Ung og Sund i Uddannelse

Transkript

1 Ung og Sund i Uddannelse 2. nyhedsbrev, oktober 2009 Dette er andet nyhedsbrev fra USU; Sats-puljeprojektet Ung og Sund i Uddannelse. Her er sidste nyt om projektet og artikler om nogle af projektets spændende aktiviteter. I dette nummer kan du læse: Move On, s. 1 - bogen, der integrerer motion og bevægelse i undervisningen Første år i USU og vejen frem, s. 2 - status for 2008/09 og fremtidsplaner for 2009/10 USU sætter røg og rus i søgelyset, s. 3 - hårde facts og kreative værksteder som metode Kort Nyt, s. 5 - korte nyheder og information om projektet Move On Bogen som integrerer motion og bevægelse i dagens pauser er nu klar til lancering og introduktion på projektskolerne. Move On er et redskab i undervisningen, som kan give eleverne en lille bevægelsespause på ca. 5 min. Det virker som et sjovt supplement til den daglige sundhed og eleverne kan efter øvelserne vende tilbage til undervisningen mere sunde, opløftede og indlæringsparate. Elever fra Fitnesslinjen på CPH West, samt elever fra Produktionsskolen k-u-b-a har deltaget i fotoarbejdet med bogen, mens elever fra Niels Brock og Produktionsskolen Høffdingsvej har været med til at afprøve øvelserne i undervisningen. Move On bliver lanceret på det fælles projektgruppemøde den. 23. oktober på Niels Brock. Her vil både Sundhedsborgmester Mogens Lønborg og Undervisningsminister Bertel Haarder deltage i lanceringen. Bogen vil herefter blive tilbudt de interesserede skoler, så den kan blive tilgængelig i alle undervisningslokaler. Skolerne kan ligeledes bestille tid til at lærerne kan få instruktion i, hvordan materialet anvendes i undervisningen. For mere information, kontakt Kasper Pedersen på xz78@suf.kk.dk 1

2 Første år i USU og vejen frem Første år i projekt Ung og Sund i Uddannelse er veloverstået. Det har været både spændende og udfordrende. Projektet har brugt meget tid på organisering, og de lokale projektgrupper på de 6 skoler har fundet fodfæste. Samtidig er både den interne og den eksterne evaluering påbegyndt, og skoleprofilen har givet et vigtigt billede at arbejde videre med. Der er også allerede igangsat en række aktiviteter, som er listet op her. Listen er delt op i projektets 3 niveauer, og vi er allerede godt i gang med indsatserne på alle tre. Aktiviteter igangsat i projektet Strukturelle tiltag: Nedsættelse af kantineudvalg Gåture og pausemotion som del af undervisning Udvikling af sundhedsfag Sundhedsinformation i intro for nye elever Uddannelse af tutorer med fokus på sundhed Elevinddragelse omkring sundhedsaktiviteter Inddragelse af lærergruppe - pædagogisk dag Fremtidsværksted til planlægning af sundhedsaktiviteter Fokus på sundhed i lærergruppen fast pkt. på dagsordener Gøre rygning mindre attraktivt fjerne bænke Fokus på ikke-rygerne Fokus på adgang til drikkevand Gøre motion til valgfag forankringsmulighederne af de frugtbare indsatser, og hvordan vi med sundheds- og trivselspolitikker understøtter skolerne i at skabe sunde rammer, der fremmer elevernes sundhed og trivsel. Inspirationsdag Sæt kryds i kalenderen! Den 10. november sættes processen med sundhedspolitikkerne på skolerne i gang og vi afholder derfor en inspirationsdag med oplæg samt tid til drøftelser og idéudveksling. Arrangementet foregår hos Folkesundhed København i Sjællandsgade kl I de følgende måneder vil skolerne så arbejde med sundhedspolitikker og sundhedsråd. Samtidig fortsætter vi med de mange aktiviteter. Fælles event i Fællesparken 2010 Det helt store arrangement i projektår 2 bliver den store event i Fælledparken. Her skal alle 6 skoler sammen skabe en dag med sjov og sundhed på programmet. Vi glæder os til den 26. maj! Point of no return Skolerne er fulde af energi, og de mange initiativer giver afledte effekter. Projektet spirer. Sundhed er kommet på dagsordenen! På den måde er forankringsprocessen allerede i fuld gang. Der er ingen vej tilbage. Individ- og gruppetiltag: Du Bestemmer hold, ca. 50 igangsat Skridttællerprojekt Rygestopkursus Røg-events i kantinen Morgenmadsprojekt Kompetenceudvikling af professionelle: Opkvalificering af sundhedsguider og sundhedskoordinatorer Kreative værksteder om rus og røg Du Bestemmer kurser for i alt ca. 50 lærere KRAM-dag for i alt ca. 50 lærere 2009 til 2010 Projektår 2 handler om de strukturelle tiltag og rammer. Vi skal arbejde med sammenhængen mellem de strukturelle og de individ- og gruppebaserede tiltag. Fokus er på 2

