter i lænderyggen (lumbago) over udstrålende smerter (iskias) til føleforstyrrelser, diffuse bensmerter, lammelser og urininkontinens. Hvis der stilles diagnosen "diskus prolaps obs.pro", betyder det, at lægen har mistanke om, at der kan være tale om en diskusprolaps, men at det ikke er sikkert, at denne diagnose kan verificeres ved nærmere undersøgelser Det skal bemærkes, at vi kan indhente foreliggende skanningssvar, men at vi ikke umiddelbart selv kan sende tilskadekomne til en skanning. Vi vil som udgangspunkt nøjes med de foreliggende oplysninger om hændelsen, symptomerne og de kliniske fund ved vurderingen af, om der er en diskusprolaps. Det gør ingen forskel i forhold til vurderingen af godtgørelse for varigt mén, om der er påvist en prolaps eller blot smerter i lænden. 5

7 Prolaps på et niveau i ryggen/nakken, der har været overbelastet Diskusprolapsen skal sidde i en højde, hvor det er sandsynligt, at ryggen har været overbelastet. Hvis der løftes med armene, vil det være usandsynligt, at påvirkningen kan forårsage en diskusprolaps i halshvirvelsøjlen, da denne del af rygsøjlen ikke kan antages at have været relevant belastet. Diskusprolaps i halshvirvelsøjlen vil normalt kun kunne opstå som følge af påvirkninger/ hændelser, hvis der er tale om eksempelvis: 1) Et slag direkte mod nakken 2) At man falder ned ad en trappe og lander på hovedet eller nakken 3) Løft af meget tunge byrder direkte på nakken En tilstrækkelig belastning på rygsøjlen Der skal være tale om en tilstrækkelig belastning af det område på rygsøjlen hvor diskusprolapsen er opstået for at sandsynliggøre, at der er en årsagssammenhæng mellem hændelsen og diskusprolapsen. Løft og håndtering Løfteskader og skader, der opstår ved håndtering af genstande, vurderes ud fra: Byrdens vægt Byrdens form Mulighederne for at håndtere byrden Belastningsforholdene: o Løftet/håndteringen foregår under akavede forhold o Hændelsen foregår hurtigt og forberedelse er derfor svær o Forhold som komplicerer forløbet. Rene optimale løft på under 35 kg kan normalt ikke anses for at forårsage diskusprolaps i lænden. Dog kan et optimalt løft på kg være årsag til en diskusprolaps i lænden. Hvis løftet ikke er foregået optimalt, men eksempelvis over lang rækkeafstand ud fra kroppen, er udført med vrid i ryggen eller under akavede forhold i øvrigt, kan det tale for en årsagssammenhæng ved løft af byrder, der vejer mindre end kg. Jo flere af disse belastningsfaktorer, der har været til stede, jo mindre byrde vil kunne føre til en diskusprolaps. Normalt kan vi ikke anerkende prolapser, der er opstået efter løft under omkring 10 kg, selvom der har været flere belastningsfaktorer til stede i kombination. Da vil byrden være for lille til, at det kan sandsynliggøres, at der er årsagssammenhæng, uanset at der er flere belastningsfaktorer. 6

8 Eksempel 4 Diskusprolaps afvist Tilskadekomne arbejdede som servitrice og skulle løfte et antal sodavandskasser fra butik til lager. Da hun løftede anden kasse på cirka 13,5 kg, fik hun et smæld i lænden og stærke smerter med udstråling. Hun fik ved MR scanning påvist en diskusprolaps. Der var i denne sag ikke tale om en ulykke, idet et løft af en sodavandskasse på cirka 14 kg ikke var egnet til at medføre den umiddelbart konstaterede diskusprolaps. (PA 28-09) Eksempel 5 Diskusprolaps afvist Tilskadekomne var ansat som flyarbejder og var beskæftiget med rengøring af fly. Den 12. januar 2004 sad tilskadekomne på et flysæde og rakte frem for at rengøre lommen foran sædet til venstre for hende. Tilskadekomne måtte strække og vride sig skævt for at nå lommen og fik derved smerter i lænden, og der blev efterfølgende konstateret en diskusprolaps. Ankestyrelsen stadfæstede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om afslag på anerkendelse, da en diskusprolaps i lænden ikke kunne anses som opstået som følge af et vrid i ryggen, da der ikke var andre belastninger end tilskadekomnes egen drejning af ryggen. (Principafgørelse U sag 2) Egenbevægelser uden byrde Hvis diskusprolapsen opstår ved en kontrolleret bevægelse i lænden uden at tilskadekomne løfter eller håndterer en byrde, vil det normalt ikke være sandsynligt, at der er årsagsforbindelse mellem bevægelsen og prolapsen i lænden. På den anden side, vil det tale for en sammenhæng, hvis tilskadekomne pludseligt bliver nødt til at belaste lænden, eksempelvis for at komme væk fra noget, der kommer imod én. Her følger et skema over udgangspunkter i forhold til, med hvilken grad af sandsynlighed en prolaps i lænden kan anses for opstået som følge af en række hændelser: 7

9 Skema Almindelig bevægelse i lænden uden byrde (egenbevægelse) Akavet bevægelse i lænden uden byrde (egenbevægelse) Vrid i lænden uden byrde (egenbevægelse) Pludselig bevægelse i lænden uden byrde Akavet løft af byrde på mindre end 20 kg med vrid i lænden og med lang rækkeafstand Pludselig vrid i lænden uden byrde for at undgå at blive ramt af maskindel eller lign. Akavet løft af byrde på kg med vrid i lænden og med lang rækkeafstand Optimalt løft af byrde på kg Akavet løft af byrde på kg med vrid i lænden og med lang rækkeafstand Spring fra cirka 1 meter med tunge byrder i hænderne Påkørt af køretøj ramt direkte på lænden Ikke sandsynligt Mindre sandsynligt Sandsynligt Overvejende sandsynligt Det skal understreges, at skemaet kun er vejledende, da der i hver sag vil blive foretaget en konkret og individuel vurdering af årsagssammenhængen. Forudbestående diskusprolaps og recidivprolaps Hvis man først har fået en diskusprolaps, sker det i cirka 1 ud af 10 tilfælde, at der efter behandling af prolapsen (eventuelt ved operation) opstår en prolaps samme sted, hvilket medicinsk normalt kaldes for en "recidivprolaps". Hvis der i en arbejdsskadesag tidligere har været en prolaps i lænden, der er behandlet med operation, og nu efter en påvirkning på arbejdet opstår en prolaps samme sted i lænden, vil en sådan "recidivprolaps" kunne anerkendes som en ulykke, ligesom andre prolapser, hvis hændelsen på relevant vis har overbelastet lænden, som ovenfor beskrevet. Der stilles samme krav til belastningen for at anerkende som en ulykke, hvis det er første gang, der opstår en prolaps i lænden, som hvis der senere opstår en recidivprolaps. Forværring af forudbestående skader og sygdommen kan således anerkendes som en ulykke. Hvis tilskadekomne 8

10 før ulykken havde gener fra ryggen, kan der blive tale om et fradrag i erstatningen for arbejdsskadens følger. Rygsmerter En af de mest almindelige spontane skader er akutte lændesmerter, der kan opstå af mange forskellige årsager, men som også kan opstå ved for eksempel et slag mod ryggen under arbejdet. Hvis smerterne er varige, vil det skulle overvejes, om generne skyldes det daglige arbejde eller om den anmeldte hændelse er årsagen, herunder om hændelsen er egnet til at beskadige en rask krop uden dispositioner til spontane skader. De elementer der indgår i vurderingen er belastningens styrke og egnethed til at påføre tilskadekomne smerter. Det vurderes i den forbindelse, om konkrete forhold kan medvirke til at gøre hændelsen belastende, herunder: o Om arbejdsforholdene var akavede o Om hændelsen skulle foregå hurtigt og derfor gjorde forberedelse sværere o Om mindre hændelser er sket under svære forhold, for eksempel ved håndtering af byrder i stor højde og håndtering af stående patienter I disse sager vil Arbejdsskadestyrelsen belyse, hvordan hændelsen skete, herunder hvilke afvigelser, der eventuelt skete i forhold til det planlagte forløb. Nedenstående oversigt kan bruges som rettesnor ved vurderingen af, om rygsmerter skal anerkendes som følge af et enkeltløft. Som udgangspunkt er det jo som altid en vurdering af, om der er en sandsynlig årsagssammenhæng mellem den pågældende hændelse og den konkrete skade. Løft på under/op til 10 kilo Enkeltløft på op til 10 kilo kræver en højere grad af akavethed/belastning/dårlige pladsforhold. Her er udgangspunktet derfor, at: - En skade kan ikke anerkendes som følge af et løft på op til 10 kilo Det betyder, at det kræver noget ganske særligt for at anerkende en rygskade, når løftet er under 10 kilo. Løft på mellem 11 og 20 kilo Enkeltløft med denne belastning befinder sig i en gråzone, og der skal her fortages en konkret vurdering af løftet og forholdene, hvor der blandt andet ses på: Genstandens vægt, form og mulighederne for at håndtere den Belastningsforholdene: 9

11 - Om løftet/håndteringen foregik under akavede forhold (fx løft i foroverbøjet stilling) - Om hændelsen foregik hurtigt, og forberedelse er derfor svær - Om der noget ved pladsforholdene, der komplicerede forløbet Løft på 21 kilo eller derover Her er udgangspunktet, at: - En skade kan anerkendes som en følge af et løft på 21 kilo og derover Det vil sige, at der skal noget helt særligt til, for at afvise skaden som følge af løftet. Eksempel 6 Rygsmerter anerkendt En slagteriarbejder løftede en bred og tung kasse med kød og fik et knæk i ryggen. Kassen vejede 25 kg. Rygsmerterne blev anerkendt, da påvirkningen i form af løft af en tung uhåndterlig kasse måtte anses for at havde været årsag til slagteriarbejderens knæk i ryggen og dermed varige smerter. Eksempel 7 Rygsmerter afvist En tjener bøjede sig for med begge hænder at løfte en let bakke på 5 kg fra en opvaskemaskine. Opvaskemaskinen stod langt nede mod gulvet og pladsen var trang. Da han løftede bakken, fik han et smæld i ryggen. Rygsmerterne blev afvist. Løftet af bakken, under lettere akavede forhold, var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at forårsage rygskaden. Eksempel 8 Rygskade Anerkendt En varebestiller skulle flytte nogle mælkekasser fra et rullebord. Da han bøjede sig frem med en 20 kg tung kasse, fik han et knæk i ryggen med efterfølgende smerter. Der blev konstateret et lumbalt facetsyndrom. Han havde en rygskade i 1999, og havde siden haft ryggener. Ankestyrelsen behandlede sagen på principielt møde, hvor vores anerkendelse blev tiltrådt. Påvirkningen var egnet til at medføre det beskrevne facetsyndrom. Der var tale om en løftemængde på 20 kg i en foroverbøjet stilling, der medførte risiko for, at der opstod en svaghed i strukturen omkring ryggen (Principafgørelse U sag 2). Løft og håndtering af personer Løfteskader og skader, der opstår ved håndtering af personer, vurderes ud fra: Personens vægt og i hvilket omfang tilskadekomne har været påvirket af denne, herunder: o Hvilken legemsdel har tilskadekomne løftet hos personen? 10

12 o Hvor stor hjælp har tilskadekomne fået af personen? o Var personen helt eller delvis lammet, besvimet eller lignende? Belastningsforholdene: o Løftet/håndteringen foregik under akavede forhold o Hændelsen foregik hurtigt, og forberedelse var derfor svær o Andre forhold, som komplicerer forløbet Den løftede eller håndterede persons vægt og belastningsforholdene indgår ved vurderingen af, om der er tale om en ulykke. Eksempel 9 Rygsmerter anerkendt En hjemmehjælper skulle hjælpe en tung klient på 100 kg med at komme højere op i sengen. Det var aftalt, at klienten selv skulle hjælpe til ved at skubbe fra med benene. Hjemmehjælperen trak herefter klienten højere op i sengen, men patienten skubbede ikke fra som aftalt. Hjemmehjælperen trak og løftede derfor patienten og fik med det samme akutte smerter i ryggen. Ryggenerne blev anerkendt, da påvirkningen, i form af det tunge træk, måtte anses for at havde givet rygskaden. Eksempel 10 Rygskade afvist En dagplejer skulle skifte ble på et barn, der vejede 7 kg, og som var blevet lagt på et puslebord. Da hun løftede benene på barnet for at lægge bleen under barnets ende, fik hun et smæld i ryggen. Sagen blev afvist. Påvirkningen ved løftet kunne ikke forårsage rygskaden. Eksempel 11 Rygskade (øvre ryg) - anerkendt En jordemoder skulle hjælpe en patient på 70 kg fra liggende til siddende stilling i en ikkeautomatisk hospitalsseng. Patienten svarede bekræftende på at ville op at sidde, men løftede pludselig sit bækkenparti og lagde sin vægt mod hovedgærdet, som jordemoderen støttede. Hun fik derved et knæk i ryggen, og efterfølgende smerter mellem skulderbladene. Der var stillet diagnosen thorakalt facetsyndrom. Sagen blev anerkendt, da belastningen i form af patienten, der pludselig lagde sin vægt mod hovedgærdet, som tilskadekomne støttede, måtte anses for at have medført thorakalt facetsyndrom. 11

13 Eksempel 12 Rygsmerter afvist Sammen med en kollega skulle tilskadekomne flytte en tung beboer med en gulvlift. Tilskadekomne ville i den forbindelse rette borgerens ben, så borgeren kunne liftes lige ned med liften. Herved mærkede tilskadekomne et pludseligt vrid mellem skulderbladene. Borgeren vejede kg og pladsforholdene var dårlige. Benet skulle løftes, for at borgeren ikke skulle beskadige benene. Ankestyrelsen tiltrådte vores afvisning, da det ikke var sandsynligt, at den beskrevne hændelse med at forflytte en person med lift og i den forbindelse at rette/støtte personens ben, var tilstrækkeligt til at medføre en rygskade/lumbago. Det var ikke sandsynligt, at hændelsen med flytning af et ben kunne modvirke den naturlige kraft af ryggen og medføre den beskrevne gene. Skader ved træk og skub Rene skub og træk af genstande kan som udgangspunkt ikke medføre en varig skade, heller ikke selvom der er tale om en meget tung genstand. For at kunne anerkende skader ved træk og skub skal der være tale om enten et løft af en tunge byrde eller et pludseligt stop, hvor byrden man skubber er meget tung og der er en forhindring, der forårsager stoppet. Ved store ujævnheder i underlaget samtidig med at der skubbes på en tung byrde, eksempelvis en seng med en person i, vil også være egnet til at medføre en varig skade. Eksempel 13 Rygsmerter afvist Tilskadekomne skulle skubbe en pumpe på 4 hjul med en vægt på cirka 145 kg, og fik herved ondt i ryggen. Tilskadekomne havde forud for hændelsen rygsmerter, som var opstået 2 år forinden, og som vi havde tildelt 12 procent i mén for. Ankestyrelsen lagde i deres afgørelse vægt på, at skubbet af en tung pumpe på hjul havde medført en beskeden belastning af tilskadekomnes ryg, og at der derfor ikke var sket en forværring af ryggenerne, der i sig selv udgjorde en personskade. Hændelsen havde blot været udløsende i forhold til en forbigående forværring i en allerede svækket legemsdel. (PA sag nr. 2). Mindre påvirkninger Udgangspunktet er normalt, at man ikke kan skade en rask krop ved mindre dagligdags påvirkninger af kroppen. Hvis man alligevel har fået en skade, må denne være opstået uden kendt årsag og kan derfor ikke anerkendes som en ulykke. 12

14 Eksempler på ryg Eksempel 14 Rygsmerter afvist En spiller fik smerter i ryggen, da han hoppede op efter en bold. Smerterne blev afvist, da rygskaden ikke kunne anses for at havde været forårsaget af hoppet i sig selv. Der var ikke en biologisk naturlig og logisk forklaring på, at han fik smerter i ryggen ved hoppet. Eksempel 15 Rygsmerter afvist En social- og sundhedsassistent viste, hvordan en klient gik og ordnede havearbejde med strakte ben foroverbøjet med hænderne ved jorden. Derved fik hun et smæld i ryggen. Diagnose: Dolores dorsi (rygsmerter). Sagen blev afvist, da den foroverbøjede stilling alene ikke kan anses for at være årsag til rygsmerterne. Eksempel 16 Rygsmerter afvist En lærer hang i en ribbe og førte benene op til vandret, hvorved han fik et knæk i ryggen. Diagnose: Dolores dorsi (rygsmerter). Afvist, da den beskedne belastning af ryggen ikke kunne anses for at være årsag til rygsmerterne. Eksempel 17 Rygsmerter afvist En arbejdsmand for en kommune sad i en mugemaskine. Da hun ville rejse sig op i den snævre plads mellem sæde og rat for at komme ud af maskinen, foretog hun en drejebevægelse, og fik derved et knæk i ryggen. Efter Lægeerklæring I var der tale om en forvridning af ryggen. Ankestyrelsen tiltrådte vores afvisning af sagen. Hændelsen var ikke egnet til at forårsage rygsmerter. Hun foretog alene en drejebevægelse i ryggen, og bar ikke på nogen byrde. Der har således ikke været en belastning, der kunne overvinde kroppens naturlige styrke. 13

