Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Copyright: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv - 2001"

Transkript

1 Lærlinge Spørgsmaalet Lærlingebevægelsen. Krav til Lærlingelovens Revision. Svend og Lærling. Udgivet af Lærlingenes Landsforbund i Danmark. Paa Lærlingenes Landsforbunds 2, Kongres i København i Paasken 1918 vedtoges det at udsende nærværende lille Pjece for i Arbejderbefolkningen at slaa til Lyd for Lærlingenes Krav og samtidig bibringe Arbejderne unge som ældre Forstaaelsen af Lærlingebevægelsens Arbejde og Opgaver. Forretningsudvalget for Lærlingenes Landsforbund. Aarhus, Juni 1918 Lærlingeloven. Efterhaanden som Storindustrien udvikler sig, bliver Lærlingespørgsmaalet mere og mere et socialt Spørgsmaal der trænger til en hurtig og gennemgribende Undersøgelse, saaledes at det kan løses paa saa praktisk og heldig en Maade som muligt. Den nugældende Lærlingelov gennemførtes i 1889 og blev først krævet af Smaamestrene, da disse saa en opvoksende Konkurrent i den nyopdukkede Storindustri, og det Var deres Hensigt Ved Hjælp af Lærlingelovens Indførelse at sikre sig en billig Arbejdskraft i saa langt et Tidsrum som muligt, med andre Ord drage den størst mulige Profit af Ungdommens Læretid. De mindre Virksomheder kunde ved denne Udbytning af Lærlingene forlænge deres Eksistens som industriel Virksomhed i Konkurrencen med de spirende Trustdannelser. Derfor er der under disse Forhold bleven lagt mere Vægt paa Udbytning end Uddannelse. Der tiltrænges en stærk, gennemgribende Omordning af de bestaaende Forhold. Vor Lærlingelov kan paa ingen Maade kaldes en Beskyttelseslov. Dens Bestemmelser er efter Nutidens Forhold ganske latterlige og utilfredsstillende for den opvoksende Ungdom. I England blev der i Aaret 1562 indført en Lærlingelov, hvori der, fraset dens Mangler, fandtes en Passus om Lærlingenes Antal i Forhold til Svendenes. En saadan Bestemmelse findes end ikke i vor Lærlingelov. " Vi kender jo alle, hvor fejlagtig Loven er formet. Der, hvor der skulde staa noget beskyttende for Lærlingene, kan man finde Ord som»ordentligvis«,»i Reglen«og lign. Saadanne vage Bestemmelser kan Arbejdsgiverne let opfatte til deres Fordel altsaa mod Lærlingene. Vi kræver en grundig Revision af Lærlingeloven. Socialdemokratisk Ungdomsforbund har i en Aarrække arbejdet for en Forbedring a! Lærlingenes Kaar. Paa Socialdemokratiets Kongres i Aarhus 1915 vedtog man at optage Lærlingelovens Revision paa Rigsdagens Arbejdsprogram, og den faglige Bevægelse har i den senere Tid beskæftiget sig en Del med Spørgsmaalet. Lærlingenes Landsforbund og Socialdemokratisk Ungdomsforbund har samlet sig om følgende Krav Ved Lærlingelovens Revision: 1) Lærlingenes Uddannelsestid maa i intet Tilfælde overstige 5 Aar. Der skabes Garantier, som tilsikrer Lærlingene en virkelig Uddannelse i denne Tid. 2). Fastsættelse af en Minimalløn, der fuldt ud svarer ti! Lærlingenes Underhold. 5) Arbejdstiden maa ikke overstige 8 Timer, deri indbefattet saavel teknisk som almindelig Fortsættelsesundervisning. Al Undervisning foregaar i Dagtimer. 4) Ophævelse af Læremesterens Ret til at øve Hustugt. Lærlingenes Foreningsret anerkendes. 5) Offentligt, effektivt Tilsyn med Overholdelse af Lærlingeloven. 6) Lærlingeloven maa i intet Tilfælde lægge Fagorganisationerne Hindringer i Vejen for at øve Indflydelse paa Lærlingenes Løn- og Arbejdsforhold. Det er Krav, der efter vor Mening skal gennemføres for at skaffe betryggende Forhold.

