CO 2. - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CO 2. - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 2007-2013"

Transkript

1 - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed

2 Forord Siden byrådet i 2007 vedtog den ambitiøse vision om at gøre Sønderborg området -neutralt i 2029, er vi kommet rigtig langt. Kommunen startede med at gennemføre de energioptimeringer, der lå lige for, og er nu i fuld gang med at implementere de store energioptimeringsprojekter på kommunens bygninger og ikke mindst gadelys. Udover at opnå betydelige besparelser på energiregnskabet er indeklimaet og komforten i de kommunale bygninger blevet meget bedre til gavn for brugerne. Dette - og energiregnskab og opgørelse over energiforbruget for Sønderborg Kommunen viser sort på hvidt, hvor dygtige vi har været siden Det er et tilfredsstillende resultat, som vi kun kan være stolte af. Det er særdeles positivt, at vi allerede nu kan se, at vi har nået det først delmål i vores vision: 25% reduktion af -udledningen i 2015 i forhold til Indhold Forord 2 Hvis vi skal nå visionen om -neutralitet i 2029, bliver opgaven kun endnu mere udfordrende, og kommunen må gå forrest og være rollemodel og driver for både medarbejder, borgere og virksomheder. For at sikre den bæredygtige fremtid, som vi ønsker for kommunen, må vi derfor kigge på nye innovative løsninger og forretningskoncepter. Vi skal ikke være bange for at tænke ud af boksen. God læselyst Resume 3 Læsevejledning 5 1 -udledning for 6/7 Sønderborg Kommune som virksomhed 2 Energiforbrug og -udledning i tal 8 Inge Olsen, direktør for Land, By og Kultur 3 De kommunale bygninger 9 4 Solceller på de kommunale bygninger 10 5 Varmeforbrug i de kommunale bygninger 11/12 6 Elforbrug til gadebelysning 13 7 Brændstof til egne og leasede biler 14 8 Brændstof til Vej og Park 15 2

3 Resume I Sønderborg har vi en vision om -neutralitet i Der er to delmål: I 2015 skal -udledningen være reduceret med 25% i forhold til 2007, og i 2020 skal den være reduceret med 50%. Sønderborg Kommune som virksomhed skal være frontløber for at nå målsætningerne i visionen. På den baggrund besluttede byrådet i Energipolitikken 2008, at kommunen skulle udarbejde - og energiregnskab for kommunen som virksomhed for på den måde at få overblik over energiforbruget og den afledte -udledning. Den offentlige sektor (kommune og regionen) udgør 7% af den samlede -udledning i Sønderborg ifølge ProjectZero's masterplan. I 2009 udkom det første - og energiregnskab, som blev kaldt baseline. Navnet har holdt ved siden, men nu kan vi fremvise et regnskab, der går over syv år: fra Derfor vil vi fremover kalde det Sønderborg Kommunes - og energiregnskab. Regnskabet viser kommunens -udledning og energiforbruget af el, vand og varme. Energiforbruget er opdelt i fem segmenter: Varmeforbrug i de kommunale bygninger Elforbrug i de kommunale bygninger Elforbrug til det kommunale gadelys Brændstofforbrug til den kommunale bilpark Brændstofforbrug hos Vej og Park. Ved at opdele i segmenter fås et overblik over, hvor der skal sættes ind, for at nå i mål. Et - og energiregnskab kan bruges til mere end at se, hvor langt vi er på vejen mod nullet. I de senere år er regnskabet fx blevet efterspurgt i forbindelse med: Eksterne rådgivere, der skal kende energiforbruget i en bygning, når et nyt energioptimeringsprojekt skal udregnes. Tildelingsmodellerne for el, vand og varme til børnehaver og folkeskoler, der bruger - og energiregnskabet som tjekliste. I den nye store kontrakt med en ekstern entreprenør, der omhandler optimering af kommunens gadelys, kan det vises, at de aftalte el-besparelser bliver overholdt på de fastlagte tidspunkter. Når en bygning overgår fra én forvaltning til en anden, kender man nu det energibudget, som er knyttet til bygningen. Graferne over energiforbrug og -udledning viser tydeligt, hvor langt vi er nået. Der har været en vigtig læring omkring hvilke tiltag, der virker bedst, og hvor der skal være større fokus i fremtiden. I 2012 ser vi en -besparelse på 29% i forhold til 2007, og vi har derved allerede opfyldt delmålet for 2015, der var 25% -reduktion. I 2013 er der opnået en reduktion på 32%. Delmålet er nået pga. en kombination af energibesparelser på over 15% på de kommunale bygninger og en grøn omstilling i energiproduktionen i fjernvarmen, hvor -reduktionen også ligger over 15%. Der er ingen tvivl om, at delmålet i 2020 på 50% -reduktion bliver en udfordring, der kræver en langsigtet planlægning af ambitiøse initiativer. I Klima- og energistrategien 2014 vil der blive taget hul på denne opgave. 3

4 Kolofon - og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed Land-, By- og Kulturforvaltningen Inge Olsen, direktør Lene Sternsdorf, Klimakoordinator SE Big Blue Trine Hadrup Mikkelsen, Rådg. ingeniør 4

5 Om - og energiregnskabet Sønderborg Kommunes regnskab omfatter scope 1 og 2 emissioner for Sønderborg Kommune som virksomhed jf. Greenhouse Gas Protocol. Det drejer sig om emissioner fra følgende energiforbrug: Scope 1: Naturgasforbrug til opvarmning af kommunale bygninger Benzin og diesel til transport (egne og leasede køretøjer) Benzin, diesel og lpg til Vej og Park Scope 2: Elforbrug i kommunale bygninger Elforbrug til gadelys Fjernvarmeforbrug i kommunale bygninger Vandforbruget i kommunale bygninger er medtaget som et ressourceforbrug, selv om der ikke er en direkte -udledning tilknyttet. Sønderborg Kommune har valgt at - og energiregnskabet skal omfatte det forbrug, der var i den reelle bygningsmasse det pågældende år. Dvs. bygninger, der ikke længere indgår i porteføljen, er med i regnskabet med forbrugsdata for den periode, Sønderborg Kommune har stået som betaler af energiregningen. De forbrug, der indgår i opgørelsen er dem som Sønderborg Kommune direkte betaler regning for. Dvs. at forbrug i fx plejeboliger, som afregnes med lejer, ikke indgår i nærværende regnskab. Desuden er -udledningen fra medarbejdernes tjenestekørsel i egen bil skønnet, men indgår ikke i det samlede regnskab. (scope 3). Datakilder: Elforbrug i bygninger Elforbrug til gadelys Fjernvarmeforbrug Naturgasforbrug Vandforbrug Benzin, Diesel og LPG -emissionsfaktorer Graddage SE udtræk / Energy Key* fra automatiske elmålere Udtræk fra Energy Key fra SE-s automatiske elmålere. Tallene for stammer fra baseline opgørelsen fra 2010 samt enkelte skønnede forbrug ved manglende data er et nyt udtræk, udelukkende med tal fra Energy Key. Der er flere / andre installationer med i dette end i det gamle udtræk dvs. data er med tiden blevet bedre / mere komplette og kan derfor ikke sammenlignes 100%. Årsopgørelser Sønderborg Fjernvarme, Broager Fjernvarme, Gråsten Fjernvarme, SonFor, Danbo og Augustenborg Fjernvarme, i enkelte tilfælde suppleret med oplysninger fra Energy Key og skønnede forbrug ved manglende data. Årsforbrug, udtræk fra DONG Energy. Oplysninger fra Sønderborg Forsyning. I enkelte tilfælde er der suppleret med oplysninger fra Energy Key og skønnede forbrug ved manglende data. Årsforbrug fra Statoil, Q8, OK og LeasePlan og udtræk fra Sønderborg Kommunes økonomisystem. Emissionsfaktorer for fjernvarme er oplyst af ProjectZero. Emissionsfaktorer for el er hentet på hjemmesiden Energinet.dk - tillagt 5% distributionstab. Fordelingen af emissioner mellem el og fjernvarme ved samproduktion er efter 125% metoden. Emissionsfaktorer for naturgas, benzin, diesel og lpg er hentet på Energistyrelsens hjemmeside. Varmeforbrug i bygninger er graddagskorrigeret. Dvs. der tages hensyn til om det har været et varmt eller koldt år i forhold til gennemsnitsåret. Der er regnet med et graddagsuafhængigt forbrug på 15% i alle bygninger. Det graddagsuafhængige forbrug er fx forbruget til opvarmning af brugsvand. *Energy Key er Sønderborg Kommunes energistyringsprogram, som bruges af Sønderborg Kommunes bygnings- og energiansvarlige til at følge energiforbrug og nøgletal på forskellige niveauer. Programmet indeholder fjernaflæste forbrugsdata fra SE's elmålere og fra Sønderborg Fjernvarme. Programmet indeholder desuden data, som hjemtages fra CTS-anlæg og dataloggere samt manuelt indtastede oplysninger om vand- og varmeforbrug. Oplysninger om energi- og vandforbrug er indsamlet af Lene Sternsdorf, Klimasekretariatet i Sønderborg Kommune. - og energiregnskab, grafer mv. er udarbejdet af Trine Hadrup Mikkelsen, SE Big Blue. Dato for det foreløbige - og energiregnskab: 13. november

