Høringsudgave. DBI retningslinje. Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsudgave. DBI retningslinje. Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut"

Transkript

1 DBI retningslinje Udgivet af 027 Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: , Fax:

2 Forord Formålet med denne DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg - projektering installation og vedligeholdelse, er at sikre en passende teknisk kvalitet af udførslen af denne type brandsikringsanlæg, til gavn for både anlægsejere, forsikringsselskaber samt myndigheder. Brandventilation, som har til formål at sikre personer under evakuering af en bygning, skal altid udformes på baggrund af brandteknisk dimensionering for det konkrete projekt. Metoder til beregning af brand og evakuering m.v. er ikke berørt i nærværende vejledning. Denne Retningslinje er baseret på EN serien, som omhandler brandventilation, og der er også medtaget funktionskrav fra ikke harmoniserede dele af serien. På europæisk plan udarbejdes fælles regler for prøvning og udførelse af brand tekniske komponenter og installationer. I takt med at de europæiske harmoniserede standarder træder i kraft, kan disse standarder anvendes. Når overgangs perioden for den enkelte europæiske standard er udløbet, er det kun tilladt at anvende denne. Denne retningslinje er udarbejdet af et af DBI - Dansk Brand - og sikringsteknisk Institut nedsat teknisk udvalg. 2

3 Teknisk udvalg Medlem Hans Larsen Brian Schiøtt Mads Risgaard Knudsen Berit Clausen Christina Christensen Torben Lohse Per Bjørnholdt Bo Albin Hansen Anders Dragsted Kim Kragh Jespersen Udpeget af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer TEKNIQ Installatørernes Organisation TEKNIQ Installatørernes Organisation TEKNIQ Installatørernes Organisation Forsikring & Pension Sikkerhedsbranchen RMG Inspektion Foreningen af Rådgivende Ingeniører Dansk Brand og sikringsteknisk Institut Dansk Brand og sikringsteknisk Institut 3

4 Indhold Forord... 2 Teknisk udvalg... 3 Indhold Indledning Gyldighedsområde og ikrafttrædelse Certificering og godkendelse Formålet med brandventilation... 9 Type 1: Brandventilation, der installeres for at øge personsikkerheden Type 2: Brandventilation, der installeres for at sikre, at bygningsdele ikke påvirkes kritisk af en brand Type 3: Brandventilation, der installeres for at hindre brandudbredelse fra et røglag Formålet med røgudluftning Referencer Begreber Lovgivning Bygningsreglementet Tekniske forskrifter Renovering Naturlig (termisk) brandventilation Generelt Systemopbygning Brandventilationsåbninger ABV Betjeningspaneler

5 4.5 ABV Kontrolpaneler Strømforsyning Generelt Primær strømforsyning Nødstrømforsyning Afbrydere Forsyningsadskillere Detektering og styring Installation Erstatningsluft Aerodynamisk frit åbningsareal Strømforsyning og overvågning Brandmodstandsevne Mekanisk brandventilation Generelt Dimensionering Støjniveau Systemopbygning Placering og sammenkobling af ventilatorer Udsugning Erstatningsluft Indtag og afkast Styring, overvågning og strømforsyning Anlægsovervågning Detektering og styring Opstartsprocedure:

6 5.4.4 Særlige forhold ved sprinklede områder: ABV Betjeningspaneler ABV Kontrolpaneler Brandsikringsautomatik (BSA) Strømforsyning generelt Primær strømforsyning Sekundær strømforsyning Hovedtavlen Kabel installation fra hovedtavle til ABV-forsyningstavle ABV forsyningstavler Forsyningsadskillere Afbrydere Kabelinstallation Kontrolmåling af luftmængde Anlægsudførelse og komponenter Ventilatorer Spjæld Kanalsystem Røgudluftning Termisk røgudluftning Betjeningspaneler Strømforsyning Installation Mekanisk røgudluftning Placering og sammenkobling af ventilatorer Udsugning

7 6.2.3 Erstatningsluft Afkast Styring og overvågning Betjeningspaneler Brandsikringsautomatik (BSA) Strømforsyning Kabelinstallation Anlægsudførelse og komponenter Røgzoner og røgskærme Mærkning af brandventilationsanlæg Vedligeholdelse og godkendelse Generelt Vedligeholdelse Driftsansvarlig person Færdigmelding Godkendelse Krav til dokumentation Krav og lempelser for dokumentation vedr. røgudluftning

8 1 Indledning 1.1 Gyldighedsområde og ikrafttrædelse Retningslinjen er gældende for brandventilationsanlæg (ABV-anlæg) i bygninger. Denne retningslinje erstatter DBI Vejledning 27, Brandventilation 3.udgave november DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse træder i kraft den 15. maj I en overgangsperiode på 6 måneder fra ikrafttrædelsesdato kan Vejledning 27, Brandventilation 3.udgave november 2007 fortsat anvendes. Nye anlæg og udvidelser, hvor byggeandragende er indsendt inden udløbet af overgangsperioden, kan færdiggøres efter Vejledning 27, Brandventilation 3.udgave november Certificering og godkendelse Brandventilationsanlæg er omfattet af maskindirektivet og skal CE-mærkes i overensstemmelse hermed. Brandventilationsanlæg er desuden omfattet af EMC- og lavspændingsdirektiverne og kan desuden være omfattet af andre direktiver for eksempel ATEX-direktiverne. Der skal anvendes komponenter, som er certificerede i henhold til gældende produktstandarder i DS/EN serien. Der gøres opmærksom på at når en komponent er certificeret, medfører dette ikke nødvendigvis at funktionskravene i denne retningslinje er opfyldt. Komponenter skal samtidig installeres således at funktionskravene i denne retningslinje er opfyldt. For komponenter hvor DS/EN serien ikke indeholder gældende standarder, skal komponenten opfylde funktionskravene i denne retningslinje. 8

9 1.3 Formålet med brandventilation Brandventilation deles normalt op i tre hovedformål, som er afhængige af anvendelsen. Ved dimensioneringen af brandventilationen skal det på forhånd fastlægges, hvilken anvendelse brandventilationen er beregnet til. Type 1: Brandventilation, der installeres for at øge personsikkerheden. Hovedformålet med denne type brandventilation er at udlufte røg og varme, så personer kan benytte flugtvejene uden at blive påvirket i kritisk grad af røgen og varmen. Denne type brandventilation skal udformes på baggrund af brandteknisk dimensionering for det konkrete projekt. Type 2: Brandventilation, der installeres for at sikre, at bygningsdele ikke påvirkes kritisk af en brand. Hovedformålet med denne type brandventilation er at udlufte røg og varme, så bygningsdelene bevarer deres bæreevne i størst muligt omfang og derved minimere skader på bygning samt interiør. Denne type brandventilation vil som hovedregel skulle aktiveres automatisk ved detektering af varme eller røg i rummet. Type 3: Brandventilation, der installeres for at hindre brandudbredelse fra et røglag. Hovedformålet med denne type brandventilation er, at begrænse brandens omfang i store rum. Brandventilationen skal aflaste rummet for røg og varme således, at det bliver muligt at foretage en rimelig slukningsindsats. 1.4 Formålet med røgudluftning Røgudluftning anvendes til udluftning af lokaler og redningsberedskabets primære ind satsveje. Redningsberedskabets primære indsatsveje er normalt flugtvejstrapperne. Røgudluftning etableres for at give redningsberedskabet mulighed for i forbindelse med en indsats at udlufte kold røg. Eksempler på afsnit, hvor det kan være nødvendigt at etablere røgudluftning, er kældre, skakte og tagrum. Det er afsnittet som helhed, der skal kunne udluftes, f.eks. ved at der etableres mulighed for tværudluftning med åbninger i afsnittets modsatte ender. Enkelte rum behøves nødvendigvis ikke kunne røgudluftes direkte til det fri. Røgudluftning kan udføres som termisk eller mekanisk røgudluftning. 1.5 Referencer Der henvises til gældende udgaver af følgende: Bygningsreglement, udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen Information om brandteknisk dimensionering, udgivet af Erhvervs- og Byggestyrelsen 9

10 Tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring af mel, visse brandbrandfarlige virksomheder og oplag, udstedt af Statens Brandinspektion (nu Beredskabsstyrelsen) Tekniske forskrifter for gasser, udgivet af Beredskabsstyrelsen Tekniske forskrifter for brandfarlige væsker, udgivet af Beredskabsstyrelsen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen, udgivet af Beredskabsstyrelsen Vejledning om højlagre udgivet af beredskabsstyrelsen DS/EN : Brandventilation del 1: Specifikation for røgbarrierer DS/EN : Brandventilation del 2: Specifikation for naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer DS/EN : Brandventilation del 3: Specifikation for ventilatorer til mekanisk brandventilation DS/CEN/TR : Brandventilation del 4: Brandventilationsinstallationer - SHEVS DS/CEN/TR : Brandventilation del 5: Retningslinjer vedrørende funktionelle henstillinger og beregningsmetoder for brandventilationssystemer DS/EN : Brandventilation del 6: Specifikation for trykdifferentialsystemer - Komponenter DS/EN : Brandventilation del 7: Røgkanaler DS/EN : Brandventilation del 8: Røgspjæld DS/EN : Brandventilation del 10: Energiforsyning DS/EN 54-5: Termodetektorer Punktdetektorer DS/EN 54-7: Røgdetektorer - Punktdetektorer DBI retningslinie 005 Automatiske brandsikringsanlæg, udgivet af DBI DBI retningslinie 006 Sammenkoblede anlæg, udgivet af DBI Retningslinie Automatiske brandalarmanlæg, udgivet af DBI Retningslinie 251/ Automatiske sprinkleranlæg, udgivet af DBI Stærkstrømsbekendtgørelsen Lavspændingsdirektivet DS/EN Maskinsikkerhed Elektrisk udstyr på maskiner DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Bips beskrivelserne B2.400 Basisbeskrivelse - bygningsinstallationer og B2.450 Basisbeskrivelse el 10

11 EMC - Direktivet ATEX - Direktiverne 2 Begreber Aerodynamisk frit åbningsareal (A a ) Det areal af åbninger (vinduer o.lign.), som effektivt afleder røg. For brandventilationsåbninger gælder det at Det aerodynamisk frie åbningsareal = A a skal fremgå af CE-mærkningen jf. DS/EN A a skal endvidere være gældende for alle vindretninger, ellers skal det anføres, hvis størrelsen er afhængig af vindforhold. For erstatningsluftåbninger kan Det aerodynamisk frie åbningsareal fastlægges ved prøvning eller ved en beregning. Automatisk Start og forløb af en funktion uden personers medvirken. Automatisk brandventilationsanlæg (ABV-anlæg) ABV-anlæg har til formål at fjerne røg og varme fra en bygning. Aktivering sker automatisk ved detektering af røg eller varme. Det er vigtigt at sikre, at der installeres tilførsel af erstatningsluft samtidig med aktiveringen af brandventilationen. Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Anlæg til detektering (opdagelse) af brand. ABA-anlæg kan benyttes til at aktivere andre aktive brandsikringstiltag. Det er et krav, at ABA-anlæg afgiver signal direkte til redningsberedskabet. 11

12 Automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg) AVS-anlæg har til formål at kontrollere eller slukke en brand i dens begyndelsesfase, indtil anden brandbekæmpelse iværksættes, typisk af redningsberedskabet. Det er et krav, at AVS-anlæg afgiver signal direkte til redningsberedskabet Ud over AVS-anlæg kan der benyttes boligsprinkleranlæg, trapperumssprinkling samt vandtågeanlæg til at kontrollere eller begrænse branden. Betjeningsområde Område bestående af den/de brandmæssige enheder der ventileres af et brandventilations- eller røgudluftningsanlæg. Betjeningspanel Panel hvorfra brandventilationsanlægget kan aktiveres manuelt og hvor anlæggets driftstilstand indikeres. Betjeningspanelet kan være et selvstændigt panel eller være sammenbygget med kontrolpanelet. Brandcelle Et eller flere rum som er adskilt brandmæssigt fra de omkringliggende rum med bygningsdele klasse REI 60 eller bygningsdel klasse EI 60 [BD-bygningsdel 60]. 12

13 Brandmæssig enhed Område brandmæssigt adskilt fra den øvrige del af bygningen, f.eks. en eller flere brandsektioner eller brandceller. Brandsektion Et eller flere rum som er adskilt brandmæssigt fra omkringliggende rum, typisk med bygningsdel klasse REI 60 A2-s1,d0 eller bygningsdel klasse EI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60]. En brandsektion kan være underopdelt i brandceller. Brandventilationsåbning (fraluftåbning) Åbning for afledning af røg og varme. Benævnes i DS/EN : Naturlige røg- og varmeudsugningsventilatorer. Bygningsafsnit Med bygningsafsnit menes et eller flere rum, hvor risikoen i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Til et bygningsafsnit hører også de gange, trapper og øvrige rum, som har direkte tilknytning til det pågældende bygningsafsnit. En bygning kan bestå af et eller flere bygningsafsnit. Et bygningsafsnit udgør ofte sin egen brandsektion. 13

14 Bygningsdel En del af en bygning, som har bærende og/eller adskillende funktion, for eksempel væg, søjle, bjælke, etageadskillelse og tagkonstruktion. CV faktor Cv-faktoren angiver forholdet mellem brandventilationsåbningens aerodynamisk frie åbningsareal A a og det geometriske frie areal. Jo lavere faktor en brandventilationsåbning har, jo mindre effektiv er den, og jo flere brandventilationsåbninger skal der anvendes for at opnå det nødvendige aerodynamisk frie areal. Erstatningsluft (tilluft-åbninger) Åbninger til det fri typisk i form af vinduer, døre eller porte, placeret lavt i rummet, beregnet til at sikre luft tilført, således at den varme røg kan komme ud. Erstatningsluft kan også tilføres mekanisk. Flugtvej Ved flugtvej forstås et gangareal, en flugtvejsgang eller en flugtvejstrappe, der ikke indrettes til andre formål end trafik. En flugtvejsgang kan dog indrettes til andre formål, som ikke reducerer gangens anvendelighed som flugtvej eller medfører en væsentlig forøget brandbelastning eller brandrisiko. Frit åbningsareal Det fri åbningsareal beregnes som det geometriske areal med fradrag for arealet i riste, åbningsgrad af vindue med mere. Geometrisk åbningsareal Det indvendige areal af åbning - også kaldet karmlysningsareal. Kontrolpaneler Kontrolpaneler aktiverer de tilsluttede komponenter samt fejlovervåger disse. Hvor komponenterne for sekundær strømforsyning er placeret i samme kabinet som kontrolpanelet kaldes dette kabinet ofte for ABV centraludstyr. 14

15 Komfortventilation Med komfortventilation menes ventilationsanlæg til at regulere indeklimaet i bygningen. Komfortventilation kan udføres såvel naturlig som mekanisk. Sameksistens med brandventilation kræver særlig opmærksomhed. Brand-og røgsikring af mekaniske ventilationsanlæg udføres i overensstemmelse med DS 428 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Manuel En funktion, der kræver en persons medvirken. Mekanisk brandventilation Brandventilation, der ved hjælp af mekanisk drevne ventilatorer, tvinger røg og varme ud af bygningen, eventuelt gennem kanalsystem. Naturlig brandventilation Brandventilation baseret på termik, dvs. at den varme røg ved hjælp af opdrift ventileres bort gennem åbninger i bygningen. Reaktionstid (åbningstid) Den tid der går, fra aktivering sker, indtil åbningen er helt åben eller ventilatoren kører med fulde omdrejninger til brand- position er nået. Redningsåbning Redningsåbninger har tre funktioner, som de skal kunne opfylde: Personer i bygningen skal have mulighed for at give sig til kende over for redningsberedskabet Redningsberedskabet skal kunne redde personer ud gennem redningsåbningerne, såfremt flugtvejene i bygningen er blokeret af branden Redningsberedskabet skal kunne ventilere røgen ud i forbindelse med og efter slukningsarbejdet. 15

16 H+B => 1,5 Røglag I et brandrum vil den varme røg samle sig under loftet, og danne et lag af varm røg. Røglagets udstrækning vil bevæge sig fra loftet nedad mod gulvet, såfremt der ikke er udluftning fra brandrummet. Røglem Lem i eller ved tag, der anvendes til røgudluftning. Røgskærm (røgbarriere) En røgskærm har til formål at opdele et rum i mindre røgsektioner. En røgskærm skal placeres under loftet og have en udstrækning mod gulvet, som er tilstrækkelig for at opdele rummet i røgsektioner. Højden af en røgskærm vil ofte svare til 1/3 af rumhøjden. Røgskærme benævnes også røgbarrierer ifølge DS/EN

17 Røgudluftning Røgudluftning etableres for at give redningsberedskabet mulighed for i forbindelse med en indsats at udlufte kold røg. Dette omfatter bl.a. trapperum, kældre, tagrum og rum uden åbninger til det fri samt rum uden oplukkelige vinduer til det fri. Røgudluftningen kan udføres med oplukkelige vinduer, manuelt aktiverede røglemme i/ved tag eller som mekanisk røgudluftning. Røgzone En røgzone er et røgsafsnit - del af rum, som er afgrænset af røgskærme og/eller vægge. Åbningsareal Se under aerodynamisk frit åbningsareal 3 Lovgivning 3.1 Bygningsreglementet Bygningsreglementet af 2010 (BR10) kapitel 5.4 angiver krav til hvornår der skal installeres automatisk brandventilation i en bygning. I Eksempelsamling om brandsikring af byggeri anvises endvidere en række funktionskrav der skal opfyldes ved projektering af anlægget. I BR10 kapitel stilles krav om at bygninger skal kunne røgudluftes i forbindelse med redningsberedskabets indsats. I nedenstående tabel anvises hvornår og i hvilket omfang der skal anvendes automatisk brandventilation og røgudluftning jf. BR10. 17

