Kvalitetsrapport 2011

Transkript

1 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2011 Skoleåret Delrapport fra Sdr. Stenderup Centralskole ved skoleleder Uffe Weilmann Rasmussen

2 KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Stenderup Centralskole har i dette skoleår fået uddannet en læsevejleder, som i samarbejde med ledelsen kan være med til at sætte målrettet læsning i system således, at der er en progession imellem klasserne og afdelingerne. I de kommende år er fokusområdet faglig læsning, som praktiseres i alle fag og på alle trin. Vi tager læsetest på alle årgange og følger op på den ved en årlig klasselæsekonference, hvor alle skolens lærer deltager og får gennemgået de enkelte klassers læseresultater Skolen har et godt samarbejde med de 2 børnehaver som primært afleverer kommende elever til os. Der er aftalt og afholdt møder på ledelses- og ansat-niveau med henblik på, at gøre overgangen mellem børnehaverne og skolen så optimalt som muligt. Møderne tager udgangspunkt i indholdet i"skolepasset" KVALITETSSIKRING AF RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Stenderup har i slutningen af skoleåret 2010/11 fået mulighed for at anskaffe 15 stk. stationære pcèr således, at der kan ske en udfasning af de ældre og meget langsomme pcèr. Skolen råder således ved afslutningen af skoleåret over 18 helt nye pcèr samt 15 bærebare pcèr, som er ca 6 år gamle. Derudover er der nyopsat 6 interaktive tavler således, at skolens samlet set råder over 7 interaktive tavler med internetadgang. Der er lavet en undervisningsmiljøvurdering i maj 2011, som generelt viser, at eleverne er glade for skolen, at de lærer noget samt trives. Der er lavet en kort handleplan for et par få konkrete påpegninger. Undersøgelsens resultat er lagt på SSC`s skoleport. Sdr. Stenderup Centralskole er opmærksom på omverdens fokus på faglighed. Derfor er der i fagfordelingen for skoleåret sat fokus på lærernes faglighed, forstået som linjefag eller tilsvarende erfaring/kursus, ligesom der er uddannede vejledere i Naturfag, matematik og læsning. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Sdr. Stenderup Centralskole arbejder bevidst og målrettet med at implementere design i alle fag og på alle klassetrin. I lærernes faglige årsplanlægning skal design være tydeligt tænkt ind i de fag og undervisningsforløb, hvor det findes naturligt. Design blev i dette skoleår brugt som ramme for samarbejde mellem SFO og indskolingen, hvilket mundede ud i et fælles emneprojekt vedr. fremtidens design. Produkterne for samarbejdet blev efterfølgende udstillet på Kolding folkebibliotek. Der er i skoleåret etableret et team, som skal forestå udviklingen af Pædagogiske læringscenter. Teamet består af skolelederen, skolebibliotekaren, naturfagsvejlederen, matematikvejlederen, SFO-lederen og læsevejlederen. Der arbejdes målrettet mod at udforme et innovativ team,som kan være pædagogisk inspirator for personalegruppen. LOKALE MÅL OG TILTAG Vi har i skoleåret aktivt arbejdet med begreberne rumlighed og inklusion, dels på vejledere bestyrelsesniveau og dels som en italesættelse i personalegruppen. Bestyrelsen har arbejdet videre med trivselsambasadørbegrebet, som har fokus på elevens og forældrenes trivsel i skolerelaterede aktiviteter. Skolelederen har i skoleåret været optaget af synlig og tydelig ledelse. Der findes tid til at besøge klasser spontant eller aftalt, for at udøve det pædagogiske ledelsesansvar. Der er i skoleåret etableret et team, som skal forestå udviklingen af Pædagogiske læringscenter. Teamet består af skolelederen, skolebibliotekaren, naturfagsvejlederen, matematikvejlederen, SFO-lederen og læsevejlederen. Der arbejdes målrettet mod at udforme et innovativ team, som kan være pædagogisk inspirator for personalegruppen.

3 ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 100% 4. klasses læsetest 75% 50% 25% 0% Sikre, hurtige læsere Delvist sikre, langsomme læsere Usikre læsere Undervisning 10 Skolestart, indskoling og SFO Den løbende evaluering i undervisningen 8 Ønsket Opnået Elevplaner og elevsamtaler Rummelighed VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN Skolestart. I forbindelse med skolestarten kontakter vi kommende forældre for at invitere dem til et informationsmøde i starten af oktober. På mødet deltager fra skolen, børnehaveklasselederen, SFO-lederen og skolelederen. Intentionerne er at fremvise skolen for nye forældre, at skabe forbindelse i en ny forældregruppe samt at fortælle om skolens særkende og forventninger til kommende elevers færdigheder på det sociale og faglige område. 1. april indskrives eleverne til glidende overgang, hvor vi traditionelt har de fleste af kommende børnehaveklasse børn med fra starten. De nye elever har base i SFO lokalerne, samt er tilknyttet en fast personalegruppe, for at skabe genkendelige rammer for den enkelte elev. Relativt hurtigt guides de nye elever ind i skolens hverdag ved deltagelse i morgensang, frikvaterer og besøg i børnehaveklassen. De nye forældre inviteres til et forældremøde i starten af juni, hvor skolen bliver endnu mere præcise omkring skolehverdagen og der gøres rede for indholdet i kommende børnehaveklasses årskalender.

4 Læseresultater. SSC er meget systematisk omkring prøvetagning og test. Der er udarbejdet en skematisk teststruktur, som præciserer test, testtidspunkt og ansvarlige på området. Dette gælder alle trin i fagene matematik og dansk. Der er til stadighed fokus på klassernes testresultater med henblik på at tilbyde et højt fagligt undervisningsniveau. Der er i skoleåret 2010/11 færdiguddannet en læsevejleder. Samlet set har SSC `s elever et godt og stabilt læseniveau. For, at fastholde og eventuelt fremme vores elevers generelt høje læseniveau, arbejdes der som indsatsområde med faglig læsning i alle fag, således at der er fokus på de forskellige læseteknikker, som det enkelte fag fordrer for at øge forståelsen af det enkelte fags særlige erkendelsesområde. Der udarbejdes årsplaner for alle fag, som lægges på skolens intranet til eventuelt vidensdeling. Årsplanerne sendes ligeledes til skolelederen og indgår i medarbejdersamtaler hen over skoleåret. Der er en indarbejdet kultur mht. teamsamarbejde blandt lærere og pædagoger. Der skabes rum til elevsamtaler mellem SFO-personale og lærere, ligesom der afholdes møder henover året med didaktisk og pædagogisk indhold. Der afholdes årlige elev/forældre-lærersamtaler, hvor elevplanen er central. Elevplanerne udsendes elektronisk 5 skoledage før samtalen og har dels status-karakter, men også et fremadrettet perspektiv. I forbindelse med udformning af elevplaner, samtaler den enkelte faglærer/klasselærer med den enkelte elev om elevens egne forventninger og behov. Med udgangspunkt i elevplanen laves der, sammen med forældrene og eleven, fremadrettede aftaler på det sociale og faglige niveau. Skolens relative lille specialundervisningstildeling er tillagt 2 faste lærere, dels for at fastholde fagligheden og dels for, at specialundervisningslærerne kan give hinanden faglig sparring og udveksle faglig viden. Specialundervisningstilbudet gives varieret og justeres løbende, for at obtimere tilbuddet til flest mulige elever. Skolen har et godt samarbejde med de 2 børnehaver som primært afleverer kommende elever til os. Der er aftalt og afholdt møder på ledelses- og ansat-niveau med henblik på, at gøre overgangen mellem børnehaverne og skolen så optimalt som muligt. Møderne tager udgangspunkt i "skolepasset" Skolen tilbyder glidende overgang pr. 1. april. I forbindelse med indskrivningen af kommende skoleelever, afholdes der medio oktober et forældremøde, hvor forældre til kommende elever på Sdr. Stenderup Centralskole inviteres til at se skolen og deltage i et orienteringsmøde, hvor skolelederen, SFO-lederen og børnehaveklasselederen har oplæg.

5 RAMME FOR ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN SKOLEN Antal klassetrin Antal spor pr. klassetrin 1,0 1,0 1,0 Antal elever pr. klasse 14,9 15,5 14,8 ELEVERNE Antal elever, samlet for hele skolen elever der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog Andelen af elever i SFO i forhold til antal elever i Klasse 83% 91% 81% Gennemsnitligt elevfravær i dage 7,5 9,3 8,8 - fravær p.g.a. sygdom eller lignende 6,1 - fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed) 2,7 - ulovligt fravær 0,1 LÆRERKOMPETENCER Procetdel af undervisningen der varetages af lærere med linjefag i 95% 100% 100% faget (eller tilsvarende kompetence) - særskilt for specialpædagogisk bistand i specialklasser særskilt for undervisningen i dansk som andetsprog særskilt for undervisningen i natur og teknik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i fysik-kemi særskilt for undervisningen i matematik 100% 100% 100% - særskilt for undervisningen i biologi særskilt for undervisningen i geografi Udgift til efteruddannelse af lærere i timer pr. lærer RESSOURCEUDNYTTELSE Antal elever pr. lærer-pe 10,8 9,7 9,8 Antal elever pr. nyere computer 3,9 36,0 5,8 Planlagte timer Andelen af planlagte timer der bliver gennemført i alt 100,0% 100% 100% - i indskolingen 100,0% 100% 100% - på mellemtrinnet 100,0% 100% 100% - i udskolingen Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 39% 38% 40% Udgifter til undervisningsmidler pr. elev kr 782 kr 600 kr Skole-hjem samarbejde 10 Lærerkompetence Trivsel 8 Ønsket Opnået Ledelse Organisering

6 VURDERING OG UDDYBNING I.F.T. RAMMEN FOR ELEVERNES UDBYTTE Der er lavet en undervisningsmiljøvurdering i maj 2011, som generelt viser, at eleverne er glade for skolen, at de lærer noget samt trives. Der er lavet en kort handleplan for et par få konkrete påpegninger. Undersøgelsens resultat er lagt på SSC`s skoleport. Skolens ledelse består af skolelederen og SFO lederen. Der er udpeget en lærer, som har funktion af stedfortræder/souschef, ligesom der er en souschef i SFO. Samarbejdet på ledelsesniveau mellem SFO og skoledelen er gnidningsfrit og til gensidigt udbytte for begge parter. Der afholdes planlagte fælles ledelsesmøder månedligt. Der afholdes årlige medarbejderudviklingssamtaler for hele personalegruppen. Undervisningsdelen er organiseret i team, 2 afdelingsteam, så tilrettelæggelse og udførelse af undervisningen er fleksibel og rummelig med afsæt i den relevante elevgruppe. Det enkelte team kan planlægge og organisere med afsæt i klassen/årgangen, når blot nationale mål, lokale mål og principper overholdes. Undervisningen organiseres, så eleverne en gang om ugen har fordybelsesdag. Denne dag anvendes til faglig fordybelse, ekskursioner eller tværfaglige tiltag. For, at eleverne opretholder den af undervisningsministeriet fastsatte minimumstimetal for det enkelte fag, deler vi skoleåret op i fire perioder og udarbejder et nyt skema for hver periode. Elevernes timetal i det enkelte fag varierer fra periode til periode, men ved skoleårets afslutning har alle klasser opnået det fastsatte minimumstimetal. Sdr. Stenderup Centralskole er opmærksom på omverdens fokus på faglighed, derfor er der i fagfordelingen for skoleåret sat fokus på lærernes faglighed, forstået som linjefag eller tilsvarende erfaring/kursus. Ved hjælp af centralemidler har vi fået uddannet en læsevejleder, som har afslutte sin uddannelse i dette skoleår. Læsevejlederen er samtidig en del af skolens specialundervisningstilbud og deltager ligeledes i udviklingen af skolens pædagogiske læringscenter sammen med skolebibliotekaren, skolelederen og vejlederne i matematik og naturfag. Klassens lærere udarbejder elevplaner 2 gange om året i alle fag om elevens faglige og sociale trivsel. Der er specielt fokus på de elever, der har behov for øget opmærksomhed fagligt og socialt. Elevplanerne udsendes elektronisk til forældrene og medbringes i papirform til samtalen. Forældre uden internetadgang får tilsendt elevplanen i papirform. Elevplanen er statusbeskrivende samt fremadrettet med tiltag og aftaler omkring den enkelte elev. For at beskrive alle aspekter af elevens skolegang inddrages relevant SFO personale og specialundervisningslærere, når elevens faglighed og trivsel skal beskrives. Elevplansskemaet er under stadig udvikling og justeres løbende efter behov. Der er i slutningen af skoleåret 2010/11 installeret interaktive tavler i alle klasserum, således, at al undervisning kan understøttes visuelt, taktilt og auditivt.

7 KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Design (mål opfyldt i 2011) De naturvidenskabelige fag (mål opfyldt i 2013) 4 2 Designpædagogik (mål opfyldt i 2013) 0 Ønsket Opnået Læseresultater i 8. klasse (mål opfyldt i 2013) Pædagogisk læringscenter (mål opfyldt i 2012) VURDERING OG UDDYBNING AF SKOLENS INDSATS I.F.T. KOMMUNALE MÅL OG TILTAG Vi har på Sdr. Stenderup Centralskole, på lige fod med de andre skoler, uddannet en designlærer og en design pædagog i SFO. De skal være med til at tydeliggøre arbejdet med design i skolens almene fag og i fritidsdelen. I alle årsplaner har lærerne beskrevet, hvordan de tænker begrebet design ind i det enkelte fag og fagets særlige erkendelsesmetoder. Med udgangspunkt i årsplanerne laves der en designplan for Sdr. Stenderup Centralskole, hvor lærerne kan finde inspiration til yderlig implementering af begrebet design i folkeskolen. Begrebet design har været et gennemgående punkt på skoleårets personalemøder. På sigt vil der ske en pædagogisk definition af begrebet design, som vil være med til at kendetegne Sdr. Stenderup Centralskoles innovative og faglige undervisnings- og fritidstilbud. I skoleåret har en af emneugerne haft overskriften design, hvor indskolingen sammen med SFO arbejdede heldags og med et helhedssyn på begrebet design. Arbejdsoverskriften var Sdr. Stenderup år Under den overskrift designede og konstruerede eleverne deres forventninger til transportmidler, huse, smykker ol. Designugerne sluttede med en stor udstilling på Kolding folkebibliotek, hvor samtlige produkter var udstillet i en måneds tid. For at fastholde og eventuelt hæve elevernes læsefaglige niveau, er der i skoleåret arbejdet med læseindsats i alle fag. Det er aftalt, at alle faglærere påtager sig ansvar for elevernes læseniveau. Dette kommer til udtryk på forskelligvis i de forskellige fag alt efter fagets karakter. Ligeledes er der i års skemaet fastlagt paralleltimer i dansk i henholdsvis 1/2 klasse, 3/4 klasse og 5/6 klasse med henblik på faglig og socialt samarbejde klasserne imellem. Indsatsområdet "faglig læsning i alle fag" fortsætter i de kommende skoleår. For at fastholde og videreudvikle aftaler, har læsevejlederen haft oplæg på flere lærermøder med henblik op at optimere og forbedre den faglige læseindsats i alle fag og på alle trin. Skolen har sidste år fået uddannet en naturfagsvejleder, som deltager i det fælles kommunale netværk til vidensdeling. Vejlederen er ligeledes fast medlem i teamet omkring udvikling af pædagogisk læringcenter.

8 Der lægges i planlægning af skoleåret vægt på, at natur- og teknik lærerne har den fornødne naturvidenskablige viden, som gør, at han kan gøre faget spændende og inspirerende for eleverne. Denne udfordring er, hvis vi kigger på de fysiske rammer, stor. Skolen disponerer ikke over et naturfagslokale, men laver undervisningen i stamlokalet eller udenfor i vores velegnede lokalområde. Det er et stort ønske blandt naturfaglærerne, at kunne råde over et naturfagslokale, hvor forsøg kan efterlades fremme til næste lektionog hvor " samlingen" er umiddelbart tilgængelig. Til trods for de fysiske rammers begrænsninger,laves der en god, varieret, inspirerende og pædagogisk forsvarlig undervisning, som forbereder eleverne på bedste vis til naturfagene i overbygningen. Der er i skoleåret etableret et team, som skal forestå udviklingen af Pædagogiske læringscenter. Teamet består af skolelederen, skolebibliotekaren, naturfagsvejlederen, matematikvejlederen, SFOlederen og læsevejlederen. Der arbejdes målrettet mod at udforme et innovativ team, som kan være pædagogisk inspirator for personalegruppen.

9 LOKALE MÅL OG TILTAG Inklusion 10 Synlig ledelse Faglig læsning Ønsket Opnået Pædagogisk læringscenter Holddannelser Inklusion Inddragelse af skolebestyrelse 2 1 Italesættelse på forældremøder 2 2 Dagsordensat ved MUS-samtaler 2 2 Fokus på spc.-undervisningsressourcer 2 2 Klasserumsledelse/classroom management 2 2 Faglig læsning Uddannelse af læsevejleder 2 2 Klasselæsekonference 2 2 Oplæg til alle lærere 2 2 Implementering i alle fag 2 2 Vidensdeling mellem lærere 2 1 Holddannelser Aldersintergreret samarbejde 2 2 Faglig sparring/refleksion 2 2 Bedre mulighed for at tilpasse fagligt niveau til elevens niveau 2 2 Bedre social kontakt mellem klasser 2 2 Bedre læseresultater 2 1 Pædagogisk læringscenter At etablere et team 2 2 Begrebsafklaring vedr PLC - lokalt 2 2 Fremadrettede refleksioner 2 2 Udarbejdelse af funktionsbeskrivelser 2 1 Inddagelse af ressourcepersoner i planlægning og udførelse af undervisning 2 1 Synlig ledelse Deltagelse i forældremøder på alle årgange 2 2 Walk through 2 1 Pædagogisk sparring med personale 2 2 Gennemførsel af MUS - samtaler 2 2 Deltagelse i forældremøder på alle årgange 2 2

10 STATUS OG VURDERING I.F.T. SKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL Faglig læsning: For at fastholde og eventuelt hæve elevernes læsefaglige niveau, er der i skoleåret arbejdet med læseindsats i alle fag. Det er aftalt at alle faglærere påtager sig ansvar for elevernes læseniveau. Dette kommer til udtryk på forskelligvis i de forskellige fag alt efter fagets karakter. Ligeledes er der i års skemaet fastlagt paralleltimer i dansk i henholdsvis 1/2 klasse, 3/4 klasse og 5/6 klasse med henblik på faglig og socialt samarbejde klasserne imellem. Indsatsområdet "faglig læsning i alle fag" fortsætter i de kommende skoleår. For at fastholde og videreudvikle aftaler har læsevejlederen haft oplæg på flere lærermøder med henblik op at optimere og forbedre den faglige læseindsats i alle fag og på alle trin. Klasselæsekonference: Læsevejlederen indkalder hvert år i starten af skoleåret til en klasselæsekonference, hvor alle læsetestresultater gennemgås for hele lærergruppen sammen med læsevejlederen og skolens leder. Ved at indkalde hele lærergruppen kommer vi rundt om den enkelte elevs udfordringer og styrker, som lærerteamet i klassen skal arbejde videre med sammen med eleven og forældrene. På alle forældremøderne i skoleåret har læsevejlederen deltaget og har haft et indlæg om læsning, som har været målrettet elevens alder og faglige niveau. Vi har i skoleåret aktivt arbejdet med begreberne rumlighed og inklusion, dels på bestyrelsesniveau og dels som en italesættelse i personalegruppen. Bestyrelsen har arbejdet videre med trivselsambasadørbegrebet, som har fokus på elevens og forældrenes trivsel i skolerelaterede aktiviteter. Vores rumlighedsstrategi er, at vi skal kunne rumme flest mulige elever fra eget skoledistrikt, samt tilbyde os til elever og deres forældre udenfor skoledistriktet, som af forskellige grunde ønsker en mindre og mere overskuelig skole og give dem et inkluderende og fagligt skoletilbud. Der er i skoleåret etableret et team, som skal forestå udviklingen af Pædagogiske læringscenter. Teamet består af skolelederen, skolebibliotekaren, naturfagsvejlederen, matematikvejlederen, SFO-lederen og læsevejlederen. Der arbejdes målrettet mod at udforme et innovativ team, som kan være pædagogisk inspirator for personalegruppen. Skolelederen har i skoleåret været optaget af synlig og tydelig ledelse. Der findes tid til at besøge klasse spontant eller aftalt, for at udøve det pædagogiske ledelsesansvar. Der holdes MUSsamtaler og laves løbende samtaler med personalet om pædagogiske udfordringer, kompetenceforbedringer. Skolelederen er synlig i garderoben om morgenen, hvor alle elever og deres forældre bydes velkommen. Denne tilstedeværelse skaber ofte mulighed for uformelle samtaler, hvor forældre kan stille opklarende spørgsmål eller søge svar på ting, de ellers ville brænde inde med. Ligeledes giver det elever, forældre og personale en god start på dagen at blive mødt med et tydeligt "godmorgen", således alle har mulighed for at føle sig positivt set allerede fra morgenstunden.