Opsummering på analysens første del

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsummering på analysens første del"

Transkript

1 Opsummering på analysens første del De instrumentelle sider af livet i Ørbæk vedrører først og fremmest det mest nødvendige såsom social- og boligforhold, indkøbsmuligheder og transportforhold. Faktisk opleves disse basale omstændigheder som afgørende for, om virksomheder og andre borgere kan trækkes til området. Det er holdningen, at Ørbæk lige dækker disse områder, men så heller ikke mere. Betydningen af de kommunale institutioner vurderes på en række områder som stor, specielt i forbindelse med ældreplejen og på skoleområdet, hvor førstnævnte opfattes som et egentligt gode ved at bo og leve i kommunen. Tilstrømningen til de forskellige skoler i kommunen er desuden vigtig for de lokales liv og sammenhold, så skolebørns færden på vejene opprioriteres bl.a. i forhold til den motoriserede trafik. Også forholdet mellem erhvervsliv og kommune synes i det store hele at være godt. Mere specifikt fremhæves dialogen med kommunen som et særligt positivt aspekt. Den lokale erhvervsklub er et vigtigt forum for uformelle relationer og synlighed i kommunens aktiviteter. Der synes at være et behov for yderligere tillidsskabende foranstaltninger, så man kan føle sig inkluderet ved at tilhøre en gruppe. Hvad angår de mere negative sider af forholdet mellem kommune og erhvervsliv spores der en vis utilfredshed med tempoet på de ansøgninger, som indsendes til kommunen. Dette skaber usikkerhed blandt ansøgerne. Det angives fra begge parter, at bedre kommunikation (evt. gennem prioriteringer) mellem borgere og kommune kunne løse problemet. Erhvervsrådgivning er vigtig, specielt i en virksomhedsopstartsfase. Rådgivere med et vidt forgrenet netværk og med indgående kendskab til lokalsamfundet opleves som afgørende for succes. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at konkrete forsøg på virksomhedsstimulering har manglet opbakning/deltagelse fra lokale iværksættere. Mere generelt synes det at være den almindelige opfattelse, at erhvervslivet i Ørbæk er begunstiget med billige erhvervsgrunde og fine tilfartsveje, således at transportmuligheder til og fra Ørbæk Kommune synes at være ganske gode. Det er især amtsvejen til Nyborg med rampe til motorvejen, man generelt er tilfreds med. Hertil kommer, at kommunens beliggenhed centralt i Danmark betyder, at potentielle tilflyttere kan findes i Østdanmark, f.eks. i København. Det skyldes bl.a. den faste Side 59

2 forbindelse over Storebælt, regelmæssige togafgange fra Nyborg og lave leveomkostninger. Det er derfor ikke utænkeligt, at folk fra hovedstadsområdet vil kunne have interesse i at bosætte sig i Ørbæk Kommune. Disse positive takter modsvares dog af, at små virksomheder har det svært med det store administrative arbejde, der ligger i indberetninger til offentlige instanser. Mange er af den opfattelse, at den høje moms og de høje skatter er vigtige barrierer for vækst og udvikling. Derudover skal det nævnes, at selv for de borgere, som er meget pragmatisk indstillet, er kommunen også et sted, hvor det instrumentelle og det praktiske modsiges. En del af de initiativrige personer i området er tilflyttere fra en tid, hvor et liv på landet var forbundet med at realisere drømmen om det tabte paradis. Det drejede sig om at flytte fra byerne og ud på landet, så børnene kunne få grønne knæ og røde kinder. Det var drømmen om at vende tilbage til sine rødder, til det naturlige. Derudover synes fritidslivet i Ørbæk Kommune primært at relatere sig til sportsaktiviteter rundt om i de mange haller, der er i kommunen. Det skal bemærkes, at mange tager til Nyborg eller Odense, hvor indkøbs- og underholdningstilbuddene opfattes som værende bedre. Mange siger, at de gerne vil, og at man bør, støtte det lokale forretningsliv, men de finder udbuddet for ringe eller priserne for høje. Fremtidsudsigterne i landkommunen skønnes positive. Man mener, at man vil kunne sikre et godt serviceniveau, idet den type service, man taler om, er ældrepleje, erhvervsorientering, skoleforvaltning og fritidstilbud, men man omtaler også varelevering og vinduespudsning. Fremtidsvisionen er, at flere folk skal slå sig ned i Side 60

3 kommunen, og at det skal være folk med stabile indkomster og helst mange børn. Man mener, at det er vigtigt, at huse og bygninger bliver vedligeholdt for at sikre tilflytningen. Huse, som ældre fraflytter, skal holdes ved lige. Man ønsker, at der skal blive ved med at være kønt. Hovedgaderne skal være i ordentlig stand og må ikke have tomme vinduer. Faktisk spores der i datamaterialet en vis frygt for, at landsbymiljøerne langsomt ødelægges, at huse forfalder eller bliver beboet af samfundstabere, og grunde tilsvines med gamle køleskabe eller biler. Med hensyn til naboskab er personlig og direkte kontakt til hinanden vigtig i den fælles organisering. Det paradoksale er, at man forventer åbenhed, specielt af fremmede, som selv skal være den udfarende kraft i etableringen af sociale relationer. Tre nøgleord i forbindelse med naboskab er troværdighed, opbakning og ydmyghed. Over for initiativer foretaget af frivillige borgere i forskellige foreninger står det lokale erhvervsliv, hvor meget synes at pege på, at den tidligere organisering af det fælles, som erhvervslivet stod for, er på retur. Den lille håndværker, der tidligere havde betydning for sammenholdet i landområderne, synes i dag at spille en mindre rolle lokalt. Ikke desto mindre er det at tilhøre en positiv værdi for disse små erhvervsdrivende. Nutidige organiseringsformer sker via idræts- og fritidsaktiviteter, hvor man kombinerer det sociale liv med det erhvervsmæssige. Der spores dog også blandt enkelte visse vanskeligheder med at få taget sig sammen til at etablere et socialt netværk, hvor man kan rekreere sig. På trods af den aftagende betydning for organiseringen af det fælles eksisterer der blandt de små erhvervsdrivende en følelse af at være forpligtet, og man hjælper således gerne til i forbindelse med f.eks. rengøring af et landsbygadekær eller istandsættelse af en skole. Med hensyn til det, som skræmmer, vedrører det primært angsten for det fremmede. Men også en vis forfængelighed spiller ind. Man ønsker ingen arbejdsløse til Side 61

4 området, idet man mener, at de kan ødelægge områdets omdømme, skræmme folk væk og medfører en øget økonomisk byrde. Identifikationen med lokalsamfundet ligger primært i det, man finder smukt ved Ørbæk Kommune. Selvom det smukke ofte er et subjektivt anliggende, er respondenterne i undersøgelsen optaget af de kvaliteter, der ligger i naturen. Holdningen blandt de personer, der har boet i kommunen i mange år, er positiv. Der argumenteres med, at man befinder sig godt, og at der er en dejlig atmosfære; fred og ro en væsentlig kvalitet ved at bo på landet. I den forbindelse relateres tryghed ikke til økonomiske parametre, men til socialt betingede forhold såsom venner og familie. Foreningslivet er vigtigt for identifikationen med området. Specielt Svindinge har et relativt stort antal foreninger, som er aktive og samarbejder med hinanden. Tætte relationer er ofte et resultat af mange års socialisering, og rammerne omkring disse venskabsrelationer sættes af foreningslivet. Mange er imponeret over det engagement, man ser forskellige lokalsamfund rundt om i kommunen lægge for dagen, i særdeleshed i Svindinge. Foreningsarbejdet gør beboerne stolte og hjælper dem med at føle sig knyttet til lokalområdet. Hertil kommer, at også de lokale institutioner såsom skole og børnehave er en vigtig parameter for identifikationen med området. Deltagelsen i det lokale fællesskab er centreret omkring medlemskab i frivillige grupper eller foreninger, hvoraf enkelte arrangerer fællesspisning, petanque etc. Derudover er det politiske liv i landsbyerne præget af forskellige typer af gruppeopdelinger. En gennemgående opdeling er: (1) barnefødte borgere, (2) tilflytterne (hvoraf de fleste synes at være akademikere), og (3) det sociale underlag. De politiske grupperinger kan alt efter temperament virke hæmmende eller udviklende for det fælles. Der er dog en bevidsthed om, at de rette rammer kan opbløde de politiske grupperinger ved forskellige former for social tillempning for eksempel ved informationsdeling, bedre viden om hinanden samt støtte og hjælp. Noget mere problematisk bliver det politiske liv, når man betragter kommunen i sin helhed. Geografisk spredning øger således forskelle og modsætninger mellem folk, hvilket opfattes som resulterende i modstand og mistillid. I de forskellige landsbyer i kommunen er både borgerne og erhvervsliv opsat på at støtte deres landsbys særinteresser. Der spores dog et ønske om et større sammenhold bl.a. med hensyn til deling af information og erfaringer. Side 62

5 Væsentlige fællesskabsaktiviteter er Åben-Kommune-projektet, som skønnes at have været en stor succes både på det personlige plan og i forbindelse med spæde erhvervsinitiativer. Projektet ser man gerne gentaget. Mange frygter, at forsamlingshusene og foreningslivet uddør. Der er dog noget modsætningsfyldt i dette Side 63

6 forhold, da mange slet ikke er interesseret i at deltage eller bidrage selv. En væsentlig barriere for deltagelse er folks manglende tid til at fordybe sig i lokale projekter. Den ældre del af befolkningen synes ikke, at man kommer hinanden ved, som man gjorde før, hvilket tilsyneladende skyldes, at mobiliteten øges, og at tilflytterne ikke indordner sig under de strukturer, som allerede eksisterer i området. Man synes at ønske forudsigelighed og nærhed, så der kan etableres stabile sociale strukturer. Der spores dog også en vis forståelse for, hvor vanskeligt det forskellige steder kan være at blive optaget i de sociale aktiviteter. Som afslutning kan analysens væsentligste resultater opstilles som en række manifeste og latente behov. Disse er præsenteret i nedenstående tabel. Udvidede behov (sociale og selvaktualiserende) Basale behov (fysiologiske og materialistiske) Æstetiske behov Intellektuelle behov Behovet for at høre til og blive accepteret Sikkerhedsbehov Eksistensbehov (kritiske behov) Forskønnelse gennem vedligeholdelse af bygninger, gader og natur Påvirkning af værdifordelingen i området Udveksling af erfaringer og ideer Større tolerance Mere personliggjort samfund Stærkere lokalt netværk (fx erhvervsklub) God kommunikation mellem borgere og kommunale afd. Trafikbegrænsninger Erhvervsrådgivning Kommunale/private serviceydelser Mindre skat/moms/adm. Gode tilfartsveje, cykelstier Billige erhvervsgrunde Figur 1: Basale og udvidede behov Indkøbs-/bosætningsmuligheder Side 64

7 Analysens anden del: Forskellene i opfattelser Nu skal vi kortlægge forskellene i områdets fortolkninger og opfattelser af problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet. Vi vil gruppere de forskellige opfattelser i idealtyper. Oprettelse af idealtyper er en sociologisk fremgangsmåde, som har været kendt siden den store sociolog Max Weber ( ) introducerede dem. Han talte om Idealtypus, om Gedankenbild. Der er således tale om en abstraktion, dvs. et billede i tankerne, en tankekonstruktion, hvis formål er forståelsen af sociale relationer. Idealtyper afspejler ikke virkeligheden, men man kan alligevel forklare, hvad idealtyper er, ved at drage paralleller til, hvad der sker, når man fotograferer et landskab. På billedet kan man hverken mærke vinden eller lugte gyllen, og landskabet bliver todimensionalt. Man kan vælge at vente, til turisterne er gået forbi, eller fotografere hen over den bil, som står parkeret midt i det hele, og som man helt vil have været fri for at se i så smukke omgivelser. Hvis man vil understrege den opfattelse, man har af de smukke moræner i det fynske landskab, kan man bruge et teleobjektiv, som fremhæver linierne i landskabet. Et filter på linsen gør kontrasten kraftigere. Der er således tale om en kreativ proces. Man afspejler ikke naturen, man skaber et billede af naturen. Man bliver til kunstner, når man fotograferer. Det samme gør sig gældende ved skabelsen af idealtyper. Man er kreativ, men formålet er at erkende bedre. Et flot billede kan være et mål i sig selv, en idealtype er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til forståelsen af sociale relationer. Således er en idealtype et instrument, der kan sammenlignes med et par briller eller et mikroskop. Ved hjælp af det instrument kan man bedre se, hvad der foregår, og forstå det. Snarere end et mikroskop kunne man måske tale om et makroskop (Rosnay 1975a; Rosnay 1975b), fordi sociologien interesserer sig mere for de overordnede relationer end for det uendeligt lille. Tilbage til vor analogi med Side 65

8 fotokunsten: Selvom de ligner billeder eller geodætiske kort, har idealtyper faktisk mere til fælles med fotografiapparater end med de billeder, vi tager for fornøjelsen skyld. Idealtyper er nemlig et redskab. Idealtyper kan virke karikaturagtige; derfor kan nogle føle sig irriteret over dem. Læseren skal huske, at formålet med dette instrument er at klarlægge mulige indsatsområder. Som sagt er det vort håb, at vi ved at stille et sådant instrument 2 til rådighed for de mennesker, som interesserer sig for udviklingen i lokalområdet, vil kunne frigøre et endnu mere målrettet, effektivt og tidssvarende engagement. På grundlag af vores undersøgelse kan vi tegne to karikaturer dvs. to idealtyper af den måde, forskellige folk i området fortolker og opfatter problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet på. TYPE 1 opfatter den sociale verden som opdelt i «os» og «dem». forventer, at der skal ske noget, som kan sikre, at tingene skal forblive, som de altid har været, men siger ikke noget om, hvordan det kan ske, og overlader ansvaret til «samfundet» eller «politikerne» eller andre grupper end deres egen. lever mest i fortiden, og som de er vant til. TYPE 2 opfatter den sociale verden som opdelt i interessegrupper, funktioner og faktorer. identificerer problemer og mulige aktører. gør sig nogle tanker om, hvordan der kan handles, og vil gerne være med til at bidrage til en løsning. fokuserer mest på fremtiden og det, der bør forbedres. 2 Tidligere kaldte vi det et spejl, fordi det er rettet mod befolkningen i lokalområdet. Nu ved vi, at det ikke er et spejl, men snarere en dobbeltkikkert eller et dobbeltmikroskop, vi stiller til rådighed. Side 66

9 Endnu mere karikeret: TYPE 1 er den typiske kræver, som vil have både i pose og i sæk, og som ikke har overvejet konsekvenser og sammenhæng. TYPE 2 er den typiske fødselshjælper, som vil have, at andre indser vigtigheden i at tage initiativ, og som finder personlig tilfredsstillelse i at sætte noget i gang. Typerne opsummeres i følgende tabel: VÆREMÅDER \ TYPER KRÆVER FØDSELSHJÆLPER Opfatter virkeligheden som delt i «os» og «dem» interessegrupper, funktioner og faktorer Placerer ansvaret hos «samfundet», «politikerne» eller naboen hos os sig selv og andre identificerede aktører Tolker situationen ved hjælp af fordomme ved at identificere problemer og aktører Forventninger i forhold til, hvad der kan gøres Forarges over, at tingene ikke bliver gjort Udarbejder løsningsstrategier Engagementsform Afventer på sidelinien Vil gerne være med Finder tilfredsstillelse ved at rakke ned at være med Forhold til andre aktører Fordømmer andre Opfordrer andre Fokuserer mest på fortiden fremtiden Vil have både i pose og sæk at andre indser vigtigheden i at bidrage Figur 2: Typer vedrørende væremåder Side 67

10 Som altid når man tegner idealtyper, gemmer der sig nogle kriterier, som er anvendt for at skærpe konturerne i de portrætter, man tegner. Disse kriterier fungerer som en slags filter i et teleobjektiv på fotografiapparatet. De udspringer af data-analysen, men dukker ikke op af sig selv. Der skal en teoretisk forståelse og en sociologisk ballast eller bagage til. Vi har fundet følgende dimensioner vigtige for skabelsen af idealtyperne i forbindelse med denne undersøgelse: KRITERIE 1: Identifikationen, selvforståelsen, dvs. hvad inkluderer man i forståelsen af sig selv som samfundsmedlem. KRITERIE 2: Fremtidsvisionen, dvs. hvordan forholder man sig til fremtidsmulighederne individuelt og kollektivt. Disse kriterier handler dybest set om, hvordan forskellige typer mennesker er med til at skabe projekter i forbindelse med sikringen og videreudviklingen af landdistriktet samt om, hvordan de samme mennesker forholder sig til den rolle, de faktisk spiller og kunne spille i disse projekter. Projektet sikringen og videreudviklingen af landdistriktet kan handle om bevarelse og/eller adskillelse, så man sikrer sig, at det, man vil værne om, er under egen kontrol. I en ekstrem version (i værste fald, kunne man sige) vil man bevare det i en kokon og Side 68

11 bygge vægge for at markere en klar forskel mellem verden uden for og verden inden for. I alle tilfælde tager man afstand fra det nye og det anderledes. Derfor kunne man kalde dette projekt for projekt forbehold. Det er afstandtagen som projekt. Det handler om at adskille noget, som allerede er her, for bedre at bevare det. Projektet sikringen og videreudviklingen af landdistriktet kan ligeledes handle om at forsvare og udvikle landdistriktet. Ordet forsvare indikerer noget, som er mere åbent over for verden uden for, idet man er nødt til at inddrage den i sine overvejelser. For at forsvare skal man ikke blot vide, hvad det er, man vil forsvare, man skal også kende den verden, man vil forsvare det imod. Det indebærer en strategisk tankegang og en vilje til dialog. Denne projektform er således mere betænksom. Derfor kunne man kalde denne projekt for projekt overvejelse. Det er opbygningen som projekt. Det handler om at udvikle noget, som ikke er der, og kæmpe for det eller om at udvikle en metode for at forsvare noget, som allerede er her, og som man vil kæmpe for skal blive ved med at eksistere. I nedenstående tabel opsummeres de to projekttyper: PROJEKTTYPER Afstandtagen som projekt Opbygningen som projekt Projekt forbehold Projekt overvejelse At bevare At forsvare At adskille At udvikle Figur 3: Projekttyper Side 69

12 Nu kan vi på grundlag af undersøgelsesresultaterne vedrørende de forskellige måder at forholde sig til problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet på udvikle koordinaterne i et perceptual map 3, dvs. dimensionerne i et opfattelseskort. Med andre ord: Vi kan opridse konturerne af en geometrisk afbildning af de forskellige individers og gruppers perceptioner. Perceptioner er opfattelser, dvs. mentale indtryk, som en person eller en gruppe danner sig af et givet område eller problem. Formålet er klart nok at sammenfatte informationen i et overskueligt billede. Her er der igen tale om et instrument og ikke om en afspejling af virkeligheden. Og inden for rammerne af denne undersøgelse vil vi kunne tegne konturerne. På grundlag af denne undersøgelses resultater vil vi i en senere undersøgelse kunne præcisere nuancerne i gruppernes indstillinger i forhold til emnet samt overveje mulige kommunikationsstrategier. Ved hjælp af de kategorier, som findes i de tabeller, vi lige har udviklet, kan vi producere følgende perceptual maps: Er sig sin rolle bevidst Svært Bedst Ingen vision Klar vision Værst Svært Ingen rollebevidsthed Figur 4: Rolle i forhold til vision 3 En perceptual map udvikles som regel på grundlag af dataindsamlinger, som kan være input fra individer eller observationer. Man placerer de indsamlede informationer i et geometrisk rum. Koordinaterne i dette rum er udtryk for målinger på de respektive akser. Denne grundlæggende målingsmodel er det, som kaldes multidimensional skalering. Der er tale om en samling af matematiske teknikker, som simultant søger at måle objekters egenskaber på et sæt af skalaer på grundlag af en samlet vurdering af deres lighed. Side 70

13 Svært af bruge Sammenhold Bedst Ingen vision Klar vision Værst Individualisme Kan bruges Figur 5: Vision i forhold til grupperelation Svært Sammenhold Bedst Afventende Initiativrig Værst Individualisme Godt Figur 6: Grupperelation i forhold til indstilling Side 71

14 Svært Som man gør det til Bedst Betyder intet Betyder noget Værst Som en dyne Godt Figur 7: Rollen i forhold til systemet På hvert af de fire maps har vi rangordnet de fire kvadranter på en skala fra værst til bedst. På denne måde markeres en overgang til de strategiske overvejelser, denne undersøgelse skal munde ud i. Det, som vurderes, er, hvor nemt eller hvor svært det i landdistriktet er at kommunikere borgerne indbyrdes samt myndigheder og borgere imellem. Der findes forskellige måder at forholde sig til problemet sikring og videreudvikling af landdistriktet på. Det er klart nemmere at få noget sat i gang eller få opbakning omkring et udviklingsprojekt der, hvor borgerne opfatter deres egen rolle i forhold til de øvrige aktører i systemerne, dvs. i private og offentlige organisationer, kommunikations- og informationskanaler m.m. Det er selvfølgelig et vurderingsspørgsmål, men det forekommer ret indlysende, at det må forholde sig som angivet. Ikke desto mindre skal man være bevidst om disse forskelle, før man udarbejder kommunikationsstrategier. I forbindelse med strategiudvikling bør man ikke kommunikere på samme måde med alle i forskellige sammenhænge. For at gøre sig situationen klart er det vigtigt at indse betydningen af grundopfattelserne, som de er skitseret i skemaerne oven for. I næste afsnit vil vi se på nogle af konsekvenserne af disse forskelle i måden at forholde sig til sit landdistrikts muligheder på, men vi vil ikke kunne udtømme tolkningsmulighederne inden for rammerne af denne rapport. Side 72

15 Nærværende undersøgelse har gjort det muligt at identificere og kategorisere forventninger til og opfattelser af det fælles i Ørbæk Kommune. Den belyser forskelle i befolkningens holdninger til disse forventninger og opfattelser. I en fortsættelse af denne undersøgelse vil man kunne udnytte de resultater og kategoriseringer, vi er kommet frem til, for at præcisere og nuancere billedet. Man vil også kunne kvantificere og relativere i forhold til de forskellige landsbyfællesskaber Strategier for udvikling af Ørbæk Kommune I det følgende opstilles en model til udvikling af Ørbæk Kommune, som tager udgangspunkt i analyseafsnittets resultater. Modellen bygger på en opdeling af respondenternes værdier. Selv om respondenternes udsagn vedrørende deres erfaringer med brugen af lokalområdet viste, at der eksisterer mange forskellige årsager og situationer, er omfanget af faktiske brugs- og forbrugsmønstre og ønsker relativt begrænset. Disse implicitte og eksplicitte brugs- og forbrugsmønstre og ønsker kan kategoriseres under et antal nøgleværdier, som borgerne tilskriver det fælles i Ørbæk Kommune. Side 73

16 Om evnen til at kunne se nuancer For at tilrettelægge strategier for udvikling af det fælles i Ørbæk Kommune er en udvidet bevidsthed omkring forskelle og nuancer blandt borgere og erhvervsliv nødvendig. Det betyder, at udelukkende økonomiske og teknologiske parametre ikke er tilstrækkeligt input. I stedet bør man se bredt på fordelene ved at leve, bo og arbejde i kommunen, hvilket medfører, at det, som værdsættes, ikke udelukkende er en målbar kvalitet ved Ørbæk Kommune, men snarere vedrører individernes forventninger til områdets kvaliteter. Det handler derfor mere om de værdier, som tilskrives, og dermed om meningen med interaktionerne i lokalsamfundet. OPLEVELSEN KEDELIGT SPÆNDENDE IKKE- SPÆNDENDE (Kunne fx vedr. det banale) IKKE- KEDELIGT (Kunne fx vedr. det interessante) Figur 8: Oplevelsesmodel En oplevelse kan defineres ved fraværet af det kedelige (ikke-kedeligt), som for eksempel kunne være det interessante, og det kedelige kan defineres ved fraværet af det spændende (ikke-spændende) og kunne være den banale oplevelse. Endelig eksisterer der en tredje type af relationer i modellen, som enten handler om relationen mellem det ikke-kedelige og det spændende eller relationen mellem det ikke-spændende og det kedelige. Normalt foretrækkes den ene side frem for den anden, hvilket også er tilfældet i eksemplet, hvor venstre side opfattes positivt og højre side negativt. Dette eksempel anvendes på figuren nedenfor. Side 74

17 Nedenstående model illustrerer individernes opfattelse af henholdsvis en spændende og en kedelig oplevelse. Modellen udspringer af Greimas semiotisk firkant (Floch 1990; Floch 1995; Greimas and Courtès 1988). Man har en funktionel (instrumentel) indstilling til fællesskabet i kommunen. Dvs. gør man noget er det for at gøre tilværelsen nemmere for borgerne, f. eks spare tid via børnepasningsordning og holde folk i gang med så de ikke forfalder. NYTTEVÆRDIER Fællesskabet i kommunen vedrører identitet og knyttes tæt til ens livsindstilling, dvs.er utopisk eller ideologisk. Det kunne være idealer om et liv med mange muligheder og atmosfære, f.eks. cafe-besøg eller Ørbæk som Silicon Vally. EKSISTENTIELLE VÆRDIER IKKE- EKSISTENTIELLE VÆRDIER Man er kritisk overfor fællesskabet. Initiativer evalueres og bør være økonomisk fordelagtige. Man ønsker kun aktivitet i det omfang, der mangler ressourcer. Typen af fælles aktiviteter bør begrænses til et minimum og være billige og bør i øvrigt ikke belaste det fælles. IKKE- NYTTEVÆRDIER Det lokale fællesskab skal virke underholdende, stimulerende, rekreerende, etc., dvs. kreativt. Området skal f.eks. være mere end en soveby, man skal have det sjovt, og der skal være aktiviteter til at skabe den rette oplevelse og udfoldelse for den enkelte. Figur 9: Værdimodel appliceret på det lokale fællesskab Side 75

18 Det fremgår af modellen, at fællesskabet i landkommunen anskues ud fra nytteværdier versus eksistentielle værdier. For den venstre side i modellen gælder, at det, som værdsættes, grundlæggende relaterer sig til den nytte, som er forbundet med aktiviteter af forskellig art i Ørbæk Kommune. Det vil sige, at den positive opfattelse, som der gives udtryk for, primært drejer sig om at opfylde specielle funktionelle aspekter ved livet i kommunen. Den effektivitet, med hvilken disse funktioner opfyldes, spiller en afgørende rolle i ens vurdering af det attraktive ved området. For den højre side i modellen gælder derimod, at man har udviklet en mere følelsesbetonet relation til lokalsamfundet, der rækker ud over de funktionelle aspekter. Der er tale om, at mennesket står i centrum for handlen og væren; således kan for eksempel områder som selvudfoldelse og realisering samt stræben efter at tilhøre en given social gruppe inkluderes. Denne side af modellen kan dermed siges at dreje sig om de eksistentielle værdier ved et lokalområde, herunder emotionelle værdier, der vækker følelser af samhørighed og identifikation. I ovenstående figur 9 vedrører nytteværdipositionen de mere funktionelle aspekter ved en landkommune, bl.a. service- og hjælpeforanstaltninger. Nytte er positivt og be- Side 76

19 kvemmeligt for borgerne og har ofte at gøre med at reducere stress og ubehag i situationer, der trækker på den personlige udholdenhed. Det skal dog kunne begrundes rationelt, dvs. enten tjene et bestemt formål eller inspirere til at nå et bestemt mål. For eksempel er børnepasningsgarantier en nødvendig foranstaltning, for at borgerne kan arbejde, så de ikke skal stresse med at finde steder at få børnene passet. Eller særlige aktiveringsinitiativer for arbejdsløse kan tjene det formål at holde dem i gang, så de ikke går i stå mentalt, socialt, fysisk etc., samtidig med at den lave løn skal være et incitament for, at de skaffer sig et såkaldt rigtigt arbejde. I skærende kontrast hertil finder man de eksistentielle værdier, som gælder det utopiske og har med ideologi, følelser og identitet at gøre. Det handler ikke om, at man skal retfærdiggøre sine ønsker og behov, men om at leve sine drømme ud og være den, man er. Man ønsker at have et liv med mange muligheder. Det vil sige, at man ønsker at belønne sig selv, forkæle sig selv, udfordre sig selv og ikke mindst at råde over ekstra penge, som kan bruges på æstetik, dvs. på det, man synes forskønner. Det vil ofte være fornøjelse for fornøjelsens skyld eller æstetik for det æstetiskes egen skyld. De to nederste positioner i modellen kan som følge af fraværet af nogle kvaliteter identificeres som modsætninger til nytteværdier eller eksistentielle værdier. Fraværet af nytte som en vigtig kvalitet ved en kommune kan karakteriseres som ikke-nytteværdier. Side 77

20 Når disse angår de mere menneskelige og sociale sider af livet i kommunen, drejer det sig for eksempel om de underholdningsmæssige aspekter (nydelse), forhold, der virker stimulerende, opmuntrende eller rekreerende (leg), eller omstændigheder, der giver mulighed for, at den enkelte kan udfolder sig kreativt (skabertrang). Det er vigtigt, at man har det sjovt, og at der er aktiviteter, som kan skabe den rette oplevelse og udfoldelse for den enkelte borger eller erhvervsvirksomhed. Heroverfor kan fraværet af eksistentielle værdier ved en kommune karakteriseres som ikke-eksistentielle værdier og har f.eks. at gøre med mere kritiske økonomiske betragtninger vedrørende det fælles anliggende. Man er meget nøjeregnende med, hvad man får for sine penge, hvilket betyder, at fælles initiativer bør være økonomisk fordelagtige. Indstillingen er med andre ord, at omkostningerne skal matche fordelene, eller man skal have så meget kvalitet for prisen som muligt. Det betyder, at man er kritisk overfor fællesskabet, fordi man er bange for at blive udnyttet af egoistiske interesser. Fællesskabet bør være på et minimum. Man ønsker kun aktivitet i det omfang, det omhandler de mest basale forhold. Endelig skal nævnes den tredje type af relationer i modellen, nemlig den relation, der skal opfattes som et kontinuum eller en glidende overgang. På den ene side eksisterer der et kontinuum mellem nytteværdier og ikke-eksistentielle værdier og på den anden side et kontinuum mellem eksistentielle værdier og ikke-nytteværdier. Der findes altså en mangfoldighed af holdninger, erfaringer og handlemåder, der knyttes an til lokalområdet, og som det fremgår, forekommer alle fire typer faktisk i interviewene. Nogle viste kun interesse for kommunen i forbindelse med de mest basale forhold såsom billige huse og det forhold, at man havde hurtig og nem adgang til indkøbsfaciliteter og kommunale institutioner. Selv blandt de mere nytteorienterede respondenter blev der udtrykt ønske om indkøbsoplevelser, gåture, etc., i det hele taget om at udnytte den tid, de bruger på indkøb, så optimalt som muligt, som f.eks. når man skal have benzin: skal vi have benzin på bilen, så skal du helt til Ørbæk... Skal du til Ørbæk eller Nyborg og have benzin på: Hov, tag lige det dér med hjem også. Andre involverede sig ikke ideologisk eller personligt i kommunen, men var mere optaget at lette forholdene for erhvervslivet. Side 78

21 Altså, hvad kunne vi ønske for vores lokalsamfund? Og der mener jeg stadig, at det grundlæggende er, at vi gerne vil have flere servicevirksomheder tilbage til lokalsamfundet og til det lille samfund. Hvis vi vil gøre os håb om at bevare vores landsbyer, så skal vi altså have nogle af alle de biler ud af vores landsbyer, for hvis vi skal bevare skolerne ude i vores områder, så skal de børn kunne cykle og folk i områder skal også kunne cykle, det kan vi ikke, hvis vi ikke får begrænset vores veje NYTTEVÆRDIER Jeg kan godt lide at være herovre. Jeg hviler godt i... Jeg synes der er sådan en ro og tryghed tryghed er både det, at man har nogle gode venner, og man har noget familie jeg synes bar,e at det er rart at være her i området. Der er kønt, og der er en dejlig atmosfære. Jeg befinder mig godt. Førhen kendte man alle, men i dag er der intet sammenhold i Refsvindinge mere. I andre byer, i Ørbæk, har der nok aldrig været det store sammenhold. Men i Refsvindinge da jeg var barn og var til bal i forsamlingshuset, der var nok over to hundrede mennesker -- unge som gamle de morede sig og gjorde ved. I dag er der overhovedet intet sammenhold. De kan ikke der er lige nogle få stykker man kommer ikke hinanden så meget ved, som man gjorde før. EKSISTENTIELLE VÆRDIER IKKE- EKSISTENTIELLE VÆRDIER IKKE- NYTTEVÆRDIER Det er jo altid forbundet med større vedligeholdelsesomkostninger at bo på landet. Vi vil nok sætte pris på, at de som flytter til kommunen, har et job, altså er uddannede er uddannede til et erhverv, hvor de kan skaffe sig arbejde. Hvis de starter med at være arbejdsløse eller bistandsmodtagere, så er det jo ikke dem dem er vi ikke så interesserede i, det må vi jo nok indrømme Joh, her er da meget kønt, men det er for turisterne I det øjeblik, man først kommer ud i bilen for at fise til Nyborg og så, hvor man kan sige, at der finder du det alt sammen, og der er også nogle butikker at gå at kigge på, og der er noget by og sådan noget, det betyder altså virkelig meget. Jeg kunne slet ikke tænke mig at bo i Ørbæk. Jeg kunne nok ikke tænke mig at flytte, jeg er ikke så meget til noget nyt Jeg har det nok bedst her ikke i en by, jeg vil gerne have en udsigt fred ude på landet Figur 10: Citateksempler på positioner i værdimodellen Side 79

22 En fællesskabstypologi Som det fremgår af ovenstående analyse, består livet i Ørbæk af en række forskellige aktiviteter med ret forskellige værdigrundlag. På baggrund af interviewene er det derfor muligt at opstille en typologi af værdierne i Ørbæk Kommune. Typologien vil være et betydningsfuldt redskab til strategisk planlægning af områdets udvikling, fordi man vil kunne bruge de fire idealtyper til segmentering, positionering og kommunikation. Disse fire idealtyper handler om værdier, som tilskrives lokalsamfundet i Ørbæk Kommune. Endvidere kan typologien anskueliggøre, at flere forskellige opfattelser af et lokalsamfund kan sameksistere, dog med forskelligt udgangspunkt. Værdierne, der kan grupperes under fire typer, kan benævnes: Den praktiske position (nytteværdier) Den romantiske position (eksistentielle værdier) Den terapeutiske position (ikke-nytteværdier) Den puritanske position (ikke-eksistentielle værdier) I det følgende vil hver type eller position af værdier blive illustreret med citateksempler fra analyseafsnittet. Citaterne er manifestationer af de forventninger og repræsentationer, som findes i forhold til Ørbæk Kommune. Side 80

23 Børnepasning (betjene) Benzinstationer (nemt) Stressafledning Vækst gennem støtteordninger Forvaltning PRAKTISK Fællesskabsmyten (drømme) Atmosfære (det gode liv) Luksus Projekt (idyllisering) Os i udvidet forstand (deltagelse) ROMANTISK PURITANSK Indkøb (selvbetjene) Arbejde son basalt livsvilkår Beskyttelse imod naturen (krop) Typehuse (socialt boligbyggeri) Omk./fordele pris/kvalitet Skattenedsættelse (beregnende) TERAPEUTISK Udfoldelsesmuligheder (valg) Rekreation (oplevelse) Beskyttelse af naturen (miljø også socialt) Personliggjort byggeri (raffinement) Engagement (åbent hus/kommune) Hvad kan jeg og mine nærmeste? Figur 11: En fællesskabstypologi med forventninger Side 81

24 Den praktiske position er karakteriseret ved en pragmatisk og fornuftbestemt indfaldsvinkel til virkeligheden. Devisen er, at kan man ikke opnå et resultat med det ene middel, må man gribe til andre, eftersom det er resultatet, som er i centrum. Prioriteringer sættes efter idealet om, at det skal være nemt og reducere stress og ubehag. Hvis det er praktisk, kan midlet til at nå specifikke mål justeres. Den romantiske position er et selvgenererende system af betydninger, der kan tilkendegives som f.eks.: erhvervsliv for erhvervslivets skyld, eller at man ser kommunen som en levende selvforsynende enhed. Ønsket om liv og aktivitet i dagtimerne er et udtryk for idylliseringen af livet på landet. Det er en position, der vedrører det sentimentale i menneskets natur, og kan for eksempel involvere myten om det frie og oprindelige liv. Den puritanske positions underliggende logik er en mådeholden indstilling, som har historiske rødder i den protestantiske etik, og som har været en naturlig del af livet på landet. For individer, der indtager denne position, er årsag og virkning vigtig og skal kunne dokumenteres, da man ikke lader sig imponere af eksperters udsagn. Det ønskværdige kobles med rational adfærd, kontrol og selvbeherskelse. Fornøjelser er noget, man udskyder til efter arbejdet. Man skal altså gøre sig fortjent til belønningen efter devisen: Man skal yde, før man kan nyde. Arbejdet bliver et mål i sig selv, for det er gennem arbejdet, man gør sig anset og dermed accepteret. Hverdagen er det vigtige og mål for ens opmærksomhed. Beskedenhed (askese) er en dyd, og rutine et mål. Mål skal være klare og entydige, dvs. man foretrækker det kendte og det simple. Den terapeutiske position søger det overraskende, det fremmede og det tvetydige. For individer, der indtager denne position, er rummets dynamik kompleks. F.eks. kræver man det private realiseret i det offentlige via diverse parkarrangementer eller cykelstier i landskabet. Positionen er forbundet med fraværet af kontrol og rutine, men også med tilstedeværelsen af forhold, som virker selvrealiserende, for eksempel ved at have en mangfoldighed af aktiviteter, man kan vælge imellem. Man ønsker at definere sine egne grænser. Folk ønsker at koble af fra hverdagen med dens forpligtigelser. Der er dog ikke kun tale om selvabsorberende og egoistisk adfærd, men også om en slags selverobring en måde at engagere sig i fællesskabet på, uden at man nødvendigvis skal delagtiggøres helt i det eller opsluges af det. Der er tale om, at man selv opretholder kontrollen ved at Side 82

25 distancere sig. Retorisk kan man spille på, at en tilsyneladende lighed (at man er borger i Ørbæk Kommune) dækker over en forskel (at man alligevel er verdensborger). Det er nødvendigt at gøre sig konkrete overvejelser over, hvorvidt nogle af idealpositionerne skal styrkes på bekostning af nogle andre. Det er klart, at hvis man søger at udvikle alle positioner, vil man nå bredest ud til borgere og erhvervsliv. Hvis der skal appelleres til alle typer, vil der dog opstå ressource- og prioriteringsmæssige problemer. Undersøgelsen peger på, at der især i enkelte dele af kommunen eksisterer et fællesskab, der bygger på naboskab, identifikation og deltagelse. Det skal imidlertid undersøges nærmere, i hvor høj grad dette er tilfældet i hele Ørbæk Kommune. Dele af kommunen har ikke de samme erfaringer som f.eks. Svindinge med at udvikle området til alles fordele, selv om beboerforeninger rundt om i kommunen er godt i gang med tilsvarende processer. De enkelte beboerforeninger opfordres derfor til at foretage deres egen undersøgelse af områdets beboere for at tilpasse den relative vægt til hver type i modellen. Informationer kan indsamles ved interviews med vigtige personer i området, men også via fællesmøder, workshops eller gennem simple observationer. Der kan argumenteres for, at erhvervsstruktur og demografiske karakteristika er vigtige determinanter for, hvilke typer der er fremherskende i et givent område. For eksempel kan indkomst- og uddannelsesniveau, profession og antallet af tilflyttere eller barnefødte have betydning for den relative vægt, hver enkelt af de fire typer indtager i et specifikt område. Således må det forventes, at akademikere, tilflyttere fra byen og folk med høje indkomster vil indtage den terapeutiske position, idet disse grupper har en forventning om, at betjeningen er i orden, dvs. at børnepasning og andre offentlige sociale goder er til rådighed uden venteliste. Derimod vil traditionelle landboere (urbefolkningen) med rødder i landbrug og små håndværksvirksomheder indtage funktionelle positioner, dvs. enten den puritanske eller den praktiske position. Uanset hvilken type af potentielle tilflyttere, man ønsker at appellere til, bør man konkret overveje, om deres interesser, forventninger og værdier er tilstrækkelig højt prioriteret. Som det fremgår af modellen, eksisterer der nogle grundlæggende skel i borgernes opfattelser og forventninger. Disse skel kan spænde ben for en regional udvikling, fordi typerne til venstre i modellen står i dialektisk relation til typerne i højre side af modellen. Der er dog mulighed for at koble de to sider med hinanden. Side 83

26 Ved at forbinde den romantiske position med den puritanske kan man spille på det solidariske element, der f.eks. ligger i den historiske og geografiske samhørighed. Solidaritet drives snarere af positive værdier og forventninger end af nødvendighed og refererer i denne sammenhæng til en fornemmelse af at have noget tilfælles med andre medborgere. Der er tale om en norm, der opstår, når der eksisterer et fællesansvar og overlap af interesser. Denne fælles bevidsthed danner en zone for meningssammenfald. For at stimulere en sådan følelse af solidaritet anbefales det, at man i højere grad, end det allerede er tilfældet, skaber nogle rammebetingelser, der muliggør opbyggelsen af en stærk fælles identitet, f.eks. via multiforgrenede komiteer, samråd, udvalg eller arbejdsgrupper, fællesprojekter, netværk etc., som det f.eks. er gjort i Svindinge, men bredt ud på hele kommunen. Samtidig med, at man sikrer en høj deltageropbakning, skal man gøre sig klart, at symbolværdien af disse arrangementer ofte er vigtigere end resultatet. Yderligere er det værd at bemærke, at solidaritet også motiveres af eksterne forhold; således kan solidaritetsfølelsen forstærkes ved, at man sammenligner sig med andre landdistrikter i Danmark. Det synes i den forbindelse vigtigt, at man af og til opregner og fremhæver det udbytte (fremskridt), man som medlem af lokalsamfundet har nydt godt af, og som er et resultat af et fælles ansvar i kommunen. Hvad angår den anden mulighed for at reducere modsætningerne mellem typerne ved at koble den pragmatiske position til den terapeutiske, bør man søge at øge kompleksiteten ved at kombinere handling/gerning med underholdning/leg. For eksempel kan man støtte individuelle kompetencer, der på et senere tidspunkt kan trækkes på til det fælles bedste, det vil sige, at man skal satse på gensidigheden mellem gruppen og individet. To vigtige elementer indgår i denne norm: (1) at handle i overensstemmelse med det fælles bedste og (2) at være solidarisk om at dele fremtidige fordele og byrder. På den ene side skal man være opmærksom på, at deltagelsen i fællesskabet ofte sker, fordi man forudser et eller andet afkast eller resultat af ens medvirken. Men da de enkelte borgeres Side 84

27 deltagen ikke kan defineres præcist endsige overvåges, er det vanskeligt på forhånd at opstille regler for, hvorledes en ligelig fordeling af fordele og ulemper skal ske. Derfor er tillid vigtig, specielt når enkelte borgere eller organisationer får mandat til at agere på andres vegne uden supplerende supervision og kontrol. I den forbindelse bør så meget beslutningsmateriale som muligt arkiveres og fordeles til de forskellige involverede, dog naturligvis på forskellige niveauer, så det enkelte medlem ikke drukner i informationer. Altafgørende er gennemskueligheden, dvs. synligheden, kombineret med forståelsen af handlinger og initiativer, der iværksættes, hvilket kræver kontinuerlig oplysning om årsagerne til og konsekvenserne af alle de beslutninger, der foretages i fælles regi. Det kan specielt være en fordel at fokusere på fordelene ved det fortløbende samarbejde i stedet for på enkelte episoder eller aktiviteter. Borgere og organisationer, som kan se de langsigtede potentialer, stabiliteten og regelmæssigheden af diverse udbytter, er langt mere motiverede til at give afkald på en kortsigtet nyttevirkning til fordel for de samlede mål og ambitioner i området. Man kan yderligere fremme gensidigheden i kommunen ved f.eks. at belønne særligt aktive med hæder eller priser (udnævnelser). Side 85

Strategier for udvikling af et landdistrikt:

Strategier for udvikling af et landdistrikt: Syddansk Universitet Strategier for udvikling af et landdistrikt: Ørbæk-rapporten 2003 AF PROFESSOR DOMINIQUE BOUCHET FORSKNINGSASSISTENT JEAN-PAUL PERONARD Copyrights: Tekst og billeder: Dominique Bouchet

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J)

Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Kend din byrådskandidat! Birgit Christensen (J) Navn: Parti: Alder: Erhverv: Birgit Christensen Oplandslisten, liste J 63 år Uddannet socialrådgiver, er nu på efterløn Hvad har fået dig til at gå ind i

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

Kommunens indsats? Din indsats?

Kommunens indsats? Din indsats? FÆLLESSKAB / SAMMENHOLD / SAMLINGSSTEDER Tilskud til forsamlingssteder/ landsbypuljer/ LAG landsbypuljen +forsamlingshuspuljen forsamlingshuspuljen Skab rammer opbakning på nye ideer fra foreninger Bevarelse

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker

Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden. Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Du bor i din naboby Morsø kommune i fremtiden Jesper Bo Jensen Ph.d., Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Medarbejderens værdisæt

Medarbejderens værdisæt 1. Hvad er værdier? EFQM: Værdier værdigrundlag Fælles forståelse og forventninger til medarbejdernes adfærd hvad de interne og eksterne relationer er baseret på (fx. tillid, støtte og ærlighed) Værdierne

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det

Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, effektivt globalt kommunikationsnetværk med telefon- og internettet, er det Simon S. Simonsen Lecture. Working paper - Arbejdspapir Urban Sundhed nogle grundbegreber Simon Simonsen, Center for Urban Sundhed, PH Metropol & Sundhedsfremme, Roskilde Universitet, 2010. Byen Såvel

Læs mere

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter

Fremtiden for udsatte boligområder. Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Fremtiden for udsatte boligområder Opsamling på inspirationsdag med CFBU's interessenter Mette Fabricius Madsen

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER

JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER JYSK BØRNEFORSORG/FREDEHJEMS FORMÅL OG VÆRDIGRUNDLAG MENNESKETS VÆRDIGHED LIV I VORE HÆNDER LIVSUDFOLDELSE ÅBNE OG TILLIDSFULDE RELATIONER Forord Jysk børneforsorg/fredehjems hovedbestyrelse besluttede

Læs mere

Hvordan skal vi udvikle Selling?

Hvordan skal vi udvikle Selling? LAG Favrskov, Landsbyrådet og Favrskov Kommune Projekt Udviklingsplaner og Landsbylokalplaner Resume af borgermøde i SELLING Indledning: Landbyrådsrepræsentant Jesper Dissing Henckel fra Selling inviterede

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger

Notat. Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. Maj 2009 Notat Styrket tværfagligt samarbejde om sårbare børn og unge i Ballerup Kommune: Analyse, konklusioner og anbefalinger 1. Indledning Projektet Styrket

Læs mere

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef

Greve Kommune. Job- og personprofil for erhvervschef Greve Kommune Job- og personprofil for erhvervschef Maj 2010 1 Baggrund Erhvervslivet og arbejdsmarkedet i Greve Kommune er i udpræget grad en del af regionale og nationale strukturer og kan vanskeligt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø TEMAER i psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilrettelæggelse Arbejdets indhold Kvalifikationer Selvstyring og medindflydelse Kollegiale relationer Ledelsesrelationer De seks guldkorn Indflydelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020

Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Stevns Kommunes Erhvervspolitik 2014 2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen d. 19.12.2013 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Erhvervspolitikkens opbygning... 4 Kommunale rammevilkår Den fælles platform...

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008

Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Svendborg set udefra Råstof fra tilflytterseminar 6. september 2008 Indspil fra workshop 1. runde Styrker Bymæssige kvaliteter Skønne omgivelser, gratis oplevelser (kultur) Svendborg Sund Havet Mod Motorvejen

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo!

2012-2022. Gudbjerg et rart sted at bo! 2012-2022 Gudbjerg et rart sted at bo! Denne udviklingsplan er en del af LAG Svendborgs projekt Udviklingsplaner for lokalsamfund i Svendborg Kommune også kendt under navnet Visionsplaner eller Hvor skal

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers 1 Midttrafik - Letbanesekretariatet Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers November 2010 Udgivelsesdato 05.11.2010 Kommunikation om letbanen

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark.

LOKAL. markedsføring. trygt og frit. Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. LOKAL markedsføring Udarbejdet af BL og reklamebureauet Anew i samarbejde med BoligKorsør og Boligkontoret Danmark. trygt og frit Indledning Lejefremmende kommunikation Er tomme boliger og tynde ventelister

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere