Grønt regnskab Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune side 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grønt regnskab 2011-2012. Miljøet i din kommune. Grønt Regnskab Ballerup Kommune 11-12. side 1"

Transkript

1 Grønt regnskab Miljøet i din kommune side 1

2 Indhold Forord Bæredygtighed Ballerups samlede energiforbrug Affald Erhvervslivet Erhvervslivets energiforbrug Trafik Formel M Cyklerne Borgerne Vandforbuget Borgernes energiforbrug Fokus på etageejendommene Kommunen El-cykler til hjemmeplejen i Ballerup Ballerup kommunes energiforbrug Mere økologi Energiforbruget i den offentlige sektor Udfordringer Klimatilpasning Grønt regnskab 212 Udgivet af Ballerup Kommune By- og Erhvervsudvikling Grafisk Design og Produktion: Inge-Lise Hartz Grafisk Design Foto: Ballerup Kommune, Colourbox, Istock, Mikkel Østergaard, Dansk Cyklist Forbund

3 Klimaet udfordrer Det danske klima bliver vildere, vådere og varmere. Det er et uomgængeligt faktum. Det er derfor vigtigt, at kommunen, erhvervslivet og borgerne står sammen for at løse klimaproblemerne. Vi skal dels arbejde på at minimere CO 2 -udledningen, og vi skal have planer klar, der sikrer, at vi kan modtage de store nedbørsmængder, med så få følgeskader som muligt. Det er vedtaget, at CO 2 -udledningen i Ballerup Kommune samlet skal reduceres med 25% i perioden fra Og vi kan se, at det går den rigtige vej, omend der stadig er en del arbejde, der skal gøres. I Ballerup Kommune har vi et godt erhvervsliv, der bidrager med arbejdspladser og udvikling. Vi kan glæde os over, at vi har landets højeste antal arbejdspladser pr. indbygger. Men det betyder også, at der er mange pendlere i kommunen. Derfor arbejder vi målrettet på at gøre gang, cykling og offentlig transport til attraktive alternativer til bilen. Vi fortsætter arbejdet med cykelsuperstier, og har været med til at skitsere cykelpendler-rutenet i hele Frederikssundsfingeren. Rundt omkring i kommunen bidrager mange med tiltag i hverdagen, der sammen fører os i den rigtige retning. Du kan her, i det grønne regnskab, læse om Klimabutlere, der besøger borgere i etageejendomme, og giver gode råd om energibesparelser i hjemmene. Du kan læse om hjemmeplejens nye el-cykler og se, at kommunens institutioner gradvist indfører mere og mere økologi i køkkenerne. Alt sammen mange små skridt, der går den rigtige vej mod et bedre klima. Jesper Würtzen, Borgmester side 3

4 Bæredygtighed Ballerups samlede forbrug af energi CO 2 -udledningen i Ballerup Kommune fortsætter med at falde. I år er CO 2 -udledningen faldet med 1 %. Ballerup Kommune skal reducere CO 2 -udledningen med 25 % i 215 i forhold til udledningen i 26. Det er et ambitiøst mål, som Ballerup Kommune har fastlagt i samarbejde med Green Cities kommunerne. Fra 26 til 211 er CO 2 -udledningen allerede reduceret med 19 % - alene i år er CO 2 -udledningen faldet fra ton CO 2 i 21 til ton CO 2 i 211, et fald på 1 %. Der er flere grunde til faldet. Dels er det samlede varmeforbrug i samme periode faldet markant, og dels bliver el og varme i dag produceret mere miljøvenligt end i 26, da andelen af vedvarende energi er steget. Fra 21 til 211 er det samlede varmeforbrug faldet med 1 % fra MWh til MWh. Fjernvarmeforbruget er faldet med 12 % fra MWh til MWh, og naturgasforbruget er steget med 6 % fra til MWh. Elforbruget er faldet med 2 % fra MWh i 21 til MWh i 211. Selvom elforbruget er faldet en anelse fra 21 til 211, er elforbruget over hele perioden fra 27 til 211 steget støt. Vandforbruget er faldet en smule fra m 3 i 21 til m 3 i 211. Fakta: Der er etableret lytteposter rundt om i vandledningsnettet. Det er små sladrehanke i form af støjdataloggere, som intelligent lytter på rørene og giver alarm, når det suser mere end det plejer. Vi finder på den måde skjulte ledningsbrud, hvor vandet løber inde i en kloak eller et dræn. Det er disse brud på ledningsnettet, der er omkostningstunge. side 4

5 co2 211 total tons pr år Målet: En samlet CO 2 -reduktion på 25% i samt status for CO 2 -udledningen i 21 CO 2 -udledning Tons pr. år % reduktion vand 211 samlet Kommunen - 34 % reduktion = 1 % Borgere - 26 % reduktion = 5 % Trafik - 1 % reduktion = 2 % Erhverv - 3 % reduktion = 17 % Vandforbrug m 3 pr. år Elforbrug MWh pr. år samlet varmeforbrug 211 Det samlede fjernvarme- og naturgasforbrug MWh pr. år - korrigeret til normalår Fjernvarme Naturgas side 5

6 Bæredygtighed Affald Ballerup Kommunes affaldsmængder er steget i 211 efter flere år med tilbagegang. Det skyldes bl.a. at der er kommet gang i byggeriet igen. Fra 25 til 29 er affaldsmængderne i Ballerup Kommune faldet gradvist. Byggekrisen medførte en forsigtighed i samfundet, med lavpunkt i 29, som resulterede i mindre ombygning og mindre affald. I 21 og 211 er udviklingen vendt. Der er atter gang i byggeriet - forstærket af forskellige tilskudsordninger - og affaldsmængderne er derfor steget markant siden 29, og det gælder både affald, der kan genanvendes, og affald der forbrændes. I 211 gennemførte Ballerup kommune en række kampagner for at øge andelen af affald til genbrug: Papirrødder var en skolekonkurrence for skolebørn fra. til 4. klassetrin, hvor 132 skoleklasser fra 5 forskellige skoler i Vestforbrændings område, dystede i en kampagneuge om at samle mest papir. For enfamilieboliger blev papirbeholderen ved boligen gratis i 211, hvilket resulterede i, at flere ønskede en papirbeholder. Ballerup deltog i Vestforbrændings kampagne Reklamer - nej tak. Formålet var, at få forbrugerne til at se reklamer på nettet og sige nej tak til de trykte reklamer. Affaldsmængderne, der afleveres på genbrugsstationen, steg også i 211 på trods af, at der var færre besøgende. Det skyldes, at de læs, der blev afleveret, var større. Der er samtidig stigende krav til, at genbrugsstationen skal kunne klare flere forskellige typer affald. Derfor undersøgte Ballerup kommune i 211 muligheder for at udvide genbrugsstationen. side 6

7 indsamlet kommunalt affald fra hushold 211 Total mængde husholdningsaffald Tons samt procentvis fordeling efter behandling 4. 3.,4 3,5 2,2,2 2,8,3 2,3,2 3,4,1 3,5 55,3 54,1 54, ,3 55, 56, ,8 42,7 4,3 42,1 42,3 42,3 Andet Deponi Forbrænding Genanvendelse Opgørelsen omfatter udelukkende husholdningsaffald, da der ikke er pålidelige opgørelser over erhvervsaffald fra 21 og 211. Alt affald, der er afleveret på genbrugsstationen, indgår i husholdningsdelen. I 211 kunne 42,3 % af husholdningsaffaldet genanvendes, mens 54,1 % blev forbrændt og kun 3,5 % blev deponeret. side 7

8 Erhvervslivet Klimaindsatser i erhvervslivet Ballerup Kommune er begunstiget af et godt erhvervsliv. Vi har mange gode virksomheder i kommunen, som både skaber arbejdspladser og bidrager til udvikling i kommunen. I kommunen er der ca. 4. arbejdspladser. Det medfører, at virksomhederne tegner sig for ca. 6 % af kommunens samlede CO 2 -udledning. Ballerup Kommune er også blevet en universitetsby, hvor DTU forventes at flytte en række aktiviteter til Ingeniørhøjskolen. Der er derfor opstartet flere projekter og samarbejder mellem virksomheder, universiteter og kommunen, som skal mindske CO 2 -udledningen og øge ressourceoptimeringen. Carbon 2 Carbon 2 er et projekt for kommuner og virksomheder, der løber fra 211 til 213. Projektet er udviklet af Green Cities kommunerne. Formålet er at styrke kommuner og virksomheder i at finde nye veje til at reducere udslippet af CO 2 og andre drivhusgasser, så vi får et bedre klima. Inden projektet afsluttes ved udgangen af 213, er målet at reducere CO 2 -udslippet med 2 %. side 8

9 co2 211 erhverv mwh pr år EL 211 erhverv mwh pr år Der er meget energi at spare på virksomhederne CO 2 -udledning erhverv Tons pr. år Elforbrug erhverv MWh pr. år Virksomhederne i projektet Carbon 2 har fået screenet deres energiforbrug og lært, hvordan de kan reducere deres CO 2 -udslip og samtidig spare penge. Screeningerne har vist, at virksomhederne kan spare mellem 8 og 5 % af deres CO 2 -udslip. Der kan især spares på varme, belysning, ventilation og drift af servere. Herudover er der mange virksomheder, som konverterer fra naturgas til fjernvarme i forbindelse med, at Vestforbrænding udvider fjernvarmenettet i Ballerup og omegn, hvilket også giver en stor besparelse. Hvis alle virksomheder i Ballerup Kommune reducerer deres CO 2 -udslip med 2 %, vil der i alt kunne spares op mod 45. tons CO 2. Der er med andre ord et stort potentiale for både CO 2 -besparelser og økonomiske gevinster for virksomhederne Naturgas 211 erhverv mwh pr år Naturgas erhverv MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme 211 erhverv mwh pr år Fjernvarme erhverv MWh pr. år korrigeret til normalår Erhvervslivets energiforbrug Fra 21 til 211 er CO 2 -udledningen fra virksomhederne er faldet med 5 % fra ton CO 2 til ton CO Elforbruget er det seneste år faldet med 3 % fra MWh til MWh Det samlede varmeforbrug er ligeledes faldet. Forbruget var i 21 på MWh og i 211 på MWh, hvilket er et fald på 5 % Fjernvarmeforbruget er faldet med 13 % fra MWh til MWh. Naturgasforbruget er faldet med 1 % fra MWh til MWh side 9

10 Trafik Et godt erhvervsliv giver mange pendlere I Ballerup Kommune har vi landets højeste antal arbejdspladser pr. indbygger. Det betyder, at vi har en del pendling ind i kommunen. Der vil derfor være både miljø- og klimamæssige fordele ved at reducere biltrafikken og erstatte den af mere miljøvenlige transportformer. Ballerup Kommune er en af landets førende erhvervskommuner. Det medfører naturligvis også en del transport, både i form af pendling men også i form af varetransport og transport ind og ud af virksomhederne. Da trafikken står for knap 2 % af den samlede CO 2 - udledning i Ballerup, arbejder vi i kommunen ihærdigt for at gøre gang, cykling og kollektiv trafik til attraktive alternativer til bilen. Ballerup Kommune er derfor i foråret 211 gået aktivt ind i Formel M-projektet (læs mere på næste opslag), som arbejder for mindre forurening fra bilismen, bedre adgang til offentlig transport og mindre trængsel på vejene. Samtidig har vi lavet en afsluttende status på kommunens cykelhandlingsplan, som viste at vi har nået de fastsatte mål (læs mere næste opslag). Fakta: = pendler til Ballerup Kommune (211). Antallet af pendlere er steget 9 % siden 2. = personer pendler fra Ballerup Kommune. Der er flere, der pendler til kommunen end ud af den. = Ballerups borgere cykler mere end 25 millioner km om året. = I Ballerup Kommune er der arbejdspladser, hvilket er landets højeste antal arbejdspladser pr. indbygger. side 1

11 Formel M Ballerup Kommune har siden foråret 211 været en del af Formel M-projektet, hvis formål er at fremme bæredygtig transport og bæredygtig adfærd hos virksomheder, medarbejdere og borgere. I efteråret 211 fik ca. 2.6 medarbejdere i seks erhvervsvirksomheder kortlagt deres pendling og tjenestekørsel i en transportvaneundersøgelse. Undersøgelsen viste, at der er et potentiale for at reducere antallet af korte bilture og erstatte dem med cykel og/eller kollektiv trafik, ligesom der er mulighed for at øge samkørslen. Kommunen og virksomhederne vil arbejde med attraktive alternativer til bilen, bl.a. bedre kollektiv trafik, pendlercykler og cykelparkering ved større stoppesteder mm. Desuden vil virksomhederne arbejde med retningslinjer for tjenesterejser, firmabiler mm. Alt sammen med det formål at reducere trængslen og CO 2 -udslippet. På Ballerup Rådhus er der i 211 ligeledes lavet en transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne, som bl.a. viser et potentiale for at skifte korte bilture i arbejdstiden ud med alternativer. Der fremkom forslag til fremme af cyklisme, brug af kollektiv transport mm. Faciliteterne på rådhuset er kortlagt, bl.a. parkeringsforhold for biler og cykler, badeforhold, adgang til kollektiv trafik mm. Badefaciliteter, skabsplads og information om kollektiv trafik kan forbedres, men der er gode cykelparkeringsforhold og rigeligt med parkeringspladser for biler. Kortlægningen danner baggrund for en handleplan med mange nye tiltag, som gennemføres i 212 og 13. Det er bl.a. KørGrønt kurser, etablering af cykelservice for medarbejderne, transportworkshop, udarbejdelse af retningslinjer for tjenestekørsel, kommunikationskampagne og en Grøn Transport Portal på kommunens intranet, hvor alt information om Formel M og transport samles. Alle kan spare brændstof ved at køre grønt 46 medarbejdere har pt. været på Kør Grønt Kursus, og resultaterne er positive; der er i alt målt besparelser på mellem 1 og 38 %, og det gælder også for miljøbevidste bilister. - Jeg havde egentlig lidt svært ved at forestille mig, at jeg kunne spare ret meget på min kørsel og blev derfor overrasket over, at jeg på min anden tur sparede 38 % brændstof, fortæller kursist Birger Schobius, der er IT-supporter og miljøkoordinator i Ballerup Kommune. Han har kørt to ture á ½ times varighed med en kørelærer i bilen. Efter den første tur, hvor han kørte, som han plejede, gav kørelæreren gode råd til kørslen, som de indarbejdede i anden køretur. Og det medførte en overraskende besparelse på 38 %. - På den anden tur brugte jeg de råd, kørelæreren havde givet samtidig med, at vi slukkede for airconditionen og havde rullet vinduerne lidt ned, forklarer Birger Schobius. Aircondition alene øger brændstofforbruget med op til 15 % ifølge KørGrønt. side 11