18 Bygningskategori Formålet med brandventilationen og anlægstype Brandventilation (A a = Aerodynamisk effektivt areal) Erstatningsluft (A a = Aerodynamisk effektivt areal) Aktivering BR 2010, anvendelseskategori 1-5, let tagkonstruktion, bygning højst 1000 m² BR 2010, anvendelseskategori 1-5, let tagkonstruktion, bygning over 1000 m² BR 2010, rum i anvendelseskategori 1 og 3 med gulvareal > 1000 m² BR 2010, røgudluftning BR 2010, røgudluftning Tabel 3.1. Sikre bæreevne af brandmæssigt ubeskyttede, bærende bygningsdele Anlægstype 2 Sikre bæreevne af brandmæssigt ubeskyttede bærende bygningsdele Anlægstype 2 Sikre mod brandudbredelse fra røglag Anlægstype 3 Røgudluftning i trapperum Anlægstype røgudluftning Røgudluftning af primær indsatsvej, kældre og tagrum og øvrige rum uden oplukkelige vinduer Anlægstype røgudluftning A a = 2 % af etageareal for bygning 500 m 2 og A a = 10 m² for bygning > 500 m 2 A a = 10 m² pr. røgzone A a = 10 m² pr. røgzone A a = 0,4 m² røglem i/ved tag eller oplukkeligt vindue for hver etage eller mekanisk luftskifte på 6 gange i timen Frit åbningsareal på 0,5 % af rummets etageareal, via almindelige vinduer eller mekanisk luftskifte på 6 gange i timen A a A a Kan dog dække flere røg-zoner, hvis de er i åben forbindelse A a Kan dog dække flere røgzoner, hvis de er i åben forbindelse Døre eller lemme til det fri med aerodynamisk effektivt areal som røgudluftningsåbning Døre eller lemme til det fri med aerodynamisk effektivt areal som røgudluftningsåbning Automatisk på varme- eller røgdetektering Automatisk på varme- eller røgdetektering Automatisk på varme- eller røgdetektering Manuel aktivering ved indgangsetage og manuel åbning for sikring af erstatningsluft Manuel aktivering ved adgangsdør til området og manuel åbning for sikring af erstatningsluft Krav til anvendelse af automatisk brandventilation og røgudluftning jf. Bygningsreglement 2010 For byggeri der er omfattet af bygningsreglementet, og som udføres uden at følge eksempelsamlingens anvisninger, skal der foreligge en brandteknisk dimensionering. Erhvervs og Byggestyrelsen har udgivet Information om brandteknisk dimensionering der beskriver beregningsmetoder og procedurer for brandteknisk dimensionering. 3.2 Tekniske forskrifter Bygninger der anvendes til brandfarlig virksomhed er omfattet af Beredskabsloven og skal opføres i henhold til Tekniske forskrifter udgivet af Beredskabsstyrelsen. Som supplement til de tekniske forskrifter har Beredskabsstyrelsen udgivet Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen. 18

19 I nedenstående tabel anvises hvornår og i hvilket omfang der skal anvendes automatisk brandventilation og røgudluftning jf. Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen. Bygningskategori TF for brandfarlige væsker, let tagkonstruktion,, brandsektion m² TF for brandfarlige væsker, brandsektion m² TF for brandfarlige væsker, brandsektion m² TF for visse brandfarlige, let tagkonstruktion, brandsektion m² TF for visse brandfarlige, let tagkonstruktion, brandsektion m² TF for visse brandfarlige, brandsektion m² TF for visse brandfarlige, brandsektion m² TF, sprinklet brandsektion Formålet med brandventilationen og anlægstype Sikre bæreevne af brandmæssigt ubeskyttede, bærende bygningsdele Anlægstype 2 Sikre mod brandudbredelse fra røglag Anlægstype 3 Sikre mod brandudbredelse fra røglag Anlægstype 3 Sikre bæreevne af brandmæssigt ubeskyttede, bærende bygningsdele Anlægstype 2 Sikre bæreevne af brandmæssigt ubeskyttede bærende bygningsdele Anlægstype 2 Sikre mod brandudbredelse fra røglag Anlægstype 3 Sikre mod brandudbredelse fra røglag Anlægstype 3 Brandventilation (A a = aerodynamisk effektivt areal) Erstatningsluft (A a = aerodynamisk effektivt areal) Aktivering A a = 2 % af etageareal A 1 a ) Automatisk på røg- eller varmedetektering A a = 12 m² i produktion A a og 24 m² i lager 2 ) A a = 12 m² i produktion A 1 a ) og A a = 24 m² i lager 2 ) A a = 2 % af etageareal, hvis brandsektion < 600 m 2, ellers A a = 12 m² i prod. og A a = 24 m² i lager/pakkeafsnit 2 ) A a = 24 m² i lager/pakke-afsnit Aa = 12 m² i produktion og A a = 24 m² i lager 2 ) A a 1 ) A a 1 ) Automatisk på røg- eller varmedetektering. Erstatningsluft kan dog vente til redningsberedskabet ankommer Krav om ABA- anlæg, aktivering kobles hertil Automatisk på røg- eller varmedetektering Krav om ABA- anlæg, aktivering kobles hertil. Røgudluftning Anlægstype røgudluftning A a A a = 12 m² i produktion A 1 a ) og A a = 24 m² i lager 2 ) Frit åbningsareal på 0,5 % af gulvarealet eller mekanisk luftskifte på 6 gange i timen ½ Frit åbningsareal Automatisk på røg- eller varmedetektering. Erstatningsluft kan dog vente til redningsberedskabet ankommer Krav om ABA- anlæg, aktivering kobles hertil Manuel aktivering ved adgangsdør og manuel åbning for sikring af erstatningsluft 1) Halvdelen af erstatningsluftarealet kan accepteres manuelt aktiveret af redningsberedskabet. 2) Såfremt produktionsafsnit har brandbelastning som lagerafsnit, skal A a for lager anvendes. Tabel

20 Anbefalinger fra Vejledning om naturlig brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen 3.3 Renovering Ved ombygning, tilbygning og ændret anvendelse af en bygning, vil der altid være krav om fornyet byggesagsbehandling, hvorfor der kan forventes krav om ajourføring af eksisterende brandventilationsanlæg svarende til overensstemmelse med gældende lovgivning. Såfremt enkelte komponenter er nedslidte og skal udskiftes, skal det ske med lovlige komponenter. Dvs. et ovenlys, der skal fungere som brandventilationsåbning, skal være CE-mærket. Der er dog ikke krav om, at det samlede brandventilationsanlæg skal opgraderes svarende til gældende lovgivning. Udskiftning af defekte brandventilationsåbninger uden CE-mærkning: Tagelementer med kort kollapstid kan udskiftes med tilsvarende elementer med kort kollapstid Tagelementer med kort kollapstid kan udskiftes med automatisk oplukkelige brandventilationsåbninger. Arealet af den nye brandventilationsåbning aftales med den stedlige myndighed. Oplukkelige elementer kan udskiftes med oplukkelige elementer med tilsvarende aerodynamisk frit åbningsareal (A a ). A a for taglemme der ikke er dokumenteret ved prøvning, kan der benyttes en effektivitetskoefficient på 0,4 såfremt åbningsgraden er mindst 160 o og karmhøjden mindst 300 mm.. A a for vægmonterede lemme der ikke er dokumenteret ved prøvning, beregnes ud fra effektivitetskoefficienten som er angivet i tabel 3.3. Åbningsvinkel Lemme som åbner udad Lemme som åbner indad Tabel o 0,25 0,20 45 o 0,30 0,25 60 o 0,40 0,30 90 o 0,50 0,40 4 Naturlig (termisk) brandventilation 20

21 4.1 Generelt Naturlig (termisk) brandventilation etableres med brandventilationsåbninger vinduer, lemme og lignende placeret direkte mod det fri øverst i rummet oplukkelige felter, der via termisk opdrift lukker varm røg ud af en bygning. Naturlige brandventilationsåbninger og/eller erstatningsluftåbninger, kan også udføres som permanente åbninger i bygningens tag og/eller facade. Anlægstyper der kræver udskiftning af komponenter inden anlægget kan retableres efter kontrol, kan ikke udføres efter denne retningslinje. Brandventilationssystemer skal ligeledes overvåge forbindelserne helt frem til de enkelte komponenter og kunne indikere et fejlsignal ved fejl eller brud på forbindelserne. Systemer der sætter brandventilationsanlægget i brandtilstand ved en fejl i systemet, kan ikke udføres efter denne retningslinje. Ovennævnte krav medfører at denne retningslinje alene omfatter elektriske systemer men ikke gasdrevne systemer. Et brandventilationssystem, baseret på naturlige strømninger (luftbevægelse) består typisk af følgende elementer: 1. Naturlig brandventilationsåbning 2. Røgskærm 3. Erstatningsluftåbning 4. Betjeningspanel 5. Røg/termodetektor. 6. Kontrolpanel med primær og sekundær strømforsyning Figur 4.1. Naturlig (termisk) brandventilation. 21

22 Ved placering af brandventilationsåbninger ved brandsektionsvægge skal afstandskrav fra bygningsreglementet og tekniske forskrifter overholdes. 4.2 Systemopbygning Figur 4.2 Princip for systemopbygning 22

23 4.3 Brandventilationsåbninger Figur 4.3 Figur 4.4 Naturlig (termisk) brandventilationsåbning i tag. Naturlig (termisk) brandventilationsåbning i væg. 23

24 Brandventilationen skal være fordelt jævnt i rummet. Der skal etableres mindst en brandventilationsåbning pr. 200m 2. Ved naturlig (termisk) brandventilation må der ved lofthældninger op til 7 o ikke være mere end 12 m, fra det fjerneste punkt i rummet til nærmeste brandventilationsåbning. Figur 4.5 Brandventilationsåbninger ved fladt loft. 24

25 Figur 4.6 Brandventilationsåbninger ved lofthældninger over 7 o. Ved lofthældninger over 7 skal brandventilationsåbningerne være placeret så højt som muligt i rummet. Brandventilationsåbningerne skal placeres jævnt fordelt i rummets højeste punkt, med højst 12 meter mellem åbningerne. Ved brandventilationsåbninger i facader skal der placeres en åbning i mindst 2 af vægfladerne for at sikre mod ugunstig vindpåvirkning. Dette sikres ved at anvende to modstående facader. Det skal sikres at åbningsarealet er ligeligt fordelt over de to facader. En naturlig (termisk) brandventilationsåbning skal være forsynet med en automatisk åbningsmekanisme, der sikrer åbning i tilfælde af brand. Endvidere skal der altid være mulighed for manuel aktivering af åbningen. Komponenten skal åbne til brand-position inden for 60 sekunder fra aktivering og forblive der, indtil manuel lukning (reset) sker. Ved placering af brandventilationsåbninger skal der tages hensyn til, at brandventilationen skal være effektiv ved alle vejrforhold, herunder ved påvirkning fra vind, sne og is. Vindpåvirkning kan medføre at der skal etableres vindafhængig styring og flere åbninger. Såfremt brandventilationsåbningernes aerodynamiske fri åbningsareal reduceres af tilstødende vinduer, solafskærmning, gitre m.m. skal dette medtages i beregningerne (korrektionsfaktor). 25

26 Brandventilationsåbninger, som indgår i termiske (naturlige) brandventilationsanlæg, skal være CE-mærket i henhold til DS/EN , Brandventilation Del 2: Specifikation for naturlige røgog varmeudsugningsventilatorer. Dette indebærer at alle åbninger blandt andet skal være mærket med det aerodynamiske fri åbningsareal A a som angives i m 2. Det er vigtigt at sikre, at brandventilationsåbningen fungerer i tilfælde af brand. Idet en brandventilationsåbning antages at have en levetid på ca år, og da den skal afprøves mindst 4 gange om året, er en pålidelighedsklasse (RE) svarende til 1000 åbninger og lukninger mindstekravet. Benyttes brandventilationsåbningen også til komfortventilation, skal den kunne åbne og lukke gange, når den kun bærer egenlasten. En brandventilationsåbning skal være deklareret til en snelast på mindst (SL) på 500 N/m 2. Der kan dog være brandventilationsåbninger, som er placeret mindre gunstigt og som derfor kan blive udsat for en større snelast. Brandventilationsåbningerne skal mindst være deklareret ned til 5 C (T) for at tage højde for de mest sandsynlige af de kritiske vejrmæssige forhold. Med hensyn til vindlast (WL) skal denne deklaration sikre, at brandventilationsåbningen ikke skades, når den i lukket position udsættes for store vindpåvirkninger. Under normale forhold anses det at være tilstrækkeligt, at brandventilationsåbningerne deklareres til 1500 N/m2. Endelig skal en brandventilationsåbning kunne fungere på trods af, at den bliver påvirket af varme fra en brand. Medmindre andet fremgår af den brandtekniske dokumentation, skal brandventilationsåbningerne være mindst klasse B 300. Brandventilationsåbningens egenskaber med hensyn til reaktion på brand skal også dokumenteres. Her er kravet at brandventilationsåbningen mindst er klasse E-d2. Standarden foreskriver ikke konkrete mindste arealer af brandventilationsåbningerne. Eventuelle begrænsninger i åbningsarealer vil fremgå, for produkter der er afprøvede iht. standarden, af godkendelsen for det enkelte produkt. Brandventilationsåbninger skal opfylde nedennævnte mindstekrav, medmindre andet fremgår af en brandteknisk dokumentation. Pålidelighedsklasse Re svarende til mindst åbninger til brand position. Pålidelighedsklasse Re 50 åbninger til brand position hvis brandventilationsåbningen samtidig er prøvet til mindst Re åbninger for komfortventilation. Funktion med snelast (SL) mindst 500 N/m 2 Funktion ved lave temperaturer (T) -5 o C Funktion ved vindlast (WL) N/m 2 Funktion under brand, brandklasse B300 26

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 2. september 2014: Punkt 1.5 tilføjes: DBI retningslinje 001, Automatiske

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012

Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Rettelser til DBI retningslinje 027 Brandventilationsanlæg 1. udgave juni 2012 Følgende rettelser er vedtaget af det tekniske udvalg den 11. september 2013: Nyt punkt 3.3 side 21 efter sidste afsnit tilføjes:

Læs mere

DBI Retningslinje 027 2. udgave August 2015 Punkt Rettelse udgivet dato Generelt Nye Brandkrav i bygningsreglementet Per juli er der flyttet en række brandkrav til højlagre, industri og lagerbygninger

Læs mere

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24

1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Varslingsanlæg. Projektering og installation. DBI retningslinie 24 1. udgave Maj 2007 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Varslingsanlæg Projektering og installation DBI retningslinie 24 Forord DBI retningslinie 24 Varslingsanlæg - Projektering og installation

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig (termisk) brandventilation i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 1. september 2006 FOB J.nr.: 004-038/2006 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 3 2.

Læs mere

Brandventilation. Indhold

Brandventilation. Indhold Brandventilation Indhold Bygningsreglement.... 3 Brandventilation... 3 Tekniske forskrifter... 5 Røgudluftning... 6 Indledning.... 7 Formålet med brandventilation... 7 Type 1: Brandventilation, der installeres

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg

El-projektering Mekanisk ABV-anlæg El-projektering Mekanisk ABV-anlæg safelight.dk El-projektering - Mekanisk ABV-anlæg Erstatningsluft Udsugning Flowretning Porte til erstatningsluft. Note 2 Brandventilator Note 15 Spjæld Note 16 Ventilationssystemer

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg den 16. april 2013: Side 22 punkt 1.2.1 tilføjes: Alarmtilstand skal medføre at

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

DBI retningslinie 232

DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 DBI retningslinie 232 SLM Grafisk ISBN 978-87-92018-55-7 Automatiske brandalarmanlæg Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail: dbi@dbi-net.dk www.dbi-net.dk

Læs mere

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger omfattet af beredskabslovgivningen Brandforebyggelse Vejledning nr. 17 Vejledning om naturlig brandventilation og røgudluftning i bygninger

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S

DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. Brandsikringsautomatik. Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S DS 428, 3. udgave Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Brandsikringsautomatik Per Nilstad Moe & Brødsgaard A/S side 1 Moe & Brødsgaard A/S Rådgivende ingeniører Nøgletal Medarbejdere

Læs mere

HØRINGSUDGAVE DBI Retningslinie 231 Automatiske Branddørlukningsanlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Institut lukningsanlæg

HØRINGSUDGAVE DBI Retningslinie 231 Automatiske Branddørlukningsanlæg Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Institut lukningsanlæg HØRINGSUDGAVE DBI Retningslinie 231 Automatiske Branddørlukningsanlæg Projektering, installation og Vedligeholdelse 1. udgave juni 2010 Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12,

Læs mere

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3

Brandsikring af byggeri. 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI. Anvendelseskategori 1. Anvendelseskategori 2. Anvendelseskategori 3 3. udgave, 1. oplag April 2012 Udgivet af DBI IND UST RIA/S SKO LE Anvendelseskategori 1 Anvendelseskategori 2 CEN TER Anvendelseskategori 3 Anvendelseskategori 4 HO T EL Anvendelseskategori 5 HOS PITA

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg

Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Dansk standard DS 428 4. udgave 2011-09-28 Norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg Code of practice for technical measures for fire protection of ventilation systems DS 428 København

Læs mere

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse

1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI. < 2, 5 m. 1200,0 m². 10,0 m. Brandsikring af småhuse 1. udgave, 1. oplag Juni 2011 Udgivet af DBI < 2, 5 m 1200,0 m² 10,0 m Brandsikring af småhuse Signaturforklaring REI 60 A2-s1,d0 [BS-bygningsdel 60] REI 60 [BD-bygningsdel 60] REI 30 [BD-bygningsdel 30]

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

DBI retningslinie 006

DBI retningslinie 006 2. udgave Januar 2010 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Sammenkoblede brandsikringsanlæg DBI retningslinie 006 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende videncenter,

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg, den 6. maj 2014: Side 52 punkt 5.3.6, afsnit 4. ændres til: Punktrøgdetektorer

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg

Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie 251/4001, Sprinkleranlæg 2009-09-15 Rev.: 2013-03-20 Dok.nr. N0006 Sag: FURA022 Init.: JAN/- E-mail: JAN@dbi-net.dk Dir.tlf. 20109037 Stående Teknisk udvalg for danske sprinklerretningslinier Vedtagne fortolkninger til DBI retningslinie

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Udfordringer ved naturlig termisk brandventilation set fra installatørens side D+H LUMEX A/S

Udfordringer ved naturlig termisk brandventilation set fra installatørens side D+H LUMEX A/S Udfordringer ved naturlig termisk brandventilation set fra installatørens side Generelle fejl Manglende opdatering af regler: DBI Vejledning 27, DBI Retningslinje 027 Begrebsforvirring Brandventilation,

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Kontrol ved installationsgennemgang 1. Tavler 2. Fast 230/400 V installation 3. Brugsgenstande 4. Tilledninger 5. Lavvoltinstallationer 6.

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530

Inspektionsrapport. Brandalarmanlæg. Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup. Sag: IB03530 INSP Reg. nr. 9019 Inspektionsrapport Brandalarmanlæg Plejehjemmet Kløvervangen Kløvervangen 31 8541 Skødstrup Inspektion udført: 2013-12-12 Rapport udstedt: 2013-12-19 Inspektør: Benny Henningsen Inspektionsafdelingen

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel

Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Retningslinjer for udførelse af brandmandspanel Januar 2010 Denne vejledning har til hensigt at beskrive opbygningen og funktionen af et brandmandspanel Lovgivning Med indførelsen af det funktionsbaserede

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Miniguide For ABA projektering & installation

Miniguide For ABA projektering & installation Miniguide For ABA projektering & installation Uddrag af retningslinje 232 marts 2009 2. udgave 1. Anlægsprojektering 2. Anlægstyper 3. Alment I tabel 2.1 er de forskellige anlægstyper, der benyttes i Danmark,

Læs mere

DBI Retningslinie 024 VARSLINGSANLÆG Projektering, installation og vedligeholdelse

DBI Retningslinie 024 VARSLINGSANLÆG Projektering, installation og vedligeholdelse Udgave 12. marts 20072011 DBI Retningslinie 024 VARSLINGSANLÆG Projektering, installation og vedligeholdelse 1 Forord DBI Retningslinie 024 Varslingsanlæg Projektering, installation og vedligeholdelse

Læs mere

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG

INTEGRATION MED AIA-ANLÆG FANE 110 Integration med adgangskontrol - kortlæser uden for det sikrede område 10 Forord 20 Projektering 30 Sabotageovervågning 40 Informationsgivning 50 Betjening Forsikring & Pension Amaliegade 10 1256

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og

Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og Beredskabsstyrelsen den 1. juni 2007 Forskrift om ændring af tekniske forskrifter for træbearbejdning og træoplag, plastforarbejdning og plastoplag, korn- og foderstofvirksomheder, fremstilling og oplagring

Læs mere

Infrastruktur for brandtekniske installationer

Infrastruktur for brandtekniske installationer Infrastruktur for brandtekniske installationer IDA - møde, 27-10-2016 Anders Frost-Jensen, DBI Dias 1 / 27-10-2016 / AFJ / Møde Lovgivning Brandtekniske installationer Bygningsreglementet (uddrag) Tillæg

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave

Boligventilation Fortolkning af DS 428, 3. udgave Boligventilation Fortolkning af DS 428,. udgave Overgangsordning fra 6. juni 2009 til 6. december 2009 EXHAUSTO fortolkning af DS 428,. udgave - definitioner Definitioner DS 428,. udgave Brandcelle: Rum

Læs mere

Brandteknisk Vurdering

Brandteknisk Vurdering Dato : 2014-06-30 Version: : 2 Projektnummer : RE30071 Projektansvarlig : HOL/AND Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING 3 2 PRODUKTSPECIFIKATION 3 3 VURDERING 3 4 ANVENDELSESMULIGHEDER I DANMARK 3 5 ØVRIGE

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 1. udgave april 2010 Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner? Flugtvejsplaner, etageplaner, pladsfordelingsplaner,

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 64.8 Brandsikringsanlæg. Revision: 2014.07.01

Hospitalsenheden Horsens. Teknisk afdeling. Tekniske Standarder. Bips nr. 64.8 Brandsikringsanlæg. Revision: 2014.07.01 Teknisk afdeling Tekniske Standarder Revision: 2014.07.01 Indholdsfortegnelse 64.81 Brandsikring... 3 64.81.1 Indledning... 3 64.81.2 Generelle principper... 3 64.81.3 Installation/udførelse... 3 64.81.3.1

Læs mere

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar.

Udover de enkelte bemærkninger i høringssvaret vedr. kapitel 8 henvises i øvrigt til Anders Brosbøls og Gerner Nielsens høringssvar. Erhvers- og Byggestyrelsen Att. Charlotte Michelsen Direkte tlf.: 7472 8700 Mail: jc@toender.dk Sags id.: 3. december 2010 Høring over eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri. Foreningen af Kommunale

Læs mere

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009

Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Rettelser til DBI retningslinie 232, 1. udgave marts 2009 Følgende rettelser blev vedtaget på mødet i det tekniske udvalg, den 23. juni 2014: Side 29 punkt 3.1.2 afsnit vedr. uudnyttelige tagrum udgår

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler:

Vejledning. for udførelse af brandmandspaneler: Vejledning for udførelse af brandmandspaneler: Københavns Brandvæsen Forebyggelse og Indsats Bag Rådhuset 3 1550 København V Tlf.: 33 66 33 66 www.brand.kk.dk Juli 2013 Side 2 af 8 Denne vejledning har

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

Færdigmelding til inspektion af automatisk brandventilation

Færdigmelding til inspektion af automatisk brandventilation Færdigmelding til inspektion af automatisk brandventilation Anlægsejer Firma/institution Faktura email email tlf. Installationsadresse Navn tlf. Inspektionsdeltager Inspektionsdeltager tlf. Inspektionsdeltager

Læs mere

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m.

Grænsen for, hvornår en lagerbygning betragtes som et højlager, flyttes fra stabling højere end 6 m til nu 8 m. Center for Forebyggelse MEDDELELSE NR. 10 Bekendtgørelse om tekniske forskrifter for højlagre. Indledning Beredskabsstyrelsen har udarbejdet bekendtgørelse nr. 1204 af 13. december 2012 om tekniske forskrifter

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Regler for oplag af halm

Regler for oplag af halm Regler for oplag af halm 1 2 Regler for oplag af halm Forbrug af halm er de senere år steget betydeligt, og vil med al sandsynlighed stige i de kommende år. Oplag af halm eller lignende brændbart oplag

Læs mere

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg)

Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) Pålidelighed af automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg) DBI Report 2012 Version: 01 Statistisk analyse af ABA-anlæg inspiceret 2011 Rolf Knudsen 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 2 2 Baggrund...

Læs mere

Automatiske branddør lukningsanlæg

Automatiske branddør lukningsanlæg Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske branddør lukningsanlæg Systemgodkendelse og -kontrol ( Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI)

Læs mere

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier

Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Kontrol af forsamlingslokaler retningslinier Hvorfor en Elsikkerhedsattest? SB afsnit 6, 621.1 Ejeren (brugeren) er ansvarlig for installationens tilstand og vedligeholdelse og skal lade fejl og mangler

Læs mere

Brandsikringsanlæg i Danmark

Brandsikringsanlæg i Danmark Brandsikringsanlæg i Danmark Indlæg ved FG-konference, 2014 Jacob Andersen, DBI Sprinklerinspektør Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / 28-03-2014 / JAN / Møde Program DBI Brandsikringsanlæg

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri På side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end 22

Læs mere

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg)

Figur 1, lagertyper (figur 5.3.2 i retningslinie for sprinkleranlæg) Nærværende notat indeholder brandmæssige afsnit og en overordnet beskrivelse af disse, som indgå som bilag til lejerhåndbogen. Da beskrivelserne er overordnet skal lejer sikre, at den brandmæssige indretning

Læs mere

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen

SKS system, Kvalitetsledelsessystemer. Brandsikringsanlæg. Mads Risgaard Knudsen SKS system, Kvalitetsledelsessystemer og Brandsikringsanlæg Mads Risgaard Knudsen Den gode idé og de gode viljers magt i forbindelse med Stik og hugfaste krav Sikkerhedsstyrelsens (SIK) retningslinjer

Læs mere

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene

dokumentation. Det har medført, at der installeres flere aktive brandsikringsanlæg. flere anlæg i hver bygning, og anlæggene oktober 213 FOREBYGGELSESSTAFET BRANDVÆSEN Oktober 213 Master-projekt Af Erik Weinreich DTU-projekt med fokus på samspillet mellem forskellige sikringsanlæg Funktionalitetsundersøgelse af sammenkoblede

Læs mere

DBI retningslinje 001

DBI retningslinje 001 4. udgave August 2013 Udgivet af DBI Byggedata, opdateret 7. april 2014 Brandsikringsanlæg DBI retningslinje 001 Godkendelse af firmaer til projektering, installation, service og vedligehold af brandsikringsanlæg

Læs mere

Version: 020a. Side 1 af 9. SKS Dokumentstyringsoversigt. Udlånt Dato/Initialer. Udlånt Dato/Initialer

Version: 020a. Side 1 af 9. SKS Dokumentstyringsoversigt. Udlånt Dato/Initialer. Udlånt Dato/Initialer Nummer Navn Ansvarlig Gyldig fra dato Placering Hjælpeværktøj Love og Bekendtgørelser A Forsyningsanlæg A-1 A-2 Fællesregulativet 2011 Tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande A-3 SIK-Meddelelser

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER

BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER BETINGELSER FOR HADERSLEV BRAND OG REDNINGS MODTAGELSE AF ALARMER 1. Anlægget 1.1 Et brandsikringsanlæg er et brandalarm-, gasalarm-, sprinkleranlæg eller slukningsanlæg, der er udført, kontrolleret og

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

AIA-katalog Fane 110 Integration med AIAanlæg

AIA-katalog Fane 110 Integration med AIAanlæg Forsikring & Pension September 2016 AIA-katalog Fane 110 Integration med AIAanlæg mv. Forsikring & Pension Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Tlf. 41 91 91 91 www.forsikringogpension.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele.

1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Glas og brand. Brandbeskyttende glas i bygningsdele. 1. udgave November 2009 Udgivet af DBI Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Glas og brand Brandbeskyttende glas i bygningsdele DBI vejledning 37 DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut er et selvejende

Læs mere

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253

April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas. Forskrift 253 April 2003 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Automatiske rumslukningsanlæg med inertgas Forskrift 253 Indholdsfortegnelse Forord 6 Udvalgets sammensætning 7 000 Almindelige bestemmelser 8 010 Gyldighed

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til overskriften er der tilføjet "VEJLEDNING OM BRANDSIKKERHED I HØJE BYGNINGER". Flere af afsnittene i tillæget indeholder vejledning, der kan

Læs mere

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer

Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Tilslutningsdeklaration for modtagelse af automatiske alarmer Dato: 22. august 2014 Ringsted Kommune Brandvæsen Anlægsejer: Rønnedevej 11 4100 Ringsted CVR-nr.: Installationsadresse: Tel.: +45 57 62 65

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske brandsikringsanlæg. Drift og vedligeholdelse. DBI retningslinie 005

3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. Automatiske brandsikringsanlæg. Drift og vedligeholdelse. DBI retningslinie 005 3. udgave Maj 2008 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg Drift og vedligeholdelse DBI retningslinie 005 Indholdsfortegnelse Definitioner...4 10 Almindelige bestemmelser...6

Læs mere

Standardbeskrivelse for ABA v.2015.1

Standardbeskrivelse for ABA v.2015.1 Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Standardbeskrivelse for ABA v.2015.1 Gældende for Risø Campus Indhold Materiale Valg:... 3 Centraludstyr:... 3 Branddetektorer:... 4 Alarmtryk:... 4 O-Planer:...

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

DBI retningslinie 003

DBI retningslinie 003 3. udgave Juli 2009 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Automatiske brandsikringsanlæg DBI retningslinie 003 Certificering af systemer og systemdele til automatiske brandsikringsanlæg DBI

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

Høringsudgave. Orienteringsplaner for brandsikringsanlæg DBI RETNINGSLINJE 007. 1. udgave 2014. Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut

Høringsudgave. Orienteringsplaner for brandsikringsanlæg DBI RETNINGSLINJE 007. 1. udgave 2014. Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut DBI RETNINGSLINJE 007 1. udgave 2014 Orienteringsplaner for brandsikringsanlæg Udgivet af Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12, 2650 Hvidovre Tlf.: 36 34 90 00, Fax: 36 34 90 01 E-mail:

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed

Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 (Omtryk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 2007-12-04. Jour.: D63317100-239. Init.: Lars Vædeled Roed Miljø- og Planlægningsudvalget 010-11 (Omtrk) MPU alm. del Bilag 149 Offentligt NOTAT 007-1-04 Jour.: D63317100-39 Sag: RE07344-3 Init.: Lars Vædeled Roed E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 0 1 89 01 Oplag

Læs mere

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen

Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Vejledning om oplag af halm eller lignende omfattet af beredskabslovgivningen Beredskabsstyrelsen 11. juli 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING

ABDL 4000 BRANDDØRLUKNING ABDL-CENTRAL ABDL-4000 er en ny generation af ABDL-centraler og strømforsyninger. serien opfylder Dansk Brandteknisk Instituts (DBI) forskrift 231 for automatiske branddør lukningsanlæg (ABDL). Samtlige

Læs mere