3 USU sætter røg og rus i søgelyset Vi ved ikke, hvad der virker - Et problem i både planlægningen og finansiering af sundhedstiltag vedrørende rygning og rusmidler på ungdomsuddannelserne. Men ikke desto mindre taler tallene deres klare sprog. 50% af eleverne på USUs projektskoler ryger, 25% ryger hash. Det er tal langt over det nationale gennemsnit. Derfor holdt USU to kreative værksteder i maj. Et om rusmidler og et om rygning. Formålet var at inspirere og udvikle indsatser på skolerne, som støtter eleverne i at begrænse deres rygning og rusmiddelbrug. Foto: Colourbox De ubarmhjertige tal USUs skoleundersøgelse viste, at eleverne både ryger rigtig meget og har et langt højere forbrug af især hash end deres jævnaldrende. I gennemsnit var det 22% af eleverne i skoleundersøgelsen, som svarede, at de havde røget hash i sidste uge. Tallene for rygning er endnu mere iøjnefaldende: 50% af eleverne i skoleundersøgelsen svarede, at de ryger. Derudover er 10% festrygere. Til sammenligning er det på landsplan ca. 17% af de årige, der ryger cigaretter. Samtidig ved vi, at rygning alene er synderen bag knap halvdelen af uligheden i sundhed. Kort uddannelse = kort liv? Betegnelsen social ulighed i sundhed beskriver det faktum, at sygdom er socialt skævt fordelt i samfundet. Det betyder, at jo dårligere stillet en person er socialt set, jo højere sygelighed og dødelighed har de statistisk set. Undersøgelser viser, at personer med kort uddannelse lever 3 år kortere end personer med høj uddannelse, og derudover er de mere syge. Det vil sige, at de lever 8 år kortere uden kronisk sygdom. Men sådan behøver det ikke at være! Op imod halvdelen af den sociale ulighed i sundhed kan forklares med sociale forskelle i rygevaner. Statistisk set lever storrygere 10 år kortere end ikke-rygere. Dertil kommer flere år med kronisk sygdom. Derfor er det alarmerende, at 50% af eleverne ryger. Man kan stille spørgsmålet: er det fair ikke at gøre en indsats? Fastholdelse i uddannelse Unges rygning har på kort sigt ikke afgørende betydning for deres evne til at gennemføre en uddannelse, men vi ved, at ungdomsuddannelsernes miljø er afgørende for de unges daglige tobaksforbrug, deres motivation og deres chance for at gennemføre et rygestop. Hvis de er i et meget rygende miljø, så ryger flere og de ryger mere, og de har også sværere ved at holde et rygestop. Samtidig ved vi, at hashrygning har stor betydning for, om de unge kan gennemføre en uddannelse. Jo mere og jo oftere den unge ryger hash, jo større er risikoen for at uddannelsen enten afbrydes eller aldrig kommer i gang. Kreativt værksted som metode Det vi ikke ved er, hvordan vi effektivt kan hjælpe de unge på USUs projektskoler med at begrænse deres rygning og rusmiddelbrug. Der mangler videnskabelig viden for effektiviteten og brugbarheden af forebyggelsestiltag og rygestopkurser på ungdomsuddannelser. Den udfordring lader USU dog ikke stå i vejen. Vi udfordrede i fællesskab vanetænkningen og begrænsningerne på to kreative værksteder. På værkstederne deltog repræsentanter fra skolerne og dygtige fagfolk på tobaks- og rusmiddelområdet. De forskellige grupper skulle inspirere hinanden og bruge hinandens viden i udviklingen af ideer og tilrettelæggelse af konkrete tiltag. Samtidig var der god mulighed for at snakke om konkrete samarbejdsmuligheder mellem skolerne og de inviterede fagfolk på rusmiddel- og tobaksområdet. Det blev to produktive og kreative workshops. Ønsket om at støtte eleverne i at begrænse deres rygning og rusmiddelbrug er stort, og med fælles hjælp blev mulighederne for indsatser på skolerne håndgribelige og konkrete. Lokalet sydede af ideer. 3

