Skolernes bidrag og skolebestyrelsernes bemærkninger til Kvalitetsrapporten 2012/13 i Greve Kommune. Bilag til Kvalitetsrapporten

Transkript

1 Skolernes bidrag og skolebestyrelsernes bemærkninger til Kvalitetsrapporten 2012/13 i Greve Kommune Bilag til Kvalitetsrapporten 1

2 Indholdsfortegnelse Arenaskolen Bugtskolen Damagerskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Skole Kirkemosegård Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole

3 Arenaskolen Tema Læring (fokusområde 1) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Arenaskolen er en multikulturel skole med 65 % af elever med anden etnisk baggrund. Eleverne kommer både fra ressourcestærke og ressourcesvage familier. Arenaskolens medarbejdere passer meget på ikke at stille for få krav til eleverne/børnene. Forskning viser, at der er en stor, men ofte forekommende tendens til at stille for få krav til især de ressourcesvage elever. En af Arenaskolens målsætninger er, at hver enkelt elev skal udfordres fagligt og socialt, så elevens udviklingspotentiale udnyttes fuldt ud. Medarbejderne organiserer undervisningen med stor undervisnings differentiering i tæt dialog med elever og forældre. I de lektioner hvor der er mulighed for at have en holdlærer, undervisningsassistent el. pædagog sammen med den faste lærer, laves der skriftlige mål for indsatsen. Indsatsen evalueres hver 3. måned og vi forventer, at dette vil været med til at øge læringseffekten af undervisningen. Der gøres stor brug af holdundervisning i små grupper. Når eleverne har gennemført de Nationale test, gennemgås resultaterne sammen med ledelsen og evalueringen af resultaterne, bruges til at organisere den fremtidige undervisning, med udgangspunkt i elevernes kompetencer. På de klassetrin der ikke har nationale test i dansk eller matematik, laver vi tilsvarende prøver, der evalueres på samme måde. For at kvalificere brugen af test i dansk og matematik opstiller vi læringsmål, når testen er gennemført. Vi har ansat en testansvarlig til hvert område, for at hjælpe lærerne med at løse denne opgave. For at øge elevernes tilstedeværelse på skolen og i undervisningen, har vi blandt andet afholdt et stort elevkursus for overbygningseleverne med Camp True North. Det er en Camp, hvor eleverne lærer at tage ansvar for deres eget liv. Kurset havde en varighed af en uge og eleverne boede på kolonien, hvor instruktørerne fra True North stod for undervisningen. Vi havde hele udskolingen med på dette års elevkursus. Overbygningslærerne var inden elevkurset på et uges lærerkursus, hvor de lærte en del om, hvordan man kan inddrage eleverne i undervisningen og øge deres inddragelse og ansvarlighed. Fremover skal Arenaskolen selv stå for kurset, som bliver en fast del af årets lejrskole i 7. klasse. I skoleåret 2013/14 forventes det at klasselærerne på mellemtrinnet kommer på dette ugekursus. Arenaskolen vil i løbet af en ca. 4 års periode sende alle medarbejdere på lærerkurset True North. Et af fokusområderne på True North lærerkurserne er Brain breaks. Det handler om at elevers hjerner max. kan koncentrere sig 12 minutter plus deres alder. Dvs. at hvis man er 10 år, skal 3

4 Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. lærerne organisere undervisningen, så der mindst er en Brain breaks hver 22. minut. Det er de forskellige områder i hjernen, der lige skal rystes lidt, så de er klar igen. I skoleåret 2013/14 startede Arenaskolen projekt: Børn i skole til tiden. Dette projekt igangsættes for at højne elevfremmødet. Hver måned får klasselærerne udleveret fraværsstatistik for deres elever, og for de elever der har et fravær på mere end 7 %, skal der inden for en måned være aftalt en handlingsplan sammen med forældrene og eleven. Nogle af indsatserne kan være sygefraværssamtaler med eleven, sms til eleven om morgen, hente eleven hjemme, arrangere at eleven følges med en anden i skole om morgenen m.m. Arenaskolens viceskoleleder, AKT medarbejdere og KFI medarbejder er vigtige sparringspartnere til lærerne. Vi har søgt inspiration i Århus kommune for at kvalificere vores arbejde med elevernes fremmøde (Århus har lavet et stort forskningsprojekt, for at få forbedret elevernes fremmøde). Vi har indført Fleksible skemaer på mellemtrinnet, så planlagt fravær (udgør pt. ca % af det samlede fravær) kan sænkes til ca %. Det betyder at eleverne undervises mere af egne lærere, og al forskning viser, at den faste uddannede lærer er den klart største enkeltfaktor for at undervisningen virker (Hattie). Hvis indsatsen får den forventede effekt, skal hele skolen arbejde med dette i efterfølgende skoleår. Arenaskolens profil (faglighed understøttet af sundhed og bevægelse) er valgt, da forskningen viser, at sunde aktive elever lærer mere. Det betyder at alle elever modtager mindst 4 timers idræt hver uge og en times bevægelse hver dag. 1 times bevægelse kan være i form af 20 minutters løb om morgen og 5-10 minutters bevægelsesøvelser i løbet af lektionen. Det er op til lærerne at vurdere, hvordan det skal organiseres i den enkelte klasse. Ovenstående indsatser er godt i gang og er en del af Arenaskolens strategiplan, som der evalueres på hver 3. måned. Der er udarbejdet en talentstrategi, som tager udgangspunkt i elever med særlige forudsætninger. Dette arbejde foregår løbende. Arenaskolen er ved at finde frem til konceptet på det. I SFO en arbejdes der målrettet med bevægelse, for at styrke børnenes skoleparathed. Konceptet er et tilbud om bevægelse dagligt. Hvert barn skal min. bevæge sig to timer om ugen. I SFO- regi arbejdes der med medansvar og indflydelse. Vi afprøver pt. en undersøgelse blandt børnene omkring børnemiljø, hvor der bl.a. skal forholdes til andres og egen adfærd, samt vores fælles miljø. Børnemiljørapporten afprøves i første omgang på en børnegruppe, for så efter evaluering at kunne bredes ud i det øvrige hus. Vi har i det forgangne år brugt mest tid på at identificere udviklingsområderne og derefter udarbejde en strategiplan, som alle medarbejderne og de forældrevalgte i Skolebestyrelsen kunne have et ejerskab til. Fælles for alle indsatserne er, at de har til formål at optimere 4

