3erlcel2. Side 1 af 6. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin Maj- Juni 2016

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj- Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdelingen HFe Religion C Søren J C Frost 3erlcel2 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Titel 2 Titel 3 Titel 4 Introduktion til faget religion, religionsfaglige begreber og religion i det senmoderne samfund Islam Kristendom Buddhisme Side 1 af 6

2 Titel 1 Indhold Introduktion til faget religion og religionsfaglige begreber Skriftløse folks religioner, red. Jørgen Podemann Sørensen, Gads Forlag 1998 s (myter), s (ritualer), s (kultdrama), s (offer), s (shamanisme) Religionsdefinition af Dorthe Refslund Christensen, Scientology. Fra terapi til religion, Gyldendal 2007, s. 17 Cirkeldiagram: Religionernes fordeling indbyrdes på verdens befolkning, Religion og kultur - en grundbog, Esben Andreasen m.fl. Systime 2005, s. 31 Verdenskort: Udbredelse af verdens religioner, Religion og kultur - en grundbog, Esben Andreasen m.fl. Systime 2005, s. 33 Aka bo, Skriftløse folks religioner, red. Jørgen Podemann Sørensen, Gads Forlag 1998, s. 84 Sura 78 Budskabet, Koranen, oversat af Ellen Wulff, Forlaget Vandkunsten, 2006, s Lise Ludvigsen Religion i det senmoderne samfund, Systime 2009, s Det indre marked, Politiken 16/ Hypotesen om, at religion er på retur må opgives, Politiken 1/ Unge tror på liv efter døden Metroexpress 2011 Her er meningen, Kristeligt Dagblad, 4 august 2006 Særlige fokuspunkter 12 lektioner Faglige mål: Kursisterne skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt anvende elementær religionsfaglig terminologi redegøre for centrale religiøse fænomener De taksonomiske niveauer Tekstlæsning i religion: Hen, ned og ud af teksten Præsentation af faget og anvendelse af religionsfaglige begreber: Religionsdefinition Hurtigt overblik over verdensreligionerne Religionsfaglig metode: indefra/udefra perspektivet Intro til religionsfaglige begreber: Myte (kosmogoni, antropogoni, eskatologi, teogoni Dualisme: det hellige/det profane, kosmos/kaos) Kommunikation med den anden verden fx bøn eller gennem religiøse specialister Turners model over ritualers struktur Det senmoderne samfund, forholdet mellem religion og samfund, religion i det senmoderne samfund, Side 2 af 6

3 Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning/gruppearbejde, pararbejde, skriftligt arbejde Titel 2 Islam Indhold Grundbog: Kuplen, Muren og Graven, Hanne Følner m.fl., Gyldendal, 2002, Forkortet til KMG KMG, s , , , ; Tekst 95 (s. 224) Tekst 106 (s ) Tekst 108 (s ) Tekst 16, Bøn i islam, side 80-82, Islam fra Beduinkult til Verdensreligion, Jens M. Steffensen. Tekst 27 Familieplanlægning i islam, side i Islam fra Beduinkult til Verdensreligion, Jens M. Steffensen. Tekst 6 (kopi): Profetens himmelrejse, Fra Jens Forman Muslimernes religion Danske Verdensreligioner Islam af Kate Østergaard, Konvertit-islam, side ned til det grønne område Islam på dansk, Læst i Danske Verdensreligioner Islam af Kate Østergaard side Europæisk islam og integration, Læst i Danske Verdensreligioner Islam af Kate Østergaard side lektioner Særlige fokuspunkter, læreplanens mål, progression Formålet har været at arbejde med væsentlige sider af islam både historisk og nutidigt. Vi har arbejdet med islams formative periode, sharia, hadith, etik, og vi har set på begrebet Euroislam for at belyse islam i en nutidig europæisk og dansk kontekst Der har været arbejdet med tekstanalyse og tekstgennemgang for at styrke denne kompetence. Endvidere har religionsfaglige termer været introduceret. Især pilgrimsrejsen som overgangsritual har vi beskæftiget os med. Islams oprindelse, Muhammed og profetens betydning, hanifbegrebet, tro og praksis, Koranens betydning, Gud/Allah, absolut monoteisme, mennesket i islam, islams fem søjler: Side 3 af 6

