HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HORMONEL KONTRACEPTION OG CANCER"

Transkript

1 HORMONEL KONTRAEPTION OG ANER Hovedansvarlig: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen (tovholder), Line Borregaard, Eva Dreisler, amilla Flarup Gosvig, Lene Hee hristensen, Peter Helm, Ida Baadsgaard Jepsen, Maja Dahl Langhoff, Øjvind Lidegaard, Viktoriya Lukyanenko, Vibeke Kramer Lysdal, Simon Uhl Nielsen, ecilia Nilsson, Kresten Rubeck Petersen, Malene Skorstengaard, Sven O. Skouby, Sandra Teiblum, Johan Tolstrup, Marianne Vestgaard. Korrespondance Øjvind Lidegaard, Gynækologisk klinik, RH, Status Første udkast: 2003 Endelig guideline: 2004 Opdateret 2009 og nu 2015 Næste revision: Tentativt 2018 Indhold Introduktion 1 Resumé af kliniske redommandationer 1-3 Resumé af konklusiv viden 1-3 Dokumentation 4 P-piller og ovariecancer 4 P-piller og endometriecancer 4 P-piller og cervixcancer 4 P-piller og mammacancer 5 Referencer 6 Indledning P-pillers eventuelle indvirkning på risikoen for udvikling af forskellige cancerformer spiller en væsentlig rolle i en samlet vurdering af fordele og ulemper ved brug af p-piller. Vurderingen kompliceres af, at en eventuel indflydelse kan vise sig mange år efter endt brug af p-piller og ved at mange forskellige generationer af p-piller har været anvendt gennem seneste 40 år. De cancerformer, som i det følgende vil blive vurderet i forhold til brug af p-piller, er: ovariecancer, endometriecancer, cervixcancer samt mammacancer. 1

2 Resume af - gynækologisk cancer generelt (incl mammacancer) Nettoeffekten af p-pillebrug på den samlede cancerrisiko (ovarie- + endometrie- + mamma- + cervixcancer) er neutral eller let nedsat ( III). Kliniske rekommandationer - gynækologisk cancer generelt (incl mammacancer) Kvinder bør generelt ikke undlade at anvende kombinations p-piller som følge af disses indvirkning på risikoen for at udvikle kvindelige cancerformer. Ved ordination af p-piller bør kvinder informeres om, at deres samlede risiko for udvikling af kræft er uændret i forhold til, hvis de ikke anvendte p-piller. Kommentar [VL1]: punktum Resume af - Ovariecancer Talrige epidemiologiske undersøgelser har vist en konsistent reduktion i risikoen for udvikling af ovariecancer blandt kvinder, som benytter eller har benyttet p-piller (III). Reduktionen er på procent blandt current users efter 5 års brug (III). Beskyttelsesgraden øges med varigheden af brugen af p-piller (III). Beskyttelsen indtræder efter 1 års brug (III). Reduktionen er af samme størrelsesorden for brugere før 1972 (højdosis østrogen/gestagen), mellem 1972 og 1980 og efter 1980, hvor nye lavdoserede p-piller kom på markedet (III). Alle kendte kombinations-p-piller beskytter imod ovariecancer (III). Beskyttelsen varer mindst 10 år efter ophør med p-piller (III). Kommentar [VL2]: minus et mellemrum Kommentar [VL3]: punktum Kommentar [VL4]: punktum Kommentar [VL5]: punktum Kliniske rekommandationer Ovariecancer Kvinder kan oplyses om, at de har en væsentlig nedsat risiko for at udvikle ovariecancer, hvis de bruger, eller har brugt p-piller. Kommentar [VL6]: punktum Resume af - Endometriecancer Data fra talrige studier viser en konsistent reduktion i risikoen for endometriecancer blandt kvinder, som benytter eller har benyttet p-piller (III). Reduktionen er på omkring 50 procent efter fem års brug (III). Brug af p-piller i 10 år yder op til 80 procent reduktion af risikoen (III). Reduktionen er uafhængig af p-pillens sammensætning med forbehold for, at kun få postmenopausale kvinder (hvor risikoen for udvikling af endometriecancer er størst) har anvendt de nyere p-piller (III-IV). Beskyttelsen varer efter mindst fem års brug i mindst 10 år (III). Kommentar [VL7]: punktum Kommentar [VL8]: punktum Kommentar [VL9]: punktum Kommentar [VL10]: punktum Kommentar [VL11]: punktum 2