12 Cyklerne Trafik Ballerup er blevet et bedre sted at cykle. Målene fra Cykelhandlingsplanen er nået, og vi fortsætter arbejdet med pendler-stinet og cykelsuperstier. I 211 blev Cykelhandlingsplanen evalueret og afsluttet. Handlingsplanens formål var, via konkrete aktiviteter, at skabe fysiske forbedringer for cykling og sætte fokus på cykling som en sund og god transportmulighed. Målene er nået, og vi fortsætter arbejdet med at etablere et pendler-stinet. I 211 blev der udarbejdet to forskellige alternativer til den oprindelige cykelsuperstis linjeføring af Ballerup-ruten langs med banen. I Bycirkelsamarbejdet med Ballerup, Herlev, Egedal og Frederikssund Kommune blev der lagt en fælles strategi for fremtidens cykeltrafik i Frederikssund-fingeren. Der blev skitseret et cykelpendler-rutenet for hele Frederikssundfingeren med bl.a. en hurtigrute/cykelsupersti mellem København og Frederikssund, og forskellige demonstrationsprojekter peger på, hvordan forholdene for cyklisterne kan forbedres, bl.a. solcelledrevet LEDbelysning igennem Harrestrup Ådal, som blev etableret i vinteren 211. Cykelanlæg og trafiksikkerhedstiltag igangsat i 211: = Ny aflåst og ikke-aflåst overdækket cykelparkering ved Måløv St. og Måløvaksen = Renovering af cykelparkering ved Ballerup St. = Etablering af en ny cykelsti kombineret med fortov ved Ågerupvej, = Sikker cykelskolevej ved Østerhøjskolen. Til Store Cykeldag d. 19. juni 211 mødte cirka 26 personer op. Der var stor interesse for familieruten og en god stemning på pladsen og ruterne. Mange virksomheder deltog i Vi Cykler til Arbejde kampagnen i maj 211, hvor Ballerup fik en flot placering nr. 4, lige efter Odense, Aarhus og København. side 12

13 tons pr år CO 2 -udledning Tons pr. år trafik 211 passagerer i s-tog pr. år S-tog Passageromsætning Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station trafik 211 Motorkøretøjer biler pr. år Årsdøgnstrafik trafik 211 Busser passagerer i busser pr. år Passageromsætning Trafiktællingerne viser, at antal biler på de gennemkørende veje i Ballerup er konstant, at antal bus og togpassagerer varierer en anelse over de sidste fem år. 1. Vest for Ring 4 i Ballerup Ved Sørup 2. Kildedal Station Måløv Station Ballerup Station Malmparken Station Skovlunde Station side 13

14 Borgere Vandforbruget i Ballerup falder fortsat I Ballerup Kommune er ca. 55 % af boligerne etageboliger. Flere etageboliger får i disse år installeret individuelle vandmålere, og det giver besparelser, der gavner pengepungen og miljøet. Borgernes vandforbrug fortsætter med at falde. I 211 er det gennemsnitlige forbrug nede på 18 liter/ person/ døgn. Green Cities har et mål om 1 liter/person/døgn i 212, hvilket vi ikke når, men fortsætter den positive udvikling, bliver det måske i 214. En beregning i 27/8 viste, at vandforbruget var omkring 14 liter/person/døgn i boliger med individuel vandmåling og 125 liter/person/døgn i boliger med fælles vandmåling. Vi skønner, at forbruget i parcelhusboligerne nu har rundet de målsatte 1 liter/person/døgn, mens forbruget i etageejendommene stadig ligger væsentlig over de gennemsnitlige 11 liter/person/ døgn. Borgernes energiforbrug CO 2 -udledningen er faldet med 8 % fra ton CO 2 i ton CO 2. Elforbruget er faldet med knap 2 % fra MWh til MWh. Det samlede varmeforbrug er derimod steget med 3 % fra MWh til MWh. Fjernvarmeforbruget er faldet med 4 % fra MWh til MWh. Naturgasforbruget er steget med 9 % fra MWh til MWh. Klimamiddag, klimabutlere og klimabanko Ballerup Kommune har fokus på energibesparelser i etageejendomme For at reducere CO 2 -udledningen i Ballerup Kommune, er der nu sat fokus på etageejendommene. Formålet er, at inspirere beboerne til at finde de steder, hvor der kan spares på energien. Nogle dage efter klimamiddagen kan beboerne få besøg af en klimabutler, der tilbyder gratis energicheck i lejlighederne samt forslag til energibesparelser, der også gavner pengepungen. Beboerene bliver inviteret til klimamiddag, hvor de er med til at lave klimavenlig mad under kyndig vejledning. De får samtidig gode råd om energibesparelser i hjemmet. Endelig afsluttes projektet med en hyggelig klimabankoaften med klimavenlige præmier og samvær med naboerne. side 14

15 co2 211 borgere mwh pr år El 211 bolig mwh pr år Gennemsnitligt vandforbrug Udviklingen af husholdningernes vandforbrug i Ballerup Kommune. Liter pr. indbygger pr. døgn. CO 2 -udledning boliger Tons pr. år Elforbrug boliger MWh pr. år / / / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/ Vandforbrug efter boligform Målt i m 3 Naturgas 211 bolig mwh pr år Fjernvarme 211 bolig mwh pr år Naturgas boliger MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme boliger MWh pr. år korrigeret til normalår 1.4. Etageboliger Parcelhusboliger / / / / / 2/1 21/2 22/3 23/4 24/5 25/6 26/7 27/8 28/ De manglende forbrug i 28/9 skyldes usikkerhed fordi der blev skiftet afregningsperiode. Fra 21 er tallene igen forholdsvis sikre side 15

16 Kommunen Elcykler til hjemmehjælperne Nye el-cykler letter hverdagen for hjemmeplejen. De ansatte får frisk luft og motion - og klimamæssigt er el-cyklerne er et godt alternativ til bilerne. Hjemmeplejen i Ballerup Kommune har haft 14 el-cykler på prøve. Det var så stor en succes, at el-cyklerne nu er en fast del af inventaret i hjemmeplejen. Tidligere var der rift om bilerne, fordi der er langt ud til yderområderne Hedeparken, Egebjerg og Måløv. Det er desuden vigtigt, at hjemmeplejen kan komme hurtigt frem, hvis der er et nødopkald. El-cyklerne er et godt alternativ til bilerne, så de ansatte kan komme hurtigt frem på trods af stor afstand og modvind. Transporttiden er således minimeret, og der er derfor mere tid ude hos borgeren. Samtidig er der ofte også mere energi til at tage sig af borgeren, end hvis man bruger en almindelig cykel. Medarbejderne får frisk luft og kan selv vælge, hvor meget motion de vil have. El-cyklen regulerer strømmen ud fra, hvor hårdt man træder i pedalerne. Det er nemt at oplade batteriet. Fakta: = Der er 14 el-cykler og otte biler til de ca. 16 medarbejdere i Ballerup Kommunes Hjemmepleje. = En el-cykel kan køre op til 3 km. i timen. Den har en lille motor, der kører ved hjælp af et batteri. = El-cyklen kan hjælpe cyklisten ved stærk modvind eller op ad bakke. Man skal træde i pedalerne, for at motoren virker, og el-cyklen kan også bruges uden strøm som en almindelig cykel. = El-cyklen er nem at parkere, og så giver den ikke nogen fartbøder. = El-cyklen er billigere i drift end en bil eller knallert og mere miljøvenlig. side 16

17 KOMMUNALE EJENDOMME 211 Elforbrug - kwh pr. år samt % af samlede årsforbrug Andre ejendomme Biblioteker Elforbrug Byggelegepladser Plejecentre Kommunale ejendomme Institutioner kwh Skoler pr. år samt % af samlede årsforbrug KOMMUNALE EJENDOMME 211 Varmeforbrug - MWh pr. år - korrigeret til normalår samt % af samlede årsforbrug Andre ejendomme Biblioteker Varmeforbrug Byggelegepladser Kommunale Plejecentre ejendomme, MWh pr. år, korrigeret til normalår samt % af samlede årsforbrug Institutioner Skoler % 28% % 4% 1% 14% 9% 36% 15% 11% 3% 1% 35% 35% 36% 15% 12% 3% 1% 16% 3% 1% 14% 12% 11% 3% 1% % 1% 9% 1% 29% 12% 11% 2% 2% 29% 11% 12% 2% 1% 28% 2% 1% 2% 1% 1% 11% 13% 11% mwh pr år 4% 33% co2 211 kommunale bygninger 34% 33% 35% % 45% 45% 45% 48% KOMMUNALE EJENDOMME Vandforbrug - m 3 pr. år samt % af samlede årsforbrug CO 2 -udledning Kommunale ejendomme, Tons pr. år Andre ejendomme Biblioteker Vandforbrug Byggelegepladser Kommunale ejendomme Plejecentre Institutioner m 3 pr. år samt % af samlede årsforbrug Skoler % 2% 1% 18% 19% 23% 2% 2% 3% 23% 2% 1% 26% 25% 2% 2% 1% 1% 25% 21% 4. 18% 21% 17% 18% 19% 2. 42% 33% 27% 28% 32% side 17

18 Mere økologi i Ballerups institutioner Kommunen Økologiprocenten i Ballerup Kommune er steget gennem flere år, og er nu oppe på 56 %. Det er en væsentlig stigning i forhold til 29, hvor økologiprocenten var 4. Ialt Fritidsordninger Mål: 75 % Skoler Plejecentre Kantiner/Caféer Specialinstitutioner Børnehaver Børnehuse Vuggestuer Kultur Økologiprocenten er baseret på levering af økologiske varer (i kg) divideret på levering af alle varer, som kunne være økologiske (i kg). Valg i køkkenet, der gavner klimaet: = Vælg økologiske varer = Vælg lokalt producerede varer = Vælg årstidens frugt og grønt = Vælg mere grønt og frugt og mindre kød og færre mejeriprodukter = Smid ikke mad ud, men genbrug resterne side 18

19 co2 211 kommune mwh pr år El 211 kommune mwh pr år CO 2 -udledning offentlig sektor Tons pr. år Elforbrug offentlig sektor MWh pr. år naturgas211 kommune mwh pr år Fjernvarme 211 kommune mwh pr år Energiforbruget i den offentlige sektor Naturgas off. sekt. MWh pr. år korrigeret til normalår Fjernvarme off. sekt. MWh pr. år korrigeret til normalår Den offentlige sektor omfatter ikke kun Ballerup Kommunes egne ejendomme, men også statslige og regionale institutioner som f.eks. uddannelsesinstitutioner, sygehusafdelinger, kirker mfl CO 2 -udledningen i den offentlige sektor er faldet med 33 % fra ton CO 2 i 21 til ton CO Elforbruget er steget det seneste år med 1% fra MWh til MWh Varmeforbruget: Fjernvarmeforbruget er faldet 15 % fra MWh til MWh. Naturgasforbruget er derimod steget med 48% fra til 28.7 MWh side 19

20 Udfordringer Klimatilpasning Det danske klima bliver vildere, vådere og varmere. Derfor arbejder Ballerup Kommune med klimatilpasningsplaner, der skal sikre, at kommunen kan modtage nedbøren uden store oversvømmelser og skader til følge. Allerede i dag projekterer kommunerne og bygherrerne byggeri og kloakker til at tage 3 % mere nedbør årligt, men de seneste somres skybrud kan vi vanskeligt bygge os fra. Øgede regnmængder påvirker alle, og griber ind i den offentlige forvaltning på mange måder fx i forhold til den private grundejer, boligselskaber, erhverv, offentlige institutioner og selskaber, samt den natur, der modtager vandet. Ballerup Kommune har de seneste år arbejdet med forskellige modeller til aflastning af vores kloaksystem. Håndtering af vand er en væsentlig del af vores Plan- og Bæredygtighedsstrategi, og i denne sommer igangsætter vi arbejdet med en klimatilpasningsplan, der sikrer, at Ballerup Kommune prioriterer indsats og løsninger på en omkostningseffektiv måde. Klimatilpasning kommer således til at være i fokus i mange af kommunens aktiviteter indenfor planlægning, byggeri og anlæg. Men også den enkelte grundejer kan bidrage, når det drejer sig om at forsinke regnvandet og aflaste vore kloakker. Grønne tage, regnbede, permeable (vandgennemtrængelige) belægninger er nogle af de tiltag, der gør en forskel. side 2

21 Klimatilpasningsplanen skal sikre = At Ballerup Kommune kan håndtere de stigende nedbørsmængder og foreslå løsninger hertil = at vand i Ballerup Kommune er et synligt og levende element i de grønne områder = at vandkvaliteten forbedres Der er allerede eksempler i kommunen på løsninger på de udfordringer, vi står overfor. Og vi er alle en del af løsningen, både virksomheder, borgere og kommunen selv. Det viser eksemplerne også med al tydelighed. Eksempler: Energinet.dk Bygningen har grønt tag, der tjener flere bæredygtige formål. Det grønne tag reducerer gennem forsinkelse og fordampning belastningen på det offentlige kloaksystem. Derudover benyttes det opsamlede regnvand til toiletskyl og havevanding, hvilket er med til at nedsætte det samlede køleforbrug. Rådhuset Ca. 6 m 2 tagflade over Rådhusets nye atriumgård er frakoblet regnvandskloakken. Afløbet ledes i stedet væk fra bygningen i åbne render der slynger sig gennem Byparken via lavninger - der øger nedsivningen - til Parksøen, der indgår i regnvandssystemet. side 21

22 Udfordringer Flere eksempler: Privat bolig I en klassisk murermestervilla med regn- og spildevandsafledning til fælleskloak er bygningens tagplader (ca. 8 m 2 ) samt ca. 6 m 2 carport og skur nu frakoblet kloakken. Regnvandet ledes i stedet gennem en holdetank til to havedamme med overløb/nedsivning i plænen. Vandløb - Åbne tidligere rørlægninger Hos Novo Nordisk i Måløv er afløbet fra et stort parkeringsareal ført til et nyt regnvandsbassin, der er udformet som et naturligt vandhul, hvorved vandet lokalt bliver et synligt og levende element. Herfra ledes vandet i en åben stenstrøet bjergbæk ned over en grøn skråning, før en ikke tilbageholdt vandmængde kan søge afløb i en traditionel regnvandskloak. side 22

23 side 23

24

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Green Cities fælles mål, baggrund og midler

Green Cities fælles mål, baggrund og midler Green Cities fælles mål, baggrund og midler 30. marts 2012 På de følgende sider beskrives Green Cities fælles mål med tilhørende baggrund og midler. Vi er enige om, at der inden for en 3-årig periode skal

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi

Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Transportvaneundersøgelse for Københavns Energi Vand & Afløb Københavns Energi deltager i projektet KørSmart for at udvikle bæredygtige transportvaner for medarbejderne. I alt 35 medarbejdere fra Københavns

Læs mere

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN

SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet

Læs mere

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift) Bilag med forvaltningens bemærkninger til valg af Green Cities delmål Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunen som geografi) Delmål til kommunernes egne arbejdsprogrammer (kommunal drift)

Læs mere

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune

CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune CO 2 -regnskab 2009 og klimahandlingsplan 2010 for Ringsted Kommune Indledning Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts 2009. Målet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup

Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Ballerup Kommunes Klimaplan Gennemgang af klimaplanen Kommentarer Forslag til tiltag Klimaplan for reduktion af CO2-udledning i Ballerup Indhold Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

Grøn omstilling af naturgasområderne

Grøn omstilling af naturgasområderne Grøn omstilling af naturgasområderne Ballerup Kommune som Cas e Direktør Søren Krøigaard www.baller up.dk Et bæredygtigt Ballerup KURVEKNÆKKERAFTALE PARTNERSKABSAFTALE El- forbruget i kommunens bygninger

Læs mere

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN

FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN FREMTIDENS CYKELTRAFIK I FREDERIKSSUNDFINGEREN 1 2 Dette hæfte er udarbejdet af: Den Fælleskommunale Projektgruppe vedr. Fremtidens Cykeltrafik i Frederikssundfingeren FOTO OG LAYOUT: NIRAS Konsulenterne

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken

GRØNT REGNSKAB VA 59 Galgebakken GRØNT REGNSKAB 215 VA 59 Galgebakken Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 59 Galgebakken. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Trafikbestillerrollen

Trafikbestillerrollen Trafikbestillerrollen Hvordan har vi arbejdet med den i Ballerup Tina Wexøe Ertbjerg twe@balk.dk www.ballerup.dk Agenda Præsentation VORES bus Udfordringerne i den lokale trafikbestillerrolle Samarbejde

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi

Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening om 2% reduktion af CO2- udledningen hvert år indtil 2025 Aftalen dækker energi KLIMAARBEJDET I REGION NORDJYLLAND NETVÆRK FOR BÆREDYGTIG ERHVERVSUDVIKLING NORDDANMARK 17. NOVEMBER 2016 RAMMEN OM ARBEJDET: KLIMAREGION -AFTALEN Indgik i 2010 frivillig aftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

CO2 og VE mål for Danmark og EU.

CO2 og VE mål for Danmark og EU. Dato: 4. januar 2017 qweqwe Klima Klimaarbejdet i Halsnæs Kommune fokuserer dels på at sænke energiforbruget og derved udlede mindre CO2 samt på at sikre, at klimaforårsagede ændringer ikke medfører oversvømmelser

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Affald Totale affaldsmængder Husholdningsaffald - kildesortering Farligt affald Behandling Borgertilfredshed Baggrund for data om affald November 2013. Teknik- og Miljøforvaltningen

Læs mere

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug

Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Grønt regnskab 2015 Temarapport Energiforbrug Skoler, dag- og døgntibud til børn voksne og unge El, vand, varme og CO 2-udledning fra kommunale ejendomme Status. I 2015 har der været en lille stigning

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management

Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større

Læs mere

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan

Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Forslag Plan 2011 for gennemførelse af Agenda 21 handlingsplan Agenda 21 handlingsplan 2009 for Furesø Kommune omfatter 34 initiativer inden for områderne klima, ressourcer, invasive arter og natur samt

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

understøtte Herning Kommunes planer

understøtte Herning Kommunes planer Hvordan mere biogasproduktion kan understøtte Herning Kommunes planer på klima, energi- og miljøområdet Disposition Hvorfor taler vi så meget om vejret? Herning Kommunes klimaplan - landbrug Varmeforsyning

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk

Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Transportplaner for virksomheder og erhvervsnetværk Intro v. Jakob Svane Dansk Industri, Infrastruktur Transportplan hos Novo Nordisk v. Søren Spielberg-Winther Transportplaner i erhvervsnetværk v. Joy

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune 13-14 side 1

GRØNT. regnskab. Klima og miljø i din kommune. grønt regnskab. Ballerup Kommune 13-14 side 1 GRØNT regnskab Klima og miljø i din kommune side 1-214 3 4 5 7 9 11 12 13 14 15 16 17 18 19 19 2 21 22 24 26 28 29 3 34 34 35 36 36 37 Forord Bæredygtighed Novo passer på padderne Ballerups samlede energiforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013

Cykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013 TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Klima kommune indberetning 2010

Klima kommune indberetning 2010 Klima kommune indberetning 2010 Hermed fremsendes status rapport for forbrugsåret 2010 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år, Frederikshavn Kommune som virksomhed. Der tages udgangspunkt

Læs mere

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark?

Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Hvad er der kommet ud af arbejdet med transportplaner i Danmark? Forfatter: Per Thost, RAMBØLL NYVIG Baggrund og formål RAMBØLL NYVIG har med assistance fra COWI for Miljøstyrelsen gennemført et udredningsprojekt

Læs mere

Ballerup Grøn Kommune

Ballerup Grøn Kommune Ballerup Grøn Kommune for reduktion af CO 2 -udledning i Ballerup Marts 2010 Indhold 4 5 6 8 10 12 14 Visionen Klimafakta om Ballerup Kommune El- og varmeforsyning Virksomhedernes forbrug Borgernes forbrug

Læs mere

Workshop Bioaffald, plast & metal

Workshop Bioaffald, plast & metal Workshop Bioaffald, plast & metal DET GRØNNE HUS 11. april 2013 Udarbejdet af: Martin Damgaard Lehmann Vægtbaseret afregning af dagrenovation Eksempel fra Holbæk kommune I 2008 etablerede Holbæk Kommune

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort!

Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Jeg kan køre i bil som jeg vil, for det er mit kørekort! Diskussion om at køre i bil på tjenesterejser Hovedspørgsmål Skriv to ideer til, hvad der kan få os til at bruge bilen mindre og samtidigt mere

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU

NEVF. Udvalg: TPU MAHA PIOD. Udvalg: ØU PIOD NEVF. Udvalg: KMU. FLKL, Park&Vej HARE MAHA NEVF. Udvalg: KMU 21.5.2010/ Green Cities status 2. kvartal 2010 Green Cities mål nr. 1 Vandforbrug i husholdninger Vi vil inden 2012 reducere vores vandforbrug i husholdninger til maksimalt 100 liter pr. døgn pr. indbygger

Læs mere

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013

Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Økonomi og forventet effekt af projekter i klimahandlingsplan 2013 Indsats: Kommunal planlægning Emne Økonomi Forventet effekt Ny Blovstrød Udgifter til planlægning afholdes af Nyt byggeri vil alt andet

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014

Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Agendaplan for Galgebakken 2011-2014 Årsrevision 2011-2012 Galgebakkens Agendaplan. Årsrevision 2011-2012 Side 1 af 8 Historie Driften af boligafdelingen Galgebakken har igennem årene investeret mange

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør. Side 2 Klimaregnskab 2015 Forord Årets klimaregnskab er resultatet af flere års fokus på at mindske vores CO 2 emission og samtidig finde en rapporteringsform, som er enkel, overskuelig og fokuserer på det væsentligste.

Læs mere

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj

Datakvalitet. Regnskabet indeholder data for: CO 2 -udledning Elforbrug Varmeforbrug Gasforbrug Affald Vandforbrug Luftforurening Støj Byens Grønne Regnskab 2013 Byens grønne regnskab 2013 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867

VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI HAR ARBEJDET MED NYTÆNKNING SIDEN 1867 VI UDVIKLER, TÆNKER NYT OG SIKRER EN BÆREDYGTIG FREMTID Vi er aktivt med til at løse den klimamæssige udfordring I alle dele af EWII arbejder vi strategisk og

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................

Læs mere

handlingsplan for cyklisme

handlingsplan for cyklisme handlingsplan for cyklisme Ballerup prioriterer cyklismen højt, og vil med denne handlingsplan vise at vi sætter handling bag cykelpolitikken. Cykling er for Ballerup en integreret del af den moderne by,

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring

Cykelregnskab 2010. Udsendt i offentlig. Forslag 13.04.2011-11.05.2011. høring Cykelregnskab 21 Forslag Udsendt i offentlig høring 13.4.211-11..211 Cykelregnskab 21 Indhold Cykelregnskab 21 Hvor meget cykler svendborggenserne? Hvorfor cykler svendborgenserne?...og hvorfor ikke? Cykling

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008

Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Sammenfatning af grønt regnskab for Københavns Universitet 2008 Med et areal på godt 1 mio. m 2 og mere end 40.000 studerende og ansatte, der har sin gang på universitetet, er KU en arbejds- og studieplads,

Læs mere

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ

CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ 152 CYKLEN - REDSKABET TIL SUNDHED OG BEDRE MILJØ Cyklen - redskabet til sundhed og bedre miljø Af seniorforsker Thomas Alexander Sick Nielsen, seniorforsker Linda Christensen og seniorrådgiver Thomas

Læs mere

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation

Grønt regnskab 2005. Daginstitutioner. Struer Genbrugsstation Grønt regnskab 2005 Skoler Daginstitutioner Plejehjem Kulturelle bygninger Struer Genbrugsstation Struer Kommune Juni 2006 Indholdsfortegnelse 1. Indledning.. Side 2 2. Konklusion. Side 2 3. Præsentation...

Læs mere

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007

Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2007 Grønt Regnskab 2007 Indledning Det grønne regnskab 2007 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

CO2 reduktionsmålene Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række mål for reduktion af CO2 indtil 2015. Målene er opdelt i fem fokusområder

CO2 reduktionsmålene Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række mål for reduktion af CO2 indtil 2015. Målene er opdelt i fem fokusområder Klimahandleplan Den 31.12. doc. 2012216927 reduktionsmålene Kommunalbestyrelsen har vedtaget en række mål for reduktion af indtil 2015. Målene er opdelt i fem fokusområder El og varmeforsyning El og varmeforsyningens

Læs mere

Miljøet i din kommune

Miljøet i din kommune Miljøet i din kommune for Ballerup Kommune 2009-2010 side 1 Indhold 3 4 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 20 Forord Ballerups klimaplan Energirenovering af kommunens ejendomme Den store klimatest Energibesparelser

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration

Grønt Regnskab. Energicenter Aalborg Administration Grønt Regnskab Miljø- Grønt og regnskab Energiforvaltningen 2014 Energicenter Aalborg 2015 Administration Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen, Energicenter Hjulmagervej 18 9000 Aalborg

Læs mere