Uddelinger og omkostninger i danske fonde 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddelinger og omkostninger i danske fonde 1"

Transkript

1 Uddelinger og omkostninger i danske fonde 1 Clara Rao 2 Steen Thomsen 3 Center for Corporate Governance Copenhagen Business School 14. marts 2012 Vi redegør for en undersøgelse af uddelinger og omkostninger i danske fonde fra og en spørgeskemavurdering af uddelingerne frem til Der er sket en markant forøgelse af fondenes uddelinger siden 2009, og de erhvervsdrivende fonde deler nu omkring 6 mia. kr. ud årligt. Halvdelen af donationerne går til forskning og tegner sig for 5% af den samlede danske forskningsindsats. Omkostningerne er også steget, men omkostningerne per uddelt krone er faldet. Særligt filantropiske fonde 4 har nogle udfordringer med hensyn til åbenhed. 1 Denne rapport er et foreløbigt arbejdspapir i forskningsprojektet De Danske Erhvervsdrivende Fonde ved CBS. Se for yderligere information om projektet. Spørgsmål og kommentarer er velkomne til 2 Forskningsassistent, Center for Corporate Governance. 3 Professor, Center for Corporate Governance. 4 Fonde der ikke er ejer af en virksomhed med bestemmende indflydelse Page 1 of 17

2 Overblik Nye tal for uddelinger og omkostninger i de største danske fonde siden 2006 Nye tal for 104 erhvervsdrivende fondes uddelinger og omkostninger siden 2006 Vi følger også 16 filantropiske fonde siden 2006 Tilsammen uddelte de undersøgte fonde ca. 8 mia. kr. i 2010 Erhvervsdrivende fonde: Uddelingerne lå på 5.6 mia. kr. i 2010 og skønnes at ligge på ca. 5 mia. i I er nr. 1. A. P. Møllers Almenfond 5 (3,6 mia. kr.), nr. 2 Novo Nordisk Fonden (3.5 mia. kr.), nr. 3 Den Obelske Familiefond (1.7 mia. kr.) 6 og nr. 4 Lundbeckfonden med (1.6 mia. kr.). Uddelingerne er næsten tredoblet fra 2009 til 2010 Også blandt de filantropiske fonde er der tale om stigende uddelinger Stigningen er generel og skyldes ikke kun A. P. Møllers Almenfond og Novo Nordisk Fonden Ifølge en spørgeskemaundersøgelse ventes det høje niveau fastholdt tilsyneladende frem til 2012 Mere end 50% af uddelingerne i de erhvervsdrivende fonde går til forskning Det svarer til 5% af den samlede danske forskningsindsats Fondene har stor betydning på udvalgte områder, særligt bioteknologi og sundhedsvidenskab. Omkostninger Både i erhvervsdrivende- og filantropiske fonde er administrationsomkostningerne støt stigende. Over perioden er de steget med mere end 50% i begge typer fonde I de erhvervsdrivende fonde er omkostningerne per uddelt krone dog faldet og ligger lavere i 2010 end i I de 15 filantropiske fonde er omkostningerne per uddelt krone faldet siden Administrationsomkostningerne per uddelt krone er i 2010 er ca. 3 gange så høje i filantropiske fonde I 2010 udgjorde administrationsomkostningerne 14 øre per uddelt krone filantropiske fonde, men kun 5 øre i de erhvervsdrivende fonde Bestyrelseshonorarerne i de erhvervsdrivende fonde er steget med 7.5% per år i perioden Bestyrelseshonorarerne er ubetydelige i forhold til uddelingerne De udgør 1-4% af uddelingerne og skønsmæssigt 1-5 promille af fondenes formue 5 A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal 6 Det høje tal for den Obelske familiefond skyldes en ekstraordinært stor uddeling til familien i Page 2 of 17

3 Data Vi har i udgangspunktet søgt at indsamle data for 300 fonde 150 erhvervsdrivende og filantropiske fonde, men har kun kunnet finde anvendelig information for et mindretal af filantropiske fonde 7. For de erhvervsdrivende fonde har vi haft adgang til regnskaber, herunder resultatopgørelser, noter og ledelsesberetninger over perioden (5 år). Vi fandt brugbare data for 104 af dem angående uddelinger og omkostninger, som vi supplerer med en spørgeskemaundersøgelse for perioden frem til Kun 83 fonde oplyste dog om bestyrelseshonorarer perioden igennem. Dette er naturligvis kun en begrænset andel af de måske 1300 erhvervsdrivende fonde, men de er udvalgt blandt de største målt på aktiver, og på grund af en stor koncentration i fondenes aktivitet er der grund til at antage, at vi har kortlagt langt hovedparten af de erhvervsdrivende fondes samlede uddelinger. Blandt de filantropiske fonde fandt vi kun brugbare data for16 over perioden Nogle fonde har ikke udspecificeret deres uddelinger, hvorfor de figurer, der omfatter fordelingen af uddelinger på forskellige kategorier, er baseret på færre observationer. Selv om vi har en formodning om, at vi har medtaget nogle af de største fonde, kan vi ikke vide det med sikkerhed, og de store tals lov gælder næppe. Statistikken på de filantropiske fonde skal derfor ikke anses som en repræsentativ stikprøve, men mere som en indikation. 7 De danske fonde, der uddeler, kan inddeles i erhvervsdrivende og filantropiske fonde. De erhvervsdrivende ejer normalt en virksomhed. De skal årligt indlevere et årsregnskab til Erhvervs- styrelsen og er underkastet Fondsmyndighedens tilsyn. De filantropiske (ikke erhvervsdrivende fonde) har siden 1991 ikke skullet registreres i noget centralt register, og tilgængeligheden af informationer og regnskaber er for deres vedkommende yderst begrænset. Vi har bl.a. brugt og som kilder. Page 3 of 17

4 Erhvervsdrivende fondes uddelinger Som man kan se i figur 1, er de erhvervsdrivende fondes uddelinger steget markant i De 104 erhvervsdrivende fondes samlede uddelinger lå i 2010 på lidt over 5.5 mia. kr. sammenlignet med 1.8 mia.kr i 2009 altså næsten en tredobling. Det er et trend brud i forhold til tidligere år, hvor uddelingerne har svinget mellem 2 og 3 mia. kr. De erhvervsdrivende fondes uddelinger er blandt andet afhængige af selskabernes overskud, og den stigende tendens kan tilskrives en gunstig udvikling i deres selskaber og likvide midler trods den økonomiske krise. Figur mia. kr. er absolut set mange penge, men nationaløkonomisk udgør fondenes uddelinger selv efter den kraftige stigning kun omkring 1000 kr. per dansker eller 0.3% af BNP. Det altså ikke realistisk at forestille sig, at fondene i almindelighed kan løfte større offentlige opgaver. De offentlige udgifter udgør til sammenligning op mod 700 mia. kr. eller op mod halvdelen af nationalproduktet. Derimod kan fondene spille en rolle på udvalgte områder som f.eks. forskning, hvilket vi belyser i det følgende. En anden synsvinkel er at se uddelingerne i forhold til fondenes formue på skønsmæssigt 300 mia. kr. Her kan man sige, at uddelingerne groft taget er steget fra 1 til 2%. Med en lang rente på måske 3% og en risikopræmie på 2% er et relevant afkastkrav til fondenes formue måske 5%. Heraf kan Page 4 of 17

5 man måske forvente en gennemsnitlig pay out ratio på 50% svarende til 2.5% årligt, hvilket vil udgøre et omtrentligt maksimum for uddelingerne, hvoraf dog en del vil gå til en nødvendig konsolidering i fondene, hvis de skal kunne leve op til formål om at kunne støtte virksomhederne kapitalmæssigt, hvis der bliver behov for det. I praksis vil uddelingerne naturligvis ikke følge generelle betragtninger, men den faktiske dividende, der tilgår fondene fra deres selskaber og afkastet på fondenes likvide beholdninger. Dividenden må blandt andet ses i lyset af investeringsmulighederne i fondenes selskaber, hvis udvikling jo ofte er det primære mål for fondenes aktivitet. Der kan altså blive tale om et større eller mindre råderum end angivet ovenfor afhængigt af konjunkturerne og udviklingen i de enkelte selskaber. Et andet sammenligningsgrundlag kan være forholdet mellem fondenes velgørenhed og Deres erhvervsaktivitet. De 104 fondsejede virksomheder beskæftigede i 2010 omkring medarbejdere (heraf dog en stor del i udlandet) og havde en anslået værditilvækst på 250 milliarder kroner svarende til 16% af BNP (hvoraf igen dog en stor del blev produceret uden for Danmark). Vi kan på denne baggrund løseligt anslå de fondsejede virksomheders andel af det danske nationalprodukt til 10%, altså 30 gange så meget som uddelingerne. Uanset usikkerhederne understreger tallene, at fondene leverer et langt større bidrag til den danske samfundsøkonomi gennem erhvervsaktiviteten end gennem uddelingerne. Page 5 of 17

6 En generel tendens til voksende uddelinger Der er tale om en generel tendens til stigende uddelinger. Der er 46 % af fondene, som uddeler mere i 2010 end i 2009, men kun 36 % der uddeler mindre. Selvom A. P. Møller og Hustru Chastine Mc- Kinney Møllers Fond til almene Formaal og Novo Nordisk fonden tages ud af beregningerne er der stadigvæk tale om en markant stigning fra , hvilket kan ses i figur 2. Figur 2 Som det fremgår af det følgende er fondenes administrationsomkostninger vokset i takt med uddelingerne, hvilket formentlig også kan betragtes som et signal om, at de forventer at dele noget mere ud i de kommende år (ellers giver de stigende administrationsomkostninger ikke meget mening). Page 6 of 17

7 Fondene forventer svagt stigende uddelinger i 2012 Af en spørgeskemaundersøgelse til 60 erhvervsdrivende fonde (besvarelsesprocent 42) kan vi i figur 3 se, at fondene overvejende regner med uændrede eller måske svagt stigende uddelinger i På dette grundlag ser det altså ud til at uddelingerne vil holde sig på det høje niveau i 2012 og måske udvise en svagt stigende tendens. Figur 3 11 af de adspurgte fonde angav for deres uddelinger i 2012, der samlet set tyder på et fald på 15% i forhold til 2010 niveauet. Med et 15% fald vil de samlede uddelinger ligge på 4,76 mia. kroner altså 2.5 gange 2009-niveauet. Givet usikkerhederne forekommer et samlet niveau for uddelingerne i størrelsesordenen 5 mia. kr.at være det bedste bud for I en afmattet økonomi præget af besparelser kan fondene dermed komme til at spille en større samfundsmæssig rolle end tidligere. I samme spørgeskemaundersøgelse svarede 66 % af de adspurgte bestyrelsesformænd JA til, at de erhvervsdrivende fonde vil spille en større rolle for det danske samfund i de kommende år. Page 7 of 17

8 De største fonde uddeler hovedparten Figur 4 viser de 20 største erhvervsdrivende fondes uddelinger i perioden Over perioden er det A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til Almene Formaal, der har uddelt mest (3.6 mia. kr.) lige efter er Novo Nordisk fonden (3.5 mia. kr.) med Den Obelske Familiefond (1.7 mia. kr.) på tredjepladsen. Figur 4 Som figuren viser, er der tale om en betydelig koncentration. De 10 største fonde tegner sig tilsammen for 92% af de104erhvervsfondes samlede uddelinger. De 20 største fonde tegner sig for 98%. Det kan blandt andet give anledning til overvejelser, om der er grund til at fjerne barrierer for nye fondsdannelser. Page 8 of 17

9 Også de filantropiske fonde uddeler mere I figur 5 sammenholder vi de erhvervsdrivende fondes uddelinger med de 16 filantropiske fonde, som vi har kunnet finde tilstrækkelige oplysninger for. 8 Figur 5 Blandt de filantropiske fonde er der tale om støt stigende uddelinger siden Tendensen kan formentlig blandt andet tilskrives, at de ikke på samme måde som erhvervsdrivende fonde er afhængige af en enkelt virksomhed, men spreder deres investeringer. De erhvervsdrivende fonde synes samlet set at uddele mere, hvilket jo ikke mindst skyldes, at vi har data for 7 gange så mange erhvervsdrivende som filantropiske fonde. Vi har dog formodentlig at gøre med nogle af de største blandt de filantropiske fonde, og hvis vi blot sammenligner med de 16 største erhvervsdrivende fonde uddeler disse også klart mere i kr. 8 De 15 filantropiske fonde er: Rockwool Fonden, Villum Fonden & Velux Fonden, Alm. Brand Fond, Tryg Fonden, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania, Børnefonden. Selvom følgende fonde i juridisk forstand er registreret som erhvervsdrivende, indgår De med Deres filantropiske virke i denne undersøgelse: Fonden for Børn og Unge med Muskelsvin- Børnefonden, Nordea-fonden, Bikuben fonden, Léonie Sonnings Musikfond, Industriens fond, Krista og Viggo Petersens Fond, Louis Petersens legat, Spar Nord Fonden. De største filantropiske fonde, Alm. Brand Fond, Tryg og Realdania, er organiseret som foreninger. Page 9 of 17

10 Hvad deler de ud til? Figur 6 viser fordelingen af de erhvervsdrivende fondes uddelinger de sidste fem år. Figur 6 Mere end 50% af uddelingerne i de erhvervsdrivende fonde går til forskning, hvilket har stor betydning for områder som biomedicin, bioteknologi og sundhedsvidenskab. Uddelingerne til forskning svarer til 5% af den samlede danske (private og offentlige) forskningsindsats på set 3% af BNP, men 15% af de offentlige forskningsudgifter (på 1% af BNP). Til sammenligning udgør kulturdonationerne på 130 mio. kr. i 2010 under 1% af det offentlige kulturbudget. Det tredje vigtigste formål, undervisning og uddannelse, kan i nogle henseender ses i sammenhæng med forskningsaktiviteten, for så vidt som de går til universiteter og højere læreanstalter. Der kan derfor være grund til at diskutere fondenes rolle i forsknings- og uddannelsespolitikken, når den ses i sammenhæng med den offentlige sektors indsats, i forhold til hvilken den altså udgør 15%. Page 10 of 17

11 Fondenes administrationsomkostninger Når der fortages uddelinger vil det automatisk medføre administrationsomkostninger, hvorfor det er interessant at undersøge fondenes administrationsomkostninger og sammenholde dem med de gennemgået uddelinger. I figur 7 ses administrationsomkostningerne over en femårig periode for 16 filantropiske fonde og 104 erhvervsdrivende fonde. Figur 7. Vi kan se en jævnt stigende tendens i administrationsomkostninger for både erhvervsdrivende og filantropiske fonde. Over perioden er omkostningerne steget med 58% i erhvervsdrivende fonde og 54% for de filantropiske fonde. Den ensartede udvikling i de to fondstyper kan skyldes, at administrationsomkostningerne også i de erhvervsdrivende fonde fortrinsvis er drevet af uddelingsaktiviteten. Page 11 of 17

12 Figur 8 viser administrationsomkostningerne per udelt krone - et mål for omkostningseffektiviteten - i de erhvervsdrivende og filantropiske fonde. Som man kan se, er der en tendens til, at omkostningerne følger uddelingerne, og per uddelt krone er lavere i 2010 end i 2007 for både erhvervsdrivende - og filantropiske fonde. Figur 8 Det fremgår, at de erhvervsdrivende fonde brugte 5 øre per uddelt krone til administration i 2010, mens de filantropiske brugte 14 øre per uddelt krone. Forskellen mellem de to fondstyper er bemærkelsesværdig givet, at erhvervsdrivende fonde også har virksomheden at se til, men kan skyldes muligvis, at de filantropiske fonde uden tilknytning til en virksomhed i højere grad nedsætter sig med egen administration. For begge typer fonde er det tale om et stort fald fra 2009 til 2010, hvilket altså ikke skyldes lavere omkostninger, men derimod større uddelinger. Som nævnt kan der være gode grunde til større administrationsomkostninger, eks. at fondene organiserer sig mere professionelt så både sekretariat og bestyrelser styrkes. De kan let minimeres ved eksempelvis at lade uddelingerne bestå i check til en velgørenhedsorganisation, men det er ikke givet, at fondene på den måde kan leve op til deres formål eller yde det største mulige samfundsbidrag. Page 12 of 17

13 Bestyrelseshonorarer Bestyrelserne spiller en særlig rolle i fondene, der jo er selvejende og ikke er underkastet ejerkontrol 9. Figur 9 sammenholder udviklingen i bestyrelseshonorarerne i udvalgte fonde sammenholdt med disse fondes uddelinger. Figur 9 Samlede bestyrelseshonorar sammenholdt med uddelinger for de 83 erhvervsdrivende fonde En del af de administrative omkostninger er vederlag til fondenes bestyrelsesmedlemmer. Kategorien bestyrelseshonorar dækker over hvor stort et vederlag den samlede bestyrelse i de enkelte fonde får 10. Der er således ikke taget højde for, hvor mange bestyrelsesmedlemmer, der sidder i de enkelte fonde 11 eller om fonden har medarbejdere, der kan hjælpe bestyrelsen med opgaverne 9 Bestyrelsens vederlag må dog ifølge lovgivningen ikke overstige hvad der anses for sædvanligt efter hvervets art og arbejdets omfang jf. EFL 19, stk. 1. På denne forhindrer loven, at selve bestyrelseshvervet indebærer en betydelig uddeling fra fonden til bestyrelsesmedlemmerne. Endvidere kan bestyrelsen ikke foretage uddelinger, der går udover det rimelige honorar, til sig selv, hjemmeboende børn eller til stifter, revisorer eller direktion af fonden jf. FL 31 samt EFL 43, hvis det vedtages som en bestyrelsesbeslutning og ikke er hjemlet i vedtægterne. Fondsmyndigheden kan jf. EFL 19, stk. 3 nedsætte et bestyrelseshonorar hvis Myndigheden finder dette for højt og Erhvervsministeren har også mandat til at fastsætte en størrelse for vederlag til bestyrelser jf. EFL 19, stk I forbindelse med beregning af bestyrelseshonorarer, kan der i nogle regnskaber forekomme en vis usikkerhed omkring hvor stor en andel af de samlede honorarer, der tilfalder bestyrelsen i fonden, idet der er bestyrelsessammenfald med fonden og den virksomhed fonden driver. 11 Ved bestyrelsessammenfald i regnskabet så det samlede bestyrelseshonorar både omfatter bestyrelsesarbejde i fond og koncern som én samlet postering, indgår bestyrelseshonorarerne ikke som en del af administrationsomkostningerne, idet det ellers ville resultere i, at de samlede administrationsomkostningerne bliver større end opgivet i resultatopgørelsen. Page 13 of 17

14 Som figur 9 viser, er bestyrelseshonorarerne steget. I perioden er de vokset med 7.5% per år, hvilket skønnes at være på linje med den generelle udvikling i bestyrelseshonoreringen. Hvis man sammenholder andelen af bestyrelseshonorarerne mod de samlede uddelinger, udgør honorarerne 1-4% af uddelingerne, hvilket må vurderes som marginalt og sammenholdes honorarerne med virksomhedernes formue udgør de nogle få promiller af fondenes samlede formue. Bestyrelseshonorarerne har i øvrigt også været stigende i børsnoterede virksomheder og andre selskaber, hvilket ikke mindst afspejler en generel opkvalificering af bestyrelsesarbejdet. Det gennemsnitlige bestyrelseshonorar per medlem udgjorde i kroner. Der er dog meget betydelige forskelle fondene imellem fra et samlet honorar på under kroner til adskillige millioner. 12 Ser man på forholdet mellem administrationsomkostninger og bestyrelseshonorarer er der fra 2006 til 2010 tale om et fald. Bestyrelseshonorarernes andel af de samlede administrationsomkostninger ligger i perioden imellem 25% og 30%. 12 I forhold til indregningen af bestyrelseshonorarer for de erhvervsdrivende fonde forekommer der en vis usikkerhed i mange af regnskaberne, fordi fondene er koncernforbundet med diverse datterselskaber. Det er således ikke altid muligt at aflæse ud fra regnskaberne, om det pågældende bestyrelseshonorar kun dækker fonden eller dækker hele koncernen. I sådanne tilfælde risikerer bestyrelseshonorarerne at komme til at se kunstigt store ud, hvilket også vil påvirke administrationsomkostningerne, da bestyrelseshonorarerne er en del heraf. Dog er kun en lille del af fondene omfattet af det problem. Page 14 of 17

15 Konklusion Uddelingerne fra 104 erhvervsdrivende fonde er tredoblet fra ca. 2 mia. kr. i 2006 til 5.5 mia. kr. i Der er en markant positiv tendens fra 2009 sammenlignet med 2010, også selvom man tager de to største uddelere ud af statistikken. En spørgeundersøgelse blandt 60 bestyrelsesformænd i erhvervsdrivende fonde indikerer, at det høje uddelingsniveau vil fortsætte i Uddelinger har ikke den store nationaløkonomiske betydning og kan i almindelighed ikke fylde huller i den offentlige sektors udbud, men kan dog spille en vigtig rolle på visse udvalgte områder. Over 50% af uddelingerne går til forskning, hvilket svarer til ca. 5% af den samlede danske forskningsindsats eller 15% af den offentlige forskning. Dette har stor betydning for områder som sundhedsvidenskab og bioteknologi. Fondenes administrationsomkostninger er støt stigende og er i perioden steget med mere end 50%. Omkostningerne følger dog uddelingerne og per uddelt krone er de lavere i 2010 end i 2006 for erhvervsdrivende. Også bestyrelseshonorarerne har i perioden været støt stigende med 7.5% om året, men er ubetydelige sammenholdt med de samlede uddelinger eller fondenes formuer. Page 15 of 17

16 Diskussion Åbenhed. Vi må konstatere, at fondenes kommunikation lader noget tilbage at ønske. De erhvervsdrivende fonde, og navnlig de store af dem, rapporterer markant bedre end de filantropiske fonde, men selv blandt dem var det kun muligt at finde relevante oplysninger om uddelinger i 55% af fondene. Blandt de filantropiske fonde var tallet dog markant lavere, helt nede på 6%, hvilket formentlig blandt andet skyldes, at de ikke er forpligtet til at lade sig registrere eller aflevere årsregnskaber. Man kan ikke bebrejde kritikerne, at de finder dem lukkede. Det er naturligvis et åbent spørgsmål, om der bør være større gennemsigtighed i fondsverdenen. Fonde er jo som regel private institutioner, der på nogle punkter kan sidestilles med personligt ejede firmaer, der heller ikke behøver at meddele sig til offentligheden. Fondenes stigende betydning i det danske samfund 13 indebærer dog, at interessen for dem må siges at være legitim og forståelig. Hertil kommer, at de direkte omkostninger ved at informere mere er aftaget i kraft af internettet. Et forslag til informationsstandard kunne derfor være, at fondene både erhvervsdrivende og filantropiske som minimum offentliggjorde følgende oplysninger umiddelbart efter deres regnskabsaflæggelse. Fondens navn Fondens bestyrelse og evt. direktion/sekretariat adresse Fondens egenkapital Fondens aktiver Fondens overskud Fondens samlede uddelinger Fondens uddelinger fordelt på art: forskning, kultur, uddannelse, interne donationer Vi skønner, at de direkte omkostninger ved at offentliggøre disse oplysninger vil beløbe sig til under 500 kroner årligt. Fonde, der ønsker en tidsvarende dialog med det omgivende samfund, vil givetvis vælge at offentliggøre flere informationer, bl.a. regnskaber, hvilket forekommer naturligt navnlig for de større fonde. 13 Da nationalproduktet har været tilnærmelsesvis konstant over perioden svarer en fordobling eller en tredobling af uddelingerne også til en tredobling af deres økonomiske betydning i så henseende. Hertil kommer fondenes erhvervsøkonomiske betydning, som dog ikke er undersøgt i dette papir. Page 16 of 17

17 Uddelinger. Fondenes uddelinger er voksende, men udgør dog stadig en ganske beskeden andel af den samlede samfundsøkonomi. Derfor er det vigtigt at have realistiske forventninger til, hvad fondene kan bidrage med. Selv på forskningsområdet, hvor de koncentrerer deres indsats tegner de sig kun for godt 5% af de samlede (private og offentlige) forskningsinvesteringer. Fondene spiller en langt større rolle i kraft af deres erhvervsaktivitet, og det er derfor vigtigt, at erhvervsaktiviteten får prioritet i økonomisk-politiske overvejelser. Fondenes rolle i finansiering af forskning og udvikling er dog større på udvalgte områder af overordnet samfundsøkonomisk interesse, navnlig lægemiddelområdet. Derfor kan der være god grund til at diskutere fondenes rolle i dansk forskningspolitik. Omkostninger. Fondenes omkostninger er vokset gennem de seneste år, men dette kan dog overvejende henføres til et voksende aktivitetsniveau, således at omkostningerne per uddelt krone er faldet fra 2007 til De ligger relativt højt i de filantropiske fonde på omkring 1/7 af uddelingerne, hvilket der dog kan være en række gode grunde til, eksempelvis, at De ikke på samme måde kan benytte virksomhedernes faciliteter, og at de i nogle tilfælde vælger at prioritere egne aktiviteter frem for uddelinger altså at de er udførende ( operating ) snarere end uddelende ( charitable ). Ikke desto mindre er der naturligvis normalt god grund til opmærksomhed om et stigende omkostningsniveau. Som følge af faste administrationsomkostninger er der blandt andet god grund til at antage, at fondenes økonomi kendetegnes af stordriftsfordele, hvilket kan føre til overvejelser om samarbejde fondene imellem eller i nogen tilfælde måske direkte sammenlægninger. Fondenes bestyrelseshonorarer er i forhold til deres uddelinger og ejerskab af underordnet betydning. Page 17 of 17

fonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene.

fonde. Denne undersøgelse er nu blevet opdateret på grundlag af de seneste årsregnskaber for at vise udviklingen i bestyrelseshonorarerne i fondene. 29. december 2003 Bestyrelseshonorar i erhvervsdrivende fonde i 2003 Indledning I det seneste stykke tid har medierne fokuseret meget på erhvervsdrivende fonde i Danmark. Spørgsmålet har blandt andet været,

Læs mere

Høringssvar fra danske fonde vedr. L71

Høringssvar fra danske fonde vedr. L71 Skatteudvalget 2015-16 L 71 Bilag 2 Offentligt Høringssvar fra danske fonde vedr. L71 København, 25. november 2015 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K juraogsamfundsoekonomi@skm.dk

Læs mere

OVERSIGT OVER FONDS- OG SELVEJEOMRÅDET. Af erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen

OVERSIGT OVER FONDS- OG SELVEJEOMRÅDET. Af erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen OVERSIGT OVER FONDS- OG SELVEJEOMRÅDET Af erhvervsjuridisk rådgiver Martin Poulsen INDLEDNING Fonde og selvejende institutioner har været anvendt i Danmark helt tilbage i middelalderen og kan til dels

Læs mere

Bestyrelsesvederlag i ikke-erhvervsdrivende fonde En undersøgelse af bestyrelsesvederlagets størrelse i 2006 i 169 ikkeerhvervsdrivende

Bestyrelsesvederlag i ikke-erhvervsdrivende fonde En undersøgelse af bestyrelsesvederlagets størrelse i 2006 i 169 ikkeerhvervsdrivende Bestyrelsesvederlag i ikke-erhvervsdrivende fonde En undersøgelse af bestyrelsesvederlagets størrelse i 2006 i 169 ikkeerhvervsdrivende fonde Indledning Civilstyrelsen har som fondsmyndighed gennemført

Læs mere

Nedenfor er undersøgelsens væsentligste resultater sammenfattet.

Nedenfor er undersøgelsens væsentligste resultater sammenfattet. Sammenfatning Til brug for Erhvervsfondsudvalgets arbejde har Erhvervsstyrelsen i perioden maj til august 2012 gennemført nærværende undersøgelse af en række forhold i de erhvervsdrivende fonde. Undersøgelsen

Læs mere

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE

VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE VEJLEDNING OM REVISION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE-ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN

FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN Advokat Steen Marslew Sags nr. 800020.20.34 FUNDATS FOR HOLBÆK FONDEN 1 Navn Fondens navn er Holbæk Fonden. 2 - Hjemsted Fondens hjemsted er Holbæk kommune. 3 Stiftelse Fonden er stiftet den 17. november

Læs mere

Civilsamfundsfinansiering

Civilsamfundsfinansiering Vis hjælpe placering a 1. Højre kli GiIer og h 2. Sæt hak Vis tegneh 3. Sæt hak og Fastgør 4. Vælg OK Civilsamfundsfinansiering s 9tel, etc enulinjen, / Sidefod fod feltet, facernavn nd på alle Uddannelses-

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013

Danmark. Flere årsager til faldende bankudlån. Makrokommentar 31. juli 2013 Makrokommentar 31. juli 213 Danmark Flere årsager til faldende bankudlån Bankernes udlån er faldet markant siden krisens udbrud. Denne analyse viser, at faldet kan tilskrives både bankernes strammere kreditpolitik

Læs mere

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014

Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Kim Füchsel. Seminar d. 30. januar 2014 www.pwc.dk Aktivt ejerskab i erhvervsfonde Bestyrelsens fokus på værdiskabelse Foreningen til udvikling af bestyrelsesarbejde i Danmark Seminar d. 30. januar 2014 Revision. Skat. Rådgivning. Bestyrelsens

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. $ Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR. Samlet resultat for fondenes efterlevelse. tilgængelig på komitéens hjemmeside

GOD FONDSLEDELSE KOMITÉEN FOR. Samlet resultat for fondenes efterlevelse. tilgængelig på komitéens hjemmeside KOMITÉEN FOR GOD FONDSLEDELSE Statusbrev, december 2016 Komitéen for god Fondsledelse ønsker med denne årsberetning at beskrive væsentlige punkter fra komitéens virke i det forløbne år. Komitéen for god

Læs mere

Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens

Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a c/o Gorrissen Federspiel H. C. Andersens Boulevard 12 1553 København V T + 45 33 41 41 41 F + 45 33 41 41 33 louisp@gorrissenfederspiel.com

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse

Komitéen for god Fondsledelse Præsentation af Komitéens udkast til Anbefalinger for god Fondsledelse v/ formand for Komitéen Marianne Philip 1 Baggrund 60 i lov om erhvervsdrivende fonde (vedtaget 3. juni 2014) Bestyrelsen skal redegøre

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lif og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 2 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2012 September 2013 / Kliniske forskningsaktiviteter

Læs mere

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP

F U N D A T S VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS LUFTHAVN, VAMDRUP F U N D A T S Undertegnede: Vamdrup Kommune Kolding Kommune og Lunderskov Kommune er d.d. enedes om at skifte en fond med følgende vedtægter: VEDTÆGTER FOR FONDEN DEN SELVEJENDE INSTITUTION KOLDINGEGNENS

Læs mere

VEDTÆGTER. for. (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16

VEDTÆGTER. for. (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16 VEDTÆGTER for KRAKS FOND (CVR-nr. 48 95 30 18) - 1 - PKK/169862/1380198-16 1. NAVN OG HJEMSTED 1.1 Fondens navn er Kraks Fond. 1.2 Fondens kontor og hjemsted er i Københavns Kommune. 2. STIFTELSE, SAMMENLÆGNING

Læs mere

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer)

Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) 1 Analyse af fysisk sammenlægningspotentiale. (strukturbetingede investeringer) Analyserapport nr. 2. April 2009 2 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Formål 3 Resultater spørgeskema 1 4 Resultater spørgeskema

Læs mere

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015

Spørgsmål/svar. Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde. Komitéen for god Fondsledelse Juni 2015 Spørgsmål/svar om SEKRETARIATET: ERHVERVSSTYRELSEN Langelinie Allé 17 2100 København Ø godfondsledelse@erst.dk www.godfondsledelse.dk Anbefalinger for god Fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen

Læs mere

VILLUM FONDENs efterlevelse af Anbefalingerne for god Fondsledelse. Anbefalinger for god Fondsledelse

VILLUM FONDENs efterlevelse af Anbefalingerne for god Fondsledelse. Anbefalinger for god Fondsledelse VILLUM FONDENs efterlevelse af Anbefalingerne for god Fondsledelse VILLUM FONDEN er ikke en erhvervsdrivende fond. VILLUM FONDEN ønsker åbenhed og har derfor valgt frivilligt at redegøre for Fondens aktiviteter

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk ANBEFALING FONDEN FØLGER

Læs mere

Købmand Herman Sallings Fond. Anbefalinger for god Fondsledelse. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77

Købmand Herman Sallings Fond. Anbefalinger for god Fondsledelse. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 Købmand Herman Sallings Fond Anbefalinger for god Fondsledelse Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Poul Erik Bech Fonden er ikke omfattet af den lovpligtige redegørelse om god fondsledelse i erhvervsdrivende fonde, jf. årsregnskabslovens 77 a, men har valgt at forholde

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015.

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar december 2015. Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1. januar 2015 31. december

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode]

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode] Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode]

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen for god fondsledelse skal offentliggøres i ledelsesberetningen. Bestyrelsen i TystofteFonden offentliggør

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for Fonden Københavns Madhus Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2015

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2015 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 2015 Anbefalinger

Læs mere

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGSNSKBASLOVENS 77A

LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGSNSKBASLOVENS 77A LOVPLIGTIG REDEGØRELSE FOR GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGSNSKBASLOVENS 77A Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport for følgende regnskabsperiode: 2015. Redegørelsen er

Læs mere

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE

ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE ANBEFALINGER FOR GOD FONDSLEDELSE Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk ANBEFALING FONDEN FØLGER

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Vedtægter Vokslev Sparekasses Fond. CVR-nr. 24 25 60 73

Vedtægter Vokslev Sparekasses Fond. CVR-nr. 24 25 60 73 Vedtægter Vokslev Sparekasses Fond CVR-nr. 24 25 60 73 Side 2 1 Navn og hjemsted 1.1 Fondens navn er Vokslev Sparekasses Fond. 1.2 Fondens hjemsted er Aalborg Kommune. 1.3 Fonden er stiftet ved omdannelse

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde

Anbefalinger for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde 20. august 2015 Side 1 1 er for god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde Komitéen for god Fondsledelse har i november 2014 udstedt de første anbefalinger til god fondsledelse af erhvervsdrivende fonde.

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Den Danske Maritime Fond

Den Danske Maritime Fond Den Danske Maritime Fond Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. EKKOfonden Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Læs mere

God fondsledelse i Augustinus Fonden

God fondsledelse i Augustinus Fonden God fondsledelse i Augustinus Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabsloven 77 a Augustinus er en erhvervsdrivende fond omfattet af erhvervsfondslovens og årsregnskabslovens bestemmelser

Læs mere

SORANSK SAMFUNDS BOLIGFOND. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

SORANSK SAMFUNDS BOLIGFOND. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. SORANSK SAMFUNDS BOLIGFOND Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015.

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for regnskabsåret 2015. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a for William Demants og Hustru Ida Emilies Fond kaldet Oticon Fonden. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse,

Læs mere

Vedtægter. for SONNING-FONDEN

Vedtægter. for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Vedtægter for SONNING-FONDEN SONNING-FONDEN Side 2 Præambel Ved testamente af 15. marts 1935 bestemte forfatteren, redaktør C.I. Sonning, at der for en del af hans efterladte formue skulle

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016

Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016 Komitéen for god Fondsledelse: Compliance undersøgelsen 2016 Hvilken fond svarer I på vegne af? Kontakt e-mail for modtagelse af undersøgelsen? I kan svare på første del af undersøgelsen ved at vedhæfte

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

PER OG LISE AARSLEFFS FOND. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016

PER OG LISE AARSLEFFS FOND. LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016 PER OG LISE AARSLEFFS FOND LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE, JF. ÅRSREGNSKABSLOVENS 77 a, 2015/2016 Per og Lise Aarsleffs Fond 2015/2016 1 PER OG LISE AARSLEFFS FOND Lovpligtig redegørelse for

Læs mere

VEJLEDNING OM. overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende

VEJLEDNING OM. overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende VEJLEDNING OM overgang mellem erhvervsdrivende og ikkeerhvervsdrivende fonde UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 1 Indhold 1. Indledning... 1 2. Overgang til LEF... 2 3. Overgang fra LEF... 3 3.1

Læs mere

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger

Sikring af øget åbenhed i fondene, blandt andet i forhold til ledelse, vederlag og uddelinger 7. juli 2014 NY LOV OM ERHVERVSDRIVENDE FONDE Indledning Den 3. juni 2014, vedtog Folketinget en ny lov om erhvervsdrivende fonde. Loven moderniserer den eksisterende lov og medfører en række væsentlige

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som ønsker at afgive

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

FULD TALE. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 154 Offentligt. Fælles samråd med skatteministeren om skatteregler for fonde. Åbent eller lukket:

FULD TALE. Kulturudvalget KUU Alm.del Bilag 154 Offentligt. Fælles samråd med skatteministeren om skatteregler for fonde. Åbent eller lukket: Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del Bilag 154 Offentligt FULD TALE Arrangement: Åbent eller lukket: Fælles samråd med skatteministeren om skatteregler for fonde Åbent 7. december 2015 Dato og klokkeslæt:

Læs mere

Idagaardfonden, cvr.nr

Idagaardfonden, cvr.nr 328-181.406 ala/lbs 10.05.2016 Idagaardfonden, cvr.nr. 57977019 ERHVERVSDRIVENDE FONDE LOVPLIGTIG REDEGØRELSE OM GOD FONDSLEDELSE Afgivet i henhold til årsregnskabslovens 77a og lov om erhvervsdrivende

Læs mere

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk

ANALYSE. Revisorbranchen i tal. www.fsr.dk Revisorbranchen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk. OM FSR ANALYSE

Læs mere

ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse

ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse ATV-Fondens praksis inden for god fondsledelse ATV-Fonden er omfattet af Anbefalinger for god Fondsledelse, jf. erhvervsfondslovens 60 og årsregnskabslovens 77 a. ATV-Fonden har behandlet anbefalingerne.

Læs mere

Anbefalinger for god fondsledelse

Anbefalinger for god fondsledelse Anbefalinger for god fondsledelse Dette notat er en beskrivelse af, hvordan Fonden for Entreprenørskab imødekommer fondsloven og rammene for anbefalinger for god fondsledelse: 1. Åbenhed og kommunikation

Læs mere

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse

Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Skema for Anbefalinger for God Fondsledelse Anbefaling 1. Åbenhed og kommunikation 1.1. Det anbefales, at bestyrelsen vedtager retningslinjer for ekstern kommunikation, herunder hvem, der kan, og skal

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

VELKOMMEN TIL FONDSKONFERENCEN 2017, AARHUS

VELKOMMEN TIL FONDSKONFERENCEN 2017, AARHUS VELKOMMEN TIL FONDSKONFERENCEN 2017, AARHUS PROGRAM FOR FONDSKONFERENCEN 2017 08.30 09.00 Registrering og kaffe 09.00 09.15 Introduktion 09.15 09.45 Rammerne for selvejeområdet v/erhvervsjuridisk rådgiver

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Dansk Bibelskole er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Oplysningerne

Læs mere

CBS Executive Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

CBS Executive Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. CBS Executive Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Udarbejdet i forbindelse med Fondens årsrapport for regnskabsperioden 2015 Skema til Lovpligtig redegørelse

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

[Fondens navn] Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

[Fondens navn] Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. [Fondens navn] Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for

Læs mere

Hvad kan skemaet bruges til?

Hvad kan skemaet bruges til? Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet er tænkt som et hjælperedskab for de erhvervsdrivende fonde, som ønsker at afgive den lovpligtige redegørelse for god fondsledelse i skemaform, jf. årsregnskabslovens

Læs mere

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside

Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for

Læs mere

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015

Riisfort Fonden. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. April 2015 Riisfort Fonden Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a April 2015 1 Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse,

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden

Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Anbefalinger for god Fondsledelse I Muskelsvindfonden Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. + Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a.

Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a. Skema til lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jfr. årsregnskabslovens 77a. Bemærk, at redegørelsen for fondsledelse skal offentliggøres enten i ledelsesberetningen eller i noterne i årsrapporten,

Læs mere

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond)

Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Anbefalinger for God Fondsledelse i EuroVenue (Fond) Fonden er omfattet af Anbefalingerne for God Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for God Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk.

Læs mere

DISfonden. I henhold til de hidtidige vedtægters pkt. 12 har bestyrelsen godkendt, at vedtægterne fremover skal have følgende ordlyd: VEDTÆGTER FOR

DISfonden. I henhold til de hidtidige vedtægters pkt. 12 har bestyrelsen godkendt, at vedtægterne fremover skal have følgende ordlyd: VEDTÆGTER FOR DISfonden DISfonden blev under navnet Danmarks Internationale Studenterkomité stiftet den 26. marts 1946 af studenterorganisationer og foreninger samt lærerkræfter ved de højere læreanstalter i Danmark.

Læs mere

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014.

Bestyrelsen for Jensen & Møller Invest A/S har på et møde i dag behandlet selskabets delårsrapport for 1. halvår 2014. Jensen & Møller Invest A/S CVR nr. 53 28 89 28 Charlottenlund Stationsplads 2 2920 Charlottenlund Tlf. 35 27 09 02 Fax 35 38 19 50 www.jensen-moller.dk E-mail: jmi@danskfinancia.dk Nasdaq OMX Copenhagen

Læs mere

nr. 166 af 24. marts 1999, lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 552 af 24. juni 2005,

nr. 166 af 24. marts 1999, lov nr. 428 af 6. juni 2005, lov nr. 552 af 24. juni 2005, VEJLEDNING OM REVI SION OG KONTROL EFTER FONDSLOVGIVNINGEN AF IKKE - ERHVERVSDRIVENDE FONDE 1. Fondslovændringen pr. 1. januar 1992 Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 187 af 23. marts

Læs mere

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ *

VEDTÆGTER. For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * VEDTÆGTER For Team Rynkeby Fonden, CVR-nummer [ * V E D T Æ G T E R FOR T E A M R Y N K E B Y FONDEN 1. NAVN H Fondens navn er Team Rynkeby Fonden. 1.2 Som binavne har fonden registreret følgende n a v

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode:

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: 1.1. 31.12.2015 Anbefalinger

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg eller forklar Det følger af

Læs mere

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden

Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse for Isabellafonden 1 Følg eller forklar Det følger af årsregnskabslovens 77 a, at fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens

Læs mere

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4*

Konkursanalyse Figur 1: Udvikling i antal konkurser og sæsonkorrigeret antal konkurser, 2007K1-2016K4* 2007K1 2007K2 2007K3 2007K4 2008K1 2008K2 2008K3 2008K4 2009K1 2009K2 2009K3 2009K4 2010K1 2010K2 2010K3 2010K4 2011K1 2011K2 2011K3 2011K4 2012K1 2012K2 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1

Læs mere

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode]

Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode] Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a Bemærk! Redegørelsen udgør en bestanddel af ledelsesberetningen i fondens årsrapport med følgende regnskabsperiode: [indsat regnskabsperiode]

Læs mere

Temaundersøgelse på aflønningsområdet

Temaundersøgelse på aflønningsområdet Finanstilsynet 20. april 2016 J.nr. 6252-0330 6652-0182 6852-0038 /GOVN, FIRA Temaundersøgelse på aflønningsområdet Finanstilsynet har gennemført en temaundersøgelse om 17 større finansielle virksomheders

Læs mere

Anbefalinger for god Fondsledelse

Anbefalinger for god Fondsledelse Anbefalinger for god Fondsledelse Fonden er omfattet af Anbefalingerne for god Fondsledelse, som er tilgængelige på Komitéen for god Fondsledelses hjemmeside www.godfondsledelse.dk. Redegørelsen udgør

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Følg eller forklar Det følger af

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND

DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND BILAG 5-2 VEDTÆGTER DANMARKS ØKOLOGISKE JORDBRUGSFOND Anmelder: 86121999 Advokatfirmaet Rödstenen I/S J. nr. 14689 VEDTÆGTER for Danmarks Økologiske Jordbrugsfond 1 Navn, hjemsted og stifter Stk. 4. Fondens

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2010 Publiceret september 2011 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 4 2. Samlede konklusioner 4 2.1

Læs mere

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. Skema til Lovpligtig redegørelse for god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a. 1 Hvad kan skemaet bruges til? Skemaet

Læs mere