6 1 -udledning for Sønderborg Kommune som virksomhed Sønderborg Kommune -udledning, ton i alt Målsætning CO2-udledning neutralitet Fra er sket en reduktion på 32% I Klima- og energipolitikken 2012 blev kursen lagt til, hvordan det første delmål i 2015 kan opfyldes. 25% mindre fra 2007 til 2015 er det første delmål i visionen. Målopfyldelsen for perioden er sket ved: Reduktion i varmeforbruget i de kommunale bygninger Reduktion af elforbruget til gadebelysning Reduktion af brændstofforbruget til de kommunale køretøjer Omstilling fra naturgas til grøn fjernvarme i de kommunale bygninger Lavere emissionsfaktor for elforbrug Lavere emissionsfaktor for fjernvarmeforbrug Det første delmål på 25% reduktion af -udledning i 2015 blev allerede nået i 2012 med 29%. Fra vil man dog se et mindre fald end forventet pga. en stigende - emission på elproduktion, da 2012 havde et usædvanligt lavt forbrug af kul i elproduktionen. Den grønne omstilling i fjernvarmens energiproduktion i Sønderborg Kommune slog helt igennem i udledningen fra alle fjernvarmeselskaber er faldet med 45% fra På næste side nederst ses den grønne omstilling i fjernvarmen, der starter i 2012, men slår helt igennem i % 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Brændselsforbrug til el-produktion Kul og brunkul Naturgas Vind, vand og sol Affald, biomasse og biogas Olie Atomkraft 6

7 1 -udledning for Sønderborg Kommune som virksomhed Fordeling af -udledning (ton) - og energiregnskabet er opdelt i fem segmenter: Elforbruget i de kommunale bygninger Varmeforbruget i de kommunale bygninger Elforbrug til gadelys Brændstof til egne og leasede køretøjer Brændstof til Vej og Park LPG gas udelades, forbruget på liter er for lidt til at blive vist i en graf. Desuden vil der i nær fremtid blive fundet en anden løsning for ukrudtsafbrænding. Udledt fra forskellige energikilder (g/kwh) 7

8 2 Energiforbrug og -udledning i tal Energiforbrug Enhed Besparelse 13 ift 07 % Elforbrug i kommunale bygninger MWh 16% Varmeforbrug i kommunale bygninger MWh 18% Elforbrug til gadelys MWh 13% Brændstof til egne og leasede køretøjer liter Brændstof til tjenestekørsel i privatejet bil* liter Brændstof til Vej og Park liter 20% LPG tank- og flaskegas til ukrudtsafbrænding mm kg NB Varmeforbruget er graddagskorrigeret *kørsel i privatbiler er først opgjort fra 2010 Vandforbrug Enhed Bespa relse Vandforbrug i kommunale bygninger m 3 -udledning Enhed Bespa relse Elforbrug i kommunale bygninger ton 34% Varmeforbrug i kommunale bygninger ton 38% Elforbrug til gadelys ton 30% Brændstof til egne og leasede køretøjer ton Brændstof til Vej og Park ton 20% LPG tank- og flaskegas til ukrudtsafbrænding mm ton -udledning i alt ton 32% udledning fra tjenestekørsel i privatejet bil ton Vandforbrug (m 3 ) Reduktion i 2012: 27% i forhold til 2007 Vandforbruget indgår ikke i - og energiregnskabet, men hører til kommunens samlede driftsudgifter i de kommunale bygninger. Det store fald skyldes udskiftning af vandbesparende toiletter i alle de kommunale bygninger samt sensor vandhaner i børnehaver og skoler m.m. 8

9 3 De kommunale bygninger De kommunale bygninger står for ¾ af den samlede - udledning for kommunen som virksomhed. Der er fra 2009 til 2011 brugt 86 mio. kr. på energirenoveringer af de kommunale bygninger. Tilbagebetalingstiden på disse projekter er højst 20 år. Fra 2014 til 2016 er der budgetteret med yderligere 78 mio. kr., hvor ca. 23 mio. kr. er øremærket til anslået 37 solcelleprojekter. 1. maj 2014 er der påbegyndt 31 nye elprojekter fra den nye pulje på 78 mio. kr. Det er fortrinsvis ældre belysning og ventilation, der bliver energirenoveret. Tilbagebetalingstiden til disse projekter må højst blive 14 år. Elforbrug i bygninger (KWh) Reduktion i 2013: 16% i forhold til 2007 Solcelleprojekterne giver en forventet produktion på ca MWh. Et fuldt udbytte forventes i Den årlige "reduktion" på MWh svarer til 400 husstandes årlige elforbrug. Forventet "besparelse" i 2016 (pga. solceller) -udledning fra elforbrug i bygninger Reduktion i 2013: 33% i forhold til 2007 Solcelleprojekterne forventes at give en reduktion på ca. 710 ton, hvis man regner med 2013 emissions tal, og de er et væsentlig bidrag til at opnå delmålet i Forventet "besparelse" i 2016 (pga. solceller) Plejecenter Amaliehaven fra 2013 har integreret energidesign med solceller. 9

10 4 Solceller på de kommunale bygninger Seks kommunale bygninger har fået opsat solceller: Nydam Børnehus, Tandklinikken Humlehøj, Dybbøl Skolen, Brohaven botilbud, Plejecenter Amiliehaven og Børnehuset Tangsmose. I 2013 blev alle kommunale bygninger screenet for egnethed til opsætning af solceller. I forbindelse med solcellepuljen 2014 fra Energinet på 20 MW, søgte Sønderborg Kommune om 77 projekter og fik 37. Projekterne påbegyndes i 2014 og skal færdiggøres inden den 1. april Det er investeringer på 21 mio. kr. med en forventet besparelse på 800 ton og produktion af MWh pr. år. Den simple tilbagebetalingstid forventes at være 8-12 år. Elproduktionen fra solcellerne kan i fremtiden ses på Sønderborg Kommunes hjemmeside. Solcelleprojekter i de kommunale bygninger Fordelingen af solceller: 14 skoler 15 børnehaver 7 plejecentre 11 andre bygninger Børnehuset Tangmose har gennemgået en større renovering. Huset har fået nyt tag og lyddæmpende lofter. På taget er placeret et ventilationshus og solceller. Vinduerne er skiftet, og der er blevet isoleret. Belysningen er ny og energirigtig både inde og ude, og der er monteret vandbesparende toiletter og sensorvandhaner 10

11 5 Varmeforbrug i de kommunale bygninger Korrigeret varmeforbrug (MWh) Reduktion i 2013: 16% i forhold til 2007 Korrigeret varmeforbrug betyder, at varmeforbruget er graddagskorrigeret. Dette gør, at enkelte år kan sammenlignes med hinanden uafhængig af kolde og milde vintre. Der er investeret over 40 mio. kr. til varmeoptimering i anlæg og bygninger fra 2009 til I store bygninger er det helt normalt, at varmeforbruget efter en optimeringsproces først er helt på plads efter et år. -udledning fra varmeforbrug (ton) Reduktion i 2013: 32% i forhold til 2007 Omstillingen til grøn fjernvarme kan ses ved, at siden 2007 har Broager, Gråsten og Sønderborg Fjernvarme etableret solparker. I 2012 konverterer Sønderborg Fjernvarme til grøn produktion, og i 2013 følger Gråsten Fjernvarme efter. Augustenborg har i de sidste par år også fået en mere grøn energiproduktion. Fra 1. maj 2014 er 25 varmeprojekter påbegyndt. Der er budgetteret 19. mio. kr. til el- og varmeprojekter og 26 mio. kr. til klimaskærm og tekniske installationer. Fra er der investeret 86 mio. kr. i energirenoveringer af de kommunale bygninger. Projekter: Indregulering af varmeanlægget Udskiftning af gasfyr til kondenserende Udskiftning af hårde hvidevarer Udskiftning af belysningsanlæg Indregulering af og forbedring af varmeanlæg Udskiftning / renovering af ventilationsanlæg Renovering af klimaskærm Udskiftning af vinduer Konvertering af varmekilde Der er andre muligheder end energirenoveringer, når - aftrykket skal reduceres i en bygning. En mulighed er at bygge nyt og lukke nedslidte og energitunge bygninger. Der er netop udarbejdet en analyse over ejendomme i fritidsafdelingen, hvor der bliver målt på brugsmønstre og driftseffektivitet. Efter 1. juli 2013 er der solgt seks ejendomme: Kværs Skole Produktionsskolen Stevning Brandstation Den gamle præstegård Udlejningsejendom Systuen (værksted) Siden 2011 er der bygget seks nye kommunale bygninger: Plejecenter Amaliehaven Humlehøj Tandklinik Tumleby, børnehave Guderup Plejecenter Vindsuset, børnehave Nydam Børnehus 11

12 5 El- og varmeforbrug i de kommunale bygninger - fortsat Samlet status på energiforbrug og -belastningen i de kommunale bygninger Status på bygningsmassen i 2012 Enhed Fald i 12 ift. 07 Forbrug FJV i alt MWh % Forbrug N-gas i alt MWh % Samlet varmeforbrug (Ngas og FJV) MWh % Elforbrug i bygninger MWh % -emission, fjernvarme, gennemsnit g/kwh % Emissionsfaktor, el g/kwh % fra opvarmning, i alt ton % fra el i bygninger, i alt ton % opvarmning og el i bygninger i alt ton % Konverteringen fra naturgas til grøn fjernvarme er et fokusområde, og fra 2012 til 2014 er Hørup Skole, Hørup-Hallen og Knøs Gård konverteret. (Billede: Knøs' Gård) 12

13 6 Elforbrug til gadebelysning Elforbrug til gadelys og signalanlæg (MWh) Reduktion i 2013: 13% i forhold til 2007 Aftalen med Elcon skal resultere i en reduktion på elforbruget til gadelyset på kwh i 2017, svarende til 33%. Forventet besparelse i 2017 (pga. LED belysning). -udledning fra el til gadelys og signalanlæg (ton) Reduktion i 2013: 30% i forhold til 2007 I 2017 forventes en reduktion på tons. Dette er et vigtigt bidrag til delmålet i Forventet besparelse i 2017 (pga. LED belysning). Sønderborg Kommune har indgået en 15-årig kontrakt med en ekstern rådgiver, som indebærer energioptimering og vedligehold af gadelysene. Der skal investeres 10,5 mio. kr. årligt både i det gamle og det nye system. Der skal investeres i et nyt energieffektivt system (inkl. lyskilder og master) til i alt 60 mio. kr. I alt skal der skiftes nye lamper/amaturer med LED belysning. Energioptimeringen af gadelyset bliver udgiftsneutral, da besparelser på energiregningen betaler investeringen i det nye system over de 15 år, som den nye leverandørkontrakt løber. Udskiftningen foregår over fire år, og herefter er energiforbruget reduceret med en tredjedel. 13

14 7 Brændstof til egne og leasede biler Brændstofforbruget til egne og leasede biler er steget markant fra 2007 til 2012, men falder lidt i Den væsentligste årsag til stigningen er, at direktionen besluttede i 2010, at kørsel i egen bil skulle reduceres og flyttes over i administrationsbiler. Årsagen til at det falder igen er, at der de sidste par år er der udskiftet mange af administrationens og hjemmeplejens biler til mere brændstofrøkonomiske og mindre modeller. Brændstof i egen bil er normalt ikke med i Sønderborg Kommunes - og energiregnskabet, men det er medtaget, da det viser sammenhængen (se nederst tabel). I 2010 blev Sønderborg Kommune certificeret som grøn transportkommune, og der oprettedes en database over alle køretøjer og deres brændstofforbrug samt faste indkøbsaftaler med benzinselskaber. Det viser sig, at forbrugstallene for ikke er helt valide. Der blev også vedtaget en bilpolitik i 2010, hvor biler som udgangspunkt skal leases i stedet for købes, og al administration af leasede biler bliver centraliseret i Transportkontoret. -udledningen for egne og leasede biler udgør kun 6% af den samlede udledning. Derfor har det ikke den store betydning for det samlede billede. I 2014 leasede Sønderborg Kommune fem elbiler. Tre af dem bliver brugt som administrationsbiler ved Sønderborg Rådhus. 14

15 8 Brændstof til Vej og Park Reduktion 2013: 20% i forhold til 2007 De høje tal i 2010 og 2013 skyldes de hårde vintre, hvor Vej og Park havde meget snerydning. Man kan ikke korrigere forbruget, som man gør ved opvarmningen af bygninger. Men der findes et saltindex, der kan bruges til at se forskellen på vintrene. Reduktion i 2013: 20% i forhold til 2007 Målsætning 2015 på 25% forventes opfyldt, da udskiftningsplanen foregår løbende. Det er ikke afklaret, hvilke alternative drivmidler, der skal sikre -målene i I 2012 blev der solgt rigtig mange køretøjer, også traktorer. De mest -belastende traktorer er væk, og for at klare spidsbelastningen i vinterperioden leases de nyeste og mest brændstof-økonomiske modeller i denne periode. Fra 2012 og frem har Vej og Park udarbejdet en rullende udskiftningsplan. Målsætningen er en driftstid på år afhængig af køretøjs-type. Vej og Park fik i 2013 sin første elbil, som kan ses i centrum af Sønderborg. Den er ideel til kørsel i de små gader med mange mennesker, idet den ikke giver luft- og støjgener. 15

16 Sønderborg Kommune Klimasekretariatet Rådhustorvet Sønderborg T Kommunikation

CO2- og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed

CO2- og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed CO2 og energiregnskab for Sønderborg Kommune som virksomhed 20072015 Forord Vores næste delmål var 50 pct. reduktion i 2020 i forhold til 2007, og det har vi opnået! Det er et vigtigt skridt i den rigtige

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse

Grønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015

EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 EVALUERING AF ENERGISTRATEGI 2011-2015 Indledning I perioden fra 2011 til 2015 har Bygningsservice & Beredskab gennemført den pr. 7. december 2010 af Vejen Byråd godkendte energistrategi. I de 5 år projektet

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

Greve Kommune Grønt regnskab 2003

Greve Kommune Grønt regnskab 2003 Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2010 og handlingsplan 2011. Indledning Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO2-opgørelse og handlingsplan 2011 Indledning 1 Ringsted Kommune underskrev aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune den 16. marts.

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

Kommunens grønne regnskab

Kommunens grønne regnskab Kommunens grønne regnskab 2013 1 Kommunens grønne regnskab 2013 Hvert år udarbejder Frederiksberg Kommune et grønt regnskab for kommunen som virksomhed og et for byen. Dette er kommunens grønne regnskab,

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Samsø Kommune, klimaregnskab 2015. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 2015. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250

Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Status for energirenoveringer i kommunale ejendomme Sagsnr.: 190-2011-32891 Åbent punkt Dokumentnr.: 190-2011-173250 Sagsfremstilling Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget orienteres om centrets arbejde

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2014 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-12101 Dokid: 2015-69262 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivet juni 2015 Udarbejdet af: Byrådsservice 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2011 - for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stort fokus på klimaområdet.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 57 Blokland GRØNT REGNSKAB 214 VA 57 Blokland Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 57 Blokland. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2015. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 215 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 -opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning

Læs mere

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget

Der indgår i det Grønne Regnskab for 2010 til sammenligning forbrugstal for 2008 og Endvidere indgår energiforbruget Furesø Kommune Regnskab G rønt regnskab Der er for udarbejdet et for Furesø Kommune. Det Grønne regnskab indeholder forbruget af el og varme samt udledning af CO 2 for de ejendomme kommunen har anvendt

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup

GRØNT REGNSKAB 2014. BO-VEST administration, Malervangen 1, 2600 Glostrup GRØNT REGNSKAB 214 BO-VEST administration, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning på Malervangen udarbejdes årligt. Formålet er at følge forbrugsudviklingen

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.

CO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. -opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 53 Banehegnet GRØNT REGNSKAB 214 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse

Stamblad for Biersted Skole og Bissen SFO praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Biersted Skole Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol med forbrug og adfærd omkring forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Miljøretningslinjer og -handleplan Affaldssortering

Læs mere

Klima og Energi. Strategi 2014. Status 2014 Initiativer 2014 2016

Klima og Energi. Strategi 2014. Status 2014 Initiativer 2014 2016 Klima og Energi Strategi 2014 Status 2014 Initiativer 2014 2016 Vedtaget 3. december 2014 Opfølgning på klima- og energistrategien 2012 Klima- og Energistrategi 2014 resumé Det er nu fjerde gang, der skal

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center

Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center REPORT Energioptimerings plan for Taastrup Idræts Center Prepared Kim Lindberg (KIMLI), 19 juni 2015 Checked Accepted Approved Doc. no. Ver. no. 1 Case no. Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 19 juni 2015

Læs mere

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune

CO 2 opgørelse 2010. Tårnby Kommune Tårnby Kommune CO 2 opgørelsen er udarbejdet af Freddy Christensen & Heidi Tiedgen Svejgaard, Tårnby Kommune, Teknisk Forvaltning. Spørgsmål til opgørelsen kan rettes til Heidi Tiedgen Svejgaard på hts.tf@taarnby.dk

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere

Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Tema for miljø-, energi- og klimamedarbejdere Miljørigtig opvarmning og rentable varmebesparelser Fokus på: Energimærke Hvad er aktuelt? Energibesparelser Fremtiden Uvildigt oplæg ved Carsten Sohl Energitjenesten,

Læs mere

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur

CO2-REGNSKAB 2013. August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur CO2-REGNSKAB 2013 August 2014 Byg, Beredskab og Ejendom By, Land og Kultur Udvikling i Assens Kommunes CO2- udledning Assens Kommune blev klimakommune i marts 2009. Som Klimakommune er Assens Kommune forpligtet

Læs mere

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2007 2015 1. Konklusion - 2015 Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets

Læs mere

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT

ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT ENERGIMÆRKNING VÆRD AT VIDE, NÅR DU KØBER BOLIG KØBT 1 ENERGIMÆRKNING HVAD ER DET? I Danmark har vi lovpligtig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning. Det gælder også for boliger, som fx enfamilieshuse.

Læs mere

CO₂ regnskab for 2010

CO₂ regnskab for 2010 CO₂ regnskab for 2010 Moe & Brødsgaard, Rødovre Februar 2011 Udarbejdet af: Helle Lundsgaard Hansen Kontrolleret af: Bente Mortensen Godkendt af: Morten Andersson Dato: 20.4.2011 Version: 0.2 Projekt nr.:

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO2-opgørelsen 2008-2010

CO2-opgørelsen 2008-2010 CO2-opgørelsen 2008-2010 INDHOLD Indhold Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Formål... 3 Baggrund... 4 Metodevalg.........................................

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2013

Energistrategi Evaluering 2013 Energistrategi Evaluering 2013 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2013, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2013 er der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vadebrovej 27 Postnr./by: 4800 Nykøbing F BBR-nr.: 376-005973 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015

Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 2010-2015 Klimahandlingsplan for Dragør Kommune 20102015 Dragør Havn Indholdsfortegnelse 1 Klimahandlingsplan 20102015 24 Indledning 2 Aktiviteter 2010 2012 2 Målsætning for reduktion 2 Fokus på vedvarende energi

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri

GRØNT REGNSKAB Kommunale bygninger TEMARAPPORT. Energiforbrug og byggeri GRØNT Kommunale bygninger Energiforbrug og byggeri INDLEDNING... 3 ENERGIFORBRUG - EL, VAND, VARME OG CO 2...4 Statusopgørelse i forhold til målene...4 Skoler...5 Daginstitutioner...6 Administrationsbygninger...7

Læs mere

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016

Grønt Regnskab for Holbæk Kommune 2016 Grønt Regnskab for Holbæk Kommune VÆKST OG BÆREDYGTIGHED Holbæk Kommune Grønt Regnskab Vækst og Bæredygtighed Holbæk Kommunes Samlede CO 2 -Udledning og Energiforbrug Nedenstående tabel viser det samlede

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé?

Udskiftning af oliefyr. Hvornår er det en god idé? Udskiftning af oliefyr Hvornår er det en god idé? 1 Indhold i oplæg Den energipolitiske virkelighed Energirenovering generelt Hvorfor energirenovering Tendenser og bevægelser Skal det kunne svare sig?

Læs mere

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009

Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab for de kommunale ejendomme 2009 Grønt Regnskab 2009 Kommunale ejendomme Ballerup Kommune har i mange år udarbejdet grønne regnskaber. Der er et for den geografiske enhed Ballerup Kommune,

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

Københavns Miljøregnskab

Københavns Miljøregnskab Københavns Miljøregnskab Tema om Klima og energi CO2-udledning Vedvarende energi Elforbrug Varmeforbrug Københavnernes el- og varmeforbrug Klimatilpasning December 2015. Teknik- og Miljøforvaltningen www.kk.dk/miljoeregnskab

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab

Energi- og miljøredegørelse 2010 Region Syddanmark Grønt regnskab Energi og miljøredegørelse 10 Region Syddanmark Grønt regnskab Forord Region Syddanmark udgiver hvert år en energi og miljøredegørelse indtil videre har regionen udgivet fire redegørelser i perioden 07

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007

Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2011 Ændringsbladet for 2011 Tillæg for 2011 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 3.juni 2012 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening

GRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for

Læs mere

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse

Stamblad for Jetsmark Centralskole og Moseby Skole praktisk miljøledelse Data fra spørgeskema Allerede igangsatte aktiviteter Kontrol af forbrug Ikke igangsatte aktiviteter Grøn ordning Adfærd omkring forbrug affaldssortering Grønne indkøb Bemærkninger Jetsmark skole har været

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 213 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen

Energihandlingsplan for Lægemiddelstyrelsen for Lægemiddelstyrelsen 2009 Grundlag for handlingsplanen Udsnit af cirkulærets tekst Denne handlingsplan er baseret på Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner. Den nedenstående tekst

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

Energimærkning nr.: 100135720 Gyldigt 5 år fra: 28-09-2009 Energikonsulent: Frank Scholkman Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Allingvej 62 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-001742 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. -32 m³ Naturgas, 1178 kwh el SIDE 1 AF 8 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Storegade 29 Postnr./by: 6560 Sommersted BBR-nr.: 510-021324 Energikonsulent: Dorthe Friehling Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

Klima- og miljøregnskab 2015

Klima- og miljøregnskab 2015 Klima- og miljøregnskab 2015 Status på vej mod 65% -reduktion Siden lanceringen af Nykredits klima- og miljøstrategi frem mod 2020 er vi i Nykredit nået knap halvdelen af vejen i forhold til den interne

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Postnr./by: Elme Alle 6A 8963 Auning BBR-nr.: 707-114253-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere