Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold."

Transkript

1 Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i kemi. Bacheloruddannelsen i kemi (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, herunder 12, stk. 3. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 3 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 22. maj 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 24. maj 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav, 3. uddannelsens normerede studietid, 4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 22. juni 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. Akkrediteringsrådet 18. september 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr. Side 1/4 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det naturvidenskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i kemi og [andet kombinationsfag] Bachelor of Science in Chemistry and [andet kombinations fag på engelsk] Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 1 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det humanistiske område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BA) i [andet kombinationsfag] og kemi Bachelor of Arts (BA) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Chemistry Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 4 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det samfundsvidenskabelige område, til: ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/4 Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og kemi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Chemistry Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 12, stk. 3 fastlægges uddannelsens titel, hvis uddannelsen har hovedvægt i det teknisk-videnskabelige område, til: Dansk: Engelsk: Bachelor (BSc) i [andet kombinationsfag] og kemi Bachelor of Science (BSc) in [andet kombinationsfag på engelsk] and Chemistry Styrelsen gør opmærksom på, at såfremt dimittenden skal opnå kompetence til at undervise i sidefaget (tidligere tilvalg) på gymnasiet, er det nødvendigt, at dimittenden har haft faget som sidefag på bacheloruddannelsen, jf. den nye 15, stk. 1, i uddannelsesbekendtgørelsen med ændringer. For at opnå kompetence til at undervise i gymnasiet skal sidefaget udgøre mindst 90 ECTS-point på bachelor- og kandidatuddannelsen sammenlagt. Adgangskrav Uddannelsens hovedvægt ligger på det naturvidenskabelige hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i adgangsbekendtgørelsens bilag Bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang til bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen).

3 Områdespecifikke adgangskrav: Efter reglerne i bilag 1 til bacheloradgangsbekendtgørelsen er adgangskravene til uddannelsen: Dansk A Engelsk B Matematik A Fysik A og Kemi B eller Fysik A og Bioteknologi A eller Fysik B og Kemi A Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6101 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/4 AUDD 8176 (det humanistiske hovedområde) AUDD 8177 (det samfundsvidenskabelige hovedområde) AUDD 8178 (det naturvidenskabelige hovedområde) AUDD 8179 (det teknisk videnskabelige hovedområde) KOT: Evt. fastsættelse af maksimumrammer Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 11, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 212 af 21. februar 2012 om adgang m.v. ved bacheloruddannelser ved universiteterne (bacheloradgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme for tilgangen. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for kemi. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

4 Akkrediteringen er gældende til og med 30. juni 2015, svarende til en periode på 3 år. Den kortere akkrediteringsperiode begrundes med, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan generationsskiftet blandt underviserne på uddannelsen skal foregå. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Roskilde. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er dansksproget og udbydes også på Københavns Universitet, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Med venlig hilsen Side 4/4 Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

5 Bachelor- og kandidatuddannelse i kemi Roskilde Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 8 Resumé af kriterievurderingerne... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering for kandidatuddannelsen

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for uddannelsens fagområde Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for uddannelsens fagområde Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi består af: Kernefaglig ekspert Claus Jørgen Nielsen, Professor i kemi, Oslo Universitet Kandidat i kemi fra Københavns Universitet i 1974 og blev research fellow (seniorstipendat) ved Oslo Universitet fra Siden 1993 har han været professor i fysisk kemi ved Oslo Universitet. Han har i løbet af sin karriere været gæsteforsker ved forskellige institutioner bl.a. ved Environment Institute JRC (Ispra, Italy) og igen fra samt ved European Laboratory for Non-linear Spectroscopy (LENS, Firenze, Italy) i Hans forskningsområder er spektroskopi, atmosfærisk kemi, kemisk kinetic mv. Han har udgivet mere end 225 publikationer i internationale tidsskrifter med peer review. Se Han er desuden medlem af CTCC (Centre for Theoretical and Computational Chemistry), et norsk Centre of Excellence. Derudover har han været studieleder i perioden ved det kemiske institut ved Oslo Universitet. Aftagerrepræsentant Mikael Bjerg Caspersen, Novozymes Kandidat i kemi fra uorganisk laboratorium, Københavns Universitet fra Derefter skrev han ph.d. i kemi på Institut for Kemi, Danmarks Tekniske Universitet, hvor han også har været post.doc. fra Fra 2008 har han været censor på samme institution. Mikael Bjerg Caspersen har arbejdet hos Ciphergen som applikationskemiker i perioden , som analysekemiker (cgmp) ved CMC Biologics i perioden Siden 2009 har han været ansat i Novozymes som polymer og proteinkemiker (R&D). Hans arbejdsområder har været varierede; teknisk salg, kundesupport, undervisning, proteinkemi, kvalitetssikring, carbohydrat polymere og specielt analyse og analyseteknikker. Studerende Agnete Ansbæk, kandidatstuderende på miljøteknologi, Danmarks Tekniske Universitet Agnete Ansbæk er bachelor i miljøteknologi og har siden august 2011 været kandidatstuderende i miljøteknologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU). I løbet af hendes studium har hun fulgt fagelementerne illustreret uorganisk kemi, almen kemi og derudover haft miljøkemi i miljøtekniske processer og fulgt miljøteknisk mikrobiologi. Hun har siddet i studienævnet på DTU Miljø - Institut for Vand og Miljøteknologi siden 2009 samt i Uddannelsespolitisk Råd, hvor studenterrepræsentanter fra alle studienævnene på DTU er repræsenteret. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli

10 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 10. oktober 2011 modtaget supplerende dokumentation på besøget ang.: - Seniorpolitik, Strategi 2015: Organisation og Campus Generationsskifte 12. december 2011 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Opfyldelse af det uddannelsesspecifikke adgangskrav kemi-a - Evalueringskulturen på kemi - Legalitetsforhold 13. december 2011 modtaget supplerende dokumentation ang.: - Grundoplysninger på Nat-Bas Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 10. oktober 2011 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 15. december 2011 Høringssvar modtaget 10. januar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i anden høring på universitet 31. januar 2012 Andet høringssvar modtaget 14. februar 2012 Sagsbehandling afsluttet 3. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 22. maj 2012 Bemærkninger Der er udarbejdet en selvstændig dokumentationsrapport for Nat-Bas som inddrages løbende i akkrediteringsrapporten. Der refereres til denne rapport som Dokumentationsrapport Nat-Bas, mens rapporten for kemi benævnes Dokumentationsrapport. Bilag, der vedrører kemi, benævnes bilag xx, mens bilag, der vedrører Nat-Bas, benævnes Nat-Bas bilag xx. Kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende for både bachelor- og kandidatuddannelsen på baggrund af de to høringssvar, idet det vurderes, at Roskilde Universitetet har en kvalitetspolitik og et beskrevet kvalitetssystem med en klar ansvarsfordeling og procedurer for politikområderne. 6

11 Indstilling for bacheloruddannelsen ACE Denmark indstiller bacheloruddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse ACE Denmark indstiller til Akkrediteringsrådet, at bacheloruddannelsen i kemi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering med en varighed på 3 år. Indstillingen begrundes med, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan generationsskiftet blandt underviserne på uddannelsen skal foregå. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende for på baggrund af de to høringssvar, idet det vurderes, at Roskilde Universitetet har en kvalitetspolitik og et beskrevet kvalitetssystem med en klar ansvarsfordeling og procedurer for politikområderne. 7

12 Indstilling for kandidatuddannelsen ACE Denmark indstiller kandidatuddannelsen til Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering Begrundelse ACE Denmark indstiller til Akkrediteringsrådet, at kandidatuddannelsen i kemi på Roskilde Universitet indstilles til positiv akkreditering med en varighed på 3 år. Indstillingen begrundes med, at der endnu ikke er taget stilling til, hvordan generationsskiftet blandt underviserne på uddannelsen skal foregå. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at leve op til kriterierne om - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Kriterium 5 er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende for både bachelor- og kandidatuddannelsen på baggrund af de to høringssvar, idet det vurderes, at Roskilde Universitetet har en kvalitetspolitik og et beskrevet kvalitetssystem med en klar ansvarsfordeling og procedurer for politikområderne. 8

13 Resumé af kriterievurderingerne Bacheloruddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende 9

14 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Roskilde Sprog Dansk Hovedområde Det naturvidenskabelige hovedområde Nat-Bas grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende (Grundoplysninger Nat-Bas; Supplerende oplysninger d. 13. december 2011) Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

15 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle bachelorer fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode - Beskrive og formulere problemstillinger samt formidle resultater inden for de akademiske krav og normer - Anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag - Indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med anden faglig baggrund således at fælles ressourcer anvendes bedst muligt - Tilrettelægge og styre et projektforløb, herunder at kunne prioritere indenfor egne eller udefra fastsatte rammer, og tilrettelægge et fælles arbejdsforløb, således at et resultat er færdigt på et forud fastsat tidspunkt - Formidle og kommunikere præcist, såvel skriftligt som mundtligt Når kemi indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse (BSc), opnås der gennem studier på det naturvidenskabelige basisstudium kompetencer til at kunne: - Beskrive og analysere fænomener og problemstillinger i natur og teknik - Anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring - Anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering - Skelne og se sammenhænge imellem grundvidenskabelige og anvendte naturvidenskabelige problemer - Reflektere over naturvidenskab som kulturelt og samfundsmæssigt problem Alle bachelorer med kemi opnår i kraft af det samlede studieforløb på basis og overbygningen - specifikke kompetencer til at kunne: - Afgrænse og definere en problemstilling ud fra en kemisk synsvinkel, herunder at definere testbare hypoteser - Læse og forstå teknisk videnskabelig litteratur relateret til kemi - Sammenfatte og analysere litteraturen om et afgrænset kemisk emne - Være ansvarlig for og kunne gennemføre rutinemæssigt kemiske projekter, herunder projekter med eksperimentelt indhold - Analysere kemiske data under anvendelse af simplere modeller og teorier - Udarbejde rapporter og vejledninger i tilknytning til kemiske projekter - Fortsætte sine studier på kandidatuddannelsen i kemi eller andre beslægtede kandidatuddannelser. Derudover opnår en bachelor med kemi også en række specifikke kompetencer i kraft af sit andet overbygningsfag. (Studieordningen for kemi, Appendiks 1) 11

16 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Fælles for alle kandidater fra RUC er, at de opnår kompetencer til at kunne: - Frembringe ny viden - Identificere teoretiske såvel som praktiske problemstillinger selvstændigt - Foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af fagområdets videnskabelige teorier og metoder og på enkelte dele af området have kendskab til international forskning - Analysere problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ud fra et kendskab til andre faglige anskuelsesmåder - Formulere, formidle og diskutere problemstillinger og resultater inden for akademiske krav og normer - Lede eller indgå i et konstruktivt samarbejde med andre også med en anden faglig baggrund så fælles ressourcer anvendes og udvikles bedst muligt - Tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes - Formidle og kommunikere præcist til forskellige målgrupper og i forskellige kontekster såvel skriftligt som mundtligt - Videreudvikle deres faglighed selvstændigt i deres kommende arbejde, på baggrund af en kritisk stillingtagen til arbejdets udvikling og samfundsmæssige betydning - Fortsætte deres forskningsmæssige kvalificering på en ph.d. uddannelse. Alle kandidater i kemi (sammen med et andet fag) opnår specifikke kompetencer til at kunne: - Identificere, afgrænse og definere en kemisk problemstilling og opstille testbare hypoteser på baggrund af relevante metoder og modeller - Foretage en fuldstændig sammenfatning af original-litteraturen, der er relevant for problemstillingen - Designe og udføre relevante eksperimenter eller beregninger ud over en reproduktion af litteraturen til test af de opstillede hypoteser - Tilvejebringe og behandle et fyldestgørende empirigrundlag - Redegøre for principper for fremgangsmåder og for modeller der er relevante for belysning af problemstillingen og diskutere hvilke metoder og modeller der er anvendt og hvilke der er fravalgt - Beherske og anvende teorier og metoder - Udarbejde fyldestgørende og præcise forskrifter, rapporter og vejledninger i tilknytning til kemiske projekter, herunder præsentere opnåede resultater i overensstemmelse med en relevant tradition - Diskutere opnåede data sikkert i forhold til litteraturens resultater i det pågældende kemiske felt Derudover opnår en kandidat i kemi en række kompetencer i kraft af sine individuelle valg af projektemner inden for faget og i kraft af sit øvrige studieforløb på det andet fag, som indgår i kandidatuddannelsen. (Studieordning for kemi, Appendiks 2) 12

17 Bacheloruddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 2) Bacheloruddannelsen i kemi består af et 2-årigt basisstudium, efterfulgt af en etårig overbygning, hvor den studerende læser halvdelen af tiden på kemi og halvdelen af tiden på sit andet fag. Aktuelt kommer alle de studerende på kemi fra det naturvidenskabelige basisstudium, men studieordningen giver også mulighed for at optage studerende fra det samfundsvidenskabelige basisstudium eller Det humanistiske basisstudium. Det naturvidenskabelige basisstudium (herefter Nat-Bas) er tilrettelagt, så det består af 60 ECTS-point kurser og 60 ECTS-point projekter. Den studerende skal i løbet af Nat-Bas gennemføre 8 kurser á 7,5 ECTS-point, som vælges blandt 33 kurser, der udbydes inden for de naturvidenskabelige discipliner. To af disse kurser skal vælges blandt matematik og fysikkurser, og de studerende skal på andet studieår gennemføre såkaldte specialkurser i de to fag, som de senere ønsker at studere på deres tredje studieår. (Dokumentationsrapport, s. 3) I løbet af Nat-Bas gennemføres i alt 4 projekter á 15 ECTS-point i grupper på 3-6 studerende. Emnerne for disse projekter vælges inden for de(t) fagområde(r), som har den studerendes særlige interesse, men har uanset fagområde følgende temaer: 1. semester: Anvendelse af naturvidenskab i teknik og samfund 2. semester: Modeller, teorier og eksperimenter i naturvidenskab 3. semester: Refleksion over naturvidenskab og naturvidenskabsformidling 4. semester: Valgfrit (Dokumentationsrapport, s. 3) For at kunne starte på bacheloruddannelsen i kemi skal de studerende have gennemført et specialkursus i Organisk kemi eller Uorganisk kemi på 7,5 ECTS-point som en del af basisstudiet. Desuden kan den studerende vælge kurset i Almen kemi på 7,5 ECTS-point, som bringer den studerende op et niveau svarende til kemi A fra gymnasiet. Bachelormodulet i kemi består af følgende kurser: - Fysisk kemi (9 ECTS) - Instrumentel analytisk kemi (3 ECTS) - Anvendt spektroskopi (3 ECTS) Derudover gennemføres et projektforløb på 15 ECTS-point, der omhandler en kemisk problemstilling. Projektet kan udgøre den studerendes bachelorprojekt. (Studieordning for Kemi, s. 3) 13

18 Kandidatuddannelsens struktur (Dokumentationsrapport, s. 2) Kandidatuddannelsen i kemi udgøres af et 2-årigt forløb, hvor kemi og et andet fag læses sideløbende. De studerende gennemfører således kurser og projekter på kemi svarende til 60 ECTS-point. 1. kandidatmodul på kemi består af følgende kurser: - Organisk kemi (7,5 ECTS) - Uorganisk kemi (7,5 ECTS) - Syntese (3 ECTS) - Valgfri kurser (12 ECTS) 2. kandidatmodul tilrettelægges efter én af følgende fire modeller: - Videregående kemi: Den studerende vælger enten et samlet projekt (30 ECTS-point) eller to delprojekter (á 15 ECTS-point) og skriver speciale i det andet fag - Specialemodul: Der skrives 30 ECTS-point speciale inden for kemi - Integreret specialemodul: Der skrives et integreret speciale i kemi og det andet fag, normeret til 15 ECTS-point for hhv. kemi og for det andet fag. Derudover skrives et projekt i kemi normeret til 15 ECTS-point - Eksperimentelt integreret speciale: Normeret til 60 ECTS-point med 30 ECTS-point inden for hhv. kemi og det andet fag. (Studieordning for Kemi, s. 6f) Bestanden af studerende med kemi som det ene fag (på tredje bachelorår og på de to kandidatår) opgjort af universitetet pr. 31. marts 2011 indeholder 52 individer. Heraf var der 23 studerende med Molekylærbiologi som det andet fag, medens 13 studerende kombinerede med et af de andre biologifag. At der aktuelt ikke er studerende, der har matematik eller datalogi som kombinationsfag er ifølge universitetet usædvanligt, men tallene for kombinationsfag (ud over de biologiske) er ikke store under nogen omstændigheder. (Dokumentationsrapport, s. 3) 14

19 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Den formaliserede dialog med aftagere finder dels sted gennem Aftagerpanelet for Institut for Natur, Systemer og Modeller, og dels gennem en arbejdsgruppe vedrørende fremtidens gymnasielæreuddannelse. Aftagerpanelet for Institut for Natur, Systemer og Modeller blev oprettet i 2007 og dækker instituttets 6 uddannelser. Aftagerpanelet blev aldrig indkaldt til møder pga. ledelsessituationen på instituttet med tre ordinære og to konstituerede institutledere i perioden Aftagerpanelet blev i slutningen af 2010 fornyet og består aktuelt af 8 medlemmer: - Johnny Vinkel, rektor, Himmelev Gymnasium - Susanne Stubgaard, rektor, Næstved Gymnasium - Keld Nielsen, fagkonsulent i Kemi og Bioteknologi, Undervisningsministeriet - Simon Bolvig, afdelingsleder, LEO Pharma - Kristoffer Almdal, professor, DTU-Nanotech - Erling Hansen, Rockwool International - Claus Behrens, forskningsleder, Herlev Hospital, Stråleterapien - Michael Pedersen, institutdirektør, DTU Matematik (Dokumentationsrapport, s. 5) Det første møde i aftagerpanelet fandt sted d. 4. januar På dette møde blev det næsten færdige udkast til dokumentationsrapporten vedr. akkreditering af kemi drøftet og aftagerpanelet udtrykte tilfredshed med RUC s kombinationsstruktur og de generelle tværfaglige kompetencer hos RUC s kandidater. (Dokumentationsrapport, s. 5) Universitet skriver i høringssvaret: Faget gør opmærksom på, at det var almen biologi, der blev drøftet på dette møde og ikke kemi. Grunden til at mødet var nævnt i dokumentationsrapporten for kemi, var aftagerpanelets værdsættelse af kombinationsstrukturen og de generelle tværfaglige kompetencer hos kandidater fra RUC, som ikke kun er relevant for almen biologi, men også for kemi. (Høringssvar d. 10. januar 2012, s. 2) På det efterfølgende møde med aftagerpanelet d. 7. juni 2011 blev dokumentationsrapporterne for kemi og de øvrige uddannelser, der skulle akkrediteres drøftet i aftagerpanelet. I forhold til kemi drøftede aftagerne særligt jobmulighederne for dimittenderne og efterspurgte en mere systematisk undersøgelse af dimittendernes beskæftigelse. Det blev besluttet på mødet, at aftagerpanelet for fremtiden vil holde møde to gange årligt, henholdsvis i foråret og efteråret. (Bilag 3) I forbindelse med gymnasielæreruddannelsesaspektet af RUC s kandidatuddannelser nedsatte rektoratet på RUC i foråret 2009 en arbejdsgruppe vedrørende fremtidens gymnasielæreruddannelse bestående af prorektor og seks repræsentanter for RUC s gymnasiefag samt seks repræsentanter for gymnasiale uddannelsesin- 15

20 stitutioner i Region Sjælland. I arbejdsgruppen deltog Jens Josephsen, studieleder på kemi. Arbejdsgruppen afholdt 4 møder i 2009 med det formål at afklare styrker og udfordringer ved RUC s uddannelser i forhold til de kompetencer, der efterspørges hos lærere til de gymnasiale uddannelser nu og i fremtiden. (Dokumentationsrapport, s. 6; bilag 4) På besøget fremgik det, at tilbagemeldingerne fra arbejdsgruppen har været, at RUC s styrker er ligeværdigheden mellem to fag, og at de lærere, der bliver ansat, er gode til at binde lærekollegiet sammen, samt til at undervise i projektarbejde og tværfaglighed. Arbejdsgruppen har fremlagt en liste med 7 konkrete initiativer til styrkelse af RUC s profil i forhold til gymnasielærerprofessionen. Som eksempler kan nævnes at: - eksamensbeviserne for alle gymnasierelevante fag gennemgås med henblik på at sikre tydelig deklarering af det faglige indhold i projektarbejdet og specielt af eventuelle fagdidaktiske og praktisk pædagogiske elementer - gymnasieprofessionen tydeliggøres som et attraktivt erhvervssigte med et livslangt fagligt og pædagogisk udviklingsperspektiv inden valg af kandidatuddannelser, eksempelvis gennem afholdelse af gymnasiedag for RUC-studerende - der udarbejdes en beskrivelse af gymnasielærekompetence for hvert gymnasierelevant fag samt hvordan man som studerende kan opnå den kompetence formelt og de facto. (Bilag 4, s. 5) Som resultat af arbejdsgruppens arbejde etablerede rektoratet en styregruppe for RUC s læreruddannelser til de gymnasiale uddannelser, som har stået for at gennemføre ovennævnte initiativer (bilag 5). Styregruppen har sammensat et panel af ledere af gymnasiale uddannelsesinstitutioner og skal mødes med panelet mindst en gang om året. (Dokumentationsrapport, s. 6) Det fremgår ikke af dokumentationsmaterialet, hvad status er på implementeringen af disse initiativer i forhold til kemi. Desuden er der en dialog med aftagere gennem kontakten til det landsdækkende censorkorps for kemi, som evaluerer eksamensforløbene. I tilfælde af dårlige evalueringer eller klager fra censorer modtager studienævnet en henvendelse fra censorformanden. I dokumentationsrapporten er der givet et eksempel på anvendelse af dialogen med censorkorpset, som udtrykte bekymring for niveauet på kurset Undervisningsforsøg i kemi, fordi de studerende opfattede det som forudsætningsløst og derfor startede for tidligt på det, med det resultat at de dumpede. På den baggrund besluttede studienævnet, at præcisere og skærpe kravene til optagelsen på kurset, således at de studerende kunne koncentrere sig om de praktiske/didaktiske problemer i kemi, der knytter sig til det eksperimentelle på gymnasieniveau. (Dokumentationsrapport, s. 6) Dertil kommer den uformelle dialog med aftagere gennem de årlige møder i Kemisk Forening. (Dokumentationsrapport, s. 7) På baggrund af ovenstående vurderer akkrediteringspanelet, at aftagerpanelet er i løbende dialog om uddannelsen og har drøftet dens relevans i forbindelse med udarbejdelsen af dokumentationsrapporten for kemi. Aftagerne fra de gymnasiale uddannelser har desuden bidraget med konkrete initiativer til styrkelse af bl.a. kemiuddannelsens gymnasiefaglige profil, og endelig er der givet et konkret eksempel på anvendelse af dialogen med censorkorpset. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanel samt aftagere, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. 16

21 Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Dialog med dimittender Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Hvert femte år foretager RUC en kandidatundersøgelse. Den seneste blev gennemført i 2007 og indeholder svar fra 60 ud af 81 kandidater, der er dimitteret med kemi som det ene fag i perioden Undersøgelsen viser, at dimittenderne i kemi opnår de generelle RUC kompetencer inden for tværfaglighed, problemorientering, evnen til at analysere og lære nyt samt evnen til at arbejde i teams. (Dokumentationsrapport, s. 7f) Af dimittendundersøgelsen fremgår det desuden, at 54 af dimittenderne i undersøgelsen mener, at uddannelsen i høj grad eller nogen grad har rustet dem til et godt arbejdsliv, mens 4 svarer i mindre grad og 2 slet ikke (Bilag 6, s. 7). På spørgsmålet om hvordan de studerende bedre kan rustes til at imødekomme de krav, der stilles på arbejdsmarkedet svarer 48,3 % af dimittenderne opgaveløsning i samarbejde med virksomheder (s. 21). Det fremgår endvidere, at 28 ud af 60 dimittender har lavet et projektsamarbejde med en virksomhed/organisation i løbet af deres uddannelse (s. 16). Studielederen modtager delrapporten for kemi, men har ikke fundet anledning til at ændre uddannelsen på baggrund af dimittendernes svar i undersøgelsen. (Dokumentationsrapport, s. 8) I forhold til den direkte dialog med dimittender skriver universitetet: Der er ingen fungerende alumne forening for Kemi, selv om instituttet for ca. 5 år siden arbejdede for og støttede en Biologi-Kemi Alumneforening, der fungerede en kort overgang. Den direkte kontakt med dimittender fra Kemi sker derfor på nuværende tidspunkt via uformelle netværk, hvor de enkelte undervisere på faget opretholder kontakt med nogle af deres tidligere projekt- og specialestuderende. (Dokumentationsrapport, s. 7) Kontakten finder bl.a. sted via deres gymnasielærerjob, idet de fra tid til anden besøger Kemi på RUC til foredrag eller udførelse af laboratoriearbejde med deres klasse efter aftale for at inddrage nye elementer i undervisningen (ibid.). Det fremgår videre, at disse besøg altid følges op af en evalueringsrapport om besøget, som giver studielederen baggrundsinformation om betingelserne ved nogle af kandidaternes jobs som gymnasielærere. (ibid.) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Vurderingen bygger på, at universitetet løbende gennemfører dimittendundersøgelser, og at studielederen modtager delrapporten for kemi. Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Overgangsfrekvenser for bachelorer på RUC opgøres samlet i nedenstående opgørelse over naturvidenskabelige bachelorer. Tallene i parentes dækker det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan. Opgørelsen er baseret på tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. 17

22 Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at de naturvidenskabelige bachelorer fra RUC fortsætter i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet i samme omfang som på det naturvidenskabelige hovedområde. Akkrediteringspanelet bemærker, at opgørelsen omfatter alle naturvidenskabelige bachelorer fra RUC, hvilket gør det vanskeligt for panelet og universitetet at følge udviklingen inden for den enkelte studieretning. Panelet anerkender, at ledigheden er meget lav, hvorfor opgørelsen ikke giver grund til usikkerhed omkring beskæftigelsen for bachelorer i kemi. Gælder kun for kandidatuddannelsen I tabellen nedenfor fremgår den samlede ledighed for nyuddannede kandidater i matematik, fysik, kemi, datalogi samt for det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan i perioden Ledighed for kandidater i matematik, fysik, kemi og datalogi Ledighed for kandidater i matematik, fysik, kemi og datalogi fra RUC Ledighed på det naturvidenskabelige hovedområde % 7 % % 3 % % 3 % % 2 % Opgørelsen er udarbejdet af ACE Denmark baseret på tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Af tabellen fremgår det, at der ikke har været ledighed for kandidater i kemi i 2005, 2006 og 2008, idet den samlede ledighed for kandidater i matematik, fysik, kemi og datalogi fra RUC lå på 0 % i disse år. Af RUC s dimittendundersøgelse fra 2007 fremgår det desuden, at 5 af de 60 kandidater fra kemi, der deltog i undersøgelsen, var ledige. (Bilag 6) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at ledigheden for kandidater i kemi ikke giver anledning til bekymring. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen 36 af de 60 kandidater, som indgår i dimittendundersøgelsen for kemi, har givet tilladelse til at offentliggøre typen af deres første job. Heraf fremgår, at 5 har fundet beskæftigelse som ph.d.-studerende eller postdocs, 11 er ansat som forskningsmedarbejdere, 6 i gymnasieskolen og resten (14) er ansat i medicinalindustrien, offentlige laboratorier eller konsulentfirmaer (Dokumentationsrapport, s. 9; bilag 5, s. 5f). Ifølge universitetet tyder en foreløbig opdateret opgørelse på, at mere end 30 % af kandidaterne nu har fundet arbejde i gymnasieskolen. (Dokumentationsrapport, s. 9) Endvidere har universitetet foretaget en opgørelse over overgangsfrekvensen til en ph.d.-uddannelse i perioden , som viser, at 16 ud af 36 kandidater i perioden var i gang med en ph.d. Ifølge universitetet er antallet som fortsætter på en ph.d. altså højere end 5 af de 36, som har oplyst deres beskæftigelsessituation i dimittendundersøgelsen. (Dokumentationsrapport, s. 9) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. 18

23 Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 5-9 Bilag 2: Referat af møde med NSM aftagerpanelet 4. januar 2011 Bilag 3: Referat af møde med NSM aftagerpanelet 7. juni 2011 Bilag 4: Slutnotat fra arbejdsgruppen vedrørende fremtidens gymnasielæreruddannelse Bilag 5: Koordination af RUC s læreruddannelser til de gymnasiale uddannelser Bilag 6: Kandidatundersøgelsen 2007, Kemi Høringssvar d. 10. januar

24 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Kemiforskningsgruppen på Institut for Natur, Systemer og Modeller (NSM) omfatter otte fastansatte VIP, seks ph.d.-studerende, tre postdocs, to forskningsassistenter, to emeritus professorer og en adjungeret professor. Alle fastansatte VIP er medlemmer af forskningsgruppen Funktionelle Biomaterialer, som arbejder med en bred vifte af især eksperimentelle forskningsprojekter. (Dokumentationsrapport, s. 12) Universitetet skriver: Kemi på RUC har øje for Kemi på en grøn måde: kemisk optimering af solceller, fremstilling af anden generations bioethanol, syntese af nye bioaktive forbindelser, undersøgelse af nyttige naturstoffer, snedig anvendelse af overfladeaktive stoffer og udviklingen af bio-lignende sensorer under anvendelse af avancerede metoder. (Dokumentationsrapport, s. 2) Sammenhængen mellem forskningsmiljøet på kemi og uddannelsens fagelementer fremgår af tabellerne på s i dokumentationsrapporten. Heraf fremgår det, at aktive forskere varetager undervisningen i kemi på såvel det naturvidenskabelige basisstudium som på bachelor- og kandidatmodulerne i kemi. Neden for er tabellerne for bachelor- og kandidatmodulerne i kemi i 2010/2011 gengivet. Fagelementer på bachelormodulet i kemi 2010/2011 (Dokumentationsrapport, s. 11) 20

25 Fagelementer på kandidatmodulerne i kemi 2010/2011 (Dokumentationsrapport, s. 11) Eksempelvis fremgår det, at Professor Peter Westh, som underviser i bl.a. fysisk kemi på bachelormodulet forsker i biofysisk kemi. Endvidere kan det nævnes, at Lektor Fritz Duus, som varetager undervisning i Organisk kemi på Nat-Bas samt Organisk kemi og Syntese på kandidatmodulet, bl.a. forsker i syntese og spektroskopiske undersøgelser af strukturdynamiske organiske forbindelser. (Bilag 8, CV er) På mødet med ledelsen fremgik det, at undervisere fra kemi er fordelt på basishusene, og de studerende kan derfor blive vejledt af VIP med specifik viden om kemi i forbindelse med projektarbejde på Nat-Bas. På mødet med de studerende fremgik det, at de tidligt på uddannelsen har mulighed for at arbejde med eksperimentelle forskningsprojekter, og at forskerne anvender de studerendes resultater i forbindelse med deres publikationer. På mødet med underviserne fremgik det, at de er optaget af, at der skal ske et generationsskifte, som kan sikre forskningsmiljøets beståen og udvikling fremover, idet gennemsnitsalderen er over 60 år, og flere VIP er vil gå på pension inden for en kort årrække. Kemi tog generationsskifteproblematikken op allerede for 5 år siden og har på eget initiativ udarbejdet en plan for generationsskiftet. Ifølge ledelsen er det indstillet til rektoratet at lave en økonomisk pulje, der kan sikre en glidende overgang i de forskningsmiljøer på RUC, hvor gennemsnitsalderen er høj. Endvidere fremgik det af mødet med ledelsen, at RUC i 2009 vedtog en seniorpolitik og i 2011 har nedsat et kommissorium for generationsskrifte, som skal sikre videreførelse og udvikling af RUC s forskningsmiljøer. (Supplerende dokumentation modtaget på besøget d. 10. oktober 2011) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der aktuelt er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at det er usikkert, om forskningsmiljøet vil kunne dække fagelementerne inden for kemi fremover, hvis der ikke sker et generationsskifte blandt underviserne. Panelet anerkender forskningsmiljøets fokus på at sikre generationsskiftet samt de igangsatte initiativer. Panelet konstaterer dog, at problemet har været kendt af ledelsen i 5 år, og vurderer, at det endnu ikke er besluttet, hvordan generationsskiftet konkret skal ske i forhold til kemi. Universitet skriver i høringssvaret: I forbindelse med evalueringen af RUC s forskning som fandt sted i efteråret 2011, lavede instituttet i december 2011 en handlingsplan for forskningen, hvor generationsskifteproblemet blev adresseret. Som det fremgår af planen (vedhæftet), bliver der i 2012 fastlagt en strategi for generationsskifte i kemi-gruppen med henblik på fokusering i grøn energi. RUC s bestyrelse vil desuden i slutningen af februar 2012 tage stilling til en overordnet strategi for generationsskifte på universitetet. RUC mener på denne baggrund, at der tages hånd om de udfordringer, der ligger i generationsskiftet, og at en 21

26 fuld akkreditering af kemi-faget efter 3 år ikke burde være nødvendig. Universitet vil gerne sende Akkrediteringsrådet de nævnte generationsskiftestrategier til orientering. (Høringssvar d. 10. januar 2012, s. 2) I den vedlagte handlingsplan for forskning står: I kemi tegner der sig et tydeligt styrkeområde inden for området grøn (bæredygtig) kemi, som har fungeret som ramme for flere nedslagsområder i grundvidenskabelige projekter. Her kan bl.a. nævnes optimering af fremstillingen af 2. generations bioethanol, stabiliteten af DSC solceller, og karakterisering og modificering af naturstoffer med biologisk virkning. En udkrystallisering i retning af grøn energiforskning er en tydelig og naturlig forlængelse heraf med klare perspektiver for en fremadrettet udvikling af kemisk ekspertise i instituttet, hvilende på eksisterende erfaringer i biofysik kemi, syntese, simulering, strukturopklaring, analyse og monitoreringsteknikker. Denne faglige udvikling kræver en bred erfaringsbaggrund i kemi, hvilket indebærer at den grundlæggende forskningsbaserede undervisning også kan sikres i en for uddannelsen tilstrækkelig bredde i generationsskifteprocessen. (Bilag 1 til høringssvar d. 10. januar 2012, s. 3) Videre står der på s. 7. i handlingsplanen: Som udgangspunkt er fordelingen af faste VIP stillinger imellem fagområderne primært underlagt undervisningsmæssige hensyn, især på NSM, idet bemandingen på de enkelte fag er lav. Der er dog i forbindelse med nyansættelser mulighed for at målrette opslag ikke kun med undervisning for øje, men også med henblik på forskningens styrkeområder. Henover den næste 5 års periode er der et omfattende generationsskifte på trapperne i kemigruppen, som vil blive benyttet som virkemiddel til ansættelse af forskere i en fokuseret profilering inden for grøn energi. (Bilag 1 til høringssvar d. 10. januar 2012, s. 7) Af handlingsplanens milepæle fremgår det desuden, at fastlæggelse af strategien for generationsskiftet vil ske i 2012, og at der vil ske en evaluering og opdatering af generationsskifte-strategien for kemi-gruppen i (Bilag 1 til høringssvar d. 10. januar 2012, s. 9) RUC har d. 20. januar 2012 fremsendt et udkast til Generationsskiftestrategi for VIP på Roskilde Universitet, som vil blive fremlagt på et møde med bestyrelsen i slutningen af februar. I generationsskiftestrategien kortlægger RUC aldersfordelingen på universitetet, beskriver en række seniorpolitiske værktøjer og opstiller nogle generelle principper for genbesættelse af VIP-stillinger ved pensionering. (Bilag 2 til høringssvar) Akkrediteringspanelet konstaterer på baggrund af universitetets høringssvar og bilag til høringssvaret, at instituttet siden akkrediteringspanelets besøg d. 10. oktober 2011 har lavet en handlingsplan for forskningen, hvoraf det fremgår, at der i 2012 vil blive fastlagt en strategi for generationsskifte i kemigruppen med henblik på fokusering på grøn energi. Endvidere konstaterer akkrediteringspanelet, at RUC s bestyrelse i slutningen af februar 2012 vil tage stilling til en overordnet strategi for generationsskiftet på universitetet. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at handlingsplanen for forskning ikke forholder sig konkret til, hvor mange der går på pension hvornår, eller hvor mange stillinger, der vil blive opslået for at sikre generationsskiftet på kemi. Endvidere fremgår det ikke, hvordan processen med løbende udskiftning af underviserne skal foregå. Akkrediteringspanelet vurderer derfor fortsat, at det er usikkert om forskningsmiljøet vil kunne dække fagelementerne i uddannelsen fremover. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Kemiforskningsmiljøet er grundvidenskabeligt i udgangspunktet, men retter sig mod grundlagsproblemer i anvendelsen eller potentiel anvendelse af kemi i en række praksisfelter som enzymatisk nedbrydning af biomasse, stabilitet af solceller, sensorer til kontinuert monitering af miljøbelastende stoffer, nanoteknologi, medicinsk anvendelse af naturstoffer eller syntetiske forbindelser og karakteriseringer af komplicerede blandinger, der anvendes eller er under udvikling til anvendelse i dagligdagen. (se også En stor del af de eksterne bevillinger hentes hjem til projekter af denne karakter og der er et udstrakt samarbejde med praksisfelterne, 22

27 hvor også de studerende kan blive involveret ved at deltage i delprojekter. De studerende får her en nærliggende mulighed for at arbejde med emner der knytter sig til kemi i praksis. (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at forskningen samvirker med praksis. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet skriver: Det naturvidenskabelige basisstudium (Nat-Bas) tilrettelægges af Nat-Bas studielederen Morten Blomhøj (lektor i matematik) og studienævnet for Det naturvidenskabelige basisstudium, hvori der sidder 4 VIP repræsentanter og 4 studenterrepræsentanter fra basisstudierne. På VIP-siden er det p.t. følgende fag der er repræsenteret: Matematik og Molekylærbiologi, Miljøbiologi og Datalogi (alle VIP er på lektor-niveau). (Dokumentationsrapport, s. 12) Videre skriver universitetet: Bachelor- og kandidatstudierne i Kemi tilrettelægges af studienævnet for Kemi, hvori der sidder to VIP- (to lektorer) og to studenterrepræsentanter (p.t. kandidatstuderende). Studienævnet for Kemi står for undervisningen i kemi under Institut for Natur, Systemer og Modeller og er ansvarlig for indhold og form af specialkurserne Organisk kemi og Uorganisk kemi og for Almen kemi på basisstudierne. De to VIP-repræsentanter er studielederen lektor Jens Josephsen og lektor Søren Hvidt. (CV er i Bilag 8). Studenterrepræsentanterne er for tiden Jeppe Kari og Johan Olsen, der begge læser Kemi og Molekylærbiologi på kandidatniveau. Studienævnet holder møde otte gange om året og har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelserne og undervisningen. (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. Vurderingen bygger på CV er for tilrettelæggerne (bilag 8). VIP/DVIP-ratio Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Den samlede undervisning ved Nat-Bas i undervisningsårene 2009/2010 og 2010/2011 udgjorde 8,2 årsværk (hvor et årsværk er 1924 timer). Den samlede D-VIP bemanding udgjorde begge år mindre end ½ årsværk. VIP/D-VIP rationen er således beregnet: 8,2/0,3125 = 26,4. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 8) Hvad angår bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi skriver universitetet i dokumentationsrapporten: De studerende undervises stort set udelukkende af VIP er, og kun hvis de vælger Undervisningsforsøg i Kemi (hvilket få for tiden 3 studerende pr. år gør) deltager en D-VIP. VIP D-VIP ratioen har derfor ingen egentlig mening og er under alle omstændigheder meget høj. (Dokumentationsrapport, s. 13) Det fremgik af besøget, at det er en gymnasielærer, som deltager på undervisningsforsøg i kemi, der er et didaktisk fag rettet mod undervisning i gymnasieskolen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen I 2009/2010 var der 218 ressourceudløsende studerende og 64 VIP er, der underviste på Nat-Bas, hvilket giver en studenter/vip ratio på 218/64 = 3,4. Beregnet i STÅ/VIP-undervisningsårsværk giver det en ratio på 99/8,2 = 12,0. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 8) I tabellen neden for har universitetet opgjort antallet af studerende i forhold til VIP i antal og årsværk for bachelor- og kandidatmodulerne i kemi samlet. 23

28 (Dokumentationsrapport, s. 13) Af tabellen fremgår det, at der er 5-6 studerende pr. VIP i den opgjorte periode, jf. den tredje række i tabellen. Beregnet i årsværk er forholdet mellem studerende og VIP tilsvarende 5-6 studerende pr. VIP. Det bemærkes, at VIP-undervisningsårsværk er opgjort á 950 timer (og ikke 1924 timer), men forholdet mellem STÅ og VIP-undervisningsårsværk er under alle omstændigheder lavt og giver indtryk af, at der er tæt kontakt mellem studerende og undervisere. Endvidere fremgår det af dokumentationsrapporten: Teorilokaler og undervisningslaboratorier for Kemi og VIP ernes kontorer og forskningslaboratorier ligger placeret i de samme bygninger. Derudover foregår en betydelig del af projektundervisningen i vejledernes forskningslaboratorier, ofte i tæt kontakt med vejlederen selv, eventuelle ph.d. studerende og postdocs og de tilknyttede laboranter. (Dokumentationsrapport, s. 13) På besøget kunne de studerende bekræfte, at de oplever en tæt kontakt til deres undervisere, og at underviserne er meget engagerede i projektvejledningen. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen i kemi har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Akkrediteringspanelet bemærker, at de på besøget fik indtryk af en positiv kultur på uddannelsen, som kom til udtryk ved engagerede studerende og undervisere. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Antallet af forskningspublikationer fra forskerne i kemi i perioden fra fremgår af tabellen neden for. Opgørelsen lister udelukkende publikationer fra 8 faste VIP, 1 professor emeritus og 1 adjungeret professor. (Dokumentationsrapport, s. 14) 24

29 Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 8-9 Bilag 8: CV for faste VIP kemi Bilag 9: CV for ph.d. studerende og postdocs Supplerende dokumentation modtaget på besøget d. 10. oktober 2011: - Seniorpolitik, Strategi 2015: Organisation og Campus Generationsskifte Høringssvar d. 10. januar 2012 Bilag 1 til høringssvar: NSMs handlingsplan for forskning Bilag 2 til høringssvar d. 20. januar 2012: Udkast til generationsskiftestrategi for VIP på Roskilde Universitet 25

30 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Bacheloruddannelsen i kemi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kapitel 4. De studerende tildeles titel afhængig af hvilket hovedområde, de har fulgt basisstudiet inden for, jf. titelindstillingen under Uddannelsesoplysninger. Universitetet anfører, at der i praksis ikke er studerende, der vælger at studere kemi med baggrund i det humanistiske eller samfundsvidenskabelige basisstudium. Videre anføres det, at uanset den studerendes kombination af fag, vil betegnelsen kemi indgå i titlen og dermed svare til det faglige indhold i uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 15). Hvis bachelormodulet i kemi indgår i en naturvidenskabelig bacheloruddannelse, tildeles den studerende titlen: Bachelor (BSc) i kemi og [andet kombinationsfag]. På engelsk tildeles titlen Bachelor of Science (BSc) in Chemistry and [andet kombinationsfag på engelsk] Det fremgår af studieordning for kemi, at formålet med bacheloruddannelsen er at give den studerende: grundlæggende viden og basale færdigheder inden for kemisk teoridannelse og empiri og deres anvendelser, så dimittenden selvstændigt og i samarbejde med andre kan varetage basale akademiske funktioner inden for forskning, udvikling, forvaltning og undervisning og anden formidling på et kemisk grundlag [ ]. (bilag 10, s.1). Ligeledes fremgår det af studieordningen, at alle bachelorer med kemi til eksempel opnår kompetencen til at være ansvarlig for og kunne gennemføre rutinemæssige kemiske projekter, herunder projekter med eksperimentelt indhold og kunne analysere kemiske data under anvendelse af simplere modeller og teorier (bilag 10, appendiks 1, s. 26). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Kandidatuddannelsen i kemi er godkendt i henhold til bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (Uddannelsesbekendtgørelsen) kapitel 5 samt bekendtgørelsens bilag 1 pkt. 1.1, 1.2, 1.4,3.11 og 4.8. De studerende tildeles titel afhængig af hvilket hovedområde hovedvægten i deres kandidatuddannelse ligger inden for, jf. titelindstillingen under uddannelsesoplysninger. Hvis uddannelsen har hovedvægt inden for det naturvidenskabelige hovedområde tildeles den studerende således titlen: Cand.scient. i kemi og [andet kombinationsfag]. På engelsk tildeles titlen Master of Science (MSc) in Chemistry and [andet kombinationsfag på engelsk]. 26

31 Universitetet anfører, at betegnelsen kemi indgår i titlen, uanset hvilket fag den studerende har kombineret med, og dermed svarer til det faglige indhold i uddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 15). Videre anføres det, at: kandidater med Kemi [har]et bredt kendskab til centrale kemiske emneområder samt teoretiske og praktiske færdigheder til løsning af problemstillinger inden for disse emneområder. Kandidatuddannelsen i Kemi sigter, i kombination med et andet fag, mod at kunne varetage akademiske funktioner inden for forskning, udvikling og undervisning i kemi og i forbindelse med forvaltning og formidling af problemfelter med et kemisk indhold. Kandidatuddannelsen har endelig til formål at give kandidaterne faglige forudsætninger til at begynde en forskeruddannelse. (Dokumentationsrapport, s. 15). Af studieordningen fremgår det, at alle kandidater i kemi med et andet fag eksempelvis opnår kompetencen til at identificere, afgrænse og definere en kemisk problemstilling og opstille testbare hypoteser på baggrund af relevante metoder og modeller, og udarbejde fyldestgørende og præcise forskrifter, rapporter, og vejledninger i tilknytning til kemiske projekter, herunder præsentere opnåede resultater i overensstemmelse med en relevant tradition (bilag 10, appendiks 2). Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse for bachelorniveauet og kompetenceprofilen for bacheloruddannelsen i kemi er fremstillet i nedenstående skema. 27

32 (Dokumentationsrapport, s.16) Det bemærkes, at niveauet for viden i bacheloruddannelsens kompetenceprofil er formuleret som færdigheder, idet det fremgår, at den studerende skal kunne foretage analyser ved hjælp af og beskrive og analysere fænomener. Dog er det akkrediteringspanelets vurdering, at evnen til at foretage analyser ved hjælp af en kritisk og begrundet anvendelse af videnskabelig teori og metode forudsætter viden om videnskabelig teori og metode inden for kemi, og at niveauet for viden i kompetenceprofilen dermed lever op til niveauet for viden i kvalifikationsrammen. Hvad angår niveauet for færdigheder og kompetencer, er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Eksempelvis fremgår det af kompetenceprofilen, at den studerende vil kunne anvende eksperimentelle og empiriske arbejdsmetoder på en systematisk måde til problemafklaring samt anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag, hvilket vurderes at leve op til bachelorniveauet for færdigheder og kompetencer i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse for bachelorniveauet i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhængen mellem kvalifikationsrammens typebeskrivelse for kandidatniveauet og kompetenceprofilen for kandidatuddannelsen i kemi er fremstillet i nedenstående skema. 28

33 (Dokumentationsrapport, s ) Det bemærkes, at niveauet for viden i kandidatuddannelsens kompetenceprofil er formuleret som færdigheder, idet det fremgår, at den studerende skal kunne redegøre for, foretage analyser ved hjælp af og anvende teorier og metoder. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at niveauet for viden lever op til kan- 29

34 didatniveauet i kvalifikationsrammen, idet det fremgår, at den studerende behersker teorier og metoder samt er i stand til at foretage en fuldstændig sammenfatning af originallitteraturen, der er relevant for problemstillingen. Hvad angår niveauet for færdigheder og kompetencer er det akkrediteringspanelets vurdering, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Det fremgår eksempelvis af niveauet for færdigheder, at den studerende på kandidatniveau skal tilvejebringe og behandle et fyldestgørende empirigrundlag og frembringe ny videnskabelig baseret viden, hvilket lever op til typebeskrivelsens beskrivelse af at den studerende skal mestre fagområdets videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet. På niveauet for kompetencer fremgår det, at den studerende skal kunne tilrettelægge og styre projektforløb, der er komplekse, kreative og uforudsigelige herunder at kunne prioritere så deadlines overholdes, hvilket vurderes at leve op til kandidatniveauet for kompetencer i kvalifikationsrammen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse for kandidatniveauet i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

35 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Bacheloruddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene for at blive optaget på den naturvidenskabelige basisstudium er: - Dansk A - Engelsk B - Matematik A - Fysik B og Kemi B eller Bioteknologi A - (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 12) Dertil kommer det uddannelsesspecifikke adgangskrav kemi A-niveau for optagelse på bachelormodulet i kemi. Det fremgår af Regler og anbefalinger vedrørende kursusvalg på Nat-Bas, at den studerende ikke kan starte på et overbygningsfag uden at leve op til det uddannelsesspecifikke adgangskrav og skal derfor følge et kompetencesupplerende kursus i Almen kemi (7,5 ECTS-point), som bringer den studerende fra kemi B- niveau til kemi A-niveau (Nat-Bas bilag 4.1). Hidtil har alle studerende, som har påbegyndt bachelormodulet i kemi, bestået kurset Almen kemi på Nat-Bas. Som et led i studiereformen vil det desuden blive indarbejdet i studieordningen, at det er obligatorisk at følge kurset Anvendt spektroskopi, som fremover skal sikre A- niveauet i kemi (supplerende oplysninger d. 12. december 2011). Den studerende skal desuden følge et obligatorisk specialkursus i Organisk eller Uorganisk kemi på basisstudiets 2. år. Endelig skal den studerende følge mindst to kurser fra pulje M, som indeholder matematik og fysikkurser (Nat-Bas bilag 1.1, s. 121). De anbefalede normalforudsætninger for kemi nås ved at følge kurserne Classical mechanics supplemented with elementary atomic physics samt Calculus with applications (Nat-Bas bilag 4.1). Universitet anfører: Det Naturvidenskabelige Basisstudium tager udgangspunkt i den viden, som den studerende har opnået gennem sin gymnasiale uddannelse. Kursusudbud og emnevalg i projekterne sikrer en bred indgang til de forskellige naturvidenskabelige fagområder, hvor den studerende dels får kendskab til naturvidenskabelige teorier og forskning, dels introduceres til videnskabsteoretiske og metodiske forudsætninger for at skabe ny viden. Endelig stimuleres den studerende til at finde løsninger på naturvidenskabelige problemstillinger på tværs af de naturvidenskabelige fagområder. (Dokumentationsrapport, s. 19) Det fremgik på besøget, at valgfriheden på basisstudiet betyder, at de studerendes faglige niveau kan variere på bachelormodulet. På besøget tilkendegav ledelsen og de studerende, at valgfriheden på basisstudiet gør det muligt at vælge sig udenom de anbefalede M-fag, hvorved de studerende ikke opnår de anbefalede normalforudsætningen inden for matematik og fysik. Nogle studerende tilkendegav, at de ikke havde fulgt de anbefalede normalforudsætningskurser på basisstudiet. Ifølge underviserne er det en kendt udfordring, at de studerende har forskellige forudsætninger, som de forsøger at tage højde for i undervisningen og projektvejledningen. Dette blev også bekræftet af de studerende, der oplever at få hjælp af vejlederne, hvis de mangler færdigheder i eksempelvis matematik, som de skal bruge i deres kemiprojekter. 31

36 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau på basisstudiet. Panelet bemærker dog, at valgfriheden på basisstudiet betyder, at de studerende har forskellige faglige forudsætninger, når de påbegynder bachelormodulet i kemi, men anerkender samtidig, at underviserne er opmærksomme på dette og forsøger at tage højde for det i tilrettelæggelsen af undervisningen og projektvejledningen. Faglig progression fra første til sidste semester I skemaet er fremstillet et eksempel på et studieforløb på bacheloruddannelsen for en studerende med kemi og molekylærbiologi. (Dokumentationsrapport, s. 20) Det fremgår af dokumentationsrapporten for Nat-Bas, at der er indbygget en progression i projekterne, idet rækkefølgen af deres tilhørende problemstillinger er tænkt som en pædagogisk progression startende med praktiske og samfundsmæssige problemer, som dem det er nemmest for de studerende at få øje på og at formulere; og fortsættende med muligheden for at arbejde med egentlige naturvidenskabelige problemer, herunder ikke mindst problemstillinger, der kræver empiriske, eksperimentelle og model tilgange; og på baggrund heraf at arbejde med og reflektere over naturvidenskaberne som fænomen og problemfelt. Endelig repræsenterer projektarbejdet i 4. semester en progression i det faglige niveau og i refleksionsdybde i behandlingen af projektets problemstilling. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 12) Videre anfører universitetet: Bachelormodulet i Kemi (3. studieår) omfatter både kursusundervisning og et projektforløb. Modulet forudsætter og bygger videre på den viden, der er opnået på basisstudiet. De studerende præsenteres her for den analytiske og fysiske kemi, og får desuden gennem projektforløbet mulighed for at fordybe sig i en central problemstilling inden for kemi. Projektet på Kemibachelormodulet kan udgøre bachelorprojektet, men kan også gennemføres i den studerendes andet fag. Den afgørende forskel mellem de to måder at gennemføre et bachelorprojekt og et bachelormodulprojekt i kemi er, at det skriftlige arbejde tillægges en særlig værdi i bedømmelsen af et bachelorprojekt. Emnet og niveauet er det samme. (Dokumentationsrapport, s. 19) Af Studiehåndbog for kemi fremgår det desuden hvilke forudsætninger, der er for deltagelse i kurserne på bachelormodulet, som bygger videre på de anbefalede normalforudsætninger for kemi og specialkurserne i kemi og derved sikrer den faglige progression (bilag 15). Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er faglig progression på uddannelsen. 32

37 Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har eksemplificeret sammenhængen mellem fagelementerne og uddannelsens kompetenceprofil i nedenstående skema. (Dokumentationsrapport, s. 21) På baggrund af projekternes læringsmål i studieordningerne og kursernes læringsmål i studiehåndbogen for kemi vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilens målsætninger i særlig grad understøttes af læringsmålene for projekterne på Det naturvidenskabelige basisstudium og bachelormodulet i kemi. Således fremgår det eksempelvis af læringsmålene for projektet på bachelormodulet, at den studerende skal kunne analysere og anvende kemiske data sikkert på baggrund af simplere modeller og teorier, hvilket også fremgår af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer således, at der samlet set er sammenhæng mellem fagelementerne og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes dog, at det ikke fremgår af kursernes eller projekternes læringsmål, hvordan den studerende lærer at anvende matematisk og formel abstrakt symboltænkning til problemløsning og modellering, som indgår i uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Tabellen nedenfor viser frafaldet på 1. år af det naturvidenskabelige basisår for årgang

38 (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 16) Frafaldet på det på det naturvidenskabelige hovedområde på landsplan var i 2007 på 18 %, i 2008 på 16 % og i 2009 på 15 %. Frafaldet på Nat-Bas var således mere end 33 % højere end frafaldet på det naturvidenskabelige hovedområde i I 2008 og 2009 var frafaldet reduceret væsentligt og dermed på niveau med hovedområdet på landsplan. På besøget fortalte ledelsen, at der gennemføres samtaler med de frafaldne for at afdække årsagerne til frafaldet. Om årsagerne til frafaldet skriver universitetet: Frafaldet i 2007 var ekstraordinært højt. Det skyldes hovedsageligt, at det forud for optaget blev annonceret kraftigt, at der som noget nyt var mulighed for at studere medicinalbiologi som led i en bacheloruddannelse med Nat-Bas. Mange af de studerende der startede på Nat- Bas i 2007 havde derfor en forventning om, at de fra starten kunne arbejde med medicinalbiologi ikke mindst i projekterne. Allokering af vejledningsressource inden for medicinalbiologi gjorde det imidlertid ikke muligt at imødekomme behovet. Det skuffede mange studerende og bidrog væsentligt til det store frafald. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 16) Universitetet påpeger desuden, at et lavt optag på Nat-Bas i sig selv kan bidrage til at øge frafaldet, da det kan være svært at danne projektgrupper, hvor de studerende deler faglige interesser. Universitetet opfatter derfor øget rekruttering til Nat-Bas som et væsentlig tiltag til på sigt at mindske frafaldet, og der er derfor igangsat konkrete initiativer til at øge rekrutteringen. Derudover er studievejledning på Nat-Bas blevet styrket, så den nu varetages af en fuldtidsansat medarbejder. (Dokumentationsrapport Nat-Bas, s. 16) Akkrediteringspanelet konstaterer, at frafaldet i 2007 var væsentlig højere end på hovedområdet på landsplan, men at årsagerne til det høje frafald kendes. Frafaldet i 2008 og 2009 lå under hovedområdet på landsplan og det vurderes derfor, at det ikke giver anledning til bekymring. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der arbejders med at afdække årsagerne til frafald på Nat-Bas, og at der er iværksat tiltag, som kan bidrage til at reducere frafaldet. Prøveformer Prøveformerne på bacheloruddannelsen fremgår af nedenstående skema. 34

39 (Dokumentationsrapport, s. 25) Om de enkelte prøveformer skriver universitetet: De skriftlige prøver tester især de studerendes viden om og korrekte anvendelse af centrale kemiske termer og begreber og deres færdigheder i at foretage beregninger og især i de senere dele af studiet i at fortolke forsøgsdata og vurdere anvendelsen af kemiske metoder. Prøveformen aktiv deltagelse anvendes ved laboratorieøvelser og kurser, og involverer normalt tilstedeværelse (max 20 % fravær med gyldig grund) og hands on i laboratoriet, suppleret med aflevering af skriftlige rapporter med beregninger på og fortolkninger af de udførte forsøg og deres resultater. Aktiv deltagelse kan også omfatte mundtlige fremlæggelser i løbet af kurset enten som oplæg til dagens arbejde eller gennemgang af aftalte områder. (Dokumentationsrapport, s. 26) Projekteksaminerne er mundtlige eksaminer baseret på den afleverede projektrapport. De studerende tilbydes en kortere fremlæggelse af et selvvalgt emne / en selvvalgt pointe inden for projektets emneområde. De kan vælge en detalje som er særlig vanskelig og /eller ikke fyldestgørende behandlet i rapporten eller en væsentlig korrektion til rapportens tekst, som de studerende efter afleveringen har fundet i deres rapport eller en redegørelse for hvordan projektet skulle fortsætte hvis der havde været (fx) 2 måneder ekstra til arbejdet. Efter denne fremlæggelse overtager eksaminator eksaminationen og samtaler om netop denne type af spørgsmål som kan dreje sig om teori der mangler, uddybning/fortolkning af nogle forsøg eller resultater der sættes i relation til publicerede arbejder og forhold ved de anvendte og ikke anvendte metoder. (Dokumentationsrapport, s. 26) Det fremgår ikke af dokumentationsrapporten, hvordan uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. På baggrund af prøveformerne i studieordningerne og studiehåndbogen, vurderer akkrediteringspanelet, at kompetenceprofilens målsætninger i særlig grad udprøves i projekteksaminerne på det naturvidenskabelige basisstudium og bachelormodulet i kemi. Eksempelvis vurderes det, at den studerendes kompetencer til at anskue problemstillinger tværfagligt og anvise løsninger ikke kun ud fra det enkelte fags præmisser, men også ved at inddrage relevante teorier, metoder og vidensområder fra tilgrænsende fag udprøves i projekteksaminerne. Akkrediteringspanelet vurderer således, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? 35

40 Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser giver adgang til kandidatuddannelsen i kemi: - Bacheloruddannelser fra Roskilde Universitetet, hvori kemi indgår - Bacheloruddannelser i kemi fra øvrige universiteter (se den fulde liste under Uddannelsesoplysninger) - Andre naturvidenskabelige bacheloruddannelser med kemi: bioteknologi, farmaci, medicinalkemi, nanoscience samt kemi og teknologi (se den fulde liste under Uddannelsesoplysninger) - Diplomingeniøruddannelsen i kemiteknik fra SDU - Professionsbacheloruddannelsen i bioanalyse, dog med krav om at supplere med bachelormodulet i kemi, som består af kurserne "fysisk kemi" (9 ECTS) og "analytisk kemi" (6 ECTS) samt et 15 ECTS projekt i kemi. Det fremgår af Studiehåndbog for Kemi (bilag 15) at kurserne på kandidatuddannelsens første modul forudsætter og bygger videre på kemikurserne på bacheloruddannelsen i kemi. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Vurderingen bygger på, at de adgangsgivende uddannelser har et kemifagligt indhold svarende til bachelormodulet i kemi fra RUC. Faglig progression fra første til sidste semester I skemaet er fremstillet et eksempel på et studieforløb med 60 ECTS-point integreret eksperimentelt speciale i kemi og molekylærbiologi. Den følgende redegørelse for progression forholder sig dog kun til kemidelen. (Dokumentationsrapport, s. 22) Universitetet har beskrevet progressionen på følgende måde i dokumentationsrapporten: Kandidatkurserne på Kemi er sammensat med henblik på at udbygge de studerendes brede kompetencer indenfor kemi og komplettere de studerendes kemifaglige profil fra bacheloruddannelsen, således at bl.a. de faglige mindstekrav til undervisning i Kemi på de gymnasiale uddannelser opfyldes. Af kursusmodulet fylder den obligatoriske andel (Organisk kemi, Syntese og Uorganisk kemi) 18 ud af 30 ECTS og efterlader valgfrihed, der 36

41 muliggør en vis profilering i kemiens bredde ved at de studerende kan vælge frit i en pulje af biologisk orienterede kurser (biofysisk, bioorganisk og biouorganisk kemi) og metodeorienterede kurser (2-D NMR, Mikrokalorimetri, LC-MS, Computational Chemistry) og Undervisningsforsøg. Det er desuden muligt at få meriteret et kursus i kemi på kandidatniveau ved et andet universitet, hvis det kan vurderes at bidrage til bredden af de studerendes kemiprofil. Projektet(erne) herunder specialet tjener i særlig grad til at udvikle den studerendes evne til at løse relevante kemiske problemstillinger ud fra en forskningsorienteret tilgang, dvs. under brug af allerede tilegnet viden, inddragelse af ny viden (anvendelse af ny og gammel faglitteratur), praktisk arbejde (tilrettelæggelse og udførelse af eksperimenter/undersøgelser), analyse (databehandling i relevant model) og præsentation (afrapportering til fagfæller og udenforstående). (Dokumentationsrapport, s. 23) På besøget fremgik det af mødet med de studerende, at det kan være vanskeligt, at få det samlede antal ECTS-point til at gå op pga. de skæve pointstørrelser på kurserne (1,5; 2,5; 3; 5; 7,5). Endvidere fremgik det, at kurserne kun udbydes hvert andet semester pga. få studerende. Ifølge ledelsen vil uddannelsesreformen, som træder i kraft i 2012, medføre at alle kurser blive normeret til 5 ECTS-point. Universitetet skriver i høringssvaret: I tidligere studieordninger var situationen rodet for de studerende med blandede kursus- og projektmoduler med forskellige ECTS-vægte. I den seneste studieordning har Kemi bestræbt sig på at gøre det let at udfylde kursusmodulet (30 ECTS) i kemi på kandidat-uddannelsen ved at have 1.5 ECTS som enhed på kurserne (på 1.5, 3, 4.5, og 7.5 ECTS point). Andre fag har andre pointstørrelser, så det alligevel er et puslespil at få det til at gå op. Som det allerede fremgår af akkrediteringsrapporten, bliver den generelle kursusenhed i forbindelse med uddannelsesreformen på RUC på 5 ECTS, hvilket skulle afhjælpe problemet betragteligt. (Høringssvar d. 10. januar 2012, s. 3) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af ovenstående, at der er faglig progression fra første til sidste semester på kandidatmodulerne i kemi. Panelet anerkender samtidig, at uddannelsesreformen vil løse problemerne med de skæve kursusnormeringer. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har eksemplificeret sammenhængen mellem fagelementerne og uddannelsens kompetenceprofil i nedenstående skema. 37

42 (Dokumentationsrapport, s. 24) Akkrediteringspanelet vurderer, at kompetenceprofilens målsætninger i særlig grad understøttes af læringsmålene for projekterne og specialet. Således fremgår det eksempelvis af læringsmålene for projekterne på 2. kandidatmodul, at den studerende skal kunne identificere, afgrænse og definere en kemisk problemstilling og opstille videnskabeligt testbare hypoteser på baggrund af relevante metoder og modeller, hvilket også fremgår af uddannelsens kompetenceprofil. Det er endvidere vurderingen, at kompetencemålet: Foretage analyser ved hjælp af en kritisk begrundet anvendelse af kemiske teorier og metoder og i enkelte områder have kendskab til international forskning er understøttet af læringsmålet for Organisk kemi: After completing the course successfully, the student is able to draw conclusions based upon a broad knowledge of chemical models and empirical facts about organic compounds and a proper knowledge of the principles of organic reaction mechanisms when describing and analysing phenomena involving organic compounds in a language in accord with the tradition within the scientific community. (Bilag 15) Akkrediteringspanelet vurderer således, at der samlet set er sammenhæng mellem fagelementerne og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Tabellen viser frafaldet for kandidatuddannelsen i kemi i perioden (Dokumentationsrapport, s. 24) 38

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark -

ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt ACE Denmark - ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i idræt Kandidatuddannelsen i idræt godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i politik

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kemi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kemi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 28. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i matematik Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:

Akkrediteringsrådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende: Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i forvaltning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 30. juni 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i miljøbiologi

Læs mere

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet

Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Bachelor- og kandidatuddannelse i matematik, Aarhus Universitet Kandidatuddannelse i statistik, Aarhus Universitet Turnusakkreditering 2011-1 Turnusakkreditering, 2011-1 Publikationen er udgivet elektronisk

Læs mere

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk

Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen. Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Iben Westergaard Rasmussen Sendt pr. e-mail: au@au.dk iwr@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalkemi Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i biosystemteknologi ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalbiologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalbiologi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i medicinalbiologi.

Læs mere

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik

Foreløbig godkendelse af Kandidatuddannelse i medicinsk bioinformatik Syddansk Sdu@sdu.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse 10. december 2013 Ministeren for forskning, innovation og videregående uddannelser har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk s ansøgning

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi. Bacheloruddannelsen i molekylærbiologi (herefter

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk filosofi Akkrediteringsrådet

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i dansk Bacheloruddannelsen

Læs mere

bache- Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. april 2013 Sprog: Udbudssted: Roskilde versiteter. Dansk titel: Engelsk titel: 31.

bache- Sendt pr. e-mail: relevans r februar 2011. 19. april 2013 Sprog: Udbudssted: Roskilde versiteter. Dansk titel: Engelsk titel: 31. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ @ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bache- loruddannelse

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen biologi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i almen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i fødevareteknologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk

Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund. Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Syddansk Universitet Rektor Jens Oddershede Morten Vestergaard-Lund Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk jod@sdu.dk movl@sdu.dk Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i energiteknologi Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i European Studies ved Roskilde Universitetscenter. Begrundelse for afslag Uddannelsens samfundsmæssige relevans Uddannelsen

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i kultur- og sprogmødestudier

Læs mere

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk

University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen. Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen University College Lillebælt Att.: Lektor og Uddannelseskonsulent Lars Hjort-Pedersen Sendt pr. e-mail: lahj@ucl.dk Akkreditering af nyt udbud af diplomuddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt humanistisk-teknologisk basisstudium ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (tyrkisk) Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, København. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk, Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i molekylær biomedicin

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i arbejdslivsstudier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i biologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BA) i oplevelsesteknologi. Engelsk titel Bachelor of Arts (BA) in Arts and Science. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i Oplevelsesteknologi ved Aalborg Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- &

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt

Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Udbud af diplomuddannelse til naturfagsvejleder ved University College Lillebælt Akkreditering af nyt udbud af eksisterende uddannelse Journalnummer: 2008-508/MA DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud af diplomuddannelse

Læs mere

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi

Dansk titel Cand.scient. i biologi. Engelsk titel Master of Science in Biology. Adgangskrav Bacheloruddannelse i biologi Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i biologi ved Aalborg Univesitet Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende.

Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i matematik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens sprog og samfund (hebraisk) Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i Mellemøstens

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Nanoscience (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin og teknologi. Danmarks Tekniske Universitet Rektor Lars Pallesen Lene Kyhse Bisgaard Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk rektor@adm.dtu.dk lkb@adm.dtu.dk. Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i medicin

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi. Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i molekylærbiologi.

Læs mere

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk, rektor@ruc.dk, geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kulturog

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i litteraturvidenskab.

Læs mere

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde:

Kandidatuddannelsen Hvis hovedvægten i det samlede 5-årige uddannelsesforløb ligger på det samfundsvidenskabelige hovedområde: Akkrediteringsrådet har godkendt kombinationsfaget i globale studier ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr.

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. email: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Program for universiteternes møde med panelet Hermed fremsendes det endelige program

Læs mere

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav

Dansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk

Aarhus Universitet Marianne Kjær. Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i voksenuddannelse Masteruddannelsen i voksenuddannelse (herefter

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i matematik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (dansk)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (dansk) Aarhus Universitet Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk, mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi, HA (dansk) Akkrediteringsrådet har akkrediteret

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

- Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen

- Det er problematisk, at der hverken er blevet udbudt Astrofysik på bacheloruddannelsen Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk aau@aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i fysik Kandidatuddannelsen i fysik

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i jordbrug, fødevarer og miljø ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev

Godkendelse af ny uddannelse. Godkendelse af ny bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kunstig intelligens og data) Afgørelsesbrev Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi.

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i teologi. Akkrediteringsrådet

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns

Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i it og sundhed ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens

Læs mere

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring

Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse i international handel og markedsføring ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Handelsskolen København Nord Att.: Afdelingsforstander Ole Gram-Olesen Sendt pr. mail: oo@knord.dk handelsskolen@knord.dk Akkreditering af nyt udbud af ny diplomuddannelse

Læs mere

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk

Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher. Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i biokemi. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, plj@adm.aau.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets ansøgning, akkrediteringsrapporten

Læs mere

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik

Vedr. anmodning om ny bacheloruddannelse med den ansøgte titel/betegnelse: Bachelor (BSc) i global business informatik Universitets- og Bygningsstyrelsen Bredgade 43 1260 København K Sendt pr. e-mail: mrr@ubst.dk ubst@ubst.dk Indstilling om titel, takstindplacering, adgangskrav, normeret studietid og maksimumrammer for

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Aalborg Universitet E-mail: aau@aau.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AAU s ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Aarhus Universitet E-mail: au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af AU s ansøgning om godkendelse af

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i Applied Cultural Analysis ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3

Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne J. Kjær Sendt pr. e-mail: au@au.dk mj@adm.au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Aarhus Universitet Godkendelse af ny uddannelse Aarhus Universitet au@au.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets (AU) ansøgning om godkendelse af ny uddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser:

Akkrediteringsrådet traf på rådsmøde den 26. september 2008 afgørelse om betinget positiv akkreditering for uddannelsen med følgende begrundelser: Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt per e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Afgørelse om positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i fysik Akkrediteringsrådet

Læs mere

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse

Aarhus Universitet Au@au.dk. Afgørelse om foreløbig godkendelse Aarhus Universitet Au@au.dk Afgørelse om foreløbig godkendelse Ministeren for uddannelse og forskning har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af et

Læs mere

Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Danmarks Tekniske Universitet dtu@dtu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Danmarks Tekniske Universitets

Læs mere

Afgørelsesbrev. Aalborg Universitet Godkendelse af ny uddannelse

Afgørelsesbrev. Aalborg Universitet Godkendelse af ny uddannelse Afgørelsesbrev Aalborg Universitet aau@aau.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets (AAU) ansøgning om

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk

Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i engelsk Kandidatuddannelsen i engelsk godkendes

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i evaluering af læring, undervisning og uddannelse ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Studieordning for faget matematik

Studieordning for faget matematik Roskilde Universitetscenter Studienævnet for matematik Juni 2002 Studieordning for faget matematik Denne studieordning udstedes i henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. august 1995

Læs mere

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kemi og bioteknologi)

Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kemi og bioteknologi) Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. e-mail: sdu@sdu.dk, niha@sdu.dk Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i teknisk videnskab (kemi og bioteknologi) Akkrediteringsrådet

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi, Udvalget for Videnskab og Te L 111 - Bilag 1,L 112 - Bilag 1 Offentligt Notat Resumé af høringssvar vedr. udkast til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående

Læs mere

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet. Godkendelse af ny uddannelse

Godkendelsesbrev. Syddansk Universitet.   Godkendelse af ny uddannelse Godkendelsesbrev Syddansk Universitet E-mail: sdu@sdu.dk Godkendelse af ny uddannelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets (SDU)

Læs mere

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk

Roskilde Universitetscenter Rektor. Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Roskilde Universitetscenter Rektor Sendt pr. e-mail: rektor@ruc.dk ruc@ruc.dk Akkrediteringsrådet Akkreditering og godkendelse af eksisterende kombinationskandidatuddannelse i filosofi og videnskabsteori

Læs mere

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode:

Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk, rektor@adm.ku.dk, petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i musikvidenskab.

Læs mere

Akkrediteringsrådet Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i bæredygtig bioteknologi ACE Denmark -

Akkrediteringsrådet Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse i bæredygtig bioteknologi ACE Denmark - Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk hlp@adm.aau.dk Revideret afgørelsesbrev Akkreditering og godkendelse af ny bacheloruddannelse

Læs mere

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg.

Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i kommunikation, Aalborg. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 5. september 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 5. september 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen om nedenstående forhold. Københavns Universitet Rektor Ralf Hemmingsen Peter Bøcher Sendt pr. e-mail: ku@ku.dk rektor@adm.ku.dk petb@adm.ku.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i bioinformatik Kandidatuddannelsen

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie.

Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail: rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i historie. Bacheloruddannelsen i historie (herefter

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk hlp@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk hlp@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk rektor@adm.aau.dk hlp@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i musik. Bacheloruddannelsen

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG

KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG Akkrediteringsrapport 2015 GENAKKREDITERING 2014 OPFØLGNING PÅ BETINGET POSITIV AKKREDITERING KANDIDATUDDANNELSERNE I SOCIALT ARBEJDE AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN OG AALBORG Genakkreditering, 2014 Publikationen

Læs mere

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Læs mere

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk

Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard. Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Roskilde Universitet Rektor Ib Poulsen Geeske de Witte Vestergaard Sendt pr. e-mail: ruc@ruc.dk rektor@ruc.dk geeske@ruc.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i pædagogik og

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.

Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau. Aalborg Universitet Rektor Per Michael Johansen Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@aau.dk, plj@adm.aau.dk Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold.

Akkrediteringsrådet har den 20. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Danmarks Tekniske Universitet Rektor Anders O. Bjarklev Christa Trandum Sendt pr. e-mail: dtu@dtu.dk, dtu-rektor@adm.dtu.dk, chtra@adm.dtu.dk Revideret Akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse

Læs mere

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole

Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Udbud af diplomuddannelse i de frie skolers tradition og pædagogik ved University College Lillebælt og Den frie Lærerskole Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer:2008-504/MA DANMARKS

Læs mere

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk

Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn. Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Heidi Linnemann Prehn Sendt pr. e-mail: aau@aau.dk, rektor@adm.aau.dk, hlp@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af eksisterende masteruddannelse i offentlig

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk

Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen. Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Esbjerg Handelsskole Att.: Uddannelsesleder Søren Haahr Jensen Sendt pr. e-mail: shj@eavest.dk eavest@eavest.dk ehs@ehs.dk Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter.

Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Akkrediteringsrådet har godkendt masteruddannelsen i projektledelse og procesforbedring ved Roskilde Universitetscenter. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering

Læs mere

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge

Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Sendt pr. e-mail: rektor@adm.aau.dk ml@adm.aau.dk Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i udsatte børn og unge Masteruddannelsen i udsatte børn og

Læs mere

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus

Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Diplomuddannelse i international handel og markedsføring ved Erhvervsakademi Århus Akkreditering af nyt udbud af godkendt uddannelse Journalnummer: 2009-0237/JSR DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Diplomuddannelse

Læs mere