Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 ALLE KAN BIDRAGE
|
|
- Olaf Clemmensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ALLE KAN BIDRAGE
2 Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige udfordringer i forhold til at være deltagende, selverhvervende og ydende medborgere. Holbæk Kommune vil med denne strategi bidrage til, at indvandrere, efterkommere og flygtninge bliver godt integreret og deltager på lige fod i fællesskabet med kommunens øvrige borgere. Strategien er andet led i en todelt strategi, hvor del ét anviser, hvordan vi i Holbæk Kommune vil arbejde med at integrere nyankomne flygtninge og deres familier inden for det treårige integrationsprogram. Anden del af strategien skal sætte retning og rammer for integrationen af indvandrere, deres efterkommere, samt flygtninge som har været her længere end tre år. Strategien er målrettet de borgere, hvor sprog, kultur og/eller manglende viden kan være en barriere for, at man kan deltage/yde i fællesskabet på lige fod med andre borgere. Det er disse borgere, vi tænker på, når vi i strategien bruger udtrykket borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Visionen for strategien er, at den skal: medvirke til, at borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund har forståelse for samfundets grundlæggende værdier og deltager i samfundslivet på lige fod med andre borgere medvirke til, at borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund bidrager til kommunes vækst og bæredygtighed gennem læring, uddannelse og beskæftigelse samt et aktivt liv at borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund kan forvente at blive mødt af et samfund, som byder dem velkommen og bidrager til, at de får uddannelse eller job, samt får mulighed for at deltage i samfundslivet. Strategien er resultatet af samarbejdet mellem kerneområder og Holbæk Kommunes Integrationsråd og med stærke bidrag fra det frivillige område. Det politiske ansvar for at udarbejde og realisere integrationsstrategien ligger hos Udvalget for Arbejdsmarkedet. Strategien er vedtaget af byrådet januar Byrådet tager strategien op til revision én gang årligt. 2
3 3 Holbæk Kommunes integrationsstrategi, spor 2 Fællesskab - Aktiv Medborger At være integreret er først og fremmest at tage ansvar for at være en del af det omgivende samfund. Det handler om at have kontakter i samfundet, om at deltage i foreningsliv og fritidsaktiviteter, og om at bidrage til udvikling af sociale fællesskaber omkring ens børn og familie. For den enkelte betyder deltagelse i samfunds- og foreningslivet øget trivsel og et bredere netværk med de fordele dette giver, fx når man søger arbejde. Deltagelse kan også bidrage til at forbedre sprogkundskaber og til at øge forståelsen for det samfund, vi lever i. Flere borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund, der har boet i Danmark i mere end tre år, deltager aktivt i samfundslivet. Men der er stadig mange, der ikke gør. Holbæk Kommune vil understøtte, at flere borgere i målgruppen føler sig som en del af fællesskabet og er aktive medborgere. Kerneopgaven Fællesskab handler om, at Holbæk kommune også har et medansvar for, at alle kan indgå i forskellige fællesskaber. Vi ønsker en kommune, der har nok sammenhængskraft til at give alle mulighed for at være deltagende og aktive medborgere. Holbæk Kommunes fælles-skabere vil understøtte kommunes kerneområder i deres initiativer for en styrket integration, og de vil understøtte lokalsamfundene i at skabe muligheder for, at alle borgere kan mødes på tværs af kulturer om konkrete aktiviteter og fælles interesser. Holbæk Kommune vil blandt andet samarbejde med foreninger og klubber om øget inddragelse af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Kerneområderne vil bidrage til kerneopgaven fællesskab således: Læring & trivsel vil arbejde for, at Børn indgår i fællesskaber i fritiden via lettere adgang til foreningslivet. Forældre med indvandrer- flygtningebaggrund deltager i forældrearbejdet i daginstitution og skole. Formålet er at øge forældrenes forståelse af krav og forventninger med henblik på at øge børnenes trivsel. Uddannelse til alle unge vil arbejde for, at Unge kan have et aktivt ungdomsliv i både foreninger og ungdomsklubber, da vejen til uddannelse går via et godt socialt netværk, venner og oplevelsen af at høre til i lokalområdet. De unge introduceres til ungdomsdemokratiske fora, som bl.a. ungdomsbyråd. Alle kan bidrage vil arbejde for at Borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund får forståelse for det danske arbejdsmarked fx via en arbejdskammeratordning, hvor en kollega i virksomheden sikrer, at borgeren forstår sine opgaver og bliver draget ind i det sociale liv på arbejdspladsen. Praktik inden for frivilligt arbejde også bliver en måde at bidrage aktivt på. Aktiv hele livet vil arbejde for, at Initiativer på tværs af kerneområderne øger sundheden for borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Fritidslivet i boligkvarterne øger fællesskabet og trivsel i området. ALLE KAN BIDRAGE
4 Læring og trivsel Vi arbejder på at fremme alle børns læring og trivsel, så de kan blive så dygtige, de kan. Alle børn skal opleve at være en del af et fællesskab uanset evner, forudsætninger og baggrund. Vi arbejder på at gøre det muligt for alle at deltage i fællesskabet. Det betyder, at der i dagligdagen ikke skelnes mellem danskere, og børn med indvandrer- og flygtningebaggrund. Vi behandler alle børn med udgangspunkt i deres specifikke liv, baggrund og evner. Indsatser: Sprog Erfaringen viser, at børn med en anden sproglig og/eller kulturel baggrund oftere har sværere ved det danske sprog sammenlignet med etnisk danske børn. At småbørn i videst muligt omfang kommer i dagtilbud, så deres sproglige kompetencer fremmes. Hvis barnet ikke er i dagtilbud som treårig, bliver barnets sprog vurderet, og det får om nødvendigt et særligt sprogtilbud At dagtilbuddene arbejder systematisk omkring udviklingen af alle børns sprog. I alderen omkring 3 år bliver alle børn sprogvurderet, og på den baggrund bliver der udarbejdet målrettede handleplaner for det videre arbejde med børnenes sproglige udvikling At der i folkeskolen arbejdes med differentieret undervisning og med direkte undervisning i sprogforståelse og afkodning af ord. Desuden arbejdes der med det danske sprog i alle fag, hvor undervisningen tilrettelægges, så arbejdet med faget støtter elevens sproglige udvikling såvel som faglige læring At medarbejderne i dagtilbud og skoler styrker deres kompetencer i forhold til de tosprogede børn, specielt i relation til at tænke dansk som andetsprog ind i det daglige pædagogiske arbejde. Sundhed Nogle familier med en anden baggrund end dansk, oplever særlige sundhedsmæssige udfordringer, Et aktivt foreningsliv for børnene støttet af forældrene, er også et vigtigt bidrag til børnenes sundhed og trivsel. Skabe indsatser der understøtter, at alle familier med indvandrer- og flygtningebaggrund benytter de allerede etablerede sundhedsydelser, så børn med indvandrer- og flygtningebaggrund modtager både generelle og specifikke sundhedstilbud på lige vilkår med etnisk danske børn. Skabe sundhed for børn gennem et udvidet samarbejde med kultur- og fritidsområdet, så flere børn med anden baggrund end dansk deltager aktivt i de eksisterende tilbud. At sundhedsplejen deltager aktivt i forhold til indsatser, der inddrager målgruppen. Børnesyn og opdragelsestraditioner Der er selvfølgelig stor forskel på, hvordan vi alle opdrager vores børn, og på denne måde kan man ikke inddele etniske danskere og indvandrere i to afgrænsede grupper i forhold til opdragelse. Men dette til trods, så oplever fagfolk på tværs af sundhedsplejen, dagtilbud og skoler en forskel i, hvilket børnesyn og hvilke opdragelsestraditioner familier har, alt efter hvilken baggrund, de har. 4
5 Skabe øget forståelse for forskellige måder at opdrage på, og hvilken betydning det har for børns læring og trivsel. Skabe øgede kompetencer og viden i dagtilbud og skoler om kulturelt betingede opdragelsestraditioner med henblik på vejledning af familierne. Kompetencer og redskaber til forældreinddragelse Mødet mellem fagfolk og forældre med indvandrer- og flygtningebaggrund er i mange tilfælde et møde mellem mennesker, der har forskellig kulturel og sproglig baggrund. Denne forskellighed kan til tider komme til udtryk i manglende samarbejde, manglende gensidig forståelse og i de værste tilfælde, at vi ikke når at gribe rettidigt ind, hvis et barn ikke trives eller lærer. Styrke forældrenes deltagelse i forældrearbejdet. Det vil vi gøre ved at arbejde med at motivere og skabe forståelse blandt forældre om betydningen af aktiv medvirken i og omkring deres børns liv i skoler og dagtilbud Arbejde med at udvikle former for samarbejde, der understøtter forældrenes mulighed for aktiv deltagelse Udvikle redskaber til positiv gensidig forældreinddragelse fx gennem en ny og anden måde at kommunikere med forældrene på i det daglige. Det kan fx være ved hjælp af SMS, tæt opfølgning m.m. Trække på positive erfaringer fra andre kommuner Udfordre vores egen forforståelse Have mod til at gå i dialog med forældrene. Målsætning for indsatser Alle børn over tre år med sproglige udfordringer går i daginstitution og får sprogstimulering gennem aktiv deltagelse i de pædagogiske aktiviteter. 95 pct. af eleverne i folkeskolen gennemfører grundskolens afgangsprøve med minimumskarakteren 2 og opnår muligheden for at få adgang til en ungdomsuddannelse. 5
6 Uddannelse til alle unge Uddannelse er en god investering både for det enkelte menneske og for samfundet. Alle undersøgelser peger på, at uddannede unge bidrager mest til samfundsøkonomien og får de bedste muligheder for et godt og selvforsørgende liv. Vi har som mål, at flere unge med indvandrer- og flygtningebaggrund skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det generelle billede i Holbæk Kommune er, at unge med indvandrer- og flygtningebaggrund i lidt mindre grad end etnisk danske unge tager en ungdomsuddannelse. I indsatsen for at understøtte alle unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse er udgangspunktet den unges ønsker, muligheder og livssituation ikke den etniske baggrund. Indsatser Uddannelses- og jobidentitet Mange unge med indvandrer- og flygtningebaggrund kommer godt i gang med og gennemfører en ungdomsuddannelse. Denne gruppe har ofte fritidsjob og/eller fritidsaktivitet. De er flittige og stiller store krav til sig selv om at få god uddannelse og i det hele taget et godt liv i Danmark. Ofte udtaler de, at de skylder deres forældre, at de klarer sig godt, så forældrene kan blive stolte af dem. En mindre gruppe særligt drenge/unge mænd har brug for en mere håndholdt indsats, hvor mange aktører samarbejder med de unge. Det er for eksempel SSP, politi, skole, uddannelsessted og fritidstilbud. Disse unge - hvoraf nogle er kommet til Danmark som uledsagede flygtninge - fungerer ofte dårligt og har store udfordringer i forhold til at efterleve samfundets krav og normer. De er ressourcekrævende både i behandlingsregi, sociale foranstaltninger og dermed også økonomisk. De har generelt svært ved at tilegne sig tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. De har urealistiske høje krav og forventninger til boligplacering, uddannelse og ydelser, og nogle har problemer med kriminalitet og/eller misbrug. Selvom de ønsker danske venner, har de generelt svært ved at opnå og opretholde kontakten. Mindske betydningen af at have indvandrer- og flygtningebaggrund, når det drejer sig om at gennemføre en uddannelse, ved at: Identificere de unge, som har brug for en ekstra indsats i forhold til at blive uddannelsesparate Videreudvikle indsatser, som stimulerer de unge både fagligt, personligt og socialt med henblik på at fremme deres uddannelsesparathed Sikre den nødvendige vejledning og rådgivning i vejledningsindsatserne, så de unges uddannelses- og jobdrømme bliver omsat i en realistisk uddannelsesplan Arbejde målrettet på, at unge med indvandrer- og flygtningebaggrund i vores 10. klasse og øvrige skoletilbud især får styrket deres dansk- og engelskkundskaber. Etablere og videreudvikle allerede bestående ung til ung-mentorfunktioner for ad den vej at udnytte de ressourcer, der er blandt unge generelt. 6
7 Understøtte forældre og andre nærmeste omkring de unge, så den unges familie og netværk støtter op om den unges uddannelsesparathed og efterfølgende gennemførsel af uddannelse Fastholde og videreudvikle det gode, tværfaglige samarbejde om de unge. Samarbejde med erhvervsskolerne om, hvordan de bidrager til integrationen af unge med indvandrer- og flygtningebaggrund. Fritid Trivsel og herunder et godt socialt netværk og oplevelsen af at høre til er faktorer, der har væsentlig indflydelse på unges evne til at gennemføre en uddannelse. Et aktivt fritidsliv kan styrke unges personlige og sociale kompetencer og er med til at danne dem som aktive medborgere. Generelt deltager unge med indvandrer- og flygtningebaggrund lidt mindre i det almindelige ungdoms- og fritidsliv end unge med etnisk dansk baggrund. Også fritidsjob er et dokumenteret godt afsæt for senere gennemførsel af ungdomsuddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Konsekvent inddrage og involvere de unge i sammenhænge, der udvikler fællesskab og demokratisk dannelse. Det vil ske ved at introducere de unge for ungdomsdemokratiske fora, eksempelvis Ungdomsbyråd, beboerforeninger mv. Styrke de unges kontakt til foreninger, klubber, idræts- og motionsklubber, frivilligfunktioner, således at også unge med indvandrer- og flygtningebaggrund oplever sig som værdifulde for samfund og fællesskaber Gennem målrettede indsatser styrke muligheden for fritidsjob. Målsætning for indsatser Ved det 30. år har gruppen af unge med indvandrer- og flygtningebaggrund samme uddannelsesfrekvens og niveau som gennemsnittet for Holbæk Kommune, når der tages højde for social baggrund i øvrigt. 7
8 Alle kan bidrage Holbæk Kommune arbejder individuelt med den enkelte ledige og med udgangspunkt i den lediges konkrete muligheder og udfordringer. Derfor vil borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund, der bliver ledige, som udgangspunkt modtage de samme tilbud som andre ledige. At have et ben i to kulturer og eventuelt tale flere sprog kan være en styrke for den enkelte og et plus for arbejdspladsen. Men for en mindre gruppe af ledige i denne gruppe betyder en vellykket vej til job, at kommunen i sin indsats også tager den lediges sproglige og kulturelle udfordringer samt manglende viden om det danske arbejdsmarked i betragtning. Denne beskæftigelsesindsats varetages af kommunens medarbejdere med særlig viden om borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Indsatser Samarbejde med virksomhederne For ledige på kanten af arbejdsmarkedet er den bedste vej til job en praktik eller et job med løntilskud i en virksomhed. Det er i virksomheden, den ledige styrker sine faglige kompetencer og sin forståelse af, hvad det vil sige at være medarbejder og kollega. For ledige med ringe danskkundskaber eller ringe kendskab til arbejdsmarkedet er virksomhedspraktikken en mulighed for at få styrket sprog og jobviden. Holbæk Kommune samarbejder i dag med ca. 40 pct. af kommunens virksomheder, og der er dermed potentielt mange nye virksomheder, som vi kan samarbejde med om denne målgruppe. Arbejde på yderligere at styrke samarbejdet med virksomheder i Holbæk Kommune. Vi vil skabe praktikker, job med løntilskud, opkvalificeringsjob (hvor virksomheden kan få tilskud til at opkvalificere borgeren inden ansættelse) og ordinære job til borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund. Vi vil satse på brancher med mange jobåbninger og anvende særlige branchepakker, hvor viden og reel opkvalificering går hånd i hånd med opkvalificering i relevant fagsprog. Skabe særlige partnerskaber med virksomheder for indslusning af de ledige til arbejdsmarkedet. Vi vil understøtte samarbejdsvirksomhederne med virksomhedskonsulenter med særlig tilknytning til den enkelte virksomhed og de henviste ledige borgere. Afprøve modeller, der styrker borgerens forståelse af arbejdsmarkedet. Det kan fx være en arbejdskammeratordning, hvor en kollega i virksomheden sikrer, at borgeren forstår sine opgaver og bliver draget med ind i det sociale liv på arbejdspladsen. Som kommunens største arbejdsplads vise vejen og stille praktikpladser samt løntilskudsjob til rådighed, hvor det giver mening. Det vil især være inden for pasning af børn og omsorg for ældre. Afdækning af kompetencer Mange borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund kommer med kompetencer fra deres hjemland, som ikke bliver bragt i spil på det danske arbejdsmarked. Det kan for eksempel skyldes, at borgeren har erhvervet sine kompetencer gennem erhvervserfaring og ikke har papir på sin kunnen. Eller det kan skyldes forskelle i uddannelser og jobkrav mellem hjemlandet og det danske arbejdsmarked. Det er et tab for både borgeren og samfundet, hvis erhvervserfaring og -kompetencer ikke bliver brugt. 8
9 For de borgere der ikke tidligere har fået afdækket deres arbejds- og/eller uddannelseskompetence vil vi: Sikre at afklaringen af den enkeltes arbejds- og uddannelseskompetencer bliver oversat, belyst og vurderet med henblik på anerkendelse i en dansk sammenhæng I samarbejde med borgeren tilbyde den fornødne opkvalificering, der kan gøre erfaringerne og kompetencerne til aktiver i jobsøgningen. Tilrettelægge fornøden opkvalificering eksempelvis ved hjælp af branchepakkeforløb sideløbende med virksomhedspraktik i en relevant virksomhed. Kulturelle og værdimæssige forskelle Til tider kan problemstillinger, der ikke har med sprog og kompetencer at gøre, have afgørende betydning for om jobindsatsen lykkes. I nogle familier identificerer kvinderne sig ikke med at have et erhvervsarbejde, men lægger derimod fokus på de hjemlige opgaver og børnene. Det kan betyde, at kvinden måske vender ryggen til kravene og forventningerne fra samfundets side om at komme i beskæftigelse. Samtidig oplever nogle ledige mænd, at de mister identiteten som forsørger i forbindelse med langvarig ledighed. Disse mænd ender ofte med at blive sygemeldte, når de oplever, at der ikke er plads til dem på arbejdsmarkedet. Generelt har både mænd og kvinder en tendens til at tage mere alvorligt på sygdomme, som etnisk danske ikke oplever som en hindring for at have et arbejde. Omvendt kan der i gruppen også være både mænd og kvinder med ubearbejdede traumer eller andre sygdomme, som kræver egentlig behandling. Tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen med særligt blik for, at der kan være kulturelle forskelle på, hvordan mænd og kvinder oplever det at have erhvervsarbejde. Arbejde sammen med borgeren til en bedre forståelse af, at svækkelse og sygdom i mange tilfælde er foreneligt med at have et arbejde. Arbejdsmarkedet er rummeligt, og arbejdspladsen kan som regel tage hensyn til den ansattes helbred. Ofte kan jobbet tilmed bidrage til at bedre borgerens sundhed generelt, når der tages hensyn til eventuelle skånebehov. Sikre løbende forventningsafstemning med egen læge og/eller traumebehandlere, når vi tilrettelægger beskæftigelsesfremmende tilbud, og borgeren er klar til dette. Målsætning for indsatser Beskæftigelsesgabet mellem etniske danskere og indvandrere og efterkommere af ikke-vestlig herkomst skal mindskes med ét procentpoint hvert år (Udgangspunkt: 29 procentpoint i januar 2014). 9
10 Aktiv hele livet Gruppen af ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund vil stige i de kommende år. Flere af dem, som i dag er i den arbejdsdygtige alder, bliver ældre og en del får et behov for behandling eller pleje. For nogle betyder sproglige udfordringer og anden kulturel baggrund, at borgere i målgruppen ikke udnytter de eksisterende tilbud optimalt. Vi ved desuden, at ældre med indvandrer- og flygtningebaggrund er særligt udsatte for kroniske livsstilssygdomme, overvægt, ensomhed samt økonomiske, sociale og mentale problemer. Holbæk har gode sundhedsfremmende tilbud, men de bliver ikke i tilstrækkelig grad brugt borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund Det er derfor vigtigt, at fagpersonalet får et godt kendskab til behov og udfordringer hos de ældre borgere. Indsatser Lighed i Sundhed Næsten 10 pct. af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund lider af sukkersyge, mens sygdommen kun rammer to procent af etnisk danske borgere. I det hele taget er livsstilssygdomme som for højt blodtryk, overvægt og hjerte-kar-sygdomme langt mere udbredt blandt indvandrere og flygtninge. Alligevel har sundhedssystemet og i særdeleshed kommunerne kun meget få tilbud om forebyggelse specielt rettet denne gruppe. Det skal vi gøre noget ved. Skabe mere lighed ved at tilbyde særlige forebyggende tilbud, der gør os mere opsøgende i vores arbejde med borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund Være bedre til at skabe synlighed omkring vores tilbud Være nyskabende i forhold til at afprøve nye metoder Arbejde på tværs af kerneområder med at understøtte sundhedsfremmende initiativer specifikt rettet mod ældre borgere i målgruppen. Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund med behov for pleje Nogle familier har en stærk forventning til, at familien selv passer deres gamle. I andre familier er denne tradition i opbrud. Vi skal kunne håndtere begge tilgange. Samtidig skal vi sikre, at personalet i hjemmeplejen med et stigende antal ældre indvandrere og flygtninge som målgruppe, kan yde den optimale pleje, hvis sprog og kultur giver udfordringer i samarbejdet med borgeren og familien. Hæve andelen af tosproget personale hvor det giver mening Sikre, at viden om pleje af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund indgår som en del af vores faglige videndeling Gå i dialog med eksterne samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner, interesseorganisationer og private virksomheder om at nytænke og udvikle tilbud til ældre flygtninge og indvandrere. 10
11 Målsætning for indsatser Holbæk Kommunes forebyggende sundhedstilbud er kendte og benyttes i højere grad end i dag af borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund Uhensigtsmæssige indlæggelser, som følge af indvandreres særlige sygdomsmønstre, forebygges ved tidlig opsporing og målrettet indsats i hjemmepleje og på plejecentre Uligheden i sundhed mindskes ved at forbedre den generelle sundhedstilstand hos indvandrere og flygtninge. 11
12 KONTAKT: ALLE KAN BIDRAGE 12
Visionen for strategien er, at den skal:
Indledning Mange flygtninge og indvandrere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer sig godt i folkeskole, sprogskole og på job. Nogle oplever dog sproglige, kulturelle og/eller vidensmæssige
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereIntegrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011
Integrationspolitik 2010-2014 Vedtaget af Skive Byråd den 21. juni 2011 God integration af flygtninge og indvandrere betyder, at alle flygtninge og indvandrere deltager aktivt i og bidrager aktivt til
Læs mereIntegrationspolitik 2016-2020 2016-2020
Integrationspolitik 2016-2020 2016-2020 dt Et s u n u n d s n e liv i wu n e k omm 1 INTEGRATION Indledning Rebild Kommunes Integrationspolitik beskriver de overordnede rammer og det fælles grundlag for
Læs mereStrategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015
Strategi for nyankomne flygtninge og deres familier august 2015 Indledning Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereHolstebro Kommunes integrationspolitik
Page 1 of 9 Holstebro Kommunes integrationspolitik Vedtaget på byrådsmødet den 7. oktober 2008 Page 2 of 9 Indhold Indledning Holstebro Kommunes vision Integrationspolitikkens tilblivelse Vision, værdier
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020. - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 - En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder målgruppe for integrationspolitikken 2) Horsens Kommunes
Læs mereVISION OG STRATEGI. For modtagelse af nye flygtninge og deres familier
VISION OG STRATEGI For modtagelse af nye flygtninge og deres familier MODTAGELSESPERIODEN INTEGRATIONS- INDSATSEN TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE CIVILSAMFUNDET OG FÆLLESSKABER 2 VISION & STRATEGI FORMÅL Vi anser
Læs mereStrategi for borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund STATUS pr
Strategi for borgere med indvandrer- og flygtningebaggrund STATUS pr 1.9 2016 Statusfarver bør markeres så realistisk som muligt. Markér kun med grønt, hvis I tror, at målene kan opnås. Vi følger planen
Læs mereIntegrationspolitik Indsatsområder og målsætninger
Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Integrationspolitik Indsatsområder og målsætninger Baggrund Integrationspolitikken skal være med til at understøtte Jammerbugt Kommunes overordnede vision
Læs mereHolstebro Kommunes Integrationspolitik
Holstebro Kommunes Integrationspolitik Godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget Holstebro Kommunes April 2013 Indhold Indledning 2 Holstebro Kommunes vision 2 Integrationspolitikkens tilblivelse 3 Tværgående
Læs mereFlygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016
Flygtninge i Helsingør Kommune orientering marts 2016 Helsingør Kommune har fået meddelt en kvote på 172 flygtninge for 2016. Kvoten for 2015 var 134. Det er fortsat et fokusområde at skabe løbende overblik
Læs mereBILAG 1 GLADSAXE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK JANUAR 2008
Forord Byrådet besluttede i august 2006 at igangsætte et arbejde med at formulere en integrationspolitik for Gladsaxe Kommune. Resultatet er nu klar. Baggrunden er, at der i disse år stilles øgede krav
Læs mereIntegrationspolitik Furesø Kommune
uresø Kommune Integrationspolitik Furesø Kommune August 2014 [1] INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN - FX BORGMESTERENS FORORD... 3 1. FORORD... 4 3. VÆRDIGRUNDLAG... 5 Indsatser for Børn og Unge... 6 Målsætning...
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereSTRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN. Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet
STRATEGISK SAMARBEJDE OM KORSKÆRPARKEN Initiativaftale mellem Fredericia Kommune og Socialministeriet 2011 Det strategiske samarbejde Med strategien Ghettoen tilbage til samfundet et opgør med parallelsamfund
Læs mereIntegrationspolitik 2014-2017. Furesø Kommune. Oktober 2014
Integrationspolitik 2014-2017 Furesø Kommune Oktober 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 1. INDLEDNING... 4 2. VISION... 5 3. VÆRDIGRUNDLAG... 6 4. FOKUSOMRÅDER, MÅLSÆTNINGER & ØNSKET EFFEKT... 6 Indsatser
Læs mereAftale om socialt partnerskab. mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed
Aftale om socialt partnerskab mellem Roskilde Kommune som arbejdsgiver og Roskilde Kommune som social myndighed Roskilde kommune, april 2008 Jobcentret i Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder som myndighed
Læs mereStrategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner Vi vil et helhedsorienteret og fagligt stærkt miljø, hvor børn, forældre og medarbejdere oplever sammenhæng ved kontakt med alle dele
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereHVIDOVRE KOMMUNES ÆLDREPOLITIK
S Indhold Forord 3 Politikkens indhold 4 Et positivt menneskesyn 6 Værdierne 8 Kommunikation klar og tydelig 10 Aktiviteter samvær og fællesskab 11 Sundhed fælles ansvar 12 Boliger fleksibilitet og muligheder
Læs mereIntegrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv
Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.
Læs mereNotat. Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018
Notat 28. oktober 2015 Sagsbeh.:FRGI02 J.nr.: 15.40.00-P22-1-15 Plan og Projektstab Indikatorer på effektmålene i Integrationspolitik 2015-2018 Integrationspolitikkens ambitioner er, at alle borgere har
Læs mereEt godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune. Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015
HANDICAPPOLITIK Et godt liv som barn, ung og voksen med handicap i Ballerup Kommune Udgivet af Center for Social og Sundhed, Ballerup Kommune 2015 Produktion og Layout: Tryk: Oplag: Eksemplarer af folderen
Læs mereNotat. 1. Indledning. 2. Modtagelse af flygtninge i Randers Kommune
Notat Vedrørende: Integrationsstrategi 2016 Sagsnavn: En samlet integrationsindsats Sagsnummer: 15.00.00-G01-30-15 Skrevet af: Laila Jerming Jespersen og Mette Holst-Langberg Forvaltning: Social og Arbejdsmarked
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereSammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016
Hvidovre 2012 sag: 11/54709 Sammenhæng i børn og unges liv Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2012-2016 Fælles ansvar for vores børn. Hvidovre Kommune vil i fællesskab med forældre skabe de bedste
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereTitel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016
Notat Sagsnr.: 2015/0004938 Dato: 13. august 2015 Titel: Strategi for integration af flygtninge i Halsnæs Kommune 2016 Sagsbehandler: Annie Lucca Løkke Vestergaard Udviklingskonsulent I Halsnæs Kommune
Læs mereStrategi for Integration. Lemvig Kommune
Strategi for Integration Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereOverordnet integrationsstrategi. Godkendt af Byrådet den 28. april 2009.
Overordnet integrationsstrategi Godkendt af Byrådet den 28. april 2009. Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse.... 0 Indledning.... 1 Visionen.... 1 Modtagelsen.... 2 Uddannelse.... 3 Børn og unge....
Læs mereLokal udviklingsplan for
Lokal udviklingsplan for Trøjborg dagtilbud 2015 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område
Læs mereINTEGRATIONSSTRATEGI FOR BORGERE MED INDVANDRER- OG FLYGTNINGEBAGGRUND FEBRUAR 2017
INTEGRATIONSSTRATEGI FOR BORGERE MED INDVANDRER- OG FLYGTNINGEBAGGRUND FEBRUAR 2017 Indledning De fleste flygtninge, indvandrere og efterkommere, som kommer til eller vokser op i Holbæk Kommune, klarer
Læs mereBESKÆFTIGELSESPLAN 2016
BESKÆFTIGELSESPLAN 2016 Beskæftigelsesindsatsen i Haderslev Kommune skal sikre, at kommunens borgere har mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, og at jobparate borgere hjælpes hurtigst muligt
Læs mereIndsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet
Sekretariatet Jobcentret Sagsbehandler: Malene Nordestgaard Laursen Sagsnr. 15.40.00-P20-1-15 Dato:24.2.2016 Indsatsstrategi og status på projekter på integrationsområdet Antallet af borgere omfattet af
Læs mereSammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Læs mereUdgave 26. februar 2015. 1.0 Indledning
Børne- og familiepolitikken 2015 2018 2014090062EB Udgave 26. februar 2015 1.0 Indledning Børne- og familiepolitikken 2015-2018 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken
Læs mereSamlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015
Samlet status Mental sundhed Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker Status: December 2015 Samarbejdspartnere: = ansvarlig * = anbefalingen indgår i dialogværktøj til denne afdeling = anbefalingen indgår
Læs mereHorsens Kommunes integrationspolitik
Horsens Kommunes integrationspolitik 2016-2020 En beskæftigelses- og helhedsorienteret tilgang Revideret juni 2018 Indhold 1) Ramme for integrationspolitikken, herunder integrationspolitikkens målgruppe
Læs mereBilag til styrelsesvedtægten
Bilag til styrelsesvedtægten Fritidsundervisningen Ungdomsklubber Dagundervisningen 10. klasse Dagundervisningen Heltidsundervisning (UP) Dagundervisningen Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) Dagundervisningen
Læs mereStrategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune
Strategi for integrationsindsatsen Holstebro Kommune Vision: Alle borgere i Holstebro Kommune uanset etnisk eller kulturel baggrund indgår i og bidrager som aktive medborgere til det fælles samfund med
Læs merePsykiatri- og misbrugspolitik
Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 1 Forord Psykiatri- og misbrugspolitikken tager afsæt i fire politiske standpunkter, som hver især tilkendegiver de politiske holdninger
Læs mereKalundborg Kommunes Integrationspolitik
Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik
Læs mereSide 1. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik
Side 1 Skanderborg Kommunes Integrationspolitik 21. DECEMBER 2016 Integrationspolitik // Skanderborg Kommune Side 3 Vision Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund deltager i samfundets politiske,
Læs mereOdense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Læs mereSlagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017
Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 Børn, Unge og Familie 2013 Slagelse Kommunes børne- og ungepolitik 2014-2017 - Alle børn og unge har ret til et godt liv Alle børn og unge har ret til
Læs mereIntegrationsstrategi. En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode
Integrationsstrategi En effektiv, helhedsorienteret og sammenhængende integrationsindsats for borgere under den treårige integrationsperiode Forord Sønderborg Kommune har fokus og opmærksomhed på at understøtte
Læs mereSund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018
Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereEn styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL
En styrket integrationsindsats oplæg til drøftelser med KL Danmark modtager i disse år historisk mange flygtninge. Kommunerne forventes alene i år at modtage op mod 17.000 flygtninge, ligesom der også
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK Det mangfoldige Frederiksberg
INTEGRATIONSPOLITIK 2019-2022 - Det mangfoldige Frederiksberg 1 FORORD Borgmester og Socialudvalgsformand - afventer endelig godkendelse af politikken Retningen for integrationspolitikken alle er en del
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereFolkesundhed i et kommunalt perspektiv. Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet
Folkesundhed i et kommunalt perspektiv Tine Curtis, centerchef Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor, Syddansk Universitet Hvorfor sundhed og forebyggelse? Sundhed er at have det godt, være rask,
Læs mereGladsaxe Kommunes Frivilligpolitik
Gladsaxe Kommunes Frivilligpolitik 2013-2017 Marts 2013 Forord Byrådet sætter med frivilligpolitikken en ny ramme for at styrke kommunens indsats på frivilligområdet, som bidrager til et styrket frivilligt
Læs mereGod Integration i Horsens Kommune
God Integration i Horsens Kommune VOKSEN OG SUNDHED Indholdsfortegnelse Forord... 3 1 Overordnede visioner og værdier på integrationsområdet... 4 2 Overordnede mål på integrationsområdet... 5 3 Integrationsområderne...
Læs mereKØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025
KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere
Læs mereEN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF
EN FÆLLES STRATEGI FOR UDSATTE OG SYGE BORGERE I BIF, SUF OG SOF En fælles strategi for udsatte og syge borgere i BIF, SUF og SOF Mange københavnere er syge eller har andre sundhedsmæssige problemer. Nogle
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereHandicapkonferencen - Unge
Handicapkonferencen - Unge 14. September 2009 Beskæftigelsesregion Syddanmark Regeringen forebygger ungdomsledighed Alle unge skal have mulighed for et liv med uddannelse og job Regeringens 95% mål. 95%
Læs mereStrategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014
Strategi for Folkeskole 2014Folkeskolestrategi 20142014 Sagsnummer: 480-2014-97805 Dokumentnummer: 480-2015-1021 Afdeling: Skole og Dagtilbud Udarbejdet af: Hanne Vogelius Indhold Forord... 2 Indledning...
Læs mereLivskraft hele livet. Seniorpolitik
Livskraft hele livet Seniorpolitik Forord Det skal være godt at blive gammel i Høje-Taastrup Kommune. Kommunen ønsker en helhedsorienteret seniorpolitik, som kan sikre rammerne og vise retningen, når samarbejdet
Læs mereDet gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre
Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap og ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere uanset alder og eventuelle
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereDet forudsætter, at flygtninge hurtigt opnår viden om kultur, normer, pligter og rettigheder i det danske samfund.
30. august 2016 Visionen for Favrskov Kommunes integrationsindsats er, at flygtninge, der bor i Favrskov Kommune, indgår som deltagende, selvforsørgende og ydende medborgere, der er en ressource i lokalsamfundet.
Læs mereVordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik. Overordnede mål og indsatsområder
Vordingborg Kommunes Arbejdsmarkedspolitik Overordnede mål og indsatsområder Udarbejdet Januar 2007 Arbejdsmarkedspolitikkens indhold: Visioner s.3 Lovgrundlag s.4 Udfordringer s.4 Grundlag s.4 Mål for
Læs mereAdministrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge
Administrativ strategi for udmøntning af boligplacering af flygtninge Byrådet vedtog i maj 2008 Integrationspolitikken for Skanderborg Kommune. Overordnet fremgår følgende Politiske visioner og udviklingsmål:
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereIntegrationspolitik. Marts 2009. Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk
Integrationspolitik Marts 2009 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Integrationspolitik Overordnet politik Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes
Læs mereVENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE
VENSTRE VISER VEJEN ISHØJ... EN BY I BEVÆGELSE VENSTRE ISHØJ KOMMUNAL- OG REGIONSVALGET 2013 Ishøj kommune skal være en kommune, som vi kan være bekendt og stolte af. Venstre vil gå forrest for at gøre
Læs mereselvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune
selvværd er mere end velfærd Integrationspolitikken i Kolding Kommune Kolding et selvværdssamfund Mennesker vil helst selv, og det gælder hele livet. I selvværdssamfundet giver vi plads til, at de kan.
Læs mereDe 7 Netværk 2014-15
Skole Samspil skole & fritid SSP Koordinering Ungdomsskole Samle fagligheder UU Understøtte uddannelsesparathed Ungdomsklub Trivsel, personlig og social udvikling Børn og unge Læring og trivsel Netværksklubber
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereBRANCHEPAKKER. LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016
LG Insight og Foreningen Nydansker // 2016 NYE VEJE TIL BESKÆFTIGELSE Har I brug for hjælp til at få flere ledige indvandrere og flygtninge ud på arbejdsmarkedet? Så brug branchepakker som et effektivt
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning
Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016. Jobcenter Jammerbugt
Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Jammerbugt 1 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Overordnede fokusområder i Jammerbugt Kommune... 4 Rammevilkår for indsatserne... 5 Fokusområderne... 7 Ungeindsats...
Læs mereIntegrationsministeriet har anmodet om LO s bemærkninger til forslag til lov omdanskuddannelse
Sagsnr. 50.10-00-348 Vores ref. HBØ/kni Deres ref. 2002/5100-2 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 1057 København K Att.: Peter S. Willadsen Den 17. januar 2003. + ULQJRYHUXGNDVWWLOIRUVODJWLOORYRPGDQVNXGGDQQHOVHWLOYRNVQHXGO
Læs mereARBEJDSMARKEDSUDVALGET
2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende
Læs mereMinisteriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret beb/ Holbergsgade 6 1057 København K
Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration Dato 04-11-05 Integrationskontoret Ref. beb/ Holbergsgade 6 1057 København K Høring: forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven
Læs mereGladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017
Januar 2013 Gladsaxe Kommunes frivilligpolitik 2013-2017 J. nr. 00.01.00P22 1 Forord Forord indsættes her Frivilligpolitikken træder i kraft fra 1. marts 2013 På vegne af Byrådet, Borgmester Karin Søjberg
Læs mereAt flygtninge og indvandrere, på hensynsfuld måde, hurtigst muligt bliver selvforsørgende og opnår et velfungerende familieliv.
Høringssvar fra integrationsrådets formand. Høringsvaret er todelt: den første del angiver integrationsrådets forslag, vedhæftet til sidst er selve forslag integreret i dokumentet. Integrationspolitik,
Læs mereNorddjurs Kommune Integrationspolitik
Norddjurs Kommune Integrationspolitik Indledning Integrationspolitikken er et udtryk for Norddjurs Kommunes holdninger og værdier i indsatsen for flygtninge og indvandrere. Integrationspolitikken opstiller
Læs mereAkademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet
Akademikernes bidrag til integration af højtuddannede flygtninge på arbejdsmarkedet Akademikerne medvirker til at styrke integration og beskæftigelse af flygtninge på det danske arbejdsmarked hurtigt og
Læs mereÆldrepolitik 04.05.14. Center for Ældre
Ældrepolitik 04.05.14 Center for Ældre Forord I de kommende år bliver vi flere ældre i kommunen. De ældre er i dag mere sunde og raske end nogensinde. Vi lever længere end tidligere, hvor levevilkårene
Læs mereSammen om opgaveløsning. UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk
Sammen om opgaveløsning UngSyd - én af ungdomsskolerne i Odense Danmarksgade 10 5000 Odense C tlf. 63753040 ungsyd@odense.dk UngSyds klubafdeling Forankret i ungdomsskolen UngSyd i Odense ca. 50 faste
Læs mereNæstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16
Næstved / ældre-og værdighedspolitik 04.05.14/08.03.16 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Vi er i dag mere sunde og raske og lever længere end tidligere. Det betyder, at mange af os er på arbejdsmarkedet
Læs mereFritidsvejledning og fritidspas
Baggrund I det brede tværfaglige samarbejde om forebyggende indsats tidlig i livet, opleves et behov for at kunne tilbyde en ordning med Fritidspas og Fritidsvejledning, idet det ikke er alle forældre,
Læs mereValgprogram 2013-2017
Valgprogram 2013-2017 Sammen om forandring Vi mærker det allerede nu, men også efter krisen vil meget forandre sig. Forudsætningerne for kommunens virke vil blive anderledes. Måden, kommunen skal arbejde
Læs mereLemvig kommune. Handicap & Psykiatripolitik. Handicap- og Psykiatripolitik, Lemvig Kommune
Lemvig kommune Handicap & Psykiatripolitik Side 1 af 14 sider Indholdsfortegnelse Indledning....3 Målgruppe....4 Formål...5 Værdier.5 Indsatsområder.6 Hvordan føres politikken ud i livet..6 Indsatsområder
Læs merePolitik for socialt udsatte borgere i Svendborg Kommune
Politik for socialt udsatte borgere Politik for socialt udsatte borgere Indhold Indledning 3-4 Grundprincipper 5-6 God sagsbehandling 7-8 Samspil mellem systemer 9-10 Bosætning 11-12 Forebyggelse og behandling
Læs mereBeskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016 Center for Job og Uddannelse December 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 De overordnede rammer... 3 Trin i den nye refusionsmodel... 3 Mål og indsatser overfor borgere og
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mere