Bevar Barndommen Et udviklingsprojekt

Transkript

1 Bevar Barndommen Et udviklingsprojekt

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Forord...7 Resumé...9 Optakt...13 Indledning...15 Baggrund...16 Formål...18 Placering på Danmarkskortet...20 Projektets opbygning og organisering...21 En arbejdende styregruppe...22 To projektmedarbejdere som omdrejningspunkt...25 Et stærkt udgangspunkt...26 Rapportens opbygning...27 Metoder til dataindsamling og evaluering...29 Fokus på de psykiatriske afdelinger...35 Indledning...35 Direkte aktiviteter i forhold til børn og forældre...37 Børnevenlige besøgsvilkår...37 Familiesamtale som projektets kerneydelse nr Rutinemæssig opmærksomhed og henvisningsprocedurer...40 Familiesamtale som standardydelse...41 Forældresamtale...47 Familiesamtalen...48 Reaktioner på familiesamtalen...62 Opfølgning...64 Underretning...64 Netværksmøde...66 Afsluttende familiesamtale...67 Registrering og dokumentation...68 Gennemførte familiesamtaler...69 Generaliserede erfaringer om familiesamtaler...71 Indirekte aktiviteter...75 Styregruppens arbejde...75 Projektmedarbejderne som lokomotiver...77 Udbredelse til nøglepersoner...78 Forankring hos personalet som helhed...82 Betydningen af rammer og vilkår for familiesamtalens kvalitet...84 Patienter, familier og børn i målgruppen...87 Information om børnene...91 Familiernes netværk...93 Sammenfatning BEVAR BARNDOMMEN

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Fokus i kommunerne Indledning Den ledelsesmæssige forankring Den generelle projektindsats Direkte aktiviteter i forhold til børn og forældre Indirekte aktiviteter Udviklingsperspektivet i kommunerne Overgange mellem sektorer Forskellige former for samarbejde på tværs af sektorer Tillid som basis for individuelle forløb Berøringsflader mellem instanser Temadag om oprettelse af børnegrupper Udvikling af det tværsektorielle samarbejde Systematisk kompetenceudvikling Projektmedarbejdernes udviklingsforløb På tværs af sektorer Nøglepersonuddannelse som projektets kerneydelse nr Uddannelse gennem enkeltstående temadage Supervision og netværksgrupper Lokale tiltag Kompetenceudviklingens betydning Andre aktiviteter Informationsvirksomhed og undervisning Forældrekurser og forældregrupper Sommerlejr i samarbejde med frivillige Resultater Har man fået øje på børnene? Er forældrenes evne til at udfylde forældrerollen blevet styrket? Er inddragelse af det private og professionelle netværk blevet styrket? Er den nødvendige samfundsmæssige opbakning blevet givet? Idébank Konklusion Perspektivering Anbefalinger fra Netværk af forebyggende sygehuse Servicestyrelsens Samarbejdsmodel for Bedre tværfaglig indsats Den Danske Kvalitets Model Pårørendepolitik i Region Midtjylland Samarbejdsaftaler i Distrikt Vest, Region Midtjylland Overordnede samfundsmæssige perspektiver Referencer Bilag INDHOLDSFORTEGNELSE 5

4 6 BEVAR BARNDOMMEN

5 FORORD Forord Projekt Bevar Barndommen er et smukt eksempel på, hvad der kan ske, når de politiske viljer, de administrative kræfter og den faglige indsigt når hinanden. Rapporten dokumenterer ganske tydeligt, hvorledes emneområdet børn af sindslidende op gennem 1990erne kommer på den politiske dagsorden. Det skete på centralt niveau gennem forskningsrapporter, etablering af netværk og de første puljemidler og forsøg rundt omkring i Danmark og lokalt i Ringkjøbing Amt gennem en pårørendepolitik i 2000, som for første gang definerede børn af sindslidende som værende pårørende. Der var altså en politisk vilje til handling på området. Herefter var det tid for anden akt, hvor de administrative kræfter satte rammerne for et lokalt udviklingsprojekt. Rammerne omfattede en projektbeskrivelse, ledelsesmæssig opbakning i de psykiatriske afdelinger og hos de lokale politikere, interesse og velvilje i kommunerne, finansiering af projektet via ansøgninger til de relevante statslige puljer og etablering af en arbejdende styregruppe. Tredje og sidste akt var så inddragelsen af den faglige indsigt. Det skete ved ansættelse af to fagligt meget kompetente projektmedarbejdere, som samtidig havde et usædvanlig stort engagement for opgaven. Disse projektmedarbejdere, den arbejdende styregruppe og administrationens kontaktperson skabte i løbet af kort tid et utrolig flot produkt, som har været til stor gavn for mange patienter og deres børn. Rapportens resultater taler på dette punkt for sig selv. Denne rapport afslutter projektet Bevar Barndommen, og det betyder, at projektet som sådan er slut. Men det har heldigvis været muligt at videreføre de gode resultater i den nye regionale struktur. Det er sket gennem en permanent styrket indsats overfor børn af sindslidende i hele Region Midtjyllands Psykiatridistrikt Vest. På denne måde har det været muligt at få det optimale udbytte ud af de fælles indsatser, der er ydet på dette område. Gert Pilgaard Christensen Distriktschef FORORD 7

6 KAPITEL Projekt Bevar Barndommen har omhandlet indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom med henblik dels på at yde en aktuel hjælp og støtte og dels på langsigtet forebyggelse. 8 BEVAR BARNDOMMEN

7 RESUMÉ Resumé Projekt Bevar Barndommen er gennemført i perioden med forankring i Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro en del af Regionspsykiatrien Distrikt Vest i Region Midtjylland. Bevar Barndommen har haft et treleddet fokus med en indsats i regionspsykiatrierne i kommunerne på tværs af sektorer Optageområdet for de to regionspsykiatrier består af seks kommuner med tilsammen indbyggere. Kommuner i området: Herning: Holstebro: Ikast Brande: Lemvig: Ringkøbing Skjern: Struer: Samlet indbyggertal: Regionspsykiatrien Distrikt Vest består desuden af Regionspsykiatrien Viborg og Regionspsykiatrien Skive og dækker dermed også kommunerne Viborg og Skive, som tidligere hørte til Viborg Amt. De kommuner, som har deltaget i Bevar Barndommen er beliggende i det tidligere Ringkjøbing Amt, som var projektets udspring. Projekt Bevar Barndommen har omhandlet indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom med henblik dels på at yde en aktuel hjælp og støtte og dels på langsigtet forebyggelse. Formålet for projekt Bevar Barndommen har været at få øje på børnene at styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen at styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages at sikre, at den eventuelt fornødne, samfundsmæssige støtte gives børn og forældre Projektets indhold har ikke været beskrevet som en specifik indsats, men i projektbeskrivelsen var der som overordnede rettesnore for projektets indhold angivet, at der skulle ske Lemvig Struer Holstebro Ringkøbing- Skjern Skive Herning Ikast- Brande Viborg Silkeborg Randers Favrskov Skanderborg Horsens Hedensted Århus Odder Norddjurs Syddjurs Samsø overførsel og integration af erfaringer fra andre projekter afprøvning af familiesamtaler og netværkssamtaler indarbejdelse af relevante rutiner uddannelse af fagpersoner udvikling af funktionelle samarbejdsformer på tværs af sektorer udvikling af forældrekurser RESUMÉ 9

8 RESUMÉ Projektindsatsen er udviklet inden for overstående rammer og er gennemført efter en kaskademodel. To sideordnede projektmedarbejdere har været ansvarlige for at udvikle og afprøve indsatser, som dernæst er bredt ud til en større gruppe medarbejdere. Gennemførelsen af projekt Bevar Barndommen i de to regionspsykiatrier og i kommunerne er organisatorisk sket på to diametralt modsatte måder. I regionspsykiatrien har der fra de involverede afdelingsledelser været et aktivt tilvalg af projektet og dermed en klar ledelsesforankring og et stærkt ledelsesmæssigt engagement. Projektets indhold er udviklet, prioriteret og iværksat af en arbejdende styregruppe, bestående af to ledelsesrepræsentanter, projektets to projektmedarbejdere og en udviklingskonsulent. Styregruppen har arbejdet aktivt og systematisk med kvalitet og progression i projektet og har iværksat evaluering og dokumentation, som tydeliggør den i forvejen stramt strukturerede indsats. I kommunerne har der været velvilje, men der er intetsteds givet overordnet ledelsesmæssigt tilsagn om at deltage i projektet. Strukturreformen, som er forberedt og gennemført samtidig med projekt Bevar Barndommen, levnede ikke kommunerne mulighed for overordnet at indgå i den type forpligtelser. Projektindsatsen i kommunerne er foregået via knopskydning og med basis i lokale initiativer på institutionsplan. I det små har der i praksis været mange forskelligartede projektaktiviteter blandt frontmedarbejdere i kommunerne. Aktiviteterne har enten vedrørt konkrete familier, eller de har haft karakter af græsrodsarbejde på baggrund af engagement og initiativer fra lokale ildsjæle. Aktiviteterne er udokumenterede og har haft en meget bred karakter, og dermed fremstår projektindsatsen i kommunerne ikke tydeligt. Som konsekvens af foran nævnte er projektets indhold blevet udmøntet i to kerneområder. Projektets ene kerneområde har været udvikling og forankring af tilbud om familiesamtale som en ny standardydelse til alle patienter, som henvises til Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro, og som har børn under 18 år eller deromkring. Projektets andet kerneområde har været systematisk kompetenceudvikling med tværsektoriel uddannelse af nøglepersoner som omdrejningspunkt. I Regionspsykiatrien er der i alle enheder udpeget medarbejdere som nøglepersoner med følgende funktioner: at fastholde et børne og familieperspektiv med fokus på de særlige vanskeligheder, der opstår, når et af familiemedlemmerne har en sindslidelse at samarbejde med familien om børnenes behov og problematik at have fokus på tidlig opsporing og forebyggende indsats at indgå i det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde Alle patienter med børn under 18 år eller deromkring er blevet henvist til projekt Bevar Barndommen og har dermed modtaget et standardiseret tilbud om familiesamtale, tilpasset efter individuelle behov. Henvisningen til projektet sker umiddelbart ved henvisning til psykiatrisk behandling. Det standardiserede forløb, som er udviklet i projekt Bevar Barndommen, svarer til, hvad der i november 2007 er anbefalet af Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark med udgivelse af rapporten Børn af forældre med Psykisk Sygdom Anbefalinger til god praksis i psykiatrien og det tværsektorielle samarbejde. 10 BEVAR BARNDOMMEN

9 RESUMÉ Familiesamtale er i projekt Bevar Barndommen ensbetydende med et forløb med følgende delelementer: Henvisning Forberedelse Forældresamtale Familiesamtale Opfølgning efter behov Tilbud om afsluttende familiesamtale I projektperioden er der henvist 598 patienter til projektet. 70 % 422 patienter og dermed 422 familier har gennemført familiesamtaler. 16 % 89 patienter har kun deltaget i forældresamtale eller har i forvejen haft et andet tilbud. 14 % 87 patienter har ikke haft kontakt med Bevar Barndommen, primært fordi de kun har været indlagt et enkelt eller ganske få døgn. Omkring 2/3 af familierne har ønsket en afsluttende familiesamtale. Der har været afholdt netværksmøde omkring ca. 10 % af børnene. Der er indgivet underretning til kommunen i anslået 8 % af forløbene. I projektperioden er der sket en forøget indgivelse af underretninger, som næsten alle er indgivet til kommunerne i overensstemmelse med og i samarbejde med forældrene. Knap 1000 børn har gennem deres forælder været henvist til Bevar Barndommen, og ca. 700 børn har deltaget i et familiesamtaleforløb. Henviste børn, har haft følgende aldersfordeling: 24 % af børnene er fra 0 5 år 70% af børnene er fra 6 18 år 6 % er 19 år eller mere Depression er den hyppigst forekommende sygdom blandt de deltagende patienter. Patienter og børn føler sig generelt hjulpet af samtalerne, og de har udtrykt stor tilfredshed med at få tilbudt familiesamtale som standardiseret ydelse. Der har øjensynligt hos patienter og deres familier været et uudtrykt og upåagtet behov for denne indsats, hvilket svarer til erfaringer fra tidligere, lignende projekter. Gennemsnitligt tidsforbrug til det standardiserede forløb, inkl. dokumentation er: Forberedelse, forældresamtale og familiesamtale: 4 timer Eventuel opfølgning: ½ time Afsluttende familiesamtale: 2 timer Tidsforbrug til familiesamtale pr. patient, henvist til psykiatrisk behandling, må anslås til 1,5 1,8 time beregnet ud fra, at % af de patienter, der henvises til psykiatrisk behandling, har børn. Dertil skal lægges tidsforbrug til fornøden uddannelse i at gennemføre samtaler samt til påkrævet løbende supervision og vejledning. Tilstrækkelig disponibel tid er en central forudsætning for at gennemføre familiesamtale som standardiseret ydelse, og arbejdstilrettelæggelsen skal samtidig i praksis levne mulighed for, at samtalerne kan varetages uforstyrret, mens hensynet til andre eksisterende arbejdsopgaver fortsat tilgodeses. Et passende antal nøglepersoner pr. enhed er ligeledes afgørende for at gennemføre og fastholde fornøden kvalitet i et standardiseret tilbud om familiesamtale, og alle evalueringer af Bevar Barndommen tilsiger, at der skal være 2 3 nøglepersoner pr. enhed. Et højt fagligt kompetenceniveau hos projektmedarbejderne har været af central betydning for udvikling og forankring af projektet. Samtidig har det været muligt at gennemføre en intensiv indsats i kraft af, at der har været to sideordnede projektmedarbejdere, og hele indsatsen er udviklet og forfinet gennem gensidig inspiration og udveksling af erfaringer. RESUMÉ 11