3 Kliniske rekommandationer Endometriecancer Kvinder kan oplyses om, at de har en væsentlig nedsat risiko for at udvikle endometriecancer, hvis de bruger eller har brugt p-piller. Kommentar [VL12]: punktum Resume af ervixcancer Invasiv cervixcancer er på verdensplan den tredjehyppigste cancerform blandt alverdens kvinder (I). De præinvasive forandringer dysplasi og carcinoma in situ betragtes som forstadier mod udviklingen af cervixcancer (I). Årsagen til udvikling af cervixcancer er kun delvis kortlagt, men vigtigste kendte risikofaktor er infektion med human papillomavirus (HPV)(III). Flere case-control og kohortestudier har vist en øget risiko for udvikling af cervixcancer blandt current users af p-piller med RR på fra 1,3 til 6, afhængigt af varigheden af brugen (III). Kliniske rekommandationer ervixcancer Kvinder kan oplyses om, at de har en øget risiko for at udvikle cervixcancer, hvis de bruger p-piller, og at regelmæssig cervixcytologisk screening derfor er særligt vigtig. Kommentar [VL13]: minus 1 mellemrum Kommentar [VL14]: punktum Resume af - Mammacancer Risikoen for mammacancer er ikke generelt øget blandt kvinder, som aktuelt benytter p-piller eller tidligere har benyttet p-piller (II). Blandt kvinder med genetisk disposition for mammacancer kan p-piller indebære en øget risiko for at udvikle sygdommen, men kan samtidig mindske samme kvinders øgede risiko for udvikling af ovariecancer (IV). Der er derfor ikke kontraindikation for anvendelse af p-piller blandt kvinder med genetisk disposition for udvikling af ovariecancer. Kliniske rekommandationer Mammacancer Genetisk eller familiær disposition for mammacancer udgør ikke en kontraindikation for brug af p-piller. Kommentar [VL15]: punktum 3

4 4

5 Dokumentation Ovariecancer Franceschi et al. har samlet resultaterne fra 20 case-contro-l og 4 kohortestudier fra perioden 1977 til Den relative risiko for ovariecancer for ever- versus nerver-users var <1 i 22 undersøgelser (RR: 0,4-0,8). I de fleste studier viste langvarig brug af p-piller særlig lav risiko (RR: 0,4). I fire af undersøgelserne blev der fundet vedvarende beskyttelse i op til 19 år dog med nogen dæmpning efter 5-10 år (1). Roberta B Ness et al. fandt samme reduktion af risikoen ved brug af høj-dosis p-piller (før 1972) og lav-dosis p-piller, som har domineret markedet efter Reduktionen viste sig allerede efter brug af p-piller i ét år og blev stadig mere markant over tid. (2) ollaborative Group on epidemiological Studies of Ovarian ancer publicerede I 2008 en stor metaanalyse baseret på 7308 kvinder med ovariecancer, og kontroller (3). Konklusionen var, at risikoen for ovariecancer falder med varigheden af brugen af p-piller, og at beskyttelsen ved 5-9 års brug er på 36%, samt at beskyttelsen vedvarer i op til xx år efter ophør. For hver 5000 brugerår hindres to tilfælde af ovariecancer og et dødsfald som følge af sygdommen. Konklusion: For kvinder, der bruger og har brugt p-piller, er risikoen for ovariecancer væsentligt nedsat. Endometriecancer Franceschi et al. har samlet resultaterne fra 14 case-control og 4 kohortestudier fra perioden 1980 til Den relative risiko for endometriecancer for ever- versus never-users var <1 i 17 undersøgelser (RR: 0,1 0,6). Brug af p-piller formodes at nedsætte risikoen med ca. 50 procent. Langvarig brug nedsætter muligvis risikoen med ca. 80 procent. Der er taget forbehold for disse estimater, da kun relativt få postmenopausale kvinder havde haft mulighed for at bruge p-piller i deres reproduktive år. De fleste studier tyder på en lavere cancerrisiko i op til 20 år efter ophør med brug af p-piller (4). Det antages, at p-pillers gestagenkomponent har betydning for reduktionen i cancerrisiko. Da der ikke er fundet væsentlige forskelle i den beskyttende virkning for forskellige gestagenkomponenter, antages det, at gestagenindholdet i alle tilfælde er tilstrækkeligt til at reducere cancerrisikoen. Forbehold må dog tages ved brug af de nyere p-piller. Konklusion: For kvinder, som anvender eller tidligere har brugt p-piller, er risikoen for endometriecancer væsentligt nedsat. ervixcancer Shiffmann et al. Anfører, at baggrunden for udvikling af cervixcancer stadig er ukendt. Visse former for human papilloma virus (HPV) er nødvendige for udviklingen af dysplasi og cervixcancer. (5) Franceschi anfører, at det stadig er uklart, hvorvidt brug af p-piller (alene) øger risikoen for cervixcancer. Forskningsresultater har været vanskelige at fortolke, og sammenligninger har været inkonsistente på grund af undersøgelsernes varierende design, hvilket fremgår af data fra 20 casecontrol og kohortestudier fra perioden Adskillige af dissse studier viser dog en moderat øget risik (RR: 1,3 2,2) (1). Brosch et al. og Eluf-Neto et al. påpeger i deres undersøgelser af kvinder med dokumenteret HPV-infektion, at risikoen for invasiv cancer er 6 gange højere blandt p-pillebrugere end blandt ikke-brugere (6, 7). Moreno et al. har i en undersøgelse med data fra 8 case-control-studier med kvinder med histologisk verificeret cervixcancer og 2 studier med kvinder med carcinoma in situ vurderet effekten og risikoen ved brug af p-piller. Kvinderne blev efterfølgende interviewet med hensyn til brug af p-piller. 94 procent af 1561 kvinder med cervixcancer, 72 procent af 292 kvinder carcinoma in situ og 13 procent af 1916 kontrolpatienter var positive for HPV. Kvinder som havde anvendt p- Kommentar [K16]: Jvf din k bemærkning om varigheden af beskyttelse i forb. Med endometrieecancer Kommentar [K17]: 5

6 piller i mindre end 5 år havde ingen øget risiko for cervixcancer. Ved brug af p-piller i 5-9 år var odds ratio 2.8, og ved brug i mere end 10 år var odds ratio 4.0 (8). Endelig påviste Vessey et al. i et engelsk follow-up studie, at risikoen for cervixcancer øgedes med varigheden af brugen af p-piller (4). Efter 10 års brug var risikoen for cervixcancer 6,7 (2,5-17,9) gange øget. I 2007 publiceredes en ny metaanalyse, som omfattede kvinder med cervixcancer og kontrolkvinder (9). Studiet dokumenterede en 1.9 ( ) gange øget risiko ved brug af p- piller i mere end fem år. Endvidere påvistes det, at risikoen først forsvandt helt efter 10 års ophør med brug af p-piller. Studiet dokumenterede videre, at et antal seksualpartnere på 6 eller flere øgede risikoen i nogenlunde samme størrelsesorden som p-piller sammenlignet med kvinder med 1 partner. Konklusion: P-piller øger risikoen for cervixcancer; antallet af seksualpartnere er en anden risikofaktor, som øger risikoen for cervixcancer. Dette understreger, at brugere af p-piller bør have foretaget regelmæssig cervixcytologisk screening. Mammacancer I 1996 blev publiceret en metaanalyse over risikoen for at udvikle brystkræft under brug af p-piller (10). Arbejdet omrattede kvinder med brystkræft og kontroller. Studiet dokumenterede en 7% øget risiko for brystkræft blandt kvinder, som nogensinde havde anvendt p- piller sammenlignet med kvinder, som aldrig havde benyttet p-piller. Samtidig kunne man påvise, at brystkræft opstået under p-pillebrug var mindre fremskreden (sjældnere havde spredt sig) end brystkræft opstået blandt ikke-brugere af p-piller, således at ever-users havde en risiko for at få diagnosticeret en dissemineret brystkræftsygdom, som var 30% mindre end kvinder, som aldrig havde benyttet p-piller. Siden metaanalysen er der publiceret flere væsentlige studier: Ursin et al. undersøgte brugen af p-piller blandt 14 BRA1 eller BRA2 positive kvinder med brystkræft diagnosticeret før 40 år og sammenlignede denne med brugen blandt 36 kvinder med brystkræft i samme alder, men uden positiv BRA status (11). Studiet fandt en positiv korrelation mellem længden af p-pillebrug og risikoen for at være BRA positiv og konkluderede, at p-piller kan indebære en særlig risiko for kvinder, som er genetisk disponerede for brystkræft (BRA positive) Beral et al. publicerede i 1999 follow-up data efter 25 år fra den store Royal ollege of General Practitioners oral contraception study, hvor kvinder, halvdelen brugere af p-piller ved inklusionstidspunktet, er fulgt op. Man opgjorde risikoen for død af specifikke sygdomme i follow-up perioden (12). Risikoen for at dø af brystkræft var ikke øget blandt brugere af p-piller, ligesom den samlede risiko for død af cancer ikke var øget. Marchbanks et al. opgjorde data fra kvinder med brystkræft år på diagnosetidspunktet, og kontroller i samme alder (13). Risikoen for at udvikle brystkræft blandt current users var 1,0 (0,8-1,3) og blandt ex-users 0,9 (0,8-1,0). Konklusionen var, at hverken aktuel brug eller tidligere brug af p-piller øger risikoen for brystkræft. Studiet fandt ingen forskel på risikoen blandt kvinder, som havde benyttet højdosis hhv lavdosis p-piller. Grabrick et al. gennemførte en undersøgelse af 322 døtre, 72 søstre og børnebørn til 426 kvinder med brystkræft, for at undersøge, om disse familiært disponerede kvinder havde en særlig risiko for at udvikle brystkræft efter eller under brug af p-piller (14). Der fandtes blandt søstre og døtre en relativ risiko for at udvikle brystkræft på 3.3 (1,6-6,7) blandt de, som på et eller andet tidspunkt havde benyttet p-piller sammenlignet med samme gruppe kvinder, som aldrig havde benyttet p-piller. Der var ingen øget risiko ved p-pillebrug blandt børnebørnene. Man konkluderede, at p-piller muligvis kan øge risikoen mere hos familiært disponerede end hos ikke-disponerede. Der var ingen kontrolgruppe af ikke familiært disponerede kvinder i studiet. Kommentar [K18]: Kan man sige noget om HPV status betydning (jf. ovenfor?) Kommentar [VL19]: Minus 1 mellemrum Kommentar [VL20]: Har kvinder været undersøgt for HPV? Hvor stor forskel mellem kvinder som bruge p-piller og har ikke HPV, dem som har HPV og ikke bruge p-piller og dem som har HPV og bruger p- piller? Er der nogle tal på det? Kommentar [VL21]: Har de undersøgt hvad er cancer stadie har haft disse to gruppe af kvinder da de fik diagnosen? Jeg tænker at p-piller brugere muligvis mere opmærksom på sit helbred og opsøge en læge tdl end dem der ikke bruge p-piller. Er der forskel på hvilke type cancer har disse to gruppe af kvinder? 6