5 På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? elevernes læring. Vi arbejder meget målrettet på Arenaskolen med mange forskellige indsatser. Alle indsatserne er en del af strategiplanen, som evalueres hver 3. måned, og som alle har til formål at understøtte elevernes læring. Oplevelser har været, at Arenaskolen faktisk er nået længere end forventet i strategiplanen. Succesen tror vi skyldes målrettetheden om, at indsatserne skal hænge sammen, at alle indsatserne skal understøtte elevernes læring, og at alle skal have et ejerskab til strategiplanen. For at kvalificere indsatsen ift. bevægelse og sundhed igangsættes der et samarbejde med DGI, med henblik på at kvalificere profilindsatserne og at bliver certificeret Idrætsfolkeskole inden for et år. Andre bemærkninger Arenaskolen tror det er vigtigt, at der ikke iværksættes for mange nye tiltag i skoleåret 2013/14. De tiltag der er iværksat skal kvalificeres, og så skal Arenaskolen omstille sig ift. Den nye skolereform. Arenaskolen har igennem knap 2 år været meget synlige i Greve Nord og pressen, med målet at tiltrække flere ressourcestærke elever. Trivsel og sundhed (fokusområde 2) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Bevægelse. Alle Arenaskolens elever har 4 lektioner idræt om ugen. I 2 af de 4 lektioner får eleverne en kropsuddannelse igennem deres skoleforløb, og de testes af idrætsudvalget 2 gange om året. Som et nyt tiltag skal eleverne lave idrætsopvisning i foråret for at vise hvor dygtige de er blevet. Løb og læs (første 20 min. hver dag er afsat til en løbetur på ca. 1 km, herefter læsning resten af tiden) bliver gennemført i alle klasser. Målet er at alle elever har min. 1 times bevægelse om dagen. Alle medarbejdere organiserer Brain Breaks og bevægelses Breaks i undervisningen. Redskaberne hertil har lærerne fået på kurset med Camp True North og fra et kursus i uge hvor alle medarbejdere deltog. Det er et af de nye indsatsområder i 2013/14. I SFO en arbejdes der målrettet med bevægelse. Der er hal- og bevægelsestilbud hver dag til eleverne, og der stilles krav om minimum to timers bevægelse for alle børnene om ugen. SFO en samarbejder med Arenasport, som er et nyt tiltag i år, hvor idrætsklubberne kommer ned og præsenterer vores elever for forskellige idrætsgrene. Det betyder at Arenaskolens elever har mulighed for gratis at deltage i idrætsaktiviteter 4 eftermiddage om ugen med de lokale idrætsforeninger. Det tyder på fra starten af at blive en kæmpe succes. SFO ens bevægelsespædagoger tester børnenes motoriske formåen to gange årligt. Alle pædagogerne i SFOèn har fået en uddannelse i bevægelse 5

6 af børnene. Sundhedspolitik Der er udarbejdet en sundheds- og kostpolitik (se den på Arenaskolens hjemmeside). Den er blevet revideret i Skolebestyrelsen og Udviklingsudvalget. Vi har i den forbindelse indført gratis havregrød til alle elever hver dag. Alle elever har mulighed for at købe et sundt måltid mad i kantinen til en fornuftig pris. I SFO tilbydes der dagligt morgenmad og eftermiddags frugt/mad for at tilgodese elevernes behov for ekstra næring i forhold til den øgede bevægelse. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Trivsel. Arenaskolen er ikke kommet så langt mht. indsatsen ift. Elevernes trivsel. Målet er at Arenaskolens AKT lærere skal stå for processen sammen med klasselærerne. Klassetrivsel.dk skal bruges som evalueringsredskab. Arenaskolen har 2 trivselsvejledere, der har mulighed for at lave trivselsindsatser i de enkelte klasser, såfremt behovet er der. Sproget på Arenaskolen er til tider hårdt. Derfor arrangeres der i uge 43 en tal pæn uge. Her vil alle have fokus på sproget og der iværksættes forskellige aktiviteter for at forbedre sproget. Der laves også en forventningsafstemning mellem medarbejdere og elever om, hvad et godt sprog er. Såfremt at en medarbejder har en mistanke om at en elev ikke trives, eller har fået en henvendelse om dette, drøftes det med eleven og forældrene. Derefter aftales der hvilke tiltag der iværksættes for at øge trivslen, alt afhængig af graden af mistrivslen og årsagen til det. Også her har Arenaskolen haft mange tiltag, der er startet op i år. Det største projekt sidste år har været, at få renoveret fællesarealer, både ude og inde, som understøtter bevægelse i hverdagen og undervisningen. Det har haft en kæmpe positiv effekt på elevernes trivsel og graden af deres bevægelse. I SFO en justeres tilbud og krav løbende, så de tilgodeser elevernes øvrige fritidsliv og behov. Vi tror at vi kommer til at skulle lave nogle ændringer, hvad angår bevægelse i undervisningen ifm. Den nye skolereform. Den daglig bevægelse i undervisningen er for nogle medarbejdere svær at gennemføre og dette skal være et fokusområde i kommende skoleår. Vi tænker bevægelse og sundhed som en større fælles indsats mellem pædagoger og lærere i det kommende år under den nye skolereform. Herunder også at pædagogerne testerne elevernes fysiske formåen fra klasse og idrætsudvalget klasse, hvilket giver en bedre udnyttelse af ressourcerne. Andre bemærkninger Vi arbejder på at oprette et eliteidrætsspor i udskolingen august 6

7 Digital skole - 1:1 (fokusområde 3) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Til dette nedsættes der en arbejdsgruppe primo oktober bestående af medarbejdere, ledelse, CFS, Kultur og Fritid og DGI. CFS har tilkendegivet at være positive over for projektet. Medarbejderne har fået deres IPad og har været på kursus i hvordan redskabet kan bruges ift. Elevernes læring. IPad bliver brugt mere og mere i timerne. Der er dog fortsat store udfordringer, når teknikken driller i klasselokalerne. Lærerne taler mere sammen om, hvad de gør i deres undervisning og på den måde bliver vidensdeling på skolen mellem lærerne bedre. Der er for eksempel klasser, som skal lave en lille introfilm om skolen. Dette arbejde kvalificere undervisningen, da filmen i sidst ende skal bruges til at vise, hvad vi som skole står for. Motivationen hos eleverne bliver også bedre, når deres produkter skal bruges og fremvises. Vi tror på at producerende elever også lærer mere. I fritidsdelen bruger pædagogerne IPad som arbejdsredskab i forhold til Tabulex (kontrol og forældrekommunikation). I samværet med børnene bruges IPad til læring i forhold til film og musik. Derudover er IPad et godt værktøj til dialog med eleverne i forhold til etik og sociale spilleregler (spil og div. kommunikative sider, hvor eleverne chatter med hinanden.) Vores arbejde det sidste år har været lidt svingene, da lærerne først fik IPad midt i skoleåret. Kurserne sluttede i starten af dette skoleår, så det er først nu lærerne rigtig skal til at bruge deres viden og nye redskab. Det er et stort udviklingspotentiale her på Arenaskolen. Indsatsen på dette område skal være større næste år. Vi tror der skal afsattes flere midler til E- bøger, da lærerne hurtigt tager deres nye redskab til sig. Vi tror også arbejdet med at vedligeholde teknikken bliver en tilbagevendende udfordring. Andre bemærkninger Når eleverne får deres egen tablet, vil denne udvikling komme helt af sig selv og i et tempo, der ikke er set tidligere i Greve kommune. Vi håber meget den tekniske side af 1:1 bliver højt prioriteret Innovation og kreativitet (fokusområde 4) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Arenaskolen er involveret i mange projekter og kommunale prejekter/projekter. Arenaskolen har gennem det sidste ½ år samarbejdet med 3 idrætsforeninger, Greve Nord projektet samt Kultur og Fritid, for at få et samarbejde med idrætsforeningerne op at stå. Formålet er, at foreningerne er synlige på Arenaskolen, og at de tilbyder deres idrætsgren for eleverne. Efter lovforslaget for den nye skolereform er blevet udarbejdet, har projektet været mere aktuelt end nogensinde før. Vi har nu 5 idrætsgrene, der tilbyder 7

8 Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? undervisning på skolen 3 dage fra (badminton, parkour, teak- wondo og 2 gymnastikhold). Herudover har vi 2 musikhold, der tilbyder undervisning til eleverne om mandagen i kor og samspil, som er finansieret igennem satspuljerne. Arenaskolen har under processen igennem det sidste 1/2 år set, at mange af de tiltag der igennem de sidste 2 er iværksat, nu indgår i den kommende skolereform. Arenaskolens udviklingsgruppe oplever derfor, at Arenaskolen er langt ift. Implementering af den kommende skolereform. Vi er spændte på, om foreningernes interesse i projektet smuldrer, når de på et tidspunkt ikke får betaling. Nu får de ca. 180 kr. i timen, som er finansieret gennem statspuljemidler, så det er gratis for eleverne og forældrene at bruge tilbuddene. Vi er også spændte på, hvor meget arbejde der er i driften af projektet, når det kører på skinner. Koordinering ifm. opstarten har kostet mange mandetimer. Andre bemærkninger Arenaskolen oplever en stor opbakning i Greve nord for de tiltag der iværksættes. Både fra de forskellige frivillige aktører i området og de offentlig ansatte. Inklusion (fokusområde 5) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for inklusion, hvor der lægges vægt på den anerkendende tilgang til alle elever også inklusionselever. Lærerne har været på kursus i CL learning, for at få udvidet deres metoder. Vi har på 2. år et resursecenter, hvor der koordineres og sparres omkring pædagogiske indsatser overfor den enkelte elev, klasse eller årgang. I Resursecentret sidder også repræsentanter for SFO, således at vi sikre den røde tråd. Arenaskolen har oprettet en lille gruppeordning, som kaldes Kompasset, hvor elever gennem strukturerede arbejdsformer tilegner sig kompetencer, som efterfølgende afprøves i den almenklasse, hvor man hører til. Der er tæt samarbejde mellem Kompassets lærere og almenklassens lærere. Arenaskolen har ligeledes oprettet en familieklasse hvor 4-6 elever går sammen med deres forældre 1 gang om ugen i en periode på 12 uger. I den forbindelse har vi lavet et samarbejde med Moeskær. Hvis det viser sig som en succes når det skal evalueres, vil der blive oprettet flere familieklasser, hvis økonomien giver mulighed for det. Arenaskolen gør stor brug af PPRs temapakker og K teamet på Moeskær. Derudover oplever Arenaskolen stor opbakning i arbejdet med særlige udfordringer fra Godset, områdets børnehaver og aktørerne i Greve Nord. F.eks. er der en del af drengene i overbygningen, der skal med på en overlevelsestur sammen med en medarbejder ansat under Greve Nord projektet. Denne medarbejder er også synlig på skolen. Arenaskolens medarbejdere har i mange år arbejdet inkluderende og bisidder derfor mange kompetencer på området. 8

9 Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Medarbejderne er gode til at lave individuelle aftaler, når børn er i vanskeligheder. F.eks. kan elever fra overbygningen hjælpe i børnehaveklassen, hvis der er behov for en anderledes skoledag med anden succesrate i en kort periode. Børnehaveklasserne og SFO samarbejder tæt i forbindelse med processen omkring modtagelse af nye børn fra børnehaverne. Der afholdes bl.a. overleveringsmøder med børnehaverne, hvor skole og SFO deltager sammen inden modtagelsen. SFO en er i daglig dialog med børnehaveklasserne i perioden hvor børnene er i SFO regi, der arbejdes med jobrotation så lærerne også er sammen med eleverne og sammen fordeler de inden sommerferien eleverne efter venskaber og behov i klasserne. I SFO er elever fra klasse miniguider, hvilket betyder at eleverne kommer i SFO- tiden og laver forløb med børnene. De store elever ansøger om at blive miniguider, og får efterfølgende et minikursus, for at være rustet til opgaven. Arbejdet i resursecentret er blevet væsentlig kvalificeret i forhold til rammerne. Der er en fast tovholder på dagsordener og referater. Der er ligeledes kommet overblik over hvilke læringsmål, som er blevet igangsat, i forhold til de resurser, som bliver brugt. Kompassets indhold kræver konstant justering, fordi målene eleverne skal opnå er meget forskellige. Inkludering i almenklasserne kræver et stort logistisk arbejde omkring fag og relationer. Familieklassens arbejde er meget værdifuldt, fordi vi har fået nogle forældre i tale, som ellers ikke har deltaget i skolens arbejde. Arenaskolens ledelse byder hver fredag kl forældrene på kaffe eller te, hvor forældrene uformelt kan komme og drøfte deres børns skolegang eller andet de er bekymret for. Resursecentret skal fortsat være i udvikling, og der skal justeres i forhold til samarbejdet med familieafdelingen. I år er det blevet muligt at invitere en familierådgiver med på ressourcecentermøderne. I Kompasset skal man sætte fokus på omskifteligheden, og hvordan man tænker inklusion i almenklassen i forhold til fleksible skemaer. Erfaringerne fra familieklassen skal bruges til udbygning af projektet. Den nuværende gruppe er fra overbygningen. Vi kunne godt tænke os en gruppe fra mellemtrinnet og indskolingen. Andre bemærkninger Arenaskolens ressourcecenter og ledelse, følger med i forskningen på området, for at justere de forskellige tiltag. Løbende evaluering og elevernes medinddragelse Har skolebestyrelsen vedtaget eller revideret principper der vedrører arbejdet med den Dette har skolebestyrelsen ikke nået endnu. Det skal ses i lyset af sammenlægning af 2 skoler for nogle år tilbage. 9

10 løbende evaluering af undervisningen og elevernes medinddragelse? Hvis ja, beskriv disse. Beskriv hvordan I det forgangne år har arbejdet med at udvikle området i relation til de skolepolitiske mål, kom herunder ind på skolens brug af elevplaner. Skole- hjem arbejdet Har skolebestyrelsen vedtaget eller revideret principper der vedrører skole- hjem arbejdet? Hvis ja, beskriv disse. Beskriv hvordan I det forgangne år har arbejdet med at udvikle området i relation til de skolepolitiske mål. Arenaskolen har indført nye elevplaner. De er blevet elektroniske og foregår via forældreintra. De bliver evalueret i løbet af året og tilpasses vores skole. Vi har indført fastlagte test 2 gange om året i mat og dansk. Ud fra resultaterne, planlægges læringsmålende for hver enkelt klasse og elev. Eleverne tages med på råd gennem elevrådet, når vi skal have ideer til, hvad vi som skole kan gøre bedre. Derfor var det helt naturligt at elevrådet blev inddraget, da vores udearealer blev ombygget i sommerferien. Denne ombygning var for at vores profil, faglighed gennem sundhed og bevægelse blev synlig for alle der bruger skolen. Der er i skoleåret 2013/14 etableret et minielevråd, som en lærer har fået ansvaret for i samråd med ledelsen. Der er ikke vedtaget nogen principper, men der arbejdes med nedenstående: Vi vil inddrage forældrene mere i skolen, da vi mener skolen skal være det naturlige samlingspunkt for områdets borgere. Skolebestyrelsen arbejder på at inddrage forældrerådsrepræsentanterne noget mere i skolens dagligdag. Skolebestyrelsen arrangerer 2 forskønnelsesdage om året, hvor der renoveres, males, ryddes op m.m. inde og ude. Der er igangsat fælles forældremøde på afdelingerne. Arenaskolen har en madklub, hvor forældre og elever kan komme og spise sammen 4 gange om året. Der er et årlig julearrangement, forårsarrangement og som noget nyt en årlig gymnastikopvisning. Til disse arrangementer kommer der over 500 elever og forældre. Der er ved at blive planlagt et forsøg på at få forældre el. bedste forældre over om morgenen og sidde og læse med eleverne individuelt i 20 minutter. Det forventes afprøvet forår Arenaskolen er meget opsøgende til nye kommende forældre igennem områdets børnehaver. Forældrene inviteres til flere aktiviteter på skolen, inden deres barn begynder på Arenaskolen. Vi har lavet en stor indsats, for at få elevernes fremmøde i undervisningen til at blive bedre. Dette projekt er startet, men vi har endnu ingen erfaringer, da det kun har kørt 2 måneder. Vi har hentet inspiration fra Århus boern- og- unge/skole/projekt- Skulk.aspx Arenasport er startet op og vil løbende blive evalueret og tilpasset de næste par år. En opgave i den nye skolebestyrelse i forår 2014 bliver at udarbejde en forældrefolder, hvori det fremgår hvilket ansvar 10

11 Specialpædagogisk bistand Har skolebestyrelsen vedtaget eller revideret principper der vedrører arbejdet med den specialpædagogiske bistand? Hvis ja, beskriv disse. man har som forældre, når man har et barn på Arenaskolen. Skolebestyrelsen har ikke vedtaget principper vedrørende arbejdet med den specialpædagogiske indsats, men Skolebestyrelsen har udarbejdet principper for inklusion, hvor der lægges vægt på den anerkendende tilgang til alle elever også inklusionselever. Arenaskolens inklusions principper Inklusion betyder at Arena skolen skal arbejde med en anerkendende tilgang til eleverne, hvor de resurser den enkelte elev har, er værdifulde både i faglige og sociale sammenhænge. Alle, det vil sige ledere, lærere forældre og elevers handlinger, forventes at kunne afspejles i inklusionsprincipperne Når man taler om principper for inklusion kan man tale om 3 forhold som skal indgå.: Tilstedeværelse, deltagelse og læring. Dette kan illustreres ved denne model Når vi arbejder med at styrke og udvikle elevernes faglige/akademiske potentiale, skal vi: Sørge for, at de opgaver eleven stilles er niveaumæssigt afstemt i forhold til elevens forudsætninger. Organisere det faglige arbejde således, at eleven kan bidrage aktivt, værdifuldt og få succes. Tilrettelægge det faglige indhold, så det giver mening for eleven Udarbejde konkret feedback eventuelt karakterer til eleven Have et miljø i klassen, så eleven bliver i stand til at stille spørgsmål og begå fejl, uden det giver anledning til drillerier fra de jævnaldrende Når vi arbejder med at styrke og udvikle elevernes sociale potentiale, skal vi: Sørge for at eleven har værdi i fællesskabet, som er knyttet til skolen, klassen eller gruppen 11

12 At skolens lærere og pædagoger arbejder aktivt på at skabe en respektfuld, anerkendende og venlig relation til eleven. Tale åbent og informativt om elevens eventuelle handicap og /eller særlige behov Arbejde proaktivt med elevens trivsel i det sociale fællesskab Medvirke til at eleven deltager aktivt i frikvartersaktiviteter og fælles samlinger Involvere forældrene i skolens aktiviteter Når vi arbejder med fysisk inklusion af eleven skal vi sørge for at: Eleven har en fysisk base i et aldersafstemt miljø, enten i en klasse eller et miljø tæt knyttet til klassen. Eleven har en personlig skuffe, skab, hvor personlig genstande opbevares Eleven har mulighed for at lære flere forskellige steder, afhængig af opgave, læringsstil og samarbejdsbehov Eleven oplever skolen, som et roligt sted, hvor man kan fordybe sig i undervisning og læring Eleven har mulighed for hjælpemidler og disse er diskrete og ikke stigmatiserende Besluttet i Skolebestyrelsen d Beskriv hvordan I det forgangne år har arbejdet med at udvikle området i relation til de skolepolitiske mål. Arenaskolens ressourcepersoner har udarbejdet beskrivelse af, hvad man som forældre kan forvente i Arena C, når man har et barn gående der. Denne kan ses på Arenaskolens hjemmeside. I Arena C arbejdes der med at implementere en ny struktur. Vi har nu 3 grupper, hvoraf den ene har elever, som behøver meget tydelig struktur, forudsigelighed og belønningssystemer. De 2 andre grupper arbejder ligeledes med specialpædagogiske metoder, men har ikke behov for helt den samme struktur. Til dette arbejde har afdelingen fået hjælp fra PPR, k- team m.m. Lærerne er i gang med et kompetenceløft, så de kan løse inklusionsudfordringen i undervisningen. Derudover arbejdes der med faglig synlighed. Da vores elever kommer fra hele kommunen, er den daglige forældrekontakt ikke altid mulig, og vores elever har ofte sværere ved at fortælle hjemme, hvad der foregår på skolen. Arenaskolens ressourcepersoner har udarbejdet en beskrivelse af formålet med Ressourcecentret og Kompasset og hvordan arbejdet foregår her mht. specialpædagogisk bistand. F.eks. kan medarbejderne søge om særlig pædagogisk bistand i klasserne 3 gange årligt, løbende få en elev i Kompasset el. familieklasse og temapakkerne fra PPR kan bestilles hele året. Ligeledes kan der trækkes på K teamet igennem hele året. 12

13 Bugtskolen Tema Læring (fokusområde 1) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Andre bemærkninger Trivsel og sundhed (fokusområde 2) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Bugtskolens målsætning (Bugtskolen arbejder gennem en helhedspræget og tværfaglig indsats på at udvikle børnenes selvhjulpethed, så de på sigt kan begå sig og klare sig selv i deres kommende voksentilværelse)og værdier(respekt, faglighed, ansvar, samarbejde, anerkendelse og engagement) tænkes ind i alle sammenhænge på tværs af skole- og fritidstilbud. Som en del af vores årshjul afholder vi Klassekonferencer 2 x årligt. Her fordyber teamet omkring det enkelte barn, PPR samt skolens ledelse sig i de konkrete læringsmål for indeværende skoleår. I efteråret afholder vi årligt Elevkonferencer hvor alle de ovennævnte interessenter deltager samt forældrene. Via et meget tæt samarbejde med vores fritidstilbud og hjemmene, sikre vi os at de aftalte mål for det enkelte barn hele tiden er i fokus og at vi har fælles blik for det enkelte barns udviklingspotentiale. I skoleåret 2012/13 har vi arbejdet målrettet med at skabe læringsmiljøer på tværs af klasser, køn, kompetencer og behov. Dette er sket både internt men også via undervisning og holddannelse med andres specialskoler i andre kommuner. Dette fokus har givet inspiration til at udvikle egen praksis i et tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere. Vi har det forgang skoleår taget initiativ til at sætte øget fokus på hvorledes den enkelte medarbejder med personlige og faglige kompetencer kan bidrage til at nå målene for den enkelte elev. Arbejdet med målrettet at tilrette undervisningen, i tæt samarbejde med det pædagogiske personale, ud fra den enkelte elevs udviklingspotentiale skal fortsat være i fokus Fortsat fokus på at arbejde ud fra vores overordnede målsætning og værdier i målsætning for det enkelte barn. Vi skal løbende justere indsatsen og målsætningen for det enkelte barn i samarbejde med de involverede interessenter. Fortsat fokus på at skabe fleksible og inspirerende læringsmiljøer i vores skole- og fritidstilbud. Vi har i skoleåret udarbejdet en Sundhedspolitik: Sundhed er vigtigt for børn og unges trivsel, læring samt den personlige og sociale udvikling. Fysisk inaktivitet øger risikoen for en række sygdomme, samt er med 13

14 Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Andre bemærkninger Digital skole - 1:1 (fokusområde 3) til at forringe livskvaliteten generelt. Gode og sunde motionsvaner læres i barndommen. Derfor er det vigtigt, at eleverne oplever glæden ved fysiske aktiviteter. Forældre og skole/fritidstilbud har et delt ansvar for at opmuntre og give børnene/de unge mulighed for gode fysiske aktiviteter. Ligeledes grundlægges gode spisevaner i barndommen. Skolen/fritidstilbud har et fælles ansvar med forældrene for, at eleverne opnår gode kostvaner, samt at børnene/de unge får en tilstrækkelig næringsmæssigt kost, således at de er i stand til at udvikle deres potentialer på alle områder. Der er afholdt temauge hvor eleverne på tværs af klasserne har arbejdet med forskellige temaer omkring sundhed. Alle elever har som udgangspunkt idræt og bevægelse som en naturlig del af deres dagligdag. Planlægningen af dette sker i tæt samarbejde med elever, personale og fysioterapeuterne fra PPR. I vores åbningstid fra kl har vi et morgenmadstilbud med fokus på kost og sundhed. Som en del af undervisningen på tværs af klassetrin indgår også indkøb og produktion af måltider i de respektive klasser. Eleverne i vores fritidstilbud er med til selv at tilberede det daglige fælles måltid ved vores eftermiddagssamling. Vi har fokus på tid og organisering ift. spisesituationer og rammesætter dagligt disse mhp. at skabe trygge rammer for samtalen og samværet omkring måltiderne. I samarbejde med PPR har vi arbejdet på at få skabt værktøjer der kan måle elevernes trivsel. Det er stadig en udfordring, at nogle af vores elever ikke får en ernærings rigtig frokost og vi skal til stadighed have fokus på dette i tæt samarbejde med hjemmene. Som en naturlig del af arbejdet med fokusområdet Sundhed og trivsel vil vi gerne kunne tilbyde vores elever mulighed for at kunne købe en sund og nærende frokost. Vi skal fortsat arbejde videre på muligheden for at etablere et skolekøkken i.f.m. Bugtskolen, hvor eleverne indgår i de forskellige processer omkring indkøb, planlægning, tilberedning og servering af et dagligt måltid mad. Vi skal fortsat have fokus på at skabe forpligtende samarbejder med andre skoler og foreningslivet i lokalområdet i arbejdet med at tilbyde elverne varierede muligheder for at dyrke idræt og bevægelse som en naturlig del af deres hverdag. Vi skal stadig have fokus på udarbejdelse af måleværktøj i.f.t. måling af elevernes trvisel. 14

15 Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Andre bemærkninger Innovation og kreativitet (fokusområde 4) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. Vi har nået målsætningen om, at alle elever skal have computer til rådighed i undervisningen. Et udviklingsområde fremover bliver at inddrage IT i alle fag, hvilket er en vanskelig opgave, idet der fortsat er behov for at der udvikles specialpædagogiske undervisningsprogrammer inden for mange fagområder. Hver gruppe af børn på ml. 6-8 har 2 I- PADS til rådighed og der er også indkøbt IPADS til vores fritidstilbud. Dette giver mulighed for at inddrage it i en helhedstænkning som en naturlig del af elevernes dagligdag. Samtlige personaler har gennemgået uddannelse i inddragelsen af it som et supplement i arbejdet med at nå de opsatte mål for den enkelte elev. Vi har haft 2 personaler på uddannelsen som superbrugere af IPads og dette har bidraget til at højne kvaliteten af arbejdet med it. Vi kan nu målrettet planlægge undervisningen for den enkelte elev både som undervisning i mindre fora og som en del af et større fællesskab med it som en naturlig del af de forskellige læringsmiljøer. I kommende skoleår vil vi sætte fokus på vidensdeling mellem personalet, så erfaringer med IT baseret undervisning udbredes. Vi vil samtidig prioritere indkøb af elektroniske tavler i alle klasselokaler, således at eleverne oplever en endnu større sammenhæng i deres dagligdag. Dette vil åbne op for en bedre udnyttelse af de mange muligheder it giver også i kommunikationen ml. skole og hjem. Vi har det seneste skoleår haft stor fokus på at skabe læringsforløb for eleverne på tværs af fagområder. For at dette skal kunne lykkes, er det en forudsætning at de ansatte arbejder innovativt bl.a. i sammensætningen af elevgrupper, stofområder, læringsmål og fysiske rammer. 2 ansatte har deltaget i innovationsuddannelsen udbudt af Greve kommune i det forgange skoleår. Dette har bidraget til en lyst og opmærksomhed til at forholde os til vores generelle praksis. Denne energi det at gøre noget på en bedre måde, f.eks. i gruppedannelsen, indretning af lokaler, forældresamarbejdet og overgange ml. skole og fritidstilbud har genereret overskud til nye initiativer. Vi er kommet langt i arbejdet med arbejdet med innovation og kreativitet. Den energi der er i forældreinddragelsen er ikke udnyttet optimalt og det potentiale der er tilstede via vores udvidelse af vores elevgruppe er endnu ikke udnyttet optimalt. 15

16 På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Andre bemærkninger Inklusion (fokusområde 5) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Vi skal til stadighed have fokus på hvorledes vi kan udvikle vores tilbud således at vi bedre kan nå målene for det enkelte barn. At vi er opmærksomme på next practice og ikke best practice. Vi har det forgange år arbejdet på en ansøgning om fondsmidler til at anlægge Danmarks første terapi have. Haven skal bidrage til arbejdet med vores målsætning, at supplere vores lærings rum og sætte et øget fokus på elevernes udviklingspotentialer indenfor de kognitive og motoriske områder. På Bugtskolen arbejde vi hele tiden på at skabe rammer for at vores elever har oplevelsen af at de indgår i forpligtende fællesskaber. Dette sker som et gennemgående tema i hele vores praksis og på tværs af gruppestørrelse, holddannelser, køn, alder og handicap. Eleverne mødes hver dag af personaler der alle har mange års erfaring indenfor specialundervisningsområdet. Alle elever har egne skemaer hvor fokus er på hvilke ressourcer og kompetencer barnet har. Personalet har stor erfaring med undervisningsdifferentiering og opbygningen og strukturen i skole- og fritidsdelen er ens. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Bugtskolen har det seneste skoleår haft fokus på, hvorledes vi kan skabe rammer for at vores elever kan indgå i forpligtende fællesskaber på tværs af institutioner, foreningsliv og private virksomheder. De elever der har været en del af projekterne har tydeligvis profiteret af disse og vi har udelukkende fået positive tilbagemeldinger fra de involverede interessenter. Dette område er af væsentlig betydning for vores elever ift. overgangen til ungdomsuddannelserne og senere arbejdsliv. Vi har taget initiativ til samarbejde med andre specialskoler i kommunen og vil i fællesskab tænke inklusion omsat i praksis for vores elever. At vi fortsat skaber rum for at eleverne på tværs af alder, køn og handicap kan lære af hinanden og indgå i nye og udviklende relationer. Vi skal fortsat skabe rammer for at forældrene kan mødes på Bugtskolen mhp. oplæg og vidensdeling forældrene mellem, interesseorganisationer og offentlige instanser omkring emnet inklusion nu og i fremtiden for det enkelte barn. Andre bemærkninger Løbende evaluering 16

17 og elevernes medinddragelse Har skolebestyrelsen vedtaget eller revideret principper der vedrører arbejdet med den løbende evaluering af undervisningen og elevernes medinddragelse? Hvis ja, beskriv disse. Beskriv hvordan I det forgangne år har arbejdet med at udvikle området i relation til de skolepolitiske mål, kom herunder ind på skolens brug af elevplaner. Skole- hjem arbejdet Har skolebestyrelsen vedtaget eller revideret principper der vedrører skole- hjem arbejdet? Hvis ja, beskriv disse. Beskriv hvordan I det forgangne år har arbejdet med at udvikle området i relation til de skolepolitiske mål. Specialpædagogisk bistand Har skolebestyrelsen vedtaget eller revideret principper der vedrører arbejdet med den specialpædagogiske Nej Som beskrevet i punktet omkring læring arbejde vi løbende på at evaluere vores arbejdsprocesser omkring målsætningerne for det enkelte barn. Vi afholder hvert efterår Elevkonferencer, hvor vi tager udgangspunkt i elevplanerne. I fællesskab med forældrene, eleverne og øvrige fagprofessionelle sætter vi mål for det enkelte barn og evaluere om målene for det forgange år er nået. Vi startede sidste år på en proces omkring en mere dynamisk udarbejdelse og opdatering af de enkelte elevplaner hvorledes kan vi benytte os af de muligheder de elektroniske medier, herunder video, i elevplanerne giver. Dette arbejde er ikke afsluttet. Nej Som en del af arbejdet med forældreansvar i Center for Børn og Familier har skolebestyrelsen aktivt deltaget i arbejdet med at revidere forventninger til skole/hjem samarbejdet. Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af centret med repræsentanter fra skolebestyrelsen arbejdet skal munde ud i et endnu tættere samarbejde ml. centrets skole- og fritidstilbud, de øvrige fagprofessionelle og hjemmene. Nej 17

18 bistand? Hvis ja, beskriv disse. Beskriv hvordan I det forgangne år har arbejdet med at udvikle området i relation til de skolepolitiske mål. Skolebestyrelsens udtalelser Skolebestyrelsens bemærkninger og kommentarer til skolens arbejde med og udvikling af de pædagogiske processer. Skolebestyrelsen bemærker at skolen allerede har arbejdet med og stadig arbejder med at styrke en række områder; f.eks. at øge fokus på at skabe en lempelig overgang mellem skoledelen og SFO delen. Derudover ses også en udvikling i Bugtskolens arbejde med Kompetenceskibet hvor medarbejdernes værdigrundlag for det pædagogiske arbejder er italesat. Skolebestyrelsen vil følge det fortsatte arbejde med stor interesse, for at se effekten af skolens initiativ med den nyansatte pædagogiske leder. Herunder hvordan man vil gøre initiativer målbare for at følge op på kvalitet og børnenes trivsel. Skolebestyrelsens bemærkninger og kommentarer til skolens rammebetingelser og resultater. Det har været godt at flytte til Bugtskolens nye lokalitet. Bugtskolen er lille målt i antallet af elever. Elevgrundlaget afhænger af antallet af visitationer, som opleves værende vigende. Effekten af et vigende visitationsantal har givet flere udfordringer i løbet af skoleåret, bl.a. tab af dele af den specialvidensbank som medarbejderstaben repræsenterer, da skolen har relativt få andre muligheder end at justere personalet, for at holde budgetrammen. Bugtskolen har nu godt et år prøvet den nye økonomistyringsmodel som også anvendes i normalområdet. Vi savner i denne model en stabil budgetramme for Bugtskolen til at skabe det nødvendige udviklingsmiljø for eleverne, hvor kontinuitet og genkendelighed er nøgleord. Konsekvenserne heraf vurderer vi i bedste fald, vil medfører stagnation og i værste fald tilbagegang i funktionsniveauet for eleverne. Det vil således efter vores opfattelse stå i direkte modsætning til hensigten med Bugtskolens målsætning og kerneydelse omkring elevernes udvikling. Vi vil appellere til, at der tænkes i mere langsigtede økonomiske løsninger, da vi er af den overbevisning, at det på sigt vil være både billigere og bedre. Hvis det fremtidige mål for Bugtskolen er at være et lokalt forankret specialtilbud i Greve, kunne dette godt opnås, ved visitering af egne og udenbys elever med stor diversitet. Men en sådan spredning i elevsammensætningen skaber ikke nødvendigvis et kvalitativt tilbud der rammer alle elevers behov. Det forudsætter en personalesammensætning der er tilstrækkelig i både antal og faglighed. 18

19 Andre bemærkninger Vi savner konsolidering af procedure for brobygningen mellem skole, STU og andre alternativer for afgangseleverne. Flere modeller for organisering har været afprøvet, uden at det i fuldt omfang er lykkedes at lave en plan for den enkelte som indfrier intensionerne i loven. Vi ser frem til at indsatsen på området bliver styrket og får det fornødne fokus, således at lovkravet opfyldes. Brobygningen til Klub oplever vi er forringet efter at Visitationsudvalget sammensætning er ændret. Vi oplevede større matchning mellem tilbud og elev, da modtagne tilbud sad med ved Visitationen, og her havde mulighed for at vurdere om de kunne modtage en given elev. Den ændrede sammensætning af Visitationsudvalget stiller måske andre krav til indstilleres beskrivelse af eleven, end man har været vant til. Vi opfordrer til at evaluere procedure og form for visitationer samt en tydeligere differentiering mellem SFO og Klub. Høringsvar fra forældrerepræsentanterne i skolebestyrelsen på Bugtskolen Dion Rønne Formand 29. oktober

20 Damagerskolen Tema Læring (fokusområde 1) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Læring er det punkt fra Skolepolitikken der tages på som tema i indeværende skoleår. Medarbejderne er blevet præsenteret for John Hatties forskning. Udviklingsgruppen arbejder med forslag til arbejdet i personalegruppen på skolen, dette arbejde køres parallelt med implementeringen af skolereformen. Vi har tre fokuspunkter:! Fælles sprog om læring! Højere bevidsthed om undervisningens tilrettelæggelse! Målbare resultater I forhold til læring arbejder vi på Damagerskolen allerede med en vifte af undervisningsmetoder - bl.a. Cooperativ Learning (CL), hvor alle lærere har fået et kursus der er med til at sætte den enkelte elev i centrum for undervisningsopgaven.. Vi ønsker at udvikle alle elever fagligt, socialt og personligt, både den fagligt svage elev og eleven der har et særligt talent. Undervisningsdifferentieringen foregår fx ved et fælles oplæg, hvorefter eleverne arbejder med opgaver, der er tilpasset deres, individuelle, faglige niveau. Det kan også ske ved gruppearbejde, hvor fagligt svage og stærke elever arbejder sammen med hver deres definerede opgave. Endvidere har vi fokus på den kreative læring, bl.a. har vi oprettet særlige musikhold. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? CL er en indarbejdet og velkendt metode på Damagerskolen. Elever og lærere udtrykker begejstring for metoden og børnene er meget aktive i undervisningssituationen. Der er udfordringer for både svage og dygtige elever. Læring via CL og digitale medier betyder, at eleverne er mere engagerede og i højere grad arbejder målrettet på at få løst en opgave. Især de digitale medier giver eleverne en fornemmelse af relevant arbejde, og de har lettere ved at relatere den erhvervede viden til deres hverdag. John Hatties forskning er interessant, og Udviklingsgruppen vil være drivkraften i udbredelsen af hans forskningsresultater og forslag til strukturering af undervisningen. Vi overvejer pt. ikke at ændre i målene, da indsatsen jo skal starte for alvor i år. Vi vil fortsat arbejde målrettet på at eleverne oplever skolearbejdet som noget relevant og vedkommende. Derfor skal vi kontinuerligt arbejde på at udvikle undervisningsmetoder og inddrage relevante materialer og hjælpeværktøjer. Andre bemærkninger 20

21 Trivsel og sundhed (fokusområde 2) Beskriv hvordan arbejdet med dette fokuspunkt er med til at udvikle undervisningen og dens kvalitet. Glade børn i bevægelse giver motiverede elever. Trivsel er, når børn og unge er glade for at gå i skole og har venner i og uden for skolen. Det er, når børnene og de unge oplever sammenhæng og tryghed i deres hverdag. Trivsel i skolen handler også om at blive tilpas udfordret og møde voksne, som stimulerer børnenes lyst til at lære, og som fortæller, hvad barnet er god til, og hvad der kan gøres bedre. Sundhed er, når børn og unge møder op i skolen læringsparate, dvs. er udhvilet, har spist morgenmad og har mulighed for et sundt frokostmåltid midt på dagen. Sundhed i skolen handler også om, at der er nogle rammer på skolen, som giver mulighed for og tilskynder til bevægelse. Sundhed er ikke kun lig med ét fag på skoleskemaet én gang om ugen, men skal ses på tværs af alt det der foregår i skolen. Sundhed er, når børn og unge selv har en forståelse for vigtigheden af, at de er sunde og raske for at kunne trives og lære. Trivsel og sundhed i SFO Børn og unges trivsel i og uden for skolen er vigtig, fordi trivsel og tryghed er en grundforudsætning for at kunne tilegne sig ny viden og have lyst til at lære mere. Hvis børnene og de unge har venner og er en del af et inkluderende fællesskab, fremmer det deres lyst til at gå i skole og deltage i skolens undervisnings- og fritidsaktiviteter. I SFO en skal børnene lære hensigtsmæssige måder at handle og reagere på i de mange situationer de dagligt befinder sig i. Barnet skal lære sig selv at kende og blive bevidst om egne reaktioner og måder at etablere og opretholde relationer til andre børn og voksne, herunder hvordan man skaber og vedligeholder venskaber. I SFO en skal børnene have mulighed for alsidige bevægelsesmæssige oplevelser og derigennem få mulighed for at opleve glæde ved og lyst til at bevæge sig. Børns motoriske udvikling spiller en væsentlig rolle for deres selvværd og evne til fysisk aktivitet. Krop og bevægelse er ikke kun fysiologisk, men også en sanselig adgang til verden. Bevægelse baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forstå det fysiske, det kulturelle miljø og naturen. Positive oplevelser med bevægelse, gode måltider og sund mad, latter og afslapning er en naturlig del af dagligdagen i SFO en og har betydning for børnenes indlæring og koncentrationsevne. Vi tilbyder et velsmagende, varieret og sundt morgenmåltid, der tager udgangspunkt i de officielle anbefalinger, hvad angår at skærer ned på indholdet af raffineret sukker, mættet fedt og øge indholdet af frugt og fuldkorn. At morgenmåltidet har en prisbevidst vinkel. At inddrage børnene, så vidt som muligt i tilberedningen, som tid og køkkenfaciliteter tillader, således at tilberedning af morgenmåltider også er en pædagogiske opgave. 21

22 Damagerskolens SFO er som de første i Greve Kommune certificeret som idræts SFO. Glade børn i bevægelse giver motiverede elever. Vi har derfor morgenløb for alle i indskolingen. I SFO tilrettelægges aktiviteter således at de opfordrer til og giver mulighed for bevægelse. Kom med en begrundet vurdering af jeres arbejde det forgangne år. På baggrund af jeres beskrivelse og vurdering, hvilke overvejelser gør I jer så om justering af jeres mål for indsatsen? Andre bemærkninger Medarbejderne har arbejdet målrettet med trivsel og sundhed til stor glæde for alle børn. Det vil fortsat være et indsatsområde. Vi vil meget gerne have at alle elever løber om morgenen, så vi overvejer at indføre et løbebånd om morgenen. Vi overvejer endvidere om vi kan indføre såkaldte gåbusser, så elever ikke bliver kørt i skole, men mødes på udvalgte steder i nærområdet og så går i skole. Fx kunne et opsamlingssted være ved Greve Gymnasium kl Her står der to medarbejdere og tager imod børnene. Efterfølgende følges alle til skolen. Vi vil i samarbejde med Greve Håndbold indrette et motionsrum.! For elever! For medarbejdere! For håndboldspillerne Damagerskolens sundhedspolitik: Vores vision er, at! Alle børn på Damagerskolen deltager og er aktive i motions- og idrætsaktiviteter! Kantinemaden er sund, nærende og helst økologisk! Alle børn på Damagerskolen har udfoldelsesmuligheder i sunde, grønne og sikre områder Vi ønsker som en del af sundhedspolitikken, at forældrene gøres ansvarlige for, at børn medbringer frugt, grovbolle og vand i stedet for slik, sodavand og andre usunde sager Vi ønsker, at Damagerskolen deltager i sundhedsfremmende foranstaltninger Vi vil udvikle aktiviteter i SFO under temaet Glade børn i bevægelse Vi vil opfordre til, at der ikke er kageturnus i klasserne, men at der alene på mærkedage kan uddeles kage/slik. 22