4 Væsentligste arbejdsformer trosbekendelse, bøn, almisse, valfart, faste, islams ekspansion, splittelsen i sunni- og shiaislam, religiøs adfærd, hadith, klassisk og moderne sharia, fundamentalisme, traditionalisme, modernisme, sekularisme, konvertit-islam, euroislam og islam i Danmark - tilpasning og modstand, Klasseundervisning, CL, gruppearbejde og mundtlige fremlæggelser Titel 3 Kristendommen Indhold Da Gud slog i bordet, Svend Lindhardt og Bente Følner, Gyldendal 2000 s , 62-68, 88-92, , Kuplen, Muren Graven, Hanne Følner, Svend Lindhardt mfl. Gyldendal 2002, s , Religion og kultur- en grundbog, Esben Andreasen m.fl. Systime 2005 s , , , Kristendom i nutid, Jakob Schow-Madsen, Gyldendal 2000, s , De kristnes religion, Jens Forman, Systime 2008, s , Mennesket og magterne en grundbog til religion, Esben Andreasen, Gyldendal 1991, s , Budskabet i Det nye Testamente, Katekismus i kristendom, Jan Lindhardt, Rosinante 2000, s Verdens skabelse, 1. Mosebog kap. 1 2, Det Gamle Testamente Beretning om jordens sidste syv dage af Jörg Zink, Om kristendommen, Asger Jørgensen, Gyldendal 1995, s Syndefaldet og uddrivelsen af Edens have, 1. Mosebog kap. 3, Det Gamle Testamente Syndefald, arbejde og kærlighed af Dorothee Sölle, Kristendom i Nutid, Jakob Schow- Madsen, Gyldendal 2000, s Lignelsen om Den fortabte søn, Lukas Evangeliet kap. 15 v , Det Nye Testamente 2. Mosebog kap. 20,1-18 (De 10 bud), Det Gamle Testamente Bjergprædikenen (uddrag), Matthæusevangeliet kap. 5, Det Nye Testamente Lignelsen om den Barmhjertige Samaritaner, Lukasevangeliet kap. 10 vers 25-37, Det Nye Testamente Retfærdighed ved tro på Jesus Kristus, Romerbrevet kap. 3, v , Det Nye Testamente Opgør med gerningsretfærdigheden, Martin Luther Billeder: Gregorsmessen, 1479, fra Århus domkirke og Torslunde altertavle, 1561, fra Torslunde kirke (nu på Nationalmuseet) En folkekirke- to evangelier af Jens Forman, Politiken 6/ lektioner Særlige fokuspunkter Faglige mål: Kursisterne skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt anvende elementær religionsfaglig terminologi redegøre for væsentlige sider af kristendommen i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden redegøre for centrale religiøse fænomener Side 4 af 6

5 sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur formulere sig om etiske problemstillinger Væsentligste arbejdsformer Intro til kristendom og dens oprindelse, Israel og jødedommen, Bibelens opbygning Det Gamle Testamente, skabelsesberetningen, det kristne gudsbillede, syndefaldet det kristne menneskesyn, synd og frelse, den kristne grundmyte, Det Nye Testamente Jesus og Kristus, grundlæggelsen af den kristne kirke, den hellige treenighed, lignelser Messiasforventninger forskelle på jødisk og kristen forståelse, Bjergprædikenen vs. Moseloven, kristendommen lovreligion eller ej?, synet på gode gerninger, etik og levevis, det dobbelte kærlighedsbud, Jesu domfældelse, korsfæstelse og opstandelse, betydningen af Jesu død og genopstandelse i forhold til frelse, Luthers tanker om gerninger og levevis, tro som tillid, Luthers opgør med den katolske kirke, Den danske folkekirke, folkekirken og dens udfordringer, medlemmer: investeringskristne kontra provokationskristne Klasseundervisning/visuelt arbejde/skriftligt arbejde/pararbejde/gruppearbejde/cooperative Learning Retur til forside Titel 4 Buddhisme Indhold Religion og kultur en grundbog af Esben Andreasen m.fl., Systime, 2006, s , og Buddhas lære af Lene Højholt, Munksgaard 1997, s , og Danske Verdensreligioner. Buddhisme af Jørgen Borup, Gyldendal, 2007 s , De ti forskrifter fra Buddhismen- introduktion, udbredelsen og tekster til de første århundreder af Esben Andreasen, Gyldendal 2002 s. 93 Thaimunk i Danmark fra Danske Verdensreligioner. Buddhisme af Jørgen Borup, Gyldendal, 2007 s Uddrag af Buddhalegenden, fra Buddhas lære af Lene Højholt, Munksgaard 1997, s Benarestalen fra Buddhisme tanker og livsformer af Jens Bruun m.fl., Gyldendal 1982, s Karma strofe 1-2 fra Buddhisme tanker og livsformer af Jens Bruun m.fl., Gyldendal 1982, s Ingen sjæl fra Buddhisme tanker og livsformer af Jens Bruun m.fl., Gyldendal 1982, s Nirvana er usammensat fra Buddhismen- introduktion, udbredelsen og tekster til de første århundreder af Esben Andreasen, Gyldendal 2002 s. 84 Fed lykke til alle, fra Samvirke, maj 2004, nr lektioner Særlige fokus- Faglige mål: Side 5 af 6

6 punkter Kursisterne skal kunne: analysere, fortolke og perspektivere fagets dokumentariske materiale, herunder vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt anvende elementær religionsfaglig terminologi redegøre for væsentlige sider af yderligere to til tre religioner, hvoraf den ene skal være islam redegøre for centrale religiøse fænomener sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning demonstrere en reflekteret forståelse af religioners og livsanskuelsers betydning for menneske, samfund og kultur Buddhismens oprindelse og udbredelse, forskellige buddhistiske retninger: theravada-, mahayana-, og vajrayanabuddhisme, buddhalegenden, Buddhas lære (dharma), karma, samsara, dukha, de 5 skandhaer, Benares-talen, de fire ædle sandheder, årsagskæden, den ædle 8- ledede vej, middelvejen, nirvana, sangha, forholdet mellem lægfolk og munkevæsnet, buddhisme i dansk kontekst: etnisk buddhisme og konvertitbuddhisme Væsentligste arbejdsformer Retur til forside Klasseundervisning/pararbejde/gruppearbejde/Cooperative Learning/skriftligt arbejde Side 6 af 6