15 Eksempler på nakke Eksempel 18 Nakkeforvridning afvist En folkeskolelærer gik med en taske fyldt med bøger i hver hånd, da en elev pludselig kom løbende ind foran læreren, hvilket medførte, at hun måtte standse brat op og dreje hovedet. Herved fik læreren udtalt stivhed, næsten ophævet strækkeevne og nedsat drejeevne og ømme muskler i nakken. 4 år før havde hun fået en kraftig piskesmældslæsion, som fortsat gav symptomer. Ankestyrelsen tiltrådte vores afvisning, da en forstuvning af halsrygsøjlen ikke kunne anses som opstået alene som følge af den beskrevne påvirkning. Ankestyrelsen bemærkede også, at det ikke havde betydning, at læreren bar en taske fyldt med bøger i hver hånd, da vægten i armene ikke i sig selv medførte en vægtbelastning i halsrygsøjlen. Eksempel 19 Piskesmældslæsion afvist Ved en konfrontation med nogle røvere foretog tilskadekomne en pludselig bevægelse med hovedet. Der blev anmeldt en piskesmældslæsion i nakken. Ankestyrelsen tiltrådte vores afvisning, da det beskrevne hændelsesforløb ikke var egnet til at medføre en piskesmældslæsion. Almindelig hoveddrejning kunne ikke anses for at være årsag til en piskesmældslæsion. Eksempel 20 Nakkesmerter afvist En redder skulle iføre sig en dykkerdragt. Da han forsøgte at få hovedet gennem en manchet af gummi fik han et vrid i nakken, og fik herved ømhed i nakkemusklerne på højre side. Sagen blev afvist, da påvirkningen ikke kunne anses for at være tilstrækkeligt belastende for nakken til at kunne give en skade på nakken. Hurtige bevægelser efter overraskelser undvigemanøvrer En hurtig bevægelse som følge af en overraskelse er ikke i sig selv tilstrækkelig til, at hændelsen kan anerkendes som en ulykke. Men forholdene omkring bevægelsen kan gøre den så akavet, at hændelsen samlet set må anses at være årsag til skaden. Hvis der er tale om en bevægelse i normalt tempo, stilles der højere krav til akavethed omkring bevægelsen, for at en årsagsforbindelse er sandsynliggjort. Undvigemanøvrer kan anerkendes, hvis undvigemanøvren og forholdene omkring den, kan anses for at være årsag til skaden. Hvis den tilskadekomne for eksempel har en byrde i hænderne samtidig med, at der foretages en undvigemanøvre, må det normalt antages, at det vil belaste kroppen yderligere at skulle overvinde byrdens vægt samtidig med, at der foretages en undvigemanøvre. 14

16 Eksempel 21 Lændesmerter afvist En mekaniker stod foroverbøjet og arbejdede nede i motoren på en bil, da en kunde kørte ind på værkstedet. For at gøre mekanikeren opmærksom på, at han var kommet, dyttede kunden i hornet. Mekanikeren rettede sig hurtigt op og fik et smæld i ryggen. Sagen blev afvist. At han hurtigt rettede sig op var ikke i sig selv tilstrækkeligt til at forårsage rygskaden. Eksempel 22 Lændesmerter afvist Tilskadekomne gik forbi en vaskemaskine, hvor en vandslange pludselig røg af. Vandet, der havde et tryk på 5-6 bar og en temperatur på 70 grader, ramte tilskadekomne på ryggen. Han blev forskrækket og foretog en undvigemanøvre, hvorved han fik et smæk i ryggen med efterfølgende smerter i ryg og bækken. Der var konstateret lumbago (lænderygsmerter). Ankestyrelsen tiltrådte vores afvisning af sagen. Påvirkningen var ikke egnet til at medføre lumbago. Der var kun tale om et tryk på cirka 5-6 bar, og undvigemanøvren var ikke i sig selv tilstrækkelig til at overvinde kroppens naturlige styrke. Det var derfor ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at den beskrevne hændelse havde forårsaget en rygskade. Eksempel 23 Diskusprolaps anerkendt En smed opdagede pludseligt, at der var en stor maskindel på vej mod hans hoved. Maskindelen var monteret i kæder, og kørte på skinner i loftet. For at undgå at blive ramt af maskindelen kastede smeden sig til side med en vridende bevægelse i lænden. I det samme fik han smerter i ryggen. Siden da havde han smerter i lænden med udstråling til højre ben. En MR-skanning viste en diskusprolaps i lænden (mellem L3 og L4). Det var medicinsk sandsynligt, at der var årsagssammenhæng mellem den pludselige og hurtige belastning af tilskadekomnes ryg og den opståede diskusprolaps i lænden. Diskusprolapsen blev derfor anerkendt som en ulykke. 15

Praksisbeskrivelse. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader. Marts 2018

Praksisbeskrivelse. om anerkendelse af ryg- og nakkeskader. Marts 2018 Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ryg- og nakkeskader Marts 2018 Indhold Indledning... 3 Typer af skader på ryg og nakke... 4 Diskusprolaps i ryggen anatomien... 5 Betydningen af belastningen... 6

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker

Vejledning om anerkendelse af ulykker Vejledning om anerkendelse af ulykker Indhold Indledning... 3 Lovgrundlag... 4 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 4 Ulykkesbegrebet Arbejdsskadesikringslovens 6... 4 Bevisvurdering... 4 Årsagssammenhæng...

Læs mere

Vejledning om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere

Vejledning om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere Arbejdsskadestyrelsen 4. udgave 21. december 2006 Vejledning om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1. Lovgrundlag...3 2. Betingelser

Læs mere

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen 1 Vridskader i knæ- og fodled tillægsnotat til ulykkesvejledningen Der er tale om et vridtraume, når tilskadekomne har været udsat for en relevant belastning, der kan medføre et vrid i leddet. Der kan

Læs mere

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet

Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet Tillægsnotat til ulykkesvejledningen personskadebegrebet 1. Indledning 1.1 Ulykkesbegrebet 6 1.2 Højesteretsdom af 8. november 2013 Den nedre grænse for en personskade 1.3 Ankestyrelsens principafgørelser

Læs mere

Er du kommet til skade på jobbet?

Er du kommet til skade på jobbet? Er du kommet til skade på jobbet? 2 Er du kommet til skade på jobbet? Det kan være vældig indviklet at finde ud af reglerne omkring en arbejdsskade. Men du behøver ikke finde ud af det hele selv. Der er

Læs mere

Patientforflytninger i seng

Patientforflytninger i seng Patientforflytninger i seng Indledning Formålet med undersøgelsen var at udvikle et værktøj til vurdering af plejerens belastning ved patientforflytninger. Ideen var at man ud fra patientens vægt, grad

Læs mere

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen

LEDSAGEORDNINGENS ARBEJDSMILJØHÅNDBOG Udarbejdet af Ledsageordningen 10.1. Ledsageordningens vejledning vedr. løft (Kilde: Tænk før du løfter, Arbejdsmiljørådets Service Center) Som medarbejder i Ledsageordningen må du ikke løfte på personer. Personer, der har behov for

Læs mere

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser

Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Vejledning om arbejdsbetingede broklidelser Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING 1.1 Brok som arbejdsskade 1.2 Anmeldelse 1.3 Frister for sagsbehandlingen og samtykke til at indhente oplysninger 2. BROKTYPER

Læs mere

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk

Terapiafdelingen. Skulderalloplastik. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk Terapiafdelingen Skulderalloplastik Patientinformation www.koldingsygehus.dk Information: Du har fået et nyt skulderled og nu starter et genoptræningsforløb, der vil vare i cirka 3 mdr. Inden udskrivelsen

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt

Lov om arbejdsmiljø. Sag nr. 1 Hjemvisning af rådgiverpåbud givet på grundlag af påbud om at sikre forsvarlig manuel håndtering af frugt og grønt Nyhedsbrev nr. 6/2013 Arbejdsmiljøklagenævnet har i juni måned 2013 truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation. Nyhed: Klik på

Læs mere

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016

Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 7503519 HNT/IHO Notat om Højesterets dom af 9. november 2016 Ankestyrelsen har ved e-mail af 13. november 2016 bedt mig om at kommentere Højesterets dom af 9. november 2016 (Ankestyrelsens j.nr. 2012-5032-44579).

Læs mere

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter

Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Tandlæger, kliniske tandteknikere og klinikassistenter Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti

Læs mere

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen

Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Sådan skal du træne, når du har et brud på skulderen Du har brækket overarmen, og bruddet er fundet egnet til konservativ behandling. Derfor er det ikke nødvendigt at foretage en operation. Bruddet vil

Læs mere

Hospitalsenheden VEST

Hospitalsenheden VEST Hospitalsenheden VEST Temadag for forflytningsorganisation 26.11.13 www.regionmidtjylland.dk Hospitalsenheden VEST 2 www.vest.rm.dk Arbejdsskader forflytning 2012 Med fravær - 2007: 8-2008: 8-2009:15-2010:10-2011:

Læs mere

Lændesmerter - lave rygsmerter

Lændesmerter - lave rygsmerter Lændesmerter - lave rygsmerter Hvad er lave rygsmerter? Lave rygsmerter er smerter i nedre del af ryggen (lænderyggen), hvor der ikke findes nogen sikker forklaring på smerterne i form af sygdomme eller

Læs mere

Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr.

Hoftealloplastik. Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte. Ergoterapiens tlf. nr. Hoftealloplastik Ergoterapiens råd om, hvordan du klarer din hverdag, når du har fået en kunstig hofte Ergoterapiens tlf. nr. 96 17 61 35 Gode råd I denne pjece finder du en samling af gode råd til dig,

Læs mere

Lov om arbejdsskadesikring

Lov om arbejdsskadesikring Lov om arbejdsskadesikring og andre erstatningsmuligheder Ved Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam Formål med arbejdsskadeloven At yde erstatning til personer der bliver påført en personskade, som skyldes

Læs mere

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Operation for diskusprolaps/stenose i nakken Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Hvad er en diskusprolaps? Mellem nakkehvirvlerne ligger

Læs mere

FYS. efter operation i lænderyggen

FYS. efter operation i lænderyggen Information fra fysioterapeuterne I det følgende kan du (i hovedtræk) læse gode råd og vejledninger i forhold til arbejde, fysiske aktiviteter og træning efter en operation i lænderyggen. Dagen efter operationen

Læs mere

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese

Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Sådan træner du skulderen, når du har fået en skulderprotese Du er blevet opereret i skulderen og har fået en skulderprotese. Årsagen kan være gener efter et kompliceret brud, slidgigt eller andet, der

Læs mere

Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling

Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis. Sundhedsjura november Vibeke Röhling Arbejdsskadesystemet i Danmark - Retsgrundlag og praksis Sundhedsjura - 22. november 2017 - Vibeke Röhling Om arbejdsskadesystemet i Danmark Anmeldelse af arbejdsskader Hvem skal anmelde? Hvordan skal

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i armhulen Du har fået fjernet lymfeknuder i din armhule. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner efter operationen.

Læs mere

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen

Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Behandling af nakkesmerter med udstråling til armen Om ryggens opbygning Ryggen består af 24 hvirvler, korsben og haleben. Rygsøjlen er inddelt i 4 afsnit. Bruskskiver, bueled, ledbånd og muskler har stor

Læs mere

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne

Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Sådan træner du skulderen efter operation af skulderbrud sat sammen med skinne Du er blevet opereret i skulderen, hvor dit knoglebrud er blevet opereret med en aluminiumsskinne, en såkaldt Philosskinne.

Læs mere

Pas på det dyrebareste arbejdsredskab - kroppen v/ Pia Beck Ergoterapeut og undervisningskonsulent

Pas på det dyrebareste arbejdsredskab - kroppen v/ Pia Beck Ergoterapeut og undervisningskonsulent Pas på det dyrebareste arbejdsredskab - kroppen v/ Pia Beck Ergoterapeut og undervisningskonsulent Hvorfor? I 2012 var der 57.000 anmeldte arbejdsskader I 2012 var udgifterne til erstatning på næsten 4

Læs mere

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken

Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Operation for diskusprolaps/ stenose i nakken Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle

Læs mere

Øvelsesprogram til rygopererede

Øvelsesprogram til rygopererede Patientinformation Øvelsesprogram til rygopererede - Stivgørende rygoperation www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder øvelsesprogram for dig, der er blevet opereret i ryggen. Træning

Læs mere

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen

Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Psykiske ulykker tillægsnotat til ulykkesvejledningen Dette notat har til formål at uddybe ulykkesvejledningens punkt 4.7 om psykiske skader. Notatet skal ses som et tillæg til ulykkesvejledningen, som

Læs mere

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00

PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 PINEBÆNK Psykisk arbejdsskadede søger forgæves efter oprejsning Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Torsdag den 12. maj 2016, 06:00 Del: Det er ikke ønsket om erstatning, der får et hastigt stigende antal

Læs mere

Operation for diskusprolaps i lænden

Operation for diskusprolaps i lænden Operation for diskusprolaps i lænden Med denne vejledning vil vi gerne informere dig om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om genoptræning og forholdsregler.

Læs mere

Praksisbeskrivelse. om anerkendelse af ulykker. - skader sket 1. januar 2004 eller senere

Praksisbeskrivelse. om anerkendelse af ulykker. - skader sket 1. januar 2004 eller senere Praksisbeskrivelse om anerkendelse af ulykker - skader sket 1. januar 2004 eller senere Marts 2018 Indhold Indledning... 2 Lovgrundlag... 3 Betingelserne for at anerkende en ulykke... 3 Ulykkesbegrebet

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kraveben og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Denne pjece indeholder

Læs mere

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled

Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Træningsprogram, råd og vejledning, når du skal have et kunstigt hofteled Du skal have et kunstigt hofteled. Derfor skal du til informationsdag på sygehuset, hvor du bliver vejledt og instrueret, så du

Læs mere

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer

Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Fysioterapeutklinikker og kiropraktorer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering

Læs mere

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge

Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Sådan træner du skulderen ved brud på kravebenet behandlet med armslynge Du har et brud på kravetbenet, og du har derfor fået en armslynge på til at aflaste bruddet. I begyndelsen skal du bruge armslyngen

Læs mere

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek.

Øvelse 2. Lig på ryggen med armene ned langs siden. Gør nakken lang, pres skuldrene ned i madrassen i ca. 10 sek. Øvelseskatalog A. Øvelse 1 Lig på ryggen. Læg rask sides hånd lige under kravebenet på opererede side. Hvil i stillingen i nogle minutter. Gentag på samme måde med hånden på arret samt under arret. A Øvelse

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Mavebøjning i kæde. Mavebøjning i makkerpar FYSIK TRÆNING FYSIK TRÆNING Nr.10256 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Nr.10255 Alder: 8-90 år - Tid: 5 min. Mavebøjning i kæde Materiale Bold Mavebøjning i makkerpar At styrke de lige mavemuskler Deltagerne sætter sig skråt for hinanden.

Læs mere

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter

INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER. Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter INFORMATION & ØVELSER EFTER BRYSTOPERATION Fysioterapien Frederiksberg Sundhedscenter Stockflethsvej 4, 2000 Frederiksberg Telefon: 38 21 54 75 FYSIOTERAPIEN FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER Udarbejdet af

Læs mere

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer:

I foråret 2003 blev arbejdsskadereformen vedtaget med bredt politisk flertal. Reformen trådte i kraft 1. januar 2004 med følgende hovedændringer: Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Bilag 40 O #271B&f170y3X Notat FC/LVP 27. januar 2005 Redegørelse for udviklingen på erhvervssygdomsområdet som følge af arbejdsskadereformen; ny erhvervssygdomsfortegnelse

Læs mere

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement)

Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) Patientinformation Øvelsesprogram til skulderopererede - Slidgigt mellem kravebensled og skulderblad - Indeklemningssmerter i skulder (Impingement) (med åben operationsteknik) www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Læs mere

Træning til patienter med nyt hofteled

Træning til patienter med nyt hofteled Træning til patienter med nyt hofteled Før operationen Jo bedre fysisk form du er i før operationen, des hurtigere kommer du i gang med daglige gøremål efter operationen. Musklerne er ofte svage på grund

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner

Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner Træningsprogram når du skal have et kunstigt hofteled med bevægerestriktioner EFTER OPERATIONEN Efter operationen hjælper plejepersonalet dig op at sidde på sengekanten, samt op og stå og gå, hvis det

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring

Arbejdsteknik. Daglig erhvervsrengøring Daglig erhvervsrengøring Undervisningshæftet handler om, hvordan rengøringsassistenten kan planlægge og udføre sit arbejde, så det slider mindst muligt på kroppen. SUS, Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps

Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Øvelsesprogram til personer med ryglidelse eller diskusprolaps - Dekompression eller Diskusprolaps Træning Træning er godt mod rygsmerter, det har man vidst længe. I dag ved man mere om, hvilke muskler

Læs mere

Øvelsesprogram til knæ-opererede

Øvelsesprogram til knæ-opererede Patientinformation Øvelsesprogram til knæ-opererede www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Øvelsesprogram til knæ-opererede Denne pjece indeholder øvelsesprogram til dig, der er blevet opereret i knæet.

Læs mere

Løft rigtigt, når du gør rent

Løft rigtigt, når du gør rent KOST-SERVICE Løft rigtigt, når du gør rent - til dig, som arbejder med rengøring I denne folder kan du læse om, hvad tunge, mange og forkerte løft betyder for kroppen. Og om hvad du og I kan gøre på arbejdspladsen.

Læs mere

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet

Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,

Læs mere

En trafikulykke (øvelse)

En trafikulykke (øvelse) En trafikulykke (øvelse) Naja står på ski i vejkanten, da hun pludselig ser en hund komme løbende. Hun trækker lidt ud på vejen for ikke at køre ind i hunden. Arqalo og Bendo kommer kørende på snescooter.

Læs mere

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK

ARBEJDSTEKNIK. God instruktion og oplæring APV ARBEJDETSTEKNIK APV ARBEJDETSTEKNIK ARBEJDSTEKNIK Medarbejdere skal have modtaget en god og fyldestgørende instruktion i, hvordan de løfter og håndtere varer ifm. deres arbejdsopgaver. Det er købmandens pligt at sørge

Læs mere

Arbejdsulykker og nærved-ulykker

Arbejdsulykker og nærved-ulykker Arbejdsulykker og nærved-ulykker ARBEJDSULYKKER OG NÆRVED- ULYKKER Hvad er forskellen på arbejdsulykker, erhvervsbetingede lidelser og nærvedulykker? Det får du viden om i denne pjece. Du kan også blive

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering El-installatører Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning

Terapiafdelingen. Patienter med KOL. Patientvejledning Terapiafdelingen Patienter med KOL Patientvejledning Hvad er KOL? KOL betyder Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. Symptomerne er åndenød, hoste, øget slimproduktion og nedsat aktivitetsniveau. Når man har

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - årsagssammenhæng - personskadebegrebet - forudbestående

Ankestyrelsens principafgørelse om arbejdsskade - ulykke - årsagssammenhæng - personskadebegrebet - forudbestående KEN nr 9477 af 01/06/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2017 Ministerium: Økonomi- og Indenrigsministeriet Journalnummer: 2015-5012-35376 Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ankestyrelsens principafgørelse

Læs mere

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt

Lov om arbejdsmiljø... 1 Sag nr. 1... 1. Påbud om at håndtere skotøjsæsker sikkerheds- og sundhedsmæssigt Nyhedsbrev nr. 11/2011 Arbejdsmiljøklagenævnet har i december måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne

Læs mere

Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget

Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget Arbejdsskadestatistik for perioden 1. marts 2015 til 31. maj 2015 - Hovedudvalget Anmeldt P-enhed Jobtype Skadens art Skadet legemsdel Ulykkens afdeling Ulykkestidspunkt Hændelsesforløb 11-03-2015 18-03-2015

Læs mere

Sådan behandler vi din sag

Sådan behandler vi din sag Sådan behandler vi din sag Arbejdsskadestyrelsen Her kan du læse, hvilke forskellige skridt din sag skal igennem, når din skade er anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen Faglig, uafhængig og frem for alt korrekt

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A. mod

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A. mod Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2010.0212): Fagligt Fælles Forbund for A mod Dansk Byggeri for Flisespecialisten A/S (Afdelingschef Thorsten Wilstrup) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat i medfør

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud

Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Sådan træner du, når du har fået et halvt kunstigt hofteled efter hoftebrud Du har fået indsat et halvt kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med

Læs mere

Patientinformation. Diskusprolaps. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk

Patientinformation. Diskusprolaps. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Patientinformation Diskusprolaps www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om diskusprolaps og dertilhørende operationen. Pjecen

Læs mere

Arbejdsmiljø og Computermus

Arbejdsmiljø og Computermus branchevejledning fra BAR KONTOR Arbejdsmiljø og Computermus Hvad skal du være opmærksom på når du bruger computermus? INDHOLD 5 FORORD 7 GODE RÅD OM ARBEJDE MED COMPUTERMUS 9 GODE RÅD OM ARBEJDE MED TASTATUR

Læs mere

Øvelser for sengeliggende gravide patienter

Øvelser for sengeliggende gravide patienter Du er gravid og skal være sengeliggende. Det er dog vigtigt for din krop, at muskulaturen bevæges dagligt. Du har derfor fået udleveret denne pjece med øvelser, som kan gøre det mere behageligt for dig

Læs mere

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer

ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer ICF tjekliste til anvendelse ved forflytning af svært overvægtige / bariatriske personer Sidst redigeret 1310100 Grå felter: Kort tjekliste Hvide felter: Omfattende tjekliste Data Eks. Køn, alder, højde,

Læs mere

Stabiliserende operation i nakken

Stabiliserende operation i nakken (Cervikal dese) Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende oplysninger om din indlæggelse og operation i Neurokirurgisk Afdeling. Ligeledes vil vi informere om din genoptræning og forholdsreglerne

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud

Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud Sådan træner du, når du er blevet opereret for hoftebrud En afgørende forudsætning for et godt resultat efter operationen er den efterfølgende indsats med træningen. Træning er ikke kun, når du træner

Læs mere

D O M. Retten i Esbjerg har den 13. februar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2012).

D O M. Retten i Esbjerg har den 13. februar 2014 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS /2012). D O M afsagt den 10. juli 2015 af Vestre Landsrets 12. afdeling (dommerne Michael Ellehauge, Torben Geneser og Nadine Mogensen (kst.)) i ankesag V.L. B 0581 14 og kæresag V.L. B 0502 14 A (advokat Gitte

Læs mere

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade.

Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. Bloddonorers retsstilling i tilfælde af skade. (Årsberetning 2002) I Danmark er der ca. 250.000 frivillige donorer, der regelmæssigt giver blod. Der blev i 2002 foretaget 370.927 tapninger i de danske

Læs mere

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet

Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Sådan træner du armen efter pladsgørende operation i skulderleddet Du har fået en pladsgørende operation i skulderleddet. Nu skal du begynde at træne armen, så du holder armens bevægelighed og styrke ved

Læs mere

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten.

Karpaltunnelsyndrom viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Sovende fingre viser sig ved tryk og ubehag, evt. smerter ved håndleddet, samt føleforstyrrelser ud i én eller flere fingre oftest om natten. Hvad er karpaltunnelsyndrom? er en lidelse, hvor en af håndens

Læs mere

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen

Sådan træner du, når du skal styrke ryggen Der kan være mange årsager til, at du har problemer med ryggen. Vores livsstil gør, at vi ofte befinder os i fastlåste stillinger og er fysisk inaktive. Din kropsholdning, når du sidder, står og bevæger

Læs mere

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner

Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Reparation af landbrugsog skovbrugsmaskiner Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en

Læs mere

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer.

KOMMANDOER. 15.1 Formål. 15.2 Indledning. At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.1 Formål KOMMANDOER At give viden om hvilke kommandoer der anvendes i forskellige rosituationer. 15.2 Indledning En god styrmand skal kunne give sit mandskab korrekte, præcise og klare kommandoer i

Læs mere

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN.

Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Sorø Kommune BØRN OG MOTORIK I VUGGESTUEN. Dit barn er nu startet i vuggestuen, hvor det prioriteres at arbejde motorisk med dit barn. Begrundelsen for at fokusere på motorik i hverdagen, er et ønske om

Læs mere

Sag nr. 2 Påbud om håndtering af frugt- og grønt i en dagligvarebutik

Sag nr. 2 Påbud om håndtering af frugt- og grønt i en dagligvarebutik Nyhedsbrev nr. 5/2012 Arbejdsmiljøklagenævnet har i maj måned truffet følgende afgørelser af almen eller principiel interesse. rne vil kunne læses i deres helhed i Retsinformation, og afgørelserne kan

Læs mere

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE

YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG - Gør godt byggeri endnu bedre LEVERANDØRBRUGSANVISNING FOR YTONG MASSIVBLOKKE YTONG Gør godt byggeri endnu bedre for YTONG MASSIVBLOKKE Indhold Indledning 3 Formål Projektering Levering & Produktindhold

Læs mere

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord)

Operation for bunden rygmarv (Tethered Cord) (Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at:

Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Løfteteknik Når du løfter, skal du huske at: Smerter i ryggen Forslag til hvilestillinger Lig på ryggen med en pude under knæene. Lig på siden med en pude mellem benene. Puden vil få dig til at slappe bedre af. Løfteteknik Når du løfter, skal du

Læs mere

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens 218 a. " Københavns Byret Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 6. februar 2013 i sag nr. BS A mod Ankestyrelsen Amaliegade 25 1022 København K Sagens baggrund og parternes påstande. Denne sag er anlagt den 23.

Læs mere

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet

Øvelser til kvinder med smerter i underlivet Underlivssmerter opleves af et stort antal kvinder. Der kan være flere årsager, men ofte vil musklerne være involverede. Muskelspændinger kan opstå i såvel underlivet som i nakke- og skulderregionen. De

Læs mere

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling

RETTEN I ODENSE - 5.afdeling RETTEN I ODENSE - 5.afdeling Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 8. september 2015 i sag nr. BS 5- /2012: P mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Sagen

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. november 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. november 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 9. november 2016 Sag 255/2015 (1. afdeling) Ankestyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat Henrik Nedergaard Thomsen) mod A (advokat Sophie Becher, beskikket) I tidligere

Læs mere

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET

OG FYSISK TRÆNING PÅ SKEMAET Beridereleverne følger med i instruktionerne fra Claus Toftgaard. Indimellem har vi haft elever, der var så usmidige, ukoordinerede og i en så generel dårlig fysisk form, at jeg har måttet ringe til uddannelsesstedet

Læs mere

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled

Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Sådan træner du benet, når du har fået et kunstigt hofteled Du har fået indsat et kunstigt hofteled. Det er afgørende for resultatet af operationen, at du hurtigt kommer i gang med genoptræningen, så du

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 03-09-2013 01-11-2013 110-13 1200816-13 Status: Gældende Principafgørelse om: arbejdsskade - rejseudgifter - undersøgelse -

Læs mere

Hold dig i form med en daglig dosis

Hold dig i form med en daglig dosis Folkesundhed og Folkeoplysning Vitaminer til livet Hold dig i form med en daglig dosis Øvelser af Birgitte Løye Introduktion Den daglige dosis består af 8 øvelser. De 7 øvelser foregår på gulvet, og den

Læs mere

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram)

Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) Bristet akillessene med operation (Øvelsesprogram) DE FØRSTE 3 UGER Når din akillessene er syet sammen i lokalbedøvelse, får du en støvle (Rom Walker) på foden, så din fod sidder i spidsfods stilling.

Læs mere

Butikker, supermarkeder og varehuse

Butikker, supermarkeder og varehuse Tjekliste til arbejdspladsvurdering i Grønland Butikker, supermarkeder og varehuse Indledning Arbejdstilsynet har lavet denne tjekliste, fortrinsvis til virksomheder med færre end ti ansatte. Den er et

Læs mere

Restauranter og barer

Restauranter og barer Tjekliste til brug for virksomheders arbejdspladsvurdering Restauranter og barer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Læs mere

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed.

Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgeskema for patienter der lider af svimmelhed. Spørgsmålene besvares med kryds i ud for valgte svar mulighed og ved uddybende tekst på linierne. 1. Navn: 2. Cpr-nr. 3. Dato for besvarelse af spørgeskemaet:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 8. november 2013 Sag 31/2012 (2. afdeling) Danmarks Lærerforening som mandatar for A (advokat Søren Kjær Jensen) mod Ankestyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Henrik

Læs mere

BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE. Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet

BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE. Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet BØRN PÅ EGNE BEN ERGONOMI I BØRNEHØJDE Pas godt på dig selv, mens du støtter barnet til at mestre livet Pjece udarbejdet af Børnebyøster, Svendborg Kommune i samarbejde med COWI. /2012 Dagtilbud i Svendborg

Læs mere

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave

Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave 24 JULE PLANKER Få dit livs fladeste, flotteste og stærkeste mave Plejer din mave også at få en ekstra delle eller to i december? Bare rolig, i år kommer I FORM dig til hjælp. Redningen hedder PLANKEN

Læs mere

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel.

Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel. Information 2 Denne brugervejledning er et redskab til alle, som skal hjælpe børn, der bruger NF-Walker som et stå og ganghjælpemiddel. Man skal på forhånd have modtaget en oplæring omkring nedenstående

Læs mere

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab

Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Redning af menneskeliv og afværgelse af større materielle og kulturelle tab Indholdsfortegnelse 1. Indhold 2. Udbetaling af erstatningsydelserne 3. Baggrund 4. Tilskadekomst ved redningsforsøg i forbindelse

Læs mere

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND

1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND 1. ARBEJDSSTILLING VED AFHENTNING/LØFT - LANG RÆKKEAFSTAND Når du skal løfte emner, hvor du har lang rækkeafstand og kun kan komme til fra en side, så anvend følgende gode tips til, hvordan du løfter emnet

Læs mere

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV).

Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Tjekliste til brug for små virksomheders arbejdspladsvurdering Museer Indledning Denne tjekliste er et redskab, som virksomheden kan bruge, når den skal udarbejde en arbejdspladsvurdering (APV). Alle virksomheder

Læs mere