7 Hannaford et al. offentliggjorde et langtids follow-up af Royal ollege cohorten omfattende never user år og ever-user år, og dokumenterede en relativ risiko for udvikling af brystkræft på 0.98 blandt kvinder, som havde anvendt p-piller i forhold til kvinder, som aldrig havde anvendt dem (15). Endvidere en samlet cancerrisiko blandt ever-users på 0.88 ( ), altså en signifikant beskyttelse på omkring 12%. Endelig fandt Soini et al. I et finsk, historisk kohortestudie, at kvinder som anvendte levonorgestrel intrauterine system (LNG-IUS) i mere end fem år havde en 40% (24-57%) øget risiko for udvikling af mammacancer sml. med den aldersjusterede generelle forekomst i befolkningen (15). Samme studie fandt en rate ratio blandt de samme LNG-IUS eksponerede kvinder for ovariecancer på 49%, for endometriecancer på -64%, for cervixcancer på -24% og for alle cancere på +20%. Studiet korrigerede ikke for samtidigt brug af andre hormontyper, eller for hysterektomi/ooforektomi i referencepopulationen og heller ikke for en række andre relevante confoundere. Konklusion Risikoen for brystkræft er ikke generelt øget blandt kvinder, som aktuelt benytter p-piller eller tidligere har benyttet p-piller. Blandt kvinder med genetisk disposition for sygdommen kan p-piller muligvis indebære en øget risiko for at udvikle sygdommen. Denne risiko skal holdes op mod den betydelige beskyttelse samme p-piller yder mod ovariecancer, som disse kvinder også ofte er disponeret for. Referencer 1. Evidence-guided prescribing of the pill, Edited by P..Hannaford and A.M..Webb. The Parthenon Publishing Group Ltd Roberta B Ness et al. Risk of ovarian ancer in Relation to Estrogen and Progestin Dose and Use aracteristics of Oral ontraceptives. Am. J Epidemiol 2000; 152,3: ollaborative group on epidemiological studies of ovarian cancer. Ovarian cancer and oral contraceptives. ollaborative reanalysis of data from 45 epidemiological studies including 23,257 women with ovarian cancer and 87,303 controls. Lancet 2008; 371: Vessey M, Painter R. Oral contraceptive use and cancer. Findings in a large cohort study, Br J ancer 2006; 95: Shiffman, M.H. et al. In Schottenfeld,D and Fraumeni, J. ancer, Epidemiologi and Prevention, 2.udgave (New York: Oxford University Press) Brosch. F.X. et al. Risk factors for cervical cancer in olumbia and Spain. Int, J, ancer, 1992, 52: Eluf-Neto, J. et al. Human papillomavirus and invasive cervical cancer in Brazil Br. J. ancer. 1994, 69: Moreno, V et al. Effect of oral contraceptives on risk of cervical cancer in women with human papillomavirus infection: the IAR multicentric case-control study. Lancet 2002; 359: (med kommentar p ). 9. International ollaboration of epidemiological Studies of ervical ancer. ervical cancer and hormonal contraceptives: ollaborative reanalysis of individual data for 16,573 women with cervical cancer and women without cervical cancer from 24 epidemiological studies. Lancet 2007; 370: ollaborative Group on Hormonal factors in Breast ancer. Breast cancer and hormonal contraceptives: collaborative reanalysis of individual data on 53,297 women with breast cancer and 100,239 women without breast cancer from 54 epidemiological studies. Lancet 1996; 347: Ursin G, Henderson BE, Haile RW, Pike M, Zhou N, Diep A, Bernstein L. Does oral contraceptive use increase the risk of breast cancer in women with BRAA1/BRAA2 mutations more than in other women. ancer Res 1997; 57: Beral V, Hermon, Kay, Hannaford P, Darby S, Reeves G. Mortality associated wit oral contraceptive use: 25 year follow up of cohort of 46,000 women from Royal ollege of General Practitioners oral contraception study. BMJ 1999; 318:

8 13. Grabrick DM, Hartmann L, erhan JR, et al. Risk of breast cancer with oral contraceptive use in women with a family history of breast cancer. JAMA 2000; 284: Marchbanks PA, McDonald JA, Wilson HG, et al. Oral contraceptivesl and the risk of breast cancer. N Engl J Med 2002; 346: Hannaford P, Selvaraj S, Elliott AM, et al. encer risk among users of oral contraceptives: cohort data from the Royal college of general practitioner s oral contraception study. BMJ 2007; 335; doi: /bmj Soini T, Hurskainen R, Grenman S, Mäenpää J, Paavonen J, Pukkala E. ancer risk in women using the levonorgestrel-releasing intrauterine system in Finland. Obstet Gynecol 2014; 124:

Hormonel kontraception og cancer

Hormonel kontraception og cancer Hormonel kontraception og cancer Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Sven O. Skouby, ecilia Nilsson. Arbejdsgruppens medlemmer: Lars Franch Andersen (tovholder), Lisbeth Andreassen,

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:

Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences

Læs mere

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?

Genital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål? HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.

Læs mere

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag IV. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 27 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af postcoitale

Læs mere

Cytologisk årsmøde, 2016

Cytologisk årsmøde, 2016 Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2005-07 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen

Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver

Læs mere

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008

Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie

Læs mere

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011

Hyppigheds- og associationsmål. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Hyppigheds- og associationsmål Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Februar 2011 Læringsmål Incidens Incidens rate Incidens proportion Prævalens proportion

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts

Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Århus 27. februar 2011 Morten Frydenberg Epidemiologi og Biostatistik Opgaver i Biostatistik Uge 4: 2. marts Epibasic er nu opdateret til version 2.02 (obs. der er ikke ændret ved arket C-risk) Start med

Læs mere

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel

Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Epidemiologi. Hvad er det? Øjvind Lidegaard og Ulrik Kesmodel Rigshospitalet Århus Sygehus Epidemiologi. Hvad er det? Definition Læren om sygdommes udbredelse og årsager Indhold To hovedopgaver: Deskriptiv

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054.

Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 1: Beskæftigelsesministerens svar på Beskæftigelsesudvalgsspørgsmål nr. 38, 54-57, 90-94, 161-163, 227 samt nr. S 1053-1054. Bilag 2: Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljøs vurdering af

Læs mere

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme

Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapir Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Anlægsbærerundersøgelse ved autosomal recessive sygdomme Holdningspapiret er udarbejdet i 2015 af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Selskab for medicinsk

Læs mere

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer

Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer 842 KVALITETSSIKRING Tidligere screeningshistorie hos århusianske kvinder med cervixcancer Lone Kjeld Petersen, Isa Niemann, Ole Ingeman Hansen, Jakob Dinesen, Hans Svanholm, Ulrik Baandrup & Marianne

Læs mere

Hormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004)

Hormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004) Hormoner og venøs tromboemboli (udgave 29.04.2004) Peri og postmenopausal hormonterapi guidelines. Øjvind Lidegaard. Referent: Anette Tønnes Pedersen Baggrund Dyb venøs trombose og lungeemboli, tilsammen

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 2008-09 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var

Læs mere

Hvor mange har egentlig kræft?

Hvor mange har egentlig kræft? Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland

Læs mere

P-piller og trombose

P-piller og trombose P-piller og trombose Øjvind Lidegaard, Anne Vibeke Schiødt, Erik Fangel Poulsen Ugeskr. Laeger 2001; 163 (34): 4549-53. Formålet med denne artikel er at give en opdateret status vedrørende de tromboemboliske

Læs mere

Vejledende henvisningskriterier - cancer

Vejledende henvisningskriterier - cancer Vejledende henvisningskriterier - cancer Hvem kan henvises til udredning for arvelig disposition til cancer? Patienter kan henvises til genetisk rådgivning, hvis der er belæg for at mistænke arveligdisposition

Læs mere

P-piller til kvinder med særlige risici 11.8.2004

P-piller til kvinder med særlige risici 11.8.2004 P-piller til kvinder med særlige risici.8.2004 (Del af DSOG-guidelines) Forfatter: Øjvind Lidegaard. Referent: Erik Fangel Poulsen Valget af kontraception til kvinder, mænd og par er altid baseret på en

Læs mere

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression.

9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. Biostatistik - Cand.Scient.San. 2. semester Karl Bang Christensen Biostatististisk afdeling, KU kach@biostat.ku.dk, 35327491 9. Chi-i-anden test, case-control data, logistisk regression. http://biostat.ku.dk/~kach/css2014/

Læs mere

Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen.

Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen. Titel Nødprævention Forfattere Forfatter: Cecilia Nilsson Referenter: Lars Franch Andersen, Viktoriya Lukyanenko, Kresten Rubeck Petersen. Arbejdsgruppens medlemmer. Lars Franch Andersen (tovholder), Line

Læs mere

Risiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention

Risiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention Risiko for udvikling af mamma cancer efter brug af ren gestagen prævention Af Hanne Højtorp Sørensen og Lene Buchholt Hald Juni 2015 Indhold Indledning 3 Østrogen og gestagen fysiologi og patofysiolog

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS

FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS FOTODYNAMISK BEHANDLING MED DAGSLYS Til behandling af milde og moderate aktiniske keratoser Patientinformation, som udleveres af behandlende sundhedspersonale 2 Hvad er aktiniske keratoser eller solare

Læs mere

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)

3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.) EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Celleforandringer i livmoderhalsen

Celleforandringer i livmoderhalsen Celleforandringer i livmoderhalsen Indhold 3 Indledning 4 Hvad er celleforandringer? 6 Hvad er årsagen til celleforandringer? 8 Hvordan undersøger man for celleforandringer? 11 Hvordan behandles celleforandringer?

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen

Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge

Læs mere

Hormonel kontraception og trombose

Hormonel kontraception og trombose Hormonel kontraception og trombose 2015 Forfatter: Øjvind Lidegaard Referenter: Kresten Rubeck Petersen, Marianne Vestgaard, Cecilia Nilsson, Sven O Skouby. Arbejdsgruppens medlemmer Lars Franch Andersen

Læs mere

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Cervixdysplasi Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Gynækologisk-obstetrisk afdeling Vancouver - oktober 2012 Hvert minut får en kvinde stillet diagnosen CIN Hver time får en kvinde stillet diagnosen cervixcancer

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?

Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af

Læs mere

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening

Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Generel information Forebyggelse af livmoderhalskræft ved vaccination og screening Information om HPV og livmoderhalskræft udarbejdet af: Professor, overlæge, dr. med. Susanne Krüger Kjær, Rigshospitalet/

Læs mere

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).

Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem

Læs mere

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer

Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Diagnostik og teori vedr. udredning af gynækologisk cancer Overlæge Doris Schledermann Afdeling for klinisk patologi Odense Universitetshospital 45 min med... Baggrundsviden Har peritoneal cytologi overhovedet

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning

Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Arvelig brystkræft hvilke gener kender vi og hvad er den kliniske betydning Anne-Marie Gerdes DBCG s Genetiske udvalg Arvelig mammacancer Tidlig debut Flere afficerede familiemedlemmer Bilateral mammacancer

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom

Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom Hormonterapi (HT) og kardiovaskulær sygdom Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet FYGO 19. marts 2009 HT, hjerte og kar Hormonbrug i Danmark AMI blandt kvinder og mænd i DK HT og kredsløbssygdom

Læs mere

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred

Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Psykosocialt arbejdsmiljø og psykisk helbred Ida E. H. Madsen, phd, seniorforsker Stressbehandlingskonferencen, d. 18. januar, 2018 Indhold Oversigt over psykosocialt arbejdsmiljø og depression Komplekse

Læs mere

Resultater og erfaringer fra DGCG

Resultater og erfaringer fra DGCG Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) DMCG.dk Repræsentantskabsmøde Onsdag, den 4. marts 2014 Resultater og erfaringer fra DGCG Claus K. Professor, overlæge dr. med. formand for DGCD Gynækologisk klinik,

Læs mere

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200

KRÆFTPROFIL 9 TyKTaRmsKRÆFT 2000-2007 200 2009 KRÆFTPROFIL Tyktarmskræft 2000-2007 Kræftprofil: Tyktarmskræft 2000-2007 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Postboks 1881 2300 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Kræft;

Læs mere

Hormoner og brystkræft (udgave 30.4.2004)

Hormoner og brystkræft (udgave 30.4.2004) Hormoner og brystkræft (udgave 30.4.2004) Forfatter: Øjvind Lidegaard (del af DSOG guidelines HTgruppe) Baggrund Brystkræft (BC) er den hyppigste kræftform blandt kvinder, og vil i Danmark over et livsforløb

Læs mere

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard

Studiedesign. Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Rikke Guldberg Ulrik Schiøler Kesmodel Øjvind Lidegaard Studiedesign Økologiske studier Tværsnitsstudier Case-kontrolstudier Kohortestudier Randomiserede studier Hvorfor er det vigtigt at

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt,

Østrogenbehandling. kombination med forskellige former for progesteroner. Præparaterne kan administreres oralt, Østrogenbehandling v/peter Vestergaard Østrogen og kombinationspræparater med østrogen Farmakologi Disse præparater omfatter østradiol (17 -ethinyløstradiol) eller konjugerede østrogener i kombination

Læs mere

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet

Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,

Læs mere

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015

HJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015 HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng

Læs mere

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Årsager. Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Årsager Hvad er en årsag? Flere typer af årsager Hvad kendetegner en årsag? Hvorfor er årsager interessante? Identifikation af

Læs mere

Præcision og effektivitet (efficiency)?

Præcision og effektivitet (efficiency)? Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER

Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Kapitel 9. KRÆFT/CANCER Datamaterialet, som ligger til grund for denne årsberetning, består af data for perioden 20 fra Cancerregisteret i Sundhedsstyrelsen i Danmark. Antallet af kræfttilfælde var i 200:

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovariecancer Lærebog 4. udgave Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling Ovarietumorer kan være benigne, borderline eller maligne Primære ovarietumorer udvikles fra overfladeepitelet,

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Konisation øger risikoen for præterm fødsel

Konisation øger risikoen for præterm fødsel Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,

Læs mere

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Eksperimenter. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Eksperimenter Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Epidemiologiske studier Observerende studier beskrivende (populationer) regional variation migrations

Læs mere

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2

Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 424 Offentligt Yderligere information til svar på spørgsmål 704 udg 2 Af svar på spørgsmål 704 1 fremgår det, at der er foretaget en ny analyse

Læs mere

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft

Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Patientinformation Genetisk rådgivning v. moderat øget risiko for brystkræft Klinisk Genetisk Afdeling (KGA) Introduktion: Denne informationspjece omhandler genetisk udredning og rådgivning ved familiært

Læs mere

Sterilisation af kvinder

Sterilisation af kvinder Titel Sterilisation af kvinder Forfattere Forfattere: Ida Jepsen og Lene Hee Christensen. Referenter: Lars Franch Andersen, Peter Helm, Vibeke Kramer Lysdal og Sandra Teiblum. Arbejdsgruppens medlemmer

Læs mere

PPV skemaer (udskriftsvenlig)

PPV skemaer (udskriftsvenlig) Introduktion til PPV-skema i almen praksis Et PPV(positiv prædiktiv værdi)-skema for en specifik kræftsygdom omhandler sandsynligheden for, at patienten har sygdommen, når patienten præsenterer symptomet

Læs mere

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM

EPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias

Læs mere

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus

Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Serøse Borderline Tumorer Projektstatus Samarbejdsmøde Mandag den 5. maj 2014 kl. 16.30 18.00 Jette Junge Projekt: Serøse borderline tumorer i ovarier Am J Surg Pathol.2010;34:433-443. Samarbejde mellem:

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med

Læs mere

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser

CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere

Læs mere

Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv

Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Søvnapnø, type II diabetes og tabt arbejdsmarkedsfortjeneste - et sundhedsøkonomisk perspektiv Mads Nordentoft Kandidatstuderende i Folkesundhedsvidenskab mads.nordentoft@gmail.com Dias 1 Introduktion

Læs mere

P piller Forbrug og risiko for blodpropper

P piller Forbrug og risiko for blodpropper P piller Forbrug og risiko for blodpropper Indhold Resumé, konklusion og anbefalinger.... 3 Indledning... 5 Viden om p pillers sikkerhed gennem tiden... 6 Information om risiko for blodpropper i produktinformationen...

Læs mere

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011

Fejlkilder. Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Fejlkilder Kim Overvad Afdeling for Epidemiologi Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Marts 2011 Læringsmål Tilfældig variation Selektionsproblemer Informationsproblemer Confounding Effekt modifikation

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Komorbiditet og hoved-hals cancer Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals

Læs mere

Epidemiologiske associationsmål

Epidemiologiske associationsmål Epidemiologiske associationsmål Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 16. april 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012

Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Landsdækkende database for kræft i tykog endetarm (DCCG) Addendum til National a rsrapport 2012 1. januar 2012 31. december 2012 Side 2 Rapporten udgår fra Statistisk bearbejdning af data og epidemiologisk

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft

Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Den forebyggende undersøgelse for livmoderhalskræft Alle danske kvinder mellem 23 og 65 år bliver tilbudt at deltage i forebyggende folkeundersøgelse (screening) for livmoderhalskræft. Man bliver automatisk

Læs mere

Baggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde

Baggrund. < 1 % af alle nye brystkræft tilfælde. Årligt godt 30 nye tilfælde Brystkræft hos mænd Marianne Lautrup Peer Christiansen Vibeke Jensen Inger Højris Karen Haugaard Katrine Søe, Hjørdis Jørnsgaard Mette Holmquist Gro Qvamme, Susanne Bokmand Anne-Marie Bak Jylling, Giedrius

Læs mere

METRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION

METRORAGI hvorfor?? MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION MENOPAUSEN: HVORFOR PROBLEMER? HVORFOR MENOPAUSE? METRORAGI hvorfor?? PERIMENOPAUSAL HORMONE SECRETION Luteal Out Of Phase = LOOP EVENTS ROD I OVULATIONERNE Hale et al Menopause 16:50-59;2009 1 MENOPAUSEALE

Læs mere

Anvendelse af Sygesikringsregisteret:

Anvendelse af Sygesikringsregisteret: Anvendelse af Sygesikringsregisteret: Kliniske i og organisatoriske i forløb Peter Vedsted d Professor Research Unit for General Practice Research Centre for Cancer Diagnosis in Primary Care CaP Aarhus

Læs mere

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial

Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial Metacognition and psychopathology - Outcomes from OPUS trial A 10 year follow-up of a randomised multi-centre trial of intensive early intervention versus standard treatment for patients with first episode

Læs mere

wewr Human PapillomaVirus

wewr Human PapillomaVirus Human PapillomaVirus wewr Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 128 Offentligt >15 onkogene typer (high-risk). HPV 16 og HPV 18 er årsag til hovedparten af cervix cancere Ikke-onkogene typer

Læs mere

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole

Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Betydningen af at være deltager på en Osteoporose skole Odense Universitets Hospital Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Ph.d. Gruppe baserede programmer Meget få studier (kvalitative såvel som kvantitative)

Læs mere

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015

Analyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015 Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev

Læs mere

Alarm symptomer på kræft i befolkningen

Alarm symptomer på kræft i befolkningen Alarm symptomer på kræft i befolkningen Forekomst og socioøkonomi Rikke Pilsgaard Svendsen, læge, ph.d. studerende Forskningsenheden for Almen praksis Syddansk universitet, Odense. rsvendsen@health.sdu.dk

Læs mere

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1

HPV-vaccination. en del af børnevaccinationsprogrammet HPV-VACCINATION 1 HPV-vaccination en del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark 2016 HPV-VACCINATION 1 Børnevaccinationsprogrammet i Danmark tillæg 2016 Sundhedsstyrelsen, 2016 Trykt ISBN 978-87-7104-721-9 Elektronisk

Læs mere

Udarbejdelse af anbefalinger

Udarbejdelse af anbefalinger 1 Hver kliniske vejledning udmunder i anbefalingsgrader indenfor diagnostik, forebyggelse, behandling og effektmål. Vurdering af evidensniveau Behandling og Forebyggelse 1a Systematisk review af RCT (med

Læs mere

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER

DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER DANISH COLORECTAL CANCER GROUP EKSTERNE RISIKOFAKTORER 16 EKSTERNE RISIKOFAKTORER Epidemiologiske undersøgelser baseret på forskellige studiedesign som f.eks. immigrationsstudier og korrelationsstudier

Læs mere

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening,

Mammografiscreening B RYSTCANCER. Elsebeth Lynge. Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, B RYSTCANCER 1339 Mammografiscreening Elsebeth Lynge Denne artikel gennemgår kort og præcist vor nuværende viden om effekten af mammografiscreening, og fordele og ulemper beskrives kort. Det fastslås,

Læs mere

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen

Læs mere

Phd-projekt om individualiseret screening

Phd-projekt om individualiseret screening Phd-projekt om individualiseret screening Brystdensitet - en risikofaktor for brystkræft DRS og DSKFNM årsmøde den 30. januar 2014 Odense Rikke Rass Winkel, læge, klinisk assistent Ph.d. titel Risk stratification

Læs mere

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008

Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2002-2008 Tilskadekomne efter uheld med trampolin et stigende problem i perioden 2-8 Reservelæge Christina Høegh Reisenhus og overlæge Jens Lauritsen Ortopædkirurgisk afdeling O, Ulykkes Analyse Gruppen. www.uag.dk

Læs mere

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne

Videnskabelige konklusioner og begrundelse for konklusionerne Bilag IV Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for afvigelserne fra anbefalingen fra PRAC (Det Europæiske Lægemiddelagenturs

Læs mere

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri

Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni

Læs mere

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev

Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Øjvind Lidegaard, RH Rikke Guldberg, Skejby Ulrik Kesmodel, Herlev Hvorfor er forskning væsentlig? Nødvendig for at forstå sygdom Forudsætning for mere rationel diagnostik

Læs mere

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit

Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt

Læs mere