Opsummering på analysens første del
|
|
- Anne Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Opsummering på analysens første del De instrumentelle sider af livet i Ørbæk vedrører først og fremmest det mest nødvendige såsom social- og boligforhold, indkøbsmuligheder og transportforhold. Faktisk opleves disse basale omstændigheder som afgørende for, om virksomheder og andre borgere kan trækkes til området. Det er holdningen, at Ørbæk lige dækker disse områder, men så heller ikke mere. Betydningen af de kommunale institutioner vurderes på en række områder som stor, specielt i forbindelse med ældreplejen og på skoleområdet, hvor førstnævnte opfattes som et egentligt gode ved at bo og leve i kommunen. Tilstrømningen til de forskellige skoler i kommunen er desuden vigtig for de lokales liv og sammenhold, så skolebørns færden på vejene opprioriteres bl.a. i forhold til den motoriserede trafik. Også forholdet mellem erhvervsliv og kommune synes i det store hele at være godt. Mere specifikt fremhæves dialogen med kommunen som et særligt positivt aspekt. Den lokale erhvervsklub er et vigtigt forum for uformelle relationer og synlighed i kommunens aktiviteter. Der synes at være et behov for yderligere tillidsskabende foranstaltninger, så man kan føle sig inkluderet ved at tilhøre en gruppe. Hvad angår de mere negative sider af forholdet mellem kommune og erhvervsliv spores der en vis utilfredshed med tempoet på de ansøgninger, som indsendes til kommunen. Dette skaber usikkerhed blandt ansøgerne. Det angives fra begge parter, at bedre kommunikation (evt. gennem prioriteringer) mellem borgere og kommune kunne løse problemet. Erhvervsrådgivning er vigtig, specielt i en virksomhedsopstartsfase. Rådgivere med et vidt forgrenet netværk og med indgående kendskab til lokalsamfundet opleves som afgørende for succes. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at konkrete forsøg på virksomhedsstimulering har manglet opbakning/deltagelse fra lokale iværksættere. Mere generelt synes det at være den almindelige opfattelse, at erhvervslivet i Ørbæk er begunstiget med billige erhvervsgrunde og fine tilfartsveje, således at transportmuligheder til og fra Ørbæk Kommune synes at være ganske gode. Det er især amtsvejen til Nyborg med rampe til motorvejen, man generelt er tilfreds med. Hertil kommer, at kommunens beliggenhed centralt i Danmark betyder, at potentielle tilflyttere kan findes i Østdanmark, f.eks. i København. Det skyldes bl.a. den faste Side 59
2 forbindelse over Storebælt, regelmæssige togafgange fra Nyborg og lave leveomkostninger. Det er derfor ikke utænkeligt, at folk fra hovedstadsområdet vil kunne have interesse i at bosætte sig i Ørbæk Kommune. Disse positive takter modsvares dog af, at små virksomheder har det svært med det store administrative arbejde, der ligger i indberetninger til offentlige instanser. Mange er af den opfattelse, at den høje moms og de høje skatter er vigtige barrierer for vækst og udvikling. Derudover skal det nævnes, at selv for de borgere, som er meget pragmatisk indstillet, er kommunen også et sted, hvor det instrumentelle og det praktiske modsiges. En del af de initiativrige personer i området er tilflyttere fra en tid, hvor et liv på landet var forbundet med at realisere drømmen om det tabte paradis. Det drejede sig om at flytte fra byerne og ud på landet, så børnene kunne få grønne knæ og røde kinder. Det var drømmen om at vende tilbage til sine rødder, til det naturlige. Derudover synes fritidslivet i Ørbæk Kommune primært at relatere sig til sportsaktiviteter rundt om i de mange haller, der er i kommunen. Det skal bemærkes, at mange tager til Nyborg eller Odense, hvor indkøbs- og underholdningstilbuddene opfattes som værende bedre. Mange siger, at de gerne vil, og at man bør, støtte det lokale forretningsliv, men de finder udbuddet for ringe eller priserne for høje. Fremtidsudsigterne i landkommunen skønnes positive. Man mener, at man vil kunne sikre et godt serviceniveau, idet den type service, man taler om, er ældrepleje, erhvervsorientering, skoleforvaltning og fritidstilbud, men man omtaler også varelevering og vinduespudsning. Fremtidsvisionen er, at flere folk skal slå sig ned i Side 60
3 kommunen, og at det skal være folk med stabile indkomster og helst mange børn. Man mener, at det er vigtigt, at huse og bygninger bliver vedligeholdt for at sikre tilflytningen. Huse, som ældre fraflytter, skal holdes ved lige. Man ønsker, at der skal blive ved med at være kønt. Hovedgaderne skal være i ordentlig stand og må ikke have tomme vinduer. Faktisk spores der i datamaterialet en vis frygt for, at landsbymiljøerne langsomt ødelægges, at huse forfalder eller bliver beboet af samfundstabere, og grunde tilsvines med gamle køleskabe eller biler. Med hensyn til naboskab er personlig og direkte kontakt til hinanden vigtig i den fælles organisering. Det paradoksale er, at man forventer åbenhed, specielt af fremmede, som selv skal være den udfarende kraft i etableringen af sociale relationer. Tre nøgleord i forbindelse med naboskab er troværdighed, opbakning og ydmyghed. Over for initiativer foretaget af frivillige borgere i forskellige foreninger står det lokale erhvervsliv, hvor meget synes at pege på, at den tidligere organisering af det fælles, som erhvervslivet stod for, er på retur. Den lille håndværker, der tidligere havde betydning for sammenholdet i landområderne, synes i dag at spille en mindre rolle lokalt. Ikke desto mindre er det at tilhøre en positiv værdi for disse små erhvervsdrivende. Nutidige organiseringsformer sker via idræts- og fritidsaktiviteter, hvor man kombinerer det sociale liv med det erhvervsmæssige. Der spores dog også blandt enkelte visse vanskeligheder med at få taget sig sammen til at etablere et socialt netværk, hvor man kan rekreere sig. På trods af den aftagende betydning for organiseringen af det fælles eksisterer der blandt de små erhvervsdrivende en følelse af at være forpligtet, og man hjælper således gerne til i forbindelse med f.eks. rengøring af et landsbygadekær eller istandsættelse af en skole. Med hensyn til det, som skræmmer, vedrører det primært angsten for det fremmede. Men også en vis forfængelighed spiller ind. Man ønsker ingen arbejdsløse til Side 61
4 området, idet man mener, at de kan ødelægge områdets omdømme, skræmme folk væk og medfører en øget økonomisk byrde. Identifikationen med lokalsamfundet ligger primært i det, man finder smukt ved Ørbæk Kommune. Selvom det smukke ofte er et subjektivt anliggende, er respondenterne i undersøgelsen optaget af de kvaliteter, der ligger i naturen. Holdningen blandt de personer, der har boet i kommunen i mange år, er positiv. Der argumenteres med, at man befinder sig godt, og at der er en dejlig atmosfære; fred og ro en væsentlig kvalitet ved at bo på landet. I den forbindelse relateres tryghed ikke til økonomiske parametre, men til socialt betingede forhold såsom venner og familie. Foreningslivet er vigtigt for identifikationen med området. Specielt Svindinge har et relativt stort antal foreninger, som er aktive og samarbejder med hinanden. Tætte relationer er ofte et resultat af mange års socialisering, og rammerne omkring disse venskabsrelationer sættes af foreningslivet. Mange er imponeret over det engagement, man ser forskellige lokalsamfund rundt om i kommunen lægge for dagen, i særdeleshed i Svindinge. Foreningsarbejdet gør beboerne stolte og hjælper dem med at føle sig knyttet til lokalområdet. Hertil kommer, at også de lokale institutioner såsom skole og børnehave er en vigtig parameter for identifikationen med området. Deltagelsen i det lokale fællesskab er centreret omkring medlemskab i frivillige grupper eller foreninger, hvoraf enkelte arrangerer fællesspisning, petanque etc. Derudover er det politiske liv i landsbyerne præget af forskellige typer af gruppeopdelinger. En gennemgående opdeling er: (1) barnefødte borgere, (2) tilflytterne (hvoraf de fleste synes at være akademikere), og (3) det sociale underlag. De politiske grupperinger kan alt efter temperament virke hæmmende eller udviklende for det fælles. Der er dog en bevidsthed om, at de rette rammer kan opbløde de politiske grupperinger ved forskellige former for social tillempning for eksempel ved informationsdeling, bedre viden om hinanden samt støtte og hjælp. Noget mere problematisk bliver det politiske liv, når man betragter kommunen i sin helhed. Geografisk spredning øger således forskelle og modsætninger mellem folk, hvilket opfattes som resulterende i modstand og mistillid. I de forskellige landsbyer i kommunen er både borgerne og erhvervsliv opsat på at støtte deres landsbys særinteresser. Der spores dog et ønske om et større sammenhold bl.a. med hensyn til deling af information og erfaringer. Side 62
5 Væsentlige fællesskabsaktiviteter er Åben-Kommune-projektet, som skønnes at have været en stor succes både på det personlige plan og i forbindelse med spæde erhvervsinitiativer. Projektet ser man gerne gentaget. Mange frygter, at forsamlingshusene og foreningslivet uddør. Der er dog noget modsætningsfyldt i dette Side 63
6 forhold, da mange slet ikke er interesseret i at deltage eller bidrage selv. En væsentlig barriere for deltagelse er folks manglende tid til at fordybe sig i lokale projekter. Den ældre del af befolkningen synes ikke, at man kommer hinanden ved, som man gjorde før, hvilket tilsyneladende skyldes, at mobiliteten øges, og at tilflytterne ikke indordner sig under de strukturer, som allerede eksisterer i området. Man synes at ønske forudsigelighed og nærhed, så der kan etableres stabile sociale strukturer. Der spores dog også en vis forståelse for, hvor vanskeligt det forskellige steder kan være at blive optaget i de sociale aktiviteter. Som afslutning kan analysens væsentligste resultater opstilles som en række manifeste og latente behov. Disse er præsenteret i nedenstående tabel. Udvidede behov (sociale og selvaktualiserende) Basale behov (fysiologiske og materialistiske) Æstetiske behov Intellektuelle behov Behovet for at høre til og blive accepteret Sikkerhedsbehov Eksistensbehov (kritiske behov) Forskønnelse gennem vedligeholdelse af bygninger, gader og natur Påvirkning af værdifordelingen i området Udveksling af erfaringer og ideer Større tolerance Mere personliggjort samfund Stærkere lokalt netværk (fx erhvervsklub) God kommunikation mellem borgere og kommunale afd. Trafikbegrænsninger Erhvervsrådgivning Kommunale/private serviceydelser Mindre skat/moms/adm. Gode tilfartsveje, cykelstier Billige erhvervsgrunde Figur 1: Basale og udvidede behov Indkøbs-/bosætningsmuligheder Side 64
7 Analysens anden del: Forskellene i opfattelser Nu skal vi kortlægge forskellene i områdets fortolkninger og opfattelser af problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet. Vi vil gruppere de forskellige opfattelser i idealtyper. Oprettelse af idealtyper er en sociologisk fremgangsmåde, som har været kendt siden den store sociolog Max Weber ( ) introducerede dem. Han talte om Idealtypus, om Gedankenbild. Der er således tale om en abstraktion, dvs. et billede i tankerne, en tankekonstruktion, hvis formål er forståelsen af sociale relationer. Idealtyper afspejler ikke virkeligheden, men man kan alligevel forklare, hvad idealtyper er, ved at drage paralleller til, hvad der sker, når man fotograferer et landskab. På billedet kan man hverken mærke vinden eller lugte gyllen, og landskabet bliver todimensionalt. Man kan vælge at vente, til turisterne er gået forbi, eller fotografere hen over den bil, som står parkeret midt i det hele, og som man helt vil have været fri for at se i så smukke omgivelser. Hvis man vil understrege den opfattelse, man har af de smukke moræner i det fynske landskab, kan man bruge et teleobjektiv, som fremhæver linierne i landskabet. Et filter på linsen gør kontrasten kraftigere. Der er således tale om en kreativ proces. Man afspejler ikke naturen, man skaber et billede af naturen. Man bliver til kunstner, når man fotograferer. Det samme gør sig gældende ved skabelsen af idealtyper. Man er kreativ, men formålet er at erkende bedre. Et flot billede kan være et mål i sig selv, en idealtype er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til forståelsen af sociale relationer. Således er en idealtype et instrument, der kan sammenlignes med et par briller eller et mikroskop. Ved hjælp af det instrument kan man bedre se, hvad der foregår, og forstå det. Snarere end et mikroskop kunne man måske tale om et makroskop (Rosnay 1975a; Rosnay 1975b), fordi sociologien interesserer sig mere for de overordnede relationer end for det uendeligt lille. Tilbage til vor analogi med Side 65
8 fotokunsten: Selvom de ligner billeder eller geodætiske kort, har idealtyper faktisk mere til fælles med fotografiapparater end med de billeder, vi tager for fornøjelsen skyld. Idealtyper er nemlig et redskab. Idealtyper kan virke karikaturagtige; derfor kan nogle føle sig irriteret over dem. Læseren skal huske, at formålet med dette instrument er at klarlægge mulige indsatsområder. Som sagt er det vort håb, at vi ved at stille et sådant instrument 2 til rådighed for de mennesker, som interesserer sig for udviklingen i lokalområdet, vil kunne frigøre et endnu mere målrettet, effektivt og tidssvarende engagement. På grundlag af vores undersøgelse kan vi tegne to karikaturer dvs. to idealtyper af den måde, forskellige folk i området fortolker og opfatter problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet på. TYPE 1 opfatter den sociale verden som opdelt i «os» og «dem». forventer, at der skal ske noget, som kan sikre, at tingene skal forblive, som de altid har været, men siger ikke noget om, hvordan det kan ske, og overlader ansvaret til «samfundet» eller «politikerne» eller andre grupper end deres egen. lever mest i fortiden, og som de er vant til. TYPE 2 opfatter den sociale verden som opdelt i interessegrupper, funktioner og faktorer. identificerer problemer og mulige aktører. gør sig nogle tanker om, hvordan der kan handles, og vil gerne være med til at bidrage til en løsning. fokuserer mest på fremtiden og det, der bør forbedres. 2 Tidligere kaldte vi det et spejl, fordi det er rettet mod befolkningen i lokalområdet. Nu ved vi, at det ikke er et spejl, men snarere en dobbeltkikkert eller et dobbeltmikroskop, vi stiller til rådighed. Side 66
9 Endnu mere karikeret: TYPE 1 er den typiske kræver, som vil have både i pose og i sæk, og som ikke har overvejet konsekvenser og sammenhæng. TYPE 2 er den typiske fødselshjælper, som vil have, at andre indser vigtigheden i at tage initiativ, og som finder personlig tilfredsstillelse i at sætte noget i gang. Typerne opsummeres i følgende tabel: VÆREMÅDER \ TYPER KRÆVER FØDSELSHJÆLPER Opfatter virkeligheden som delt i «os» og «dem» interessegrupper, funktioner og faktorer Placerer ansvaret hos «samfundet», «politikerne» eller naboen hos os sig selv og andre identificerede aktører Tolker situationen ved hjælp af fordomme ved at identificere problemer og aktører Forventninger i forhold til, hvad der kan gøres Forarges over, at tingene ikke bliver gjort Udarbejder løsningsstrategier Engagementsform Afventer på sidelinien Vil gerne være med Finder tilfredsstillelse ved at rakke ned at være med Forhold til andre aktører Fordømmer andre Opfordrer andre Fokuserer mest på fortiden fremtiden Vil have både i pose og sæk at andre indser vigtigheden i at bidrage Figur 2: Typer vedrørende væremåder Side 67
10 Som altid når man tegner idealtyper, gemmer der sig nogle kriterier, som er anvendt for at skærpe konturerne i de portrætter, man tegner. Disse kriterier fungerer som en slags filter i et teleobjektiv på fotografiapparatet. De udspringer af data-analysen, men dukker ikke op af sig selv. Der skal en teoretisk forståelse og en sociologisk ballast eller bagage til. Vi har fundet følgende dimensioner vigtige for skabelsen af idealtyperne i forbindelse med denne undersøgelse: KRITERIE 1: Identifikationen, selvforståelsen, dvs. hvad inkluderer man i forståelsen af sig selv som samfundsmedlem. KRITERIE 2: Fremtidsvisionen, dvs. hvordan forholder man sig til fremtidsmulighederne individuelt og kollektivt. Disse kriterier handler dybest set om, hvordan forskellige typer mennesker er med til at skabe projekter i forbindelse med sikringen og videreudviklingen af landdistriktet samt om, hvordan de samme mennesker forholder sig til den rolle, de faktisk spiller og kunne spille i disse projekter. Projektet sikringen og videreudviklingen af landdistriktet kan handle om bevarelse og/eller adskillelse, så man sikrer sig, at det, man vil værne om, er under egen kontrol. I en ekstrem version (i værste fald, kunne man sige) vil man bevare det i en kokon og Side 68
11 bygge vægge for at markere en klar forskel mellem verden uden for og verden inden for. I alle tilfælde tager man afstand fra det nye og det anderledes. Derfor kunne man kalde dette projekt for projekt forbehold. Det er afstandtagen som projekt. Det handler om at adskille noget, som allerede er her, for bedre at bevare det. Projektet sikringen og videreudviklingen af landdistriktet kan ligeledes handle om at forsvare og udvikle landdistriktet. Ordet forsvare indikerer noget, som er mere åbent over for verden uden for, idet man er nødt til at inddrage den i sine overvejelser. For at forsvare skal man ikke blot vide, hvad det er, man vil forsvare, man skal også kende den verden, man vil forsvare det imod. Det indebærer en strategisk tankegang og en vilje til dialog. Denne projektform er således mere betænksom. Derfor kunne man kalde denne projekt for projekt overvejelse. Det er opbygningen som projekt. Det handler om at udvikle noget, som ikke er der, og kæmpe for det eller om at udvikle en metode for at forsvare noget, som allerede er her, og som man vil kæmpe for skal blive ved med at eksistere. I nedenstående tabel opsummeres de to projekttyper: PROJEKTTYPER Afstandtagen som projekt Opbygningen som projekt Projekt forbehold Projekt overvejelse At bevare At forsvare At adskille At udvikle Figur 3: Projekttyper Side 69
12 Nu kan vi på grundlag af undersøgelsesresultaterne vedrørende de forskellige måder at forholde sig til problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet på udvikle koordinaterne i et perceptual map 3, dvs. dimensionerne i et opfattelseskort. Med andre ord: Vi kan opridse konturerne af en geometrisk afbildning af de forskellige individers og gruppers perceptioner. Perceptioner er opfattelser, dvs. mentale indtryk, som en person eller en gruppe danner sig af et givet område eller problem. Formålet er klart nok at sammenfatte informationen i et overskueligt billede. Her er der igen tale om et instrument og ikke om en afspejling af virkeligheden. Og inden for rammerne af denne undersøgelse vil vi kunne tegne konturerne. På grundlag af denne undersøgelses resultater vil vi i en senere undersøgelse kunne præcisere nuancerne i gruppernes indstillinger i forhold til emnet samt overveje mulige kommunikationsstrategier. Ved hjælp af de kategorier, som findes i de tabeller, vi lige har udviklet, kan vi producere følgende perceptual maps: Er sig sin rolle bevidst Svært Bedst Ingen vision Klar vision Værst Svært Ingen rollebevidsthed Figur 4: Rolle i forhold til vision 3 En perceptual map udvikles som regel på grundlag af dataindsamlinger, som kan være input fra individer eller observationer. Man placerer de indsamlede informationer i et geometrisk rum. Koordinaterne i dette rum er udtryk for målinger på de respektive akser. Denne grundlæggende målingsmodel er det, som kaldes multidimensional skalering. Der er tale om en samling af matematiske teknikker, som simultant søger at måle objekters egenskaber på et sæt af skalaer på grundlag af en samlet vurdering af deres lighed. Side 70
13 Svært af bruge Sammenhold Bedst Ingen vision Klar vision Værst Individualisme Kan bruges Figur 5: Vision i forhold til grupperelation Svært Sammenhold Bedst Afventende Initiativrig Værst Individualisme Godt Figur 6: Grupperelation i forhold til indstilling Side 71
14 Svært Som man gør det til Bedst Betyder intet Betyder noget Værst Som en dyne Godt Figur 7: Rollen i forhold til systemet På hvert af de fire maps har vi rangordnet de fire kvadranter på en skala fra værst til bedst. På denne måde markeres en overgang til de strategiske overvejelser, denne undersøgelse skal munde ud i. Det, som vurderes, er, hvor nemt eller hvor svært det i landdistriktet er at kommunikere borgerne indbyrdes samt myndigheder og borgere imellem. Der findes forskellige måder at forholde sig til problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet på. Det er klart nemmere at få noget sat i gang eller få opbakning omkring et udviklingsprojekt der, hvor borgerne opfatter deres egen rolle i forhold til de øvrige aktører i systemerne, dvs. i private og offentlige organisationer, kommunikations- og informationskanaler m.m. Det er selvfølgelig et vurderingsspørgsmål, men det forekommer ret indlysende, at det må forholde sig som angivet. Ikke desto mindre skal man være bevidst om disse forskelle, før man udarbejder kommunikationsstrategier. I forbindelse med strategiudvikling bør man ikke kommunikere på samme måde med alle i forskellige sammenhænge. For at gøre sig situationen klart er det vigtigt at indse betydningen af grundopfattelserne, som de er skitseret i skemaerne oven for. I næste afsnit vil vi se på nogle af konsekvenserne af disse forskelle i måden at forholde sig til sit landdistrikts muligheder på, men vi vil ikke kunne udtømme tolkningsmulighederne inden for rammerne af denne rapport. Side 72
15 Nærværende undersøgelse har gjort det muligt at identificere og kategorisere forventninger til og opfattelser af det fælles i Ørbæk Kommune. Den belyser forskelle i befolkningens holdninger til disse forventninger og opfattelser. I en fortsættelse af denne undersøgelse vil man kunne udnytte de resultater og kategoriseringer, vi er kommet frem til, for at præcisere og nuancere billedet. Man vil også kunne kvantificere og relativere i forhold til de forskellige landsbyfællesskaber Strategier for udvikling af Ørbæk Kommune I det følgende opstilles en model til udvikling af Ørbæk Kommune, som tager udgangspunkt i analyseafsnittets resultater. Modellen bygger på en opdeling af respondenternes værdier. Selv om respondenternes udsagn vedrørende deres erfaringer med brugen af lokalområdet viste, at der eksisterer mange forskellige årsager og situationer, er omfanget af faktiske brugs- og forbrugsmønstre og ønsker relativt begrænset. Disse implicitte og eksplicitte brugs- og forbrugsmønstre og ønsker kan kategoriseres under et antal nøgleværdier, som borgerne tilskriver det fælles i Ørbæk Kommune. Side 73
16 Om evnen til at kunne se nuancer For at tilrettelægge strategier for udvikling af det fælles i Ørbæk Kommune er en udvidet bevidsthed omkring forskelle og nuancer blandt borgere og erhvervsliv nødvendig. Det betyder, at udelukkende økonomiske og teknologiske parametre ikke er tilstrækkeligt input. I stedet bør man se bredt på fordelene ved at leve, bo og arbejde i kommunen, hvilket medfører, at det, som værdsættes, ikke udelukkende er en målbar kvalitet ved Ørbæk Kommune, men snarere vedrører individernes forventninger til områdets kvaliteter. Det handler derfor mere om de værdier, som tilskrives, og dermed om meningen med interaktionerne i lokalsamfundet. OPLEVELSEN KEDELIGT SPÆNDENDE IKKE- SPÆNDENDE (Kunne fx vedr. det banale) IKKE- KEDELIGT (Kunne fx vedr. det interessante) Figur 8: Oplevelsesmodel En oplevelse kan defineres ved fraværet af det kedelige (ikke-kedeligt), som for eksempel kunne være det interessante, og det kedelige kan defineres ved fraværet af det spændende (ikke-spændende) og kunne være den banale oplevelse. Endelig eksisterer der en tredje type af relationer i modellen, som enten handler om relationen mellem det ikke-kedelige og det spændende eller relationen mellem det ikke-spændende og det kedelige. Normalt foretrækkes den ene side frem for den anden, hvilket også er tilfældet i eksemplet, hvor venstre side opfattes positivt og højre side negativt. Dette eksempel anvendes på figuren nedenfor. Side 74
17 Nedenstående model illustrerer individernes opfattelse af henholdsvis en spændende og en kedelig oplevelse. Modellen udspringer af Greimas semiotisk firkant (Floch 1990; Floch 1995; Greimas and Courtès 1988). Man har en funktionel (instrumentel) indstilling til fællesskabet i kommunen. Dvs. gør man noget er det for at gøre tilværelsen nemmere for borgerne, f. eks spare tid via børnepasningsordning og holde folk i gang med så de ikke forfalder. NYTTEVÆRDIER Fællesskabet i kommunen vedrører identitet og knyttes tæt til ens livsindstilling, dvs.er utopisk eller ideologisk. Det kunne være idealer om et liv med mange muligheder og atmosfære, f.eks. cafe-besøg eller Ørbæk som Silicon Vally. EKSISTENTIELLE VÆRDIER IKKE- EKSISTENTIELLE VÆRDIER Man er kritisk overfor fællesskabet. Initiativer evalueres og bør være økonomisk fordelagtige. Man ønsker kun aktivitet i det omfang, der mangler ressourcer. Typen af fælles aktiviteter bør begrænses til et minimum og være billige og bør i øvrigt ikke belaste det fælles. IKKE- NYTTEVÆRDIER Det lokale fællesskab skal virke underholdende, stimulerende, rekreerende, etc., dvs. kreativt. Området skal f.eks. være mere end en soveby, man skal have det sjovt, og der skal være aktiviteter til at skabe den rette oplevelse og udfoldelse for den enkelte. Figur 9: Værdimodel appliceret på det lokale fællesskab Side 75
18 Det fremgår af modellen, at fællesskabet i landkommunen anskues ud fra nytteværdier versus eksistentielle værdier. For den venstre side i modellen gælder, at det, som værdsættes, grundlæggende relaterer sig til den nytte, som er forbundet med aktiviteter af forskellig art i Ørbæk Kommune. Det vil sige, at den positive opfattelse, som der gives udtryk for, primært drejer sig om at opfylde specielle funktionelle aspekter ved livet i kommunen. Den effektivitet, med hvilken disse funktioner opfyldes, spiller en afgørende rolle i ens vurdering af det attraktive ved området. For den højre side i modellen gælder derimod, at man har udviklet en mere følelsesbetonet relation til lokalsamfundet, der rækker ud over de funktionelle aspekter. Der er tale om, at mennesket står i centrum for handlen og væren; således kan for eksempel områder som selvudfoldelse og realisering samt stræben efter at tilhøre en given social gruppe inkluderes. Denne side af modellen kan dermed siges at dreje sig om de eksistentielle værdier ved et lokalområde, herunder emotionelle værdier, der vækker følelser af samhørighed og identifikation. I ovenstående figur 9 vedrører nytteværdipositionen de mere funktionelle aspekter ved en landkommune, bl.a. service- og hjælpeforanstaltninger. Nytte er positivt og be- Side 76
19 kvemmeligt for borgerne og har ofte at gøre med at reducere stress og ubehag i situationer, der trækker på den personlige udholdenhed. Det skal dog kunne begrundes rationelt, dvs. enten tjene et bestemt formål eller inspirere til at nå et bestemt mål. For eksempel er børnepasningsgarantier en nødvendig foranstaltning, for at borgerne kan arbejde, så de ikke skal stresse med at finde steder at få børnene passet. Eller særlige aktiveringsinitiativer for arbejdsløse kan tjene det formål at holde dem i gang, så de ikke går i stå mentalt, socialt, fysisk etc., samtidig med at den lave løn skal være et incitament for, at de skaffer sig et såkaldt rigtigt arbejde. I skærende kontrast hertil finder man de eksistentielle værdier, som gælder det utopiske og har med ideologi, følelser og identitet at gøre. Det handler ikke om, at man skal retfærdiggøre sine ønsker og behov, men om at leve sine drømme ud og være den, man er. Man ønsker at have et liv med mange muligheder. Det vil sige, at man ønsker at belønne sig selv, forkæle sig selv, udfordre sig selv og ikke mindst at råde over ekstra penge, som kan bruges på æstetik, dvs. på det, man synes forskønner. Det vil ofte være fornøjelse for fornøjelsens skyld eller æstetik for det æstetiskes egen skyld. De to nederste positioner i modellen kan som følge af fraværet af nogle kvaliteter identificeres som modsætninger til nytteværdier eller eksistentielle værdier. Fraværet af nytte som en vigtig kvalitet ved en kommune kan karakteriseres som ikke-nytteværdier. Side 77
20 Når disse angår de mere menneskelige og sociale sider af livet i kommunen, drejer det sig for eksempel om de underholdningsmæssige aspekter (nydelse), forhold, der virker stimulerende, opmuntrende eller rekreerende (leg), eller omstændigheder, der giver mulighed for, at den enkelte kan udfolder sig kreativt (skabertrang). Det er vigtigt, at man har det sjovt, og at der er aktiviteter, som kan skabe den rette oplevelse og udfoldelse for den enkelte borger eller erhvervsvirksomhed. Heroverfor kan fraværet af eksistentielle værdier ved en kommune karakteriseres som ikke-eksistentielle værdier og har f.eks. at gøre med mere kritiske økonomiske betragtninger vedrørende det fælles anliggende. Man er meget nøjeregnende med, hvad man får for sine penge, hvilket betyder, at fælles initiativer bør være økonomisk fordelagtige. Indstillingen er med andre ord, at omkostningerne skal matche fordelene, eller man skal have så meget kvalitet for prisen som muligt. Det betyder, at man er kritisk overfor fællesskabet, fordi man er bange for at blive udnyttet af egoistiske interesser. Fællesskabet bør være på et minimum. Man ønsker kun aktivitet i det omfang, det omhandler de mest basale forhold. Endelig skal nævnes den tredje type af relationer i modellen, nemlig den relation, der skal opfattes som et kontinuum eller en glidende overgang. På den ene side eksisterer der et kontinuum mellem nytteværdier og ikke-eksistentielle værdier og på den anden side et kontinuum mellem eksistentielle værdier og ikke-nytteværdier. Der findes altså en mangfoldighed af holdninger, erfaringer og handlemåder, der knyttes an til lokalområdet, og som det fremgår, forekommer alle fire typer faktisk i interviewene. Nogle viste kun interesse for kommunen i forbindelse med de mest basale forhold såsom billige huse og det forhold, at man havde hurtig og nem adgang til indkøbsfaciliteter og kommunale institutioner. Selv blandt de mere nytteorienterede respondenter blev der udtrykt ønske om indkøbsoplevelser, gåture, etc., i det hele taget om at udnytte den tid, de bruger på indkøb, så optimalt som muligt, som f.eks. når man skal have benzin: skal vi have benzin på bilen, så skal du helt til Ørbæk... Skal du til Ørbæk eller Nyborg og have benzin på: Hov, tag lige det dér med hjem også. Andre involverede sig ikke ideologisk eller personligt i kommunen, men var mere optaget at lette forholdene for erhvervslivet. Side 78
21 Altså, hvad kunne vi ønske for vores lokalsamfund? Og der mener jeg stadig, at det grundlæggende er, at vi gerne vil have flere servicevirksomheder tilbage til lokalsamfundet og til det lille samfund. Hvis vi vil gøre os håb om at bevare vores landsbyer, så skal vi altså have nogle af alle de biler ud af vores landsbyer, for hvis vi skal bevare skolerne ude i vores områder, så skal de børn kunne cykle og folk i områder skal også kunne cykle, det kan vi ikke, hvis vi ikke får begrænset vores veje NYTTEVÆRDIER Jeg kan godt lide at være herovre. Jeg hviler godt i... Jeg synes der er sådan en ro og tryghed tryghed er både det, at man har nogle gode venner, og man har noget familie jeg synes bar,e at det er rart at være her i området. Der er kønt, og der er en dejlig atmosfære. Jeg befinder mig godt. Førhen kendte man alle, men i dag er der intet sammenhold i Refsvindinge mere. I andre byer, i Ørbæk, har der nok aldrig været det store sammenhold. Men i Refsvindinge da jeg var barn og var til bal i forsamlingshuset, der var nok over to hundrede mennesker -- unge som gamle de morede sig og gjorde ved. I dag er der overhovedet intet sammenhold. De kan ikke der er lige nogle få stykker man kommer ikke hinanden så meget ved, som man gjorde før. EKSISTENTIELLE VÆRDIER IKKE- EKSISTENTIELLE VÆRDIER IKKE- NYTTEVÆRDIER Det er jo altid forbundet med større vedligeholdelsesomkostninger at bo på landet. Vi vil nok sætte pris på, at de som flytter til kommunen, har et job, altså er uddannede er uddannede til et erhverv, hvor de kan skaffe sig arbejde. Hvis de starter med at være arbejdsløse eller bistandsmodtagere, så er det jo ikke dem dem er vi ikke så interesserede i, det må vi jo nok indrømme Joh, her er da meget kønt, men det er for turisterne I det øjeblik, man først kommer ud i bilen for at fise til Nyborg og så, hvor man kan sige, at der finder du det alt sammen, og der er også nogle butikker at gå at kigge på, og der er noget by og sådan noget, det betyder altså virkelig meget. Jeg kunne slet ikke tænke mig at bo i Ørbæk. Jeg kunne nok ikke tænke mig at flytte, jeg er ikke så meget til noget nyt Jeg har det nok bedst her ikke i en by, jeg vil gerne have en udsigt fred ude på landet Figur 10: Citateksempler på positioner i værdimodellen Side 79
22 En fællesskabstypologi Som det fremgår af ovenstående analyse, består livet i Ørbæk af en række forskellige aktiviteter med ret forskellige værdigrundlag. På baggrund af interviewene er det derfor muligt at opstille en typologi af værdierne i Ørbæk Kommune. Typologien vil være et betydningsfuldt redskab til strategisk planlægning af områdets udvikling, fordi man vil kunne bruge de fire idealtyper til segmentering, positionering og kommunikation. Disse fire idealtyper handler om værdier, som tilskrives lokalsamfundet i Ørbæk Kommune. Endvidere kan typologien anskueliggøre, at flere forskellige opfattelser af et lokalsamfund kan sameksistere, dog med forskelligt udgangspunkt. Værdierne, der kan grupperes under fire typer, kan benævnes: Den praktiske position (nytteværdier) Den romantiske position (eksistentielle værdier) Den terapeutiske position (ikke-nytteværdier) Den puritanske position (ikke-eksistentielle værdier) I det følgende vil hver type eller position af værdier blive illustreret med citateksempler fra analyseafsnittet. Citaterne er manifestationer af de forventninger og repræsentationer, som findes i forhold til Ørbæk Kommune. Side 80
23 Børnepasning (betjene) Benzinstationer (nemt) Stressafledning Vækst gennem støtteordninger Forvaltning PRAKTISK Fællesskabsmyten (drømme) Atmosfære (det gode liv) Luksus Projekt (idyllisering) Os i udvidet forstand (deltagelse) ROMANTISK PURITANSK Indkøb (selvbetjene) Arbejde son basalt livsvilkår Beskyttelse imod naturen (krop) Typehuse (socialt boligbyggeri) Omk./fordele pris/kvalitet Skattenedsættelse (beregnende) TERAPEUTISK Udfoldelsesmuligheder (valg) Rekreation (oplevelse) Beskyttelse af naturen (miljø også socialt) Personliggjort byggeri (raffinement) Engagement (åbent hus/kommune) Hvad kan jeg og mine nærmeste? Figur 11: En fællesskabstypologi med forventninger Side 81
24 Den praktiske position er karakteriseret ved en pragmatisk og fornuftbestemt indfaldsvinkel til virkeligheden. Devisen er, at kan man ikke opnå et resultat med det ene middel, må man gribe til andre, eftersom det er resultatet, som er i centrum. Prioriteringer sættes efter idealet om, at det skal være nemt og reducere stress og ubehag. Hvis det er praktisk, kan midlet til at nå specifikke mål justeres. Den romantiske position er et selvgenererende system af betydninger, der kan tilkendegives som f.eks.: erhvervsliv for erhvervslivets skyld, eller at man ser kommunen som en levende selvforsynende enhed. Ønsket om liv og aktivitet i dagtimerne er et udtryk for idylliseringen af livet på landet. Det er en position, der vedrører det sentimentale i menneskets natur, og kan for eksempel involvere myten om det frie og oprindelige liv. Den puritanske positions underliggende logik er en mådeholden indstilling, som har historiske rødder i den protestantiske etik, og som har været en naturlig del af livet på landet. For individer, der indtager denne position, er årsag og virkning vigtig og skal kunne dokumenteres, da man ikke lader sig imponere af eksperters udsagn. Det ønskværdige kobles med rational adfærd, kontrol og selvbeherskelse. Fornøjelser er noget, man udskyder til efter arbejdet. Man skal altså gøre sig fortjent til belønningen efter devisen: Man skal yde, før man kan nyde. Arbejdet bliver et mål i sig selv, for det er gennem arbejdet, man gør sig anset og dermed accepteret. Hverdagen er det vigtige og mål for ens opmærksomhed. Beskedenhed (askese) er en dyd, og rutine et mål. Mål skal være klare og entydige, dvs. man foretrækker det kendte og det simple. Den terapeutiske position søger det overraskende, det fremmede og det tvetydige. For individer, der indtager denne position, er rummets dynamik kompleks. F.eks. kræver man det private realiseret i det offentlige via diverse parkarrangementer eller cykelstier i landskabet. Positionen er forbundet med fraværet af kontrol og rutine, men også med tilstedeværelsen af forhold, som virker selvrealiserende, for eksempel ved at have en mangfoldighed af aktiviteter, man kan vælge imellem. Man ønsker at definere sine egne grænser. Folk ønsker at koble af fra hverdagen med dens forpligtigelser. Der er dog ikke kun tale om selvabsorberende og egoistisk adfærd, men også om en slags selverobring en måde at engagere sig i fællesskabet på, uden at man nødvendigvis skal delagtiggøres helt i det eller opsluges af det. Der er tale om, at man selv opretholder kontrollen ved at Side 82
25 distancere sig. Retorisk kan man spille på, at en tilsyneladende lighed (at man er borger i Ørbæk Kommune) dækker over en forskel (at man alligevel er verdensborger). Det er nødvendigt at gøre sig konkrete overvejelser over, hvorvidt nogle af idealpositionerne skal styrkes på bekostning af nogle andre. Det er klart, at hvis man søger at udvikle alle positioner, vil man nå bredest ud til borgere og erhvervsliv. Hvis der skal appelleres til alle typer, vil der dog opstå ressource- og prioriteringsmæssige problemer. Undersøgelsen peger på, at der især i enkelte dele af kommunen eksisterer et fællesskab, der bygger på naboskab, identifikation og deltagelse. Det skal imidlertid undersøges nærmere, i hvor høj grad dette er tilfældet i hele Ørbæk Kommune. Dele af kommunen har ikke de samme erfaringer som f.eks. Svindinge med at udvikle området til alles fordele, selv om beboerforeninger rundt om i kommunen er godt i gang med tilsvarende processer. De enkelte beboerforeninger opfordres derfor til at foretage deres egen undersøgelse af områdets beboere for at tilpasse den relative vægt til hver type i modellen. Informationer kan indsamles ved interviews med vigtige personer i området, men også via fællesmøder, workshops eller gennem simple observationer. Der kan argumenteres for, at erhvervsstruktur og demografiske karakteristika er vigtige determinanter for, hvilke typer der er fremherskende i et givent område. For eksempel kan indkomst- og uddannelsesniveau, profession og antallet af tilflyttere eller barnefødte have betydning for den relative vægt, hver enkelt af de fire typer indtager i et specifikt område. Således må det forventes, at akademikere, tilflyttere fra byen og folk med høje indkomster vil indtage den terapeutiske position, idet disse grupper har en forventning om, at betjeningen er i orden, dvs. at børnepasning og andre offentlige sociale goder er til rådighed uden venteliste. Derimod vil traditionelle landboere (urbefolkningen) med rødder i landbrug og små håndværksvirksomheder indtage funktionelle positioner, dvs. enten den puritanske eller den praktiske position. Uanset hvilken type af potentielle tilflyttere, man ønsker at appellere til, bør man konkret overveje, om deres interesser, forventninger og værdier er tilstrækkelig højt prioriteret. Som det fremgår af modellen, eksisterer der nogle grundlæggende skel i borgernes opfattelser og forventninger. Disse skel kan spænde ben for en regional udvikling, fordi typerne til venstre i modellen står i dialektisk relation til typerne i højre side af modellen. Der er dog mulighed for at koble de to sider med hinanden. Side 83
26 Ved at forbinde den romantiske position med den puritanske kan man spille på det solidariske element, der f.eks. ligger i den historiske og geografiske samhørighed. Solidaritet drives snarere af positive værdier og forventninger end af nødvendighed og refererer i denne sammenhæng til en fornemmelse af at have noget tilfælles med andre medborgere. Der er tale om en norm, der opstår, når der eksisterer et fællesansvar og overlap af interesser. Denne fælles bevidsthed danner en zone for meningssammenfald. For at stimulere en sådan følelse af solidaritet anbefales det, at man i højere grad, end det allerede er tilfældet, skaber nogle rammebetingelser, der muliggør opbyggelsen af en stærk fælles identitet, f.eks. via multiforgrenede komiteer, samråd, udvalg eller arbejdsgrupper, fællesprojekter, netværk etc., som det f.eks. er gjort i Svindinge, men bredt ud på hele kommunen. Samtidig med, at man sikrer en høj deltageropbakning, skal man gøre sig klart, at symbolværdien af disse arrangementer ofte er vigtigere end resultatet. Yderligere er det værd at bemærke, at solidaritet også motiveres af eksterne forhold; således kan solidaritetsfølelsen forstærkes ved, at man sammenligner sig med andre landdistrikter i Danmark. Det synes i den forbindelse vigtigt, at man af og til opregner og fremhæver det udbytte (fremskridt), man som medlem af lokalsamfundet har nydt godt af, og som er et resultat af et fælles ansvar i kommunen. Hvad angår den anden mulighed for at reducere modsætningerne mellem typerne ved at koble den pragmatiske position til den terapeutiske, bør man søge at øge kompleksiteten ved at kombinere handling/gerning med underholdning/leg. For eksempel kan man støtte individuelle kompetencer, der på et senere tidspunkt kan trækkes på til det fælles bedste, det vil sige, at man skal satse på gensidigheden mellem gruppen og individet. To vigtige elementer indgår i denne norm: (1) at handle i overensstemmelse med det fælles bedste og (2) at være solidarisk om at dele fremtidige fordele og byrder. På den ene side skal man være opmærksom på, at deltagelsen i fællesskabet ofte sker, fordi man forudser et eller andet afkast eller resultat af ens medvirken. Men da de enkelte borgeres Side 84
27 deltagen ikke kan defineres præcist endsige overvåges, er det vanskeligt på forhånd at opstille regler for, hvorledes en ligelig fordeling af fordele og ulemper skal ske. Derfor er tillid vigtig, specielt når enkelte borgere eller organisationer får mandat til at agere på andres vegne uden supplerende supervision og kontrol. I den forbindelse bør så meget beslutningsmateriale som muligt arkiveres og fordeles til de forskellige involverede, dog naturligvis på forskellige niveauer, så det enkelte medlem ikke drukner i informationer. Altafgørende er gennemskueligheden, dvs. synligheden, kombineret med forståelsen af handlinger og initiativer, der iværksættes, hvilket kræver kontinuerlig oplysning om årsagerne til og konsekvenserne af alle de beslutninger, der foretages i fælles regi. Det kan specielt være en fordel at fokusere på fordelene ved det fortløbende samarbejde i stedet for på enkelte episoder eller aktiviteter. Borgere og organisationer, som kan se de langsigtede potentialer, stabiliteten og regelmæssigheden af diverse udbytter, er langt mere motiverede til at give afkald på en kortsigtet nyttevirkning til fordel for de samlede mål og ambitioner i området. Man kan yderligere fremme gensidigheden i kommunen ved f.eks. at belønne særligt aktive med hæder eller priser (udnævnelser). Side 85
Opsummering på analysens første del
Opsummering på analysens første del De instrumentelle sider af livet i Ørbæk vedrører først og fremmest det mest nødvendige såsom social- og boligforhold, indkøbsmuligheder og transportforhold. Faktisk
Læs mereStrategier for udvikling af et landdistrikt:
Syddansk Universitet Strategier for udvikling af et landdistrikt: Ørbæk-rapporten 2003 AF PROFESSOR DOMINIQUE BOUCHET FORSKNINGSASSISTENT JEAN-PAUL PERONARD Copyrights: Tekst og billeder: Dominique Bouchet
Læs mereVelkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.
UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore
Læs mereBranding- og markedsføringsstrategi
Branding- og markedsføringsstrategi for Assens Kommune 1. Indledning: Assens Kommunes vision Vilje til vækst realiserer vi gennem tre indsatsområder: Flere vil bo her, Vækst og udvikling og Alle får en
Læs mereLokalområde Holme-Olstrup / Toksværd
Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereplaymaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs mereEvaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter
Evaluering af Landsbyhjemmesider fælles indsats for bosætning i Rebild kommunes landdistrikter (Der er i alt modtaget 31 besvarede skemaer) Hvordan har projektet medvirket til at nå de konkrete mål i LAG-himmerlands
Læs mereMedborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK UDKAST. Børne- og ungepolitik
2018-2022 Børne- og ungepolitik 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereNy drift Nummer Projektnavn Fagudvalg Funktion Aftaleenhed Indsatsområde Område Beskrivelse af forslag
Nummer 130 Udvidelse af landdistriktspujen Indsatsområde Nye initiativer i øvrigt Område Hele kommunen Landdistriktspuljen er idag på 309.000 kr om året. Puljens formål er at støtte lokale udviklingsprojekter
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark
En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt
Læs mereEmotionel intelligensanalyse
Emotionel intelligensanalyse Denne analyse er designet til at hjælpe dig med at få en større indsigt i de evner og færdigheder, du har indenfor Daniel Colemans definitioner af de 5 områder af emotionel
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereLær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.
Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereMål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07
Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereEvaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013. v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS
Evaluering af aktiviteter i Helsingør Ferieby 2013 v/ Sara Lea Rosenmeier, Rådgivende Sociologer ApS Formål og opdrag Evalueringen gennemført for FolkeFerieFonden Arbejdsmarkedets Feriefond støtter FolkeFerieFondens
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereDe oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet
De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereFrivillighed, ledelse og motivation
Køb bøgerne i dag Frivillighed, ledelse og motivation V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration
Læs mereVorrevangskolens SFO Værdigrundlag
Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen
Læs mereBorgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013
Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereRanders kommune Brandplatform. 5. november 2015
Randers kommune Brandplatform 5. november 2015 Indhold Grundelementer i brandplatform 4 Kernefortælling 5 Core conversation 9 Brand ambition 11 Brand values 13 Brand benefits 15 Brand personality 17 Læsevejledning
Læs mereVi møder borgerne med anerkendelse
Vi møder borgerne med anerkendelse Strategi for ledere og medarbejdere Center for Politik og Strategi september 2015 Forord Fredensborg Kommune er en organisation i udvikling, hvor kravene til service,
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereVærdien af landdistriktsudvikling i praksis
Værdien af landdistriktsudvikling i praksis Gennemført af Solveig Kappel, Sønderjysk Landboforening Delrapport for projekt i samarbejde med Videncentret For Landbrug, Landbo Nord og Gefion Stemningsbilleder
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mere7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011
7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...
Læs mereSkive Kommune Landdistriktsundersøgelsen
Skive Kommune Landdistriktsundersøgelsen Potentialer for tiltrækning og fastholdelse af borgere 2 3 4 Grundlæggende analysespørgsmål Hvad får folk til at flytte på landet? Hvad får folk til at blive boende
Læs mereDet gode liv på landet i Norddjurs Kommune
NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde
Læs merePsykisk arbejdsmiljø
Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse
Læs mereFlere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C
Læs merePolitik for socialt udsatte i Odsherred Kommune
Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når
Læs mereFrivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Læs mereStrategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019
Strategirammen for Frivillighed i Faxe Kommune 2019 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune har et stort fokus på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereKommunens indsats? Din indsats?
FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse
Læs mereStrategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune
Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mereBO-VESTs Frivillighedspolitik
BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................
Læs mereCubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1. Haderslev Kommune. Forslag til overordnet vision
Cubion A/S Ny Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 d. 20. september 2006 Side 1 Haderslev Kommune Forslag til overordnet vision 2007-2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereDer er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/
Ikast-Brande Kommune Att.: Lone Jager Neldeberg Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Brande, den 17/10-2018 Ansøgning om tilskud til Brande City for 2018, 2019 og 2020 Brande Handelsstandsforening samt Brande Borgerforening
Læs mereHensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.
Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende
Læs mereHaderslev Kommune På vej mod 2017. De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker
Haderslev Kommune På vej mod 2017 De beslutninger, vi tager nu, er med til at forme vores fremtid Citat: Peter Drucker Haderslev Kommune 25.01.2007 På vej mod 2017 Haderslev Kommune 25.01.2007 Side 2
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereMISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND
Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider
Læs mereNÅR FORENINGER SAMARBEJDER...
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående
Læs mereSkole-hjem samarbejde med nydanske forældre. - om betydningen af forforståelse og praksis
Skole-hjem samarbejde med nydanske forældre - om betydningen af forforståelse og praksis Nyborg den 26. januar Formelle samtaler Kulturelle forforståelser Skole-hjem samtale som praksis Positioneringer
Læs mereVuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn
Vuggestuen Lærkebos værdigrundlag og pædagogiske grundsyn 1. VÆRDIGRUNDLAG Vuggestuen Lærkebo er en afdeling i Skejby Vorrevang Dagtilbud, og Lærkebos og dagtilbuddets værdigrundlag bygger på Aarhus Kommunes
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mere26. marts. 2014 Hanne V. Moltke
OM KERNEOPGAVEN OG SOCIAL KAPITAL 26. marts. 2014 Hanne V. Moltke PROGRAM Om social kapital hvad er det? Ledelsesopgaven i relation til kerneopgaven og at sætte retning Social kapital 3 dimensioner: I
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereVÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP
VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP DANSK FOLKEHJÆLPS VÆRDIER Det frivillige arbejde i Dansk Folkehjælp hviler på værdier som: fællesskab, demokrati og åbenhed troværdighed, engagement, loyalitet,
Læs mereTrivselsmåling eget resultat og benchmark
Denne rapport er Region Sjællands standardrapport på baggrund af trivselsmålingen. Rapporten viser en opgørelse af arbejdspladsens score delt på dimensionerne og spørgsmålene sammenholdt med benchmark
Læs mereBrugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune
Brugerundersøgelse Virksomheder og Jord Marts, 2009 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune FORMÅL Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune De overordnede formål med brugerundersøgelsen: 1. at
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs merePædagogiske Læreplaner
Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og
Læs mereLæreplaner. Vores mål :
Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs merePROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G
SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereØrbæk Rapporten Syddansk Universitet - 2003 Side 31
Den lokale erhvervsklub indtager en særlig betydningsfuld position. Den omtales positivt af mange, og, som det følgende citat illustrerer, har dette forum såvel formelle som uformelle funktioner: Erhvervsklubben
Læs mereVilla Maj. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering
Villa Maj Gentofte Kommune Værdier, handleplaner og evaluering Den 1. juni 2014 1 Gentofte Kommunes fælles pædagogiske læreplan Som en del af arbejdet med at realisere visionen for 0 6 års området i Gentofte
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Martin Gilmore, som samarbejder med Peterson 24.08.2017 Denne rapport er udleveret af: Rene Husum Introduktion Et velfungerende team skal kunne mestre fem adfærdsmønstre: opbygge
Læs mereEn national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved
Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereUngepolitik 2010-2015
Ungepolitik 2010-2015 Forord Det skal være sundt, sjovt og trygt at være ung i Hørsholm! Det er visionen for et godt ungdomsliv i Hørsholm Kommune. Kommunalbestyrelsen har vedtaget Hørsholm Kommunes nye
Læs mereUdviklingsplan 5762. Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup
Udviklingsplan 5762 Forslag til præsentation på borgermøde 26. september 2011 på Gymnastikhøjskolen i Ollerup Formål Formålet med udviklingsplanen er at skabe de bedst mulige betingelser for, at 5762 Vester
Læs mere280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen
280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 01-02-2018 Sofielundsvägen
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereThermometer. Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde
Thermometer Udvalget 1: (Deltagere i udvalget: 28) Køn Mand Udvalget 2: (Deltagere i udvalget: 8) Køn Kvinde 36 af 44 har gennemført analysen (82 %) Analyse dato: 11-10-2011 Udskriftsdato: 25-01-2017 Sofielundsvägen
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereSammenligningsrapport
Sammenligningsrapport til Kathryn Peterson, som samarbejder med Gilmore 06.06.2017 Denne rapport er udleveret af: DISCnordic Telegade 1 2630 Taastrup 3131 1616 kontakt@discnordic.dk Introduktion Et velfungerende
Læs mereAnalysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.
Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.
Læs mere