Formandens skriftlige beregning 2009/ HINK Janne Kofod Lassen

Transkript

1 Formandens skriftlige beregning 2009/ HINK Janne Kofod Lassen I år holder vi generalforsamling 2 måneder tidligere end vi plejer. Årsagen er, at HINKs stedfortræder gennem 17 år, Annette Bærentzen, har valgt at gå på pension med udgangen af januar Derfor skal vi hurtigst muligt have valgt en stedfortræder. Som jeg tidligere har omtalt, har Annette og jeg haft et rigtig godt samarbejde, og det bliver svært at erstatte alle Annettes ressourcer. Det er ret vigtigt for en formand at have en rigtig god sparringspartner, og det har Annette opfyldt til fulde. Også på denne plads vil jeg takke Annette. Det har vi alle gjort i forskellige sammenhænge. Først holdt bestyrelsen et surprise party for Annette, hvor vi gav hende tørklæder fra os alle. Det sendte jeg en mail ud om. Det var en rigtig god oplevelse, som det jo er, når det lykkes at overraske personen, vi skulle fejre. Et par dage efter inviterede BYG os alle til reception - og der var mange, der fandt vej. Og dagen efter kom Annette til bestyrelsesmøde for at bidrage til handlingsplanen vedr. stillingsbeskrivelser. Men der er jo også sket meget andet. I øjeblikket er vi 175 medlemmer og ca. 280 ansatte på overenskomsten I HINK. Bestyrelsen har holdt 5 bestyrelsesmøder, hvor vi den 29/10 afholdt vort årlige lange tema- møde. Her begyndte vi at formulere en handlingsplan med afsæt i HK'ernes strategiplan Vi spottede 3 indsatsområder i første omgang og nedsatte udvalg. 1) Projekt: Udvikling af kursus i kommunikation og kropssprog - Søge om penge/hjælp Det er tanken at for at opbygge et bedre arbejdsmiljø skal den enkelte medarbejder lære at klare sig gennem kropstræning hvilket giver et beredre selvværd. Udvalg: Janet, Jeanette og Pia. 2) Workshop: Hvordan laver jeg min egen stillingsbeskrivelse. Udvalg: Gitte og Lotte. 3) Projekt: JSA danner en netværksgruppe over emnet Konferencer Forløbet beskrives og lægges på nettet som vidensdeling. Liste over netværksgrupper på DTU (Lotte). Mål: At også nye får mulighed for at tilmelde sig = Læring. Målgruppe og formål beskrives. - Udvalg: Judith, Lotte og Gitte. Liste over netværksgrupper arbejder Lotte med i øjeblikket. Derudover har vi taget fat på 1), hvor der er skrevet et oplæg med Mission-Vision-Mål. Det er tanken, at vi skal ansøge om SCKK-midler. Samtidig er det vigtigt for os, at forankre kursusvirksomheden på DTU, så det kan fortsætte, når vi har fundet den optimale form. I dette arbejde er det dejligt, at bestyrelsen er fint repræsenteret fra de forskellige elementer DTU består af: Den centrale administration institutter regnskabscentre og biblioteket. Det giver en rigtig god diskussion med de forskellige baggrunde. 1 jkl

2 Netværksgruppen, der består af formand/næstformand i de andre HK-klubber på kontorområdet AQUA har dog fælles klubber for kontor og laboranter har ikke været indkaldt i denne periode. De deltager heller ikke i kontaktudvalgets møder. Det var tanken, at vi skulle samles, når der var en færdig personale- og lønpolitik, men det har været en lang proces, som først lige er under afslutning I disse dage. Netværksgruppen er dog blevet hørt pr. mail under processen, men har ikke haft kommentarer. Jeg har samarbejdet med min suppleant I HSU, John Agertoft, Risø i udvalget vedr. HK-kontors lønstruktur. Jeg har siddet i det overordnede lønpolitiske udvalg, og her delte man sig videre ud I 4 underudvalg for de 4 største personalegrupper: VIP AC KONTOR LAB så disse kunne skrive om lønstrukturer på områderne. Medlemsmøder: Vi har holdt et medlemsmøde om Værktøjskasse til STRESShåndtering Benedikte Hertel fra firmaet Worklife Support A/S gav os nogle redskaber til at lette vores stressede hverdage. den 11/ hvor 37 deltog. Vi havde også inviteret LAB med - uden beregning. Den 12. februar 2010 afholdt 10 specielt indbudte medlemmer repræsentanter fra forskellige arbejdsområder ud over DTU et møde med Faglige konsulenter Stig Raff og Vibeke Bøget Johnson, HK/STAT hovedstaden og Næstformand Rita Bundgaard, HK/STAT DK. HK havde inviteret sig til et 1½ times møde på DTU, hvor vi undersøgte, hvad "faget vort arbejde" indeholder - hvad er fællesnævnere for indholdet, og hvad kendetegner vores identitet. Det blev et meget aktivt møde, med en masse input, som skal bearbejdes og udsendes som rapport senere. HK kører et projekt, som de beskriver således: Faget vores arbejde - Nu vil vi have anerkendelse Formål: Hvordan skal faget se ud? Med det formål at skabe status, synlighed og høste anerkendelse for HK-gruppen, vil vi sætte fokus på den faglige stolthed, således at HK ere er bevidste om, at de kan noget som "de andre" ikke "kan". Vi skal op ad statuslinien. Mål: Vi ønsker med baggrund i arbejdspladsmøder, at identificere mulige netværk, og opdrive de "gode historier" Tage temperaturen på kompetenceudviklingen og uddannelsen i forhold til faget. Arbejdspladsbesøg: Vi vil i HK/Stat Hovedstaden udvælge de deltagende arbejdspladser, hvor der afholdes møde af 1-1½ times varighed hvor deltagerne fra HK er Thora, Rita, Ulla eller Poul sekunderet af en faglig konsulent/medarbejder, således at hvis politikeren er fra Forbundet, er det en faglig konsulent fra HK/Stat Hovedstaden og omvendt. 2 jkl

3 Vi vil bede TR om at udvælge 10 medlemmer, udpeget repræsentativt i institutionen som skal være mødedeltagerne. Dette for at få så aktiv en diskussion som muligt. Vi har i denne omgang valgt alene, at satse på kontorfunktionærgruppen, ud fra den betragtning, at de mere specialiserede grupper (IT og laboranter) hhv har Dl-f og Sam-Data og har i øvrigt meget nemmere ved at identificere sig med deres fag. Ledelsen bør ikke deltage i møderne, da det handler om afklaringsmøder om hvor præcist HKerne selv ser deres faglighed. Også Landsforeningen For de Højere Uddannelsesinstitutioner (LFHU) har meldt sin ankomst. De vil fortælle om deres arbejde og f.eks. fortælle os om international udveksling. Det bliver dog først, når vi har holdt en pause. Jeg skriver ud om det senere. Arbejdsmiljø Hvert år fortæller jeg om vort arbejdsmiljø, som ikke har det lige godt alle steder. Det kan have mange årsager, men dårlig ledelse er klart en af dem. Det har ikke hjulpet, at vi har fået mellemledere, som jo skulle være en del af personalet og dermed være tættere på problemstillingerne. Nogle steder er det bare en ny anden faglighed, der er blevet lagt ind, og det betyder, at disse ledere heller ikke er lederuddannede, men har en faglighed, der gør dem til ledere. Så der er stadig nogle af os, der kommer i klemme. Med dårlig ledelse kommer sagerne for langt ud og er svære for mig at ændre på. Heldigvis er der løsninger så alle går ud med rank ryg fra DTU. Det sørger jeg for i samarbejde med det centrale DTUsystem i et glimrende samarbejde. Jeg tror, at alle HR-personer efterhånden er bevidste om, hvor vi mangler at sætte ind i forhold til ledelse. Planerne skal bare sættes I søen. Det kan ikke gå for hurtigt. Men vi skal også selv blive bedre til at tackle miljøet. Det er ofte meget dygtige personer, der kommer i klemme sjovt nok. Derfor er det et vigtigt punkt i vor handlingsplan, at arbejde for at bliver bedre til med kropssprog at vise, hvad vi mener. Hvis 80% af vor kommunikation er kropssprog, så siger det sig selv, at det er der, vi har svært ved at fortælle vore omgivelser, når vi bliver behandlet dårligt/forkert. Hvis alle kunne vise hinanden respekt, havde vi ingen problemer, men vi da vi ikke kan forandre på omgivelserne, må vi arbejde med os selv. Det er helt sikkert noget, vi må arbejde på at få mere bevidsthed på, så vi kan hjælpe os selv til at tackle arbejdsmiljøet fordelagtigt. Nogle kunne også med fordel deltage i et assertionstræningskursus. Kurset giver os redskaber, til at opnå vind/vind resultater. Vi skal kort sagt lære at gøre livet nemmere for os selv, at kunne sige fra på en måde, vi har det godt med, og at vise andre den respekt vi selv ønsker at modtage. Det lyder enkelt, men der er ret mange i vore omgivelser, der ikke ved hvad jeg taler om. En af mine undervisere sagde engang, at der blev simpelthen færre idioter i verden, når man kan disse teknikker. Det er også min erfaring. Derfor vil vi tage sagen op via vor handlingsplan for at bedre vort arbejdsmiljø. Vi skal måske lige minde os selv om, at vi i den nuværende HK-strategiplan indskrev begrebet Social 3 jkl

4 Kapital, der jo netop handler om tillid, samarbejde og retfærdighed. Nogle værdier vi sammen med de andre værdier, der er nævnt i HK'ernes strategiplan, skal værne om. Det har været en glæde, at der også i år er skrevet flere seniorordninger. Typisk hvor medarbejderen får 12 fridage om året uden lønnedgang. Samtidig har det også glædet mig at erfare, at grunden til at jeg ikke hører noget om fyringer på mit område, er fordi kontor ikke bliver berørt af disse. Det går ud over laboranter, håndværkere og andre. Det er altid sørgeligt, når vi er nødt til at afskedige, men som jeg ser det er vi i gang med nogle tilpasninger, som har udgangspunkt i fusionensparters tilpasning fra myndighedsbetjening til det manglende sikkerhedsnet, der har ligget i, at den enkelte institution var sikret arbejde fra et ministerium. Den tid er forbi. Nu er alle på det frie marked. Hovedsamarbejdsudvalget HSU nuværende samling 2009/11 I HSU regi deltog jeg i august i et høringspanel hvor Videnskabsministeriet ønskede at sende et internationalt panel af universitetsfolk ud på alle de danske universiteter for at undersøge vore forhold med udgangspunkt i universitetslovens tekst. DTUs ledelse ønskede, at TAPpanelet blev hentet fra HSU. Derudover blev der udpeget et udvalg til at skrive en ny personalepolitik, et til at revidere MUSkonceptet og et lønpolitisk udvalg. Vi fordelte posterne mellem os, og jeg kom til at sidde i det overordnede lønpolitiske udvalg, der har afholdt 6 møder. Det har jeg skrevet om et andet sted. I lønstrukturudvalget havde vi 4 møder. De personalepolitiske ting er blevet sendt i høring i bl.a.de lokale samarbejdsudvalg (LSU), der har kunnet give kommentarer til de modtagene udkast. I lønudvalget har vi holdt kortene lidt tættere ind til kroppen, og jeg er ikke bekendt med, at der officielt er sendt udkast til høring. Udvalgene har heller ikke set de sidste udgaver af lønstrukturerne. Jeg har sendt papirerne ud til netværksgruppen, hvor ingen dog havde kommentarer tilbage. Jeg ved det er svært sådan at springe ind i et forløb, hvor man ikke selv sidder med ved bordet. Men det må vel også betyde, at det ser fornuftigt ud. Den meget lange proces har betydet, at lønforhandlingerne for 2010 er blevet forsinkede. Men nu er der kommet en tidsplan. Alle løntillæg gælder stadig pr. ¼ jkl

5 I forbindelse med HSUarbejdet har vi et kontaktudvalg, og her mødes vi ikke så ofte, som vi plejer. I virkeligheden er kommunikationen TR imellem på Sletten blevet kraftigt nedsat. Jeg har indtryk af, at man mødes meget mere lokalt på de andre institutioner. Det betyder, at Sletten ikke lader informationerne flyde på tværs af organisationen, som vi normalt gør. Måske har vi struktureret os ud af det hele. Der er i hvert tilfælde nedsat det ene udvalg efter det andet, der skal så for disse ting. Jeg kan kun håbe på, at det bliver bedre. For at kompensere for dette i HINK, vil jeg foreslå at vi skaber et forum for vore LSUmedlemmer. Det kan blive en opgave for den nye næstformand. Jeg bringer gerne informationerne. Vi kunne evt. koble det til netværksgruppen. I den kommende tid vil vi arbejde mere med handlingsplanen og forsøge derigennem at få forbedret arbejdsmiljøet. Og så har vi et hængeparti, som jeg allerede har talt med Karen Bitch og Pia Lyhne om. Vi skal have en synlig lønstruktur for løndannelse på regnskabscentrene. Vi talte om det i oktober 09 og har desværre haft for travlt til at gå videre med planerne. Men jeg har lige talt med de to damer og mindet dem om projektet. Processen bliver, at Karen og Pia først skriver et udkast og derefter involverer Stig Juel (regnskabschef) og mig i det. Regnskabscentrene blev sandelig ikke skabt på een dag. Tværtimod må jeg nok sige, at jeg gerne så det hele på plads meget snart. Min melding er dog, at det går bedre efter 2 år. Et af punkterne I HINKs handlingsplan er stillingsbeskrivelser og deres tilblivelse. Vi skal være bedre til at sælge os selv og vor faglighed. Det kan bl.a. gøres ved inden hver MUS at revidere sin stillingsbeskrivelse til det aktuelle tidspunkt. For vort arbejde forandrer sig hele tiden, og jeg kan se, at jeg flytter mig hele tiden, som vi jo alle gør på DTU. Med disse stillingsbeskrivelser kan vi også få bevidsthed om egne aktiviteter og blive lidt stolte af os selv og vore meritter. Det giver sådan et troværdigt og ærligt kropssprog. 5 jkl