Generel klinisk studieplan Aarhus Universitetshospital Kvindesygdomme og Fødsler, Børn Modul 11

Transkript

1 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til Kvindesygdomme og Fødsler. Klinisk undervisning i og 12 er tilrettelagt som pakkeforløb. Vi tilbyder forløbspakker svarende til Sygeplejerskeuddannelsens hjemmeside. Fordelingen til Modul 12 planlægges i starten af i følgende afsnit og klinikker Modul 12 i følgende afsnit og klinikker Afsnit for Mor og Barn Patient hotel, familieafsnit Klinik for gravide Afsnit for Mor og Barn Afsnit for Mor og Barn Efterfødselsklinikken Afsnit for Mor og Barn Børneafdeling (Neonatal afsnit A30) Børneafdeling (Neonatal afsnit A30) Afsnit for Mor og Barn Anæstesiologisk Afdeling (Y-Observationsafsnit) Afsnit for kvindesygdomme Hospice Søholm Afsnit for kvindesygdomme Afsnit for kvindesygdomme Klinik for gravide Afsnit for kvindesygdomme Afsnit for Mor og Barn 6 pladser i Kvindesygdomme og Fødsler 8 pladser i Kvindesygdomme og Fødsler og 12 vil være tilrettelagt forholdsvis identisk. Jævnfør modulbeskrivelsen har fokus på at udføre og formidle sygepleje i komplekse patientsituationer, og Modul 12 har fokus på at lede og udvikle sygepleje samt den selvstændige professionsudøvelse. Kontaktadresse Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Laila Holm Kvindesygdomme og Fødsler, Skejby Palle Juul-Jensens Boulevard Aarhus N Tlf: lailholm@rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Uddannelsesstederne i er fordelt på følgende afsnit og klinikker: Klinik for gravide Afsnit for Mor og Barn Familieafsnit på Hotellet Her varetages observation, pleje og behandling af gravide kvinder, barselspatienter samt af nyfødte børn. Kvindesygdomme og Fødsler hører organisatorisk under Mave-Barn-Centret,. Klinik for gravide har fokus på svangrepatienter med sygdomme eller komplikationer i graviditeten. Det kan være hos den gravide kvinde eller hendes foster. Klinikken har landsdelsfunktion for gravide kvinder med diabetes type 1 og 2, gestationel diabetes samt rhesusimmunisering. De gravide kvinders konsultation i Side 1 af 11

2 klinikken er af ca minutter varighed. Klinikken består af et sygeplejeprogram og lægestuer. Klinikken har patienter alle hverdage fra kl Afsnit for Mor og Barn er til indlagte patienter, og har en- og to-sengsstuer, hvor der er plads til, at faderen/pårørende kan overnatte på stuen sammen med mor og barn. Patienterne er karakteriseret ved, at der er opstået komplikationer hos mor eller barn i forbindelse med fødslen eller umiddelbart derefter. Afsnittet har patienter hele døgnet, alle ugens dage. Familieafsnitet på Hotellet har familier med normale eller let komplicerede forløb, samt familier, der er "sårbare gravide" på grund af psykiske-, sociale- eller misbrugsproblemer. Hotellet har patienter hele døgnet i alle ugens dage. Afsnittet er bemandet med sygeplejerske fra Afsnit for Mor og Barn. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Til Kvindesygdomme og Fødsler, knytter sig følgende afsnit: Klinik for gravide, Afsnit for Mor og Barn, Familieafsnittet på Hotellet, Efterfødselsklinik, Afsnit for kvindesygdomme med tilhørende klinikker, Fødegang, Afsnit for gravide og Klinik for Ultralydsskanning af gravide. Afsnit og klinikker samarbejder internt med bl.a. jordemødre, læger, klinisk diætist, hospitalspræst, Børneafdeling, Fysioterapi, Billeddiagnostisk Afdeling og Klinisk Biokemisk Afdeling. Der er et tæt samarbejde med eksterne institutioner som fx Vuggestedet, Bethesda, Psykiatrisk hospital og socialforvaltningen. Der samarbejdes med primær sundhedstjeneste herunder sundhedsplejersker og praktiserende læger. Plejegruppen samarbejder med en række andre faggrupper og tværgående afsnit om at identificere problemstillinger og yde målrettet pleje og behandling til patienterne. Der er fokus på at skabe sammenhæng i patientforløbene og medinddrage patienterne. Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Jordemødrenes hovedansvar er svangreomsorg herunder CTG-kurve (cardiotocografi) for at følge barnets tilstand og fødsel. Fødegangen varetager fødsler og indlagte svangepatienter Familieambulatoriet følger "sårbare gravide" og planlægger i tæt samarbejde med familien forløbet op til fødslen, selve fødslen og hvilke tiltag, der skal sikre det nyfødte barn den bedste start i livet Børneafdelingen varetager pleje og behandling af nyfødte syge børn, som har brug for intensiv behandling og elektronisk overvågning Fysioterapien medvirker i patientens mobilisering og genoptræning Klinisk diætist varetager ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Klinisk Biokemisk Afdeling tager blodprøver og analyserer disse Billeddiagnostisk Afdeling udfører røntgenundersøgelse, CT-scanning, ultralydsscanning, MR-scanning mv. I samarbejde med primær sundhedstjeneste og familien planlægges udskrivelse med henblik på en god oplevelse af fødselsforløbet og støtte til familien i den første tid i hjemmet Side 2 af 11

3 Socialforvaltning varetager hjælp/støtte/tilsyn i forbindelse med familier, der har specielle behov i forhold til familiedannelse. Dette iværksættes som en sikring af, at det nyfødte barn/børn får tilgodeset de basale behov for omsorg Servicefunktioner som Vaskeri, Sterilcentral, Serviceassistenter og Teknisk afdeling. Patientkategorier/borgerkategorier Patienterne er yngre kvinder og nyfødte børn. Klinik for gravide: Patienterne kan være i et aftalt kontol-/behandlingsforløb. Patienterne kan indlægges eller fortsætte i de normale graviditetskontroller hos egen læge og sundhedsplejerske. Patientkategorier kan være: Kvinder med diabetes, præeklampsi, hyperemesis og tidligere komplicerede fødsler samt kvinder med medicinske- eller kirurgiske sygdomme, der kan påvirke graviditet eller foster. Afsnit for Mor og Barn samt Familieafsnit på Hotellet: Afsnittene modtager patienter, som har født herunder førstegangsfødende uden komplikationer, patienter som har født ved sectio, patienter med komplikationer som store blødninger, bristninger og febrilia under fødslen. Afsnittene modtager familier til vurdering af mor/barn forhold eller forældreevne samt "sårbare familier" med psykiske problemer, sociale problemer eller nuværende/tidligere misbrugsproblematikker. Afsnittene varetager observation af børn, hvor der er en kendt risiko for infektionssygdomme. Syge børn fx præmature med behov for sondeernæring, fototerapi og/eller antibiotisk behandling. Endelig modtager afsnittene patienter, hvor kvinden har født, og hvor barnet er indlagt på neonatalafsnittet. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger I ønsker vi at sætte fokus på de overgange i barselsforløbet, som kan have afgørende indflydelse på kvaliteten af behandlingen og plejen. Her tænkes specielt på samarbejde og kommunikation med Fødegang, Børneafdeling og primærsektor. Opmærksomhed på overgangene har betydning for, at familien kan opleve fødslen som et sammenhængende forløb. Det er visionen, at patienten/familien opfatter indlæggelsen som en del af den samlede indsats i svangre- og barselsomsorgen samt at de får hjælp til at skabe deres individuelle fødselshistorie. Alle patienter vil i fødselsforløbet, som strækker sig fra indlæggelsen til udskrivelsen, opleve overflytning flere gange, hvorfor sygeplejen er præget af samarbejde mellem de forskellige klinikker, afsnit og sektorer. Der arbejdes meget bevidst med at sikre sammenhæng i patientforløbene og holde fokus på patientsikkerhed. Sygeplejen er i høj grad præget af samarbejde med patienten herunder afstemning af forventninger, respekt for patientens til- og fravalg samt interesse for patientens opfattelse af sundhed/sygdom. Typiske kliniske sygeplejeopgaver i Klinik for gravide Observation og pleje af patienter med hyperemesis. Der optages anamnese omkring ind- og udgift af væske og der er opmærksomhed på ernæringsproblematikker. Der kan iværksættes i.v.-væskeinfusion. Side 3 af 11

4 Der gives rådgivning og vejledning om kost og kvalme. Der tages stilling til medicinsk behandling og akupunktur. I patientgruppen er der mange af anden etnisk herkomst, hvilket fordrer, at der medtænkes sociale og kulturelle forhold i plejen og i vejledningen Undervisning og oplæring i blodsukkermåling hos patienter med nyopdaget gestationel diabetes. Der gives information og vejledning om gestationel diabetes og gennemføres samtale om livsstil. Patientens læringsbehov, forudsætninger og parathed for at modtage undervisning vurderes Observation af patienter med præeklampsi. Der foretages blodtryksmåling, urinundersøgelse samt vurdering af patientens symptomer fx smerter og respirationsbesvær. Svar på blodprøver vurderes og eventuel regulering af medicinsk behandling iværksættes Observation samt CTG-kurve hos grasvide, der mærker mindre liv Iværksættelse af hjemmemonitorering Der arbejdes tæt sammen med Klinik for Ultralydsscanning af gravide, Afsnit for gravide indlagte, samt Afsnit for Mor og Barn. Typiske kliniske sygeplejeopgaver i afsnit for Mor og Barn samt Familieafsnittet på Hotellet Kvinder med diabetes til igangsættelse af fødsel. Forløbet postpartum og med fokus på etablering af amning Information og vejledning til familierne i deres nye rolle som forældre herunder specil fokus på psykiske og socialt belastede familier Observation og pleje af ukomplicerede eller komplicerede barselspatienter. Komplikationer kan være i forhold til blødning, vandladning, amning, smerter, infektion og/eller eksisterende medicinsk sygdom hos kvinden Observation og pleje af patienten efter sectio fx mobilisering, ernæring, udskillelse, kateter, smerter og eventuelle infektionsproblemer Observation og pleje af patienten med fødselskomplikationer fx læsion der inddrager mellemkød og endetarmsmuskel (ruptur af musculus sphincter ani), andre bristninger, syninger og store blødninger Information og vejledning til patienten om hygiejne i forhold til blødning og syninger Vejledning af forældre om omsorg til det nyfødte barn herunder ernæring, amning og udskillelser samt hygiejne omkring barnet, som er modtagelig for infektioner Observation, pleje og behandling af det nyfødte barn Vejledning til forældre med anden etnisk baggrund end dansk under hensyntagen til forskelle både i sprog, kultur og sygdomsopfattelse Pleje af familier med traumatisk fødselsforløb Pleje af familier med sociale og/eller psykiske problemer, herunder vurdering af forældreevne ud fra centrale forældrefunktioner Medicinering af mor og/eller barn eksempelvis postoperativ smertebehandling Observation, pleje og behandling af det neonatale barn i forhold til: o Præmaturitet, væksthæmning, infektion, hypoglucæmi Organisatorisk arbejdes der med at sikre sammenhæng i patientforløbene. Hvor kommer patienten fra, hvor skal patienten videre hen i forløbet og hvordan holder vi fokus på patientsikkerhed Overdragelse af familier til videre opfølgning i primærsektoren med kontakt til sundhedsplejerske og socialforvaltning med henblik på at sikre barnets tarv. Side 4 af 11

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Patienterne i er generelt raske personer, der indlægges for at gennemføre en graviditet, fødsel og barselperiode. Det er generelt patienter med stor egenomsorgskapacitet. Det er en gruppe, der har klare forventninger til opholdet og som har søgt viden om den forestående fødsel. Samarbejdet med patienten har høj prioritet og samarbejdet er præget af medinddragelse af patienten. Det er et vigtigt mål at afklare patientens forventninger og hjælpe patienten med at tage beslutninger på det rette grundlag. Patientperspektiv I forhold til udførelse af alle sygeplejeopgaver er det vigtigt at inddrage viden fra patientens livshistorie, levevilkår og sociale netværk. I forbindelse med udførelse af sygepleje til patienter med kompleks, akut og kronisk sygdom er det vigtigt at medtænke og reflektere over patientens oplevelse af vilkår og handlinger. I sygeplejen lægges der vægt på de forebyggende og sundhedsfremmende aspekter. Der er i sygepleje fokus på alle de fire virksomhedsfelter. At udføre sygepleje Dataindsamling er baseret på og knyttet til patientens helhedssituation. Patientens problemstilling klarlægges med udgangspunkt i patientologien. Observation og handling til den akutte patient sker i samarbejde med kolleger og andre samarbejdspartnere. Plejeforløbene skal kontinuerlig evalueres og dokumenteres. Den professionelle rolle og etik er vigtig i de komplicerede forløb, hvor det psykiske og sociale spiller en stor rolle i forhold til den samlede problemstilling. I sygepleje knyttet til den præ- og postoperative patient er der fokus på de fysiologiske behov som mobilisering, smertebehandling, hygiejne, udskillelse og ernæring. Der arbejdes med håndtering af i.v.-væske og medicingivning herunder smertebehandling. En del af sygeplejen er at udføre lægeordinationer til den cirkulatorisk påvirkede patient. Det er vigtigt at forholde sig til og handle efter faglige instrukser og rammeordinationer. Ved det præmature barn arbejdes i tæt samarbejde med forældrene, som vejledes i det umodne barns behov og signaler. Sygeplejen er anerkendende og baseret på at styrke forældrenes kompetence og mestringsevne. Hos patienter med misbrug eller sociale problemer samarbejdes der med de sociale myndigheder for at sikre barnets tarv. Ved alle overflytninger sikres det, at der er opdaterede sygeplejefortegnelser og at modtagende afsnit er informerede. At formidle sygepleje Patienten og dennes netværk skal modtage information og vejledning ud fra deres behov og forudsætninger. Det er vigtigt med opmærksomhed på det relationelle og kommunikative aspekt i patientkontakten. De sociale myndigheder skal underrettes, hvor familiens ressourcer ikke er tilstrækkelige til at tilgodese barnets behov. Familien skal i videst mulige omfang medinddrages. Side 5 af 11

6 I sygeplejen er der fokus på at formidle viden til patienter i krise fx ved præterm fødsel eller hos den gravide patient, hvor barnet er truet. Der samarbejdes med andre personalegrupper med udgangspunkt i det forebyggende og sundhedsfremmende aspekt i forhold til patient og familie. Der er fokus på specielle problemstillinger ved samarbejde med familier med anden etnisk baggrund end dansk, herunder at vurdere behov for brug af professionel tolk. At organisere og lede sygepleje Der er fokus på og ansvar for at organisere et patientforløb fra det tidspunkt, hvor patienten møder sundhedsvæsenet. Som del af dette skal der gives besked til involverede afdelinger og samarbejdspartnere. Ved en operation skal patienten forberedesi forhold til undersøgelser, hygiejne, medicinering, fasteregler og patienten skal følges til operationsafdelingen. Der arbejdes ud fra viden om "Sikker Kirurgi". Koordineringsopgaverne er præget af den viden, der er om det accelererede patientforløb. Det sikres, at relevant netværk er informeret og aktiveret før en "sårbare familie" sendes hjem. Sigtet med den koordinerende indsats er, at barselpatienter oplever forløbet som sammenhængende gennem kontakter/overgange fra Klinik for gravide, Fødeafsnit, Neonatalafdeling, til afsnit for Mor og Barn, familieafsnittet på Hotel, til Efterfødselsklinik og videre til det primære sundhedssystem med sundhedsplejersken og egen læge som vejledende personer. Det er vigtigt at være opmærksom på, at de mange overgange for eksempelvis familier, der er psykisk påvirket af en kompliceret graviditet, fødsel og angst over at have et nyfødt barn, kræver god planlægning og prioritering At lede sygeplejen er dels at lede patientforløbet, så der er helhed og sammenhæng for familien. Det er også at lede og organisere sin egen dag, så der er et passende flow og således, at samarbejdspartnere får informationer, der gør det muligt for dem at planlægge og organisere deres dag. At udvikle sygepleje Der er fokus på at anvende og forholde sig til ny viden og eventuelle ændringer af instrukser. Ny viden skal søges og den studerende skal være parat til at diskutere denne i forhold til praksis. Det kan eksempelvis være i forhold til hjemmemonitorering af gravide eller accelererede operations-/patientforløb. Det er et krav at kende nye behandlingstiltag omkring de neonatale børn eksempelvis nedkøling af det asfyktiske barn, tilpasset pleje til det præmature barn og NIDCAP. Der arbejdes på at kvalitetssikre gennem audit og justere pleje og behandling efter auditresultater. Der er projekter i gang fx optimering af sårheling til svært overvægtige kvinder, der føder ved sectio. Det er nødvendigt at være opdateret i forhold til nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen samt at argumentere for samt deltage i implementering af disse. Typiske patientforløb/borgerforløb Typisk patientforløb i Klinik for gravide: kvalme og opkastninger under graviditeten - hyperemesis gravidarum Den gravide henvises af egen læge grundet vægttab, dehydrering, kvalme og opkastning op til mange gange dagligt samt svimmelhed. Hun er i starten af sin graviditet, hvor kvalme og opkastningerne er så voldsomme, at de er truende for kvinden og fosteret. Patienten modtages af en sygeplejerske, og dataindsamling påbegyndes. Hvor meget kaster patienten op og hvornår på døgnet? Værdier som vægttab, urinstix, blodtryk, blodprøver, urinens udseende sammenholdes med patientens data. I samtalen Side 6 af 11

7 konkretiseres det, hvorledes patienten er i stand til at mestre sin situation. Hvilke tidligere erfaringer har patienten, hvordan er netværket og hjemmesituation? Patientens egne forventninger indgår ligeledes i vurderingen af den videre behandling. Patientens partner kan være en god støtte, og sammen kan de få flere detaljer frem om, hvordan de klarer hverdagen. Der kan være angst og skyld forbundet med lidelsen. Planen for patienten afhænger af, om der er tale om let, moderat eller svær hyperemesis. Ved svær hyperemesis er intervention nødvendig. Sygeplejen omhandler væskebehandling i.v., ernæring, forebyggelse af obstipation og kvalmestillende behandling. Der aftales kontrol hos sygeplejersken 3 gange ugentligt til opfølgning. Hvis patienten fortsat har vægttab, tilbydes samtale med klinisk diætist om blandt andet sondeernæring og indlæggelse. Typisk patientforløb i Afsnit for Mor og Barn Mor og barn er normalt indlagt et døgn i sengeafsnittet, men indlæggelsestiden kan ændres ved komplikationer. Sygeplejen er både præ- og postoperativ. Plejen er planlagt ud fra kliniske vejledninger for sygepleje ved accelererede operationsforløb. Der er samarbejde med obstetriske læger, anæstesi, operationsgang og opvågning. Det postoperative forløb kan være kompliceret af manglende kontraktion af uterus, hvilket vil medføre kraftig blødning. Plejen vil i dette tilfælde rette sig mod den cirkulatorisk påvirkede patient. Patienten kan have påvirket blærefunktion, hvilket fordrer observation af udskillelse. Ved mangelfuld blæretømning kateriseres patienten for at sikre blæretømning. Indgrebet vil medføre risiko for infektion, hvorfor plejen altid vil indebære observation af infektionstegn. Når tilstanden er stabiliseret vil planlægning af overflytning eller udskrivelse starte og denne skal organiseres. Typisk patientforløb i Familieafsnittet på Hotellet Støtte mor og barn i etablering af amning. Som nybagt mor har man gjort sig nogle overvejelser over amning. Måske er der etableret en ammejournal under graviditeten. Ud fra oplysninger fra patienten kan den iværksættes den støtte, vejledning og undervisning, der er nødvendig for at give en så god start på amningen som muligt. Der kan foretages observationer for at vurdere ressourcer i familien og der kan iværksættes sundhedsfremmende tiltag. Der afholdes fælles undervisning for de nybagte forældre om barselforløbet efter udskrivelse. Denne undervisning kan forberedes og afholdes af den studerende. Sygeplejemetoder Kliniske metoder Sygeplejeprocessen herunder dataindsamling, analyse og evaluering. Patientologisk tilgang med optagelse af anamnese og kontaktkort. ISBAR Måleprocedurer i afsnittet: TOKS målinger Væskeskema Vækstkurve specielt til det præmature barn Flowcharts ved early feeding og blodsukkermåling Blodsukkerskema til patienter med diabetes Side 7 af 11

8 Refleksionsmetoder Sygeplejekonferencer. Fagligt forum. Model for praktisk færdighedsudøvelse ( Ugeevalueringer i den individuelle kliniske studieplan, med tilbagemelding og eventuel vejledning Refleksionssamtaler/ugesamtaler med andre studerende. Seminar med andre studerende Didaktiske metoder Anerkendende tilgang for at styrke forældrekompetencen. Patientologisk aspekt i forhold til relationelle og kommunikative tilgange Anvendelse af forudsætningsanalyser Skabe forudsigelighed Forskning-og udviklingsmetoder Deltage i diskussioner om nye metoder Deltage i implementering af nye tiltag Være opsøgende i forhold til igangværende projekter i afsnit/klinik Litteratursøgning Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal have kendskab til afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser ved pleje og behandling, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Du skal have kendskab til følgende fælles retningslinjer/instrukser for : Håndhygiejne og uniformshygiejne. EPJ. Afsnittets tjeklister. Afsnittets retningslinjer og instrukser. E-learning fx hygiejne, brand og hjerte-lunge-redning. Du skal holde dig orienteret om afsnittets og klinikkernes indsatsområder: Oprettelse af obstetrisk Efterfødselsklinik med funktioner i familieafsnittet, Fødegangen og andre afsnit. Opfølgning af patienter med gastric by pass operation og graviditet Kvalitetssikring indenfor amning. Livsstil og graviditet er et forskningsprojekt om graviditet og overvægt. Patient overgange, herunder patientmedinddragelse og patientsikkerhed. Projekt om sårheling hos overvægtige kvinder der føder ved sectio. Registrering og evaluering af forløb med neonatale børn indlagt på patienthotellet med observation og vejledning af klinikkens sygeplejersker. Audit på antallet af genindlæggelser af nyfødte børn. Omorganisering og sikring af kvalitet i en forandringsproces. Side 8 af 11

9 Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af roller Den kliniske vejleder sikrer daglig vejledning for den studerende i afsnit og klinik. Sammen med afdelingssygeplejersken og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har den kliniske vejleder ansvaret for, at rammerne for at nå uddannelsens læringsudbytte er til stede. Alle sygeplejersker i afsnittet er daglige vejledere for den studerende afhængigt af det sygeplejemæssige fokus. Den kliniske vejleder vil periodisk følges med den studerende. En del af vejledningen vil foregå via Praktikportalen og som gruppevejledning. Der vil altid være en sygeplejerske sat på samme stue som den studerende. Ved vagtens start aftales, hvilke stuer den studerende er primær person på, og hvordan der skal samarbejdes om opgaverne. Den studerende er oprettes i Klinisk Logistik. Organisering af studieforløb Den individuelle kliniske studieplan udformes i et samarbejde mellem den studerende og klinisk vejleder. Studieplanen er et fælles redskab i planlægningen og opfølgning af den studerendes studieforløb. Daglig vejledning er organiseret i form af før-vejledning om morgenen, hvor dagens opgaver planlægges, prioriteres og organiseres ud fra sygeplejeprocessen. Efter-vejledning foregår dels ved afslutning af enkeltopgaver, og dels når dagens opgaver slutter. Eftervejledning vil desuden kunne finde sted i form af kommentarer på uge/temaevaluering i Praktikportalen. Den daglige vejleder vil igennem dagen vejlede den studerende i forhold til patientforløb. Følgeskab kan aftales eller opstå spontant ved behov. Den kliniske vejleder arbejder med individuelle og kollektive ugesamtaler. Ved afslutning af modulet medbringer den studerende en kopi af det elektroniske evalueringsskema og dette gennemgås sammen med den kliniske vejleder. Formen af fastlagt studieaktivitet er beskrevet i afdelingens e-dok. Studieforløbet i afsnittet tilrettelægges således, at den studerende kommer til at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne patientfænomener og sygeplejefaglige opgaver. I løbet af perioden tildeles den studerende et gradvist større ansvar for plejen med det sigte at nå modulets forventede læringsudbytte. Forløbet tilrettelægges således, at den studerende gennem deltagelse i og refleksion over sygepleje arbejder med at opnå praktisk og personlig kompetence i forhold til at udføre, formidle, lede og udvikle sygepleje. Det vil blive god mulighed for at øve organisering og ledelse af sygeplejen samt uddelegering af opgaver til kolleger. Dette ved at have ansvaret for flere stuer med en daglig vejleder, som hjælper. De 30 timers tilstedeværelse er organiseret med en fordeling på alle ugens dage i dag- og aftenvagt. Den studerende har én studiedag om ugen. Den studerende har ikke indflydelse på planlægningen af studiedage, men ved specielle ønsker laves der aftaler med klinisk vejleder. Læringsmiljø ønsker at fremme en atmosfære, der anerkender og tager hensyn til den studerende, hvor den studerende får mulighed for, at arbejde undersøgende og afprøvende. Der er respekt for, at den studerende er midt i en læreproces. Gennem positive forventninger stilles der krav til den studerende om, at være motiveret, engageret, have vilje til samarbejde og tage medansvar for sin læring. Det Side 9 af 11

10 indebærer, at den studerende lærer ved at deltage i afsnittets opgaver, og efter aftale følger afsnittets arbejdstider som et medlem af personalet. Forventninger til den studerende De ansvarlige for sygeplejestuderende i Kvindesygdomme og Fødsler forventer: At du er til stede i gennemsnit er 30 timer om ugen i afsnittet. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet under forudsætning af, at der er lærings- og vejledningsmuligheder. At du anvender og ajourfører din aktivitet i din individuelle kliniske studieplan. At du anvender og ajourfører Praktikportalen, og er bevidst om, hvordan du vil inddrage den kliniske vejleder i denne proces. At du kan modtage vejledning via Praktikportalen At du er forberedt, deltager aktivt og dokumenterer samtaler mellem dig og dine vejledere. At du bevæger dig mod større grad af selvstændighed og mere komplekse sygeplejeopgaver i løbet af den kliniske undervisning, hvilket du synliggør i ugeevaluering/temabeskrivelse. At du gennemfører fastlagt studieaktivitet efter gældende kriterier. At du er forberedt og deltager aktivt i egen og medstuderendes planlagte studieaktiviteter. At du er opsøgende i forhold til stedets læringsmuligheder, herunder den daglige koordinering og ledelse af sygeplejeforløbene. Ved studiebesøg i relaterede afsnit/klinik kan gøre rede for læringsudbyttet og kan se det fra patientperspektiv At du aktivt søger ny viden og er parat til at diskutere denne Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Der er tilknyttet to kliniske vejledere til. Det er Jytte Thomsen og Jane Rasmussen. De har begge stor sygeplejemæssig viden og erfaring om svangre- og barselspatienter. De har begge har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i klinisk undervisning og formidling. Jane kan kontaktes på mail: janerasm@rm.dk og Jytte kan kontaktes på mail: jyttthom@rm.dk Krav vedrørende klinisk pensum Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart og kan findes i e-dok. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende løbende dokumenterer i Praktikportalen. Det selvvalgte litteratur skal indeholde fag-, udvikling- og forskningselementer. Det selvvalgte pensum skal være ført ind i Praktikportalen senest en uge før afholdelse af intern klinisk prøve. Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at blive indstillet til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer i samarbejde med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at du som studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Du deltager i den kliniske undervisning, der er planlagt for dig. Mødetider vil fremgå velkomstbrevet. I samarbejde med din kliniske vejleder udarbejder du en individuel klinisk studieplan, følger op på og ajourfører denne. I den individuelle kliniske studieplan dokumenteres studier af sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver og kliniske metoder. Deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Du er forberedt og deltager aktivt i afdelingens/afsnittets undervisning. Gennemfører planlagt studieaktivitet med fokus på sygepleje og selvstændig professionsudøvelse i form af seminardeltagelse. Gennemfører fastlagt studieaktivitet med fokus på udvalgte kliniske metoder (formidling). Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i Praktikportalen. Det selvvalgte pensum skal findes, anvendes og formidles løbende i hele perioden. Anvender og ajourfører de relevante elementer i Praktikportalen, herunder være forberedt skriftligt til planlægningssamtalen, som finder sted i løbet af den første uge. Dokumenterer ugesamtaler. Ved afslutning af perioden medbringer en kopi af evalueringsskema som gennemgås med den kliniske vejleder. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Intern klinisk prøve afholdes i henhold til gældende kriterier. Udarbejdet den af: Klinisk vejleder Jane Rasmussen, Afsnit for Mor og Barn, AUH Klinisk vejleder Jytte Thomsen, Afsnit for Mor og Barn, AUH Uddannelses-og udviklingsansvarlig sygeplejerske Laila Holm, Kvindesygdomme og Fødsler, AUH Godkendt januar Side 11 af 11