Implementering af Value-at-Risk i Solvency II

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Implementering af Value-at-Risk i Solvency II"

Transkript

1 Implementering af Value-at-Risk i Solvency II - en intern models beregningsgrundlag for kapitalkravet til markedsrisiko i et livsforsikringsselskab Kandidatafhandling Cand. merc. FIR Institut for Finansiering Copenhagen Business School Juli 2009 Niels Lodsgaard Simon Slot Vejleder: Søren Agergaard Andersen

2 1 EXECUTIVE SUMMARY INDLEDNING PROBLEMFORMULERING STRUKTUR METODE AFGRÆNSNING SOLVENSKRAV I LIVSFORSIKRINGSSELSKABER Grundlag for regulering af kapitalstruktur Risikokomponenter Livsforsikringsselskaber Kapitalkrav Nøglefaktorer i Solvency II Solvency II standardmodellen Markedsmæssige påvirkninger på kapitalkrav Delkonklusion REDEGØRELSE FOR VALUE-AT-RISK Princippet bag Value-at-Risk Redegørelse for dataantagelser Estimering af volatilitet Delkonklusion VAR MODELLER Mapping Parametrisk VaR Simuleret VaR Delkonklusion CASE: ALM. BRAND LIV OG PENSION Introduktion af selskabet Præsentation af arbejdsportefølje Sammensætning af eksempelporteføljen Porteføljens risiko Identifikation af risikofaktorer Delkonklusion BEREGNING AF VAR FOR PORTEFØLJEN Parametrisk VaR Historisk VaR for porteføljen Sammenligning af VaR for aktiverne VaR for aktiver og passiver Sammenligning af kapitalkrav Delkonklusion KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG

3 OVERSIGT OVER FIGURER Figur 1: Betalingsprofil for livsforsikringsselskab Figur 2: Sammenhæng mellem SCR og MCR Figur 3: Opbygning af beregningsmoduler i Solvency II Figur 4: Illustrativt konjunkturforløb og medfølgende kapitalkravsudvikling Figur 5: Illustration af konfidensniveau for normalfordeling Figur 6: QQ-plot for OMXC Figur 7: Anderson-Darling plot for OMXC Figur 8: Eksempel på kurtosis og skævhed Figur 9: Autokorrelation for OMXC20 på kvadrerede afkast Figur 10: Decayfaktor (λ) Figur 11: Udvikling i standardafvigelser over tid for hhv. LVGG, EVGG og GARCH Figur 12: Grafisk illustration af skift i KRD Figur 13: Grafisk eksempel på mapping Figur 14: Effekten af ikke-lineære instrumenter Figur 15: Surrogate density funktion Figur 16: Illustration af ES i forhold til VaR for en ikke-normalfordeling Figur 17: Prisfunktion for obligationer Figur 18: Rentefølsomhed for aktiverne Figur 19: ALM modellering Figur 20: Historisk 1-års VaR for porteføljen Figur 21: Samlet oversigt over VaR for aktiverne Figur 22: Historisk 1-års VaR for samlet eksponering Figur 23: Ændring af korrelationer over tid for udvalgte risikofaktorer målt ved EVGG Figur 24: Sammenligning af resultat for VaR og SCR mkt (mio. kr.) OVERSIGT OVER TABELLER Tabel 1: Forenklet balance for et livsforsikringsselskab Tabel 2: De tre søjler i Solvency II Tabel 3: Korrelationer i Solvency II standardmodellen Tabel 4: Beregning af renterisiko i Solvency II Tabel 5: Instrumenttyper Tabel 6: Eksempelportefølje Tabel 7: Estimering af passiverne Tabel 8: Eksponering pr. papir i mio. kr. fordelt på risikofaktorer Tabel 9: Var beregnet med forskellige modelvalg Tabel 10: Parametrisk VaR for aktiver og passiver Tabel 11: Korrelationsmatrice for stressede korrelationer Tabel 12: SCR mkt for Alm. Brand LIV (mio. kr.)

4 1 Executive summary By 2012 European insurance companies and pension funds will be faced with the new Solvency II regulation, which is currently under development in the European Union. This thesis investigates the use of Value-at-Risk as a tool to measure market risk in a life insurance company, both from a theoretical point of view and through a case based on the Danish life insurance company Alm. Brand Liv & Pension A/S. From an economical point of view the arguments for regulating the insurance industry are solid. Based on several studies it has been proved that the insurance market is not perfect, and therefore governmental regulation is beneficial for the insurance customers. Solvency II provides the insurance companies with the opportunity to develop internal models to measure their risks, and since it is expected that most companies will get a lower solvency capital requirement with an internal model than with the standard model, most of them will develop internal models. The widest used tool for measuring market risk in financial institutions has for a number of years been Value-at-Risk, and research conducted by the Committee of European Insurance and Occupational Pensions Supervisors (CEIOPS) shows that the majority of the internal models will be based on Value-at-Risk. Value-at-Risk is a risk measurement tool that measures risk as a single amount, based on a given confidence level within a given time period. This thesis studies the different assumptions made by the various Value-at-Risk models, and analyses the case data in respect to these assumptions. Furthermore various Value-at-Risk models are presented, and their strengths and weaknesses are examined. Based on the thesis, it is concluded that the simulated historical delta-gamma Value-at-Risk is the most suitable for the case company, because of the accuracy of the model compared to its computation requirements, without having a level of cyclicality that is too high. Value-at-Risk is, despite its shortcomings, a powerful tool that gives a great overview of the risk of a company, while it also serves as a strategic tool that enables managers to oversee the company, and therefore make better decisions. This is also the main focus of the Solvency II framework, and a reason why the implementation of internal models can be an important step towards improved risk management, ultimately linking the implementation of internal models to increased profits. 4

5 2 Indledning I 2008 blev de globale finansielle markeder for alvor ramt af finanskrisen, der i 2007 blot startede som et problem med restancer på boliglån i USA. Det hidtidige højdepunkt kom i efteråret 2008 hvor en række store velrenommerede finansielle institutioner gik konkurs og dermed sendte tilliden til kapitalmarkederne i bund. Dette medførte en voldsom forøgelse af volatiliteten på tværs af risikoklasser, og skabte nye forestillinger om hvor meget et givent marked kunne flytte sig på kort tid. Frygten for konkurser og store tab på visse aktivgrupper satte øget fokus især på bankernes evne til at leve op til de gældende solvenskrav. Uafhængigt af denne krise blev der i 2007 indført nye krav til hvordan danske pensions- og forsikringsselskaber fremover skal opgøre deres solvensbehov, gennem de såkaldte Solvency 1½ regler. Disse har til formål at klargøre selskaberne til en senere indførelse af en fælleseuropæisk Solvency II lovgivning, der blandt andet skal harmonisere solvenslovgivningen for forsikringsselskaber. Netop finanskrisens forøgelse af markedsrisiko har betydning for forsikringsselskaberne og særligt for livsforsikringsselskaberne er dette vigtigt. Dette skyldes livsforsikringsselskabernes relativt langsigtede forpligtelser og dermed typisk længere investeringshorisont i forhold til eksempelvis skadesforsikringsselskaber. I forbindelse med indførelsen af Solvency II, bliver det muligt at benytte interne modeller til opgørelse af risici, og på baggrund af godkendelse fra myndighederne vil disse kunne erstatte standardmodellen. Indenfor netop markedsrisiko har brugen af Value-at-Risk modeller, i de sidste 10 år, været branchestandard til beregning af finansiel risiko. Solvency II bygger således også på principperne bag en Value-at-Risk metode, men implementerer kun grundlæggende modelegenskaber. Denne afhandling har til hensigt at redegøre for, hvordan en intern model til kvantificering af markedsrisiko i Solvency II vil kunne udformes for et livsforsikringsselskab, ved benyttelse af Value-at-Risk teori, til erstatning af standardmodellen. 5

6 3 Problemformulering Afhandlingens overordnede målsætning er en analyse af Value-at-Risk modeller som grundlag for det kvantitative solvenskrav livsforsikringsselskaber stilles overfor i forbindelse med Solvency II lovgivningen. Indledningsvis undersøges: - Hvad er styrende for lovmæssig regulering af kapitalkrav i livsforsikringsselskaber? - Hvordan er de kvantitative krav til markedsrisiko formuleret i Solvency II? Der er i den kommende solvenslovgivning lagt op til benyttelse af interne modeller til beregning af kapitalkrav. Da Value-at-Risk er et vidt udbredt værktøj til kvantificering af risiko vil det i høj grad blive brugt til sådanne interne modeller. Det er derfor relevant at undersøge disse modellers grundlag yderligere: - Hvad er Value-at-Risk og hvordan kan det modelleres? - Hvilke forudsætninger stilles og hvad viser empiriske undersøgelser af disse? Implementeringsovervejelserne i forbindelse med Value-at-Risk ønskes derefter belyst via et konstrueret eksempel med udgangspunkt i markedsrisikoen for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv & Pension A/S. Dette gøres ved at undersøge følgende: - Hvilke overvejelser kræver beregning af Value-at-Risk for markedsrisiko i et livsforsikringsselskab? - Hvordan er de forskellige Value-at-Risk modellers evne til at estimere tab for ovennævnte eksempel? - Hvad betyder implementeringen af forskellige Value-at-Risk modeller for kapitalkravet? Slutteligt perspektiveres der til betydningen for selskabets samlede risikoindsigt ved implementeringen af Value-at-Risk. 6

7 4 Struktur Afhandlingen er struktureret i to overordnede dele, henholdsvis en teoretisk og en empirisk. I den teoretiske del gennemgås først grundlaget for kapitalkravsregulering. Dernæst følger en gennemgang af kapitalstrukturen for livsforsikringsselskaber, samt en model for hvordan markedsrisici i et sådan selskab forholder sig. Siden gennemgås kravene til estimering af solvensbehov i Solvency II for hhv. standardmodeller og interne modeller. Til sidst ses på solvenskravenes påvirkning ved markedskorrektioner, herunder cykliske udsving. Efterfølgende ses på teorien bag Value-at-Risk for herigennem at beskrive de forudsætninger der gør sig gældende. Dette omfatter en gennemgang af normalfordelingsantagelserne, samt de forskellige metoder til estimering af volatilitet. Derefter gennemgås de forskellige modelleringsgrundlag for Value-at-Risk, hhv. parametriske og simulerede modeller, samt relevante udbygninger af modellerne. I afhandlingens empiriske del anvendes den førnævnte teori til at opstille et eksempel på en aktiv- og passivsammensætning for et livsforsikringsselskab, med udgangspunkt i de risikomæssige forhold der gør sig gældende for Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv & Pension. Herefter beregnes Value-at-Risk for eksempelporteføljen ved brug af de forskellige metoder fra den gennemgåede teori. Disse sammenlignes på tværs af beregningsmetoder for at påpege forskelle og udvælge de mest anvendelige teoretiske tilgange. Til slut beregnes solvenskravet for Solvency II standardmodellen og sammenlignes med Valueat-Risk resultaterne, for herigennem at kunne konkludere på Value-at-Risk modellernes anvendelighed som grundlag for en intern model. 7

8 5 Metode Afhandlingens teoretiske grundlag er primært baseret på velafprøvede og grundlæggende finansielle teorier. Modsat stammer Solvency II lovgivningen fra endnu ikke vedtagne lovforslag der stadig revideres løbende, samt diverse working papers. Beregninger af standardmodellen for Solvency II tager således udgangspunkt i de nyeste specifikationer for QIS4 fra marts Beregninger af Value-at-Risk er baseret på en eksempelportefølje, der er konstrueret med udgangspunkt i Forsikringsselskabet Alm. Brand Liv & Pension. Der er gjort en række forudsætninger om sammensætningen af porteføljen, der baserer sig på informationer fra årsrapporten, bl.a. med hensyn til varigheden og vægten af de enkelte aktivklasser. Således er eksemplet søgt at afspejle den virkelige porteføljes risiko i videst muligt omfang, dog med et langt mindre antal forskellige elementer i porteføljen. For beregning af Value-at-Risk tages gennem hele afhandlingen udgangspunkt i kurser frem til den 31. januar Denne dato benævnes følgende som dags dato. 8

9 6 Afgrænsning Afhandlingen vil kun give et overordnet indblik i Solvency II, og således i stedet fokusere på konsekvenser og ufordringer ved den valgte modellering til kapitalkravsberegning for markedsrisiko. Med hensyn til risici ses alene på markedsrisiko for obligationer, aktier og visse derivattyper, samt hertil knyttet valutarisiko, hvorfor andre risikotyper såsom kredit- og likviditetsrisiko ikke behandles. Afhandlingens problemstilling tager udgangspunkt i et livsforsikringsselskab og afgrænser sig derfor fra at se på problemstillingerne for andre selskabstyper omfattet af Solvency II. Dermed er problemstillingen dog stadig relevant for disse, men sammensætningen af aktiver og passiver vil typisk være meget anderledes, hvorfor problemstillingerne også vil være forskellige. Afhandlingens undersøgelser af forskellige VaR metoder afgrænses fra at teste præcisionen af VaR over tid, såkaldt backtesting. Dette er dog uden tvivl af stor betydning for implementeringen af en intern model og er også omfattet af det nuværende regelforslag for implementeringsprocessen, men ligger udenfor omfanget af denne afhandling. I afhandlingen foretages kun en simplificeret ALM-modellering til risikominimering, da det ligger uden for afhandlingens omfang at foretage en mere kompleks undersøgelse. 9

10 7 Solvenskrav i livsforsikringsselskaber I nærværende afsnit gennemgås en række centrale emner vedrørende opbygningen af et livsforsikringsselskabs kapitalkrav, samt den teoretiske og lovgivningsmæssige begrundelse. Ligeledes vil en teoretisk gennemgang af et sådan selskabs risikoeksponeringer sikre, at Valueat-Risk modelleringer i tilstrækkelig grad opbygges med hensynstagen til dette. 7.1 Grundlag for regulering af kapitalstruktur Økonomisk teori tilsiger, at et perfekt marked automatisk skaber optimal allokering og udnyttelse af et samfunds ressourcer. Ved perfekte markedsbetingelser er der således ikke behov for at anvende nogen form for regulering 1. Markedsregulering kan dog være hensigtsmæssigt i situationer hvor der ikke er tale om et perfekt marked, hvilket i de fleste empiriske undersøgelser viser sig at være tilfældet. Argumentet for denne indgriben begrundes ofte med the public interest theory 2. Forsikringsmarkedet er således, ifølge denne teori, ikke perfekt, og reguleringens hensigt er at intervenere overfor disse imperfektioner, hvilket er i samfundets interesse. Imperfektionerne skyldes oftest asymmetrisk information og eksternaliteter. Derudover kan manglende konkurrence føre til imperfektioner og suboptimalitet. Det er væsentligt at påpege at der ikke er noget endeligt svar på, hvilket niveau for kapitalreserver der er det sande. Således bygger reguleringer på empiriske undersøgelser, og forsøger at finde frem til hvilket niveau der historisk set har været nødvendigt, og hvad der fremadrettet kan forventes at være nødvendigt. Dette vil igen afspejles i modelvalget, da et lavt kapitalkrav ikke nødvendigvis er bedre for et selskab end et højt, eftersom at det lavere kapitalkrav alt andet lige er på bekostning af en højere insolvensrisiko Informationsasymmetri Ved perfekte markeder antages, at der ikke eksisterer asymmetri i informationen hos henholdsvis køber og sælger af et produkt, i dette tilfælde forsikringer, noget der i praksis langt fra er opfyldt. Forsikringstageren har ikke det fulde overblik over forsikringsselskabet og vice versa. Dette gælder både ex ante, ex interim og ex post. Ex post informationerne er dog i sammenhængen ikke af nævneværdig betydning, med mindre der er tale om eksempelvis 1 Arrow et al., Klein,

11 helbredsoplysninger. Forsikringstagerens position overfor forsikringsselskabet er tosidet. På den ene side agerer forsikringstageren debitor, i form af de præmier der indbetales, på den anden side kreditor, ved at de indbetalte præmier er forskudsbetalinger i forhold til en betinget udbetaling. Således er forsikringsselskabets økonomiske situation, herunder risiko for insolvens, relevant for forsikringstageren og kvaliteten af det produkt vedkommende køber. Det er dog meget vanskeligt for forsikringstager at vurdere denne kvalitet, blandt andet som følge af informationsasymmetrien. Eksempelvis har forsikringstageren ikke overblik over de resterende forsikringstagere i det pågældende forsikringsselskab, og har heller ikke overblik over præcist hvordan forsikringsselskabet placerer deres formue. Således er det noget nær umuligt for forsikringstageren at vurdere forsikringsselskabets nuværende og fremtidige økonomiske situation. Indeholder en kontrakt en mulighed for, eller måske ligefrem en tilskyndelse til, adfærdsændring for en part, er der stor risiko for at der opstår moral hazard 3. I tilfældet med livsforsikring er graden af moral hazard nok begrænset fra forsikringstagerens side. Incitamentet til denne adfærdsændring bunder i et principal-agent problem, dvs. en interessekonflikt. Forsikringsselskabets ejere/ledelse kan eksempelvis ændre selskabets risikoprofil til skade for selskabets kreditorer, dvs. forsikringstagerne. Merton (1977) begrunder dette med, at ejerne har en call position i selskabets fremtidige værdi, i form af egenkapitalen, og værdien af denne call øges således ved en forøgelse af selskabets risiko. Der er således modstridende interesser ejerne og forsikringstagerne imellem, hvilket regulering skal forsøge at minimere. Her er det oftest forsikringstageren der forsøges beskyttet, da denne umiddelbart er den svage part Eksternaliteter Ved eksternalitet forstås en effekt af en handling på andre, som ikke er indkalkuleret i prisfastsættelsen. Reguleringen skal således forsøge at mindske de negative eksternaliteter. Livsforsikringsselskaberne har en betydningsfuld position i det finansielle system, og konkurser blandt livsforsikringsselskaber har således væsentlige negative konsekvenser, ikke kun for 3 Moral hazard udtrykker ifølge Jorion (2007) en umoralsk eller uhensigtsmæssig adfærd fra den ene part, der øger sandsynligheden for tab/skade for den anden part. 11

12 selskabet, dets aktionærer og forsikringstagere, men også bredere i det finansielle system gennem investeringer mv. I den senere tid har man således set centralbanker og stater intervenere for at opretholde selskaber. Dette blandt andet med AIG, verdens største forsikringsselskab, der har modtaget cirka 170 milliarder dollars i offentlig bistand for at klare sig gennem den finansielle krise 4. Disse konkursomkostninger betragtes teoretisk set som negative eksternaliteter Konkurrence Ved perfekt konkurrence antages et tilstrækkeligt stort antal købere og sælgere, samt at styrken ikke er fokuseret på en eller få aktører. Som beskrevet af Baldwin et al. (1999) kan afvigelser herfra medføre reduceret udbud, højere priser, monopolistisk afkast, overførsel af velfærd til selskaber fra kunder, koncentration af markedsstyrke samt kartelagtig adfærd, og er ofte et resultat af barrierer i markedet, samt stordriftsfordele. Generelt opstår der stordriftsfordele, når en enhed af et produkt kan tilbydes billigere i takt med et stigende antal enheder. Stordriftsfordele kan i høj grad opnås i livsforsikringsselskaber, begrundet med store tals lov 5. Dette skyldes, at med det øgede antal tilstrækkeligt uafhængige risici forsikret, vil den gennemsnitlige volatilitet pr. enhed falde, og således er det nødvendigt med mindre bufferkapital. Hvis der er stordriftsfordele i forsikringsmarkedet, vil dette antageligt føre til konsolidering, hvilket så fører til større markedskoncentration, og dermed formentlig mindre konkurrence. Denne koncentration kan også ske i tilfælde med uhensigtsmæssig regulering, hvorfor regulering er afgørende for at sikre konkurrence, og holde omkostningsniveauet nede i forhold til forsikringstagerne. Således skal solvensregulering også fremme konkurrencen på forsikringsmarkedet, ved at minimere stordriftsfordele. I en undersøgelse foretaget af Klein et al. (2002) er det konkluderet, at solvensregulering forøger markedseffektiviteten, men samtidig også at der er en risiko for det modsatte, hvis reguleringen ikke er hensigtsmæssig. Kræves der således for meget bufferkapital, vil dette føre til forhøjede præmier for forsikringstagerne. Der er ifølge undersøgelsen enighed om, og 4 Berlingske Business, Millionbonusser til AIG-bosser trods statshjælp, 15. marts Inden for statistikken siger store tals lov, at gennemsnittet af en stikprøve af elementer fra en population vil konvergere mod gennemsnittet af hele populationens gennemsnit, når antallet af elementer i stikprøven går mod uendeligt. 12

13 empirisk understøttelse af, at regulering af priser fører til at selskaberne anvender mere gæld til at finansiere deres drift. Ligeledes påvises det at forsikringsselskaber der opererer under meget streng regulering, har endnu højere gældsætning end moderat regulerede. Og da forsikringstageren også er kreditor for forsikringsselskaberne, påvirker denne gældsætning også forsikringstagerne negativt. 7.2 Risikokomponenter Overordnet kan risiko opdeles i tre risikokomponenter, henholdsvis usikkerhedsrisiko, volatilitetsrisiko og ekstreme hændelser 6. For livsforsikringsselskaber kan disse risici desuden opdeles på fem forskellige faktorer Usikkerhedsrisiko Består af den risiko der opstår ved fejlagtige modeller eller processer, eller fejlestimater i parametrene i modellerne. I henhold til Jorion (2007) kan usikkerhedsrisikoen opdeles i tre elementer: Unøjagtig eller fejlagtig model. Kan opstå eksempelvis ved forkerte antagelser om fordelinger osv. Parameterfejl. Opstår fx ved begrænsede datagrundlag. Strukturel risiko. Kan opstå ved at der ikke tages højde for strukturelle ændringer i specifikke forhold, fx stadigt stigende levealder. Usikkerhedsrisikoen er sjældent diversificerbar, da en udvidelse af porteføljen ikke umiddelbart kan reducere denne risiko Volatilitetsrisiko Omfatter risikoen for udsving i hyppighed eller styrke af begivenheder. Især på kort sigt er volatilitetsrisiko afgørende, og solvenskapitalen bør derfor have et niveau der gør den i stand til at modstå disse udsving. Volatilitetsrisikoen er i høj grad diversificerbar Ekstreme hændelser De ekstreme hændelser er karakteriseret ved en meget lav hyppighed, hvilket gør dem vanskelige at forudsige, og dermed indregne i modeller. Ekstreme hændelser omfatter begivenheder som markedskrak, store udsving i renteniveauet osv. 6 IAA,

14 7.2.4 Risikofaktorer Risiko for livsforsikringsselskaber kan ifølge Jorion (2007) opdeles i fem forskellige hovedtyper: markedsrisiko, kreditrisiko, likviditetsrisiko, operationel risiko og forsikringsrisiko. De fem definerede risici er de mest relevante i forhold til livsforsikringsselskaber, og defineres som følgende: Markedsrisiko Markedsrisiko dækker over risikoen for, at en porteføljes værdi varierer på baggrund af ændringer i de finansielle markeder. Dette være sig via ændringer i renter, aktiekurser, valutakurser osv. Markedsrisiko omfatter også off-balance sheet risiko, koncentrationsrisiko, reinvesteringsrisiko m.fl. Markedsrisiko er den væsentligste risiko for livsforsikringsselskaber efter forsikringsrisikoen 7. Nærværende afhandling beskæftiger sig med denne risikofaktor, hvorfor definitionen af nedennævnte risikofaktorer mere tjener som en afgrænsning i forhold til relevante risikotyper i kommende afsnit Kreditrisiko Kreditrisiko er risikoen for at lide et tab som følge af, at en modpart ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser. Kreditrisiko kan opdeles i misligholdelsesrisiko, modpartsrisiko, nedgraderingsrisiko og koncentrationsrisiko Likviditetsrisiko Likviditetsrisiko kan henføres til risikoen for ikke at kunne imødekomme forpligtelser som følge af ubalance mellem indtægter og udgifter, samt den risiko som er forbundet med, at et aktiv ikke kan omsættes på det tidspunkt det ønskes omsat, eller at prisen på aktivet ændres væsentligt som følge af en kort horisont til at afhænde det Operationel risiko Operationel risiko er en samlet betegnelse for de risici, en virksomhed er udsat for, der omfatter uforudsete begivenheders indtræden som påvirker virksomheden negativt, og ikke er dækket af ovennævnte kategorier, f.eks. nedbrud af IT-systemer, menneskelige fejl, modelfejl, fejlagtige interne processer, svindel osv. 7 CEIOPS,

15 Forsikringsrisiko Forsikringsrisiko dækker over risikoen forbundet med selve forsikringsdriften, og er den væsentligste risiko for forsikringsselskaber. De forsikringsmæssige risici vedrører bl.a. udviklingen i dødelighed, invaliditet, kritisk sygdom mv. Disse risikoelementer vurderes løbende af aktuarer, og en del af de forsikringsmæssige risici afdækkes gennem reassurance. Dette gælder især for at dække eventuelle store udsving som følge af enkeltbegivenheder fx naturkatastrofer, terror osv. 7.3 Livsforsikringsselskaber Livsforsikringsselskaber har til formål at udjævne risiko mellem forsikringstagerne, samt forvalte en langsigtet opsparing. Dette ses ved selskabernes ydelser, der ofte er en kombination af opsparing og forsikring. Livsforsikringerne er karakteriseret ved at forsikringstager indbetaler præmier over en lang årrække, der så muligvis skal modsvares af en udbetaling, eller en række af udbetalinger, som afslutning på forløbet. Dækningen ophører som regel når forsikringstager fylder 60 år. Livsforsikringsselskabernes samlede balance udgør cirka mia. 8, svarende nogenlunde til størrelsen af Danmark bruttonationalprodukt, hvilket siger noget om størrelsen af selskaberne. Tabel 1: Forenklet balance for et livsforsikringsselskab AKTIVER Obligationer Aktier og derivater Grunde og bygninger PASSIVER Egenkapital Kollektivt bonuspotentiale Livsforsikringshensættelse Kilde: Egen tilvirkning Forsikringen er udformet således at forsikringstageren betaler en præmie, for, helt eller delvist, at overdrage en økonomisk risiko til forsikringsselskabet, hvilket således giver forsikringstageren stabilitet og sikkerhed. Forsikringstagerne er alle udsat for de samme risici, i mere eller mindre grad, men erfaringen tilsiger at de kun rammer en lille del af dem. Således fordeles risiko mellem de enkelte forsikringstagere. 8 Samlet balance for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser, jf. Nationalbanken (2003). 15

16 Livsforsikringsselskaberne agerer ligeledes kapitalforvalter, ved at investere kundernes opsparinger, og selskabernes størrelse giver dem en række stordriftsfordele, i forhold til at den enkelte forsikringstager investerer på egen hånd. Dette både via den bedre mulighed for at diversificere investeringerne, samt ved opnåelse af lavere gennemsnitlige transaktionsomkostninger. Ydermere har selskaberne adgang til en række produkter, der ikke er adgang til for den enkelte investor, eksempelvis en række OTC aftaler der indgås mellem finansielle institutioner. 9 Der findes flere forskellige former for livsforsikringer og tilhørende præmieindbetalinger, og der er de senere år kommet en række nye til, herunder blandt andet markedsrenteprodukter. Ved markedsrenteprodukter får forsikringstager, i modsætning til traditionelle produkter, samme afkast som forsikringsselskabet kan generere. Det vil sige, hvis forsikringsselskabet et år genererer eksempelvis 10 % i afkast, får forsikringstagere med markedsrenteprodukter 10 % i afkast, mens de i år hvor forsikringsselskaberne genererer negative afkast, også får negativt afkast. Traditionelle produkter arbejder med en depotrente, der sikrer forsikringstagerne et gennemsnitligt afkast på eksempelvis 3 % hvert år, der dog kan ændres løbende. De år hvor forsikringsselskabet kan generere mere end 3 % i afkast, benyttes så til at udjævne i de år hvor de ikke kan generere 3 % i afkast. Traditionelle produkter indeholder også en ydelsesgaranti baseret på grundlagsrenten, der sikrer den fremtidige værdi af livsforsikringsudbetalingen. Denne garanti skal i sidste ende dækkes af egenkapitalen, hvilket giver forsikringstagerne en høj sikkerhed for ydelsen Aktivsiden Livsforsikringsselskabernes væsentligste aktiver er danske obligationer, der gennemsnitligt udgør mere end en tredjedel af selskabernes aktiver 10, og primært består af stats- og realkreditobligationer. Derudover er de væsentligste aktiver kapitalandele, primært danske, samt investeringsforeningsandele, igen primært danske. 9 OTC-aftater (Over The Counter) betegner ikke-noterede derivater indgået direkte mellem to parter. 10 Forsikring & Pension,

17 Aktiverne er således behæftet med markeds- og kreditrisici. Investeringerne der skal dække forpligtelserne over for forsikringstagerne, er underlagt investeringsregler, med grænser for hvor meget der forholdsmæssigt må investeres i forskellige aktivkategorier. Dette i kombination med kongruensregler, der sætter grænser for mismatchet, der måtte være mellem aktivernes og passivernes valutadenominering Passivsiden De væsentligste passiver udgøres af de garanterede ydelser, der repræsenterer de ydelser selskaber har garanteret i forhold til udbetaling af forsikringssummer. Således udgør de samlede hensættelser i forhold til forsikrings- og investeringskontrakter i gennemsnit 87,8 % af livsforsikringsselskabernes samlede passiver, mens decideret gæld kun udgør 2,7 %. 11 Selskabernes væsentligste forpligtelser består således primært i at honorere deres forsikringstagere i forhold til deres indskud. Livsforsikringsselskabernes risici på passivsiden består for det første af risikoen for, at de forsikringsmæssige forudsætninger om invaliditet og dødelighed ikke stemmer overens med de faktiske invaliditetsrater og dødeligheden for forsikringstagerne. En væsentlig risiko er renterisikoen, som opstår, når selskaberne garanterer en fast nominel forrentning til forsikringstagerne langt ud i fremtiden. Den lange løbetid på garantierne gør værdiansættelsen af hensættelserne meget følsom over for ændringer i renteniveauet Garanteret rente og renterisiko Grundlagsrenten, som er den maksimale garanterede rente efter skat selskaberne må anvende, har siden 1999 udgjort 1,5 %, og er gældende rente i hele aftalens løbetid. Der er tale om maksimale garanterede renter, og således har livsforsikringsselskaberne frit kunnet vælge at oprette aftaler baseret enten på lavere garanterede renter eller helt uden garantier. Frem til midten af 1994 anvendtes en grundlagsrente på 4,5 %, hvorefter den blev nedsat til 2,5 %. Da grundlagsrenten er gældende i hele perioden fra aftaletidspunktet, har pensionsselskaberne således stadig meget store forpligtelser til den høje sats på 4,5 %. Skøn peger på, at op mod 2/3 af forpligtelserne stadig er til denne høje sats 12, noget der naturligvis er med til at presse livsforsikringsselskaberne, i tider hvor renteniveauet er meget lavt. 11 Forsikring & Pension, Nationalbanken,

18 Under finanskrisen er der sket en markant udvidelse af rentespændet mellem stats- og realkreditobligationer, noget der har ramt livsforsikringsselskaberne hårdt, da deres realkreditobligationer, dvs. aktiverne, er faldet i værdi, mens passiverne er uændret, da diskonteringsrenten er næsten uændret. Spændet har dog været faldende på det seneste, blandt andet som følge af intervention i forbindelse med aftalen Finansiel Stabilitet fra Passiverne, det vil sige livsforsikringsforpligtelserne, er mere rentefølsomme end obligationerne, der udgør hovedparten af aktiverne, hvilket betyder at kursgevinster på obligationerne ikke tilstrækkeligt dækker behovet for øgede hensættelser. Principielt kunne renterisikoen afdækkes ved obligationer med meget lang restløbetid, men udbuddet af sådanne obligationer har traditionelt været lavt. Renterisikoen er således ikke mulig at afdække alene ved placering i obligationer, på grund af mismatchet i varigheden, ligesom betalingsprofilen ikke ville være helt identisk med passivernes betalingsprofil. Af den årsag er det i de senere år blevet mere udbredt med anvendelse af finansielle instrumenter til afdækning af renterisikoen, enten helt eller delvist, via renteswaps eller lignende. Eksempelvis afdækker ATP deres renterisiko næsten fuldt ud ved brug af finansielle instrumenter 14. For nye forsikringsaftaler er der imidlertid større udviklingsmuligheder, og flere selskaber har introduceret nye produkter, baseret på fx nulrentegarantier eller unit-linkordninger 15, noget der overordnet set giver livsforsikringsselskaberne større handlefrihed, ligesom det giver kunderne mulighed for at vælge et produkt der passer bedre til deres profil Simpel model for livsforsikringshensættelser Livsforsikringsselskaber er, som før nævnt, eksponeret overfor renterisiko. Solvency II kræver at denne måles både for aktiv- og passivsiden, og da renterisikoen for livsforsikringsselskaberne opstår via livsforsikringshensættelserne, er det relevant at se på disse. Dette gøres i det følgende afsnit. Livsforsikringshensættelserne er lovmæssigt reguleret efter Lov om Finansiel Virksomhed (FIL) samt Bekendtgørelse nr af 26/ om finansielle rapporter for forsikringsselskaber 13 Nationalbanken, ATP Årsrapport Ved unit-link ordninger, har forsikringstager større indflydelse på hvordan opsparingen bliver investeret. 18

19 og tværgående pensionskasser, kombineret med Årsregnskabslovens 47 stk. 2, der angiver at hensættelser skal opgøres til dagsværdi. Hensættelserne er inddelt som henholdsvis garanterede ydelser (GY), garanterede fripoliceydelser (GFY), bonuspotentiale på fremtidige præmier (BP), bonuspotentiale på fripoliceydelser (BFY) samt livsforsikringshensættelsen (LH) Garanterede ydelser GY tager udgangspunkt i de garanterede pensioner (GP). De garanterede pensioner er depoter samt fremtidige præmier fremskrevet til deres udbetalingstidspunkter med grundlagsrenten som diskonteringsrente. Det bemærkes at grundlagsrenten for de fremtidige præmier ikke nødvendigvis er sammenfaldende med grundlagsrenten for de retrospektive hensættelser. Det forventes at unge medlemmer har en lavere grundlagsrente end ældre medlemmer. Yderligere er det værd at bemærke, at udbetalingstidspunktet for pensioner hørende til de retrospektive ydelser ikke nødvendigvis er sammenfaldende med udbetalingstidspunktet for pensioner hørende til de fremtidige præmier. Således forventes det, at udbetalingstidspunktet for pensionen hørende til de fremtidige præmieindbetalinger ligger senere end udbetalingstidspunktet for pensioner hørende til de retrospektive hensættelser. Præmier og pensioner er opført som engangsbeløb, hvilket er en antagelse, eftersom betalingerne i virkeligheden finder sted over længere tidsrum, hvorfor betalingstidspunkterne er gennemsnitlige. Det er endvidere værd at bemærke, at GP relationen blot er en sum af to betalinger på forskellige tidspunkter og altså ikke udtrykker en markedsværdi. Figur 1: Betalingsprofil for livsforsikringsselskab Retrospektive præmier Fremtidige præmier Udbetaling af retrospektive præmier Udbetaling af fremtidige præmier Kilde: Egen tilvirkning 19

20 De garanterede ydelser (GY) defineres som markedsværdien af den garanterede pensionsudbetaling fratrukket markedsværdien af de fremtidige præmieindbetalinger Garanterede fripoliceydelser og bonuspotentiale på fremtidige præmier GY består af tre dele. Første del i GY udgør markedsværdien af den garanterede ydelse hørende til de allerede indbetalte præmier. Det er den garanterede fripoliceydelse (GFY). Anden del i GY udgør markedsværdien af den garanterede ydelse, som knytter sig til fremtidige præmier. Tredje del udgør markedsværdien af fremtidige præmier. Forskellen mellem tredje og anden del er bonuspotentialet på fremtidige præmier (BP). Ved en flad rentestruktur vil BP være positiv, såfremt grundlagsrenten er mindre end markedsrenten. Når markedsrenten er mindre end grundlagsrenten er BP umiddelbart negativ og GY er tilsvarende større end GFY Bonuspotentiale på fripoliceydelser Som det er tilfældet for de fremtidige præmier kan der beregnes et bonuspotentiale for de retrospektive hensættelser. Det er bonuspotentialet på fripoliceydelser (BFY), som udgøres af forskellen mellem de retrospektive hensættelser og så markedsværdien af de tilhørende garanterede pensioner. Depotet er dekomponeret i en garanteret ydelse og i de to bonuspotentialer. Summen af de garanterede ydelser og bonuspotentialerne er således en konstant størrelse, som modsvarer depotet. Når renteniveauet ændres, vil GY ændre sig, men bonuspotentialerne vil ændre sig lige så meget i modsat retning. For eksempel vil en stigning i markedsrenten indebære et fald i GY og en stigning i bonuspotentialerne Livsforsikringshensættelsen Beregningen af livsforsikringshensættelsen sker i henhold til Finanstilsynets regler herfor. Når markedsrenten overstiger grundlagsrenten, er de garanterede ydelser mindre end depoterne, jf. GFY. Pensionsselskabet kan da leve op til forpligtelserne (og mere end det) ved at hensætte et beløb svarende til depotet. I det tilfælde fastsættes livsforsikringshensættelsen ved R, idet det dog tillades at anvende BFY som en reserve. I beregningen af solvenskravet tages også udgangspunkt i livsforsikringshensættelsen ekskl. BFY. Når markedsrenten er lavere end 20

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II")

DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED (SOLVENS II) DIREKTIV 138/2009 OM ADGANG TIL OG UDØVELSE AF FORSIKRINGS- OG GENFOR- SIKRINGSVIRKSOMHED ("SOLVENS II") 1 Formål og ikrafttræden Solvens II udgør grundstenen i den europæiske regulering af forsikrings-

Læs mere

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½?

Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? Solvency II hvordan ser de nye regler ud og hvad er forskellen i forhold til Solvency 1½? SAS Institute Solvency II, 4. februar 2010 Camilla Neuenschwander Finanstilsynets Kontor for livsforsikring og

Læs mere

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE

SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE Risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelsespolitik I henhold til kapitalbekendtgørelsens 60 bilag 20, er det sparekassen pålagt at offentliggøre

Læs mere

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006

Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 1. halvår 2006 Livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskassers regnskaber 2006 Konklusioner Samlet resultat efter skat på 3,7 mia. kr. i 2006 mod 2,0 mia. kr. i 1. halvår 2005 Livsforsikringshensættelser faldt

Læs mere

Prudent person-princippet

Prudent person-princippet Til samtlige forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Finanstilsynet 18. december 2014 LIFA J.nr. 6670-0189 Prudent person-princippet Finanstilsynet vil i lighed med tidligere år gerne henlede

Læs mere

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015.

Høringsperioden afsluttes den 9. oktober 2014, og det endelige lovforslag forventes fremsat i januar 2015. 9. september 2014 Nyhedsbrev Bank & Finans Implementering af Solvens II-Direktivet i dansk ret Finanstilsynet sendte den 28. august 2014 lovforslag ( Lovforslaget ) til implementering af dele af Europa-Parlamentets

Læs mere

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009

Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Skadesforsikringsselskabers regnskaber 1. halvår 2009 Konklusioner De danske skadeforsikringsselskaber fastholder fremgangen fra 2008. Det samlede resultat før skat i 1. halvår 2009 blev på 4,4 mia. kr..

Læs mere

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen

Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital. Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Velkommen til orienteringsmøde om individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital Charlotte Møller, Michael Holm og Per Plougmand Bærtelsen Hovedpunkter Baggrund, formål og indhold Risici og metoder:

Læs mere

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen

Nordisk Försäkringstidskrift 1/2012. Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Solvens II giv plads til tilpasning i pensionsbranchen Med Solvens II forøges i mange tilfælde kapitalkravene til de europæiske forsikringsselskaber. Hensigten er blandt andet bedre forbrugerbeskyttelser,

Læs mere

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING

FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING FUNDAMENTAL REVIEW OF THE TRADING BOOK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP December 2015 Made simple: Fundamental review of the trading book dækker over forskellige

Læs mere

QIS5 resultater skadesforsikring

QIS5 resultater skadesforsikring QIS5 resultater skadesforsikring Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedkonklusioner...3 Solvensdækning...4 Solvensdækning ultimo 2009...4 Tabel 1 Solvensdækning ultimo 2009 under henholdsvis Solvens

Læs mere

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015

Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1. risiko redegørelse. 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 1 risiko redegørelse 1. halvår 2015 Risikoredegørelse 1. halvår 2015 // 2 indhold 1. Indledning... 3 2. Anvendelsesområde... 3 3. Kapitalgrundlag... 3 4. Kapitalkrav...

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Side 1 af 6 Risikooplysninger for Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov (pr. 5. august 2015) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8

TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV. Redegørelse Q GER-nr /8 TILSTRÆKKELIGT KAPITALGRUNDLAG OG SOLVENSBEHOV Redegørelse Q1 2016 GER-nr. 80050410 1/8 INDHOLDFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag 3 Individuelt solvensbehov og opfyldelse

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Nye solvensregler i Danmark endnu et skridt på vejen mod Solvens II. Nu kan vi ikke vente længere

Nordisk Forsikringstidskrift 4/2013. Nye solvensregler i Danmark endnu et skridt på vejen mod Solvens II. Nu kan vi ikke vente længere Nye solvensregler i Danmark endnu et skridt på vejen mod Solvens II Nu kan vi ikke vente længere Sådan udtalte det danske Finanstilsyns direktør Ulrik Nødgaard på brancheorganisationen Forsikring & Pensions

Læs mere

QIS5 resultater for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser

QIS5 resultater for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser QIS5 resultater for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser Indholdsfortegnelse Indledning...3 Hovedkonklusioner...3 Solvensdækning...4 Solvensdækning ultimo 2009...4 Tabel 1: Solvensdækning

Læs mere

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr.

Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015. GER-nr. Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov ultimo september 2015 GER-nr. 80050410 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. september 2012

Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Individuelt solvensbehov 30. september 2012 Solvensbehov og den tilstrækkelige basiskapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte BankNordik s Individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013

Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 Sparekassen Faaborg Koncernen Tillæg til risikorapport Offentliggørelse af solvensbehov pr. 30. juni 2013 side 1 af 5 Indledning Nærværende tillæg til risikorapport, der offentliggøres på www.sparekassenfaaborg.dk,

Læs mere

1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, 2000-2005 (mio. kr.)

1. Årsregnskaber. Tabel 1: Uddrag af resultatopgørelser og balancer, 2000-2005 (mio. kr.) Markedsudvikling 2005 for firmapensionskasser Konklusioner Firmapensionskasserne præsterede samlet betragtet et resultat efter skat på 287 mio. kr. i 2005 svarende til 5 pct. af egenkapitalens størrelse.

Læs mere

Frøs Herreds Sparekasse

Frøs Herreds Sparekasse Frøs Herreds Sparekasse Risikorapport 30. juni 2012 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Basiskapital 4 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital 5 Solvensbehov og solvenskrav 9 2 Indledning Oplysningerne

Læs mere

Risikostyring i Danske Bank

Risikostyring i Danske Bank Risikostyring i Danske Bank Præsentation til LD Invest - Markets Christopher Skak Nielsen Chef for Risiko Kapital 23. Marts, 2008 Risiko- og kapitalstyring i Danske Bank - med afsæt i risikorapporten 2008

Læs mere

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016

Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Individuelt solvensbehov 30. juni 2016 Side 1/8 Indhold Indledning... 3 Konklusion... 3 Solvenskrav og det tilstrækkelige kapitalgrundlag... 3 Individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav for virksomheder

Læs mere

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov

Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Risikooplysninger for Salling Bank A/S Kvartalsvis redegørelse vedrørende tilstrækkeligt kapital grundlag og individuelt solvensbehov Salling Bank gør opmærksom på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt kapitalbehov og tilstrækkelig kapitalgrundlag (pr. 30. juni 2014) Lovgrundlag. Ifølge kapitaldækningsbekendtgørelsen skal sparekassen

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015

Information om kapitalforhold og risici. 1. halvår 2015 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2015 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet... 3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 30. april 2015) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces for

Læs mere

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen

Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hoved- og nøgletal for PFA-koncernen Hovedtal (mio. kr.) Resultatopgørelse Indbetalinger i alt 21.275 18.064 25.318 Forsikringsteknisk resultat pension 784 807 914 Forsikringsteknisk resultat af syge-

Læs mere

Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet

Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet 31. oktober 2008 Aftale mellem Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension om finansiel stabilitet på pensionsområdet Økonomi- og Erhvervsministeriet og Forsikring & Pension er enige om en

Læs mere

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015)

Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) Solvensbehov 30. juni 2016 (Tillæg til risikorapport 2015) CVR nr. 34 47 90 89 Indhold Side 1. Indledning 3 2. Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag 3 3. Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Læs mere

Halvårsrapport 30.06.2005. pensionskassen for amtsvejmænd m.fl.

Halvårsrapport 30.06.2005. pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Halvårsrapport 30.06.2005 pensionskassen for amtsvejmænd m.fl. Indhold Hovedtal...3 Periodens resultat...4 Forventninger til fremtiden...5 Investeringsstrategi og finansiel risikostyring...6 Resultatopgørelse...7

Læs mere

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening)

Dagsorden. for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Dagsorden for den ekstraordinære generalforsamling i Hedgeforeningen Nordea Invest Portefølje (Kapitalforening) Onsdag den 21. december 2016 kl. 10.30 11.00 i Nordeas lokaler Heerings Gaard Overgaden neden

Læs mere

2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4

2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov Grundlag for kapitalstyring... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring... 4 2.2 Risikoidentifikation... 4 2.3 Den interne

Læs mere

Kapitel 1: De realiserede delresultater

Kapitel 1: De realiserede delresultater Regulativ for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringsaftalerne for forsikringer tegnet på beregningsgrundlagene G82 5 %, G82 3 %, G82 3,7 %, G82 2 %, Uni98 2 %, L99 og U10 1. Lovgrundlag

Læs mere

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012

BASEL II Søjle III. Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Oplysningsforpligtelser solvensbehov i henhold til kapitalbekendtgørelsens bilag 20. 31. december 2012 Udgivet 22. marts 2013 Beskrivelse af solvensbehovsmodel mv. Den interne proces Sparekassens bestyrelse

Læs mere

HVAD BETYDER SOLVENS II-DIREKTIVET FOR FORSIKRINGS- SELSKABER?

HVAD BETYDER SOLVENS II-DIREKTIVET FOR FORSIKRINGS- SELSKABER? HVAD BETYDER SOLVENS II-DIREKTIVET FOR FORSIKRINGS- SELSKABER? 27.2.2015 Den 21. januar 2015 fremsatte erhvervs- og vækstministeren et forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, der har

Læs mere

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26.

Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. Risikooplysninger for Ringkjøbing Landbobank A/S Redegørelse vedrørende tilstrækkelig basiskapital og individuelt solvensbehov (pr. 26. oktober 2011) Vi gør venligst opmærksom på, at redegørelsen er bygget

Læs mere

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN

Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Den Jyske Sparekasse TILLÆG TIL KONCERNRISIKORAPPORT I HENHOLD TIL KAPITALDÆKNINGSBEKENDT- GØRELSEN Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31.03.2012 0 Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. SOLVENSBEHOV... 1 2.1

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 31. december 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

21.08.2014 10042. Risikorapport

21.08.2014 10042. Risikorapport 21.08.2014 10042 Risikorapport 2 Individuelt solvensbehov og solvenskrav Fastsættelsen af PenSam Bank's solvensbehov sker på baggrund af en vurdering af de forskellige risikokilder, som påvirker banken.

Læs mere

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014

Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Information om kapitalforhold og risici 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...3 2 Intern proces for opgørelsen af solvensbehovet...3 3 Metode til opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag

Læs mere

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012

Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Individuelt solvensbehov pr. 30. juni 2012 Solvenskrav og den tilstrækkelige kapital I henhold til lovgivningen skal bestyrelse og direktion fastsætte vestjyskbanks individuelle solvensbehov. Beskrivelse

Læs mere

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet

Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II. Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Tilsynsmæssige udfordringer ved Basel II Kontorchef Kristian Madsen Finanstilsynet Dagsorden Finansielt tilsyn Pengeinstitutter og regnskabsregler Basel II og udfordringer ved Basel II Finansielt tilsyn

Læs mere

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning.

Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Dokumentation for solvensbehov i h.t. bekendtgørelse om kapitaldækning. Beslutning om størrelsen af Andelskassen Oikos nødvendige kapital og solvensbehov er truffet med baggrund i nedenstående beregning

Læs mere

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV

INDIVIDUELT KAPITALBEHOV WWW.SPKS.DK 1. KVARTAL 2013201420152016 INDIVIDUELT KAPITALBEHOV SPAREKASSEN SJÆLLAND-FYN A/S I CVR: 36 53 21 30 Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland - Fyn koncernen Redegørelse vedrørende individuelt

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt kapitalkrav (pr. 18. august 2016) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2014 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Tillæg til risikorapport

Tillæg til risikorapport Tillæg til risikorapport Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og individuelt solvensbehov 31. marts 2016 Indledning Dette tillæg til risikorapporten er udarbejdet i henhold til bestemmelserne i bekendtgørelse

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 31.12.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af tilstrækkeligt kapitalgrundlag / solvensbehovet på

Læs mere

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport

Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport 3. kvartal 2016 Vestjysk Bank Tillæg til Risikorapport Indledning Denne risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag

Læs mere

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne.

December Det er vores hensigt at sikre dig dine policemæssige pensioner, og det gør vi bedst ved at afskaffe garantierne. December 2010 SAMPENSIONS afskaffelse af ydelsesgarantier I maj 2010 modtog du et brev, hvor vi oplyste, at SAMPENSION den 1. januar 2011 afskaffer ydelsesgarantierne til fordel for en hensigtserklæring.

Læs mere

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse

Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse Halvårsrapport 30. juni 2008 Ledelsesberetning Hovedtal for 1. halvår: Kollektivt bonuspotentiale på 2,4 mia. kr. En balance på 26 mia. kr. Afkast efter

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 14. august 2014) Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af Skjern Banks interne proces

Læs mere

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern

Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning 2. Going concern 6. marts 2009 /pkj Udvalgte revisionsmæssige forhold, som revisor skal overveje i lyset af de ændrede markedsforhold 1. Indledning Den nuværende finansielle krise påvirker det danske og internationale

Læs mere

Korte eller lange obligationer?

Korte eller lange obligationer? Korte eller lange obligationer? Af Peter Rixen Portfolio manager peter.rixen @skandia.dk Det er et konsensuskald at reducere rentefølsomheden på obligationsbeholdningen. Det er imidlertid langt fra entydigt,

Læs mere

Udbytte & kapitalstyring i Tryg

Udbytte & kapitalstyring i Tryg Udbytte & kapitalstyring 30. januar 2014 Udbytte & kapitalstyring i Tryg I december 2012 indførte Tryg en ny udbyttepolitik, hvor fokus er at opnå en højere grad af stabilitet i de årlige udlodninger.

Læs mere

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt

Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt Risikooplysninger for Skjern Bank A/S Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og individuelt solvenskrav (pr. 19. august 2010) Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af solvensbehovsmodel m.m.,

Læs mere

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner...

1 Indledning... 3. 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital... 6. 1.1 Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. september 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund

Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer. Afsnit I. Baggrund Vejledning om praksis for tilladelse til koncerninterne eksponeringer Afsnit I Baggrund En finansiel virksomhed må efter 182, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet

Forbedret investeringsstrategi. tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Forbedret investeringsstrategi i tjenestemandsproduktet Sampension har siden 1929 genforsikret kommuners tjenestemandspensioner. Dengang hed vi Kommunernes

Læs mere

Juni 2016 Finansiel styringspolitik

Juni 2016 Finansiel styringspolitik Juni 2016 Finansiel styringspolitik Finansiel styringspolitik BO-VEST Indholdsfortegnelse 1. Formål 1 1.1. Identifikation 1 1.2. Ikrafttrædelse 1 1.3. Retningslinjer 1 1.4. Risiko-felter 1 2. Intern bemyndigelse

Læs mere

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...

Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici... 2 Indledning...4 6. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier...5 7. Kommentering af sparekassens solvensbehov...5 Kreditrisici...5 Markedsrisici...6 Operationelle risici... 7 Øvrige forhold...8 8.

Læs mere

Markedsrisiko i Solvens II i de danske livs og pensionsselskaber

Markedsrisiko i Solvens II i de danske livs og pensionsselskaber Copenhagen Business School 2013 Cand.merc.mat Kandidatafhandling Markedsrisiko i i de danske livs og pensionsselskaber med fokus på renterisiko Market risk in Solvency II in the Danish pension and life

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...4 2.3 Den interne vurdering

Læs mere

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING

OMTEGNING AF PENSIONSORDNING SPØRGSMÅL SVAR OM OMTEGNING HVOR KAN JEG FÅ MERE INFORMATION OM OMTEGNINGEN? Kontakt pensionskassen på 33 12 21 41. SKAL JEG BRUGE SVARBLANKETTEN? Ja. Du skal returnere den udfyldt blanket i svarkuverten

Læs mere

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko

Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko 35 Anvendelse af Value-at-Risk som mål for Nationalbankens markedsrisiko Morten Malle Høyer, Kapitalmarkedsafdelingen INDLEDNING I løbet af de seneste 0 år er der sket en kolossal udvikling med hensyn

Læs mere

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014

Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov 30.09.2014 Indholdsfortegnelse Side Indledning 3 1. Beskrivelser af solvensbehovsmodel 3 2. Opdeling af solvensbehovet på risikokategorier 5 3. Kommentarer

Læs mere

Forsikrings- og pensionsbranchens

Forsikrings- og pensionsbranchens Forsikrings- og økonomi Henrik Munck Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Sammenfatning 4 2. Udvikling i pensionsbranchen

Læs mere

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III)

Langå Sparekasse. Solvensbehov (Basel II Søjle III) Langå Sparekasse Solvensbehov 1.1. 2012 (Basel II Søjle III) 1 Oplysninger om solvensbehov Kapitalbekendtgørelsens 64 stiller krav om at pengeinstitutterne skal offentliggøre oplysninger om solvensbehovet

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr.

Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. Risikooplysninger for Sparekassen Sjælland Redegørelse vedrørende individuelt solvensbehov og tilstrækkelig basiskapital (pr. 30 august 2011) Opmærksomhedens henledes på, at redegørelsen er opbygget således,

Læs mere

Solvens II: Får vi risikobaserede solvenskrav?

Solvens II: Får vi risikobaserede solvenskrav? NFT 4/2005 Solvens II: Får vi risikobaserede solvenskrav? af Peter Skjødt Europa-Kommissionen har tilkendegivet, at risiko og kapitalkrav følges ad i de kommende, nye EU-regler om solvens i forsikringssektoren.

Læs mere

Indhold. Indhold. Side

Indhold. Indhold. Side 1. kvartal 2016pr. 30. juni 2016 Solvensrapport Indhold Indhold Side Indledning... 3 Solvenskrav og tilstrækkelig kapitalgrundlag... 4 Tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov... 7 Solvensmæssig

Læs mere

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014.

Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen. Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Tillæg til risikorapport i henhold til kapitaldækningsbekendtgørelsen Offentliggørelse af solvensbehov pr. 31. marts 2014. Udgivet den 5. maj 2014. Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 3 2. Solvensbehov

Læs mere

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S

LÆGERNES PENSIONSBANK A/S LÆGERNES PENSIONSBANK A/S Individuelt solvensbehov 30. juni 2014 Indledning Fornålet med denne redegørelse er at opfylde oplysningsforpligtelserne i bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer,

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2016 COM(2016) 21 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om vurdering af hensigtsmæssigheden af definitionen af "justeret kapitalgrundlag",

Læs mere

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING

NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING NEW STANDARD APPROACH FOR CREDIT RISK - OVERBLIK OG BETYDNING A PUBLICATION BY FCG THE FINANCIAL COMPLIANCE GROUP Oktober 2015 Made simple: Basel komiteen offentliggjorde i december 2014 et forslag til

Læs mere

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse.

I Solvens II indregnes den forventede fortjeneste i basiskapitalen på tidspunktet for forsikringernes indgåelse. Ændret regnskabspraksis 2016 Regnskabsbekendtgørelsen for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er fra 2016 tilpasset de nye EUsolvensregler, Solvens II, som trådte i kraft 1. januar 2016.

Læs mere

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet

Bekendtgørelse om kontributionsprincippet Bekendtgørelse nr. [nummer] af [dato] Bekendtgørelse om kontributionsprincippet I medfør af 20, stk. 3, 21, stk. 6, 108, stk. 7, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Halvårsrapport 30.06.2010. pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl.

Halvårsrapport 30.06.2010. pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. Halvårsrapport 30.06.2010 pensionskassen for trafikfunktionærer og amtsvejmænd m.fl. 2 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Ledelsespåtegning... 5 Anvendt regnskabspraksis... 6 Resultatopgørelse...

Læs mere

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013

Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov Q1 2013 Side 1 af 5 Indledning Dette tillæg til risikorapport er udarbejdet i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitaldækningsbekendtgørelsen. Tillægget

Læs mere

Halvårsrapport 1. januar juni 2010

Halvårsrapport 1. januar juni 2010 Halvårsrapport 1. januar 2010 30. juni 2010 Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger Smakkedalen 8, DK-2820 Gentofte Telefon 3915 0102, fax 3915 0199, CVR nr.: 3018 6028 Pensionsvirksomheden

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Borbjerg Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen af solvensbehovet.

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg

Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg Bekendtgørelse om opgørelse af den økonomiske værdi af en forsikringstagers produkt ved omvalg I medfør af 60 a, stk. 2, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 948 af

Læs mere

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden

Indhold. Baggrund for børsnoteringen. Organisation. Målsætning. Investeringsstrategien. Risikofaktorer. Forventninger til fremtiden Indhold Baggrund for børsnoteringen Organisation Målsætning Investeringsstrategien Risikofaktorer Forventninger til fremtiden Fordele ved Spar Nord FormueInvest A/S Aftaler, beskatning, udbyttepolitik,

Læs mere

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering.

Det er besluttet, at sparekassens bestyrelse foretager den uafhængige vurdering. Solvensbehovsrapport Beskrivelse af sparekassens interne proces til opgørelse af den tilstrækkelige basiskapital Sønderhå-Hørsted Sparekasses bestyrelse har halvårlige drøftelser omkring fastsættelsen

Læs mere

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S

Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN Redegørelse vedrørende Statsrevisorernes bemærkning til beretning nr. 1/2011 om tildelingen af individuel statsgaranti

Læs mere

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013

Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Opgørelse af solvensbehov for Sparekassen Bredebro pr. 31.122013 Indledning Den interne proces for vurdering og opgørelse af solvensbehovet ( ICAAP Internal Capital Adequacy Assessment Proces) er udgangspunktet

Læs mere

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser NYHEDSBREV Risikostyring og beliggenhed Kære læser Med dette nyhedsbrev starter vi et nyt fokus som du fremadrettet vil se i vores nyhedsbreve: Risikostyring. Risikostyring er ret afgørende for dine profitter,

Læs mere

Spørgsmål og svar om ensartet kundebeskyttelse Version 1

Spørgsmål og svar om ensartet kundebeskyttelse Version 1 Spørgsmål og svar om ensartet kundebeskyttelse Version 1 Bekendtgørelsen / Bilags Bekendtgørelsen 1, stk. 3, 4 Hvordan forstås accessoriske risici? Begrebet accessoriske risici fortolkes i overensstemmelse

Læs mere

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik

De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik De nye kapitaldækningsregler ( Basel II ) - Baggrund og overblik Baggrund Historisk udvikling Landespecifikke regler, Passiv/Gearings fokus -> 1988 Baselkomiteen, The Capital Accord, Basel I 1988 CAD I

Læs mere

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/

Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ Bekendtgørelse om solvens og driftsplaner for forsikringsselskaber ) )/ I medfør af 18, stk. 1, 143, stk. 1, nr. 1, 2, 5 og 6, 248, stk. 2 og 4, 350, stk. 1, nr. 2 og 373, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed,

Læs mere

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner...

1 Indledning Definition af det individuelle solvensbehov Individuelt solvensbehov og basiskapital Hovedkonklusioner... Individuelt solvensbehov Danmark koncernen 30. juni 2013 1 1 Indledning... 3 1.1 Hovedkonklusioner... 3 2 Definition af det individuelle solvensbehov... 4 3 Individuelt solvensbehov og basiskapital...

Læs mere

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4

1. Indledning... 3. 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 Indhold Side 1. Indledning... 3 2. Proces for opgørelse af tilstrækkelig basiskapital og solvensbehov... 4 2.1 Grundlag for kapitalstyring...4 2.2 Risikoidentifikation...5 2.3 Den interne vurdering af

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere