employer branding - en systemteoretisk tilgang Udarbejdet af: Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelige Basisstudie, hus 19.1 og 22.1, forår 2010.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "employer branding - en systemteoretisk tilgang Udarbejdet af: Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelige Basisstudie, hus 19.1 og 22.1, forår 2010."

Transkript

1 employer branding - en systemteoretisk tilgang Udarbejdet af: Anders Ravn Ask Hovmand Sørensen Emil Jacobsen Michael Skibsted Nielsen Rasmus Ulrik Gehrke Simon Buhl Villaume Roskilde Universitet Samfundsvidenskabelige Basisstudie, hus 19.1 og 22.1, forår Vejleder: Søren Jagd

2 Indholdsfortegnelse: 1 Problemfelt Problemformulering Arbejdsspørgsmål Metode Analysestrategi Empirivalg Teorivalg Det kvalitative casestudie Casestudiemetode Interviews Interviewmetode Afgrænsning Kildekritik Virksomhedsprofil: Novo Nordisk Videnskabsteoretisk tilgang: Sociale systemer Autopoiesis, sociale systemer, kommunikation og iagttagelse Videnskabsteoretisk betydning Teori Corporate og employer branding Udviklingen af corporate branding Diagnosticering af corporate brand Balancen mellem ekstern og intern branding Implementering af employer branding Systemteori... 60

3 6.1.1 Organisationssystemer Beslutninger Inklusion Identitet Teoretiske tilføjelser Analyse Hvad er Novo Nordisks employer brand? I hvilken forstand fungerer employer branding som medlemskabspræmis i Novo Nordisks organisationssystem? Hvilke identitetsskabende handlinger tilskriver Novo Nordisk sig som organisationssystem, gennem deres branding program? Sammenfatning Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Interview 1: Lars Chr. Lassen Interview 2: Sebastian K. Page

4 1 PROBLEMFELT Et stigende fokus på centralisering af kommunikation og indoktrinering af brandets visioner medfører et øget forventningspres på den moderne virksomhed. Kommunikationen handler i dag i høj grad om sammenhæng i det eksterne og interne miljø, hvor at der kommunikeres kontinuerligt til omverden og organisationen. Den håndgribelige måde at håndtere denne form for kommunikation, er gennem virksomhedens brand - et begreb der over tid, er blevet mere diffust og flydende. Branding handler ikke længere kun om et specifikt produkt, service eller forretning, men også om virksomhedens identitet og værdier, udadtil såvel som indadtil. Men hvordan kan en virksomhed skabe samhørighed mellem omverden og den interne kultur? Vi finder det interessant at undersøge hvordan denne udvikling og aktuelle form for kommunikation inden for virksomheder fungerer, og hvordan denne forretnings- og rekrutteringstilgang udøves i praksis. Den bedste måde at opnå indsigt i dette, er fra vores synspunkt gennem et praktisk casestudie. Indsigt der kan give os idé om hvilke barrierer, muligheder og potentialer employer og corporate branding giver. Dertil er Novo Nordisk et godt eksempel på denne brandkultur (Sandstrøm, 2006b, 2010; Hatch & Schultz 2009). Novo Nordisk har udviklet et stærkt medarbejderbrand, i den forstand at de internt har skabt gode arbejdsforhold, konsensus omkring værdier og eksternt har formået at pleje deres image (Sandstrøm 2006a: 140f). Projektets omdrejningspunkt er således at forstå hvordan Novo Nordisk formår at integrere corporate og employer brandstrategierne i virksomheden. Der forekommer herved et genstandsfelt i spændet mellem de sociologiske aspekter inden for Human Ressource (HR) og de erhvervsøkonomiske aspekter inden for marketing. Et valg af den danske medicinalvirksomhed Novo Nordisk som case, bunder i virksomhedens varige udvikling af deres corporate og employer brand. Novo Nordisk er i dag verdens førende inden for produktion af insulin til behandling af diabetes. Denne position har gjort dem til en stor aftager af arbejdskraft ikke kun på det danske arbejdsmarked, men ligeledes på de globale arbejdsmarkeder (Lodberg 2010: 176). Konkurrencen om den veluddannede arbejdskraft er indenfor de seneste år steget 4

5 globalt, og dette har kun gjort det endnu mere essentielt for Novo Nordisk at styrke deres indsats for at tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere. Virksomheden stræber på at tiltrække, engagere og fastholde veluddannet arbejdskraft inden for både naturvidenskabelige og merkantile discipliner. Novo Nordisk befinder sig i en branche hvor der er lovgivningsmæssige grænser for traditionel markedsføring til offentligheden. Derfor giver det god mening, at de i stedet fokuserer deres indsats på andre former for branding af virksomheden (Lodberg 2010: 167). Netop deres brug af andre markedsføringsstrategier fangede vores interesse, da vi ønskede at undersøge problemerne samt mulighederne ved brugen af corporate og employer branding. Corporate branding strategien kommer til udtryk i form af Novo Nordisks fokus på etik og socialt ansvar, hvilket beskrives i deres såkaldte Triple Bottom Line strategi. Strategien danner fundamentet for Novo Nordisks Corporate Social Responsibility politik (CSR), og er ligeledes spejlet i deres corporate branding strategi. I forhold til employer branding, som er et led i Novo Nordisks corporate branding strategi, er der et konstant fokus på forbedringer af arbejdsmiljøet og organisationskulturen, samt på hvorledes de agerer på de forskellige markeder, med henblik på at forbedre deres evne til at rekruttere den bedste arbejdskraft. Lige netop employer branding tager fat i nogle af de sociologiske udfordringer der gør sig gældende i forsøget på forbedringer af den sociale sfære indenfor Novo Nordisk, såsom fællesværdier, interaktion og kommunikation mellem leder og medarbejdere (Lodberg 2010: 163). Hen over en længere periode har Novo Nordisk opbygget et godt ry, hvilket resulterer i at offentligheden og kommende medarbejdere som udgangspunkt har et godt indtryk af Novo Nordisk som virksomhed og arbejdsplads (Lodberg 2010: 161f). For at komme med et eksempel på hvorledes Novo Nordisk har udnyttet deres kompetente medarbejderhåndtering i gennemførelsen af tiltag indenfor organisationsstrukturen og organisationskulturen, må Novo Nordisk Way of Management (NNWoM) betragtes som det fundamentale grundlag. I forbindelse med implementeringen af NNWoM praktiserede ledelsen, det man i andre henseender kunne betegne som sindelagskontrol. Det vil sige at man fra ledelsens side, havde engageret en 5

