HISTORIE 4 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED. Øster Vedstedvej fra vest ved indkørslen til den gamle landsby.

Transkript

1

2

3

4 HISTORIE Øster Vedsted (1288 Osterwitstæth, 1291 Østærwith(æ) stath, Østerwithestath) der blev udskiftet 1773, er en geestrandsbebyggelse og fremstår i sin nuværende skikkelse som en rækkelandsby langs Øster Vedstedvej med skole (opf udv. 1942) og forsamlingshus (opf. 1921) ved siden af hinanden ca. midt i byen Arkæologiske undersøgelser viser, at området har været bebygget og beboet siden stenalderen. Sikkerheden ved at bo relativt højt kombineret med nærheden til de frodige marskenge har været en væsentlig årsag til at lægge en bebyggelse her. Ved nøje kig på kortene ses, at i 1899 ligger landsbyen i den oprindelige struktur med gårdene liggende i en langstrakt hesteskoform omkring den nuværende Øster Vedsted Vej, Græsgårdsvej, Marskvej og Skønager, altså den vestligste del af den nutidige by. På kortet fra 1945 ses bebyggelsen langs Øster Vedstedvej reelt at have afstukket byens udstrækning i længden. Frem til kortet fra 1976 sker kun en ubetydelig udbygning, mens kortet i 1985 viser en eksplosiv vækst i parcelhuskvarteret syd for Øster Vedstedvej, en udbygning der kun er marginalt øget på det nyeste kort fra Det ser altså ud til, at byens vækst til den nuværende størrelse sker i 10-året fra , hvorefter byen har fundet sin form. Desværre har parcelhusene ved deres indkiling i husrækken langs vejen i ret høj grad sløret den oprindelige landsbys struktur. Det er kun ganske få steder de åbne marker når helt ind til bygaden. Den i mange landsbyer mest markante bygning, kirken, fi nder man ikke i byen, da Øster Vedsted er en del af Ribe Domkirkes landsogn, om end landsbyboerne i den tid den har eksisteret altid har kunnet se deres kirke, Ribe Domkirke. Nærheden til Ribe er nok også den væsentligste årsag til fraværet af andelsforetagender og butikker, så de eneste bygninger med fælles formål er skolen (nedlagt) og forsamlingshuset. Forsamlingshuset fungerer stadig og rummer lokaler til fritids og ungdomsklub. I dag rummer byen desuden en integreret institution med børnehave og vuggestue. Byen har sin egen hjemmeside, hvor der beskrives et livligt fritids- og foreningsliv i form af en idrætsforening, FDF, 3 grundejerforeninger samt forsamlingshuset. Der arbejdes p.t. (efterår 2011) med ønsket om at etablere et landsbycenter. I forhold til landsbyens identitet, har man i nogen grad knyttet den sammen med Æ Quernsten, en møllesten der ligger ved å-slyngen ifl g. Uge-Avisen Nordeuropas største å-slynge. Æ Quernsten lægger navn til både lokalbladet og et årligt motionsløb. En del af Quernstenes historie er, at den allerede omkring år 1800 nævnes i en skrivelse fra Ribes havnekommission til generaltoldkammeret for at stedfæste, hvor skibene med varer til Ribe var nødt til at losse deres gods på grund af de dårlige besejlingsforhold på Ribe Å. Antagelig har stenen oprindelig fungeret som ballast i et skib, og er blot blevet dumpet, da der ikke længere var brug for den. Kilder: Kommuneatlas Ribe Trap DK Øster Vedstedvej fra vest ved indkørslen til den gamle landsby. Udsigten over landskabet mod Ribe. Landsbyen har altid kunnet se sin kirke, Ribe Domkirke. 4 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED

5 HØJKANTKORT 1899 LAVKANTKORT 1945 Lavkantkort CM KORT CM KORT cm kort cm kort 1985 ØSTER VEDSTED LANDSBYPLAN 5

6 KARAKTERISTIK Øster Vedsted ligger som en Vadehavslandsby i Vadehavsregionen midt i Ribemarsken med kontakt til Ribe Å. Landsbyen ligger som en landsbyforstad i tæt tilknytning til Ribe med en afstand på kun 2,5 km. Landsbyen er attraktiv at bo i med den korte afstand og gode stiforbindelser til Ribe 6 min i bil, 30 min til fods og 10 min på cykel. På hjemmesiden brander Øster Vedsted sig med følgende slogan: En lille dejlig landsby, der læner sig op ad nordens ældste by. Øster Vedsted var oprindeligt en lille vejklyngeby senere en langstrakt landsby med kontakt til landskabet på begge sider af Øster Vedsted Vej. I dag er landsbyen udvidet med større parcelhuslommer mod syd. Det er dog stadig den langstrakte karakter, der er rygraden i opfattelsen af landsbyen.det er kun den nordlige side, langs Øster Vedsted Vej, der ligger som rækkebebyggelse langs vejen og har bevaret kontakten til landskabet. De gamle gårde, med de store træer, giver vejstrækningen en særlig grøn karakter og identitet. Ud over det åbne landskab er der inde i landsbyen Granly Skov med legeområde for de mindre børn. Øster Vedsted opleves ikke som en grøn landsby, men stedvis grøn midt i det fl ade landskab, der fl ere steder løber helt ind i landsbyen. I Øster Vedsted bor der ca i alle aldre, hvor 830 er over 18 år. Der er ca. 450 husstande. Børnene går på Vittenbergskolen i Ribe. I Øster Vedsted er der et meget aktivt fritids- og foreningsliv med idrætsforening, FDF, 3 grundejerforeninger og et forsamlingshus. Der er ingen købmand i landsbyen. Ved indkørslen til Øster Vedsted, fra Ribe, ligger der et egentligt erhvervsområde. Det meste af landsbyen er udlagt til blandet bolig og erhverv, hvilket afspejler sig i de mange små erhverv, der skilter langs Øster Vedsted Vej. Ved den nu lukkede skole ligger forsamlingshuset, og i forbindelse med dette ligger institutionen Kaskelotten, der er en integreret institution med både vuggestue og børnehave. Der ligger også en fritids- og ungdomsklub, der holder til i klublokalerne i forsamlingshuset samt boldbanerne med klubhus. I udkanten af Øster Vedsted, ved Ribe Å, ligger Æ Quernsten, der er landsbyens største seværdighed (se under histoire). Der er stiforbindelse til stenen og en lille opholdsplads. Det er i øvrigt et særligt træk ved Øster Vedsted, at der er fl ere gode stiforbindelser i landsbyetil- Ribe og ud i landskabet. Stemningsbilleder fra Øster Vedsted 6 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED

7

8 LANDSKABSANALYSE Kig ud over det flade marsklandskab ved Ribe Å nordvest for Øster Vedsted. Øster Vedsted ligger placeret i det fl ade marsklandskab i Vadehavsregionen ved Ribe Å. Ribe Å er en del af Nationalpark Vadehavet. Det er helt markant, at landsbyen ligger åbent i landskabet. Landkskabsfl aden løber helt ind til landsbyen uden større bevoksninger, der kan skærme for vinden. Marsken, der løber nord for Øster Vedsted, er internationalt naturbeskyttelsesområde. Marsken er et af verdens vigtigste fugleområder. Området er inddiget marskareal, der består af udstrakte og fl ade landbrugsarealer. Der er mange grøfter i området, der er under 3 beskyttede vandløb. Der er fl ere små vandhuller og en større sø ved Ribe Syd, der ligeledes er 3 beskyttet. ligger placeret. Arealerne langs Ribe Å varierer mellem eng og mose. Mod nord ligger landsbyen åbent ud til det udstrakte og fl ade marsklandskab med landskabs/landsbrugsarealer omkring Ribe Å, kun få lave læhegn stråler ud fra landsbyen, og det fl ade ubrudte landskab åbner for et fi nt kig til Ribe Domkirke. Mod syd inddeles landskabet på Hedesletten/geesten i mindre rum af de mange læhegn. I baggrunden er der skovbeplantninger og Vester Vedsted Plantage. Kun få læhegn løber helt ind til landsbyen, så der er et fi nt åbent kig ud mod de mindre rum i det fl ade landskab. Også her er landskabet landbrugsarealer. Kig ud over det flade marsklandskab mod nord. Et typisk billede med græssende får Det flade marsklandskab løber helt ind til gårde/huse der ligger nord for Øster Vedsted Vej Nordvest for Øster Vedsted slynger Ribe Å sig næsten helt ind til landsbyen. Det er her i en lavning, at Æ Quernsten Beskyttet natur Vadehavslandskabet nord for landsbyen er internationalt naturbeskyttelsesområde. Vandløb og søer er 3 beskyttede. Ribe Å er både 3 beskyttet og omfattet af åbeskyttelseslinjen langs hele åen. Tradsborg Plantage og skovarealet øst for Tøndervej er fredskov. Langs Ribe Å er der store beskyttede mose- og engarealer. Læs mere herom i kapitlet Beskyttet natur side 22 Et kig ud over landskabet syd for Øster Vedsted - her brydes fladerne af læhegn Her ses et af de 3 beskyttede vandløb, der løber syd og vest om Øster Vedsted 8 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED

9

10

11

12 Infrastruktur Veje Øster Vedsted Vej Øster Vedsteds karakter som langstrakt vejlandsby er stadig markant langs Øster Vedsted Vej. Vejen fungerer som en rygrad i landsbyen, og der er etableret hastighedsdæmpende foranstaltninger som vejindsnævringer af øer med træer og bump. Vejen har en svækket landsbykarakter med en bred profi l med græsrabatter og kombineret gang- og cykelsti i hver side. Vejen virker lang og monoton i sit udtryk. De bedste indslag langs vejen er de fi ne kig ud over marsklandskabet mellem husene og især de markante store træer, der indimellem læner sig ud i vejrummet, og skaber en fi n rumkarakter. De åbne forhaver med plæner, der løber helt ud til vejrummet skaber en fi n rumlig sammenhæng med vejen og bryder det monotone forløb. Parcelhusveje Syd for Øster Vedsted Vej kobler der sig store parcelhusområder på landsbyen. Parcelhusvejene har den typiske forstadskarakter med fortove i hver side og en forholdsvis bred profi l, der ikke matcher en landsbykarakter. Det virker overdrevet med fortove i hver side af vejene. Veje med landsbykarakter I den vestlige ende, ved Marskvej slår Øster Vedsted Vej en slynge mod nord, og her er vejen udlagt i asfalt med græsrabatter i hver side, hvilket matcher landsbyens skala. Græsgårdsvej og Marskvej ligger som grusveje og har en fi n oprindelig landsbykarakter. Bevaringsværdigt vejforløb og landsbymiljø I den vestlige ende af Øster Vedsted ligger den oprindelige landsby, hvor vejstrukturen stadig er bevaret. Mange kender ikke dette kulturspor og særligt smukke og bevaringsværdige miljø, der ligger omkring Øster Vedsted Vej, Græsgårdsvej og Marskvej. Belysning Generelt matcher belysningen ikke karakteren i Øster Vedsted. På Øster Vedstedvej er masterne for høje, hvilket giver vejen karakter af omfartsvej og ikke landsbyvej. I parcelhusområderne er mastehøjden ligeledes for høj. Samtidig matcher æstetikken hverken landsbykarakter eller villakarakter. Belysningen på cykelstien til Ribe er dog fi n. Stier Der er gode cykelstiforbindelser fra Øster Vedsted til Ribe. Parcelhuskvarterernes vejnet er bundet sammen med stier, og fl ere markveje fungerer som stier - f.eks. ud til Æ Quernsten. Flere steder fungerer klippede græsarealer også som stier. Stinettet har stor betydning for borgernes muligheder for at kunne bruge naturen omkring landsbyen. Grøn struktur og rekreative områder Øster Vedsted Vej og parcelhusområder Langs Øster Vedsted Vej er det meget smukt de steder, hvor haver ligger som en grøn plæne med store træer eller de steder, hvor træerne læner sig ind over vejen og skaber et grønt rum. Andre steder er der kontakt til landskabet via grønne kiler/landskabsslipper mellem ejendommende. Dette udgør tilsammen nogle fi ne grønne elementer i landsbyen, som skaber en særlig identitet. I parcelhusområderne er der gode eksempler på åbne forhaver med plæner og træer, som skaber smukke stemninger langs det ellers meget monotone vejforløb med grønne vægge af hække. Granly Skov med legeplads Granly Skov ligger i tilknytning til Øster Vedsted Vej. Fra vejen virker området meget lukket mod omgivelserne. Skoven er nyetableret med store tilplantede arealer, klippede græsstier og områder med legeredskaber samt borde og bænke. Stisystemet løber ind gennem skoven. Granly Skov ligger lidt anonymt, men har potentiale til at være en større del af landsbyens udtryk. Sportsplads Sportspladsen ligger i tilknytning til forsamlingshuset, børneinstitutionen og fritidshjemmet, der tilsammen udgør landsbyens sociale centrum. Boldbanerne ligger meget åbent mod Nør-Eng uden nogen form for læplantning, mens de øvrige sider er tilplantet i tilknytning til boldbanen fi ndes et nedlagt legeområde. Grønt område ved Østerfenner Området ligger indrammet med tæt skovagtigt læbælte mod øst og punktvis plantning mod parcelhusgrundene, der fl ere steder åbner sig op mod området. Området fremstår som en stor slået plæne uden egentlig indhold eller specifi k karakter. Flere steder benyttes området som depot for haveaffald fra parcelhusene. Grønt område langs Sønderfenner Området langs med Sønderfenner, syd for parcelhusområderne, fremstår som en tom grøn korridor uden oplevelser, der ligger som et værn mod landskabet. Parcelhusene ligger ud til området og boldbanerne kiler sig ud og afbryder området. Mod øst ligger området ved Østerfenner Området lukker af mod landskabet med en tæt og høj beplantning. Et enkelt sted er der åben forbindelse til landskabet og der er en fi n kontakt mellem parcelhuset, grønningen ud over landskabet. Æ Quernsten Området ved Æ Quernsten ligger smukt ved Ribe Å. Området ligger som et klippet græsområde i direkte forbindelse med Ribe Å. Mange tager en travetur dertil ad markvejen og nyder udsigten og turen i Ribemarsken. Der er siddepladser på området i sommerhalvåret. Ørige grønne områder I forbindelse med forsamlingshuset ligger der et stort tom og uplejet område, der skæmmer landsbyen. Det grønne område med heste og mindre skovområde ligger som et fi nt grønt rum i Øster Vedsted i tilknytning til Degnestien og Øster Vedstedvej. Landsbyens rum og inventar Ankomstrum ved Tøndervej Hovedankomstrummet ligger ud til Tøndervej. Området har karakter af, at man ankommer til et erhvervsområde og ikke en landsby. Der er meget åbent mod erhvervsområdet og i krydset, hvor den gamle ankomstvej lå (nu cykelsti). Området fremstår usammenhængende, og det samlede indtryk yder ikke landsbyen retfærdighed. Der er netop plantet grupper af slørende beplantning på plænerne foran erhvervsbygningerne. Dette kan være med til at skærme mod de domindernde bygninger og skabe en smukkere entre til Øster Vedsted. Området ved forsamlingshuset Området ved forsamlingshuset, som er en del af det sociale centrum i Øster Vedsted, og det fysiske centrum i landsbyen, fremstår som et noget usammenhængende område. Der er dels den åbne grusplads foran forsamlingshuset, det store uplejede grønne område sammen med den brede asfaltvej, Nør-Eng, og det store indhegnede asfalt- område til parkering og boldspil. Der er ikke noget, der binder området sammen eller byder indenfor til et værdigt landsbycentrum. Visuel støj Visuel støj er steder der f.eks. har en meget åben forstadskarakter med grus og sten uden træer eller steder, der roder med forskellige materialer. Erhvervsområdet er et eksempel herpå. Visuel støj kan der rettes op på med en aktiv indsats og få midler. Inventar De mange skilte fra små erhvervsvirksomheder, der ligger i Øster Vedsted, vidner om, at her er en levende landsby. Skiltene er af en meget varierende karakter. Der er ikke en klar linje i inventaret, og der er meget få bænke i landsbyen. Bygningskulturen Landsbyens bevaringsværdige huse har generelt været udsat for mange om- og tilbygninger, som helt har ændret deres oprindelige udtryk. Mange af bygningerne fremstår i dag med vinduer og tagbeklædning, der stilmæssigt ikke passer til bygningsarkitekturen. Der er dog få velbevarede bygninger. Erhverv Øster Vedsted er en aktiv landsby med en del mindre erhverv som Tømrer/snedker, entreprenør, autoværksted, gaveartikler, hesteopstaldning, fest udlejning, overnatning m.m. Erhvervsområdet ved Tøndervej/Øster Vedstedvej er meget dominerende. Øvrige erhverv er fi nt integreret i landsbyen. Bindinger Nord for Øster Vedsted løber kirkeomgivelsesfredningslinjen for Ribe Domkirke. Ribe Å og vandløbene omkring Øster Vedsted er omfattet af 3. Storkesøen er omfattet 3 fredede søer Området nord for Øster Vedstedvej er omfattet kystnærhedszonen Erhvervsområdet er omfattet virksomhedsstøjisolinje. Læs mere herom i kapitlet Bindinger bagerst i landsbyplanen. 12 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED

13 Kig fra Tøndervej mod Øster Vedsted, hvor erhvervsområdet præger oplevelsen af landsbyankomsten og marsklandskabet Forstadskarakter på Tørresager - bemærk den fine åbne forhavekarakter kontra den lukkede med mure af hække Vejslynge til Øster Vedsted ej med landsbykarakter i form af asfaltvej uden kantsten med græsrabatter, dog lukket med mure af hække. Et kig gennem Øster Vedsted Vej - her ved vejindsnævring med bump og søjleeg på hver side Det meget åbne område, ved ankomst fra Tøndervej, hvor den gamle ankomstvej lå Stiforbindelsen mellem villakvartererne er et fint træk En af de mange klippede græsstier, der kendetegner stisystemerne omkring Øster Vedsted Grønt område ved Østefenner Boldbanen med åben karakter mod Nør-Eng Granly Skov med legeplads til de mindre børn samt ophold Kig hen over det uplejede græsområde i forbindelse med forsamlingshuset ved Øster Vedsted Vej En af de åbne forhaver med plæner og store træer, der giver karakter til Øster Vedsted Vej Mod syd ligger den grønne korridor og lukker af mod landskabet med sin tætte og lukkede beplantning Bevaringsværdig gård med kig til marsklandskabet nord for Øster Vedsted Vej ØSTER VEDSTED LANDSBYPLAN 13

14

15

16

17

18

19

20

21

22 BILAG 1-BESKYTTET NATUR Beskyttede naturtyper Enge, skove, søer og vandløb er alle beskyttede naturtyper. Naturbeskyttelsesloven beskytter disse naturtyper mod indgreb, der kan ændre deres tilstand. Det er alle sårbare miljøer, der meget nemt lider uoprettelig skade ved ændret anvendelse eller tilføjelse af nye arter eller stoffer som eksempelvis gødning. Enge Naturenge har ofte et rigt plante- og dyreliv. Velgræssede naturenge kan indeholde mange plantearter og er bl.a. vigtige orkidé-lokaliteter. Enge, der drives med ekstensiv græsning eller høslet, som er moderat fugtige og aldrig omlægges, er levested for mange plante- og dyrearter. Engene trues hovedsageligt af dræning og græsningsophør, og det er derfor vigtigt at opretholde eksisterende græsning eller høslet og en fugtig jordbund. Dræning kan medføre, at engene tørrer ud, hvorved mange plante- og dyrearter forsvinder. Hvis græsning ophører, vil høje græsser og andre urter udkonkurrere mange mindre plantearter. Ejere af enge har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Moser Moser fi ndes på lavtliggende jorder med en høj vandstand. De har en naturlig vegetation af urter, buske og træer tilpasset meget våde forhold. Mange sjældne plantearter og orkidéer vokser i moser. Moserne har ofte et rigt dyreliv med mange insekter. De kratdækkede moser har især stor betydning for rådyr og andet vildt. Beskyttelsen betyder et alment forbud mod ændring af tilstanden. Ejere af moser har pligt til at vedligeholde dem som lysåbne. Plejen kan bestå af rydning af vedplanter og genindførelse af græsning uden at gøde og sprøjte. elementer og opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Inden for byggelinjen må der ikke placeres bebyggelse eller opstilles campingvogne og lignende. Når et areal er fredskovspligtigt, har ejeren af arealet pligt til at anvende det til skovbrugsformål. Fredskovsarealer er dermed beskyttet mod rydning, forhugning, kreaturgræsning m.m. Sø- og åbeskyttelseslinie Sø- og åbeskyttelseslinjer har til formål at sikre åer og søer som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv. Indenfor beskyttelseslinjen er der generelt forbud mod ændringer, d.v.s. der må ikke placeres bebyggelse, foretages ændringer i terrænet, beplantningen o.l. Internationalt naturbeskyttelsesområde Internationale naturbeskyttelsesområder er en fællesbetegnelse for arealer, der er udpeget for at beskytte og bevare plante- og dyrearter, levesteder for plante- og dyrearter, naturtyper samt vådområder af international værdi. Inden for de internationale naturbeskyttelsesområder gælder et forbud mod planlægning for bestemte aktiviteter, og der må ikke igangsættes projekter, der vil have en negativ påvirkning af de arter og naturtyper, områder er udpeget for at beskytte. Beskyttelsen kan kun fraviges i ganske særlige tilfælde, hvis der ikke er alternativer. Ribe Å er 3 beskyttet og omfattet af åbeskkyttelseslinjen. Ribe Å løber gennem marsken, der er internationalt naturbeskyttelsesområde. Søer og vandløb I området fi ndes fl ere små søer og vandløb, som alle er beskyttede af Naturbeskyttelsesloven. Det betyder, at oprensning af søerne/vandløbet (ud over sædvanlig drift), rørlægning af strækninger, anlæggelse af overkørsler samt andre ændringer af vandløb og søer kræver dispensation efter Naturbeskyttelsesloven. Skovbyggelinie og fredskovspligt Skovbyggelinjen er en bufferzone på 300 m omkring skove, hvis formål det er at sikre skovenes værdi som landskabs Det 3 beskyttede vandløb, Øster Vedsted Bæk, der krydser Øster Vedstedvej og løber syd om landsbyen. 22 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED

23

24

25

26 BILAG 3-STØTTEMULIGHEDER Nedenstående er en liste over mulige puljer og fonde man kan søge i forbindelse med landsbyplanen: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Ministeriets hjemmeside Liv og Land er målrettet landdistrikterne og indeholder eksempler på viden og inspiration, der vil være specielt interessant for Landsbyplanernes målgrupper. På hjemmesiden Liv og Land oplistes også en lang række fonde og puljer på landdistriktsområdet, som man med fordel kan søge. Der er oplistet private fonde og puljer samt puljer der administreres af ministeriet. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. livogland.dk Friluftsrådet Friluftsrådet yder støtte via Tips- og lottomidler til friluftslivet, herunder bl.a. materialer og udstyr til friluftsaktiviteter, faciliteter og udstyr, der øger befolkningens forståelse for naturen samt mulighed for friluftsaktiviteter, etablering af f. eks. overnatningshytter, lejrpladser, skibe, naturskoler, informationscentre og friluftsgårde etc. samt formidling af samspillet mellem naturen og kulturhistorien. Ansøgningsfrist: 1.marts, 1. juli og 1. november Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. friluftsraadet.dk Lokale- og Anlægsfonden Lokale- og Anlægsfonden har til formål at udvikle og støtte byggeri inden for idræts, kultur- og fritidsområdet. Det kan være fra renovering af en spejderhytte til storstilet udbygning af et klubhus, fra oprettelsen af et lokalt samlingssted for skatere til store kultur-, musikhuse og idrætsanlæg. Det kan være idræt, børne- og ungdomsformål, teater, musik, fi lm, dans, friluftsliv med mere. Lokale- og Anlægsfonden giver ikke støtte til projekter hvis samlede anlægsudgift er på under 1 million kroner. Lokale- og Anlægsfonden råder ud over fonden over en Pulje til Klublokaler og Væresteder. Puljen er øremærket klublokaler og væresteder til idræt, friluftsliv, børneteater, musik, dans og andre rammer for trivsel og samvær. Puljen kan søges af foreninger og institutioner inden for idræts-, kultur- og fritidsområdet. Lokale- og Anlægsfondens Pulje til Klublokaler og Væresteder giver støtte til projekter mellem og 1 million kroner. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. loa-fonden.dk Gratis rådgivning Udover de forskellige støtte- og lånemuligheder, som Lokale og Anlægsfonden tilbyder, kan man også gøre brug af Fondens gratis rådgivning. Rådgivningen gives i forbindelse med udvikling af nye idéer og i forbindelse med kvalifi cering af konkrete projekter og ansøgninger. Potentielle ansøgere kan i en rådgivningsfase få diskuteret deres idé, inden der udarbejdes en endelig ansøgning. Arkitektrådgivning Står I med en idé til at udvide jeres klubhus eller ombygge spejderhytten, kan I nu trække på hjælp fra rådgivningsfi rmaet Bolius Boligejernes Videncenter A/S - til at omsætte jeres idé til virkelighed. Ildsjæle i mange foreninger har måttet sande, at det kan være svært at få overblik over, hvilke muligheder, der er, når man skal bygge og indrette, hvad man kan få for pengene, og hvordan det gøres bedst muligt. Derfor har vi i Lokale- og Anlægsfonden indgået en aftale med Bolius om, at de stiller deres netværk af arkitekter m.fl. til rådighed. I viften af rådgivning kan Bolius blandt andet tilbyde udarbejdelse af skitseforslag, projektforslag med byggetegninger, hjælp til de kontraktlige forhold med entreprenører samt en kontrolfunktion af økonomi og kvalitet. Udarbejdelse af skitseforslag hos Bolius koster mellem og kr. inkl. moms. Udarbejdelse af projektforslag m.v. varierer alt efter projektets størrelse og omfang. Udgifter til rådgivning og bistand fra Bolius kan indgå i projektregnskabet og dermed udgøre en del af de projektudgifter, som der søges om støtte til hos Lokale- og Anlægsfonden. Forsøgspulje til gratis arkitekthjælp Lokale- og Anlægsfonden har afsat en særlig forsøgspulje på kr. til at dække udgifterne til arkitektrådgivning, (max kr. inkl. moms pr. projekt). For yderligere information om Puljen: Matas Miljøfond Matas Miljøfond yder økonomisk støtte til buske og træer der plantes på børns legepladser, samt evt. fjernelse af asfalt til fordel for grønne miljøer. Børneinstitutioner kan også søge fonden om fl ytbare pavilloner (Flextents), der øger muligheden for, at børn kan være ude at lege i al slags vejr. Ansøgningsfrist: 15. maj og 1. december. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. matas.dk Nordea Fonden Nordea Fonden yder støtte til projekter, der fremmer det gode liv, dvs. enten er sunde for sjæl eller legeme. Fonden fokuserer på fi re områder, Sundhed, motion, natur og kultur, og vægter aktiviteter af høj kvalitet og originalitet, som aktivt involverer mange mennesker. Der ydes støtte til projekter i alle størrelser og på såvel lokalt, regionalt og nationalt niveau. Der kan søges støtte til mindre lokalt forankrede projekter på under kr ,- og til større projekter på over kr ,- Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. nordeafonden.dk Fonden Realdania Realdania støtter bredt forskellige initiativer, som gør en positiv forskel og er med til at udvikle og forandre det byggede miljø i Danmark. Der arbejdes inden for tre fokusområder, byen, byggeriet og bygningsarven, og hvert år udpeges der herudover en række særlige indsatsområder. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. realdania.dk Realdanias ildsjælekampagne Små projekter med stor effekt: Nye mødesteder i tomme bygninger. Urbane haver og bæredygtige løsninger. Byggelegepladser, bygningsbevaring og nye rammer for fritidsliv. Ildsjælsprojekter over hele landet er levende beviser på, hvad borgerengagement kan betyde, og ildsjæle skaber ofte en merværdi for lokalsamfundene, der langt overstiger deres arbejdsindsats. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. byggerietsildsjæle.dk Realdanias Forretningsmuligheder i tomme gårdejendomme Skal liv og udvikling tilbage på landet, er der brug for nye initiativer på de tusindvis af danske gårdejendomme, som ikke længere bruges til landbrug. Realdanias formidlingsinitiativ Genanvend Gården lancerer nu markedsværktøjer til alle, som arbejder med nye forretningsområder i tomme gårdejendomme. Genanvend Gårdens hjemmeside giver ejerne målrettet hjælp til at udarbejde markedsanalyser og forretningsudvikling. Læs mere på Tuborgfondet Tuborgfondets formål er at virke for samfundsgavnlige formål., særlig til støtte for dansk erhvervsliv. Fonden støtter store og små aktiviteter inden for alle dele af det danske samfund, lige fra kunst, kultur, sport, foreningsvirksomhed, uddannelse samt erhvervsrelateret forskning. Hvert andet år i lige år opretter Tuborgfondet underfondet Tuborgs Grønne Fond, der støtter aktiviteter der i bredeste forstand gør Danmark lidt grønnere. Fondet uddeles næste gang i 2010 i portioner på op til kr. Ansøgningsfrist: Løbende. Yderligere information og ansøgningsmateriale: www. tuborgfondet.dk Trygfonden Trygfonden støtter både store og små projekter, der skal øge danskernes oplevelse af tryghed i hverdagen. Fonden har 11 fokusområder fordelt på hovedområderne sikkerhed, sundhed og trivsel. Ansøgningsfrist: 1. marts og 1. september kl hvert år. Yderligere information og ansøgningsmateriale: Esbjerg kommunes Byfond Esbjerg Kommunes Byfond yder støtte med henblik på bevarelse af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde huse og miljøer inden for Esbjerg Kommunes område. Støtten tildeles i form af kontanttilskud eller lån, men fonden yder gratis konsulentbistand til iværksættelses- og vedligeholdelsesaarbejder. Ansøgningsfrist: løbende. Yderligere støttemuligheder kan findes på som er en omfattende database på internettet med fonde og tilskudsordninger fra Danmark, Norden, EU og øvrige lande. 26 LANDSBYPLAN ØSTER VEDSTED

27 BILAG 4-NOTAT FRA WORKSHOP Byforskønnelse Marken integreres i bycentrum gadekær med bænke, træer, parkeringsplads, rekreativt område, minigolf, crolf, tennis, basketball, minigolf noget til de unge Ikke boliger. Marken bebygges med ældreboliger på marken ved centerområdet. Byportalen ved erhvervsområde er kedelig og den ønskes mere markeret og forskønnet beplantning af forskellige arter og højder a la Skærbæk. Infotavle over by og stier Plante omkring opsamlingsplads ved indkørslen til Øster Vedsted Veje Øster Vedsted Vej ønskes mere attraktiv og der ønskes fornyelse af beplantningen samt forbedring af cykelstien, da den står under vand bør hæves. Parkeringsplads til erhvervskøretøjer i forbindelse med industriområdet gerne hegnet med plads til 4 store lastbiler og et par håndværkerbiler Farttavler Forslag om at flytte tilslutning til Øster Vedsted Vej mod øst. Så kan multihus/-sal bygges I forbindelse med forsamlingshuset, i tilfælde af at skolen sælges (og dermed ikke nedrives og giver plads til multihal-projektet). Stier Sammenhængende sti fra Engdraget, over Granly skov til Æ Quernsten Læhegn eller træer ved Degnestien skaber læ samtidig med at det dækker for industri Ønske om flere stier fra Engdraget ned til markvejen syd for. Rekreativt Legeplads ved Granly Skov udvides gerne med rutsjebane og gynger, legehus eller solsejl til at skabe skygge for de små Bænke ved åndehullerne mod nord hvor de private har åbnet op mod landskabet plads til at sidde og meditere Kæmpe sø syd for Granly med stisystem og belysning Ændre ejerforhold af Granly Skov fra privat til at være hele byens, hvilket giver flere og bedre muligheder Forslag om at BMX-bane etableres på den gamle crossbane uden for byen. Der mangler muligheder for aktivitet for de lidt større børn Diverse Skiltning til Æ Quernsten, legeplads og stier Alternativ energi energilandsbyforstad Informationstavler/plakatsøjler MULTIHAL - projektet skal ikke opgives, selv om der kom afslag! Borgermøde i forbindelse med udvikling af landsbyplanen ØSTER VEDSTED LANDSBYPLAN 27

28