Ravnholtskolen. Til arbejdsmarkedsudvalgets. møde den 8. oktober Ravnholtvej 1, 8500 Grenaa. Tlf ,

Transkript

1 Ravnholtskolen Til arbejdsmarkedsudvalgets møde den 8. oktober 2008 Ravnholtvej 1, 8500 Grenaa. Tlf ,

2 1. Baggrund Målgruppen (lovens kap. 1) Skønnet antal elever Unge omfattet af målgruppen Beskrivelse af krav til det kommunale undervisningstilbud Model til løsning af opgaven Organisering BUM Brugerinddragelse Lovens udmøntning i Norddjurs Kommune pr Organisatorisk placering Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse Visitationsudvalg Visitationsprocedure Klagevejledning Holdstørrelser Værkstedsaktiviteter Finansiering...12 Bilag 1 - Lovens krav til tilbud om og indhold af ungdomsuddannelsen samt øvrige forhold Bilag 2 - Model for den 3-årige ungdomsuddannelse på Ravnholtskolen, Grenaa

3 1. Baggrund Norddjurs Kommune skal fra d tilbyde et ungdomsuddannelsestilbud for unge med særlige behov på grundlag af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, Lov nr. 564 af den 6. juni Ungdomsuddannelsen er et tre-årigt uddannelsestilbud til unge mellem 16 og 25 år, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Unge, der er omfattet af målgruppen, har et retskrav på en ungdomsuddannelse, hvorfor kommunen skal give tilbud til de unge, der er tilmeldt kommunens folkeregister. Ungdomsuddannelsen består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder botræning og praktik i virksomheder og institutioner. Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder bo-undervisning, der 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage så selvstændigt og aktivt som muligt i samfundslivet, 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et så selvstændigt og aktivt fritidsliv som muligt, og 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Djursland) indstiller den unge til optagelse på ungdomsuddannelsen. På baggrund af indstillingen træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om optagelse på uddannelsen. Ungdomsuddannelsen kan gennemføres på forskellige uddannelsesinstitutioner og derved tilpasses den enkeltes uddannelsesbehov. Uddannelsen skal give den unge tilknytning til et ungdomsmiljø, hvorfor der i videst muligt omfang skal være mulighed for at uddannelsen gennemføres sammen med andre unge. Ungdomsuddannelsen udbydes på Ravnholtskolen, Ravnholtvej 1, 8500 Grenaa, på adressen eller lokaler tilknyttet Ravnholtskolen. Ravnholtskolen er en undervisningsinstitution under Norddjurs Kommune, der etableres til varetagelse af Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 3

4 2. Målgruppen (lovens kap. 1) Forudsætning for den unges optagelse på den 3 årige ungdomsuddannelse er, at: den unge, ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse. ( 1 stk.2) 2.1. Skønnet antal elever Undervisningsministeriet lægger som forudsætning for sine økonomiske beregninger til grund, at målgruppen udgør 2,3% af en årgang. Dette baseres på at den årlige tilgang til de amtslige uddannelsesforløb skønsmæssigt er opgjort til personer. Det forudsættes ligeledes, at målgruppen ikke i sig selv forøges som følge af loven, hvorfor det anses sandsynligt, at der med et 3-årigt forløb vil opnås en årsaktivitet på årselever. Under forudsætning af, at befolkningen i Norddjurs Kommune udgør 0,8% af landets befolkning, kan det heraf udledes, at det skønnede antal elever i Norddjurs Kommune vil udgøre en årlig tilgang på ca. 10 elever og en årsaktivitet på ca. 32 elever. En vurdering ud fra kommunens nuværende kendskab til unge omfattet af målgruppen viser at den reelle dimensionering af uddannelsen i Norddjurs Kommune er ca. 30 elever fra Norddjurs Kommune samt et antal fra andre kommuner. Der er imidlertid potentielt et langt højere antal elever, når man medregner unge, der er i gang med andre aktiviteter, men er berettiget til et tilbud efter loven Unge omfattet af målgruppen Af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at hensigten er at præcisere, at ungdomsuddannelsen kun retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes specialpædagogisk støtte. Heraf følger, at målgruppen overordnet kan opdeles efter hoveddiagnose. Det er vigtigt at tilføje, at en lang række af disse unge også har flere diagnoser, hvorfor spændvidden i de unges handicap er meget stor. Unge udviklingshæmmede Unge med generelle indlæringsvanskeligheder, som betyder, at de ikke kan leve op til almindelige faglige krav. De har svært ved at leve op til de fysiske, faglige og sociale krav. Deres begavelsesniveau vil i alle tilfælde ligge under normalområdet. Derudover kan de have forskellige tillægshandicaps. Unge med svære bevægelseshandicaps Unge med svære bevægelseshandicap f.eks. visse unge med svære muskelsvind-, sclerose- og spastikkerproblemer (de er afhængige af handicaphjælpere) Multihandicappede unge Unge med svære fysiske handicaps der er meget kontaktsvage. De har et begrænset eller intet verbalt sprog og deres begavelsesniveau ligger under normalområdet. De er afhængige af hjælpere. 4

5 Unge med autisme/asperger Disse unge hører til inden for diagnosegruppen autismespektrumsforstyrrelser, der indbefatter forskellige grader af funktionsnedsættelse og intellektuel formåen fra unge med meget nedsat funktionsevne til de såkaldt højtfungerende (Aspergers syndrom). Karakteristisk for gruppen er, at de har store vanskeligheder med socialt samspil og kommunikation samt et begrænset stereotypt, repetativt repertoire af interesser og aktiviteter. Disse træk er gennemgribende afvigelser og påvirker personens funktionsniveau i alle situationer i varierende grad. Unge med ADHD Unge med opmærksomhedsforstyrrelser/adhd og ADHD lignende adfærd har problemer med opmærksomhed, koncentration, motorik og perception begrundet i en neurologisk dysfunktion. Intellektuelt befinder de sig fra den nederste del af normalområdet til normalområdet. Deres uro og manglende koncentration er hæmmende i forhold til social samspil. Unge med psykiske og/eller sociale lidelser Unge med socio-emotionelle vanskeligheder er normalt/svagt begavede unge, der af forskellige årsager i opvæksten fremstår med et meget lavt selvværd og store vanskeligheder med de sociale kompetence herunder empati. De har som regel også store faglige problemer. Adfærdsmæssigt kan de være svingende og kravafvisende, og de kan blive voldsomt udadreagerende. Endvidere er det vanskeligt for dem at få overblik og koncentrere sig. Unge med erhvervet hjerneskade Unge med hjerneskade som er erhvervet ved f.eks. rusmiddel forgiftning, svulster i hjernen, ulykker med skader på hjernen, blodpropper. Disse forhold kan medføre specifikke eller globale skader af hjernen, der påvirker den unges indlæringsevne, sociale formåen, fysiske og psykiske tilstand og generelle livsvilkår. Variationer i problemer og behov Målgruppen har, som det fremgår af ovenstående, forskelligt udgangspunkt og behov. Variationen i problemfelterne og den enkeltes behov er tværtimod meget forskellig, hvilket kan illustreres på følgende parametre: Kognitivt: fra retarderet til et højt intelligensniveau Sprogligt: fra et nonverbalt til et alderssvarende sprog Fysisk: fra fysisk handicap til velfungerende motorik Følelsesmæssigt: udsving fra på den ene side psykisk ustabil til et velfungerende følelsesmæssigt niveau. Fagligt: fra et niveau på førskole stadiet til et alderssvarende niveau. Koncentration og opmærksomhed: fra virkeligt store vanskeligheder, der f.eks. kræver medicinering, til velfungerende niveau Fleksibilitet: fra det meget rigide og svært motiverbare til et almindeligt niveau. 5

6 I notat dateret 22. november af Skoleleder Jesper Juel Pedersen fremgår det at målgruppen kan kategoriseres ud fra nedenstående kriterier: Unge med multiple funktionsnedsættelser. Unge i denne gruppe er afhængige af støtte til de fleste livs-funktioner, herunder ikke mindst kommunikation, guidning og bevægelse. Denne gruppe er meget lille. Unge med generelle indlærings- og udviklingsvanskeligheder. En del af de unge har også fysiske funktionsnedsættelser. Denne gruppe er den største af kategorierne. Hidtil har de fleste herfra modtaget ungdomsuddannelsestilbud stort set svarende til den nye lovs indholdsbeskrivelse på tidligere Århus Amts voksenskoler. Fra Djursland fortrinsvis på Odinskolen nu Randers Kommune. Unge med gennemgribende udviklingsforstyrrelser herunder vanskeligheder indenfor autismespektret. Disse unge er karakteriserede ved, at de ofte er normalt begavede, men har så store sociale vanskeligheder, at de ikke kan være i almindelige undervisningsmiljøer. Disse unge får i dag ikke et samlet og målrettet tilbud om ungdomsuddannelse. Gruppen omfatter desuden et mindre antal unge, som tillige har generelle indlæringsvanskeligheder, men som på grund af deres gennemgribende udviklingsforstyrrelse ikke har kunnet modtage ungdomsuddannelse på eksempelvis Odinskolen. Disse unge har f.eks. modtaget deres folkeskoleundervisning på Djurslandsskolens Fjellerup afdeling. 6

7 3. Beskrivelse af krav til det kommunale undervisningstilbud Beskrivelse af hvilke krav, den aktuelle målgruppe vil stille til det kommunale undervisningstilbud Personaleressourcer Der kræves en normering på lærersiden, som p.t. skønnes til 5 elever pr. lærer. Der tages forbehold for revurdering af denne normering, når erfaringerne fra ungdomsuddannelsen viser om denne forudsætning er realistisk i forhold til kvalitetskravet sammenholdt med elevsammensætningen og kompleksiteten i elevernes vanskeligheder/funktionsnedsættelse. Der er behov for at anvende andre faggrupper end lærere for at opfylde uddannelsens forudsætning om kombination af undervisning og praktik f.eks. socialpædagoger. Psykolog og evt. socialrådgiver tilknyttet med viden om målgruppen med henblik på hurtig supervision til personale, hvorved problemer kan afværges. Der skal være det fornødne ledelsesmæssige og administrative personale til uddannelsens tilrettelæggelse og gennemførelse. Fysiske rammer Alle lokaler skal være tilgængelige/ handicapvenlige Undervisningslokalernes størrelse skal variere alt efter undervisningsaktiviteterne. Undervisningslokalernes indretning skal honorere fysisk handicappede elevers behov, herunder inventar m.m. Test og vejledning/rådgivningslokaler med henblik på individuel test/vejledning. Idrætshal/sal + omklædnings og badefaciliteter (evt. lift) Udendørs idrætsfaciliteter Mulighed for at kunne benytte en svømmehal Træningskøkken med henblik på botræning Værkstedsfaciliteter, idet værkstedsundervisning har høj prioritet for målgruppen, Kantine / cafe Der skal være rammer til at skabe et ungdomsmiljø Lagerplads Handicaptoiletter inklusiv lift og bruser Administrative rammer, inventar, undervisningsmidler m.m. Undervisningsmidler til alle fag Kontorfaciliteter IT, hardware og software Bus(`ser) - (handicapbus) 7

8 4. Model til løsning af opgaven 4.1. Organisering BUM Opgaven organiseres efter bestiller-udfører modellen. Udfører opgaven fordeles således at Ravnholtskolen er Norddjurs Kommunes primære samarbejdspartner og forestår hovedparten af afklaringsforløb og uddannelsesforløb. Ravnskolen skal kunne levere et passende tilbud til mindste 75 % af målgruppen. For elever, der ikke skønnes egnede til et afklarings- eller uddannelsesforløb på Ravnholtskolen tilbydes uddannelsesforløb hos andre aktører Brugerinddragelse Der skal arbejdes målrettet og systematisk med at sikre brugerne af Ravnholtskolens tilbud indflydelse på deres dagligdag. Uanset brugernes funktionsniveau har alle noget værdifuldt at bidrage med. Brugere, pårørende, ledelsen og medarbejderne har et fælles ansvar for at samarbejde om at sikre brugerne så gode og trygge forhold og så tilfredsstillende en hverdag som muligt. Der nedsættes derfor et Bruger og pårørende råd der er med til at sikre bredde i mulighederne for at organisere sig i de enkelte tilbud, således at der er de bedst mulige rammer for at imødekomme brugerens udviklingspotentiale. Kodeordene er: ligeværdighed, sund fornuft, dialog og åbenhed. Bruger og pårørende rådet vil bestå af et antal brugere, pårørende, medarbejder og ledelse. 8

9 5. Lovens udmøntning i Norddjurs Kommune pr Organisatorisk placering Socialchefen har det overordnede myndigheds- og driftsansvar for opgaven, herunder budget, forsyningspligt, bevilling og visitation til det 3-årige ungdomsuddannelsestilbud. Socialchefen Handicap - og psykiatriområdet Handicap - og psykiatriområdet Handicap - og psykiatriområdet Voksen Handicapområdet Område Øst Udfører Område Vest Udfører STU Udfører Myndighed Arbejdsmarkedsudvalget er det politiske fagudvalg 5.2. Overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse I løbet af efteråret inden deadline for efterskoletilmelding afholdes et informationsmøde, på specialskolerne + skoler med specialklasse rækker med deltagelse af UU Djursland. Mødet kunne være et tilbud til alle forældre og elever i overbygningen, men med særlig vægt på 9. klasses elever. Der vil blive afholdt et informationsmøde på Ravnholtskolen i januar/februar hvert år for evt. kommende elever og deres pårørende/netværk. Dette møde vil blive annonceret i dagspressen og på hjemmesiderne. Der er mulighed for besøg på skolen og evt. praktikperiode brobygning - for potentielle elever, ved henvendelse til skolen. Ansøgningsfristen er marts måned i indeværende skoleår. Der forventes besked om optagelse på Ungdomsuddannelsen i april måned. Ansøgningen behandles i hjemkommunens visitationsudvalg. Sidst på foråret afholdes et møde på Ravnholtskolen med deltagelse af forældre/pårørende og elever, som skal starte på den nye ungdomsuddannelse. Efter behov kan personale på de afgivende skoler også deltage. Der kan evt. individuelt aftales yderligere overgangsaktivitet med Ravnholtskolen efter behov. 9

10 5.3. Visitationsudvalg Visitationsudvalget består af: Børn og unge repræsentant Jobcenteret repræsentant Voksenhandicap repræsentant Visitationsudvalget træffer afgørelse om hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen og godkendelse af den foreløbige uddannelsesplan Visitationsprocedure Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU Djursland) informerer om uddannelsen og afdækker hvilke unge, der indgår i målgruppen. Det er unge, der ikke selv med specialpædagogisk støtte vil kunne benytte sig af de øvrige ungdomsuddannelser inkl. erhvervsgrunduddannelsen, EGU. Tilbuddet om uddannelsen gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v. efter undervisningspligtens ophør, gives tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør. UU Djursland udarbejder sammen med den unge et udkast til en individuel uddannelsesplan med henblik på den nye ungdomsuddannelse. Afhængig af den konkrete unge inddrages repræsentanter for afgangsskole, PPR, børn og ungeafdelingen, socialafdeling, jobcenter m.fl. i forløbet omkring uddannelsesplanen. UU Djursland indstiller herefter den unge til uddannelsen ved at fremsende et udkast til en uddannelsesplan inkl. eventuelle udtalelser fra andre sagkyndige til kommunens visitationsudvalg. Visitationsudvalget træffer afgørelse om hvorvidt den unge er omfattet af målgruppen og om uddannelsesforløbets iværksættelse tidspunkt, sted og vilkår. Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges kompetencer, ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet og i samarbejde med uddannelsesudbyderen udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. UU Djursland skal løbende følge og justere uddannelsesplanen, hvilket foregår i et tæt samarbejde med Ravnholtskolen og øvrige udbydere af ungdomsuddannelsen. Uddannelsesplanen og eventuelle væsentlige justeringer skal godkendes af det tværfaglige sagsbehanderteam, der består af en sagsbehandler fra Børn og unge, Jobcenteret og Voksenhandicap Det tværfaglige sagsbehandlerteam skal sikre koordineringen på myndighedsområderne. Der skal være mulighed for at dele de unge op i grupper, der er hensigtsmæssig i henhold til undervisningen, elevernes handicap og den enkelte elevs forudsætninger og udviklingspotentiale. 10

11 5.5. Klagevejledning 564 af 06/ Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 12. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen Bekendtgørelse nr. 974 af 19/ om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. 17. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen, jf. 12, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bekendtgørelse nr. 704 af 30/ om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. 18. Ungdommens Uddannelsesvejledning sørger for, at uddannelsesplanen for ungdomsuddannelse for unge med særlige behov justeres efter behov og mindst en gang årligt. Beslutning om justering af uddannelsesplanen skal ske efter samråd med den unge og forældremyndighedens indehaver eller værgen og godkendes af kommunalbestyrelsen. Nyt fra Ankestyrelsen nr. 4 af december 2005: Delvist medhold og delvist afslag. Bevillinger, hvor der ikke gives fuldt ud medhold, skal indeholde klagevejledning. I praksis kan det være svært at vurdere, om en borger får fuldt ud medhold. Derfor er det en god idé at give klagevejledning rutinemæssigt Holdstørrelser Ministeriets forarbejder til loven forudsætter holdstørrelser på gennemsnitligt 6 elever pr. lærer. Forslaget til udmøntning af loven i Norddjurs Kommune er baseret på en forudsætning om gennemsnitlig holdstørrelse på 5 elever pr. lærer. Dette er et kompromis, idet det er min opfattelse, at opretholdelse af en faglig kvalitet svarende til lovens formål og hidtidigt niveau for specialundervisning til målgruppen forudsætter en gennemsnitlig holdstørrelse på 4 elever pr. lærer. Dette begrundes med, at elevgruppen vil have meget forskellige behov, samtidig med at undervisningen som udgangspunkt skal være individuelt tilrettelagt. Der tages derfor forbehold for evaluering og deraf følgende justering af kommunens undervisningstilbud Værkstedsaktiviteter IT Brug af Computer, kommunikation, Medie Cykelværksted De grønne cykler, montage Kreativ værksted Glas, ler, stof, male Træ/Metalværksted Grøn medhjælper Gartneri, jord til bord, pedel Køkken kantinemedhjælper, Bo-selv-træning Musik band 11

12 Der skal samarbejdes med handicap og psykiatri institutionerne både i forhold til praktikker, deling af lokaler, materiel, personale med mere. Der etableres et samarbejde med virksomheder der kan tilbyde praktikker, underleverandør aftaler, beskæftigelse med mere Finansiering Der henvises til Norddjurs Kommunes Budget 2009 i forhold til drift budget og etableringsomkostninger i Dokument nr : Teknisk korrektion budget 2009 og overslagsår Dokument nr : Anlægsudgift i forbindelse med etablering af STU i Norddjurs kommune Der er i budgettet og etableringsomkostninger ikke indeholdt udgifter til tilbud ved siden af uddannelsestilbuddet. Det må dog forventes at nogle elever vil have behov for et dagtilbud, der rækker udover undervisningstimerne i uddannelsestilbuddet. Der kan derfor være behov for at etablere et sådant tilbud. Det mest hensigtsmæssige vil være et tilbud, der ligger i forbindelse med Ravnholtskolen. 12

13 Bilag 1 - Lovens krav til tilbud om og indhold af ungdomsuddannelsen samt øvrige forhold. 1. Tilbud om en ungdomsuddannelse (lovens kap. 2) Det er kommunalbestyrelsen, der skal sørge for, at du omhandlede unge efter undervisningspligtens ophør får et tilbud om en ungdomsuddannelse. Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år. Den unge skal færdiggøre ungdomsuddannelsen senest 5 år efter, at den er påbegyndt. Rollefordelingen i kommunen er beskrevet i loven på følgende måde: 3: Kommunalbestyrelsen træffer efter indstilling, jf. stk. 2, afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af 1 og har forudsætninger for at følge ungdomsuddannelsen med udbytte. Stk. 2. Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) indstiller efter samråd med den unge og forældrene til kommunalbestyrelsen, om den unge kan optages på ungdomsuddannelsen. Indstillingen kan i fornødent omfang suppleres med udtalelser fra andre sagkyndige i kommunen eller i andre kommuner, herunder udtalelser fra pædagogisk-psykologisk rådgivning og skoler, hvor den unge har været optaget. Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan, jf. 4, stk Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) I overensstemmelse med gældende regler om Ungdommens Uddannelsesvejledning, udarbejder UU uddannelsesplan i samarbejde med elever i målgruppen, deres pårørende og grundskolen. UU kan inddrage lærere, psykolog, handicap-rådgivningen og andre relevante personer i afklaringen af den unges behov. Det følger af loven om ungdomsuddannelse til unge med særlige behov, at UU, for elever omfattet af lovens målgruppe, skal udarbejde indstilling om optagelse på uddannelsen i samarbejde med den unge, forældre og relevante fagpersoner. Indstillingen skal indeholde et udkast til en individuel uddannelsesplan. UU skal efter et afklaringsforløb som start på ungdomsuddannelsen, i samarbejde med den unge og forældre, udarbejde en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. UU skal efter behov og mindst en gang årligt justere uddannelsesplanen Kommunalbestyrelsen Kommunalbestyrelsen træffer efter indstillingen fra UU afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet at målgruppen. 13

14 2. Ungdomsuddannelsens indhold m.v. (lovens kap. 3) I lovens 4 fremgår det, at ungdomsuddannelsen i videst muligt omfang skal tilrettelægges under hensyntagen til den enkelte unges kvalifikationer, modenhed og interesser. Ungdomsuddannelsen skal udgøre et planlagt og koordineret forløb. Ungdomsuddannelsen indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse. I forbindelse med afklaringsforløbet udarbejder Ungdommens Uddannelsesvejledning sammen med den unge og forældrene en individuel uddannelsesplan, som indeholder en oversigt over de aktiviteter, herunder vejledningssamtaler og praktikophold, som den unge skal tilbydes. Ungdommens Uddannelsesvejledning justerer uddannelsesplanen efter behov og mindst en gang årligt. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen. Lovens krav til indholdet Loven beskriver specifikt elementerne i uddannelsen ( 5). Den består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. Ungdomsuddannelsen skal indeholde fag og aktiviteter, herunder bo-undervisning, der 1) fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet, 2) fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv, og 3) er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer. Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i uddannelsesplanen ved at bibringe den unge 1) arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de personlige kompetencer, 2) erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at deltage i et aktivt voksenliv, og 3) indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads. Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagerne i ungdomsuddannelsen, skal mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime. Andelen af praktiske aktiviteter, herunder praktik, kan højst udgøre 280 timer årligt. Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning i andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag. Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra den unge og forældrene fravige stk. 2, når særlige grunde taler for, at det er til den unges bedste. Ved ungdomsuddannelsens afslutning udsteder kommunalbestyrelsen et kompetencepapir, der skal indeholde en beskrivelse af de opnåede kompetencer ( 8). Afbrydes ungdomsuddannelsen udstedes et kompetencepapir for de færdiggjorte uddannelsesdele. 14

15 Det fremgår af loven, at Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af uddannelsesplanen, herunder en plan for undervisningen. Af loven og tilhørende bemærkninger kan det udledes, at uddannelsen skal indeholde følgende elementer: Afklaringsforløb Ungdomsuddannelsen indledes med afklaringsforløb på indtil 12 uger (jf. 4). I dette forløb søgens følgende afdækker hos den unge: Den personlige kompetence De sociale kompetencer De faglige kompetencer Interesser Motivation og parathed Særlige forhold/vanskeligheder Læringsstil Undervisningforløb Heri kan indgå undervisningselementer der leveres af efterskoler, husholdningskoler, håndarbejdsskoler, folkehøjskoler, produktionsskoler, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner. Der kan også være tale om boundervisning. Praktiske aktiviteter Uddannelsen skal indeholde praktiske aktiviteter, som kan være praktik i virksomheder og institutioner. Afbrydelse af uddannelsen Uddannelsen kan afbrydes og genoptages indtil den unges 25. år. Ved anmodning om genoptagelse kan der blive tale om en ny visitation. Kompetencepapir Efter endt uddannelse udsteder kommunen et kompetencepapir. I praksis vil udstedelsen ske fra uddannelsesstedet. 3. Øvrige forhold (lovens kap. 4 og 5) Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i ungdomsuddannelsen. Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed. Kommunalbestyrelsens afgørelser om tilbud eller afslag på tilbud om en ungdomsuddannelse kan af den unge indbringes for Klagenævnet for vidtgående specialundervisning, jf. 51 a i lov om folkeskolen. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af ungdomsuddannelsen. 15

16 Udgifterne til befordring, undervisningsmidler, samt særlige hjælpemidler og støtteforanstaltninger og hjælpemidler er, ifølge Undervisningsministeriets beregninger, medregnet i kommunes bloktilskud. 16

17 Bilag 2 - Model for den 3-årige ungdomsuddannelse på Ravnholtskolen, Grenaa. Udover indholdet i modellen, der er modulopbygget, vil den enkelte elev (i forhold til indholdet i den individuelle uddannelsesplan) evt. deltage i undervisnings-, kursus- og praktikforløb der leveres af efterskoler, husholdningsskoler, produktionsskoler, institutioner for erhvervsrettede uddannelser, daghøjskoler, værksteder og andre institutioner. Endvidere vil der løbende indgå praktiske aktiviteter, herunder praktik i virksomheder og institutioner. 1.år Grundforløb. (Eleven og sig selv) Elevens kompetencer og potentialer udredes, og der arbejdes fremadrettet med fag og aktiviteter der primært sigter mod eleven og elevens personlige liv. 2.år Udviklingsår. (Eleven og sociale relationer) Der arbejdes især i et almendannende perspektiv med personlige, studiemæssige og erhvervsmæssige kompetencer, og sociale aspekter i forhold til elevens fritids og sociale liv. 3.år Udslusningsår. (Eleven og samfundet) Der arbejdes især med afklaring af erhvervsmæssige kompetencer og fremtidige bo og beskæftigelsesmuligheder. Undervisningen rettes udad mod samfundet og de mekanismer og regler der findes her. Generelt om forløbet: Der arbejdes overordnet med de fire områder: Almen dannelse, arbejde, bo og fritid. Der fokuseres på personlige kvalifikationer (f.eks. selvværd, selvtillid, livslyst, engagement, social forståelse, samarbejdsevne, åbenhed) og funktionelle færdigheder (i forhold til bo, arbejde og fritid). Uddannelsen opbygges struktureret og gennemskuelig, således at den unge har løbende indflydelse på forløbet. Til de enkelte undervisningsforløb udarbejdes der i et samarbejde mellem lærer og elev en individuel undervisningsplan. Uddannelsen tilgodeser udviklingen af de mange intelligenser, og veksler igennem hele uddannelsesforløbet mellem rådgivning og vejledning, temaundervisning, emneuger, individuelt tilrettelagte praktikforløb, skemalagte forløb i fagundervisning, samt studieture. Uddannelsen inddrager forskellige læringsformer/metoder, f.eks. én til én undervisning, gruppeundervisning, mesterlære og sidemandsoplæring, således at gamle elever fungerer som tutorer for nye. IT vil være et gennemgående redskab. Uddannelsen tilrettelægges differentieret, således at alle elever kan profitere maksimalt. Sammen med kontaktlæreren, der følger eleven igennem hele uddannelsen, udarbejder den unge mål for planlagte og koordinerede forløb, som løbende evalueres. Ved uddannelsens afslutning udstedes et kompetencebevis, som giver eleven en fyldestgørende beskrivelse af opnåede kompetencer. Uddannelsen sikrer brobygning i forhold til den unges fremtidige ønsker og behov. 17

18 1.år Grundforløb Eleven og sig selv 1. Semester (uge 32-42) Udredning af kompetencer og potentialer. Udarbejdelse af Uddannelsesplan. Introtur. 1. Semester (uge 43-51) Udvikling af: Personlige kompetencer Erhvervsmæssige kompetencer Personlige udfordringer Kognitive udfordringer Sociale udfordringer Perceptuelle udfordringer Krop og motion Kreative udfoldelsesmuligheder Mulighed for praktik 2. Semester (uge1-26) Udvikling af: Personlige kompetencer Erhvervsmæssige kompetencer Personlige udfordringer Kognitive udfordringer Sociale udfordringer Perceptuelle udfordringer Krop og motion Kreative udfoldelsesmuligheder Mulighed for praktik 18

19 2. År Udviklingsforløb Eleven og sociale relationer 3. Semester (uge 32-42) Eksterne forløb Familie/venner/relationer Bo/fritid Faglige potentialer Kognitiv udvikling Perceptuel udvikling Social udvikling Kreativ udvikling Krop & motion Mulighed for praktik 3. Semester (uge 43-51) Eksterne forløb Familie/venner/relationer Bo/fritid Faglige potentialer Kognitiv udvikling Perceptuel udvikling Social udvikling Kreativ udvikling Krop & motion Mulighed for praktik 4. Semester (uge1-26) Job/erhverv/beskæftigelse Udforskning af dit nærmiljø Borgerinformation Kognitiv udvikling Perceptuel udvikling Social udvikling Kreativ udvikling Krop & motion Mulighed for praktik 19

20 3. År Udslusningsforløb Eleven og samfundet 5. Semester (uge 32-42) Afklaring & Udredning af erhvervskompetencer. Fremtidige job/aktiverings og beskæftigelsesmuligheder Konferencer med andre udd. Koordinering med andre sektorer Kognitiv udvikling Perceptuel udvikling Social udvikling Kreativ udvikling Krop og motion Mulighed for praktik 5. Semester (uge 43-51) Afklaring & Udredning af erhvervskompetencer. Fremtidige job/aktiverings og beskæftigelsesmuligheder Konferencer med andre udd. Koordinering med andre sektorer Kognitiv udvikling Perceptuel udvikling Social udvikling Kreativ udvikling Krop & motion Mulighed for praktik 6. Semester (uge1-26) Udslusningskonferencer Evt. prøver/eksamen Kognitiv udvikling Perceptuel udvikling Social udvikling Kreativ udvikling Krop & motion Mulighed for praktik 20