4 Hvad lærte vi? De vigtigste pointer fra dagen: mindske synligheden af rygerne på skolen gøre rygerum mindre attraktive som opholdsrum mindske antallet af anledninger til at drikke alkohol (nyde rusmidler) tilbyde alternative arrangementer/aktiviteter uden rusmidler fremme (andre) fællesskaber gennem fx idrætsaktiviteter sætte ikke-rygerne i centrum (både tobak og hash) bruge ikke-rygernes erfaringer til at fokusere på de positive gevinster formulere klare holdninger til rygning og rusmidler klæde lærere på (kvalifikationer og tid) til dialog med elever Blandt de mange ideer bliver det bl.a. spændende at følge arbejdet med at inddrage ikke-rygerne mere. Kan de hjælpe deres kammerater med at flytte fokus fra afholdenhed og afsavn til de positive gevinster? For USU er det også særlig interessant, at der var stort fokus på skolernes holdning og politikker. Skolerne skal have klare holdninger til rygning og rusmidler som fundament for deres dialog med eleverne. Det er netop det strukturelle niveau og sundhedspolitikker som er USUs fokus fra oktober 2009 og de kommende måneder. Eleverne på banen Det er vigtigt at arbejde med udgangspunkt i at støtte eleverne i deres eget ønske om mindre røg og rus i hverdagen. Det blev understreget af deltagerne på de kreative værksteder. Det handler altså ikke om at løfte pegefingeren. Derimod skal vi lytte til eleverne og tage dem med på råd i planlægningen af de konkrete indsatser. Aktive skoler Arbejdet med røg- og rusindsatser spirer allerede ude på skolerne. Fx har CPH West holdt røg-events med rygestopinstruktører fra STOPlinien og materialer fra Kræftens Bekæmpelse. På k-u-b-a satte de rus på dagsordnen til deres pædagogiske dag, og Den økologiske Produktionsskole holdt alkoholfri introtur. Vi glæder os til at følge det videre arbejde i de lokale projektgrupper. Litteratur: tallene i denne artikel er fra: 1) Folkesundhed Københavns skoleundersøgelse af projektskolerne i Ung og Sund i Uddannelse (ikke offentliggjort) 2) Risikofaktorer og folkesundhed i Danmark, af Knud Juel, Jan Sørensen og Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed, juni ) At prioritere social ulighed i sundhed en analysestrategi og resultater for Københavns Kommune, af Finn Diderichsen, Maria Habroe og Else Nygaard, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, november ) Hash-Samtalen om unge og hashrygning, Komiteen for Sundhedsoplysning, 2005 Foto: Colourbox 4

5 Kort Nyt Ny portal til fildeling, inspiration og fælles kalender USU har fået et fælles site på Niels Brocks online portal. På sitet har hver skole samt FSK hver sin mappe. I skolernes mapper lægger hver skole deres egne dokumenter, dagsordener og referater fra de lokale projektgrupper og skolens metodebeskrivelser. I FSKs mappe ligger dokumenter fra fælles projektgruppemøder, projektorganisering, opkvalificering af sundhedskoordinatorer og sundhedsguider m.m. Det vil sige alle de fælles dokumenter. Som noget helt nyt ligger der også en samlet kalender, så det er let at holde styr på alle USU-datoerne. Sitet er kun for deltagerne i USU. Login fås ved at sende en mail til uddannelseschef på Niels Brock, Flemming Hansen, flh@brock.dk Opdateret henvisningsfolder Folkesundhed København har revideret vores folder med henvisnings- og rådgivningsmuligheder for unge i Københavns Kommune. I folderen er der en oversigt på alt fra brevkasser, hjemmesider og telefonrådgivning til behandling. Folderen er en stor hjælp til fagfolk, der møder de unge i hverdagen fx kontaktlærere, studievejledere m.fl. Seneste version er nu på gaden og kan findes på i pdf-version. For trykte eksemplarer kontakt projektleder Bodil Jensen på bodil.jensen@suf.kk.dk. Nye plakater med blikfang For at gøre elever og lærere opmærksomme på de mange aktiviteter, der foregår i USUregi på skolerne har vi fået trykt nogle plakater. De består af en i øjenfaldende ramme, hvori skolerne selv kan beskrive og tilføje oplysninger om diverse aktiviteter og arrangementer. De er trykt i forskellige størrelser og findes desuden i forskellige udgaver til elektronisk brug. For mere information, kontakt Eva Elkjær på ze63@suf.kk.dk Nyt om medarbejdere Medio oktober går projektmedarbejder Anja Bjørn Hansen på barselsorlov. Det er endnu uvist hvorledes hendes timer i projektet vil blive dækket. Indtil videre koordinerer Bodil Jensen hendes opgaver. Pr. 20. oktober starter Lotte Sangstad 28 timer pr. uge som ny sundhedskoordinator på Niels Brock og produktionsskolerne. Lotte er uddannet cand.scient.soc. og har de sidste 5 år været løst tilknyttet medarbejder på røgområdet i Folkesundhed København. Størstedelen af sin tid, skal Lotte være traditionel sundhedskoordinator på Niels Brock, mens 10 timer om ugen er dedikeret til en tovholderfunktion på de tre produktionsskoler. Vi ønsker Lotte velkommen og glæder os til samarbejdet. Ny tovholderfunktion på produktionsskolerne Med Lotte Sangstads ansættelse overgår projektet til en ny organisering på produktionsskoleområdet. Den traditionelle sundhedskoordinatorstilling fordelt ud på de tre skoler nedlægges. I stedet tildeles skolernes sundhedsguider flere opgaver og ressourcer, og deres udvidede arbejdsopgaver suppleres af Lotte i en tovholderfunktion fra Folkesundhed København. Du bestemmer bevis til elever I samarbejde med skolerne er der blevet udviklet et elevbevis på gennemførelse af Du Bestemmer. Dokumentet vedlægges elevernes grundforløbsbevis og følger derved eleverne i deres videre uddannelsesforløb. Sundhedskoordinatorerne varetager koordineringen med udleveringen. 5