10 RESUMÉ Tilgængeligheden har været stor, familiesamtalerne har kunnet sættes i værk umiddelbart, og kvaliteten af indsatsen har gennem hele projektperioden været høj. Gennem en gradvis opgaveglidning fra projektmedarbejdere til nøglepersoner er ansvaret for gennemførelse af familiesamtalerne overgået til nøglepersonerne. Blandt medarbejderne har der været meget stor opbakning til Bevar Barndommen. Der er udviklet en generelt øget opmærksomhed på børnenes situation, når en forælder henvises til psykiatrisk behandling, og medarbejderne beskriver indsatsen som længe ventet og nødvendig og tillægger den stor faglig og almenmenneskelig relevans. Projektydelsen er efterfølgende overgået til at være et permanent tilbud. I Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro tilbydes nu familiesamtale, svarende til ovenstående standardforløb, til alle nyhenviste patienter, som har børn under 18 år eller deromkring, I kommunerne har indsatsen primært bestået i konkret samarbejde med konsulentstøtte omkring en lang række børn eller direkte kontakt mellem projektmedarbejdere og familier. Mange daginstitutioner har lokalt via en medarbejders uddannelse til nøgleperson styrket opmærksomheden på og indsatsen over for udsatte børn i den konkrete institution. Nogle kommuner har etableret børnegrupper. Projektet har i kommunerne betydet et generelt øget fokus på børn af forældre med psykisk sygdom, hvilket har været med til at skabe basis for, at de foreskrevne samarbejdsaftaler mellem kommuner og regionspsykiatri er kommet til at omhandle yderst væsentlige og centrale indsatsområder. Systematisk kompetenceudvikling er understøttet via en kombination af indsatser: 2 x 25 nøglepersoner har gennemført en 10 dages tværsektoriel nøglepersonuddannelse; fordeling: 40 % fra regionspsykiatrien og 60 % fra kommunerne. Der er gennemført fem enkeltstående temadage om børns trivsel og udvikling med deltagelse svarende til ca. 750 kursusdage, fordelt på ca. 400 medarbejdere. Mange nøglepersoner har deltaget i temadagene. Der er etableret netværk og supervision til støtte for nøglepersoner og ledere af børnegrupper. Der er med gode resultater gennemført ét forældrekursus og flere forældregruppeforløb. Centrale erfaringer fra projektforløbet: To projektmedarbejdere med samme funktion og sideordnet ansættelse har været en meget udbytterig konstruktion med afgørende betydning for et succesfuldt forløb. Projekt Bevar Barndommen har vist, at det i regionspsykiatrien er muligt - med tilstedeværelse af påkrævede ressourcer og fornøden faglig kompetence - at udvikle en standardiseret indsats, som tilgodeser behovet hos børn som pårørendegruppe. Børn og forældre ønsker at deltage i familiesamtaler, og familiesamtaler ødelægger ikke behandlingsalliancen, men fastholder alliancen uændret eller styrker den. Regionspsykiatriens standardtilbud om familiesamtale skaber i helt overvejende grad tillid hos familierne, hvilket svarer til erfaringer fra andre lignende projekter, hvor den første kontakt med familier, hvor en forælder har en psykisk sygdom, er etableret med basis i psykiatrien. Der banes vej for, at en eventuel efterfølgende kontakt mellem familien og den kommunale forvaltning sker med et konstruktivt udgangspunkt, hvilket erfaringsmæssigt ikke er nogen selvfølgelighed. Dette potentiale er væsentligt at have for øje i det fremtidige arbejde med at udvikle indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom og over for andre grupper af udsatte børn. 12 BEVAR BARNDOMMEN

11 OPTAKT Optakt Regnen piskede rundt på asfalten, og voldsomme vindstød lurede på at vende vrangen ud på enhver opslået paraply, der var dumdristig nok til at føre sig frem. Bag en glasdør stod en lille flok mennesker og spejdede ud. Omsider øjnede de en stor lastbil på vej ind på Torvet. Det var en november eftermiddag i 2004, og stedet var Ikast, men det kunne lige så godt have været Struer, Lemvig, Herning eller en anden vestjysk købstad. Lastbilen var Psykiatri- Fondens informationsbus. De spejdende var kommunale medarbejdere samt tre unge kvinder, som allerede skulle have været godt i gang med at fortælle om deres historie og erfaringer. Fælles for de tre var, at de var vokset op med en forælder med psykisk sygdom. Fælles var også, at de ikke af den grund havde fået særlig støtte og opbakning i barndommen. Faktisk havde de tre, som mange andre i samme situation, gjort alt, hvad de kunne, for at undgå, at andre skulle opdage, hvordan deres hverdag egentlig var. På vej ind i eller tidligt i voksenlivet havde de fået så store vanskeligheder, at de var kommet i kontakt med forskellige kommunale støtteforanstaltninger, og nu havde de påtaget sig at fortælle kommunalpolitikere og centrale kommunale medarbejdere om deres livsvilkår. Ærgelsen over tre kvarters forsinkelse blegnede meget hurtigt, og lige så voldsomt som vejret var udenfor, lige så intens blev stemningen, da de tre oplægsholdere gik i gang inde i lastbilen, som nu havde foldet sig ud til et moderne undervisningslokale. Beskrivelserne var både overordnede og konkrete. En af de tre unge kvinder huskede første skoledag efter sommerferien som noget nær det værste. Hun havde, som hun sagde, besøgt ufattelig mange lande. Ja, i realiteten havde hun aldrig været nogen steder i sin sommerferie, men hver sommer startede det nye skoleår med, at man skulle fortælle eller skrive stil om feriens oplevelser. Tanken om, at det skulle blive tydeligt, hvordan ferien i virkeligheden havde været, var ubærlig, og hun opfandt derfor hvert år et nyt feriemål, som hun kunne berette om, og huskede det som en rigtig dårlig, tilbagevendende begivenhed. En tilhører spurgte, hvordan man egentlig skulle bære sig ad med at få øje på børnene, når børnene som beskrevet gjorde, hvad de kunne, for at undgå at skabe opmærksomhed. Hvordan kunne en lærer for eksempel finde ud af, hvilke børn i klassen, der måske havde forældre med psykisk sygdom eller misbrug med deraf følgende manglende overskud i hjemmet og behov for ekstra støtte fra andre? Efter en vis tænkepause svarede den ene oplægsholder, at hun mente, at man som lærer kunne holde øje med, om børn så ud til at have kammerater og var med til børnefødselsdage. For sin egen del havde hun aldrig holdt en børnefødselsdag jo, en enkelt gang som teenager havde hun inviteret kammerater, og de måtte være i laden og te sig fuldstændig, som de ville. Måske havde der været stoffer involveret, men forældrene havde slet ikke vist interesse, og det havde i virkeligheden ikke været rart. Hun havde ikke været med til ret mange børnefødselsdage, for når man ikke selv bidrager og i det hele taget er lidt udenfor, bliver man heller ikke inviteret så meget. De to andre oplægsholdere kunne tilslutte sig. De var også vokset op, uden at der havde været holdt børnefødselsdage for dem. De tre unge kvinder holdt oplæg om deres erfaringer den pågældende dag som en del af indledningen til en styrket indsats over for børn af forældre med psykisk sygdom. OPTAKT 13

12 KAPITEL Overskrift "Tanken om, at det skulle blive tydeligt, hvordan ferien i virkeligheden havde været, var ubærlig, og hun opfandt derfor hvert år et nyt feriemål, som hun kunne berette om, og huskede det som en rigtig dårlig, tilbagevendende begivenhed." 14 BEVAR BARNDOMMEN

13 INDLEDNING Indledning Amtsrådet i Ringkjøbing Amt havde i 2000 vedtaget en Pårørendepolitik for Psykiatrien, og af den fremgik det, at børn af sindslidende indgår i pårørendegruppen og har krav på særlig bevågenhed. Som en del af pårørendepolitikken var der udformet en Handleplan for børn af sindslidende, der var politisk godkendt i foråret Handleplanens formål var, at børn af psykisk syge skal være synlige, og amtets 18 kommuner havde tilsluttet sig såvel den overordnede pårørendepolitik som Handleplan for børn af sindslidende. Den beskrevne målsætning i handleplanen var, at området skulle synliggøres via besøg af PsykiatriFondens informationsbus, at der i samarbejde mellem amt og kommuner skulle tilbydes samtalegrupper/netværk for årige, at der skulle udarbejdes undervisningsmateriale om børn af sindslidende, som kunne udbydes til eksempelvis lærere og pædagoger, og at der skulle gøres en informationsindsats med pjecer og andet. Dette skulle finansieres af kr., som var tildelt fra Indenrigs og Sundhedsministeriets Psykiatripulje. I forsommeren 2004 var Ringkjøbing Amt på vej til at iværksætte handleplanen og dermed styrke indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom. For at markere starten på den særlige indsats over for børnene og tydeliggøre det afgørende samarbejde på tværs af sektorer blev der planlagt forskellige oplysende arrangementer i syv forskellige byer i slutningen af PsykiatriFondens informationsbus 1 havde på sin rute rundt i landet programsat undervisning af skoleelever i de store klasser i kommunerne i Ringkjøbing Amt i årets sidste måned- er, svarende til sædvanen på turen gennem landets amter. Bussens besøg på amtets skoler var naturligvis i sig selv en vigtig indsats, men for at få ekstra udbytte af bussens tilstedeværelse i amtet og gøre problemstillingerne synlige i et bredere perspektiv, var der i Ringkjøbing Amt som noget ekstraordinært planlagt forskelligartede arrangementer i kommunerne: Det forannævnte oplæg, filmforevisning, gadeteater, temamøder og uddeling af lokalt informationsmateriale. Parallelt med planlægningen af ovennævnte søgte Psykiatrien i Ringkjøbing Amt i juni 2004 midler fra Socialministeriets pulje til Bedre tværfaglig indsats særligt over for børn af forældre med misbrug eller psykisk sygdom, og startskuddet til det tre årige projekt Bevar Barndommen var en bevilling fra Socialministeriet i september Bevar Barndommen begyndte i Psykiatrien i Ringkjøbing Amt 1. januar 2005 og overgik 1. januar 2007 til Region Midtjylland i forbindelse med Strukturreformen. Projektet er fortsat med udgangspunkt i de samme geografiske lokaliteter, nu Regionspsykiatrien Herning og Regionspsykiatrien Holstebro, som er en del af Regionspsykiatrien Distrikt Vest. Projektperioden sluttede 31. december 2007, og indsatsen er derefter gjort permanent. Der har været to centrale, sideordnede temaer i Bevar Barndommen: Projektet som aktuel hjælp og støtte til den enkelte og som langsigtet forebyggende indsats. Disse udtrykkes i følgende citater, som stammer fra evalueringen af projektet: 1) INDLEDNING 15

14 INDLEDNING Bare der havde været sådan et tilbud, da jeg var barn! Patient og voksen søn af psykisk syg forælder Og så synes jeg, at der skal gøres en meget stor indsats for at hjælpe disse familier og børn, når problemet opdages. I stedet for at lade det gå i en støvle og en træsko og 20 år efter har vi så endnu en generation, der har fået problemer. Jeg ville ønske, man ville investere i disse familier. En sygeplejerske i regionspsykiatrien Baggrund Siden 1991 har Socialministeriet søgt at fremme udviklingen af især sociale støtteforanstaltninger omkring ikke indlagte sindslidende og har støttet forsøgsordninger og udviklingsprojekter via den såkaldte 15M pulje. Der var de første år en tendens til, at kun få projekter rettede sig mod de mest udsatte (13), og for at imødegå dette blev der derefter sat særligt fokus på udvalgte delområder efter aftale mellem Socialministeriet, de kommunale parter og Landsforeningen SIND. I begyndelsen af 1990 erne blev Socialministeriet opmærksom på de udsatte børn i familier med psykisk sygdom, og i 1995 blev Børn af psykisk syge forældre udpeget som et særlig prioriteret delområde i henseende til fordelingen af puljemidlerne. Et omfattende udviklingsarbejde blev dermed iværksat på baggrund af et oplevet behov for nye tilgange, tilbud og metoder i arbejdet med psykisk syge forældre. Forskningsgruppen Arbejds og Levemiljøer ved Aalborg Universitet gennemførte en forskningsbaseret evaluering af de første forsøgsprojekter, som mundede ud i bogen Børn af psykisk syge forældre 1 Problemer og læring i forsøgsprojekterne (13). Evalueringen viste blandt andet, at forældre med psykisk sygdom er en meget differentieret, men samtidig udsat gruppe. Parallelt med dette fik Socialt udviklingscenter SUS 2 overdraget ansvaret for at skabe netværk og erfaringsformidling for de samme forsøgsprojekter, og SUS er fortsat ansvarlig for at inspirere og danne netværk blandt igangværende projekter. I 1994 tog SUS initiativ til det første netværksmøde om børn af forældre med psykisk sygdom, hvor 12 personer 3 mødte op. Siden da har SUS beskæftiget sig med børns vilkår under opvæksten i en familie med psykisk syge forældre og har udgivet en del publikationer om emnet. Sind 4 i Århus gennemførte Projekt Unge Pårørende (1) fra som det første projekt af sin art i Danmark. Siden 2000 er tilbuddet videreført som en Unge Pårørenderådgivning. Børne og ungdomspsykiater Lene Lier fulgte udviklingsarbejdet og var i 2001 med til at udarbejde rapporten Psykisk syge forældre og deres børn (24) for Det Tværministerielle Børneudvalg. PsykiatriFondens informationsbus har kørt siden 2002 med oplysning om sindslidelser til børn og unge mellem 13 og 19 år. I Danmark findes på nuværende tidspunkt ingen landsdækkende undersøgelser over, hvor mange børn, der er vokset op med psykisk syge forældre. 2) i fokus.dk 3) Oplysning fra oplægget Samarbejde som forudsætning og udfordring af chefkonsulent Bjarne Møller, SUS, på konference om Indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom 5. marts ) 16 BEVAR BARNDOMMEN

15 INDLEDNING En undersøgelse på Silkeborg Psykiatriske Afdeling i Århus Amt viste i 1999, at en fjerdedel af alle patienter, der blev henvist eller indlagt, havde børn mellem 0 og 18 år. Socialrådgiver Karen Glistrup stod bag undersøgelsen i 1999 og har siden skrevet bogen Hvad børn ikke ved... har de ondt af (15). Bogen bygger på de mange familiesamtaler med psykisk syge og deres pårørende, som hun var med til at iværksætte på Psykiatrisk Afdeling i Silkeborg i 1998 gennem pionerprojektet Kontakt med børn af psykiatriske patienter (2). I flere andre amter blev der ligeledes gjort en særlig indsats over for de psykisk syge forældre og deres børn, det være sig i form af tilbud om familiesamtaler, oprettelse af pårørendegrupper for børn og andre støttetilbud. I Nordjyllands Amt blev projekt Spørg til børnene gennemført fra og derefter gjort permanent. Det centrale i Spørg til børnene var tilbud om en samtale, hvor barnet efter aftale med forældrene fik information om, hvad forælderens sygdom består i. I Viborg Amt var projekt Netværksarbejde omkring familier med en psykisk syg far eller mor (47) gennemført i Thisted fra , og kernen i dette var familiesamtaler efter behov og støtte til inddragelse af netværk. Uddannelsesafdelingen i Århus Amt (11) havde siden 2001 uddannet nøglepersoner til at varetage indsatsen over for børn af forældre med psykisk sygdom. Forannævnte var basis for Ringkjøbing Amts begrundelse for ansøgningen: Der har gennem de senere år været en stadig stigende erkendelse af, at børn af forældre med sindslidelser udgør en særlig udsat gruppe. Mange af disse børn har en barndom, hvor de i familien enten konkret tildeles eller i deres selvforståelse meget tidligt må påtage sig en voksenrolle og et voksenansvar. Umiddelbart fremtræder børnene ofte velfungerende og stilfærdige, men de kan være udsat for meget store belastninger, som kan have omkostninger for børnene både på kort og langt sigt. En del af børnene har en øget genetisk risiko for at udvikle en sindslidelse og invalideres samtidig af deres opvækstvilkår, således at de som unge får vanskeligt ved at etablere et normalt voksenliv, hvor de bliver selvforsørgende. I stedet bliver de afhængige af forskellige former for social og samfundsmæssig støtte og forsørgelse. I dag er der ikke udviklet rutiner, som sikrer en relevant tværsektoriel indsats omkring børn af forældre med sindslidelse. Dette betyder, at ikke alle disse børn modtager den fornødne støtte. Der vil altså være en stor gevinst både individuelt og samfundsmæssigt, hvis der i fremtiden kan ydes bedre støtte til børn, hvis opvækst foregår i familier med forældre med sindslidelse. Projektansøgningen BAGGRUND 17

16 INDLEDNING Formål Et væsentligt element i projektet måtte naturligvis være en styrket indsats over for børn i forbindelse med forældres indlæggelse på grund af psykisk sygdom. I 2004 havde de psykiatriske afdelinger i Ringkjøbing Amt ikke tradition for at give børnene ekstra opmærksomhed. Reaktion i form af støtte i forbindelse med, at forældrene kommer i kontakt med psykiatrien, er påkrævet, men i princippet al for sen på det tidspunkt har situationen omkring barnet og i familien allerede længe været belastet. Projektets overordnede formål: at få øje på børnene at styrke de voksnes evne til at udfylde forældrerollen at styrke, at børnenes øvrige netværk inddrages at sikre, at den eventuelt fornødne, samfundsmæssige støtte gives børn og forældre Formålet blev uddybet på følgende måde i projektbeskrivelsen: Projektet har indbygget en progression. Som start retter indsatsen sig primært mod børn af forældre, der indlægges på de psykiatriske afdelinger i Ringkjøbing Amt. Efterhånden som indsatsen på de psykiatriske afdelinger konsolideres, forskydes fokus i retning af at få øje på børnene på et tidligere tidspunkt, dvs. inden forældrene bliver så belastede af deres sindslidelse, at konsekvensen bliver en indlæggelse. Fokus for projektet flytter altså gradvist i retning af børnenes dagligliv i dagpleje, børnehave og skole med forældre, hvis sindslidelse influerer på den hverdag, som de kan tilbyde deres børn. Projektansøgningen Figur 1: Fordeling af indsatsen mellem Psykiatrien og kommunerne i projektforløbet 25 % i kommunerne 75 % i psykiatrien 50 % i kommunerne 50 % i psykiatrien 75 % i kommunerne 25 % i psykiatrien BEVAR BARNDOMMEN

17 INDLEDNING Metoder Som rettesnore for det indholdsmæssige angav projektbeskrivelsen, at der skulle ske: Målgruppe for projektet I projektbeskrivelsen var projektets målgruppe beskrevet som: overførsel og integration af erfaringer fra andre projekter afprøvning af familiesamtaler og netværkssamtaler indarbejdelse af relevante rutiner uddannelse af fagpersoner udvikling af funktionelle samarbejds former på tværs af sektorer udvikling af forældrekurser alle patienter, som har hjemmeboende børn, og som indlægges på psykiatriske afdelinger i Ringkjøbing Amt forældre, hvor børnene vurderes som udsatte, fordi en af forældrene er bærer af en sindslidelse, som influerer på barnets dagligdag Som konsekvens af såvel formål som indsatsområder følger, at medarbejdere har været en sideordnet målgruppe, og da projektet går på tværs af sektorer, drejer det sig om medarbejdere i behandlingspsykiatrien medarbejdere i kommunerne FORMÅL 19

18 INDLEDNING Placering på Danmarkskortet Figur 2: Kommuner, involveret i projekt Bevar Barndommen Skive Lemvig Struer Viborg Randers Norddjurs Holstebro Ringkøbing- Skjern Herning Ikast- Brande Silkeborg Favrskov Skanderborg Århus Syddjurs Horsens Odder Samsø Hedensted Tabel 1: Indbyggerantal i kommunerne i forhold til regionspsykiatriernes optageområde Kommuner Ind byggere Ukorrigeret indbyggertal i optageområde Korrigeret indbyggertal i optageområde * Psykiatrisk behandling Lemvig Struer Holstebro Regionspsykiatrien Holstebro med 32 sengepladser, 24 dagpladser, Ambulatorium og Team for Traumatiserede Flygtninge Herning Ikast Brande Ringkøbing Skjern Regionspsykiatrien Herning med 54 sengepladser, Distriktspsykiatrisk Ambulatorium med mobilteam Samlet indbyggertal * Regionspsykiatriernes optageområde er ændret i forbindelse med Strukturreformen indbyggere i de tidligere kommuner Aulum Haderup og Trehøje er tilgået optageområdet for Regionspsykiatrien Holstebro. Før strukturreformen hørte disse borgere til optageområdet for Psykiatrisk Afdeling Herning. 20 BEVAR BARNDOMMEN

19 INDLEDNING I projektperioden er der sket en overgang fra 18 tidligere kommuner i Ringkjøbing Amt til de nuværende 6 kommuner. Projektets opbygning og organisering Socialministeriet godkendte projektet og bevilligede det ansøgte beløb på kr., og godkendelsen startede den dynamiske proces, som siden da har karakteriseret projektforløbet. I det foranstående er det til stadighed fremhævet, hvad der har været oplægget i projektbeskrivelsen for Bevar Barndommen. Formålet med dette er at tydeliggøre projektets faktiske forløb i relation til det udgangspunkt, som var beskrevet. Undervejs gennem projektet er der nemlig igen og igen sket det, at indsatsniveauet både kvantitativt og kvalitativt er blevet løftet og udvidet i forhold til det skitserede. Forløbet har i realiteten været ekspansivt fra den dag, ansøgningen blev accepteret. Af forskellige tilfældige og praktiske årsager blev projektbeskrivelsen udarbejdet på et overordnet niveau i en meget snæver personkreds og inden for en kort tidshorisont i juni Ingen i kommunerne eller på de psykiatriske afdelinger var involveret i at beskrive projektets formål, indhold eller opbygning, hvilket utvivlsomt har haft stor betydning for det videre forløb, såvel i psykiatrien som i kommunerne. Dette aspekt belyses løbende i rapporten. Bevillingen fra Socialministeriet ville i sig selv give en betydelig udvidelse af indsatsen over for børnene, idet der var tale om økonomi til ansættelse af en fuldtids projektmedarbejder i tre år samt til forskellige uddannelsesaktiviteter, men bevillingen førte straks til overvejelser om yderligere udvidelse af indsatsen. Det var ikke beskrevet, hvorvidt både Psykiatrisk Afdeling Herning og Psykiatrisk Afdeling Holstebro skulle deltage i projektet, og man kunne tvangfrit have valgt at gennemføre projektet ét af stederne for dernæst at sprede erfaringerne. Dette er en gængs og glimrende arbejdsmåde, når det gælder udviklingsprojekter, og det ville give ro og enkelhed at ansætte en projektmedarbejder på en af afdelingerne og dermed fokusere indsatsen. Imidlertid ønskede afdelingsledelserne såvel i Herning som i Holstebro at deltage i projekt Bevar Barndommen, og der var således på begge afdelinger tale om et aktivt tilvalg af projektet. Al erfaring viser, at det er en meget vanskelig opgave for én medarbejder at være igangsætter to steder samtidig, og en sideordnet indsats på amtets to psykiatriske afdelinger ville selvsagt blive væsentlig stærkere med en projektmedarbejder ansat på hver af de to afdelinger. Der blev derfor skabt mulighed for at øge ressourceanvendelsen til Bevar Barndommen via i forvejen tildelte midler fra Indenrigs og Sundhedsministeriets Psykiatripulje, målrettet til udvikling af bruger og pårørendesamarbejde. Her var der oprindelig tænkt på voksne, men da børn jo i lige så høj grad er pårørende, blev Indenrigs og Sundhedsministeriet søgt om og gav grønt lys for konvertering af kr. af Psykiatripuljemidlerne til brug for en styrket indsats over for børn som pårørende, og samtidig skete der en tidsmæssig forskydning af bevillingsperioden 5. Bevillingen fra Socialministeriets pulje til Bedre tværfaglig indsats særligt over for børn af forældre med misbrug eller psykisk sygdom blev dermed kombineret med midler fra Indenrigs og Sundhedsministeriet. 5) Bevillingen fra Indenrigs og Sundhedsministeriets Psykiatripulje gjaldt perioden fra Ministeriet blev ansøgt om, at anvendelsen af kr. måtte udskydes til Dermed blev der et enslydende beløb på kr. til rådighed i alle tre projektår. PROJEKTETS OPBYGNING OG ORGANISERING 21

20 INDLEDNING Omprioriteringen gjorde det muligt at oprette en fuldtidsstilling samt en 30 timers stilling i projektperioden, således at der kunne ansættes to projektmedarbejdere i stedet for, at en enkelt person skulle favne begge afdelinger. Dermed var intensiteten i den kommende indsats øget betydeligt, allerede inden projektet var sat i gang. Der var tale om et økonomisk kvantespring. Det oprindelige udgangspunkt var i juni 2004 et beløb på kr., som i fireårsperioden fra var afsat til at gennemføre den beskrevne Handleplan for børn af sindslidende 6. I december 2004 var der i stedet kr. til rådighed for den treårige periode Denne massive, økonomiske opgradering forudsatte naturligvis ledelsesmæssig og politisk forankring og afspejlede dermed en overordnet, ledelsesmæssig vilje i Ringkjøbing Amt til at igangsætte en gennemgribende indsats i forhold til børnene. Drøftelserne betød, at der i Psykiatrien blev etableret et solidt ledelsesbaseret grundlag både på overordnet amtsligt niveau og på afdelingsledelsesniveau som udgangspunkt for den fortsatte, konkrete planlægning af projektet. Med den beskrevne udvidelse var der nu tale om et tosidet projekt i flere henseender, dels i inddragelsen af såvel amt som kommuner, dels i sideordnet deltagelse af to psykiatriske afdelinger. Der var en stor bredde i projektbeskrivelsens oplæg om, at Bevar Barndommen skulle berøre de daværende 18 kommuner i amtet kommuner af meget forskellig størrelse og observans. Med den beskrevne progression i projektet skulle udbredelsen til kommunerne ske gradvist, og i forberedelsesfasen i efteråret ) s. 15 7) s. 18 blev kommunerne kun involveret i den forstand, at de på de eksisterende, tværsektorielle ledelsesmøder blev orienteret om, at projekt Bevar Barndommen var på vej til at blive realiseret. Idealsituationen ville naturligvis have været, at relevante kommunale ledere og politikere på dette tidspunkt havde taget stilling til, hvorvidt og i hvilken grad de ønskede at indgå i Bevar Barndommen, men den proces kunne ikke gennemføres inden for den givne tidshorisont. Udgangspunktet var således i december 2004 en klar stillingtagen til Bevar Barndommen i Psykiatrien i Ringkjøbing Amt som helhed og på de psykiatriske afdelinger i Herning og Holstebro, kombineret med en generel, overordnet orientering til kommunerne. Kommunerne reagerede åbent og interesseret og havde skærpet opmærksomheden på området, blandt andet gennem planlægningen af de indledningsvist beskrevne arrangementer 8, men en forpligtende stillingtagen i 18 kommuner havde forudsat et helt andet tidsmæssigt perspektiv 9. En arbejdende styregruppe Det ledelsesmæssige engagement, som var grundlag for Ringkjøbing Amts dimensionering af Bevar Barndommen, blev videreført til projektets styregruppe. Med repræsentation fra begge de involverede afdelingsledelser var der skabt en klar, lokal ledelsesforankring som udgangspunkt. 8) s. 15 9) En bindende kommunal beslutning fordrer såvel faglig som politisk stillingtagen og vil derfor som minimum vare 2 3 mdr. Socialministeriets bevilling blev givet i september 2004 med virkning fra , og i 4. kvartal 2004 var det kun tidsmæssigt muligt at nå at etablere det beskrevne økonomiske grundlag og at sammensætte en amtslig styregruppe. 22 BEVAR BARNDOMMEN

21 INDLEDNING Styregruppen har bestået af ledende oversygeplejerske Kirsten Krogh, Regionspsykiatrien Herning chefpsykolog Carsten Lund, Regionspsykiatrien Holstebro udviklingskonsulent Kirsten Hansen, Regionspsykiatrien Distrikt Vest projektmedarbejder Lisbeth Koefoed Jensen, Regionspsykiatrien Herning projektmedarbejder Annette Andersen, Regionspsykiatrien Holstebro. Udviklingskonsulent Inge Hella Jul, Regionspsykiatrien Distrikt Vest blev medlem af styregruppen i februar 2007 i forbindelse med, at hun blev tilknyttet Bevar Barndommen som evaluator og uddannelsesplanlægger. I et meget minutiøst beskrevet projektforløb kan en styregruppes opgave antage karakter af at være officiel garant eller stråmand, uden at styregruppen i realiteten er nødvendig for projektets vellykkede forløb. I Bevar Barndommen har situationen været stik modsat, og styregruppens rolle og funktion har været altafgørende for projektets forløb og resultater. Med udgangspunkt i en overordnet projektbeskrivelse, hvor der samtidig var beskrevet en stor kompleksitet, en dynamisk opbygning og et fleksibelt, glidende forløb, men ikke en specifik indsats, har styregruppen haft en reel arbejdsopgave i at udvikle, nuancere og prioritere. Styregruppen startede således i efteråret 2004 som en tremandsgruppe bestående af de to afdelingsledere og amtets udviklingskonsulent, hvor gruppen som sin første opgave skulle tage stilling til og gennemføre ansættelse af de to kommende projektmedarbejdere. Dette fordrede naturligvis beskrivelse af projektmedarbejdernes fremtidige funktioner og opgaver og gav anledning til de første drøftelser af, hvordan projektindsatsen konkret kunne komme til at tegne sig. De to psykiatriske afdelinger havde i forvejen erfaring med at arbejde sammen om uddannelse og kompetenceudvikling, bl.a. i forhold til kommunikation og konfliktforebyggelse, og der havde været gennemført udviklingsprojekter, hvor den ene afdeling var hovedansvarlig, hvorefter den anden kunne gøre brug af de indhentede erfaringer, men det var nyt for afdelingerne at gennemføre et udviklingsprojekt sammen, hvor man sidestillet og i fællesskab skulle skabe proces og resultater. Ansættelsesprocessen var styregruppens første større fælles opgave, som i virkeligheden også var en udviklingsopgave i miniformat. Det var naturligvis helt afgørende for projektets kommende forløb at få ansat to projektmedarbejdere, som hver for sig havde kompetence og gennemslagskraft til at kunne være primus motor i forløbet på en afdeling, og samtidig skulle der tages højde for, at de to gensidigt skulle kunne supplere hinanden. Da der var tale om ét projekt, var der i tremandsgruppen enighed om, at der skulle være fælles stillingsopslag, men da der samtidig var tale om to afdelinger med en grundlæggende forskellig tilrettelæggelse af behandlingen, betød det, at forskellene måtte belyses for at nå frem til fællesnævnere for de forventede opgaver, der ikke blot var laveste fællesnævnere. Det betød, at afdelingslederne fik deres egen praksis og egne rutiner perspektiveret via gruppens arbejde hen mod beskrivelsen af den bedste fælles løsning. Ansættelsesudvalgets kerne bestod af tremandsgruppen, der i fællesskab gennemførte ansættelsessamtaler i samarbejde med relevante deltagere fra de to afdelinger, og hele forløbet medvirkede til afstemning af holdninger og udvikling af en fælles forståelsesramme. Tremandsgruppen besluttede som en selvfølgelighed, at de to projektmedarbejdere, når de til sin tid var ansat, skulle indgå i styregruppen som sideordnede medlemmer. PROJEKTETS OPBYGNING OG ORGANISERING 23

22 KAPITEL Når projektmedarbejdernes faglige baggrund uddybes så meget her, skyldes det, at deres udgangspunkt har haft afgørende betydning for projektets forløb, hvilket løbende vil træde frem i rapporten. 24 BEVAR BARNDOMMEN

23 INDLEDNING To projektmedarbejdere som omdrejningspunkt Opgaver og funktioner fremgår af projektbeskrivelsen, som siger, at der skal være en projektmedarbejder som er: ansvarlig for igangsættelse og progression i projektet model i praksis for hvordan forældrestøtten gives ansvarlig for det overordnede planlægningsmæssige og uddannelsesmæssige perspektiv ansvarlig for udvikling af relevante samarbejdsformer med kommunerne Disse opgaver er forblevet uændrede, uanset den beskrevne fordobling til to projektmedarbejdere. Der var et bredt ansøgerfelt, der gjorde det muligt at ansætte to projektmedarbejdere med et meget højt kompetenceniveau. Begge har en grunduddannelse som socialrådgivere og mere end 10 års erfaring indenfor voksenpsykiatrien kombineret med erfaring med at arbejde med børn. Den ene projektmedarbejder er uddannet som socialrådgiver i Hun har gennemgået nøglepersonuddannelsen i forhold til Børn af forældre med psykisk lidelse i Århus Amt i 2001 og havde ved ansættelsen erfaring med at gennemføre familiesamtaler med børn som pårørende, og hun havde erfaring som gruppeleder i samtalegrupper for børn med psykisk syge forældre i en kommune. Hun var fra ansat i PsykiatriFondens Børne og Unge Projekt som underviser i PsykiatriFondens informationsbus, som blev nævnt i indledningen. Derigennem havde hun kontakt med ca elever i folkeskoler, gymnasier og ungdomsuddannelser. Derudover har hun diplomuddannelse som voksenunderviser i Denne projektmedarbejder blev ansat med tiltrædelse i Herning Den anden projektmedarbejder er uddannet som socialrådgiver i Hun har en toårig efteruddannelse som supervisor og har gennemgået en kognitiv efteruddannelse. Desuden har hun diplomuddannelse i familieterapi og har arbejdet med familieterapi i mere end 10 år. Begge uddannelser er på systemisk baggrund. Hun har i to år arbejdet som kommunal sagsbehandler og har dernæst i otte år været familieplejekonsulent på en døgninstitution for børn og unge. Siden 1996 har hun været ansat som socialrådgiver i regionspsykiatrien og var dermed som intern ansøger velkendt i afdelingen. Her har hun haft funktion som socialrådgiver og behandler. Hun blev ansat som projektmedarbejder i Holstebro , men i realiteten først med tiltrædelse omkring Det er måske ikke tilfældigt, at projektmedarbejderne begge har en basis som socialrådgivere, idet socialrådgiveruddannelsen har fokus på både det kommunale og det amtslige/regionale indsatsområde med deraf følgende forståelse for vilkår og muligheder i begge sektorer. Begge projektmedarbejdere er, som det fremgår, trådt ind af døren med hver for sig en markant faglig styrke i forhold til projekt Bevar Barndommens indsatsområde og til sammen med en meget stor erfaringsmæssig spændvidde. Ud over de faglige kompetencer har de begge haft stor personlig gennemslagskraft. Når projektmedarbejdernes faglige baggrund uddybes så meget her, skyldes det, at deres udgangspunkt har haft afgørende betydning for projektets forløb, hvilket løbende vil træde frem i rapporten. PROJEKTETS OPBYGNING OG ORGANISERING 25

24 INDLEDNING Et stærkt udgangspunkt I det følgende resuméres centrale elementer fra de foregående afsnits beskrivelse af optakten til projekt Bevar Barndommen. Gennem forberedelsesfasen var der skabt et stærkt udgangspunkt for det kommende projektforløb. Der var en klar ledelsesmæssig forankring, hvilket er en velkendt, grundlæggende forudsætning for at få projekter til at lykkes et aktivt tilvalg af projektet fra de to involverede afdelingsledelser en fælles udviklingsopgave for to sideordnede afdelinger en styregruppe med bredde, sammenhængskraft, stort kompetenceområde og omfattende berøringsflade et solidt økonomisk grundlag, der muliggjorde relevante projektaktiviteter og ønskelige uddannelsestiltag to projektmedarbejdere med usædvanligt høje faglige kompetencer Top down og bottom up perspektiv i projektet I Børn af psykisk syge forældre 1 problemer og læring i forsøgsprojekterne (13) beskrives evalueringen af en række 15 M forsøgsprojekter under temaområdet Børn af psykisk syge forældre. Forskningsgruppen Arbejds og Levemiljøer ved Aalborg Universitet fik i 1995 af Socialministeriet overdraget den forskningsbaserede evaluering af 15 forsøgsprojekter. Evalueringen omhandler en række meget forskelligartede projekter, og der er blandt andet gennemført en analyse af, hvorvidt og hvordan projektets organisatoriske niveau får betydning for projektets indhold og forløb. Analysen er sket ud fra et top down og et bottom up perspektiv. Top down projekterne blandt de 15 projekter er karakteriseret ved at være igangsat af personer, som er placeret forholdsvis overordnet i det offentlige system, og som dermed typisk har overblik over relevant lovgivning og organisatoriske muligheder og ofte har et vist overordnet ansvar. Dette har betydning for projekternes mulighed for at slå igennem. Projekterne vil ofte rette sig mod ændring af tværsektorielle arbejdsgange eller samarbejdsformer. De indebærer ikke grundlæggende nytænkning, men der er snarere tale om strukturelle finjusteringer. Bottom up projekterne er karakteriseret ved at have nær relation til konkrete erfaringer og konkrete forældre i socialpsykiatriske institutioner. Initiativet tages ofte af personale med stort kendskab til de aktuelle problemer, og projekterne retter sig ofte konkret mod løsninger af netop disse problemer, altså mod indsatser, der støtter forældre med sindslidelser i at være sammen med deres børn. Projekterne rækker imidlertid sjældent ud over institutionen, og kendskabet til de relevante overordnede strukturer kan være begrænset, hvilket vanskeliggør, at projektet når ud til en bredere kreds. Til gengæld er bottom up projekterne potentielt nytænkende i kraft af mindre fremtrædende institutionelle bindinger og i kraft af, at de er udsprunget af situationer, der fordrer kreativitet. Anlægger man et tilsvarende analytisk perspektiv på projektbeskrivelsen og forberedelsen af projekt Bevar Barndommen, må svaret være, at de to perspektiver kombineres i Bevar Barndommen: Forløbet er entydigt et top down forløb med udspring i overordnet initiativ og stillingtagen, mens indholdet klart svarer til, hvad der beskrives i bottom up projekterne, nemlig en konkret indsats over for forældre med psykisk sygdom og deres børn med udgangspunkt i de vanskeligheder, som den psykiske sygdom bringer ind i hverdagen. 26 BEVAR BARNDOMMEN