2 Et Krav som en forsvarlig Uddannelse og en kort, men virkelig Læretid samt et betryggende Tilsyn med alle Læresteder maa af alle anses for at være naturlige. Paa denne Maade skabes der Garantier for, at Lærlingene faar en solid og virkelig Uddannelse, baade teoretisk og praktisk. Lærlingenes Lønforhold er i en elendig Forfatning. De Tider, vi lever -i, er i den Henseende skandaløse. Lærlingenes Løn er den samme som for ca. 25 Aar siden. De fleste, ja - alle Lærlinge var for længe siden gaaet paa Fattiggaarden. hvis de skulde klare sig for den Løn, Arbejdsgiverne har ydet dem. - Vi kræver derfor en Løn, der skal staa i Forhold til de Udgifter, Lærlingene har til Kost, Logis, Klæder og Vask. Forældrene bør ikke paalægges nogen økonomisk Byrde i den Tid, deres Børn er i Lære. Derfor kræves en Minimalløn fastsat ved Lov. Den Arbejdstid, som Lærlingene nu er underlagt, kan ofte vaare paa ca. 12 Timer - ja, i nogle Tilfælde maaske mere. - Det er en for lang Arbejdstid for unge Mennesker. Naar de Voksne Arbejdere kræver 8 Timers Arbejdsdag, kan det ikke være et for stort Forlangende at stille samme Krav for Lærlingenes Vedkommende; dog skal det være saaledes, at deri er indbefattet Uddannelse paa Teknisk Skole og Ungdomsskole eller anden aandelig Uddannelse, der er nødvendig, for at Lærlingene kan blive dygtige i deres Fag. Det aandelige Udbytte, som Lærlingene erhverver sig paa Teknisk Skole, staar slet ikke i Forhold til det Arbejde og de Udgifter, der er forbunden dermed. Nej - ingen Aftenundervisning - vort Krav er: 8 Timers Arbejdsdag og Dagundervisning. Vi forlanger, at Mestrene skal fratages Retten til at øve Hustugt. Ethvert sundt og rettænkende Menneske vil give os Ret i et saadant Krav. Hustugt hører Fortiden til. Tillige kræves det, at Lærlingene ogsaa skal have det Gode, som Grundloven hjemler Ret til - nemlig Forsamlings- og Foreningsfrihed. Anerkendelse af Foreningsretten for Lærlingene. Ved Gennemførelsen af en saadan Lov, indeholdende de Bestemmelser, her er omtalt, er det nødvendigt at forlange et offentligt og effektivt Tilsyn med Overholdelse af dens Bestemmelser. Det Offentlige skal ikke alene have Paataleret, men ogsaa Paatalepligt. De faglige Organisationers Interesse for Lærlingenes Kaar er i de senere Aa,r stedse bleven større og større; det maa haabes, at man indenfor de ældre Arbejderes Rækker i endnu højere Grad maa faa Forstaaelsen af, at i Fremtidens Organisationsarbejde skal Lærlingene ogsaa være med. Vi er jo alle udbyttede af de samme Udbyttere! Vort Fremtidsarbejde. Af Ejner Stecher Christensen. Ligesom enhver anden Bevægelse har haft Modgang i sine første Aar og i mange Tilfælde endog er bleven bekæmpet af dem, som skulde udgøre Medlemmerne i Bevægelsen, saaledes ogsaa med Lærlingeforeningerne. Overalt, hvor Lærlingeforeningerne kommer frem, der er ogsaa Modgangen til Stede. Og det mærkeligste er, at den største Modgang findes blandt Lærlingene og deres Forældre, blandt Arbejderklassen. Ligesom enhver anden Bevægelse bekæmpes vi ogsaa paa en højst mærkværdig Maade, idet der fremkommer en Del løs Snak, som intet har med Sandheden at gøre. Man skulde tro, at Folk, i Stedet for denne løse Snak, vilde se at finde noget Virkelig daarligt ved Bevægelsen og fremføre dette, hvilket ogsaa vilde give det bedste Resultat, men dette er langtfra Tilfældet. Det er derfor ogsaa meget nemt for os at tilbagevise denne Snak, og man kan allerede nu se Resultaterne i de Byer, hvor vi i længere Tid har virket. Man har ikke længere en hel Del daarligt at fortælle om Lærlingebevægelsen, tværtimod, det, vi nu hører, er saagodtsom kun rosende og god Omtale. Vi er altsaa kommen saa langt! Vort Fremtidsarbejde maa da ogsaa stilles saaledes op, at vi aldrig mere vil kunne møde denne Modstand, som vi i lang Tid mødte. Vi skal igennem vort Arbejde vise, at der ikke er Anledning til at dadle Lærlingebevægelsen - tværtimod.

3 Noget af det første, vi da have vor Opmærksomhed henvendt paa, er at skabe et godt, solidt og vedvarende Kammeratskab blandt vore Medlemmer. Det er det gode Kammeratskab, der skal fremelskes, hvilket ogsaa vil blive til uvurderlig Gavn for vor Bevægelse. Betydningen af at have virkeligt Kammeratskab er overordentlig stor, og derfor vil vi som hidtil stadig udvikle dette, saavel paa vore Møder, Fodture, som ved alt andet fornøjeligt eller alvorligt, vi foretager os. Vi vil altsaa skabe et ubrydeligt Kammeratskab! Lærlingenes Landsforbund har vedtaget at arbejde for nedenstaaende Formaal og Opgaver. Formaalet er at samle alle Lærlingene i et Forbund for ved fælles Optræden at varetage Lærlingenes Interesser og søge deres Kaar forbedret, at kræve den obligatoriske Ungdomsskole gennemført og arbejde hen til, at Samfundet - ligesom det har gjort ved Læger, Lærere og Jurister - overtager den faglige Uddannelse af Ungdommen. Dette Formaal søges fremmet ved: 1) at drive en virksom Agitation i Skrift og Tale mod den forældede Lærlingelov og at arbejde for en virkelig Beskyttelseslov for unge Arbejdere. 2) at arbejde for Nedsættelse af Læretiden og for en bestemt Garanti for Lærlingens virkelige Uddannelse i Faget samt for Fastsættelse af en Mindsteløn, der staar i rimeligt Forhold ti! Lærlingens Arbejdsydelse. 5) at søge de bestaaende Lærlingeforeninger optaget i Forbundet og oprette nye i de Byer, hvor ingen findes. 4) at støtte og vejlede Oplysningsarbejdet i Forbundets Afdelinger. 5) at udgive et Medlemsblad til Brug i Agitationen og til Fæstnelse af Forbindelsen mellem Forbundets Afdelinger. 6) at søge opnaaet Forstaaelse og Samarbejde med Arbejdernes politiske og faglige Organisationer. 7) at arbejde hen til at komme som Underafdelinger under de respektive Fagforeninger. At arbejde i Fællesskab har sin store Betydning. Sandheden i det gamle Ord: Sammenhold er Magt kender alle, og vi vil ogsaa her benytte Sammenholdets Magt til at fremme vore Krav: Lærlingekaarenes Forbedring; thi det er snart paa Tiden, at Forholdene forbedres. De har igennem Tiderne udviklet sig i en meget uheldig Retning, og derfor vil Spørgsmaalet nu tiltrænge sin Løsning hurtigst! Vi vil igennem vort Forbund, saa vidt vor Evne strækker, hjælpe Afdelingerne med deres Oplysningsarbejde, hvilket for den kommende Arbejderklasse vil blive af den allerstørste Betydning. Kundskab er Magt. Under denne Forudsætning arbejder vi, og den Kundskab, vi vil give vore Medlemmer, vil ganske selvfølgelig gaa mest i faglig Retning, dog vil vi ogsaa oplyse vore Medlemmer om alt andet, idet vi formener, at vi vil have en alsidig oplyst Ungdom og ikke en ensidig Ungdom! Men alene vor Oplysning om Fagbevægelsen, dens Maal og Midler, vil blive af overordentlig Gavn for Ungdommen og vil senere komme Fagforeningerne tilgode. I Øjeblikket har man indenfor disse uendelig langt endnu, inden alle Medlemmerne kender Fagforeningerne og deres Arbejde til Bunds, og denne Mangel paa Forstaaelse er mest til Stede hos Ungdommen. Denne Mangel vil vi saa vidt muligt afhjælpe, og at vi, med lidt velvillig Støtte fra de ældre, kan, derom kan ikke tvivles. Endnu er Lærlingebevægelsen kun ung, og som Følge deraf er Resultaterne endnu ikke saa støre, men dog kan vi allerede begynde at spore den Betydning, som vor Bevægelse har haft i oplysende Retning. Vort Medlemsblad»Lærlingen«vil vi mere og mere benytte til dette Oplysningsarbejde, og med nogen Hjælp fra de ældre vil ogsaa dette faa sin store Betydning. En Ungdom, som ikke staar som uforstaaende Fagforeningsmedlemmer den Dag, de indtræder i Fagforeningerne, en saadan Ungdom vil vi skabe. De skal kunne forstaa hele Arbejderklassens Kamp og skal være virksomme Deltagere i Kampen for Arbejdernes store

4 Maal: Arbejderklassens Frigørelse fra Kapitalen. Det er disse oplyste Medlemmer, disse Enere, som fuldt ud kender sin Stilling i Arbejderbevægelsens Tjeneste, at vi vil være med til at skabe! Men for at vi skal faa den store Betydning, saa maa vi have alle med. Organiseringen af alle Danmarks Lærlinge vil vi nu lægge stor Vægt paa. Vi maa have alle med! Vi vil skabe en vældig Hær af Lærlinge og saa kæmpe os fremad mod vort Maal. Gid den Tid ikke er fjern, da vi har alle Lærlinge med i Bevægelsen, saa det med fuld Ret kan siges, som vor Kammerat A. D. Henriksen skriver i sin Sang til os: Frem mod Lyset en Ungdom nu stævner! Og vi kan faa alle med. De ældre, Fagforeningsmedlemmerne, maa se paa Lærlingebevægelsen som en Fagforening, og de maa forlange af deres Børn, Lærlingene, hvor disse ikke selv har Forstaaelsen af Lærlingenes Organisering, at de skal staa.sammen med deres Kammerater Skulder imod Skulder og kæmpe for den fælles Sag. Lærlingespørgsmaalet trænger sig mere og mere frem. Lærlingenes Organisering vil ligeledes trænge sig frem, og vi maa da tage kraftigt fat, unge som gamle, og gøre vort bedste. Lad os sige, som Holger Drachmann siger i et Digt: Rot jer sammen, rot jer sammen! thi for os gælder det ogsaa, hvad Digteren Viggo Stuckenberg siger: Der er tusind Krav at løfte, tusind Maal at naa, tusind nye Ting at drøfte, tusind Slag al slaa. Maatte Arbejderungdommen da kende sine egne Opgaver og ikke vakle, men tage fat med det samme, og tage kraftigt fat! Svend og Lærling. Af Albinus Jensen. For de allerfleste Mennesker staar Skoletiden som en Periode i vor Tilværelse, vi med størst Glæde, mindes, og Grunden hertil skyldes vel først og fremmest, at vore Opdragere (Forældre og Lærere) forstod, at vi var Børn og derfor ogsaa behandlede os som Børn. Med andre Ord: Der var Mening eller Plan i vor Opdragelse, tilpasset efter Alder og Karakterejendommeligheder. Som Modsætning hertil staar Læretiden. Den er for de fleste som en ond Drøm, og kun Udsigten til engang at blive Svend fik de unge ti! at holde ud i 4 eller 5 Aar. Grunden hertil er sikkert den, at man ikke rigtigt forstod de unge. Ungdommen mellem 14 og 18 Aar er et vanskeligt Materiale at arbejde med. De er hverken Børn eller Voksne og skal behandles og omgaas paa en egen Maade, hvis man ønsker at faa det bedste ud af dem. Paa dette Omraade begaas store Forsyndelser mod Ungdommen. I Skolens sidste Aar glemmer man at give Børnene nogen Indsigt i de forskellige Haandværk, saa de unge ikke stod helt ukendt overfor Valget af deres fremtidige Livsstilling. Man overlader dette Valg til Forældrene, der selvfølgelig ikke kan afgøre, om den unge særlig egner sig til dette eller hint Haandværk. Her spiller Tilfældighederne en mægtig Rolle.. Valget af Lærested er ikke mindre tilfældigt, og kun sjælden har man Vished for, at Betingelserne for en god Uddannelse er til Stede.

5 I al Almindelighed overlades Undervisningen paa Lærestedet til ældre Lærlinge eller til Svendene og her faar Vilkaarligheden frit Spillerum. Mange af dem, til hvem Undervisningen overlades, mangler pædagogiske Evner til at omgaas de unge og lære fra sig, eller de arbejder paa Akkord og skal selvfølgelig først og fremmest tage Hensyn til deres egne økonomiske Forhold. Men den største Fejl - set ud fra et Klassestandpunkt - er dog den, at de ældre Arbejdere ofte glemmer, at den unge Lærling ogsaa er Arbejder og underkastet den samme Udbytning som de ældre. Hvis man erindrede dette, vilde Lærlingenes Forhold være helt anderledes. Enten man er Svend eller Lærling, er man Klassefæller, der udbyttes af de samme Arbejdskøbere. Lærlingene er udgaaet fra Arbejderhjem og vil før eller senere indtræde i Fagbevægelsen som Soldater, der fylder Hullerne ud, efterhaanden som de ældre falder fra. Den Forstaaelse har i for høj Grad manglet blandt de ældre. Forsyndelsen mod vore Klasseinteresser er stor, naar Talen er om Lærlingene, idet Arbejderne i alt for høj Grad har overladt de unge Arbejdere til Arbejdskøbernes Forgodtbefindende med Hensyn til Uddannelse, Arbejds- og Lønvilkaar. Lad mig kortelig berøre Lønforholdene. I 1889 fik vi en Lærlingelov, og den danner Grundlaget for de nuværende Forhold. Før den Tid var det Skik og Brug, at Læremesteren ved en Lærlings Antagelse paatog sig Omsorgen for de unge i Læretiden. De spiste og boede hos vedkommende Læremester, og de sidste Læreaar fik de almindeligvis et Pengebeløb til Klæder og lign. Da Industrien tog Opsving, og Virksomhederne fik flere Lærlinge, blev det Arbejdskøberne ubehageligt at have Lærlingene i Kost og Logi, og man overlod da Forsorgen til Forældrene mod en ugentlig Godtgørelse eller Løn til Lærlingene. Denne Løn, der ydedes, var beregnet efter Prisniveauet den Gang (1890) og var efter Datidens Forhold en nogenlunde Valuta for Kostydelsen. Den ansattes til 2-5 Kr. om Ugen det første Aar med gradvis Stigning til 6-7 Kr. det sidste Læreaar. (Som Sammenligning skal bemærkes, at Svendenes Løn den Gang var fra Kr. pr. Uge. Nu efter 30 Aars Forløb er Lærlingelønnen for de fleste Fag akkurat den samme som i 1890, medens Lønnen for Svendenes Vedkommende er steget med pct. Et ganske meningsløst Forhold. Den Forskel, der. er mellem Livsfornødenhedernes stadige Stigning og den stillestaaende Lærlingeløn, har Arbejderne maattet betale. At disse Lønforhold er utaalelige for de Forældre, som har Børn i Lære, siger sig, og ydermere bidrager de ti! at gøre Skel mellem Arbejderne, idet Enker og særlig slet lønnede Arbejdere ikke har Raad til at sætte deres Sønner i en Lære, men maa lade dem arbejde som Bude, Karle o. I., hvor Fortjenesten i de unge Aar er 5-6 Gange, saa høj. Men ogsaa for selve Fagbevægelsen virker de skadeligt, idet Lærlingene mas betragtes som Lønnedtrykkere i Konkurrencen paa Arbejdsmarkedet. Forskellige Fagforeninger har da ogsaa maattet gribe til Midler, som i og for sig ikke er tiltalende, men nødvendige, nemlig ved Lærlingeskalaer i Overenskomster og ved Avismeddelelser at søge Tilgangen til Fagene begrænset. Det er ubestridt, at Fagbevægelsen er i højeste Grad interesseret i Lærlingeforholdene, og Spørgsmaalet bliver da, hvad der kan gøres. Jeg indser godt de store Vanskeligheder, der er at kæmpe mod, men netop fordi Vanskelighederne er store, kan det ikke overlades til den enkelte Fader eller Moder at arbejde paa en tilfredsstillende Løsning. Nej, det maa blive Organisationerne, der her tager fat. Først og fremmest maa det fastslaas, at enten man er ung eller ældre Arbejder, har Organisationen Pligt til at arbejde for Arbejdernes Interesser. Med Hensyn til Lærlingene maa Kravene stilles til Staten som allerede omtalt. Men ikke nok hermed, Gennem Overenskomster med Arbejdskøberne maa Organisationerne søge at faa større Indflydelse paa Lærlingeforholdene, saa unge Arbejderes Interesser varetages af Fagforeningerne paa samme Maade som de ældre Arbejderes. Dernæst bør der arbejdes hen til, at Lærlingene fra Læretidens Begyndelse optages som Medlemmer af Fagforeningerne. Et Forhold, der allerede eksisterer i flere Lande, bl. a. Norge, hvor alle unge optages, saa snart de træder i Lære. De svarer 1/4 eller 1/2 Kontingent og faar Rettigheder og Understøttelse i Forhold hertil. Dog i Strejketilfælde faar de fuld Understøttelse. Ugelønnen er deroppe ogsaa betydelig større end her. Det første Aar gives 5-6 Kr. om Ugen, sidste Aar Kr. Det er Tal, der taler, i Sammenligning med danske Forhold.

6 Denne Artikel skal slutte med at udtale Haabet om, at den danske Lærlingebevægelse maa have Held med sig i Bestræbelserne for at skabe Ørenlyd for Lærlingenes Interesser, saaledes at det lykkes at naa Maalet: Lærlingsføreningernes Tilknytning til Fagbevægelsen og sluttelig alle Lærlinges Optagelse i Fagforeningerne. Er man naaet saa vidt, kan Fagbevægelsen i fuldeste Maal varetage saavel de unge som ældre Arbejderes Interesser med andre Ord hele Arbejderklassens Interesser. Lærlinge-Marschen. Af A. D. Henriksen. Tilegnet Lærlingenes Landsforbund". Mel: Marseillaisen. Frem mod Lyset en Ungdom nu. stævner Danmarks Lærlingeskare, giv Agt! Vi har Mod, vi har Viljer som Evner, vi marscherer mod Maalet i Takt! Kravet er: Bort med Lærlingeloven! Bort med hvert Uretfærdigheds Baand, som kue vil vor unge Aand længe taalte vi Trykket fra oven. Nu skal det være nok! Fremad i sluttet Flok! Vel er vi smaa, men ej er vi faa - vi vil til Maalet naa! Længe kæmpede Arbejdets Svende for at grundfæste Fagenes Magt. Nu kar Mestrene lært den at kender og de ved, at vor Klasse er vakt. Men vi unge vil følge de gamle og ved gensidig Hjælp vinde frem thi skal vi bære Sejren hjem, maa vi alle til Kampen os samle. Vaagn op. Du, unge Mand! Nu kalder Dig din Stand! Vor Frihedssang i Skov og i Vang skal give Raabet Klang! Om Du har Plads ved Bogtrykkerpressen, sætter Typer i Blad og i Bog eller gløder Du Jærnet i Essen, Du er bunden i Trældommens Aag. Er Du Maler med Kost og med Pensel, eller giver Du Træet Facon - jeg rækker dig min Broderhaand! Vi vil bryde os løs af vort Fængsel. Oplysning giver Magt! Mod Maalet uforsagt! Endnu i Dag

7 vi tager et Tag for Lærling hærens Sag! Lad os altid i Skrift og i Tale tolke Lærlingeungdommens Krav! Lad os vække de sløve af Dvale - lad os styrte det gamle i Grav! De skal vide, en Lærling i Pjalter har for Samfundet langt større Værd end Krigeren med Skjold og med Sværd - lad dem frygte for Lærlingen"s Spalter. Med Ungdoms Sejrshaab vi slynger ud vort Raab til Mesteren og til hver en Svend: Frihed for Lærlingen! Lærlingen Organ for Lærlingenes Landsforbund Danmarks eneste Lærlingeblad. Skrives og redigeres af Lærlinge Udgaar hver Maaned i 12-sidet Format i ca Eksemplarer. Gratis Medlemsblad for organiserede Lærlinge. Fremad Organ for Socialdemokratisk Ungdomsforbund, bør læses af enhver ung Arbejder. Indeholder teoretisk Oplysning, Digte og novellistisk Stof. -Gode Illustrationer - Udgaar hver 14. Dag i 10,000 Eksemplarer. Bliv Medlem af Socialdemokratisk Ungdomsiorbund.

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 110-1922) Originalt emne Aarhus Sporveje Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Kørsel Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. april 1922 2) Byrådsmødet den 15. maj 1922

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk

Nytaarsdag 1944. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Vin i nye Kar. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 205-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunehjælp Socialudvalg Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 1. juni 1933 2) Byrådsmødet den 15. juni

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 259-1908) Originalt emne Embedsmænd i Almindelighed Embedsmænd, Kommunale Uddrag fra byrådsmødet den 4. marts 1909 - side 4 Klik her for at åbne den oprindelige kilde

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 129-1908) Originalt emne Børn Børns erhvervsmæssige Arbejde Foreninger Handelsforeninger Politivedtægt Rets- og Politivæsen Uddrag fra byrådsmødet den 11. juni 1908 -

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse.

Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Lov Nr. 500 af 9. Oktober 1945 om Tilbagebetaling af Fortjeneste ved Erhvervsvirksomhed m. v. i tysk Interesse. Min. f. Handel, Industri og Søfart V. Fibiger. (Lov-Tid. A. 1945 af 12/10). 1. Bestemmelserne

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 93-1918) Originalt emne Biblioteker Byraadet Folkebiblioteker Udvalg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. april 1918 2) Byrådsmødet den 30. januar 1919 Uddrag fra

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Han gør alle Ting vel

Han gør alle Ting vel Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 248-1924) Originalt emne Belysningsvæsen Gasværket, Anlæg og Drift Uddrag fra byrådsmødet den 14. februar 1925 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 581-1930) Originalt emne Ejendomsskatter Skatter og Afgifter Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 5. marts 1931 2) Byrådsmødet den 23. marts 1931 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN

CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN CITATER TIL IDENTITETEN NIELS JENSEN Ansættelsen Fulde Navn: Jensen. Niels. Født den 15. Februar. 1875. i Skramsø Mølle. Antaget som Reservebetjent ved Statsfængslet den 20/7. 1897. Fast ansat som Fængselsbetjent

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Kommunelæger Sct. Josephs Hospital Sundhedsvæsen Sygehuse Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 21. juni 1917 2) Byrådsmødet den 13. december 1917 Uddrag fra

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 917-1938) Originalt emne Sporvejene Trambusser Uddrag fra byrådsmødet den 9. marts 1939 - side 6 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 917-1938) Indstilling

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Skole- og Undervisningsvæsen Skoletandklinik Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 17. juni 1915 2) Byrådsmødet den 24. juni 1915 3) Byrådsmødet den 8. juli 1915

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 52_5-1935) Originalt emne Undervisning og Drift Universitet Uddrag fra byrådsmødet den 5. september 1935 - side 8 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 52_5-1935)

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Sæt Korset imod Krigen

Sæt Korset imod Krigen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til Pinse, 1941

Prædiken til Pinse, 1941 En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 71a-1937) Originalt emne Raadhus Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 18. november 1937 2) Byrådsmødet den 24. februar 1938 Uddrag fra byrådsmødet den 18. november

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S. i Fasten

Prædiken til 3. S. i Fasten En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 196-1923) Originalt emne Lystanlæg Vennelyst Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1923 2) Byrådsmødet den 21. juni 1923 3) Byrådsmødet den 6. september 1923

Læs mere

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar

Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Kristendom og Krig: Kaj Munks Svar Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 285-1932) Originalt emne Administration og Bevillinger Arbejderforhold Arbejdsløshedsunderstøttelse Hjælpekassen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 19. juli 1932

Læs mere

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk

Om Perler. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 210-1929) Originalt emne Belysningsvæsen Elektricitetsafgift Uddrag fra byrådsmødet den 23. maj 1929 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 210-1929)

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Ejendomme og Inventar Erhvervelse og Afstaaelse af Ejendomme Foreninger Forsørgelsesvæsen Forsørgelsesvæsen i Almindelighed Sundhedsvæsen Sundhedsvæsen i Almindelighed

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Pinse. En prædiken af. Kaj Munk

Pinse. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev)

Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Pastor Kaj Munk angriber Biskopperne (Biskoppernes Hyrdebrev) Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere