Bilag 1. "Ørestad Syd". Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 398
|
|
- Dagmar Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 "Ørestad Syd" Startredegørelse Redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 398 "Ørestad Syd".
2 N Center Boulevard Øresundsmotorvejen M Ørestad Station IC Kalvebod Fælled Hannemanns Allé Ørestads Boulevard Ejler Billes Allé Luftfoto af lokalplantillægsområdet og dets omgivelser. Grænsen for lokalplan nr. 398 "Ørestad Syd" er vist med tynd stiplet linie og lokalplantillægsområdet med fed stiplet linje. Baggrund Københavns kommune har gennem flere år arbejdet for, at der kan opføres en multiarena af international standard i kommunen. Som led heri er der i samarbejde med By & Havn og Realdania fokuseret på mulighederne i Ørestad Syd, hvor der i henhold til den gældende lokalplan nr. 398 Ørestad Syd kan opføres bebyggelse til offentlige formål i den østlige del af den fastlagte byfælled. Anvendelsen kan være uddannelsesinstitutioner, kulturelle formål eller sportsanlæg, og byggeriet, der forudsætter supplerende lokalplan, kan være op til m². Forside: Luftfoto set mod nord fra Ørestad Syd (JW Luftfoto oktober 2010) Samarbejdsparterne har ønsket en bred belysning af, hvordan en multiarena samt andre offentlige funktioner, herunder særlig folkeskolen, idrætshallen og skøjtehallen, kan integreres i en ny bydel med boliger og serviceerhverv. By & Havn og Realdania har i samarbejde med gennemført en proces, et parallelopdrag med deltagelse af 3 arkitekttegnestuer, hvor målet har været at få tilvejebragt grundlaget for en revideret plan for byfælleden og tilstødende byggefelter nord og syd herfor. Arbejdet har resulteret i den beskrevne plan, hvis gennemførelse forudsætter tillæg til lokalplan nr. 398 samt kommuneplantillæg. 2
3 N CENTER BOULEVARD ØRESUNDSMOTORVEJEN ØRESTAD STATION HANNEMANNS ALLÉ ARENA METRO KALVEBOD FÆLLED IDRÆTS- HAL SKOLE SKØJTE- HAL ØRESTADS BOULEVARD EVT. METRO- STATION SKOVRUMMET ARKRUMMET KANALRUMMET Vandkunstens illustration af forslaget til plan for området med multiarenaen som det dominerende bygværk i midten. Den er sammen med de øvrige større offentlige anlæg beliggende ud til den centrale grønne kile mellem Kalvebod Fælled og Ørestads Boulevard. lanen Lokalplantillægget tager udgangspunkt i det forslag fra Tegnestuen Vandkunsten, som er resultatet af det parallelle opdrag. Vandkunstens forslag bygger videre på idéen om Ørestad Syd som et attraktivt beliggende bolig-, erhvervs- og aktivitetsområde med bygninger og byrum i høj arkitektonisk kvalitet placeret på kanten mellem byen og fælleden. Grøn hovedstruktur Forslaget tilfører Ørestad noget markant nyt, der adskiller sig fra den typiske store karrebebyggelse med store rum mellem husene. Det nye forslag bygger på et bebyggelsesmønster med en stor variation i skala og type og bidrager herved til udviklingen af variation og tilbud i den samlede Ørestad ved også at indeholde bygninger i en mindre skala. 3
4 Den helt store styrke i forslaget er den robuste opbygning om Byfælleden, der som et samlende bånd rummer de fire offentlige institutioner, skole, idrætshal, skøjtehal og arena, og binder dem sammen i et klart defineret centralt byrum, der også tager imod de 3 nord-sydgående byrum i Ørestad Syd (Skovrummet, arkrummet og Kanalrummet) og herved skaber sammenhæng med Ørestad Syd. De formelle tilbud vil blive suppleret med mere uformelle aktivitets- og bevægelsestilbud. Det er en væsentlig kvalitet for kvarteret, at så snart Byfælleden og dele af de planlagte funktioner, skole, idrætshal og skøjtehal er anlagt og bygget, har kvarteret et klart centrum, der understøtter aktivitet, giver mødesteder og virker samlende. Her vil der både være dagligdags og eventprægede tilbud der understøtter et aktivt liv fra starten af udviklingen af kvarteret. Byfælleden er tænkt som en forlængelse af Kalvebod Fælled, der skyder sig ind i kvarteret og skaber forbindelse mellem Kalvebod Fælled og Ørestads Boulevard samt den planlagte metrostation Ørestad Syd. Byfælleden skal anlægges med beplantning af forskellige arter, et vandløb og fælledstrøg langs med Byfælledens to sider. Den tænkes udformet relativt naturpræget mod Kalvebod Fælled og tiltagende bymæssig i dens udstrækning mod øst, hvor vandløbet afsluttes i en plads med et stramt udformet bassin. Den store byfælled, der var fastlagt i den oprindelige lokalplan, vil med det nye forslag blive reduceret til 1/3. Baggrunden for dette er blandt andet, at multiarenaen kræver et større areal, end der var udlagt til kultur/ idrætsfunktion i den oprindelige lokalplan samt den større variation i bebyggelsen, der også introducerer en mindre skala. Byfælleden vil blive en helt ny type byrum, som vi ikke har i København i dag. Byrum og byliv Kvarteret skal indrettes med byrum af forskellig karakter, der inviterer til et mangfoldigt byliv. Bebyggelsesstrukturen i varierende bygningshøjder og husdybder skal, udover Byfælleden med fælledstrøgene, indeholde mange forholdsvis små grønne, private og N ARENA IDRÆTS- HAL M (LANLAGT) SKOLE SKØJTE- HAL Illustrationen viser de fem hovedelementer i området; multiarena, skole, skøjtehal, idrætshal og den grønne kile, som kan fungere i relation til hinanden uden yderligere bebyggelse. Der kan ikke i en lokalplan fastlægges en præcis udbygningstakt. For at etablere kvalitetsskabende og sociale omdrejningspunkter for den fremtidige udvikling af kvarteret, kan offentlige byrum anlægges etapevis. De tilstødende delområder vil kunne færdigudbygges efterhånden. 4
5 Ny multiarena i København Lokalplantillægget skal give mulighed for at placere en multiarena med plads til op til ca tilskuere i Ørestad Syd. har gennem længere tid ønsket at få en multiarena af international standard, som kan danne rammen om arrangementer med musik, anden kultur og sport, og har reserveret 200 mio. kroner som bidrag til opførelse af en arena. I august/september 2011 vil Kultur- og Fritidsudvalget, Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen tage stilling til, om kommunen skal være medinvestor på opførelse af arenaen. Midlerne er reserveret i forventningen om, at en multiarena positivt vil kunne styrke Hovedstadens evne til at tiltrække turister, internationale sports- og kulturbegivenheder og nye virksomheder og dermed være med til at fremme vækst og beskæftigelse. Multiarenaen er placeret i bymæssig sammenhæng, og den kan blive en dynamo i Ørestad Syd og supplere andre allerede eksisterende funktioner, såsom Field s, Bella Center og DR Byen/Koncerthuset i Ørestad. Multiarenaen vil ligge godt i forhold til offentlig transport (busser, metro og tog), cykeltransport og tæt på Øresundsmotorvejen og lufthavnen. Den vil kunne skabe liv lokalt i et nyt byudviklingsområde og mulighed for synergi med de andre offentlige funktioner, der er planlagt her, og samtidig vil dens anvendelse have en ikke kun regional men også international betydning. Spektrum Arena i det centrale Oslo med ca tilskuerpladser ligger integreret i byen. Den bliver i dag brugt 70 % til kultur og underholdning (koncerter, tvshows mv.) og 30 % til sport, salgsmesser og kongresser. Hyllie Arena i Malmö-forstaden Hyllievång med tilskuerpladser er centralt placeret i et nyt byudviklingsområde og kan i størrelse og anvendelse sammenlignes med den i Ørestad planlagte multiarena. I det videre arbejde med planen skal fokus rettes mod at skabe basis for et tæt, bymæssigt miljø omkring multiarenaen et bymiljø, som i kraft af sin udformning og sammensætning af bygninger og byrum, samt sine funktioner, bidrager positivt til og understøtter bylivet i lokalområdet. Afgørende for samspillet mellem multiarenaen og dens omgivelser bliver, at den fremstår som en integreret del af byen og får en visuelt åben stueetage med indbydende funktioner, der virker positivt på bylivet. Og så skal arenaens arkitektoniske udformning være af den høje kvalitet, som en placering i bysammenhæng kræver. Der vil blive afholdt en arkitektkonkurrence om arenaens udformning, som afgøres i foråret 2012, og resultatet vil indgå som bestemmelser i den endelige lokalplan. Multiarena: Kapacitet: Forventet udnyttelse: Etageareal: m² med m² tilbygningsmulighed Grundplan: ca. 100 m x 135 m hvortil kommer en inddækket læssezone Bygningshøjde: ca. 25 m Musikarrangementer og lignende: tilskuere Sportsbegivenheder: tilskuere 100 arrangementer årligt op til 25 arrangementer med fuldt udnyttet kapacitet øvrige arrangementer i gennemsnit under tilskuere Forventet åbning: August/september
6 1.000 N Øresundsforbindelsen -krav krav mod Ørestad City Fields 680 RAMBØLL M IC Ørestad Station Øresundsforbindelsen Grønne kile 200 Idrætshal Arena 750 -krav Ørestad Syd Station (planlagt) -krav RAMBØLL 680 Skole Kalvebod Fælled Skøjtehal 200 Arena 750 Idrætshal 600 Grønne kile M Ørestad Syd Station (planlagt) Skole Skøjtehal mod syd 600 Vestamager Station mod syd M Vestamager Station MOTORVEJ GANG- / CYKELSTI FORDELINGSGADE LOKALGADER BOLIGGADE JERNBANE / METRO Tegningen viser trafik- og parkeringsforhold, når området er fuldt udbygget. Som det fremgår, vil der være mange parkeringspladser i konstruktion tæt på arenaen. 6 MOTORVEJ GANG- / CYKELSTI FORDELINGSGADE
7 ROJEKTET I TAL: Bolig og erhverv Arena Skole Idrætshal Skøjtehal Institution i alt ca m m 2 + i alt m2 til bygningsmuligheder i alt m m m m m 2 I alt ca m 2 halv-private rum i de indre dele af bykvarteret. Her er det vigtigt, at planen sikrer en landskabsstruktur, der giver en klar forståelse af, hvordan der skelnes mellem offentlig og privat, mellem fælles og lokalt. Alle byrum og fælles friarealer skal indrettes, så de samlet set tilgodeser flest muliges behov og er åbne for alle. Synergien mellem de fire større offentlige funktioner og udendørs idræt, samt bevægelses- og legeaktiviteter skal være med til at sikre et dynamisk og rekreativt byliv, som kan bidrage til områdets egenart. Anvendelse Inden for kvarteret kan balancen mellem bolig og erhverv justeres. lanen skal sikre boligerne en attraktiv placering i forhold til friarealer og skabe gode adgangsforhold til erhvervsvirksomhederne. Der skal i forbindelse med multiarenaen, Byfælleden og den primære stiforbindelse mod Ørestad City kunne placeres en række udadvendte funktioner (caféer, restauranter og mindre butiksenheder) for at understøtte bylivet omkring arenaen. Boldbanen foreslås anlagt ved Byfælledens udmunding i Kalvebod Fælled, så banen er placeret i relation til skolen. Øvrige aktiviteter skal placeres og koncentreres i relation til eller i Byfælleden, som derigennem kan blive det sociale omdrejningspunkt for bevægelse, leg og rekreation. Lokalplanområdet og kvarteret Ørestad Syd omfatter ca. 75 ha, og udbygningen er i gang. Den overordnede infrastruktur er på plads med Metro og vejbetjening bortset fra den planlagte station Ørestad Syd og den kurvede vejforbindelse mellem Center Boulevard og Hannemanns Allé. Mod syd er der opført boligbebyggelser, og flere er på vej. Desuden er etablering af de tre nord-sydgående byrum i gang. Midt i området er der etableret et midlertidigt lug and lay -anlæg. Mod nord er det m² store projekt Copenhagen Towers delvis gennemført med bl.a. hotel Crowne laza, og yderligere etaper er på vej, herunder et parkeringshus med 460 pladser. Derimod er 2 andre projekter Ørestad Business Center og Hannemannsparken ikke igangsat. Heller ikke i byggefelterne lige syd for den i lokalplanen fastlagte byfælled er der aktuelle byggeønsker. I et af felterne er der købt byggeret til en folkeskole. Området fremtræder grønt med midlertidige veje til arbejdskørsel og med jordarbejder i forbindelse med byggemodningen. Da der ikke er aktuelle byggeønsker, er der mulighed for en genovervejelse af bystrukturen fastlagt i lokalplanen og kommuneplanen. Området, der er omfattet af den nye plan, udgør ca. 21 ha. Mod nord ligger Øresundsforbindelsen med motorvejen med rampeanlæg samt jernbanen med station. Der er 4 broer over landanlæggene, der forbinder Ørestad Syd med Ørestad City. Øst for Ørestads Boulevard er der opført et nyt hovedsæde for Rambøll og bl.a. planlagt et parkeringshus med 680 pladser. Her ligger også klargøringscenter og administration for Metro. Mod syd og vest ligger den fredede Kalvebod Fælled. Trafik, parkering, bevægelseslinjer og sammenhæng med Ørestad City og Ørestad Syd Lokalplantillægget skal anvise en trafikal struktur med adgang til områdets delkvarterer, multiarenaen samt parkeringshusene. Ved større arrangementer forventes Længdesnit gennem den grønne kile set mod syd, der viser erhvervsbebyggelse til venstre langs Ørestads Boulevard og øvrig bebyggelse med bl.a. skøjtehal og skolebyggeri. Illustrationen synliggør de foreslåede blandede bygningshøjder, husdybder og bygningstyper (etagehuse, rækkehuse, tårne mv.). 7
8 N og opholds-lege-gader, der gør nødvendig kørsel mulig, men på de svage trafikanters betingelser. Eksisterende planforhold Lokalplan nr. 398 Ørestad Syd udgør det planmæssige grundlag for, at den del af Ørestad, der ligger syd for Øresundsforbindelsen og vest for Metro, kan udbygges til et moderne, tæt og integreret byområde, der udnytter den optimale beliggenhed i forhold til Metro og den fredede Kalvebod Fælled. Den samlede rummelighed er 1,2 mio. m², hvoraf m² er parkeringshuse og m² er beliggende nord for Hannemanns Allé. Vandkunstens illustration af den nye bydels nordvestlige kvarter ved svinget mellem Hannemanns Allé og Center Boulevard. Den viser den principielle organisering af bygninger placeret i et fælles byrum med mindre, grønne byrum, gågader og opholds-legegader. Med stiplet rød linje er vist sivemuligheder for biltrafik fra Hannemanns Allé og igennem kvarteret. der op til biler, og parkering til disse forudsættes sikret ved en dobbeltudnyttelse af de anlæg, der fortrinsvis benyttes af brugerne i erhvervsbebyggelserne, jf. tegningen. De store parkeringsmuligheder nord for Øresundsforbindelsen undersøges. Arenaen i sig selv udløser i henhold til den gældende lokalplan krav om 1 p-plads pr. 200 m², der forudsættes etableret i de nærliggende fælles parkeringshuse efter sædvanlig praksis i Ørestad Syd. Denne plan vil omfatte et område på ca m² grundareal svarende til godt ¼ af Ørestad Syd. I lokalplan nr. 398 er de m² anvendelsesmæssigt fordelt med ca m² til grøn byfælled, ca m² til træbeplantet byrum langs Hannemanns Allé, ca m² til byggefelter og resten til veje samt dele af de nord-sydgående byrum kanal-, park- og skovrummet. Et af byggefelterne på ca m², der ligger i byfælleden, er fastlagt til kulturelle og idrætsmæssige formål. Byfælleden er fastlagt som et særligt fællesanlæg, der skal etableres som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. Forslag til Kommuneplan 2011 Forslaget til lokalplantillæg vil tage udgangspunkt i visionerne for Københavns udvikling, der forventes vedtaget i forbindelse med Kommuneplan 2011, henholdsvis et godt hverdagsliv, viden og erhverv og grøn vækst. Et godt hverdagsliv Funktionsmæssigt bidrager planen til visionen om et godt hverdagsliv. Der er plads til både skole med idræts- Cyklen skal være et attraktivt alternativ til bilen og den offentlige transport. Cykelparkering er derfor et vigtigt element i lokalplanen og kan bl.a. indpasses i den allerede planlagte Skoven nord for multiarenaen samt i de øvrige byrum. Udover de centrale fælledstrøg på begge sider af den grønne kile skal lokalplanen sikre andre gode stiforbindelser og sivemuligheder gennem kvarteret for cyklister og gående. Forbindelserne gennem de omkringliggende kvarterer samt ikke mindst til metro- og togstationerne skal gennemtænkes, herunder særligt i forhold til store arrangementer i arenaen. Der skal på tværs af Hannemanns Allé og Øresundsmotorvejen skabes sammenhæng mellem det nye kvarter, området nord for Hannemanns Allé og Ørestad City med anlæg af forbindelse for fodgængere og cyklister. I de enkelte delkvarterer skal trafikken foregå på gågader Lokalplaner i området. Det aktuelle område er fremhævet med rødt. 8
9 hal, skøjtehal og en multiarena, der bidrager til områdets kultur- og fritidsliv. Den grønne kile bidrager også med mange muligheder for aktivitet. passage belagt pladsrum Viden og erhverv En multiarena vil styrke hovedstadens evne til at tiltrække turister, internationale sports- og kulturbegivenheder og nye virksomheder, og dermed være med til at fremme vækst og beskæftigelse. al plads vandrum pladsformet beton forplads port Grøn vækst Ørestad er nem at komme til på cykel og med kollektiv tagterrasser trafik. Ørestad har således en unik beliggenhed i forhold til den kollektive trafik med Øresundsbanen og metroen. Kommunens bæredygtighedsværktøj vil blive anvendt og være med til at skabe grundlag for en kvalificeret dialog om, hvordan bæredygtige løsninger kan indarbejdes i større byudviklingsprojekter. taghave Tillæg freezone til Kommuneplan udeservering 2011 skolehaver I forslag til Kommuneplan 2011 er Ørestad Syd udlagt lund dels som et C2*-område, område til bolig og serviceerhverv, med en stjernebemærkning om, at området må smøge rumme en samlet bebyggelse på 1 mio. m², inklusive etageareal i fælles parkeringshuse, dels som del af et S2*- område, område til serviceerhverv med særlige rammer for Ørestad. For C2*-området gælder, at der i randområderne langs Hannemanns Allé og Ørestads Boulevard kun må opføres erhverv, og at der i randområder langs koblingen byfælleden, Kalvebod Fælled og søområdet til arenaen helt overvejende skal opføres boliger. Under ét skal friarealerne have en størrelse på 40 pct. af boligetagearealet og 10 pct. af taghave erhvervsetagearealet. Vandkunstens illustration af en af opholds-lege-gaderne viser, hvordan de varierende bygningshøjder og forskellige bygningstyper i området opleves i fælleden gadeplan. 01 det lokale_gaden_strædet Derudover gælder for Ørestad en række særlige rammer, der blandt andet viser den blå og grønne struktur, bygningshøjder samt 02 etageareal. Et tillæg til Kommuneplan 2011 vil justere den grønne og blå struktur for Ørestad Syd i forhold til den foreslåede bebyggelsesplan, der inddrager store dele af den 03 planlagte Byfælled til bebyggelse. Desuden skal bestemmelsen om det samlede etageareal i C2*-området ændres, idet der med den foreslåede bebyggelse er behov for arenaen yderligere ca m² etageareal i lokalplantillægsområdet. skovrummet parkrummet Fælle 12 bolig skoletjeneste vandrummet 05 Udsnit_boligkvarter 1:500 Ørestad kobling_workshop tegnestuen vandkunsten M Koblinger_diagram fra metro til fælleden_fra syd til city skala 1:2000 perspektiv fra metroen mod arenaen Vandkunstens illustration viser et kig op ad det centrale byrum med den varierede bebyggelse omkring en multiarena (arenaens endelige arkitektoniske udformning afgøres efter en arkitektkonkurrence i april 2012). 9
10 Bæredygtighed i planlægningen Social bæredygtighed Der er i forbindelse med den høje andel af boliger og forskellige boligformer i masterplanen mulighed for, at bygherrer i samarbejde med boligselskaber søger kommunen om støtte til almene boliger. De forskellige boligtyper og -størrelser rummer muligheden for varierede ejerformer sammen med forskellige størrelser af boliger, og som vil give mennesker med forskellig baggrund, indkomst og interesse muligheden for at bo i bydelen. Multiarenaen bliver en af de bærende funktioner i området og skal i øvrigt fungere som bidrag til et velfungerende byliv i kraft af de følgefunktioner (caféer/restauranter m.m.) og omgivende aktiviteter, der opstår mulighed for i forbindelse med en arena. Idræt og bevægelse er integreret som meget tilgængelige faciliteter og vil kunne bidrage til aktivitet og synergi på tværs af subkulturer og interessenter. Økonomisk bæredygtighed å baggrund af nøgletal fra kommuneplanens investeringsredegørelse og på grundlag af den planlagte blandede anvendelse i området med i alt ca m² bolig og erhverv, skønner kommunen at kunne få en årlig skattemerindtægt på ca. 33 mio. kr. (2009 priser). Skønnet baseres på et scenarie med et fuldt udbygget lokalplanområde, og når forskellige ydelser, som for eksempel daginstitutioner, skoler og sociale ydelser, er modregnet. Der er planlagt en daginstitution med relation til den grønne kile. En eventuel bevilling hertil skal ske i forbindelse med budgetlægningen i det pågældende år. lanforslaget vurderes ikke at give kommunen yderligere udgifter. Miljømæssig bæredygtighed I Ørestad afledes uforurenet regnvand til kanalerne. Der etableres således både ledninger til tagvand, vejvand og spildevand i hele Ørestad, et såkaldt 3-strenget kloaksystem. Vand fra trafikbelastede arealer, som ledes til kanalerne, skal behandles i overensstemmelse med Københavns Energis spildevandsplan. At arbejde med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i de offentlige byrum i Ørestad til nedsivning af overfladevand er vanskeligt på grund af den høje grundvandsstand og den tætte lerjord. Desuden har kanalerne behov for at fødes med overfladevand efter regn. Byggefelterne i de enkelte boligkvarterer skal fastlægges mest optimalt i forhold til sol og vind, og af hensyn til nærmiljøernes kvalitet vil det være afgørende at få eftermålt klimatiske konsekvenser af bebyggelsesplanen i skygge- og vindmodeller. Center for ark og Natur har i området kun registreret mindre selvsåede birketræer, der ikke vurderes bevaringsværdige. Rumlige plantegninger i en kombination af luftfoto og 3D-modeller: Illustrationen til venstre viser et eksempel på en bebyggelsesstruktur, som den er fastlagt i den eksisterende lokalplan nr. 398 Ørestad Syd med større karréer omkring en byfælled. Illustrationen til højre viser den bebyggelsesstruktur, som tillægget til lokalplanen vil muliggøre i overensstemmelse med Vandkunstens forslag med et tæt bykvarter omkring et centralt grønt byrum. 10
11 Miljøvurdering og VVM Den foreslåede bebyggelsesplan og de indeholdte funktioner er af et sådant omfang, at der skal udarbejdes en miljøvurdering i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. Der bliver foretaget en scoping af planen, hvorefter resultatet beskrives i en miljørapport. Denne rapport sendes som bilag i offentlig høring sammen med lokalplanforslaget. Center for Miljø vil undersøge, om de foreslåede funktioner i planen, i dette tilfælde multiarenaen, har et omfang, der udløser en VVM (vurdering af virkninger på miljøet), hvilken som regel bliver udløst af trafikprognoser i forbindelse med et eller flere særlige byggerier og funktioner. Bæredygtighedsværktøjet I den videre planproces skal kommunen, sammen med By & Havn og Realdania samt deres rådgivere, finde frem til 3-5 ud af Bæredygtighedsværktøjets 14 hensyn, som kommunen vil vurdere projektet på baggrund af. Konklusionerne fra vurderingen beskrives i et særskilt afsnit i lokalplanforslaget. Lokalplantillægget skal muliggøre opførelse af en multiarena til op mod tilskuere skal muliggøre opførelse af en folkeskole, en idrætshal, en skøjtehal, samt boliger og erhvervsbebyggelse i varierende bygningsmæssig skala skal fastlægge en central grøn struktur med direkte relation til Kalvebod Fælled skal sikre friarealers funktionelle, rekreative og landskabsarkitektoniske kvalitet sikre en bæredygtig byudvikling i området på det bygningsmæssige, byrumsmæssige og infrastrukturelle plan skal sikre affaldshåndtering, (lokal) håndtering af regnvand ved brug af LAR, anvendelse af regnvand som rekreativt og arkitektonisk element i forbindelse med byrum og bygninger skal sikre gode forbindelser til fodgængere og cyklister, herunder gode stiforbindelser i forhold til den overordnede, kollektive trafik skal muliggøre opførelse af fleksible bygninger, der kan tilpasse sig fremtidige og skiftende programkrav Fokuspunkter frem mod udarbejdelse af lokalplantillægget Multiarenaens møde med den omkringliggende by Trafikale forhold, herunder flow af cykler og gående før og efter større arrangementer Trafikken inde i bebyggelsen med gågader og opholdslege-gader Den grønne kiles udstrækning, udformning, materialer samt dens landskabelige bearbejdning Bebyggelsens detaljering ift. de nære omgivelser herunder den arkitektoniske udformning af bygningers stueetager mod fælles byrum Fælles friarealers udformning, tilgængelighed, hierarki og tryghed Forholdet og overgangene mellem private og offentlige friarealer nær boligerne Skygge- og vindstudier af den foreslåede bebyggelsesstruktur Vandkunstens illustration viser et kig langs med den grønne kile og de forskellige muligheder for aktivitet i dette centrale byrum. 11
12 C-områder anvendes til boliger og serviceerhverv, såsom administration, liberale erhverv, butikker, restauranter, hoteller, erhvervs- og fritidsundervisning, grundskoleundervisning samt håndværk og andre virksomheder, der naturligt kan indpasses i området. Butikker tillades i overensstemmelse med de generelle bestemmelser for detailhandel. Endvidere kan der indrettes kollektive anlæg og institutioner, samt andre sociale, uddannelsesmæssige, kulturelle, sundheds- og miljømæssige servicefunktioner, der er forenelige med anvendelsen til boliger og serviceerhverv. I et C2-område skal boligandelen udgøre mindst 40 procent, men vil efter nærmere vurdering kunne fastlægges mellem 25 og 75 procent. O1 C2* C2 B1 T1 O1 S2* S2* B1* T1 O2 S2* O1 O1 T1* OK1 C2* E1 Rammer i foreslag til Kommuneplan Det aktuelle område er vist med kraftig sort linje. Illustrationen t.v. viser en plan over bebyggelsesstrukturen i Ørestad City og Ørestad Syd, som den vil tage sig ud med Vandkunstens forslag indtegnet. N KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 12
Bilag 1 "ØRESTAD SYD" Startredegørelse. Redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 398 "Ørestad Syd".
Bilag 1 "ØRESTAD SYD" Startredegørelse Redegørelse for igangsætning af forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 398 "Ørestad Syd". UDKAST 9 15-07-2011 N Øresundsmotorvejen M Ørestad Station IC Kalvebod Fælled
Læs mereUDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 22-10-2015 Sagsnr. 2015-0224600 UDARBEJDELSE AF FORSLAG TIL TILLÆG 2 TIL LOKALPLAN NR. 425 KRIMSVEJ INTERNT HØRINGSBREV Dokumentnr. 2015-0224600-1
Læs mere02-08-2012. Bilag 3. Sagsnr. 2012-103346
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Bilag 3 Notat om modtagne høringssvar i den offentlige høringsperiode vedrørende forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 398
Læs mereKommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk
Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Status Plannavn Område bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg 11/2009 for Taarbæk Taarbæk Taarbæk bydel 6. september
Læs mereNotat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste Batteri III
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Byplanlægning BILAG 11 Notat om modtaget henvendelse i forbindelse med den supplerende høring om cykelparkeringskrav til lokalplanforslag Faste
Læs mereStrategi for Amager - Et debatoplæg fra Københavns Amt En langsigtet helhedsplanlægning af Amager på tværs af amts- og kommunegrænser bliver stadig mere påtrængende. Hvilke elementer skal indgå i planlægningen,
Læs mereNye lokalplaner i Nordhavnen
Bilag 1 Nye lokalplaner i Nordhavnen Startredegørelse for forslag til lokalplan 'Århusgadekvarteret Vest', 'Trælastholmen' og 'Levantkaj Vest' med tilhørende kommuneplantillæg SKU DEH AVN EN 'Levantkaj
Læs mereGodsbanearealerne et nyt byområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved
Læs merekrav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge
krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge
Læs merePartnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center
Partnerskabsaftale om udvikling af området ved Bella Center mellem Bella Center A/S CVR 26067715 Center Boulevard 5 2300 København S (herefter benævnt Grundejeren ) og Københavns Kommune Rådhuset 1599
Læs mereBILAG 1: FASTE BATTERI
BILAG 1: FASTE BATTERI ALMENE UNDGDOMSBOLIGER I EN BLANDET BEBYGGELSE INDHOLD: PLACERING I BYEN OG BAGGRUND S. 2-3 PROJEKTBESKRIVELSE BYGGEFELT J S. 4-5 ALMENE UNGDOMSBOLIGER ØKONOMI S. 6 1 PLACERING I
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereCarlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler
området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,
Læs mereCampus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden
Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år
Læs mereSOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder
SOLRØD KOMMUNE Fremtidens Forstæder Projektforslag fra Solrød Kommune Jersie Center Fremtidens Forstæder Baggrunden for Solrød Kommunes projektforslag Ligesom i et stort antal øvrige danske forstæder,
Læs mereTobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1
TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv
Læs mereStartredegørelse. "Amagerfælledvej" Bilag 1
Startredegørelse "Amagerfælledvej" Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af 6 lokalplanforslag - Amagerfælledvej, "Ragnhildgade Vest", "Beauvaisgrunden", "Østre Gasværk", "Torveporten"
Læs mereLedig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.
Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Psykiatrisk Hospital, Risskov - omdannelse til boliger Baggrund for høringen Denne høring udsendes som en orientering og et oplæg til
Læs mereTidsplan CENTRALE SPØRGSMÅL DET MENER BYRÅDET BYGGE BÆREDYGTIGT
Tidsplan DET MENER BYRÅDET Udbygningen af området skal ske i etaper og afstemmes med en udvikling af bymidten i øvrigt CENTRALE SPØRGSMÅL Hvordan kan området fungere som bydel, selv om det udbygges i etaper?
Læs mereKrimsvej. Startredegørelse Bilag 1. Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg - Krimsvej,
Krimsvej Startredegørelse Bilag 1 Bilag 1 til indstilling om Redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan og kommuneplantillæg - Krimsvej, Baggrund Øresundsvej Krimsvej Amager Amager Strandvej
Læs mereKommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen
14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg
Læs mereGENERELLE BESTEMMELSER
FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR ALMENE BOLIGER GENERELLE BESTEMMELSER Borgerrepræsentationen har den 26. marts 2015 besluttet at sende dette forslag til tillæg til Kommuneplan 2011 i offentlig høring
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer og efter en høring om ændring af Kommuneplanen.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 27. oktober 2014 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Forslag g Omsorg Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan
Læs mereFølager 5. Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med?
Fænomenal infrastruktur, familieboliger og byudvikling i særklasse. Udviklingen af Følager i Valby er begyndt. Vil du være med? KØBENHAVNS NYE TRAFIKALE HOTSPOT TIL SALG Freja har sat til salg. Ejendommen
Læs mereLedige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.
Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde til boligformål på kanten mellem by og land - tæt på indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til rekreative områder.
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,
Læs mereRoskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).
Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen
Læs mereRammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte
Rammer og handlinger for udvikling af Ballerup Bymidte Forslag 30. august 2011 1 Kommunalbestyrelsen har besluttet at skabe muligheder for udvikling og omdannelse af Ballerup Bymidte til en attraktiv by
Læs mereKongevejen 21. Oplæg til forhøring. Dato: 08.09.2014. Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk
Kongevejen 21 Oplæg til forhøring Dato: 08.09.2014 Over Byen Arkitekter ApS +45 3393 0730 info@overbyen.dk INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLANOMRÅDET - MATR.NR. 7O, 7X OG 7GO S. 3 LOKALPLANOMRÅDET OG NÆROMRÅDET
Læs mereBilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence
Bilag 1: Beskrivelse af mulige lokaliteter til LAGI 2014 konkurrence a) Lynge Grusgrav Områdets karakter Lynge Grusgrav omfatter ca. 160 ha og er beliggende mellem Lynge og erhvervsområdet Vassingerød.
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereDer blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet.
BILAG 6 Hvidbog for forudgående høring for Grønttorvet II Der blev fra den 2. maj til den 23. maj 2014 afholdt en forudgående offentlig høring om udviklingen Grønttorvet. Den forudgående høring har været
Læs mereKøge Nord skal ses i sammenhæng med Køge Kyst. Hvordan kan de 2 bydele komplementere hinanden.
NOTAT Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24. marts 2015 Dato Teknik- og Miljøforvaltningen Plan 20. april 2015 2015-001256-14 Køge Nord Byudvikling: Opsamling på Byrådsseminar d. 24.
Læs mereBILAG 1 ALMENBOLIG+ 2013
BILAG 1 ALMENBOLIG+ 2013 INDHOLD: BAGGRUND OG PLACERING S.2 ARENAKVARTERET S. 3-5 NORDREFÆLLEDKVARTERET S. 6 PARKKVARTERET S. 7 SKOVKVARTERET S. 8 KLØVERBLADSGADE S. 9-11 ØKONOMI S. 12 BYGGESYSTEM OG BOLIGTYPER
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København København 2015 - Verdens Miljømetropol I 2015 er København med rette kendt som den af verdens hovedstæder, der har det bedste storbymiljø.
Læs mereLokalplanen er blevet til på anmodning fra den private ejer, der ønsker at opføre en boligbebyggelse på grunden.
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 24. marts 2015 Lokalplan 981, Etageboliger ved Thorvaldsensgade - Endelig Endelig vedtagelse af forslag til Lokalplan nr. 981, Etageboligbebyggelse
Læs mereINVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:
INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by
Læs mereVEDTAGET. Tillæg 28. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)
VEDTAGET Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 28 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm
Læs mereREFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.
REFERAT AF BORGERMØDE om Lokalplan 92 samt forslag til tillæg nr. 4 til Kommuneplan 2013-2025 Vallensbæk Rådhus den 14. april 2016 kl. 17.30 Til stede Borgere: 76 Politikere: 11 Administration: 14 PROGRAM
Læs mereBoligselskabet Domea København, Følager
Boligselskabet Domea København, Følager 46 eksklusive lejligheder i størrelsen 59-115 m² beliggende i Valby Udlejning og administration Læs mere på www.domea.dk 76 64 64 64 Levende og dynamisk bymiljø
Læs mereEn række aktører i Metropolzonen har barslet med ønsker om udviklingsprojekter af forskellig art
Bilag 2 Metropolzonen - proces og projektindhold i detaljer Metropolzonen området omkring Rådhuspladsen, Tivoli, Hovedbanegården, Vesterport og Havnen er et centralt område i København. Det er et trafikalt
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
En tæt stationsnær by - Blandede funktioner, herunder både boliger, erhverv, kultur, institutioner og detailhandel - Liv 24 timer i døgnet - Social, økonomisk og miljømæssigt bæredygtig by Carlsberg -
Læs mereNotat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005
bilag 7 Notat om den videre proces efter afholdelse af tre Bilfri Dage i København i 2005 den 09. november 2005 I forbindelse med planlægningen af de Bilfri Dage i 2005 har der været nedsat en arbejdsgruppe
Læs mereLOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!
LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mere4. Rammeområderne for Tune Bydel
4. rne for Tune Bydel Planområde tematiseret på anvendelse Center, butik og kontor Fælles friareal og rekreativ anvendelse Industri, lager og værksted Servicefunktioner Tæt/lav boligbebyggelse Åben/lav
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereHELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL
HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4-013 for området ved Vejgård Vandværk Byrådet godkendte den 14. juni 2010 kommuneplantillæg
Læs mereCarlsberg - rammelokalplan
Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki
Læs mereBORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE
BORGERNES VISION FOR FREMTIDENS HAVN I KERTEMINDE Indhold Forord Processen - Borgernes VISION Havnens udvikling Borgernes vision for havneområdet Borgernes VISION 3 4 7 9 Konceptuel plan for Kerteminde
Læs mereHALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13
HALS KOMMUNE LOKALPLAN NR. 5.13 INDHOLDSFORTEGNELSE LOKALPLAN NR. 5.13 1 Lokalplanens formål... 2 Lokalplanens område og zonestatus... 3 Områdets anvendelse... 4 Vej- og stiforhold... 5 Parkeringsforhold...
Læs mereOrientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Bydesign NOTAT Orientering til Teknik- og Miljøudvalget om glasoverdækning på Ældre Sagens ejendom ved Nørreport I notatet redegør forvaltningen
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Kommuneplantillæg om nye Vejanlæg i Aalborg Syd Byrådet vedtog den 14. december 2009
Læs mereBilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 425 Krimsvej
Bilag til intern høring om tillæg 2 til lokalplan nr. 42 Krimsvej Luftfoto af lokalplantillægsområde nr. 2, som er markeret med en hvid linje. ( JW luftfoto, oktober 201). Lokalplantillæggets baggrund
Læs mereBorgermøde om Hinnerup midtby og letbanen. 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter
Borgermøde om Hinnerup midtby og letbanen 10. maj 2016, Rønbæk Idrætscenter Program Kl. 18.30 Kl. 19.00 Kl. 19.10 Kl. 19.30 Åben café med fagfolk Velkomst og introduktion v. Nils Borring, borgmester Oplæg
Læs mereKultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær
Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af
Læs mere"Sundholm Syd" Startredegørelse
"Sundholm syd" Startredegørelse Bilag 1 til indstilling om redegørelse for igangsætning af forslag til lokalplan - eventuelt efter forudgående parallelopdrag. Området ligger i bydelen Amager Vest. Sundholmsvej
Læs mereREFERAT. Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde
REFERAT Plan & Miljøudvalget den 08.12.2008 i mødelokale 2 Sagsnr. 2008-16883 4 Sag 2008-16883 Behandling af indlæg vedr. idéhøring af kommuneplanændring 2007.22 for Kjersing Øst erhvervsområde Indledning
Læs mereK O M M U N E P L A N
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 4.025 for Blåkildevej, Smedegård, Øst Aalborg Byrådet godkendte den 16. juni 2014
Læs mereStrategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013
Strategi for udvikling af offentlige lege- og motionsarealer 15.02.2013 Frederiksberg Kommune har i alt 18 offentlige legepladser. Herudover er der 12 åbne legepladser på skoler og daginstitutioner, 5
Læs mereK O M M U N E P L A N. Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m.
K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 3.011 for ændret anvendelse fra bolig- til erhvervsformål ved Gabriel m.m. Aalborg
Læs mereEsbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning
Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt
Læs mereKØBENHAVNS KOMMUNE PLANORIENTERING. Lokalplan nr. 309. Ørestad City Nord. Bygge- og Teknikforvaltningen Plan & Arkitektur.
KØBENHAVNS KOMMUNE LANORIENTERING Lokalplan nr. 309 Bygge- og Teknikforvaltningen lan & Arkitektur Ørestad City Nord Vestamager Udbygning af Ørestaden Boliger og serviceerhverv Februar 2000 Z Z Z Z Z Z
Læs mereBy og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan november 2018
By og Havn ønsker til rammeændringer i Kommuneplan 2019 20. november 2018 Område KP2015 KP2019 - Ønsker til rammeændring Baggrund for og kommentarer til rammeændring Nordhavn: Levantkaj Vest C2* Stjernebemærkning:
Læs mereSlagterigrunden, Gl. Hygumvej 5, 6630 Rødding
TEKNIK & MILJØ Dato: 8-06-2015 Sagsnr.: 12/28321 NOTAT Slagterigrunden, Gl. Hygumvej 5, 6630 Rødding I forbindelse med planlægningen for den tidligere slagterigrund i Rødding er der blevet afholdt møder
Læs merePlan- og Agenda 21 strategi 2015. Møde i Grønt Råd 25. november 2014
Plan- og Agenda 21 strategi 2015 Møde i Grønt Råd 25. november 2014 Hvad er en Plan- og Agenda 21 strategi? Planstrategien er Byrådets strategi for kommunens fremtidige udvikling. Agenda 21 strategien
Læs mereSKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D
Sluseholmen karré O Dispensation fra tillæg 3 til lokalplan nr. 310 i forbindelse med nybyggeri på Sluseholmen. Marts 2014 sluseholmen sluseanlæg SKRÅFOTO / LUFTFOTO LODFOTO / 3D Motocrossbane Københavns
Læs mereBorgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008
Borgermøde Høje-Taastrup Kommune 7. april 2008 Borgermødet på Hedehusene Fritidscenter begyndte kl. 19.30, omkring 130 deltagerne havde fundet deres pladser, da Borgmester Michael Ziegler og Viceborgmester
Læs mereÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C
ÅRHUS KOMMUNE. Magistratens 2. Afdeling Stadsarkitektens Kontor. Rådhuset. 8100 Århus C INDSTILLING Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Ref.: Tlf.nr. 21. oktober 2004 Mogens Vasegaard 89 40 26 48
Læs mereCARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010
CARL NIELSENS ALLÉ SKITSEFORSLAG 1. JUNI 2010 BAGGRUND Østerbro lokaludvalg har i vinteren 2009-2010 igangsat en proces for at udvikle en ny lommepark omkring pladsen på Carls Nielsens Allé ud mod Østerbrogade
Læs mereEt erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde
Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 23. april 2015 Et erhvervsområde ved Nordlandsvej omdannes til et blandet bolig- og erhvervsområde Området er et ældre erhvervsområde på ca. 6 ha og rummer
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by 1. Kommuneplan 2015 Grøn boligby Sammenhængende by Kvalitet i byen Sammen om vækst og arbejdspladser Greater Copenhagen 2. Væsentlige ændringer Retningslinjer Rammer
Læs mereLOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING
LOKALPLAN 07-005 GUG ØST, FJORD BLINK AFD. 16 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1981 INDHOLDSFORTEGNELSE --- - ------- - ---- ---- --- --- REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Side 1.
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs merePlan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol
Plan-, Miljø- og Klimaudvalget Beslutningsprotokol 13-06-2016 08:00 Mødelokale C226, Silkeborg Rådhus Afbud fra: Lars Faarup. Silkeborg Kommune Søvej 1, 8600 Silkeborg Tif.: 8970 1000 www.silkeborgkommune.dk
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereBRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt
BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.
Læs mereLOKALPLAN NR. 051.295
I~ISvendborg ~ Kommune ij~d~li -U541~ LOKALPLAN NR. 051.295 For et område mellem Bregningevej, Syrenvej, Vindeby Pilevej og Eskærvej Teknisk Forvaltning - Plan- og Udviklingsafdelingen November 1996 Hvad
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereK O M M U N E P L A N
Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg 10.013 for nedlagt sygehus i Nibe K O M M U N E P L A N Den 23. februar 2015 er kommuneplantillæg 10.013
Læs mereVIDENSHUS. Sønderborg Havn
VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg
Læs mereGennemgangen af indsigelser og bemærkninger er i det følgende foretaget emnevis. Numrene i parentes henviser til bilagsnumrene.
Bilag 14 Bilag til byrådsindstilling af indsigelser og bemærkninger, lp 972 Forslag til lokalplan, forslag til kommuneplantillæg, forslag til udbygningsaftale og forslag til miljørapport har været fremlagt
Læs mereLOKALPLAN NR. 064. Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011. For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2
LOKALPLAN NR. 064 Indsigelsesfrist xx. xxxxxx 2011 For et offentligt område til plejecenter m.m. ved Snorrebakken i Rønne etape 2 December 2011 Indsigelser og ændringsforslag Lokalplanforslaget blev vedtaget
Læs mereTILLÆG nr. 1. om mulighed for solcelleanlæg. til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev
TILLÆG nr. 1 om mulighed for solcelleanlæg til Lokalplan 1-29 Område til Boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Tillæg nr. 1 til Lokalplan 1-29 Område til boligbebyggelse på Nordmarken i Hårlev Indledning
Læs mereHøje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:
NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv
Læs mereLOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ
LOKALPLAN NR. 022 FOR ET OMRADE TIL SKOLEFORMÅL VED GRØNNEDALSVEJ M.V. SKANDERBORG KOMMUNE 1982 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE REDEGØRELSE Beskrivelse af lokalplanens indhold l Lokalplanens forhold til den øvrige
Læs mereRammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025
Rammer for lokalplanlægning, ændringer i forbindelse med revision af kommuneplan 2013 2025 Logbog: udførte ændring af rammer i gis modul Rammerne er opdelt i 4 byområder og 1 landområde: 1 Hundige Bydel
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereNotat om lokalisering af Jerne station
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon 41780293 Fax 7262 6790 sia@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk om lokalisering af Jerne station Esbjerg Kommune og Trafikstyrelsen holdt den 6. maj
Læs mereTillæg nr. 21 til Kommuneplan 1993-2004
Indhold Lokalplan nr. 1. 4-3 for et boligområde ved Bredekildevej Indledning Lokalplanens forhold til anden planlægning Lokalplanens retsvirkninger Lokalplanens bestemmelser 1 Lokalplanens formål 2 Lokalplanens
Læs mereBEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps
BEBYGGELSESPLAN - ANEBJERG Udarbejdet i samarbejde mellem Skanderborg Kommune og GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning aps 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING 4 TEMATISERING AF BEBYGGELSESPLANEN 5 ANEBJERGSPILLET
Læs mereCenterområde ved Odense Offentlige Slagtehuse Rugårdsvej, Store Glasvej og Grønløkkevej
Odense Kommune - LP 0-766 http://www.odense.dk/topmenu/borger/bolig%20og%20byggeri/byggeri/lokalplaner/l... Side 1 af 2 04-05-2015 Spring til indhold Lokalplanen givermulighed for at omdanne ejendommen
Læs mereRibe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården
Forslag til ændring 2013.58 Ribe Bykerne, Rådhuskarréerne med Kannikegården Marts 2014 Forslag til Ændring 2013.58 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.58 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog
Læs mereDETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted
DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.
Læs mereLOKALPLAN 05-005 AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979
LOKALPLAN 05-005 RIEKKEHUSE - FILLIPPAVEJ AALBORG KOMMUNE MAGISTRATENS 2. AFDELING OKT 1979 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E REDEGøRELSE Lokalplanens baggrund og område Lokalplanens forhold til øvrig
Læs mereLOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST
LOKALPLAN 2A5-1 BOLIGOMRÅDE NUUSSUAQ VEST NUUP KOMMUNEA FORVALTNINGEN FOR TEKNIK OG MILJØ FEBRUAR 2000 VEJLEDNING En lokalplan fastlægger bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, stier, veje o.s.v.
Læs mereKommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3.
Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2004 for Søndersø Kommune. Udvidelse af kommuneplanramme C.5.3. Hvad er et kommuneplantillæg? Det er Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune, der har ansvaret
Læs mereBæredygtighedsskema. Sådan gør du:
Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer
Læs mere