Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene

Transkript

1 Projektdokument Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene Resumé Land og sektor Projekttitel Formål Danmark og udviklingslandene Skat og Samfundsansvar: Dialog om principper for ansvarlig skat i udviklingslandene Projektets overordnede formål er at øge skatteindtægterne i udviklingslandene. En mere ansvarlig skattebetaling for selskaber, investorer og udviklingsfonde vil potentielt øge udviklingslandenes interne ressourcemobilisering markant og dermed styrke en inklusiv og fattigdomsorienteret vækst i udviklingslandene Projektets specifikke mål er at etablere skat som en del af dagsordenen for samfundsansvar ved at kortlægge virksomheders og investorers håndtering af ansvarlig skat i udviklingslandene, styrke dialogen og debatten mellem nøgleaktører samt udvikle og pilotere principper for ansvarlig skat for danske virksomheder og investorer. Tilsvarende vil projektet gennem dialog og debat udvikle principper for hvordan ansvarlig skat kan indarbejdes i udviklingsfondenes kriterier for udvælgelse og evaluering af projekter i udviklingslandene. Målgruppe Resultater Et dansk dialogforum om skat og samfundsansvar skal bestå af de centrale nøgleaktører, herunder virksomheder, investorer, myndigheder, udviklingsorganisationer, forskere og medier. Der er pr sikret opbakning fra en række centrale danske aktører (se bilag 6). Projektet vil desuden i dialog med internationale udviklingsfonde, herunder Investeringsfonden for udviklingslande (IFU), International Finance Corporation (IFC), den Europæiske udviklingsbank (EIB), den afrikanske udviklingsbank (AfDB) og den interamerikanske udviklingsbank (IDB). (Se også LogFrame bilag2) En mere ansvarlig skattepolitik for selskaber, investorer og udviklingsfonde, der vil øge udviklingslandenes egne skatteindtægter og potentialet for investering i de globale udviklingsmål og øget omfordeling af ressourcer mod en mere inklusiv og fattigdomsorienteret 1

2 vækst i udviklingslandene. Ansvarlig skat er på vej til at blive en fuldt integreret del af dagsordenen for samfundsansvar i Danmark og der er udviklet konkrete kriterier for udviklingsfondene for hvordan de kan fremme en ansvarlig skattebetaling. Projektet har styrket dialogen og samarbejdet mellem nøgleaktører og skabt en større forståelse for nødvendigheden af, at promovere en ansvarlig skattepolitik i udviklingslandene. Projektets har skabt et overblik i kraft af en omfattende kortlægning af virksomheders og investorers politikker og praksis af ansvarlig skat i udviklingslandene samt udviklet og piloteret principper for ansvarlig skat for danske virksomheder og investorer og internationale udviklingsfonde. Tilsvarende internationale initiativer har til dato ikke haft et bredt ejerskab og opbakning og et succesfuldt dansk initiativ må derfor også forventes at have stor international interesse. Projektet har bidraget til at øge skatteindtægterne fra selskaber i udviklingslandene. En mere ansvarlig skattepolitik fra selskaber og investorer, der blot mindsker skatteunddragelsen med få procent, vil øge landenes indtægter betragteligt. Samtidig har dialogen om ansvarlig skat en ikke uvæsentlig spill-over effekt på regulering og lovgivning på området. Da udviklingsfondene er politisk ledet og har en udviklingsmålsætning kan de gennem inddragelse af principper og kriterier for ansvarlig skat spille en central rolle i at skabe en mere ansvarlig skattebetaling, og dermed øge skatteindtægterne dramatisk. Risici og antagelser (se også LogFrame bilag 2) En væsentlig antagelse er at alle de relevante nøgleaktører vælger at deltage og bidrage til dialogen om ansvarlig skat. Dette gælder særligt piloteringen af principperne, hvor en eller flere virksomheder skal være villige til at investere tid og ressourcer i at afprøve principperne i praksis. De institionelle investorer forventes klart at være positivt indstillede overfor projektet, idet de ønsker større gennemsigtighed i regnskabsaflæggelse og skattebetalinger fordi det minimerer investorernes risici. For hovedparten af de private virksomheder er den overvejende holdning forsat, at det gælder om at minimere sin skattebetaling mest muligt, sålænge man holder sig inden for lovens rammer. En undersøgelse fra Radius Kommunikation viser dog, at danskerne ikke er enige. Over halvdelen af danskerne mener, at skatteoptimering er uetisk og hele 60 procent af danskerne mener ligefrem, at de internationale selskaber snyder i skat. De seneste års mediesager omkring store internationale koncerners 2

3 skattebetalinger i USA og England (f.eks. Starbuck, Google, Amazon) og i Danmark (f.eks. Microsoft og Novo Nordisk) vil sandsynligvis øge presset på virksomhederne for at føre en ansvarlig skattepolitik og dermed deres interesse i projektet. Det understreges f.eks. af i en artikel i Mandag Morgen som sammenligner skattefusk med børnearbejde (Mandag Morgen; Skattefusk er det nye børnearbejde, 2010). En ansvarlig skattepolitik er derfor blevet en mere central del af private virksomheders corporate governance og risk management politikker. For udviklingsfondene vil deres deltagelse afhænge af de politiske krav fra medlemslandene, som er repræsenteret i bestyrelsen i f.eks. IFC. Skat har fået en central placering på den internationale politiske dagsorden og har været diskuteret på topmøder i G8, OECD og EU. Derfor må det også forventes at udviklingsfondene vil blive mødt med skærpede politiske krav om at føre en ansvarlig udlåns- og skattepolitik. Den danske Erhvervs- og vækstminister har f.eks. meldt klart ud, at dialogen om ansvarlig skat er velset og ønsket. Partnerorganisati oner Christian Aid er etableret i 1940 erne og blandt de førende international organisationer på skat og udvikling og er ledende I England I debatten om ansvarlig skat. Christian Aid bidrager særligt til koblingen til den internationale og engelske dialog samt med ekspertviden. Eurodad er etableret I 1990 og er et netværk af 48 europæiske udviklingsorganisationer, der har focus på finansiering af udvikling. Eurodad bibringer særligt teknisk kompetence og netværk og dialogrum med udviklingsfondene. Tax Justice Network Africa er etableret I 2007 som en selvstændig gren af det globale Tax Justice. TJN-A bibringer teknisk viden og netværk til afrikanske organisationer og en tæt dialog med AfDB. Latindadd er etableret i 1990 erne som et regionalt netværk med 17 institutioner fra 11 lande. Latindadd bibringer teknisk viden, et regionalt netværk og en god kontakt til IDB. Berlingske Business er blandt de førende business-medier i Danmark på papir og elektronisk og kan sikre en offentlig debat med projektets målgruppe i centrum. Konsulentnetværket bibringer faciliterings-kompetence og innovative metoder til at sikre en åben og inkluderende dialog Ansøgt beløb Implementerings periode 5.0 mio. DKR 1. januar december 2016 (36 måneder) 3

4 Introduktion Dette projekt er blevet i forlængelse af den dialog om principper for ansvarlig skat IBIS har haft med selskaber, investorer og udviklingsfonde gennem de sidste fem år. IBIS og projektpartnerne har udarbejdet udkast til principper for ansvarlig skat for selskaber og investorer og har haft en intens dialog med selskaber, investorer og udviklingsfonde om disse principper og hvordan aktørerne kan have en mere ansvarlig tilgang til skat. Dette projekt sigter på at videreføre dialogen i Danmark og internationalt og skabe konsensus om principper mellem alle relevante aktører og pilotere implementeringen af principperne. Ultimativt kan det give markant øgede indtægter til udviklingslandene, der kan omsættes i finansiering af de globale udviklingsmål. PART A) Kontekstanalyse Udviklingslandene mister hvert år omkring 900 milliarder kroner i tabte skatteindtægter, primært på grund af selskabernes manglende skattebetalinger. Tænketanken Global Financial Integrity anslår, at to tredjedele af den illegale kapitalflugt skyldes multinationale selskabers skattespekulation. Det er betydeligt mere end den internationale udviklingsbistand og kunne potentielt finansiere sociale rettigheder og udviklingsmål som f.eks. kvalitetsuddannelse eller basal sundhed til alle. En styrkelse af udviklingslandenes egne ressourcemobilisering anses derfor også i stigende grad som helt afgørende for at kunne trække landene og befolkningerne ud af fattigdom. I denne sammenhæng er en øget skatteopkrævning og kampen mod illegal kapitalflugt vigtige elementer. Indtægterne fra skatteopkrævninger i udviklingslanden er omkring det halve (16% af BNP) af OECD landene (35% af BNP). Udviklingslandenes potentiale for at øge skatteindtægterne er derfor også markante. Internationalt står selskabers skattebetaling højt på den politiske dagsorden. Der er gennem G8, G20, OECD og EU ved at blive gennemført en række tiltag for at sikre en mere retfærdig skattebetaling fra selskaber. Disse tiltag har særligt til formål at lukke de mange uoverensstemmelser der opstår, når forskellige lande har forskellige skattesystemer samt sikre større gennemsigtighed i ejerskab og udveksling af skatteinformationer mellem lande. IBIS har været en drivende aktør i Danmark og EU i forhold til at rejse denne debat med målsætningen om at ændre spillereglerne, så udviklingslandene har bedre mulighed for at opkræve en fair skat fra internationale selskaber. Dette var et centralt tema på det netop overståede G8-møde i juni og diskuteres igen på G20-mødet i Moskva til september Dagsordenen støttes også af OECD, som i en ny rapport giver en række relevante anbefalinger om selskabers underminering af skattebasen og udflytning af profit 1. En væsentlig årsag til de manglende skatteindtægter skyldes uklarheden om, hvordan selskaber og investorer skal håndtere skat på en ansvarlig måde. Der mangler dialog mellem de vigtige aktører, herunder selskaber, investorer, offentlige myndigheder, regeringer, udviklingsorganisationer, forskere og medier. Dette projekt er nyskabende ved at tage fat om skat som et centralt tema for selskabers og investorers samfundsansvar, og metodemæssigt gennemfører en multistakeholder 1 Se OECS Bae Erosion and Profit Shifting (BEPS) rapport fra februar 2013 og handlingsplan frem mod G20 mødes fra 19. juli

5 dialog og debat rettet mod at institutionalisere en fælles forståelse i form af principper for ansvarlig skat. Skat som en del af selskabernes samfundsansvar Uanset i hvilket omfang det lykkes gennem internationale tiltag at styrke samarbejdet, skabe mere gennemsigtighed og simplificere systemerne, så vil der altid være gråzoner og potentielle smuthuller, der gør det muligt for selskaber at minimere deres skat gennem skattetænkning, der ikke er tilsigtet i lovgivningen. Der vil derfor altid være et rum en gråzone der handler om ansvarlighed fra selskabernes side, hvor det enkelte selskab eller investor skal tage stilling til, i hvilket omfang det ønsker at gøre brug af disse gråzoner og smuthuller. Det er præcis hér, at dette projekt vil bidrage til at udvikle principper, der kan hjælpe selskaber og investorer til at navigere i gråzonen og have en ansvarlig skattepolitik Se mere om denne gråzone i IBIS analyse om CSR og Skat bilag 9). IBIS og debatten om skat og samfundsansvar IBIS har siden 2009 systematisk diskuteret og været drivende i at skabe dialog om skat og samfundsansvar i Danmark og internationalt. Vi har debatteret og indgået i tæt dialog med utallige aktører om, hvordan IBIS opfatter en ansvarlig skattebetaling som en del af selskabers og investorers samfundsansvar. IBIS har været i dialog med danske selskaber og investorer, CSR Forum, DANsif, Dansk Industri, forskere, skattemyndigheder, CSR-professionelle, m.fl. Blandt de vigtigste arrangementer ud over mere bilaterale møder og diskussioner kan nævnes følgende arrangementer, hvor IBIS har været i dialog med selskaber, investorer og andre aktører: - Februar 2009: CSR Forum konference på Jura på KU 2 arrangeret af IBIS og Jura. Ca. 100 deltagere, primært selskaber, investorer og CSR-professionelle. Oplæg af Feldthusen, DI og IBIS. - To efterfølgende seminarer i 2009 i CSR Forum med rundbordsdiskussion om Skat og CSR - September 2010: Oplæg for PWCs NVIR netværk (40 deltagere alle selskaber eller revisorer) om CSR and Tax an NGO perspective. - September Møde med DANsif (25 deltagere) hvor IBIS og Richard Murphy præsenterede forslag til og diskuterede, hvad investorer kan gøre for at sikre større gennemsigtighed i, hvordan investeringer bidrager til skattebetaling i udviklingslande. - November 2010: Oplæg for C20 selskabernes skattemedarbejderes årlige skatteseminar (75 deltagere) om skat og CSR i et ulandsperspektiv. 5

6 - December 2010: Oplæg for 200 deltagere i SKATs årlige interne seminar på Nyborg Strandom Corporate Governance, Skat og CSR i et ulandsperspektiv - August Præsentation IFC-seminar i Bruxelles om ansvarlig skat for udviklingsfonde - Juni 2012: International konference om skat og CSR arrangeret af IBIS med Christian Aid 3 or Erhvervsstyrelsen. Ministerdeltagelse, 125 deltagere, 25 fra udlandet, cirka 50 selskaber/investorer. - En række debatarrangementer og bilaterale møder med selskaber, investorer, revisorer og udviklingsfonde om ansvarlig skat. Ud over seminarer, møder og konferencer har IBIS bidraget aktivt til debatten i medierne, særligt aviser og magasiner med et stærkt erhvervsfokus. F.eks. havde Mandag Morgen en artikel i april 2010 kaldet Skattefusk er det nye børnearbejde, hvor de argumenterer (med reference til bl.a. IBIS), at Skat er ved at blive et afgørende element i virksomheders arbejde med social ansvarlighed. Massemedier, NGOer og investorer presser virksomhederne til at rapportere om skattestrategi. Multinationale selskabers skatteunddragelse i ulande større end den samlede internationale bistand. Tilsvarende skriver Nyhedsbrev for Bestyrelser i november 2009: Selskabet kan ikke rapportere om sine positive og engagerede CSR-initiativer og samtidig føre en aggressiv skattepolitik. Der er globalt startet en udvikling, som ikke kan standses. Og for de virksomheder, der har markedsført sig på CSR området, er der ingen vej tilbage, skriver bestyrelseseksperten Teddy Wivel i denne kommentar. IBIS har gennem længere tid arbejdet for at skat kom på dagsordenen for Rådet for Samfundsansvar, hvilket bliver en realitet på et møde i rådet i august Rådet har endnu ikke taget stilling til hvordan de ser sammenhængen mellem CSR og skat, ikke mindst fordi Dansk Industri (DI) og andre aktører er skeptiske overfor at anderkende skat som en del af CSRdagsordenen. Det kom bl.a. til udtryk ved at Mads Øvlisen i en artikel i Berlingske den 30. september 2012, kort efter at han trådte tilbage som formand for Rådet, udtalte, at han ser skat som en omkostning og rent juridisk reguleret, og ikke som en del af CSR-dagsordenen. Øvlisen og andre aktører har endog argumenteret, at det er en forpligtelse for selskaber at reducere omkostningerne mest muligt af hensyn til aktionærerne. Øvlisen s holdning er i modstrid med over halvdelen af den danske befolkning, som ifølge en undersøgelse fra Radius Kommunikation mener, at skatteoptimering er uetisk og hele 60 procent af danskerne mener ligefrem, at de internationale selskaber snyder i skat. De seneste års mediesager omkring store internationale koncerners skattebetalinger i USA og England (f.eks. Starbuck, Google, Amazon) og i Danmark (f.eks. Microsoft og Novo Nordisk) vil sandsynligvis øge 6

7 presset på virksomhederne for at føre en ansvarlig skattepolitik og dermed deres interesse i projektet. F.eks har Starbuck i England efter en massiv mediekritik og stigende forbrugerboykot lovet, at de vil indbetale yderligere 20 millioner pund i frivillig skat for 2011 og En ansvarlig skattepolitik er derfor blevet en mere central del af private virksomheders corporate governance og risk management politikker. Herhjemme konkluderer advokatfirmaet Kromann & Reumert, der er blandt de førende skatterådgivere i Danmark, i deres nyhedsbrev fra december 2012, at skat er på vej ind på CSR-dagsordenen. Dette projekt skal bidrage til at afklare hvad der er lovlig og ikke lovlig skatteplanlægning samt udvikle redskaber til selskaber og investorer, som kan hjælpe dem med at navigere i det vanskelige felt omkring skat. Danske Bank argumenterede på et seminar på Københavns Universitet for, at der altid være en stor gråzone for, hvad der er lovlig og ikke lovlig skatteplanlægning, og Danske Bank holder sig altid på den sikre side af den tynde linje. Denne gråzone er dér, hvor selskaber og investorer må afklare med sig selv, hvor aggressivt de vil tilstræbe at reducere skat som en omkostning, eller hvor ansvarligt de vil bidrage til de samfund, hvor de tjener deres overskud. IBIS har ud over en række præsentationer, kommentarer til medier og debatindlæg udarbejdet sin egen analyse af CSR og Skat i april 2011, hvor gråzonen for CSR diskuteres: I forbindelse med den internationale konference om Skat og CSR, som IBIS arrangerede i juni 2012 udarbejdede Global CSR et brief for IBIS om skat, hvor Global CSR argumenterer for, at skat er en del af CSR dagsordenen, og diskuterer behovet for at udvikle principper for ansvarlig skat og hvordan en proces baseret på FN s Guiding Principles on Business and Human Rights kan bidrage til at omsætte principperne til praksis. Til konferencen udarbejdede IBIS sammen med Christian Aid desuden et udkast til syv overordnede principper for ansvarlig skat, der dannede udgangspunktet for diskussionerne på konferencen. De syv principper, konferencen og briefet er den foreløbige kulmination på arbejdet omkring skat og samfundsansvar i Danmark og danner baggrunder for Rådet for Samfundsansvars forestående diskussion af skat og CSR. Samtidig danner de baggrunden for denne ansøgning (se bilag 8). Investorer og ansvarlig skat Institutionelle investorer spiller en særlig rolle i udviklingen af principper for ansvarlig skat. Som kapitalformidlere og storaktionærer har de en stærk interesse i at sikre stabiliteten i deres investeringer og minimere risici i deres investeringsportefølje. Det gør dem til direkte brugere af principperne for ansvarlig skat for selskaber. Men investorerne har allerede deres egne principper for ansvarlige investeringer fastlagt som Social Responsible Investments (SRI). På linje med selskaberne er skat også på vej ind på dagsordenen for SRI. Investorer bliver i stigende grad udsat for omdømme risici hvis deres investeringsobjekter skaber afkast gennem aggressiv skattetænkning, har en udstrakt brug af selskaber i skattely eller på anden måde handler uetisk eller i gråzonen for ansvarlig skat. For investorer er gennemsigtighed et centralt element i at minimere risici. Derfor støttede mange investorer også EU's regnskabsdirektiv, hvor der bliver stillet øgede krav til olie- og mineselskabers 7

8 gennemsigtighed i deres regnskaber og skattebetalinger. IBIS har arrangeret et dialogmøde med Dansif om behovet for gennemsigtighed i regnskaberne og investorernes rolle i dette. Et centralt element i en fremtidig revision af SRI principperne kunne meget vel være øgede krav til gennemsigtig regnskabaflæggelse og en klar skattepolitik, således at investorer klart kan se, hvordan selskaberne håndterer skat og at overskud fremkommer gennem en sund virksomhed frem for skatteplanlægning. Udviklingsfonde Gennem de sidste fem år har IBIS internationalt været blandt de ledende kræfter fra CSO-side til at løfte en diskussion om skatteansvarlighed for udviklingsfondene. Denne diskussion har særligt drejet sig om, hvorvidt udviklingsfondene inddrager skattebetalinger som en væsentligt kriterium for, om investeringerne fører til udvikling til gavn for de fattigste. Udviklingsfondene har alle et lidt forskelligt system af parametre hvorfra de vurderer og udvælger fremtidige investeringer og som ligeledes anvendes til at monitorere udviklingseffekten af investeringerne. Skattebetalinger, overvejelser om ansvarlig skattepolitik for investeringsobjekter, placering i skattely og andre skatterelevante parametre glimrer ved deres fravær i udviklingsfondenes vurderingskriterier. Internationalt er der en stigende anerkendelse af skattebetalinger som et vigtigt redskab til at sikre, at vækst bliver inklusiv og fremmer lighed. Der er derfor et behov for at reflektere dette i udviklingsfondenes investerings-parametre, både fordi fondene har til formål at fremme vækst og bekæmpe fattigdom, men også fordi de gennem deres tætte samarbejde med private investorer er vigtige standardsættere og dermed kan øge udviklingseffekten også af private midler. Det er derfor et selvstændigt projektmål at etablere dialog og udvikle principper for danske og internationale udviklingsfonde (IFU, IFC, EIB, AfDB, IDB) om hvordan ansvarlig skat kan indarbejdes i udviklingsfondenes kriterier for udvælgelse og evaluering af projekter i udviklingslandene. Dialogen starter i Danmark med IFU. Men Danmark er også repræsenteret i regionale og internationale udviklingsfonde, hvor vi kan udøve indflydelse. Samtidig har alle udviklingsfonde en struktureret dialog med CSOer, hvor IBIS gennem sin viden og netværk på området har gode kanaler for at bidrage til dialogen med de regionale og internationale udviklingsfonde. IBIS har gennem de seneste år haft en dialog med både IFU om fondens overvejelser om ansvarlig skat i investeringsporteføljen. IBIS har ligeledes haft dialog med EDFI og IFC om deres overvejelser, og med den danske regering om den danske position i særligt IFC. Sidstnævnte dialog bidrog til, at den nordisk-baltiske direktør i Verdensbanken i november 2011 undlod at stemme for Verdensbankens nye politik vedrørende ansvarlig skat, fordi de nordiske lande ikke fandt politikken tilstrækkelig ansvarlig. Efter den internationale konference om skat og CSR i københavn juni 2012 har Christian Aid arbejdet videre i England i dialog med investorer og selskaber og andre CSOer. England vurderes til at være længst fremme i diskussionerne om ansvarlig skat og et konkret resultat er, at en tænketank med tætte forbindelser til det engelske erhvervsliv har udviklet et sæt af principper for ansvarlig skat 4. Men principperne er ikke udviklet i dialog med en bredere aktør-gruppe og har ikke været drøftet i udviklingslandene

9 ActionAid UK har også udviklet et sæt principper for selskabers ansvarlige skat, der dog tilsvarende bærer præg af ikke at være udviklet i dialog med andre aktører. 5 Begge processer illustrerer, at både selskaber, investorer og civilsamfundsorganisationer i England oplever et behov for nogle principper for ansvarlig skat som alle aktører kan enes om og bruge som udgangspunkt for offentlig dialog og debat, selskabernes håndtering af skat i praksis og investorernes overvejelser om hvor de skal placere deres kapital. I forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt har IBIS været i løbende dialog med Christian Aid, der er meget interesseret i at fortsætte samarbejdet og input til den internationale dialog fra dansk side. PART B) Projektbeskrivelse Projektet skal ses i sammenhæng med regeringsgrundlaget som fastslår, at Danmark vil føre an i kampen for at lukke skattehuller, tage fat om kapitalflugt og fremme en retfærdig beskatning af naturressourcerne i udviklingslandene. Projektet er desuden i overenstemmelse med målsætningerne i dansk udviklingspolitik; Retten til udvikling og Udenrigsministeriets nye udmøntningsplan om skat og udvikling (juli 2013). Målet med den danske indsats er at bidrage til at sætte skat og udvikling og bekæmpelse af illegale kapitaludførsler højere op på den udviklingspolitiske dagsorden og gøre verdens fattige lande i stand til selv at finansiere deres egen udvikling. Samtidig vil projektet bidrage til implementeringen af Regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar; Ansvarlig vækst, selvom CSR handlingsplanen ikke direkte omtaler skat som en del af CSR-dagsordenen. EU's CSR-strategi ( ) har til gengæld fokus på ansvarlig skat med udgangspunkt i principperne om gennemsigtighed, informationsudveksling og rimelig skattekonkurrence og virksomheder opfordres til at arbejde med implementeringen af disse principper. Formål og udviklingsmål Projektets overordnede formål er at øge skatteindtægterne i udviklingslandene. En mere ansvarlig skattebetaling for selskaber, investorer og udviklingsfonde vil potentielt øge udviklingslandenes interne ressourcemobilisering markant og dermed styrke en inklusiv og fattigdomsorienteret vækst i udviklingslandene Specifikke mål: Specifikt mål 1) At etablere skat som en del af dagsordenen for samfundsansvar ved kortlægge virksomheders og investorers håndtering af ansvarlig skat i udviklingslandene, styrke dialogen og debatten mellem nøgleaktører; at udvikle en fælles forståelse og principper for ansvarlig skat; samt pilotere principper, redskaber og best practises for ansvarlig skat for danske virksomheder og investorer. Indikatorer; 5 9

10 Centrale nøgleaktører, herunder virksomheder, investorer, myndigheder, udviklingsorganisationer, forskere og medier, deltager og bidrager aktivt til projektets aktiviteter om ansvarlig skat. Projektet skaber en større forståelse blandt danske virksomheder og institionelle investorer og internationale udviklingsfonde for nødvendigheden af at promovere en ansvarlig skattepolitik i udviklingslandene. Partnerorganisationerne i projektet drøfter aktuelle politiske initiativer samt skriver debatindlæg og kommentarer omkring forskellige elementer af principperne for ansvarlig skat. Principperne for ansvarlig skat udvikles i fællesskab og nyder bredt ejerskab blandt de involverede aktører i projektet. Skat anerkendes som en del af CSR-dagsordenen om selskabers og investorers samfundsansvar og indgår i centrale CSR-aktørers dagsorden Specifikt mål 2) At etablere dialog og udvikle principper for danske og internationale udviklingsfonde (IFU, IFC, EIB, AfDB, IDB) om hvordan ansvarlig skat kan indarbejdes i udviklingsfondenes kriterier for udvælgelse og evaluering af projekter i udviklingslandene. Indikatorer Udviklingsfondene deltager og bidrager aktivt til projektet, særligt de internationale konferencer. Projektet skaber en større forståelse blandt internationale udviklingsfonde og deres politiske ledelse for nødvendigheden af at promovere en ansvarlig skattepolitik i udviklingslandene. Internationale udviklingsfonde inddrager skat og principperne om ansvarlig skat som et element i deres politikker om samfundsansvar. Udviklingseffekt Projektets forventede udviklingseffekt er en øget skattebetaling fra selskaber i udviklingslandene, der potentielt er en meget stor kilde til at finansiere de globale udviklingsmål. Udviklingslandene taber cirka 900 milliarder kroner årligt i tabte skatteindtægter fra selskabers skatteunddragelse. En mere ansvarlig skattepolitik fra selskaber og investorer, der blot minimerer skatteunddragelsen med ganske få procent, vil øge landenes indtægtre betragteligt. Samtidig har dialogen om ansvarlig skat en ikke uvæsentlig spill-over effekt på regulering og lovgivning på området. Udviklingsfondene har en kraftigt stigende rolle i at finansiere inklusiv vækst og mobilisere privat finansiering til udviklingslandene. I 2010 var investeringerne gennem DFIs til den private sektor 40 millairder dollars. Da udviklingsfondene er politisk ledet og har en udviklingsmålsætning kan de gennem inddragelse af principper og kriterier for ansvarlig skat spille en central rolle i at skabe en mere ansvarlig skattebetaling, og dermed øge skatteindtægterne dramatisk. 10

11 Aktiviteter Projektet har en to-sidet tilgang, der på den ene side vil have en direkte dialog med særligt danske selskaber og investorer om udvikling og implementering af principper for ansvarlig skat i udviklingslandene. Samtidig spiller de internationale udviklingsfonde en central rolle som standardsættere for investeringer i udviklingslandene. Derfor er det afgørende gennem dialog med udviklingsfondene at udvikle klare kriterier for en ansvarlig skattepolitik i deres investeringsprojekter, da det vil være skabe et konkret incitament for selskaber og investorer til at implementere en ansvarlig skattepolitik, der ultimativt vil øge udviklingslandenes indtægter og muligheder for at finansiere udvikling. Projektet starter med en kortlægning af udvalgte danske og udenlandske selskaber og investorers politikker og praksis for ansvarlig skat. Kortlægningen skal samtidig gøre status på den internationale diskussion om principper for ansvarlig skat samt lave en kortlægning af udviklingsfondenes praksis ift. skattebetalinger både generelt og i deres parametre for udvælgelse og vurdering af investeringer. Kortlægningen vil være et væsentligt fundament for projektet og dialogen med de centrale nøgleaktører og vil desuden fungere som baseline for projektetet ift. at udvikle og implementere principper for ansvarlig skat. Kortlægningen vil desuden danne grundlag for en række af projektets internationale konferencer, Der udvikles en visuel identitet for projektet og en kort præsentation af målsætningerne, der sammen med korte briefs om skat og samfundsansvar for hhv. virksomheder, institutionelle investorer og udviklingsfonde. Det skal samlet præsentere projektet og dets planlagte aktiviteter og skabe et fælles grundlag samt udbrede kendskabet til projektet blandt nye aktører. Dialogtilgangen er afgørende for at inddrage og engagere alle aktører i en dialog, hvor der som udgangspunkt er forskellige opfattelser. Derfor er der indgået en aftale med Konsulentnetværket om et faciliterings- og dialogkoncept for projektet, der i videst muligt omfang giver alle aktører stemme og perspektiv i at indgå i dialogen. Projektets første konference bliver en kick-off konference som samler projektpartnere og andre nøgleaktører til en dialog om skat og samfundsansvar. Konferencen er tænkt som et direkte input til kortlægningen af virksomhedernes, investorernes og udviklingsfondenes politikker og praksis samt en status på den internationale diskussion om principper for ansvarlig skat. Herefter afholdes kvartalsvise tematiske seminarer i dialogforummet om tematiske drøftelser, som har fokus på at diskutere og udvikle specifikke elementer af principperne for ansvarlig skat. Projektlederen vil løbende samle op på diskussioner og anbefalinger og målet er, at projektet kan dokumentere en progression i dialogen og dermed afslutte specifikke temadiskussioner undervejs i forløbet. De tematiske drøftelser vil i kombination med de internationale konferencer danne grundlag for udviklingen af principperne for ansvarlig skat. Det er afgørende at principperne udvikles i dialog og samarbejde med en bred aktørgruppe og med aktiv deltagelse fra udviklingslandene. Projektet afholder fire internationale konferencer for at diskutere principperne for ansvarlig skat. Konferencen i London afholdes i samarbejde med Christian Aid med deltagelse af selskaber og instititionelle investorer. Konferencen i Latinamerika 11

12 afholdes i samarbejde med LatinDadd med deltagelse af IDB og latinamerikanske civilsamfundsorganisationer. Konferencen i Afrika afholdes i samarbejde med Tax Justice Network Africa med deltagelse af AfDB og afrikanske civilsamfundsorganisationer. Konferencen i Bruxelles afholdes i samarbejde med Eurodad med deltagelse af internationale udviklingsfonde, heriblandt EIB, IFC og EDFI, og CSOs fra Europa, Latinamerika og Afrika. Principperne præsenteres i en afsluttende rapport som samtidig indeholder forslag ( best practises ) og redskaber ( tool guides ) til hvordan virksomheder, investorer og udviklingsfonde kan implementere principerne i praksis. Det er målsætningen at piloteringen af principperne i udvalgte virksomheder vil skabe værdifulde erfaringer, som andre virksomheder vil kunne drage nytte af. Projektet bygger således på en forventning om, at enkelte virksomheder vil være first movers og dermed trække de øvrige virksomheder med sig. Styregruppen vil på baggrund af de opnåede resultater lave en perspektivering af de fremtidige udfordringer indenfor skat og samfundsansvar i dialog med projektetdeltagerne. Dette vil resultere i et konkret forslag til fremtidig organisering og arbejdsplan for dialogen og dermed danne grundlag for en forsættelse efter projektperiodens udløb inden for rammerne af allerede eksisterende CSR-netværk. For at sikre en levende og aktiv debat er der etableret et mediesamarbejde med Berlingske Business omkring tematiske diskussioner og større konferencer. Samarbejdet vil bl.a. indebære at projektet inansierer deltagelsen af en journalist på de internationale konferencer. Herudover er det forventningen at projektdeltagerne vil understøtte debatten i egne medier, f.eks. via hjemmesider, tidsskrifter og interne kommunikationskanaler. Bæredygtighed Projektet har som ambition at flytte en dagsorden og udvikle principper for ansvarlig skat i dialog med alle relevante aktører. Efter projektets afslutning er det forventningen at denne dagsorden vil blive institutionaliseret i eksisterende CSR-netværk som Rådet for Samfundsansvar, CSR-Forum, Dansif, og internationalt i dialogen med udviklingsfondene, der gennem de sidste fem år sammen med andre nøgleaktører har bidraget til dialogen i arrangementer IBIS har taget initiativ til. I en større sammenhæng er bæredygtigheden baseret på, at projektet skaber en større skatteindtægt for udviklingslandene, der bidrager til at gøre dem selv-finansierende. Målgruppe og Inddragelse Et dansk dialogforum om skat og samfundsansvar skal bestå af de centrale nøgleaktører, herunder virksomheder, investorer, myndigheder, udviklingsorganisationer, forskere og medier. I projektforberedelsen har IBIS været i kontakt med en række centrlae aktører om deres interesse i at indgå i en dialog. Der er pr sikret opbakning fra en række centrale danske aktører, mens andre fortsat er forbeholdne overfor at binde sig til en tre-årig dialog, men gerne som også tidligere vil indgå i dialogaktiviteter. (se bilag 6). Projektet vil desuden fortsætte og systematisere dialogen med de internationale udviklingsfonde, herunder Investeringsfonden for udviklingslande (IFU), International Finance Corporation (IFC), den Europæiske udviklingsbank (EIB), den afrikanske 12

13 udviklingsbank (AfDB) og den interamerikanske udviklingsbank (IDB). IBIS og projektpartnerne har gennem de sidste fem år været i løbende dialog med disse udviklingsfonde om ansvarlig skat. En række større danske virksomheder og deres organisationer har siden 2009 engageret sig i dialog om ansvarlig skat med IBIS og andre aktører, både fordi de ønsker at øge deres ansvarlighed på skatteområdet, men også på grund af den stigende offentlige debat og fokus, hvor virksomheders omdømme potentielt er truet af den offentlige opnion. Dansk Industri har også deltaget i en række seminarer og konferencer, men ønsker ikke at indgå I en mere formaliseret dialog om udvikling af principper for ansvarlig skat. Blandt DI s medlemmer og store danske virksomheder uden for DI er der dog en mere positiv tilgang. Håndværksrådet og Dansk Erhverv forventes ligeledes at spille en aktiv rolle - ikke mindst med henblik på at varetage små og mellemstore virksomheders interesser, da de ikke har samme muligheder for at bruge skattetænkning til at reducere deres skattebetalinger. Danske institutionelle investorer er generelt meget interesseret i denne dagsorden og har gennem årene deltaget aktivt i dialogen om ansvarlig skat. Det gælder både enkelte investorer og deres netværk for ansvarlige investeringer Dansif. IFU er er en selvejende statslig udviklingsfond, der rådgiver og yder risikovillig kapital til danske virksomheder i udviklingslande. IFU koordinerer politiske spørgsmål tæt med Norfund, Swedfund og Finfund, samt gennem de europæiske udviklingsfondes netværk EDFI. Internationalt er Verdensbankens IFC toneangivende for standarder for udviklingsfonde, mens de regionale udviklingsbankers fonde i EIB, AfDB og IDB er vigtige spillere i Europa, Afrika og Latinamerika. Alle disse fonde er politisk ledet, og der er en stigende interesse i, at inddrage effekten på skattebetalingerne i de kriterier, som fondene udvælger deres investeringsobjekter efter. CSR-rådgivere og revisionsselskaberne har en stor interesse i dagsordenen og har deltaget meget aktivt i dialogen om ansvarlig skat. Set fra CSR-rådgivernes side er skat et interessant og nyt element på CSR-dagsordenen, mens det for revisionsselskaberne er et krydsfelt mellem et interessant og muligt nyt marked, og et område hvor de selv kan komme under pres for at hjælpe selskaberne lidt for kreativt med at minimere deres skattebetaling. IBIS generalsekretær er medlem af dommerkomiteen for FSR s årlige CSR-pris, hvor problemstillinge om ansvarlig skat de sidste fire år har været inkluderet. Rådet for Samfundsansvar rådgiver regeringen om forhold, der kan bidrage til og understøtte danske virksomheders og myndigheders arbejde med samfundsansvar og ansvarlig vækst. Rådet for Samfundsansvar er derfor en central aktør og vil på et kommende møde diskutere skat som en del af virksomhedernes samfundsansvar. Erhvervsstyrelsen er også aktivt engageret i dialogen og var med-arrangør af den internationale konference om skat and CSR i juni Blandt danske politikere er der desuden en stærkt stigende interesse for dialogen om ansvarlig skat, både ift. til en udmøntning af regeringsgrundlaget og initiaver som kan fremme en inklusiv og grøn vækst. Forsknings- og universitetmiljøet i Danmark og internationalt er i stigende grad engageret i forskningsinitiativer omkring ansvarlig skat og mange forskere har ytret intersse for at indgå i dialogen. I Danmark vil centrale forskningscentre være Center for for Coperate Social Reponsibility 13

14 på Copenhagen Business School, Centre for Ansvarlig Virksomhed ved Jura på KU og individuelle forskere ved andre universiteter. Danske miljø- og udviklingsorganisationer koordinerer aktiviteter om CSR gennem 92-Gruppens CSR-udvalg, hvor IBIS er et aktivt medlem, og hvor skat og CSR har været et dagsordenspunkt de sidste fem år. Det er projektets målsætning at inddrage andre relevante civilsamfundsaktører, herunder fagbevægelsen, politiske partier og specifikke faggrupper, f.eks. luftfarts- og rederiansatte, som er særligt eksponeret for skattetænkning i forbindelse med deres arbejdsvilkår. Kort inden ansøgningsfristen blev vi opmærksomme på, at MS ActionAid også fremsender en ansøgning til denne pulje med fokus på skat og CSR. Grundet sommerferie og den korte tidsfrist har det desværre ikke været muligt at lave en fælles konsolideret ansøgning sammen med MS ActionAid, men har sammen udarbejdet en samarbejdsaftale der træder i kraft, hvis en af organisationerne har en succesfuld ansøgning (se bilag 5). Danske og udenlandske medier har gennem de sidste år været stærkt interesseret i dagsordenen om ansvarlig skat, særligt i forbindelse med specifikke virksomheders skattetænkning. Udover Berlingske Business som mediepartner på projektet (se bilag 5), har IBIS opbygget et omfattende netværk af journalister med interesse for krydsfeltet mellem skat og udvikling og har over de sidste år været hovedkilde til en omfattende dækning af temaet. Resultater Specifikke formål 1) at kortlægge virksomheders og investorers håndtering af ansvarlig skat i udviklingslandene, styrke dialogen og debatten mellem nøgleaktører; at udvikle en fælles forståelse og principper for ansvarlig skat; samt pilotere principper, redskaber og best practises for ansvarlig skat for danske virksomheder og investorer. Resultater 1.1.Genkendelig identitetog projektmål klargjort for alle aktører, hjemmeside, nyhedsbrev og professionel facilitering 1.2 Fælles videngrundlag for kvalificeret dialog om principper 1.3 Offentlig debat og dialog om ansvarlig skat 1.4 Tematisk dialog om principper for ansvarlig skat, forståelse og konsensus blandt aktører 1.5 Dialog og debat om ansvarlig skat koblet til int. Dialog 1.6 Principperfærdigudviklet + redskaber og best practise for impl. + anerkendt af aktører som del af dagsordenen om samfundsansvar 1.7 Principperne afspejles i DK selskabers og investorers praksis og under pilotering af selskab og investor 14

15 Specifikke formål 2) at etablere dialog og udvikle principper for danske og internationale udviklingsfonde (IFU, IFC, EIB, AfDB, IDB) om hvordan ansvarlig skat kan indarbejdes i udviklingsfondenes kriterier for udvælgelse og evaluering af projekter i udviklingslandene. Resultater 2.1 Etableret et videngrundlag for hvordan udviklingsfonde håndterer ansvarlig skat og forslag til, hvordan de kan indarbejde det som kriterium for investeringer 2.2 Klare kriterier for hvordan udviklingsfonde kan inddrage skattebetalinger som en integreret del af de kriterier, de investerer efter, er blevet diskuteret og videreudviklet 2.3 Kriterier og principper forudviklingsfonde og håndtering af ansvarlig skat er afspejlet i udviklingsfondenes arbejde og politiske beslutninger 15

16 PART C: Projektorganisering og projektstyring Den overordnede styring af projektet finder sted i en projektstyregruppe bestående af: Generalsekretær Vagn Berthelsen, Leder af Politik og Kampagne Lars Koch, Senior Politikmedarbejder for Latinamerika, Stine Krøijer; Senior Politikmedarbejder for Afrika Morten Blomqvist samt repræsentant fra IBIS administrationsafdeling. Styregruppen skal vurdere projektets fremskridt og foretage eventuelle justeringer i projektplanen ud fra projektmonitoreringen og mid-term review. Styregruppen mødes kvartalsvis. Der ansættes en projektleder til at sikre gennemførsel af projektet med reference til styregruppen og med linjereference til Leder af Politik og Kampagne Lars Koch. Projektlederen er ansvarlig i forhold til styregruppen og samarbejdspartnere. Projektlederen bliver budgetansvarlig og får ansvar for projektets implementering. Projektlederen sikrer inddragelse af styregruppen og samarbejdspartnere ift. at drøfte fremskridt og milepæle. Projektlederen er desuden ansvarlig for relationen og samarbejdet med projektdeltagere udenfor Danmark og inddragelsen af eksterne konsulenter. Projektet implementeres af en række projektdeltagere, herunder særligt Leder af Politik og Kampagne Lars Koch; Generalsekretær Vagn Berthelsen; Kommunikationschef Annelie Abildgaard; Pressemedarbejder Hanne Selnæs; Kommunikationsmedarbejder Malene Bo Aadal; Politikmedarbejder Stine Krøijer; Politikmedarbejder Morten Blomqvist; CSR-ansvarlig Anne Margrethe Hefting; Institutionel Fundraiser Troels Dalgaard; Studentermedhjælp (skal ansættes). Ansatte på IBIS' hovedkontor og landekontorer vil i mindre omfang kunne bidrage med specialkompetencer. Projektdeltagerne har ansvaret for implementering af tildelte opgaver og holder projektlederen løbende orienteret om fremskridt. Beslutningsreferat udarbejdes og cirkuleres til projektgruppe. Sammensætningen af gruppen af projektdeltagere vil løbende blive udvidet for styrke ejerskabet til projektet. Centrale samarbejdspartnere I forbindelse med kick-off konferencen afholdes der er møde med nedenstående samarbejdspartnere, der alle har et konkret ansvar for implementering af dele af projektet. Det samme er tilfældet i forbindelse med de andre internationale konferencer i projektet. Desuden inddrages samarbejdspartnerne gennem skype-konferencer med projektlederen. Christian Aid er etableret i 1940 erne og blandt de førende international organisationer på skat og udvikling og er ledende I England I debatten om ansvarlig skat. Christian Aid bidrager særligt afholdelsen af projektets internationale konference om principper for ansvarlig skat i London og koblingen til den internationale og engelske dialog samt med ekspertviden. Eurodad er etableret I 1990 og er et netværk af 48 europæiske udviklingsorganisationer, der har fokus på finansiering af udvikling. Eurodad bibringer særligt teknisk kompetence på skat og udvikling og netværk og dialogrum med udviklingsfondene. Eurodad vil bidrage til afholdelsen af indledende seminar og 16

17 projektets afsluttende konference om parametre for investeringer og skattebetalinger for udviklingsfonde i Bruxelles. IBIS har været medlem af Eurodad i mere end 15 år. Tax Justice Network Africa er etableret I 2007 som en selvstændig gren af det globale Tax Justice. TJN-A bibringer teknisk viden og netværk til afrikanske organisationer og en tæt dialog med AfDB og bidrager særligt til organiseringen af regional konference og møder med udviklingsfondene om principper for ansvarlig skat. Latindadd er etableret i 1990 erne som et regionalt netværk med 17 institutioner fra 11 lande. Latindadd bibringer teknisk viden, et regionalt netværk og en god kontakt til IDB. Latindadd er en central IBIS partner i LAPI programmet og vil bidrage til organiseringen af regional konference og møder med udviklingsfondene om principper for ansvarlig skat. Berlingske Business er blandt de førende business-medier i Danmark på papir og elektronisk og kan sikre en offentlig debat med projektets målgruppe i centrum. Konsulentnetværket bibringer faciliterings-kompetence og innovative metoder til at sikre en åben og inkluderende dialog. CSR Forum; er det største netværk af CSR professionelle i Danmark. Formålet er at skabe relationer mellem CSR professionelle i private, forskningsmæssige, NGO-relaterede og offentlige brancher. DanSif; er et netværksforum for professionelle investorer, rådgivningsvirksomheder og andre der beskæftiger sig med Socially Responsible Investment (SRI) i Danmark. Desuden vil selskaber og deres interesseorganisationer, investorer og deres interesseorganisationer, revisorer og deres interesseorganisationer, CSR-rådgivere, politikere, embedsfolk, forskere, udviklingsorganisationer, fagbevægelse, udviklingsfonde i Danmark og internationalt og deres interesseorganisationer og mange flere, der gennem de sidste fem år har deltaget i dialog med IBIS om skat og samfundsansvar, vil også indgå i dialogen i dette projekt (se bilag 6). Herudover forventes projektet at trække på internationale eksperter og konsulenter efter behov. Aftaler om konsulentbistand sker i et åbent udbud. Monitorering, evaluering og rapportering inklusiv finansiel Projektet vil blive monitoreret som en integreret del af IBIS Organisation Performance System (OPS) med udgangspunkt i LogFrame. Monitorering og rapportering følger IBIS monitoreringspraksis og formater, men vil også blive behandlet i projektstyregruppen. Den finansielle monitorering og projektmonitorering er integreret. Projektleder udarbejder kvartalsvise statusrapporterer til kvartalsvise projektstyregruppemøder med udgangspunkt i LogFrame og implementeringsplaner. Det foregår på baggrund af kvartalsvis finansiel rapport, hvor den finansielle rapportering er integreret i statusrapporteringen. 17

18 Der laves en årlig OPS-rapport i februar for det foregående kalenderår, der indeholder vurdering af fremskridt på baggrund af budget, LogFrame og tidsplan og eventuelt forslag til revidering i implementeringsplaner. Der udarbejdes en mid-term review i 7. kvartal med ekstern konsulenthjælp, der danner baggrund for projektstyregruppens overvejelser om tilretning i implementeringsplanerne. Der udføres afsluttende evaluering i 12. kvartal med ekstern konsulenthjælp, der danner baggrund for projektstyregruppens endelige vurdering af projektets målopfyldelse. De indledende analyser af praksis og status for ansvarlig skat for selskaber, investorer og udviklingsfonde anvendes som baseline. Der udarbejdes et afsluttende projektregnskab og gennemføres en afsluttende revision. Budget og Finansiering Budget: Se bilag 3 18