15.1 Bøger: Artikler Internetadresser:... 33

Transkript

1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemformulering: Emneafgrænsning Metodeafsnit Hvad er omsorg? Omsorgssvigt ifølge Kari Killén Underretningspligt De fem relateringsdomæner Et emergent relateringsdomæne Et kernerelateringsdomæne Et subjektivt relateringsdomæne Et verbalt relateringsdomæne Et narrativt relateringsdomæne Generaliserede interaktioner RIG systemet Tryg base sikker havn Omsorgssvigt vs. de fem relateringsdomæner Anerkendelse ifølge Axel Honneth Den private sfære Den retslige sfære Den solidariske sfære Anerkendelse og krænkelser i udviklingsdomænerne Autoritativ opdragelse Tilknytning Signaler for de tre tilknytningsmønstre Case Pernille starter i børnehaven Vigtige fokuspunkter ved modtagelsen af Pernille Case Pernille efter to måneder i børnehaven Pernilles signaler Konklusion Litteraturliste

2 15.1 Bøger: Artikler Internetadresser:

3 1. Indledning I forbindelse med mit uddannelsesforløb til pædagog, havde jeg min tredje praktik på et socialpædagogisk opholdssted, med anbragte unge i alderen 13 til 18 år. Hver enkelt af disse unge, havde tidligere i sit liv været udsat for en grad af omssorgssvigt nogen i værre grad end andre. Undervejs i denne praktikperiode bemærkede jeg, at størstedelen, for ikke at sige hver eneste, af de unge, hver især var udviklingsmæssigt bagud, i forhold til alderssvarende unge fra hjem uden omsorgssvigt. Dog var det ikke nødvendigvis indenfor de samme intelligenser 1, de unge var bagud, men de fleste havde en blanding af store sociale, emotionelle og kognitive problemer i forbindelse med deres individuelle udvikling, i forhold til sine aldersvarende unge der ikke tidligere har været udsat for omsorgssvigt. Dette var det første grundlag, for mit emnevalg i forbindelse med denne bacheloropgave, og derfor har jeg valgt, at fokusere på den udviklingsmæssige betydning for børn og unge der udsættes for omsorgssvigt. På baggrund af forskning, kan omsorgssvigt og barnets udvikling, ifølge Ove Staal Larsen 2 have stor forbindelse til hinanden. Mere præcist beskriver han, at stress og traumer kan være to store risikofaktorer, for børn der gentagne gange udsættes for svigt og overgreb. Videre beskriver han, at dette kan være skyld i en større sensitivitet i forhold til barnets emotionelle og kognitive udvikling. Ydermere tilslutter Ove Staal Larsen, at børn i aldersgruppen 0 3 år er ekstra sensitive, da de i denne periode endnu ikke har færdigudviklet hjernen. 3 Ifølge servicelovens beskrivelser i 19 har dagtilbuddene en forpligtelse i at fremme børns udvikling; Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed 4. Som tilføjelse hertil står der i servicelovens 46 beskrevet, at der så vidt muligt skal være samme muligheder for udvikling hos børn og unge med særlige behov, som for børn og unge der anses at have kulturelt og samfundsmæssigt ansete normative behov: Formålet med at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov herfor, er at sikre, at disse børn og unge kan opnå de 1 Madsen og Thestrup (2005) s Cand.psych. 3 Staal Larsen (1999) s Hentet 4/5 2015: 3

4 samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. 5 Stærk forsømmelse de to første leveår kan give reduceret udvikling af hukommelsen og reduceret indlæringskapacitet. Det viser nyere forskning, der anføres af Bruce D. Perry ved Alberta Mental Heath Board. 6 Således lyder et citat fra en artikel på Socialpædagogens hjemmeside. Hermed understøttes min antagelse i forbindelse med min tredje praktik. Samtidig er der stor enighed med Ove Staal Larsens udtalelse som jeg refererede tidligere. Ligeledes kan man se et lignende synspunkt ifølge Bente Boserup og Lise Merrilds citat: "Når vi taler om omsorgssvigtede børn, taler vi om den gruppe af børn, hvis fysiske, psykiske eller sociale udvikling enten begrænses, trues eller svigtes fra omsorgsgivernes, primært forældrenes, side på en sådan måde, at deres psykiske helbred eller udvikling kommer i fare" 7 hvor budskabet er at omsorgssvigt tydeligvis har en betydning for barnets udvikling, men hvilken? Ligeledes tyder forskning på, at vanrøgt og børnemishandling kan forårsage vedvarende ødelæggelse af et barns selvværd og barnets muligheder for fremadrettet at udvikle sociale, emotionelle og kognitive kompetencer på lige fod med andre. 8 Desuden hentyder en anden forskningsbaseret artikel, at børn har brug for stor opmærksomhed fra sine omsorgspersoner, og at en eventuel understimulering af børn kan resultere i forskellige udviklingsforsinkende følger. 9 I forlængelse af de ovennævnte eksempler har jeg dannet mig en række tanker, undringer og spørgsmål: Hvad er omsorgssvigt sådan helt konkret? Hvordan kan omsorgssvigt eksempelvis finde sted? Hvordan udvikles et barn emotionelt, kognitivt og socialt? Hvad kan der gøres for at støtte et omsorgssvigtet barns udvikling, og hertil kunne en lang række andre spørgsmål følge. Disse første nævnte faktorer og undringer, har i samspil med en række andre tanker, ledt mig frem til den følgende problemformulering: 5 Hentet 4/5 2015: 6 Hentet 7/6 2015: 7 Boserup & Merrild (2012) s Hentet 3/6 2015: 9 Hentet 7/6 2015: 4

5 2. Problemformulering: Hvilken betydning kan omsorgssvigt have i forhold til barnets udvikling og trivsel, og hvordan kan man som pædagog, i daginstitutioner med børn i aldersgruppen 3 6 år, arbejde med dette? 3. Emneafgrænsning Indledningsvis nævnte jeg et eksempel fra min praktik, som fandt sted på et socialpædagogisk opholdssted. Dog vil jeg fokusere på et andet område, som problemformuleringen også afspejler, nemlig daginstitutionsområdet, med børn i aldersgruppen 3 6 år. Først og fremmest vil jeg beskrive hvad omsorgssvigt er og hvilke følger dette kan have, for senere at kunne fokusere på hvad pædagogens opgave i forhold til det omsorgssvigtede barn kan være. Herudover vil jeg gøre rede for en udviklingspsykologisk teori, som jeg efterfølgende vil sætte i forbindelse med omsorgssvigt, og hvilke konsekvenser dette kan have i forhold til barnets udvikling. Desuden vil jeg komme omkring en række teoretiske begreber, som vil kunne sættes i forbindelse med enten omsorgssvigt, børns udvikling eller pædagogens arbejde med det omsorgssvigtede barn. I forbindelse med besvarelsen af den sidste del i problemformuleringen: og hvordan kan man som pædagog, i daginstitutioner med børn i aldersgruppen 3 6 år, arbejde med dette? har jeg tænkt det således, at det barn jeg omtaler som eksempel i opgaven tidligere har været udsat for omsorgssvigt, men at der efterfølgende er blevet taget hånd omkring det, enten i form af plejefamilie, anbringelse eller skærpet tilsyn hos forældrene i de tilfælde hvor dette vil være tilstrækkeligt. Dog har jeg i nogle afsnit nævnt, hvad man som pædagog skal være opmærksom på hos børn der ikke tidligere er blevet fundet omsorgssvigt hos. 4. Metodeafsnit Indledningsvis beskrev jeg en række undringer, forskningsbaserede udtalelser og dele af serviceloven, som alle i samspil med en række øvrige tanker ledte mig frem til problemformuleringen. Efterfølgende har jeg lavet et afsnit med emneafgrænsning, i hvilken jeg forklarer hvor fokus er rettet mod, og hvordan opgaven er udtænkt at skulle hjælpe til en beskrivelse af pædagogens rolle i forbindelse med problemformuleringen. 5

6 For overhovedet at kunne tale om omsorgssvigt og betydningen heraf, har jeg valgt først at redegøre for nogle forskellige definitioner på omsorg, for herefter at redegøre omsorgssvigt og betydningen heraf. I den forbindelse har jeg benyttet mig af Kari Killéns definition af omsorgssvigt, da denne er bygget op omkring empiriske og forskningsbaserede data. 10 Kari Killén har desuden mange års erfaring indenfor forskning, supervision og metodeindsamling af de forskningsbaserede resultater. 11 Endvidere har jeg valgt at benytte Kari Killéns definition af omsorgssvigt, frem for fx John Aasted Halses definition af omsorgssvigt, da jeg ser Kari Killéns definition som bedre opdelt. John Aasted Halse har som Kari Killén opdelt omsorgssvigt i fire former, hvor én af formerne er aktiv fysisk omsorgssvigt, som fx rummer vold og seksuelle overgreb. 12 Kari Killén adskiller seksuelle overgreb fra alle andre former, da denne form for overgreb rummer langt mere end blot selve overgrebet, hvilket er en overbevisning jeg personligt lægger nærmere opad end John Aasted Halses. I forlængelse af mit afsnit om omsorgssvigt har jeg, til trods for at opgaven har fokus rettet mod omsorgssvigts betydning og det pædagogiske arbejde med de omsorgssvigtede børn, beskrevet nogle lovmæssige beskrivelser for pædagogers underretningspligt, da jeg finder det yderst relevant at have fokus på, i det daglige pædagogiske arbejde, eftersom et forskningsresultat fra 2011 viser at fagfolk, heriblandt pædagoger, tøver med at underrette når de får mistanke om overgreb i familien. 13 Med henblik på den udviklingspsykologiske teori, der skal underbygge den teoretiske viden der kan være del i besvarelsen af problemformuleringen, har jeg benyttet mig af Daniel Sterns udviklingsteori af flere årsager. Dels er Daniel Sterns teori ligeledes med Kari Killéns også baseret på empirisk forskning, 14 og dels er Daniel Stern en af de seneste årtiers mest indflydelsesrige udviklingspsykologer. 15 Jeg ser desuden denne teori værende relevant i forbindelse med problemformuleringen, da Daniel Stern hævder, at vi som mennesker udvikles gennem hele livet og at vi kan hæmmes i udviklingen indenfor et område, men stadig fortsætte udviklingen indenfor et nyt. Denne overbevisning ligger fx til forskel fra Jean Piagets udviklingsteoretiske synspunkt, som hævder at mennesker udvikles gennem en række stadier, der er opbygget som en trappestige, hvor man skal tage et skridt af gangen og ikke kan springe nogle trin over. 16 Følger man Daniel Sterns teori, bliver 10 Killén (2010) s Killén (2010) s Halse (2002) s Hentet 8/6 2015: 14 Stern (2000) s Stern (2000) bagsiden 16 Jerlang (2008) s

7 det derfor muligt for pædagoger at arbejde udviklingsfokuseret med børn der tidligere i livet har været udsat for omsorgssvigt, og som af samme grund sandsynligvis vil være udviklingsmæssigt bagud indenfor en eller flere intelligenser. Som tilføjelse til Daniel Sterns teori om de fem relateringsdomæner, har jeg beskrevet hans teori om RIG systemet, for senere i opgaven at benytte den analytisk og fortolkende i forbindelse med en række øvrige teorier, således det kan give et mere nuanceret indblik i omsorgssvigts betydning for et barns udvikling. Videre i mine teoretiske overvejelser, har jeg fundet anerkendelse som et yderst væsentligt begreb, og har benyttet mig af Axel Honneths 17 teoretiske beskrivelser. Axel Honneth bygger sine begrundelser og teorier op omkring forskning, 18 hvilket gør teorierne objektive og valide hvorimod teorierne ville være subjektive, på grundlag af personlige holdninger og forestillinger. Endvidere er denne teori relevant i opgavens sammenhæng, da den kan konkretisere og understøtte et svigts betydning gennem de tre anerkendelsessfærer og krænkelser heraf. Endeligt har jeg taget John Bowlbys tilknytningsteoretiske vinkel i brug, i forbindelse med beskrivelsen af et barns behov for tilknytning til sine omsorgspersoner, med henblik på en sammenføjelse til omsorgssvigt og barnets udvikling. Jeg har valgt at benytte lige netop John Bowlbys teorier, da han har mange års erfaring som familie- og børnepsykiater, hvorigennem han har draget sig nogle erfaringer i forbindelse med sine værker omkring børns tilknytning. Desuden er hans teorier ligeså vel som de tidligere nævnte teorier også forskningsbaserede. 19 Undervejs i opgavens forløb vil der være en række sammenfattende og fortolkende afsnit, der har som fokus at sætte de enkelte teorier op imod hinanden, på en måde således de kan være behjælpelige til besvarelsen af problemformuleringen. Afslutningsvis vil jeg sammendrage de forskellige teorier i et afsnit, med hovedfokus på sidste del af problemformuleringen, pædagogens rolle i forhold til arbejdet med det omsorgssvigtede barn. Som forkortet svar, vil de vigtigste teoretiske synspunkter og fortolkninger blive samlet i en afsluttende konklusion, hvor problemformuleringen vil blive besvaret. 17 Sociolog og filosof 18 Hentet 8/6 2015: 19 Bowlby (2000) s. 7 7

8 5. Hvad er omsorg? Ifølge Psykologisk-Pædagogisk Ordbog defineres omsorg med ord som: den ene person retter sin opmærksomhed mod det andet menneske og handler på en måde, som dette menneske har brug for, og som tjener dets velbefindende, at være lyttende over for barnets signaler og følelsesmæssige behov, at tage initiativ til positivt ladede følelsessignaler og lade barnet i fred, når det har behov for det. 20 En anden indgangsvinkel til at få klarlagt hvad omsorg er, kan man finde igennem Diana Baumrinds beskrivelse af den autoritative opdragelsesstil. Baumrind beskriver, at de autoritative forældre stiller krav til sine børn, samtidig med at de er imødekommende og lydhøre over for børnenes idéer og behov. Disse forældre er støttende i børnenes adfærd og har som mål at skabe nogle socialt velfungerende børn der kan agere selvstændigt, og samtidig tage hensyn til andres behov. Med andre ord er det en direkte modsætning til den svigtende opdragelsesstil, som jeg senere kort vil komme ind på. 21 Ligesom Diana Baumrind beskriver Donald Winnicott at forældrene skal sætte grænser for børnene, men samtidig være til at forhandle med i hverdagen. Herudover skal omsorgsgiveren ifølge Winnicott være garant for barnets basale behov som mad, søvn, tøj, varme og beskyttelse Omsorgssvigt ifølge Kari Killén For først og fremmest at kunne tale om betydningen af omsorgssvigt, finder jeg det relevant først at redegøre for selve begrebet. Kari Killén, som jeg har valgt at benytte i denne sammenhæng, skelner mellem fire forskellige former for omsorgssvigt: vanrøgt, fysiske overgreb, psykiske overgreb og seksuelle overgreb. Disse former for omsorgssvigt behøver ikke nødvendigvis forekomme alene, men kan ofte forekomme i forbindelse med en eller flere andre former for omsorgssvigt. Det betyder derfor, at der sagtens kan forefindes fx psykiske og fysiske overgreb på ét og samme tidspunkt. 23 Ifølge Kari Killén er vanrøgt den mest almindelige form for omsorgssvigt, eller med andre ord så er vanrøgt det hyppigst forekomne. Vanrøgt har samtidig to underkategorier, nemlig fysisk og psykisk 20 Hansen et al. (2008) s Andersen et al. (2007) s Broberg et al. (2010) s Killén (2010) s

9 vanrøgt. Ved den fysiske vanrøgt, kan eksempler som manglende ernæringsmæssig, medicinsk eller materiel behovsopfyldelse hos barnet være tilfældet. I forbindelse med den psykiske vanrøgt derimod, kan der fx være tale om en tilsidesættelse af de følelsesmæssige og sociale behov. Ligesom de fire overordnede former, kan disse to underkategorier også forekomme i forbindelse med hinanden eller separate. Dog kan en overdreven behovsopfyldelse af de fysiske behov tilsløre et eventuelt svigt af de psykiske behov. 24 Dette kan bevirke, at svigtet vil bliver vanskeligere at spotte for udefrakommende. Denne form for omsorgssvigt, kan med grove sammenligninger, i nogle tilfælde sammenlignes med Diana Baumrinds svigtende opdragelsesstil, hvor barnet i stor grad er overladt til sig selv. 25 Et eksempel kan være et forældrepar der konsekvent ikke reagerer på sit spædbarns gråd, fordi så stopper barnet nok med at græde af sig selv eller andre grunde. I sådan et tilfælde med svigtende forældre hvor et barn gentagne gange ignoreres, kan ifølge Kari Killén resultere i et barn der helt stopper med at give udtryk for sine behov. 26 Barnet lærer med andre ord, at det fx ikke får stillet sin sult ved at græde. Dette vil jeg vende tilbage til senere, da der er stor forbindelse og lighed mellem denne del af Kari Killéns teori og Daniel Sterns teori om RIG-systemet. 27 Den anden form for omsorgssvigt som Kari Killén beskriver, er den fysiske form for omsorgssvigt. Dette beskriver næsten sig selv, eftersom at denne form dækker over alle former for fysisk voldelig adfærd mod barnet som med andre ord er den aktive del af den fysiske omsorgssvigt. Eksempler herpå kan være slag, spark påførte brandmærker og hård rusken af fx et spædbarn, som forældrene ikke kan få til at stoppe med at skrige. Herudover findes der den passive del af den fysiske omssorgssvigt, som fx kan være manglende opsyn med barnet, der efterfølgende kan resultere i fysiske skader. 28 Det skal dog tilføjes, at det ikke er alle fysiske overgreb, der giver synlige konsekvenser. Et eksempel herpå kan være spædbarnet der ruskes hårdt, indtil det stopper med at græde. Konsekvenserne heraf, kan fx være en whiplish-skade som ellers er kendt i forbindelse med bilulykker, hvor man bliver påkørt bagfra. Denne skade kan forårsage mindre hjerneblødninger i hjernehinden. Endvidere kan slag mod hovedet have fatale konsekvenser, selvom de ikke umiddelbart 24 Killén (2010). s Andersen et al. (2007) s Killén (2010) s Stern (2000) s Killén (2010) s

10 syner af noget. I grove tilfælde kan disse slag give barnet hjerneskader i forskellig grad 29, og derved påvirke barnets kognitive udvikling. Ligeledes med de to ovenstående former for omsorgssvigt, kan den psykiske form for omsorgssvigt også finde sted i både aktiv og passiv form. Gennem de psykiske overgreb, påføres der ifølge Kari Killén smerte i barnets psyke. Dette kan finde sted enten direkte henvendt mod barnet, fx via en række kommentarer til barnet, eller ved at have en adfærd der generelt viser barnet at forældrene ikke vil barnet. Herudover kan de psykiske overgreb finde sted indirekte fx gennem vold i familien. 30 Hertil finder jeg det nærliggende at referere til teorien om adskillelsesangst eller separationsangst, af John Bowlby, hvor han beskriver barnets potentielt ængstelige tanker, hvis fx en af forældrene truer med at forlade barnet via eksempelvis selvmord, eller via skænderier i familien, som kan give barnet en opfattelse af at skulle vælge fx far og mor. 31 Da den psykiske form for omsorgssvigt dækker over et bredt spekter, vil jeg benytte mig af Kari Killéns korte beskrivende citat til at redegøre herfor: Den kan kort defineres som en kronisk holdning, eller adfærd hos forældrene eller andre omsorgsgivere, som er ødelæggende for, eller hindrer udviklingen af, et positivt selvbillede af barnet. 32 Seksuelle overgreb er den fjerde og sidste form Kari Killén beskriver, og adskiller den fra de tre øvrige på den måde, at det ikke blot er en alvorlig sag, som skal behandles efter serviceloven, men også en sag der er forbundet med en række tabuer. 33 Ifølge Killén er denne form for overgreb langt mere end seksuel samleje med barnet. Killén beskriver nærmere at barnet præsenteres og udsættes for en række seksuelle aktiviteter og handlinger, som det på ingen måder er udviklingsmæssigt klar til. Dette kan række mellem alt fra at præsentere barnet for pornografisk materiale, at iagttage den voksne i færd med at masturbere, leg med seksuelt indhold til oralt, analt og genitalt samleje. Alle disse situationer forefindes på baggrund af den voksnes behov, og udføres oftest af nogle omsorgspersoner barnet har, eller burde have en vis tillid til, såsom familiemedlemmer, skolelærer, ridelærer, babysitter mm. Indtil barnet når en vis alder, har det ikke forudsætningerne for at kunne forstå hvad disse handlinger betyder, men kan derimod introduceres 29 Killén (2010) s Killén (2010) s Bowlby (1998) s Killén (2010) s Killén (2010) s

11 for området som var det en leg. Handlingerne kan forekomme alene eller i samspil med fx psykisk pålagte overgreb, ved fx at fortælle barnet at mor dør hvis du fortæller det til nogen, eller far kommer i fængsel, hvis du sladrer. Igennem sådanne ytringer påføres barnet et vis ansvar overfor forældrene, og det vil derfor ikke kunne fortælle det til nogen. Her kan der med stor sammenligning trækkes en reference til den tidligere beskrevne teori af John Bowlby omkring separationsangst. Dog vil barnet i nogle tilfælde godt kunne være i stand til at tage afstand fra overgrebspersonen. I helt andre tilfælde, kan barnet pålægges skylden gennem ord som: det er din egen skyld, og du får ballade hvis du fortæller det til nogen eller hvis nogen finder ud af det her, så vil de ikke snakke med dig mere. Disse ytringer vil kunne påvirke barnets selvopfattelse og måske endda resultere i en indelukkethed hos barnet, og vil endda kunne få selve afsløringen til at virke farligere end selve handlingen Underretningspligt Har man som pædagog eller en hvilken som helst anden person en mistanke eller viden om et barn der udsættes for en af de fire ovenstående former for omsorgssvigt har man en underretningspligt, således handlingerne kan stoppes. Dette står beskrevet i servicelovens 154: Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen. 35 Desuden har man som pædagog i daginstitutioner med børn i alderen 3 6 år underretningspligt ifølge bekendtgørelsen om underretningspligt over for kommunen efter lov om social service 1 stk. 2: Underretningspligten foreligger, når personerne under udøvelsen af deres erhverv får kendskab til eller grund til at antage, punkt. 3: at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb De fem relateringsdomæner Udviklingspsykologen Daniel Stern arbejder ud fra overbevisningen om, at mennesker lever i en livslang udvikling. Dette har han beskrevet i en lagdelt model, hvor han opdeler lagene i fem 34 Killén (2010) s Hentet 25/5 2015: 36 Hentet 2/6 2015: 11

12 forskellige domæner af måder at interagere på, hvorigennem der udvikles en fornemmelse af selvet indenfor hvert af disse domæner. Hver enkel af disse domæner har sin formative fase på forskellige tidspunkter i barnets tre første leveår. 37 Desuden beskriver Stern, at barnet formentlig er særligt sensitiv i de formative faser, hvor udviklingen af de fem fornemmelser påbegyndes. 38 At de formative faser finder sted på fem forskellige tidspunkter, betyder dog ikke at udviklingen af den ene fornemmelse af selvet, udelukker den anden. Tværtimod kan udviklingen indenfor forskellige domæner finde sted, på ét og samme tidspunkt. Dette betyder derfor, at selvom der sker et kvantespring fra den ene formative fase til en anden formativ fase, udvikles det første stadig sideløbende, men vil givetvis udvikles i en nedprioriteret grad, end domænet som ligger i den formative fase. 39 Jeg vil i de følgende afsnit kort redegøre for Daniel Sterns udgave af hver enkel af de fem relateringsdomæner. 8.1 Et emergent relateringsdomæne Ifølge Daniel Stern kan barnet allerede fra fødslen være i færd med at udvikle det emergente selv. Stern fortsætte, og skriver at selvets udvikling formentlig påbegyndes i barnets to første måneder efter fødslen. I disse måneder er det væsentligt, at barnet har et nært samvær med den samme omsorgsperson, som typisk vil være moderen, da det ifølge Stern, er på denne måde at barnet får bekræftet og anerkendt sit emergente selv og udviklingen heraf. Samværet kan bestå i fx øjenkontakt eller taktil berøring. Hertil skal det tilføjes, at barnet i denne periode oplever sig selv som værende afhængig af denne omsorgsperson, i det omfang at omsorgspersonen kan give barnet den fornødne omsorg Et kernerelateringsdomæne Barnets fornemmelse af et kerneselv går ind i den formative fase omkring anden eller tredje levemåned. Ligeledes med ovenstående, udvikles denne fornemmelse af selvet også igennem samværet med en anden. Dog ikke udelukkende samværet. I dette udviklingsdomæne kræves der også et samspil, før udviklingen kan finde sted. Stern mener derfor også, at barnets sociale kompetencer allerede udvikles i forbindelse med denne udvikling, hvilket han fortolker som om, at barnet er i færd 37 Jerlang (2007) s Stern (2000) s Stern (2000) s Stern (2000) s

13 med at lære at distancere sig fra omsorgspersonen. Herigennem kan barnet begynde at se sig selv som en helhed med andre ord et kerneselv. Udviklingen kan observeres, da barnet begynder at tage del i de sociale interaktioner, hvilket gør det til en integreret del af sociale sammenhænge, hvor dets affekter, kognitioner og perceptioner begynder at blive brugt. 41 Fornemmelsen af kerneselvet, kan på baggrund af Sterns vurdering beskrives som tre invariante oplevelser: Selv-handlen: Barnet fornemmer at være herre over egne handlinger. Selv-sammenhæng: Barnet har en fornemmelse af at være fysisk distanceret fra andre. Selv-kontinuitet: Barnet får en fornemmelse af at kunne ændre sig, men samtidig forblive den samme person Et subjektivt relateringsdomæne Det tredje kvantespring Stern opstiller, er fornemmelse af det subjektive selv, hvilket er forbundet med domænet intersubjektiv relatering. Stern definerer dette begreb som deling af subjektive følelser, der blandt mennesker eller separate psyker, der kan være i indbyrdes kontakt 43 I forlængelse heraf, hævder Stern at barnet i dette domæne, som har sin formative fase fra omkring syvende levemåned, nærmer sig bevidste handlinger, foretaget på baggrund af sine behov og følelser. Dog foregår interaktionen i dette domæne stadig på et nonverbalt plan, hvor gestus, ansigtsudtryk, kropstilling og øjenkontakt er de anvendte kommunikationsmidler. Tidligere i barnets liv, var det som omsorgsgiver kun muligt at vise barnet fysisk intimitet, da barnet ikke tidligere har haft kompetencerne til at kunne registrere følelsesmæssig/psykisk empati. Derfor er udviklingen i forbindelse med dette domæne yderst væsentligt, da barnet nu begynder at kunne aflæse andres følelser og samtidig begynder at kunne give udtryk for sine egne følelser og behov. Herigennem bliver det derfor muligt for omsorgsgiveren at opnå psykisk intimitet med barnet Stern (2000) s Stern (2000) s Stern (2000) s Stern (2000) s

14 8.4 Et verbalt relateringsdomæne Omkring 15-måneders alderen påbegyndes udviklingen af det verbale domæne, da barnet omkring denne tid begynder at kunne kommunikere verbalt. Det verbale relateringsdomæne ligger derfor tæt op af det intersubjektive, da begge domæner omhandler kommunikationen som middel til at styrke måden at være sammen på. Forskellen ligger groft sagt blot i at interaktionen i dette domæne kan foregå verbalt. 45 Barnet udvikler omkring 18-måneders alderen, sideløbende en evne til at se sig selv som et objekt. Stern tolker dette som en mulighed for barnet, for at kunne udvikle sig og agere empatisk Et narrativt relateringsdomæne Den sidste fornemmelse af selvet kommer til udtryk omkring tre års alderen, og er en videreudvikling af det verbale domæne. I det verbale domæne blev sproget udelukkende set på, som middel til at interagere i nuet, mens det verbale sprog i dette relateringsdomæne kan benyttes til narrativer. Med dette redskab kan det nu blive muligt for barnet at fortælle og kommunikere omkring fortiden Generaliserede interaktioner I forlængelse af Daniel Sterns ovenstående teori om de fem relateringsdomæner, vil jeg nu komme ind på teorien om RIG systemet, skrevet af samme teoretiker. Denne teori kan være med til at give et nuanceret indblik i Sterns teori om børns generalisering af interaktioner, hvilket jeg efterfølgende bruge i min fortolkning af konsekvenserne ved omsorgssvigt. 9.1 RIG systemet Stern hævder, at børn allerede i en meget tidlig alder, er i stand til at generalisere situationer og interaktioner. RIG er som er en forkortelse for Repræsentationer af Interaktioner der er blevet Generaliserede, dannes ifølge Stern, som navnet også hentyder, ikke blot via en enkelt situation, men gennem den generelle eller gennemsnitlige oplevelse af en række sammenlignelige situationer. Fx kan der dannes en negativ RIG omkring det at skulle i seng om aftenen. Ikke just fordi barnet ikke vil i seng, men eventuelt fordi at barnet får en lussing med på vejen i seng. Er det tilfældet i størstedelen af dagene, hvor fx faderen putter barnet, at barnet får en lussing med på vejen, danner 45 Stern (2000) s Stern (2000) s Stern (2000) s

15 barnet ifølge Sterns teori en negativ RIG, som påvirker samspillet mellem faderen og barnet, på en måde som er ødelæggende for barnets tilknytning til faderen. Et andet eksempel til at tydeliggøre denne teori, kan fx være et spædbarn der stopper med at give udtryk for sine behov, som fx sult og trøst, hvis barnet i gentagne tilfælde ikke får den fornødne omsorg, som resultat af sin gråd og øvrige udtryk Tryg base sikker havn Ligesom Daniel Stern har John Bowlby også lavet en teori omkring generaliserede interaktioner. Denne teori har dog nærmere sin fokus mod barnets tilknytning til omsorgsgiveren. Teorien bygger op omkring forståelsen af to elementer som overskriften til afsnittet hentyder til. Den trygge base betegner omsorgspersonernes evne til at agere som base for barnets udforskning. Det vil med andre ord sige, at barnet i samspil og i nærheden af omsorgspersonen kan udforske omverden og udfordre sig selv til at udvikle nye kompetencer. Den sikre havn fungerer på samme måde som førstnævnte, men her kan barnet udforske omverden uden omsorgspersonens fysiske nærvær. Barnet vil i dette tilfælde nemlig altid kunne vende tilbage til omsorgspersonen for at finde sin tryghed. 49 Grunden til at jeg sammenligner denne teori med teorien om RIG systemet, er at barnet i teorien om en sikker havn, også generaliserer omsorgspersonens adfærd. Hvis denne person fungerer som den sikre havn, men gentagne gange enten afviser eller underkender barnets utryghed, fra de eventuelt nye erfaringer, vil barnet ifølge Bowlby, ikke længere turde udforske på samme vis som før, da barnet fremadrettet ikke vil kunne føle sig sikker i situationer med nye udfordringer. 50 Ud fra de to ovenstående teoretiske vinkler, finder jeg det derfor yderst relevant, at barnets omsorgspersoner viser interesse i barnet og anerkender dets behov. Bliver barnet behov ignorerede og tilsidesatte vil barnet i værste fald stoppe med at give udtryk for sine behov, og blive indadvendt. Yderlig kan barnet miste modet og lysten til at udforske sig selv og sin kunnen, for derigennem at kunne udvikle nye kompetencer, og stimulere i forvejen opnåede mestringsevner. 10. Omsorgssvigt vs. de fem relateringsdomæner Der hersker ingen om, at omsorgssvigt kan have mange konsekvenser, og at disse konsekvenser er vidt forskellige fra situation til situation, alt afhængigt af en lang række variabler. Det er derfor 48 Stern (2000) s Broberg et al. (2010) s Bowlby (1998) s

16 umuligt at give en konkret facitliste over de præcise konsekvenser hvis et barn udsættes for omsorgssvigt. Dog vil jeg i det følgende afsnit forsøge at sammenfatte en række mulige konsekvenser for et barns udvikling, i forbindelse med Sterns relateringsdomæner, hvis et barn udsættes for omsorgssvigt. Daniel Stern beskriver at barnet udvikler sig indenfor de fem relateringsdomæner, og i forlængelse heraf argumenteres der for, hvordan en nær relation kan være en stor hjælp for barnets udvikling. Denne relation kræver dog en omsorgsperson, som er i stand til at møde barnet hvor det er, og for den det er. Samtidig skal barnet opfattes som et selvstændigt individ med egne følelser og behov. 51 Dette kræver blandt andet at omsorgspersonen er lydhør overfor barnets signaler og behov døgnet rundt, og at omsorgspersoner er klar til at tilsidesætte egne behov, til fordel for barnets. Derfor vurderer jeg, at et barn der udsættes for svigt, hvor disse ovenstående egenskaber ikke er en del af relationen mellem barn og omsorgspersonen, generelt kan have en tendens til, eller i hvert fald øgede forudsætninger for en forringet eller senere udvikling. Dette kan blandt andet også ses jævnfør Killéns teori, hvor hun beskriver at vanrøgt kan have en direkte udviklingsforsinkende virkning på både det emotionelle og kognitive område. Samtidig kan det medføre en forsinkelse af den verbalt sproglige udvikling, hvis barnet understimuleres indenfor det verbale relateringsdomæne. 52 En verbal underudvikling kan samtidig have mange følger for barnets generelle trivsel, da sproget bliver en indgroet og integreret del af den daglige gang på blandt andet legepladsen med de øvrige børn, men også i relationen med sine omsorgsgivere. I takt med, at de øvrige børn på legepladsen udvikler sit sprog, kan det omsorgssvigtede barn, have en øget risiko for at blive ekskluderet fra nogle sociale fællesskaber med de andre børn. Et ekskluderet barn, der gentagne gange løber ind i en mur af afvisende børn, vil givetvis kunne danne en RIG omkring samspillet med disse børn, hvilket på sigt kan resultere i et barn, der undlader at opsøge disse fællesskaber. Endvidere vil en situation som denne i nogle tilfælde kunne give det omsorgssvigtede barn nogle forstærkede erindringer om, at det er blevet afvist på lignende vis på hjemmefronten. Hvis man ser et skridt videre på barnets udvikling, vil den verbale underudvikling med stor sandsynlighed samtidig kunne have indflydelse på det narrative selv, da det verbale sprog er en forudsætning, for at kunne fortælle narrativer. 51 Broberg et al. (2010) s Killén (2010) s

17 Sætter vi fokus mod den fysiske form for omsorgssvigt, kan konsekvensen fx være en afvisende adfærd hos barnet, som følge af mistillid til sine omsorgspersoner. 53 En afvisende adfærd kan muligvis resultere i en negativ dominoeffekt, rettet mod barnets evne og lyst til at indgå i nære relationer, som ifølge Stern ellers er basis for et barns udvikling, indenfor relateringsdomænerne. Yderlig vil denne negative dominoeffekt med stor sandsynlighed, bevirke en nedgang i barnets interpersonelle subjektive deling af emotioner, som igen kan gøre det vanskeligere for barnets omsorgspersoner at gennemskue, hvordan barnet har det, og hvilke behov det har. Et hypotetisk mén heraf kunne være, at barnet på sigt ikke vil blive stimuleret tilstrækkeligt eller få opfyldt sine basale behov, da disse givetvis vil blive undertykt af barnet selv. Gennem gentagne tilfælde af Killéns beskrevne fysiske overgreb, kan der med afsnittet til vanrøgt føres en kobling, da dette ligeledes kan medføre at barnet danner nogle negative RIG er omkring fysisk nærkontakt. Gennem en mindre fortolkning beskriver Jean Ayres 54, at børn der udsættes for disse overgreb, kan udvikle en berøringsangst, da det er igennem den taktile sans, at de fysiske overgreb finder sted. Ligeledes med ovenstående afsnit, har dette også et efterfølge, som kan betyde en undvigelse fra sociale samspil, da dette kan være en mestringsevne, for at undgå denne taktile berøring. 55 Graves der endnu dybere i betydningen heraf, kan det emergente domæne og fornemmelsen af det emergente selvs udvikling være i fare, da dette blandt andet bygges op på sansestimulering. Med udgangspunkt i Jean Ayres ovenstående ytring om, at børn der udsættes for fysiske overgreb, kan udvikle en berøringsangst, eftersom det er den taktile sans der bliver krænket, i forbindelse med disse overgreb, tolker jeg det således, at børn der udsættes for svigt og overgreb på et givent område, kan have en tilbøjelighed, til at tage helt afstand fra situationer der minder en smule om situationen hvori overgrebet tidligere fandt sted. Til dels minder dette meget om Sterns teori om RIG systemet, men forskellen fra RIG systemet og hertil, er at barnet ikke blot tager afstand fra personen der begik overgrebet, som Stern beskriver det, men at barnet fx gennem fysiske overgreb undlader fysisk berøring med alle. Havde situationen omhandlet psykiske overgreb, kunne tilfældet givetvis have været således, som Killén blev nævnt for tidligere, at barnet undlader at indgå i nære relationer, hvor det kan blive såret. 53 Killén (2010). s Psykolog og ergoterapeut 55 Ayres (2007) s

18 Dårlig selvtillid, skyldfølelse og dårligt selvværd er ifølge Killén tre begreber et barn sandsynligvis kan blive ramt af, hvis omsorgssvigt er en del af dets liv. Hovedsageligt hvis barnet udsættes for indirekte psykiske overgreb, kan barnet potentielt få en fornemmelse af skyldfølelse for de eventuelle problemer der kunne være i familien. I yderste tilfælde kan barnet få opfattelsen af, at det selv er skyld i omsorgspersonernes negative tilgang til barnet. 56 Ligeledes vil dette kunne overføres til barnets øvrige relationer, hvor barnet vil kunne få opfattelsen af egen skyld i eventuelle problemstillinger. På sigt tænker jeg, at dette kan give anledning til en ny opfattelse, hvilken jeg er stødt på i flere forskellige praksiseksempler. Opfattelsen vil har ofte lydt på jeg er ikke god nok, som i virkeligheden læner sig op ad det dårlige selvværd. 11. Anerkendelse ifølge Axel Honneth Som det kort er blevet nævnt i flere af de ovenstående afsnit er anerkendelse et væsentligt begreb, for at undgå omsorgssvigt, men også for bearbejdelsen af et eventuelt svigt. Ligeledes beskriver Axel Honneth, at anerkendelse er et vigtigt element og vilkår for menneskers personlige udvikling. Derfor vil jeg i det følgende benytte mig af Axel Honneths teori om præcis dette begreb. Honneth arbejder ud fra overbevisningen om to modsætninger anerkendelse og krænkelse, hvor det er gennem anerkendelse vi skal undgå at krænke og samtidig kan styrke barnets tilknytning. Ifølge Honneth forekommer anerkendelse i interpersonelle relationer og i sociale fælleskaber som mennesket er afhængigt af. Desuden deler Honneth anerkendelse op i tre sfærer privat, retslig og solidarisk. Ligeledes findes der en krænkelsesform indenfor hvert af de tre sfærer. Gennem disse anerkendelsessfærer kan barnet opnå øget selvtillid, selvagtelse og selvværdsættelse. 57 I det følgende vil jeg gøre rede for de tre sfærer, hvorefter jeg vil sammendrage teorien med elementer fra de øvrige afsnit Den private sfære Den første sfære som Honneth beskriver, er den private sfære hvor anerkendelsen hovedsageligt baseres emotionelt eller affektivt som Honneth udtrykker det. Denne anerkendelse er ifølge Honneth grundvilkåret for at indgå i et intersubjektivt forhold. Relationerne i den private sfære er oftest symmetriske relationer, hvilket kan være med til at underbygge barnets selvtillid, da barnet i 56 Killén (2006) s Honneth (2003) s

19 forbindelse med denne anerkendelse vil kunne opleve gensidig kærlighed. 58 Dette kan efterfølgende give barnet forbedrede sociale kompetencer, i form af bedre forudsætninger for at danne nære relationer. Eksempler på krænkelsesformer i denne sfære kunne være gentagne gange at blive overset, ignoreret, hån, mobning, voldtægt og fysisk misbrug Den retslige sfære Honneth beskriver i sin anden sfære, at denne er baseret på kognitiv anerkendelse. Igennem anerkendelse i den retslige sfære, mødes vi som mennesker på lige fod med alle andre, med de samme grundlæggende regler, vilkår, love og muligheder, uanset vores etniske, økonomiske og politiske baggrund. 59 Modtager man denne form for anerkendelse kan man udvikle selvagtelse, hvilket Honneth fint beskriver i citatet: igennem de universelle rettigheder, der er givet til alle medlemmer af samfundet, er subjektet i stand til at få selvrespekt eller agtelse for sig selv som et lige medlem af samfundet blandt andre 60 Typiske former for krænkelse i relation til denne sfære, kunne givetvis være udelukkelse fra sociale fællesskaber og rettigheder, som man eller troede var tilgængelige for alle Den solidariske sfære Til sidst er der den solidariske sfære, som er en form for social solidaritet, hvor anerkendelsen kan finde sted på baggrund af barnets individuelle særegenheder og værdier. Barnet bør i den forbindelse ligeledes ses som et unikt og uerstatteligt individ i forbindelse med det fællesskab barnet indgår i. Anerkendelsen indenfor den solidariske sfære baseres både på en emotionel og kognitiv tilgang til barnet, hvor barnet kan opleve værdsættelse, for præcis det individ det er. 61 Barnet kan ifølge Honneth igennem anerkendelse i denne sfære opnå øget selvværd. Krænkelsesformerne er som det næsten kan regnes ud, at blive udstødt på baggrund af hvem man er eller generelt ikke blive accepteret for de valg man træffer og de holdninger man har. Barnets 58 Honneth (2003) s Honneth (2003) s Honneth (2003) s Honneth (2003) s

20 omsorgspersoner behøver ikke nødvendigvis være enige med barnet, men de skal dog kunne acceptere og anerkende barnet alligevel Anerkendelse og krænkelser i udviklingsdomænerne Ifølge Honneth er anerkendelse altså relevant for barnets udvikling af selvtillid, selvagtelse og selvværd. Svigtes barnet fra disse anerkendende relationer, deler Honneth og Stern mening om, at barnets forudsætninger for positiv og sund udvikling er mindre end hvis barnet er omgivet af disse relationer. Det førstnævnte begreb selvtillid, danner forudsætningerne for barnets evne til overhovedet at indgå i en intersubjektiv relation, som igen ifølge Stern er et grundvilkår for at opnå psykisk intimitet i relationen til barnet, hvor følelser kan komme til udtryk både fra barn til omsorgsgiver og omvendt. Jeg vurderer derfor også, at barnets sikre havn og trygge base, hvor det altid kan vende tilbage til, for igen at udforske og udvikle sig ud fra, vil være i fare. Resultatet heraf kan givetvis være et indadvendt barn med tendenser til at udelukke nye nære relationer, da barnet kan have dannet nogle negative RIG er omkring samspillet med sine omsorgspersoner. Undviges anerkendelsen indenfor den private sfære, vil barnets integrering og udvikling af det emergente selv i min optik sandsynligvis hæmmes. Fornemmelsen af det emergente selv, er ifølge Stern fundamentet for at barnet kan udvikle selv-handlen, selv-sammenhæng og selv-kontinuitet, som udvikles i kernerelateringsdomænet. Dette vil på sigt ifølge Sterns tidligere nævnte teori betyde, at barnet sandsynligvis ikke vil kunne agere og opfatte sig selv som selvstændigt. Desuden hører samtlige af Kari Killéns fire former for omsorgssvigt under Honneths definition af krænkelser i den private sfære. Hermed beskriver Honneth en sort/hvid teori uden at præcisere en mellemvej, da en krænkelse, eller et eventuelt svigt, er en direkte modsætning til anerkendelse. Her vurderer jeg dog, at man kan finde en gråzone, hvor anerkendelse og krænkelse kan finde sted indenfor samme sfære og af samme omsorgspersoner. Gennem en mindre fortolkning, mener Stern i sin teori om RIG systemet, at børn kan adskille og generalisere interaktioner, hvilket vil betyde at anerkendelse af et område i den private sfære ikke vil blive destrueret via krænkelse på et andet område i samme sfære hvis altså den generelle eller gennemsnitlige interaktion med krænkeren er af positiv karakter. 62 Honneth (2003) s

21 Ligeledes med ovenstående finder jeg barnets fornemmelse af selv-handlen værende i fare, hvis barnet udsættes for krænkelser indenfor den retslige sfære. Dette argumenterer jeg med, at hvis barnet udelukkes fra fx et social fællesskab eller nogle rettigheder som ellers burde være tilgængelige for alle, vil barnet ikke længere kunne være herre over egne handlinger. Endvidere vil der igen kunne refereres til teorien om RIG systemet, da barnet gennem flere episoder hvor det udelukkes fra fællesskaber vil kunne generalisere disse situationer, og på sigt undlade at opsøge lignende situationer. Derfor finder jeg det vigtigt, at barnet har de samme rettigheder som andre, men at det selvfølgelig er pædagogerne, hvis vi situationen foregår i en daginstitution, der har den overordnede bestemmelse. Et teoretisk eksempel herpå vil jeg kort gennemgå i nedenstående afsnit om Autoritativ opdragelse. En del af omsorgen, som den står beskrevet i Psykologisk-pædagogisk ordbog at tage initiativ til positivt ladede følelsessignaler 63, udtrykker ganske præcist hvor fokus bl.a. ligger i den solidariske sfære, da anerkendelsen i denne sfære fx kan være at vise positive følelser for og omkring barnet, for det individ det er, og at acceptere de unikke personligheder barnet har. En undladelse og heraf en krænkelse i denne sfære, kan eksempelvis ligge tæt op ad dele af Killéns begreber vanrøgt og psykiske overgreb, med de følger dette end kan have Autoritativ opdragelse Som nævnt tidligere vil jeg her gennemgå Diana Baumrinds teori om autoritativ opdragelse, som hun indkapsler for at være den optimale opdragelsesstil set ud fra sine fire opdragelsesstile: autoritativ-, autoritær-, permissiv- og svigtende opdragelse. Ifølge Diana Baumrind beskriver hun den autoritative opdragelsesstil, som en balancegang mellem de gode egenskaber i den autoritære opdragelsesstil og den permissive opdragelsesstil. Forældrene og omsorgsgivere der opdrager under denne stil, stiller krav og har forventninger til sine børn. Her tilknytter jeg mig, særligt i arbejdet med udsatte børn, at kravene bliver tilpasset børnenes niveauer ligesom det ses i det pædagogiske arbejdsredskab Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik, KRAP 64. Diana Baumrind fortsætter og forklarer at de autoritative forældre samtidig er lydhøre og imødekommende overfor børnenes ønsker og behov, og kalder desuden denne 63 Hansen et al. (2008) s Metner & Storgård (2014) 21

22 opdragelsesstil for den demokratiske opdragelsesstil. Ifølge Baumrind kan denne form for opdragelse styrke børnenes samarbejdslyst og selvbestemmelsesevne Tilknytning I forbindelse med afsnittene omkring anerkendelse og tryg base sikker havn bør begrebet tilknytning nævnes, da tilknytningen til omsorgspersonerne er fundamentet for at danne den trygge base og sikre havn. Begrebet tilknytning kommer sig af det engelske begreb attachment, som er et udtryk for forholdet mellem noget mindre der er afhængigt af noget større 66 hvilket fint beskriver relationen mellem barn og omsorgsperson i flere sammenhænge. Ifølge John Bowlby reagerer børn forskelligt alt afhængig af hvilken opvækst og tilknytning de har været vant til. Han opstiller tre forskellige tilknytningsmønstre; den sikre tilknytning, den ængstelige, klæbende tilknytning og den ængstelige, undvigende tilknytning. Det sikre tilknytningsmønster er kendetegnet ved en fuldt ud tillidsfuld tilknytning til omsorgspersonerne, hvor barnet ved at dets omsorgspersoner er til rådighed, hvis der skulle opstå nogle faretruende eller ubehagelige situationer, hvilket minder meget om teorien for den trygge base og sikre havn. Dette mønster kan udvikles, gennem en relation mellem barn og omsorgsperson, hvor omsorgspersonerne har reageret på barnets behov, og udtrykt positive følelser for barnet. 67 Det andet tilknytningsmønster Bowlby definerer, er som nævnt den ængstelig klæbende tilknytning, hvor barnet ikke ved sig sikker på, om omsorgsgiver er til rådighed i lignende tilfælde som beskrevet ovenfor. Barnet vil i dette tilfælde have en tendens til at klæbe sig til omsorgsgiver, for derigennem at undgå faretruende situationer, og samtidig have omsorgspersonen i syne, således at barnet kan vide sig sikker på, at omsorgspersonen ikke har forladt barnet. 68 Her kan der trækkes en klar reference til den tidligere nævnte teori om separationsangst. Den ængstelige, undvigende tilknytning, som er det tredje og sidste mønster har et fællestræk med ovenstående mønster hvor barnet har en mistillid til omsorgspersonens rådighed. I dette tilfælde vil barnet dog undlade at klæbe sig til omsorgspersonen, men derimod forsøge at tage afstand, for 65 Andersen et al. (2007) s Broberg et al. (2010) s Bowlby (1998) s Bowlby (1998) s

23 herefter at klare sig selv. Børn med dette tilknytningsmønster vil ifølge Bowlby have en tendens til at distancere sig emotionelt fra alle andre, og derfor undgå udefrakommende kærlighed og nære relationer. Problematikken for et barn i tilfælde herunder, kan derfor være sværere for pædagogen at observere, da signalerne kan være mere skjulte. Et mønster som dette kan udspringe sig af et barn, hvis omsorgsgivere gang på gang har afvist barnet og ignoreret dets signaler Signaler for de tre tilknytningsmønstre Et barn der udsættes for omsorgssvigt, vil sagtens kunne have en sikker tilknytning til sine forældre eller andre omsorgsgivere, alt afhængig af typen af overgreb. Dog vurderer jeg, at der vil være en øget risiko for et af de to øvrige tilknytningsmønstre. Derfor er det som pædagog i en daginstitution vigtigt at være observerende overfor børns adfærdsmønstre og relationsdannelser. Ifølge Bowlbys ovenstående teori, betyder det derfor ikke, at et barn er lykkelig for at slippe af med sine forældre, hvis det glad bliver afleveret i børnehaven, men kan i virkeligheden afspejle et sundt forhold mellem barn og omsorgsperson. Er barnet derimod dybt ulykkelig over at skulle afleveres kan der derimod være en svækket tilknytning mellem barn og omsorgsperson, men samtidig skal man være påpasselig med at være konkluderende på dette grundlag. Vigtigst tænker jeg i virkeligheden, det er at være observerende på børn der isolerer sig fra nære relationer til både pædagoger og de øvrige børn, da jeg vurderer at børn med denne adfærd, kan udmøntes af børn der udsættes for Killéns begreber vanrøgt og psykiske overgreb. Ligeledes med ovenstående skal man være varsom med at konkludere herpå, dog vil jeg blot pointere, at det er vigtigt at være opmærksom på. 13. Case Pernille starter i børnehaven Pernille er en pige på 3 år der lige er startet i børnehaven. Pædagogerne har på forhånd fået at vide at Pernille er blevet tvangsfjernet fra sine forældre, da de ikke formåede at give Pernille den omsorg hun havde behov for. Pernille havde tidligere sjældent rent tøj på og der var en mistanke om, at Pernille kun fik ordentligt mad når hun var i dagplejen dog var Pernille ikke underernæret ved fjernelsen. Desuden var Pernille blevet tvangsfjernet, på baggrund af jævnlige blå mærker, som man 69 Bowlby (1998) s