6 række nøglepersoner, der skulle sørge for aktivt at gennemføre implementeringen i de forskellige afdelinger, og siden hen holde opsyn med disse tiltag. Udefra kunne det virke som en top-down gennemtrumfning af en ændring i organisationskulturen men i Novo Nordisks særlige kollegiale kultur blev det nærmere opfattet som et middel til udbredelse af den bedst mulige praksis, og altså i alle medarbejderes interesse, at tage godt imod disse nøglepersoner og deres budskaber (Hatch & Schultz 2009: 176). Desuden kan det siges at Novo Nordisks medarbejdere, må betegnes som opdaterede omkring virksomhedens engagementer og profil. Ligeledes har Novo Nordisk været gode til at vedligeholde deres medarbejderes engagement i virksomheden, og da Novo Nordisk er en populær arbejdsplads blandt eventuelle medarbejdere, giver det dem mulighed for at vælge de ansatte de mener passer ind i virksomhedens struktur og kultur (Lodberg 2010: 162, 176f). Det vil sige at man hos Novo Nordisk har formået at skabe en loyal og engageret medarbejderstab, og at man generelt blandt medarbejderne, har skabt tiltro til ledelsens evner til at agere hensigtsmæssigt. Vi mener derfor at vi kan tillade os at sige, at Novo Nordisk med deres hidtidige arbejde med employer branding, kan betegnes som værende relativt kompetente, ud i håndtering af netop denne form for branding. På baggrund af dette finder vi det interessant, at undersøge hvad det er der gør Novo Nordisks employer brand så enestående og helstøbt. Novo Nordisk anvender altså employer branding med et umiddelbart succesfuldt resultat, men da branding og branding teorierne generelt er meget normativt anvendelsesorienteret, vil vi søge at opnå en dybere kausalitetsforståelse, ved at antage ovenstående hypotese i et systemteoretisk perspektiv. Her er Niklas Luhmanns teori om sociale systemer anvendelig, da den fokuserer på kommunikation mellem individer. Kommunikation her relateret til afsender-modtager forholdet mellem medarbejder og organisation hos Novo Nordisk. Luhmann præsenterer også den mulighed, at organisationer og virksomheder kan personificere sig selv gennem kommunikationen og derved opnå en identitetsdannelse gennem selviscenesættelse og selvreference. På denne måde kan der opstå en kommunikation mellem individ/ansat og virksomhed som organisationssystem, hvor i der kan ske en inklusion eller eksklusion af medarbejdere. 6

7 Dette, hvis der forekommer en kløft i forholdet mellem organisationens verdensopfattelse og identitet og individets egen-verdensopfattelse og egenidentifikation. Der forekommer altså en risiko for at medarbejderes verdensopfattelse og handlinger afviger fra virksomhedens selvforståelse. Anbragt på Novo Nordisk, er netop denne risiko projektets genstandsfelt. Dette leder til nedenstående problemformulering. 1.1 Problemformulering Hvorvidt formår employer branding at mindske risikoen for medarbejderafvigelse fra Novo Nordisks selvforståelse? Til besvarelse af problemformuleringen har vi stillet tre arbejdsspørgsmål op: Arbejdsspørgsmål - Hvad er Novo Nordisks employer brand? - I hvilken forstand fungerer employer branding, som medlemskabspræmis i Novo Nordisks organisationssystem? - Hvilke identitetsskabende handlinger tilskriver Novo Nordisk sig, som organisationssystem, gennem deres brandingprogram? I det første arbejdsspørgsmål vil vi gennem corporate og employer branding teorierne belyse hvad Novo Nordisks employer brand er, med henblik på at analysere og definere dette. I det andet arbejdsspørgsmål karakteriserer vi hvorledes Novo Nordisks employer brand projekt skaber præmisser, som skal efterleves for at kunne opnå medlemskab af virksomhedens organisationssystem. I det tredje arbejdsspørgsmål vil vi blotlægge hvilke brandingrelaterede handlinger Novo Nordisk benytter sig af i deres løbende identitetsberetning. 7

8 Gennem en sammenfatning af de tre arbejdsspørgsmål kan vi konkludere på hvorvidt Novo Nordisk formår at mindske risikoen for at medarbejdernes handlinger og verdensopfattelse afviger fra organisationens verdensopfattelse og identitet, og at der derved opstår en kløft mellem disse. 8

9 2 METODE Vi har i vores projekt valgt at arbejde med de teorier omhandlende employer og corporate branding, som den danske medicinalproducent Novo Nordisk bruger i deres interne og eksterne markedsføring. I projektet bruger vi Novo Nordisk som singlelejret case. Med valget af et casestudie vil vi få mulighed for, at opstille et stærkt eksempel på en succesrig virksomheds brug af de to forholdsvis nye og fremgangrige teorier. Interessen for branding og de deraf afledte teorier, hænger sammen med gruppens ønske om at bearbejde samt eksemplificere den viden vi opnåede i RUC s kurser i virksomhedsstudier og kommunikation. Novo Nordisk er, som nævnt, en dansk medicinalproducent som hovedsageligt producerer insulin til diabetikere i hele verden. At vi har valgt netop Novo Nordisk som vores case-objekt, bunder i et ønske om at kunne relatere sig til virksomhedens medarbejdermiljø, samt i at vi fra starten af projektprocessen, havde et ønske om at gennemføre kvalitative interviews. Derudover gav Novo Nordisk os muligheden for at studere en virksomhed der gennem en årrække har markeret sig som en ledende virksomhed, hvad angår tiltrækning af medarbejdere, og som af den grund forudsætningsvis arbejder med nogle af kerneværdierne i employer og corporate branding. Desuden har det faktum at to af medlemmerne i gruppen, tidligere har beskæftiget sig med Novo Nordisk i projektsammenhæng og derigennem skabt kontakter og indblik i virksomheden, gjort at vi valgte Novo Nordisk i stedet for andre danske virksomheder. I starten af projektfasen overvejede vi at bruge en udenlandsk virksomhed som case, men på grund af vores fokus på at gennemføre interviews fravalgte vi en sådan. Fordelen ved valget af Novo Nordisk som case, er derudover muligheden for at gennemføre interviews med nøglepersoner samt den store tilgængelighed af Novo Nordisks eget materiale, i form af blandt andet omfattende årsrapporter. Vi fik etableret et interview med Vice President of Corporate People and Organization, Lars Christian Lassen, der sidder med håndteringen af employer branding strategierne. Derudover fik 9

10 vi et interview med Sebastian Kierulff Page, som fungerer som en slags driftsansvarlig for udførelsen af employer branding. Gennem interviewene ønskede vi at opnå et førstehåndsindblik i medarbejdernes og ledernes syn på Novo Nordisks måde at bruge og implementere de nævnte branding strategier. Sammen med de rapporter fra andre institutioner og gennem årsrapporter fra Novo Nordisk, er vi blevet i stand til at undersøge og sammenholde de processer og tanker som employer og corporate branding beskriver, samt den implementering disse har gennemgået i Novo Nordisk. Projektets omdrejningspunkt er altså brugen af corporate og employer branding. At vi har valgt disse to teorier er sket ud fra et ønske om at studere aktuelle tendenser og trends indenfor branding. Modsat de mest traditionelle brandingopfattelser, er employer og corporate branding ikke kun fokuseret på en produktrelateret økonomisk gevinst, men også på et dybere socialt plan, hvor interessenter inddrages, og tiltrækning og fastholdelse af arbejdskraft bliver til en markedsføringsstrategi indenfor organisationen. Dette gør teorierne svært definerbare i en faglig kontekst, men også i en organisatorisk sammenhæng, da teorierne omhandler sociologiske, men også erhvervsøkonomiske aspekter og fungerer i spændet mellem marketing, HR og CSR. Teorierne om corporate og employer branding er forholdsvis normative teorier, der sjældent reflekterer over videnskabsteoretiske problemstillinger, såsom epistemologiske, ontologiske og metodologiske spørgsmål. Dertil er Luhmanns systemteoretiske perspektiv netop selvreflekterende, da der i ontologien tages udgangspunkt i kommunikationsbegrebet. Dette relateres af os til organisationskommunikation, videre til virksomhedskommunikation og virksomhedsbranding. Kommunikation forekommer nemlig mellem individer, og herved kan virksomheder personificere sig selv via kommunikation/branding. Endvidere taler epistemologien om, at alt viden er skabt gennem iagttagelser, og at sociale systemers forhold til omverdenen sker gennem iagttagelser. Motivationen for at inddrage systemteori, bunder i dets komplekse forståelse af kommunikative processer, og for at vi herved kan forstå dybereliggende kausale sammenhænge i kommunkation/branding universet. 10

11 Med ovenstående betragtninger, ønsker vi således at undersøge hvorvidt employer branding formår at mindske risikoen for medarbejderafvigelse fra Novo Nordisks selvforståelse? 2.1 Analysestrategi I forhold til valget af Novo Nordisk som case, skete dette efter valget af teori, da Novo Nordisk er kendt som en, i en brandmæssig kontekst, innovativ virksomhed, som i flere år har markeret sig i toppen af listerne over de mest attraktive arbejdspladser i Danmark. Vi kobler de to teorier med de reelle praktiske forhold og tiltag, som er sket, samt sker i Novo Nordisk for derigennem at eksemplificerer brugen af disse. Der forekommer altså spejling af teori i praksis. Vi vil altså diskutere og analysere den indsamlede empiri i form af interviews, rapporter og andet materiale fra Novo Nordisk, i forhold til teorierne for, at kunne diskuterer de praktiske forhold der er i Novo Nordisk. I vores analyser vil vi således diskutere teorier. Dette gør vi ud fra et Niklas Luhmanns systemteoretiske teser. Dernæst har vores brug af systemteori som videnskabsteoretiske udgangspunkt og teoretisk grundlag, til ønske at give forståelse for hvorledes man kan opnå en dybere forståelse af employer og corporate branding gennem systemteoretiske begreber. Herunder tænkes blandt andet på begreberne kommunikation, iagttagelse, organisationssystemer, personer og selvreferentiering. Dette vil blive uddybet i et senere afsnit. I vores analyser vil vi diskutere vores teorier i forhold til de tendenser og resultater brugen af disse har skabt i Novo Nordisk, for derigennem at opnå en forståelse af den aktive branding ud fra teorierne. Derudover vil vi i analysen samtidigt tage fat i de to interviews. Disse vil kunne objektivere en analyse af Novo Nordisks brug af employer og corporate branding, i og med de interviewede repræsenterer forskellige opfattelser byggende på forskellige indtryk, samt på deres forskellige positioner og forpligtelser i forhold til Novo Nordisk. Generelt kan det siges at vores metode er en refleksion over de teorier og den empiri vi anvender til at undersøge, analysere og besvare vores opstillede problemstilling, arbejdsspørgsmål samt hypotese. Med teorierne om corporate og employer branding 11

12 ønsker vi altså at undersøge anvendelsen af disse teorier i Novo Nordisk. Samtidig vil vi ud fra de anvendte interviews diskutere Novo Nordisks branding og stille os kritiske overfor deres anvendelse af denne. Derudover finder vi det relevant at anvende Niklas Luhmann og hans teori om sociale systemer, da vi derigennem vil kunne undersøge de strukturelle sammenhænge der er imellem Novo Nordisks brand og deres medarbejdere. Her tænkes især på hvorledes Novo Nordisk som organisationssystem kan have indflydelse på en medarbejders verdensopfattelse og identitet igennem selvreference, kommunikation og iagttagelser. På baggrund af dette, vil vi i vores analyser diskutere de komplekser der opstår ved anvendelsen af employer og corporate branding i en virksomhed som Novo Nordisk. Med et udgangspunkt i disse metodiske overvejelser forventer vi, at opnå en klarhed om hvordan employer branding implementeres i en virksomhed og samtidig belyse dens konsekvenser for både medarbejdere og for ledere. Vores problemstilling vil altså blive besvaret gennem de valgte teorier om branding, samt Luhmann og hans systemteori, hvilket vil skabe grundlaget for vores analyse og diskussion af Novo Nordisk og deres brandstrategi. 2.2 Empirivalg I vores valg af empiri, har vi ud over interviews, valgt at benytte os af Novo Nordisks årsrapporter og PR-materiale, samt inddragelse af få eksterne universitetsundersøgelser. En begrundelse og uddybelse af disse valg, vil i nærværende afsnit blive forklaret. Årsrapporterne og PR-materialet vil bidrage til at give et overblik over Novo Nordisks strategier og værdier. De beskriver, hvordan Novo Nordisk anvender deres eget sammensatte værdibeskrivelse/program/strategi, The Novo Nordisk Way of Management, som ramme for deres kulturforståelse og derved innovation og ansvarlighed. Årsrapporterne fra Novo Nordisk er en årsberetning om resultater, regnskaber og ledelsesprincipper mens at PR-materialet er specifikke beretninger om henholdsvis 12

13 karrieremuligheder og socialt ansvar omhandlende både corporate og employer brandet. Da Novo Nordisk, som allerede argumenteret for, er en frontløber inden for corporate branding, og givetvis er en attraktiv arbejdsplads, vil det netop være logisk at få indsigt i virksomheden gennem disse ovenstående materialer. Vi vil se på de af Novo Nordisk opstillede mål i forhold til visioner, værdier, ledelse og deres interesser i samfundet. Mere specifikt udpensler vi de interne strategier, hvor der relateres til medarbejdere og organisation. Hertil er Life-Changing Careers, et koncept Novo Nordisk benytter sig af, for at samle alle sine rekrutterings- og medarbejderorienterede kommunikationer om virksomheden som attraktiv arbejdsplads. Desuden vil vi anvende materialet til en senere virksomhedsprofilbeskrivelse, der har til hensigt at give en introduktion af Novo Nordisk ved et kort historisk oprids, med henblik på deres indledende brug af employer og corporate branding. Universitetsundersøgelserne, der omhandler Novo Nordisks brug af corporate branding, fungerer her som et eksternt perspektiv på arbejdet med employer branding. Således baserer vi ikke virksomhedsbeskrivelsen alene på Novo Nordisks egne fremstillinger. Virksomhedsbeskrivelsens formål er, at skabe en bedre baggrundsviden for forståelsen af virksomheden Novo Nordisk, og give et bedre indtryk af de organisatoriske strukturer som der eksisterer indenfor Novo Nordisk. Ved at kigge på Novo Nordisks generelle strategier og tiltag, vil vi for derfor kunne danne os et bredere overblik af Novo Nordisk som casestudie. I forhold til analysen, vil vi analysere de beskrevne tiltag og strategier med teorierne om employer og corporate branding, for derved at diskutere Novo Nordisks anvendelse af employer branding med henblik på at mindske medarbejdernes afvigelse fra virksomhedsidentiteten. Ud over inddragelse af tilgængelig og skreven empiri fra Novo Nordisk, har vi som nævnt også foretaget to interviews. Disse skal belyse Novo Nordisks udfordringer indenfor rekrutterings- og medarbejderhåndtering samt beskrive hvilke tiltag de har 13

14 taget i forbindelse med employer branding, for at imødekomme disse udfordringer. Interviewene vil vi anvende som supplement til den skrevne empiri. Metoden bag det kvalitative interview bliver uddybet i det selvstændige interviewafsnit. Formålet med empiriindsamlingen er at kunne belyse sammenhængen mellem de sociale og erhvervsøkonomiske konflikter, som gør sig gældende inden for employer og corporate branding i virksomheden Novo Nordisk. Denne empiri skal altså sammen med vores teori gøre os i stand til at analysere og fortolke den betydning employer og corporate branding har for medarbejderafvigelse i Novo Nordisk, og derigennem besvare vores problemformulering. 2.3 Teorivalg Der er flere grunde til, at vi har valgt at benytte os af corporate branding teori. Den første grund er at den er en relevant teori, der omhandler et vigtigt område indenfor de fleste virksomheder. De fleste større virksomheder benytter corporate branding, som et led i deres bestræbelser for at skabe en større profit, og som et resultat af omverdenens ønske om større gennemsigtighed og fokus på ansvarlighed i virksomheden (Hatch & Schultz 2009: 13f). Corporate branding teorien er valgt for at give en forståelsesramme for hvordan en virksomhed kan styrke sit brand, gennem en corporate branding proces, og hvordan denne proces er beskrevet og hvilke elementer der ligger i den. Den skal også ses som forklarende til vores egentlige hovedfokus, employer branding, der senere i afsnittet vil blive beskrevet (Lodberg 2010: 165). Corporate branding teorien skal altså være medvirkende til besvarelsen af vores arbejdsspørgsmål, hvor Novo Nordisks employer brand skal beskrives. I teorien om corporate branding har vi taget udgangspunkt i litteratur som Brug dit brand (2009) af Majken Schultz og Mary Jo Hatch, og Corporate Branding (2003, 2006) af Lars Sandstrøm. Vi har anvendt disse på grund af deres forskellige tilgange til corporate branding, samt deres varierede syn på hvordan processerne omkring denne skal beskrives. De refererer til tider til hinandens tekster, og vi mener derfor at vi ved en sammenfatning kan udforme den mest fyldestgørende teori omkring corporate branding. 14

15 Denne teoretiske sammenfatning vil vi så i vores analyse benytte som værktøj til at beskrive Novo Nordisks corporate brand profil og hvorledes denne har indflydelse på skabelsen og gennemførslen af virksomhedens employer brand projekt. Da vi tager udgangspunkt i Novo Nordisks medarbejder- og rekrutteringsprojekt og dets betydning for medarbejdernes handlingsmæssige afvigelse fra Novo Nordisks identitet og værdigrundlag, har vi valgt at gøre brug af relevant employer branding teori. Denne teori er en underdisciplin af corporate branding området, og trækker derfor på corporate branding teoretiske udgangspunkter. I vores analyse vil vi gøre brug af employer branding teori til at tage fokus på den praktiske formulering og udførelse af en employer branding strategi. Derfor har vi valgt at gøre brug af et mindre spektrum af pragmatiske teoretikere. Da der i tilfældet med employer branding er tale om en relativt ung teoretisk disciplin, har vi udvalgt et par førende udenlandske og et par førende danske teoretikere. De udenlandske i skikkelse af Simon Barrow og Richard Mosley og deres bog Employer Branding Bringing the best of people to work, og de danske i skikkelse af Birgitte Seldorf og Ralf Lodberg. Generelt er de meget enige, men fokuserer dog på forskellige elementer indenfor employer branding feltet. Barrow, Mosley og Lodberg fokuserer meget på employer branding som disciplin, samt fordele/ulemper ved og motiver til brugen af disciplinen. Derfor har vi brugt dem til den overordnede teoretiske beskrivelse af employer branding som praktisk disciplin i en moderne virksomhed. Seldorf tager et mere praktisk udgangspunkt på employer branding, og har forfattet en bog man nærmest kan betegne som en how to -guide til udvikling og implementering af et employer brand. Når disse teoretikere sammenfattes mener vi at have samlet et teoretisk værktøj og begrebsapparat, som vi kan benytte i vores reflekterende analyse af Novo Nordisks employer brand projekt og hvad dette betyder for virksomhedens forhold til inklusion og eksklusion af medarbejdere. Som supplement til de to tidligere nævnte branding teorier anvender vi bogen Kærlighed og omstilling af Niels Åkerstrøm Andersen og Asmund W. Born i brugen af Luhmanns teori om sociale teorier for at give et indblik i, hvorledes kommunikation som social interaktion kan forstås. Det skal her bemærkes at vi tænker på branding som 15

16 en kommunikation fra virksomhed til individ(er) gennem selviscenesættelse. Altså forstået med begreber fra sociale teorier, er branding et organisationssystems kommunikation der har til formål for iagttagere at skabe identitetstilknytning. Som fundament for vores videnskabsteori lægger vi vægt på bogen Niklas Luhmann Introduktion til teorien om sociale systemer af Georg Kneer og Armin Nassehi, da det i vores projekt giver god mening at både tage udgangspunkt i teorien om sociale systemer som videnskabsteori og samtidig benytte teorien som en sociologisk teori til forståelse af menneskelig interaktion med virksomheder og omvendt. Derudover kan man se organisationssystemets selvreferentielle kommunikation som en konstant udviklende iscenesættelse af egen identitet. På denne måde knytter vi vores branding teori sammen med, og op på en forståelses- og begrebsramme, som skaber et mere specifikt og dybere undersøgelsesniveau. Vi er klar over, at Luhmanns systemteori er kompleks, og derfor anvendes Åkerstrøm og Borns Kærlighed og omstilling som forståelsesramme for mange af Luhmanns komplekse begreber. Dette sker, fordi vi netop ved, at Luhmann er blevet kritiseret for sin kompleksitet. Vi skal her gøre opmærksom på, at netop denne benyttelse af Åkerstrøm og Born som teoretisk forståelsesramme, betyder at vi bliver nødt til at beskrive Luhmanns sociale system teoris begrebsapparat og videnskabsteoretiske forståelse som optakt til dette. Velvidende om det forståelsesmæssige dilemma, der er indeholdt i teoriens kompleksitet, vil vi metodisk set, angriber vi teorierne deduktivt, da vi vil teste dem i forhold til det empiriske materiale. 2.4 Det kvalitative casestudie I dette afsnit, vil vi med udgangspunkt i henholdsvis Robert Yins casestudiemetoder og Steinar Kvale og Svend Brinkmanns kvalitative forskningsmetoder, argumentere for den valgte casetype og hvorledes de kvalitative interviews kan udnyttes Casestudiemetode Vi foretager et empirisk undersøgende casestudie, hvor konklusioner drages på baggrund af kvalitativt data. Ifølge Robert K. Yin (2009) anvendes casestudiet som bevisførelse. Altså er det hensigt med et casestudie, at bekræfte eller svække bestemte 16

17 teorier. Yin arbejder således ud fra en arbejdsmetode, der går på at forudsige resultater (Yin 2009: 10+49). Formålet med valget af et casestudie er at klarlægge de strategiske tiltag, der internt i Novo Nordisk ligger til grund for brugen af employer samt corporate branding. Vi har i vores projekt besluttet os for at undersøge Novo Nordisk som en singleindlejret case, og har derfor gennem vores problemformulering og valg af arbejdsspørgsmål arbejdet ud fra casestudiets metode. Ifølge Yin er den bedste måde at undersøge et case studie, hvis casen er forholdsvis aktuel. Dette er også tilfældet for vores case da vores projekt omhandler Novo Nordisk og de forholdsvis aktuelle brandingteorier. Når et case studie omhandler noget nutidigt bliver der automatisk tilføjet direkte observationer af den undersøgte case samt interviews med personer. Ifølge Yin har casestudiet en unik evne til både at behandle nutidige observationer samt tidligere historiske sammenhænge. Dog med det forbehold at tidligere interviews og dokumenter kan være manipuleret (Yin, 2009: 49). Da casen i første omgang arbejder med hypotesen om at Novo Nordisk mestrer kunsten indenfor virksomhedsbranding, er casen møntet på at eksemplificere det gode eksempel. De undersøgelsesmæssige fordele ved det kvalitative casestudie er forankringen i individers erfaringer og praksis. Denne erfaring kan føre til handling, og herved forandre praksis (Neergaard 2007: 18). Dette betyder i vores tilfælde, at vi er klar over at vi statuerer en form for godt eksempel, men at vi også, ved hjælp af forankringer i erfaringer og praksis, vil om ikke forandre, men i hvert fald føre en illusionsløs kritik af Novo Nordisks brug af branding. Novo Nordisk som case, kommer i lyset af problemstillingen, altså blev Novo Nordisk valgt ud fra vores fælles undersøgelsesinteresse. Dermed også sagt at casen er formålsbestemt ud fra interessen i at udforske de praktiske erfaringer af henholdsvis corporate og employer branding. Med dette in mente, valgte vi casen ud fra kriterier om popularitet/branding, adgang og tilskyndelse. Popularitet og branding; fordi vi mener at de går hånd i hånd, og fordi vi ville vælge en case (virksomhed), der åbenlyst arbejder med brandingstrategierne. Adgang; fordi at foretage undersøgelser blandt ledere kan være vanskeligt, og fordi der kræves åbenhed omkring organisationskulturen. Tilskyndelse; fordi det skulle tiltale os. En dynamisk virksomhed med vækst fandt vi stærkt motiverende. 17

18 På baggrund af disse kriterier, faldt valget således på Novo Nordisk. De beskæftiger sig i første omgang og forudsætningsvis med brandingstrategierne; de begaver os med (umiddelbar) stor empirisk adgang; og det er en virksomhed med vækst, på den måde motiverer de os. Vi anvender vores egne interviews, for derfor at undgå manipuleret materiale. Til gengæld anvender vi enkelte årsrapporter fra Novo Nordisk, hvorfor vi selvfølgelig tager visse forbehold til det materiale disse rapporter indeholder. For at afgrænse vores casestudie har vi valgt nogle understøttende underemner i form af de to brandingteorier og systemteorien. Ved hjælp af Novo Nordisk som case kan vi således vurdere anvendelsen af disse teorier i praksis, samt vurdere deres indvirkning på virksomhedskulturen. Derudover vil vi forholde os kritiske overfor disse teorier i forhold til hvordan de fungerer i teori og i praksis. At vi har valgt et singleindlejret casestudie og ikke et multipelt casestudie, bunder i kompleksiteten i at kunne sammenligne virksomhedskulturer i forhold til hinanden på et praktisk niveau. Derudover ville det også blive et for bredt sammenligningsgrundlag, som ville gøre det for omfattende hvis der skulle laves de samme dybdegående interviews med en anden virksomhed. Dog kan det siges at et multipelt casestudie kunne undersøge forskellige interne og eksterne branding-fronter. Dette ville derfor skabe et bredere overblik samt en mere pålidelig analyse af branding i teori og praksis Interviews Vi bruger vores interviews, for at forstå en række forhold i brug af employer branding. Interviewene har til hensigt at give os direkte indsigt i Novo Nordisks måde at tiltrække medarbejdere, homogenisere organisationskulturen samt at identificere problemstillingerne inden for employer branding. Vi har valgt at lave to kvalitative interviews. Disse to interviews har begge været kvalitative forskningsinterviews, hvor formålet har været at indhente førstehåndsempiri til at udforske og underbygge henholdsvis vores hypotese og vores problemstilling. Interviewpersonerne har været personer som har haft en større kapital af viden inden for 18

19 den konkrete case Novo Nordisk, samt indenfor vores teoretiske felt. Begge interviews har været semistruktureret, da det har givet os mulighed for at have en mindre fast struktur, og derfor har vi mulighed for inddragelse og udforskning af nye temaer. På baggrund af interviewene har vi fået en større faglig forståelse for de problemstillinger vi bearbejder i vores projekt. Vi har interviewet disse personer: Lars Christian Lassen, Senior Vice President, Corporate People & Organization i Novo Nordisk. Direktør med ansvar for HR, og herved medarbejdere (Interview 1). Sebastian K. Page, Talent Attraction Specialist i Novo Nordisk. En af de hovedansvarlige for Novo Nordisks globale employer brand projekt (Interview 2). Begge interviews blev foretaget på Novo Nordisks hovedkontor i Bagsværd. Interviewet med Lars Chr. Lassen havde til hensigt, at give os et overordnet overblik over mulighederne med employer branding. Med hans relativt store ledererfaring, kunne han give os indsigt i ledelsens initiativer om fremdriften af employer branding. Interviewet beskæftiger sig hovedsageligt med hvordan han som leder ser de største udfordringer indenfor HR, og rekruttering af medarbejdere samt hvilke strategier, og tanker Novo Nordisk gør sig omkring dannelsen af en homogen organisationskultur. Derudover forklarer han sammenhængen mellem anvendelsen af employer branding, og deres position som en af Danmarks bedste arbejdspladser. Desuden fik vi Lassen til at reflektere over hvorfor han valgte at arbejde i Novo Nordisk, og om han stadig mener at det er en attraktiv arbejdsplads. Sebastian K. Pages funktion lå ganske vidst lidt længere nede i hierarkiet, men som en af de driftsansvarlige for employer branding, kunne han give os indsigt i de tekniske og praktiske erfaringer ved medarbejderhåndteringen. Derudover kunne han uddybe implementeringsfasen og forklare om problemstillinger og muligheder i employer branding. Alt denne forærede data har, som tidligere nævnt, til formål at analysere på hvorvidt Novo Nordisks employer brand, kan afspejles i det teoretiske felt, samt at kunne give en dybere forståelse via systemteorien. 19

20 2.4.3 Interviewmetode Formålet ved de kvalitative interviews er at give en forståelse via personlige referencer fra interviewpersoner. Det kvalitative interview har den fordel, at vi selv kan præge og tilpasse os interviewets forløb. Vi tager udgangspunkt i Steinar Kvale og Svend Brinkmanns (2009) semistrukturerede interviewteoretiske rammer, som tegner et erkendelsesrigt portræt af interviewet som et forskningsmæssigt redskab. Det semistrukturerede interview defineres som et interview der har til formål at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Kvale & Brinkmann 2009: 19). Med det sagt, rammes der vidt om de metodiske overvejelser der skal tages i forbindelse med det kvalitative interview. For at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden, kræver det indsigt i nogle tekniske metoder om at udføre et interview i praksis samt en forståelse for forudsætninger om den interviewedes livsverden. For at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener, kræves refleksion over epistemologiske, etiske og fortolkningsrammende spørgsmål. Vi vil derfor i dette afsnit først og fremmest afdække det historiske grundlag for interviewforskningen, som leder til de tekniske overvejelser i forbindelse med det semistrukturerede kvalitative interview. Herefter diskuteres det epistemologiske spændingsfelt, og til sidst diskuterer vi den kvalitative forskningsvaliditet i et luhmanniansk systemteoretisk perspektiv. I forhold til projektets genstandsfelt og undersøgelsens hensigt, reflekterer vi sideløbende med de specifikke interviews. Kvale og Brinkman har placeret interviewforskning i en fænomenologisk kontekst. De påpeger, at indenfor kvalitativ forskning har fænomenologien, i en ikke-filosofisk forstand, været udbredt som værende et begreb, der styrer på en interesse i at forstå sociale fænomener ud fra aktørens egne perspektiver. Fænomenologien har med andre ord fokus på livsverden, og skaber åbenhed overfor interviewpersonernes oplevelser, med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (ibid.: 45). Når det er sagt, er kvaliteten af de kvalitative interviews hermed afhængig af omfanget af spontane, righoldige og specifikke svar (ibid.: 46). Dertil opstiller Kvale og Brinkmann 20

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Introduktion til kommunebranding

Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Introduktion til kommunebranding Kommunernes interesse for branding som kommunikations- og ledelsesstrategi synes at være stigende i disse år. Den øgede opmærksomhed kan

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Sociale medier i den moderne virksomhed

Sociale medier i den moderne virksomhed Sociale medier i den moderne virksomhed Ask Hovmand Sørensen studienummer: 40548 Jonas Hastrup Oddermose studienummer: 45625 Mikkel Kruse studienummer: 45748 Vejleder: Göran Folke Serin Virksomhedsledelse

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet

Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet Guide til god lederrekruttering på Københavns Universitet - anbefalinger til god rekruttering af ledere på Købehavns Universitet FORORD Med KU s fælles ledelsesgrundlag God Ledelse på KU er kimen lagt

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her

Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her Rekruttering 3.0: Fremtidens rekruttering er allerede her Ifølge en artikel i amerikanske Journal of Corporate Leadership som K2 Search har taget del i vedrørende forandringer for rekrutteringsbranchen

Læs mere

Deloitte - Kvinder i karriere

Deloitte - Kvinder i karriere Deloitte - Kvinder i karriere Mål og handlingsplan Koncern HR Indhold Deloitte Strategisk forankring Formål Vi tror på Den organisatorisk forankring Status på projektet Charter for flere kvinder i ledelse

Læs mere

Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed.

Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed. Indledning Novo Nordisk Way beskriver, hvem vi er, hvor vi skal hen, og hvilke værdier der kendetegner vores virksomhed. Den har rødder helt tilbage til virksomhedens grundlæggelse i 1920 erne, men dengang

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien

Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien Roskilde Festivalen i oplevelsesøkonomien - er festivalen klar til den konkurrence og de krav oplevelsesøkonomien medfører? Modul 1 og 2 juni 2007 RUC - Virksomhedsstudier Jonas Ais Andersen, Rasmus Forstberg

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Hvordan udarbejdes en strategi

Hvordan udarbejdes en strategi LENNART SVENSTRUP Hvordan udarbejdes en strategi LENNART@KYOEVAENGET.DK 2011 Strategi Alle kan udarbejde en strategi! MEN: For at en strategi er noget værd i praksis, skal den tage udgangspunkt i virkeligheden,

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Roskilde Universitet

Roskilde Universitet Lediges trivsel Udarbejdet af: Ida Moll Staunsager Julie Jochims Engelbrechtsen Anna Christina Ruben Dalgaard Roskilde Universitet 4. semester 2015 1 Forside til projektrapport 4. semester År: 2015 Semester:

Læs mere

Ledelse hos De grønne pigespejdere

Ledelse hos De grønne pigespejdere Ledelse hos De grønne pigespejdere De grønne pigespejderes nye ledelseskoncept baserer sig på relevante dokumenter fra organisationen, på workshopforløb samt på erfaringer fra andre lignende organisationer.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

HR og ledelse ledelse med vilje

HR og ledelse ledelse med vilje HR og ledelse ledelse med vilje Tue Byskov Bøtkjær, Vice President, HR & Communications Om Ledelse af medarbejdere Agenda Ledelse af medarbejdere inspiration i om kompetenceudvikling, fastholdelse l og

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål.

*+&+&,! Vi har haft interesse i at forstå, hvordan man som virksomhed lægger en strategi, som på bedste vis fører virksomheden mod sine mål. !. "#$%&'(%! Vi har i dette projekt, ved hjælp af et casestudie, undersøgt det danske fitnessmarked og hvilke strategiske muligheder der er, for at Fitness World kan bibeholde deres position som markedsleder.

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

Ungeprojekt 2011. Forår

Ungeprojekt 2011. Forår Forår 14 Ungeprojekt 2011 - En undersøgelse af samarbejdet mellem Ungeprojekt 2011 og de praktiserende læger i Holbæk Kommune. Projektnavn: Ungeprojekt 2011 Vejleder: Margit Neisig Gruppemedlemmer: Sarah

Læs mere

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI

EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI EMPLOYER BRANDING - FRA HOVSALØSNING TIL STRATEGI Adm. direktør Henrik Engelund, core:workers DI Service Årsdag 2015 Fremtidens Arbejdskraft MOVING PEOPLE THROUGH INTERNAL, CORPORATE & EMPLOYER COMMUNICATION

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker

LEDELSESGRUNDLAG. 6 pejlemærker LEDELSESGRUNDLAG 6 pejlemærker Vi er én Helsingør Kommune Vi fremstår som en fælles enhed Vi har et fælles ansvar Vi tænker i helheder Vi har fokus på vores borgere, brugere og ansatte Vi repræsenterer

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2013/14. Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2013/14 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a 2 PwC s årsrapport 2013/14: CSR-rapport En ansvarlig forretning Et væsentligt led i at drive en ansvarlig forretning

Læs mere

Sammenfatning af Forums tre e-surveys

Sammenfatning af Forums tre e-surveys Sammenfatning af Forums tre e-surveys Forum for Offentlig Topledelse har i perioden fra august 2003 til august 2004 gennemført tre elektroniske spørgeskemaundersøgelser (e-surveys). E-survey 1 og 2 er

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE

PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE PROFIL FOR DE UDFØRENDE SYGEPLEJERSKER i ÆLDREPLEJEN I KØBENHAVNS KOMMUNE Den nuværende organisatoriske situation Lov om social service stiller krav om sammenhæng i den indsats som tilbydes borgerne i

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

BERNERS KERNEVÆRDIER

BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS KERNEVÆRDIER BERNERS VÆRDIGRUNDLAG...... er vores grundlag for alle beslutninger og handlinger, som træffes og udføres i vores virksomhed. Det tjener til orientering for medarbejderne. Vores værdigrundlag

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International

Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen. og skaber udvikling. PMI Personal Management International Vi arbejder med de menneskelige aspekter, der ligger under overfladen og skaber udvikling Personligt Lederskab Organisationer Personer Kick-off Workshops Teambuilding Krisehjælp Coaching PMI Personal Management

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi. Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Navn: Rikke Krag Christensen Cpr. Nr.: Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Projektgruppe:

Læs mere

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI

Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI Kollaborative og kooperative samarbejdsformer og deres betydning for OPI projekter OPI 1 OPI Offentlig Privat Innovation Forbedre velfærd og behandling af borgerne Mere effektive og billigere sygehuse

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten

Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Sportmasters succesfulde opkøb af Fodboldexperten - Sportmasters successful acquisition of Fodboldexperten Gruppe nr.: 23 Fagmodulsprojekt A, HA Erhvervsøkonomi 4. Semester - Forår 2015 Mads Brogaard -

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse

Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse www.pwc.dk Foranalyse samarbejde mellem ni forsyninger Resultater af foranalyse Orienteringsmøde med borgmestre, økonomiudvalg, selskabsbestyrelser og direktører 5. Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1.

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere