8 Orientering om tilsagn om puljemidler til projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse

Transkript

1 8 Orientering om tilsagn om puljemidler til projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse Bilag: Puljeansøgning - Vejen til beskæftigelse og uddannelse DokumentID:

2 Puljeansøgning: Vejen til uddannelse og beskæftigelse Titel: Vejen til uddannelse og beskæftigelse Kommunes navn: Silkeborg Navn på tilskudsansvarlig: Lone Baggersgaard Petersen Tilskudsansvarliges adresse og CVR nr.: og cvr.nr Tidligere ansøgninger fra denne pulje: nej Projektets formål: Projektoplysninger: Ved interview med 2 unge her i Silkeborg kommune, beskrives det bl.a. Citat: Det skal være nemmere at forstå hvordan kommunen fungerer. Det er et stort sted og man skal som ung forholde sig til forskellige personer. Hvor går man hen? Og hvilke muligheder er der? Man føler sig på egen hånd. Vil være godt, hvis der er et system der ikke er så lukket. Ligeledes udtales det: Citat: Fagpersoner skal tale sammen og koordinere der skal være en person, som sikrer at folk taler sammen og information formidles videre uden misforståelser. Som det er nu, risikerer tingene at blive forklaret og forstået forskelligt. Der kan være mange fagpersoner, der har kontakt til de unge, hvilket kan gøre det vanskeligt at skabe sammenhæng og koordinere gode forløb. Yderligere kan de unge også opleve forskellige overgange i deres forløb, eksempelvis fra lovgivning på børneområdet til lovgivning på voksenområdet. Behovet for en forandring i den måde vi som fagpersoner arbejder sammen på, er således genkendelig for såvel unge som os fagpersoner. Der er allerede etableret forskellige initiativer for tværfagligt samarbejde, i Silkeborg kommune, dog ikke så gennemgribende som i tænkningen i Vejen til uddannelse og 1

3 beskæftigelse. Samtidig er det vigtigt, at det ikke alene er fagpersonerne der er i fokus i samarbejdet. Der er ønske om samspil med alle parter omkring den unge, og sammen med den unge. Ud over samarbejdet mellem fagpersoner, er det således også vigtigt at inddrage viden og mulighederne fra såvel det private netværk som fra den frivillige verden. Der er derfor et ønske om at etablere et forpligtende tværfagligt samarbejde, jf. Vejen til uddannelse og beskæftigelse, så de mange forskellige kompetencer og viden koordineres i et samarbejde med de centrale nøglepersoner, såvel fra det private netværk som fra det professionelle og sammen med den unge og dennes familie. Der er et ønske om en bedre udnyttelse af de ressourcer og støttemuligheder der er, med udgangspunkt i en fælles målrettet handleplan, som tager hånd om den enkelte unges situation og behov. Samarbejdsmodellen skal sikre en koordinering og ansvarsfordeling, der målrettet støtter op om den unges samlede udfordringer, således at den unge kan få en hverdag, og en fremtidig hverdag med en større og mere stabil tilknytning til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Samarbejdet skal være mere gennemskueligt for den unge og dennes familie, hvor det handler om at fagpersoner tilpasser sig den unges og familiens muligheder og hverdag, og ikke omvendt. Den koordinerende funktion ses således som en meget central del af samarbejdsmodellen, mhp. på en helhedsorienteret indsats. Overordnet har projektet 3 formål som er forbundet: 1. En øget livskvalitet hos de unge Er med fokus på fremtidig beskæftigelse og dermed selvforsørgelse i deres voksenliv. Handler om, at de unge støttes til at træffe bæredygtige valg, at de unge inddrages og oplever ejerskab ift. egen situation, at de ser mulighederne i uddannelse og fastholdes i dette. 2. En øget kvalitet i den faglige indsats. Det handler om det organisatoriske niveau, hvor vi skal sikre et tværfagligt samarbejde, hvor vi flytter os fra monofaglighed til fælles faglighed, hvor man ser sig mere som kollegaer, der har fælles opgave ift. de unge. Der skal sikres et bedre kendskab til hinandens fagligheder og viden, mhp. en målrettet indsats, hvor de unges ønsker og muligheder ift. uddannelse og beskæftigelse er i fokus. 3. Et samfundsøkonomisk perspektiv. Der er tro på, at man ved en tidlig og målrettet fælles indsats, bedre kan bryde en negativ social arv. Der støttes op om det det gode liv for den enkelte og der skabes positive forandringer for de næste generationer. Herved opnår man også en samfundsøkonomisk gevinst. En ledelsesmæssig opbakning skal sikre, at den nødvendige tid og de nødvendige ressourcer er tilstede, så samarbejdsmodellen bliver implementeret. Projektets målgruppe: Organisatorisk kan de unge være tilknyttet forskellige enheder i Silkeborg kommune, afhængig af problemstillinger og alder. Anbragte eller tidligere anbragte unge kan i Silkeborg kommune have kontakt til: 2

4 Børne- og familieafdelingen, Familiesektionen Dækker familier og børn og unge med særlige behov Psykiatri- og handicapafdelingen, Børneområde, Voksenhandicap eller Socialpsykiatrisk Center. Dækker børn og unge, der har en betydelig og varig funktionsnedsættelse eller langvarig eller kronisk lidelse Job- og Borgerservice, Socialsektionen Dækker unge fra 18 år med særlige støttebehov Hertil selvfølgelig de forskellige samarbejdspartnere, der i øvrigt indgår i en kommunal kontekst. Eksempelvis UU vejleder, jobkonsulent, uddannelsessteder m.v. I Familiesektionen er der pr : 55 unge indenfor aldersgruppen der er anbragte, fordelt på: - 8 på eget værelse - 15 på institution - 9 på opholdssteder - 23 i plejefamilier 40 unge indenfor aldersgruppen, der tidligere har været anbragt, og som nu er i efterværnsforløb. Næsten alle bor i egen bolig med støtte. Ca. 2/3 af de anbragte unge, har ophold i Silkeborg kommune. Stort set alle unge i efterværnsforløb har ophold i Silkeborg kommune. Psykiatri- og handicapafdelingen har på børneområdet pr : 28 unge indenfor aldersgruppen, der er anbragt, fordelt på: - 9 i familiepleje - 19 på institution/opholdssted 7 af de unge i familiepleje har ophold i Silkeborg kommune. 8 af de unge på institution/opholdssted har ophold i Silkeborg kommune. Socialsektionen, Job- og Borgerservice, har pr indsats ift.: 19 unge i aldersgruppen, som tidligere har været anbragt eller aktuelt er i botilbud Støtten variere fra støtte i eget hjem til ophold på døgninstitution - 13 har ophold i Silkeborg kommune - 6 har ophold udenfor Silkeborg kommune Det er erfaringen, at stort set alle unge, der afslutter en anbringelse, fortsætter en periode herefter i efterværnsforløb. I denne periode er de unge fortsat tilknyttet enten Familiesektionen eller Handicap og psykiatriafdelingen på børneområdet. Der er ikke en samlet oversigt over hvor mange at ovennævnte unge, der aktuelt er i uddannelse, beskæftigelse eller andet. Antal forskellige unge: 3

5 Vi har et ønske om at skabe erfaringer med samarbejdsmodellen, så bredt som muligt. Dette for at få så kvalificeret et erfaringsgrundlag som muligt, når vi skal evaluere på modellen og træffe beslutning om, hvorvidt samarbejdsmodellen skal sættes i drift fremadrettet. Der er derfor ønsker om at inddrage en målgruppe for projektet, hvor vi sikrer erfaringer med forskellige aldre og udfordringer. Herunder et fokus på de overgange de unge skal igennem, ex. fra grundskolen til ungdomsuddannelser år, samt når de unge fylder 18 år og går fra barn til voksen. Der er ønske om deltagelse af koordinatorer, som har ansættelse forskellige steder i organisationen. Yderligere skal antallet af deltagende unge, have et omfang, der sikrer et grundigt erfaringsgrundlag. Målgruppen udgør: Anbragte eller tidligere anbragte unge mellem år. Andre unge i udsatte positioner mellem år, som ikke er eller har været anbragt udenfor hjemmet. Der er en erfaring for, at der er en gruppe af unge, som har lignende udfordringer som de anbragte unge eller tidligere anbragte. Det er ofte unge som tidligere ville være blevet anbragt, men som man vælger at støtte via en massiv indsats i hjemmet. Det kan eksempelvis være unge, hvor forældrene har omsorgsevne, men som har behov for kompenserende støtte til at overskue og handle på alle aspekter af forældreskabet. Disse unge har også behov for en koordineret indsats, mellem forskellige parter, for at blive fastholdt i en uddannelses-eller beskæftigelsesplan. Såvel drenge som piger. Sammenlagt skal der indgå minimum 30 unge i projektet. Disse er fordelt ved: - 20 unge som er anbragte eller tidligere har været det - 10 unge som er i udsatte positioner, men ikke tidligere har været eller aktuelt er anbragt De 30 unge har en tilknytning til forskellige dele af organisationen. De unge er fordelt ved: - 15 unge har kontakt til Familiesektionen - 7 til 8 unge har kontakt til Psykiatri- og Handicapafdelingen, børneområdet - 7 til 8 unge har kontakt til Socialsektionen, Job- og Borgerservice Afgrænsning af målgruppen: Målgruppen afgrænses til unge, der er bosiddende/har anbringelse i Silkeborg kommune, så vi gør os erfaringer med samarbejdsmodellen, med lokalt forankrede kollegaer og samarbejdspartnere. I forhold til de anbragte unge er der en gruppe, som ikke umiddelbart har behov for samme koordinerende indsats, idet de ikke er kendetegnet ved den samme sårbarhed som de andre anbragte unge. Det handler ofte om unge som har været anbragt i samme plejefamilie i lang årrække og har gennemført almindelig skolegang uden faglige eller sociale problemer. Disse unge er kendetegnet ved, at overgangen til ungdomsuddannelse er uproblematisk og der er opbakning og netværk via plejefamilien. Denne gruppe af unge tænkes derfor ikke ind i projektperioden. Vi er opmærksomme på, at der sker en ændring i vores brug af plejefamilier, idet plejefamilier nu benyttes til opgaver som er mere udfordrende end tidligere. Kan være 4

6 unge der sent anbringes i plejefamilier, med problemstillinger som fx kriminalitet og misbrug. For at være en del af målgruppen i projektperioden, kan man have en eller flere af nedenstående udfordringer: - Har eller har haft en familiesag - Mange skoleskift - Højt skolefravær - Svagt netværk - Manglende rollemodeller ift. uddannelse og beskæftigelse - Mange samarbejdspartnere - Misbrug - Kriminalitet - Kognitive vanskeligheder - Psykisk sårbare Hvordan opgøres antallet af unge: Vi har et it-system, hvor de forskellige foranstaltninger er registreret. Herfra kan man trække nødvendige oplysninger om bl.a. foranstaltningstyper, anbringelsessteder, alder og køn m.v. Som ovenfor nævnt skal der indgå 30 unge i projektet fra start. Såfremt der indenfor de første 4 måneder af projektet, er frafald blandt de unge, inviteres nye unge ind, så man igen når op på 30 deltagene unge. Tilgang af nye unge i projektet, sker under hensyntagen til ovennævnte fordeling mellem Familiesektionen, Psykiatri- og handicapafdelingen samt Socialsektionen. Projektleder sikrer status på antal deltagende unge og evt. ny visitation. Mål på brugerniveau: Vi har et ønske om mål på såvel brugerniveau som på det organisatoriske niveau. Samtidig er der fokus på såvel kvantitative som kvalitative mål. Mål på brugerniveau: Den støtte der skal ydes, fokuserer på forståelsen af den unges udvikling og trivsel, med en opmærksomhed på dennes samspil med sin omverden. Støtten og målsætning, på brugerniveau, skal således altid bygge på den enkelte unges egne ressourcer og problemstillinger. Vi kan på forhånd derfor ikke beskrive hvilke mål, der helt konkret vil være ift. hver enkelt ung. Målene beskrives således til: 80 % af de unge igangsættes og/eller fastholdes i en af følgende muligheder: - uddannelse - beskæftigelse - forberedende aktiviteter mhp. start på uddannelse eller beskæftigelse 5

7 At de unge, efter deltagelse i projektet, giver udtryk for oplevelse af en sammenhængende, tværfaglig og gennemskuelig indsats: - at der har været et tilrettelagt forløb, der har givet et perspektiv for den enkelte - at de har oplevet sammenhæng i samarbejdet mellem de forskellige fagpersoner - at de har oplevet sammenhæng i de forskellige overgange de har været del af - at der til hver ung er aftale med koordinator til at styre den samlede indsats - at de har oplevet sig inddraget i eget forløb Mål på organisatorisk niveau: Ved brud i den unges forløb, tages der inden 5 dage kontakt til den unge ift. møde om koordinering af nyt tilbud. At det tværgående samarbejde forenkles, er sammenhængende og understøttende for indsatsen hos de berørte fagpersoner og samarbejdspartnere. - at der gøres brug af de metoder og redskaber der er tænkt ind i samarbejdsmodellen. At vi på tværs af organisationen har fokus på læring og hvordan denne kan bruges fremadrettet, til gavn for samarbejdet for såvel aktuelle målgruppe som andre målgrupper i øvrigt. Dokumentation for opnåelse af målene/resultaterne: Ved projektstart skal der udarbejdes en oversigt over deltagende unge i projektet. Ligeledes skal det ved projektstart beskrives hvad deres status er på uddannelse eller beskæftigelse. Efter hvert tværfagligt møde, skal der udfyldes et mål- og aftaleskema. Skemaet får betydning ift. opfølgning for den enkelte unge. Kopi sendes til projektleder mhp. samlet evaluering af samarbejdsmodellen. Ved ændringer i mål og indsatser, uden afvikling af nyt tværfagligt møde, skal de pågældende fagpersoner orientere koordinatoren om dette, så skemaet kan opdateres. Herefter igen kopi til projektleder til brug for den overordnede evaluering. Der skal udarbejdes evalueringsmateriale, som den unge og forældre (når disse også er inddraget) udfylder umiddelbart efter de tværfaglige møder. I materialet skal der være fokus på såvel proces som oplevelse af effekt af møderne. Når projektperioden nærmer sig sin afslutning samt hver gang en ung afsluttes i projektet, skal den unge, koordinator og andre relevante fagpersoner og samarbejdspartnere interviewes om, hvad den helhedsorienterede indsats, via samarbejdsmodellen, har betydet. Ved projektafslutningen samles erfaringerne i en generel beskrivelse af, hvad der har vist sig som virksomme mekanismer. Evalueringen skal kunne svare på: Hvilke resultater der konkret er skabt for de unge Hvad kommunen, som organisation, har lært om bl.a. tværfaglige indsatser, samarbejde på tværs af afdelinger, samarbejde med samarbejdspartnere og civilsamfund m.v. og hvordan disse erfaringer kan bruges fremadrettet for videreudvikling af samarbejdet. 6

8 Aktiviteter og tidsplan: Silkeborg kommune vil sikre et tværfagligt samarbejde og indsats ved at brug af samarbejdsmodellens kerneelementer, kombineret med nedennævnte aktiviteter: Der skal udarbejdes en samlet implementeringsplan som tydeliggør: - samarbejdsmodellens kerneelementer, hvad der skal ske samt hvornår. - styring og opfølgning på projektet, herunder den ledelsesmæssige forpligtelse. - tydeliggørelse af forskellige interessenter og stillingtagen til involvering af disse - rollefordeling og organisatoriske samarbejdsformer være beskrevet - tidsplan Der skal udarbejdes en kommunikationsplan - hvem skal vi kommunikere til - hvad skal kommunikeres til de forskellige parter/interessenter? - hvornår? Der skal planlægges og gennemføres kompetenceudvikling for koordinatorer Der skal udarbejdes evalueringsmateriale til brug for evaluering og dokumentation af proces og effekt af de tværfaglige møder. Evalueringen skal have et stærkt inddragende fokus, hvor både unge, forældre, fagpersoner og samarbejdspartnere involveres. Vi skal inddrage de unge som det hele handler om. Kan eksempelvis være via en nyoprettet lokal brugerorganisation, for tidligere eller nuværende anbragte. - hvad giver mening for ungegruppen og hvordan ift. samarbejdsmodellen? - være indspark til efterfølgende proces med medarbejderne - workshop Indledningsvist skal der gennemføres en workshop hvor de berørte medarbejder grupper og ledere inviteres til proces. Der er tale om et større antal medarbejdere, som har forskellige interesse og positioner og dermed kan opleve projektet med meget forskellige interesser. Dagen skal derfor bl.a. bruges til: - at arbejde på fælles forståelse for projektet og meningen med samarbejdsmodellen vi skal sikre en fælles kurs - at der skabes viden og forståelse for tænkningen i Inddrag Nu, som tænkes ind som model for de tværfaglige møder - at vi via viden og inddragelse sikrer motivation - kobling til den politisk godkendte ungestrategi - at vi klarlægger om der kan være særlige forhold på spil, som kræver en ekstra opmærksomhed eksempelvis fokus på hvad der kan være på spil for de enkelte medarbejdere og hvad vi som fagpersoner vinder, hvad de unge vinder, usikkerheder og forhold som vi på forhånd ikke kunne beskrive skal beskrives Inddrag Nu - De tværfaglige møder gennemføres jf. tænkningen i Inddrag Nu, hvor man har fokus på ressourcer og muligheder og det man gerne vil arbejde hen imod. Man tænker mindre på problemer og årsager. Metoden sikrer også inddragelsen af den unge, dennes private netværk og øvrige nøglepersoner. Det er ikke nok at den unge deltager i møderne, den unge skal også reelt inddrages. De tværfaglige møder afholdes hver 3. måned ift. hver enkelt ung. Det vurderes som vigtigt med hyppige møder, for at skabe mening for den unge, samt 7

9 sammenhæng mellem de forskellige indsatsområder. Ligeledes for at skabe erfaringer med samarbejdsmodellen. Der udarbejdes en fælles skriftlig handleplan i forbindelse med de tværfaglige møder. Disse skal være med til at sikre medejerskab og tydeliggøre hvem der gør hvad. Skriftligheden sikrer også bedre mulighed for efterfølgende opfølgning. Den unges voksenven kan i nogen sammenhænge være svær at udpege, da flere unge har begrænset netværk. Det er vurderingen, at tankerne om aktivt medborgerskab og samarbejde med den frivillige verden, for nogen unge netop derfor vil give meget god mening. Der skal i projektet således være en opmærksomhed på mulighederne her. Der er i Silkeborg kommune i forvejen et meget konstruktivt samarbejde med flere frivillige foreninger. Erfaringer som skal tænkes ind i projektet. Afsluttende skal der ligeledes afholdes en workshop, for samme persongruppe. Det skal ske opfølgning på erfaringer/resultater med projektet. Der skal skabes beslutningsgrundlag for ledelsen, så det kan vurderes om samarbejdsmodellen skal overgå til drift. Hvad giver mening, og hvordan i så fald gå fra projekt til drift? Dokumentation af aktiviteter I forbindelse med de tværfaglige møder gøres brug af mødetjeklisten, som er redskab ifm. samarbejdsmodellen. Herved kommer der bl.a. fokus: Hvem deltog i møderne Foranstaltningstype Er den unge i uddannelse eller beskæftigelse M.v. Koordinatoren sikrer udfyldelse af dette skema. Organisation og ledelse Arbejdet med nye samarbejdsmodel komplimenterer fint den politisk godkendte Ungestrategi, som er udformet i Silkeborg kommune. Strategien er forankret i Arbejdsmarkedsudvalget. Formålet med ungestrategien er at sikre en helhedsorienteret ungeindsats ved at sammentænke og koordinere de målsætninger og indsatser, der allerede findes i kommunes tilbudsvifte. Strategien skal skabe betingelserne for, at så stor en del af ungegruppen som muligt gennemfører en ungdomsuddannelse, og derved skabe grundlag for at blive økonomisk selvforsørgende. Der er nedsat et fast koordineringsudvalg med ledelsesrepræsentanter på tværs af forvaltninger. Desuden indgår en repræsentant fra ungdomsuddannelserne i udvalgets arbejde. Den politiske opbakning til initiativer, der støtter op om unges uddannelse og beskæftigelse er således allerede tilstede. Ved tilsagn fra Socialstyrelsen til aktuelle ansøgning, vil Arbejdsmarkedsudvalget og Børne- og Ungeudvalget løbende blive informeret. Den politisk godkendte Ungestrategi vedlægges som bilag. 8

10 Projektejer: Projektejer er formanden for ovenfor nævnte koordinationsudvalg for ungestrategi. Tværfaglig ledergruppe - styregruppe: For at sikre en bred organisatorisk opbakning og kompetencer til at kunne træffe beslutninger på tværs, udgør ovennævnte koordinationsudvalg også styregruppen for aktuelle projekt. Projektleder: Der ansættes en projektleder på fuld tid, for at sikre fokus og fremdrift på projektet. Projektleder får bl.a. til opgave: I samarbejde med projektejer og styregruppe, skal der sikres udarbejdelse af en detaljeret implementeringsplan der er tilpasset forholdene i Silkeborg kommune. Udarbejde en kommunikationsplan - som bl.a. skal være med til at fastholde samarbejdspartneres, medarbejdernes og ledelsens opmærksomhed og fokus på projektet - have opmærksomhed på de gode historier, beskrive foreløbige resultater, hvad der opleves af udfordringer og hvad man tænker om disse m.v. - koordinerer og sikre nødvendige kommunikation mellem de forskellige interessenter Sikre afholdelse af nødvendige møder med styregruppen for projektet. Sikre afholdelse af møder med implementeringsgruppe. Sikre fælles møder med deltagelse af de forskellige koordinatorer, der afprøver samarbejdsmodellen. Handler om at dele viden og tage hånd om evt. udfordringer. Sikre et tæt og gensidigt samarbejde med de eksterne samarbejdspartnere, f.eks. uddannelsessteder, anbringelsessteder, virksomheder m.v. Skal være bindeled mellem de forskellige parter. Sikre den løbende monitorering og dokumentation ift. evaluering af mål og resultater. Supportere koordinatorerne og ved behov at fungere som mødeleder ved de tværfaglige møder, jf. Inddrag Nu tænkningen. Sikre, at der minimum inkluderes 30 unge i projektet, jf. målgruppe beskrivelse. Sikre adgang til og brug af de forskellige redskaber/dokumenter som vedrører samarbejdsmodellen. Der skal udarbejdes handleplansskema, der sikre samspil mellem tænkningen jf. Inddrag Nu, og mål- og aftaleskema som allerede findes jf. samarbejdsmodellen. At have fokus på betydningen af samarbejdsmodellen og dens metoder og redskaber, ift. den lovgivning og dermed fokus, som de forskellige fagpersoner i øvrigt kan være optaget af. Ved beslutning om overgang fra projekt til drift, skal der sikres klarhed på, hvordan man bedst muligt gør dette. Være ambassadør for udbredelse af samarbejdsmodellen til øvrige interesserede kommuner. Det tværfaglige team om den enkelte unge Der skal nedsættet et tværfagligt team, for hver ung der deltager i projektet. 9

11 Der skal være fast deltagelse i møderne ved den unge, forældre, UU vejleder, myndighedsrådgiver, jobkonsulent og den unges voksne. Holdet omkring den unge sammensættes efter behov, i samarbejde mellem den unge og koordinator. Alt afhængig af forløbet kan øvrige deltagere være kontaktperson, person fra anbringelsessted (altid med når der er tale om ung som fortsat er anbragt), misbrugsbehandler, PPR psykolog, psykiatrimedarbejder, erhvervsskoler m.v. Koordinator for den unge: Pgl. får ansvar for: At der er samtykke til indhentelse og videregivelse af oplysninger mellem fagpersoner og nødvendige personer fra den unges private netværk. At der skabes overblik over fagpersoner og personer fra det private netværk, der er relevante at inddrage i samarbejdet, herunder afklaring af hvem der kan indgå i rollen som Den unges ven At det tværfaglige team omkring den unge sammensættes. At de lovbestemte møder + øvrige møder ved behov aftales og gennemføres. At aftalte mål og handlinger sikres på skrift samt følges op. Skriftligheden på dette skal være med til at sikre en større forpligtelse blandt de forskellige parter + giver øget målrettethed i opfølgningen på den enkeltes unges forløb Det er vurderingen, at funktionen som koordinator skal samles på ca. 8 personer, på tværs af de deltagende afdelinger/forvaltninger. Dette for at have få gennemgående personer, der får erfaringer med metoden og bliver eksperter i projektperioden. Ved unge under 18 år vil det i Familiesektionen og Psykiatri- og handicapafdelingen blive myndighedsrådgivere, der indgår i positionen som koordinator. Ved unge over 18 år, skal det vurderes hvad der giver bedst mening. Som udgangspunkt er det jobkonsulenten der er koordinerende sagsbehandler (koordinator), da dette allerede er indskrevet i beskæftigelseslovgivningen. Andet kan aftales hvis det vurderes som mest hensigtsmæssigt. Implementeringsteam Være personer der repræsenterer de forskellige enheder og er tæt på praksis. Skal være med til at sikre projektet de bedst mulige forudsætninger for opfølgning, medejerskab, samarbejde og positive forstyrrelser. Kan ligeledes ses som en slags ambassadører for projektet, der er med til at fastholde interesse for projektet i organisationen. Er med til at måle temperaturen på samarbejdet og give fokus til evt. udfordringer der opstår i projektperioden. Deltager i fælles møder med projektlederen. Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb Når projektperioden nærmer sig sin afslutning, skal der afholdes ny fælles dag/workshop for de forskellige faggrupper. 10

12 Unge og forskellige samarbejdspartnere, der har været del af samarbejdet, inviteres også med. Ligeledes udarbejdes der i forbindelse med projektet en evaluering ift. resultater, proces og gennemførte aktiviteter. Handler om at dele erfaringer fra projektperioden og afklare hvad der fremad giver bedst mening. Der er et udgangspunkt om, at samarbejdsmodellen skal bredes ud og blive del af driften fremadrettet. Ledelsen kan dog først tage endelig stilling, til evt. fremtidig drift, når ovennævnte erfaringsopsamling er gennemført. Bilag: Den politisk godkendte Ungestrategi Budget 11

13 8 Orientering om tilsagn om puljemidler til projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse Bilag: Tilsagn om økonomisk støtte fra ministeriet DokumentID:

14 ' MINISTERIET FOR BØRN, LIGESTILLING, INTEGRATION OG SOCIALE FORHOLD Silkeborg Kommune Lone Baggersgaard Petersen Søvej 1-3 c, a 8600 Silkeborg Indgaet ;i 2 7 NW. 232i B. (.. Tilsagn fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale P"'Je5tY""9 Forhold Holmens Kanal København K Ansøgningen om støtte til projekt Vejen til uddannelse og beskæftigelse er imødekommet. Tilsagnet om tilskud udgør I alt kr. T O0 Målgruppe: Det vurderes, at målgruppen, som er tidligere anbragte, D ek 'f' anbragte og unge med særlig behov for støtte, falder inden for puljens Pu Je@sm.d < målgruppe. Relevans: Det vurderes, at projektet har relevans, idet sam- arbejdsmodellen implementeres i de relevante forvaltninger og målgruppen. Sammenhæng: Det vurderes, at der er en sammenhæng mellem formålet, om at implementere samarbejdsmodellen, målgruppen af tidligere anbragte og anbragte unge og aktiviteterne i projektet i og Dato: 2 5 med, at de unge får til knyttet en koordinator, og at der holdes hyppige møder med de unge. Budget: Det vurderes, at der er en sammenhæng Pu je;seftv mellem budget og aktiviteterne i projektet som er ansættelse af en pro- J.nr.: '" * pe Bud- Tilsagnet skal registreres med art. 8.6 Statstilskud (jvf. reglerne i get- og regnskabssystem for kommuner og regioner). jektleder samt opstarts- og afslutningsworkshops og kompetenceudvikling af koordinatorerne. Forankring: Det vurderes, at projektet forankres i de relevante kommunale forvaltninger, idet projektet indgår som led i et tværgående koordineringsudvalg, der i forvejen arbejder på tværs af forvaltningerne med henblik på at få unge i uddannelse og beskæftigelse. Ministeriet skal modtage udbetalingsblanketten indenfor 3 måneder fra modtagelse af tilsagnsbrevet. Overholdes fristen ikke, bortfalder tilsagnet automatisk. Krav til tilsagn Af vedlagte bilag "Betingelser for tilsagnsmodtagere" fremgår de generelle krav, som altid skal overholdes. Bilaget indeholder informationer om: o Udbetaling af tilsagnet o Ændring i aktiviteter og formål o Regnskab og tilbagebetaling o Afrapportering o fløn, forsikring og kilometergodtgørelse De mere specifikke krav til projektet står her i brevet. Tilsagnsperioden Tilsagnet skal anvendes i perioden ,, og må kun bruges til at dække de udgifter, som-aer nævnt i budgettet for ansøgningen. i

15 l Tilsagnet kan ikke anvendes til: o Aktiviteter i udlandet o Køb af fast ejendom o Materielanskaffelser over kr. o Anlægsudgifter (f. eks. ombygning og renovering) o Dækning af underskud Regnskab - Ved aflæggelse af regnskab skal det særlige elektroniske regneark anvendes. De budgetterede poster, der er nævnt i ansøgningen, skal svare til de poster, der skrives ind i regnearket. Regnearket er låst. Der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve. Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger sker automatisk. Regnearket hentes på: pá relevant tilskudssag. Revision Revisionen_ska udføres som led i den kommunale/regionale revision af de sociale 'udg,ifter',.som I får statsrefusion til, og den skal foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik. Kommunen/regionen skal udarbejde et særskilt regnskab for tilsagnet, og her skal revisor indføre en påtegning om: o At tilsagnet er anvendt til formålet o At revisionen er foretaget som led i den samlede kommunale/regionale revision Kommunen/regionen har pligt til at give revisor de oplysninger, der har betydning for revisionen. Hvis revisor har bemærkninger til regnskabet, skal revisionsrapporten sendes hertil sammen med jeres svar på bemærkningerne. Husk at påføre journalnummer. Revisionen af tilsagnet skal desuden omtales i den almindelige sociale revisionsberetning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, ligesom det også skal angives, om de særskilte bemærkninger om det pågældende tilsagn er sendt til Puljestyring. Hvilke frister skal overholdes? o Elektronisk afrapportering skal indsendes senest den 3l-l 2-20i S. Skabelonen findes på o Revideret regnskab inkl. evt. revisionsbemærkninger skal indsendes senest den Med venlighi Henrik Thorning Kontorchef

16 Udbetalingsblanket Puljestyring Holmens Kanal København K Denne blanket skal anvendes til udbetaling af tilsagn til projekt: Vejen til uddannelse og beskæftigelse til Silkeborg Kommune, ved Lone Baggersgaard Petersen. Tilsagnet skal anvendes i perioden Tilsagnet om tilskud udgør i alt kr. Ministeriet skal modtage udbetalingsblanketten indenfor 3 måneder fra modtagelse af Tilsagnsbrevet. Overholdes fristen ikke, bortfalder Tilsagnet automatisk. Tilsagnsmodtager Angiv projektets CVR.nr. lllllll CVR-nummer Tlf Direkte tlf. 4l Pulje@sm.dk November 2014 Pulje :SEFTV J.nr.: Init.: dpeco Angiv bankoplysninger: Reg.nr. Kontonummer Evt. mærke der skal følge udbetalingen: Som Tilsagnsansvarlig bekræfter du med din underskrift, at du: o accepterer de vilkår og betingelser, som er nævnt i Tilsagnsbrevet inkl. bilag, o kenderden ansøgning, der ligger til grund for Tilsagnet. Dato Tilsagnsansvarliges underskrift Dato Bogholderi, underskrift, stempel

17 ' Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Puljestyring Juli 2014 Betingelser for tilskudsmodtager I dette bilag beskrives de generelle regler og betingelser, der gælder for tilskud fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. Betingelserne gælder uanset om den, der modtager tilskuddet, er en privatperson, en selvejende institution eller en offentlig myndighed. På nogle områder er der dog forskellige betingelser, afhængig af om projektet er privat eller offentligt. De specifikke betingelser for jeres projekt er beskrevet i tilskudsbrevet. Derudover skal I overholde de generelle betingelser, som fremgår nedenfor. Udbetaling af tilskud Udbetaling af tilskuddet sker altid til en separat projektkonto. Hvis I ikke allerede har en separat konto i projektets navn, skal I derfor oprette en projektkonto. Desuden skal I udfylde og sende den vedlagte udbetalingsblanket til Puljestyring, før udbetaling af tilskuddet kan ske. Tildelte midler vil blive udbetalt efter det godkendte periodiserede budget således, at udbetalingsraterne vil svare til det budgetterede. Ændringer af aktiviteter og formål I skal sende en skriftlig og begrundet ansøgning, hvis I ønsker at anvende tilskuddet til andre aktiviteter eller udgifter, end dem der er beskrevet i ansøgningen. I må først gå i gang, når I har fået en godkendelse fra os. Bruger I tilskuddet til nye/ændrede aktiviteter eller udgifter, uden at have fået vores skriftlige godkendelse af ændringerne, skal I betale tilskuddet tilbage. Vi skal også have besked, hvis projektets budget vil ændre sig væsentligt. I samme forbindelse skal I sende et nyt budget, som vi skal godkende, før I kan fortsætte med at bruge tilskuddet til proj ektudgifterne. Tilskudsperioder og igangsætning Tilskuddet skal bruges inden for den eller de tilskudsperioder, som er nævnt i tilskudsbrevet. Hvis der er tale om et tilskud, der gives over flere år, vil perioden typisk være inddelt i tlere tilskudsperioder. Hvis projektet ikke er sat i gang senest l år efter, at tilskudsperioden er begyndt, mister I tilskuddet, og der skal søges på ny. Hvis tilskuddet gives over flere tilskudsperioder, er det dog kun den første periode, der er underlagt reglen om, at projektet skal være sat i gang inden 1 år.

18 _ Aflæggelse af regnskab Uanset om tilskuddet er 1-årigt eller llerårigt tilskud, skal der sendes et regnskab senest 4 måneder efter tilskudsperiodens/hver tilskudsperiodes udløb. I kan enten aflægge et særskilt revideret regnskab for tilskuddet, eller vælge at sende det samlede projektregnskab, hvor regnskabet for tilskuddet indgår som en note. Uanset hvilken løsning, I vælger, skal regnskabet/noten opfylde følgende betingelser: o o e o Tilskuddet skal opføres som særskilt indtægtspost. Tilskuddet skal være anvendt inden for tilskudsperioden. Alle de udgifter, der er blevet dækket af tilskuddet, skal specificeres. Opdeling af udgifterne skal svare præcis til den opdeling, der er brugt i budgettet til ansøgningen Tilskudsmodtager skal datere og underskrive regnskabet. Tilskudsmodtager har pligt til-at informere os omgående, hvis der sker uregelmæssigheder eller lovovertrædelser i forbindelse med anvendelse af tilskuddet. Samtidig skal revisor eller revisionen informeres. Vi har ret til at indhente dokumentation og bilag for de udgifter, som tilskuddet har dækket op til 3 år efter tilskudsperiodens udløb. Den eller de nøjagtige tidsfrist(er) for at aflægge regnskab fremgår af tilskudsbrevet. Ubrugte beløb Hvis hele tilskuddet ikke er brugt ved tilskudsperiodens udløb, kan der skriftligt søges om at overføre det ubrugte beløb til næste periode. I skal i den forbindelse angive det ubrugte beløbs størrelse og give en forklaring på, hvorfor det ikke er blevet brugt, hvorfor I ønsker at overføre det, samt hvad I vil bruge det overførte beløb til. Hvis det ubrugte beløb er på mindre end 10 % af tilskuddet (dog maksimalt kr.), kan I overføre beløbet uden at have fået Puljestyrings godkendelse, medmindre andet fremgår af tilskudsbrevet. l skal dog sende et regnskab for et overført beløb, så snart beløbet er brugt, eller senest 12 måneder efter at beløbet er blevet overført. Pligt til tilbagebetaling af tilskuddet Tilskuddet skal betales tilbage helt eller delvist hvis: Hele beløbet ikke er brugt og ikke ønskes overført til næste periode Der ikke er aflagt et fyldestgørende, revideret og underskrevet regnskab Fristen for at indsende regnskabet ikke er overholdt Betingelserne for tilskuddet ikke er overholdt.

19 Tilbagebetaling skal ske til reg.nr kontonr.: Det er meget vigtigt at angive projektets joumalnummer. Gælder tilbagebetalingen tilskudsmidler fra Tips- og Lottomidleme skal beløbet overføres til reg.nr kontonr.: Projektets joumalnummer skal angives. Afrapportering Det fremgår af tilskudsbrevet (under 'Hvilke frister skal overholdes ), om der er krav om afrapportering. Er der det, skal Puljestyring inden hver tilskudsperiodes udløb have en statusrapport, standardrapport eller erklæring om projektforløbet 0g erfaringer fra det. Se i tilskudsbrevet, hvilken afrapportering der kræves. Uden afrapportering kan næste periodes tilskud ikke udbetales. Den krævede rapport skal udfyldes i den pågældende skabelon, som findes på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside www. sm.dk under Puljer, rapportering og statusrapporter. Hvis tilskudsbrevet ikke indeholder en frist for afrapportering, er det fordi, der ikke er krav om afrapportering for jeres projekt. Løn, forsikring 0g kilometergodtgørelse - Hvis tilskuddet skal dække udgifter til løn, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde. Projektet skal selv sørge for at tegne de nødvendige og lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer. Desuden er projekterne forpligtet til, så vidt det er muligt, at tegne forsikring mod sygdom og sørge for, at projektet er omfattet af en barselsudligningsordning. Udgifterne hertil kan afholdes af tilskuddet, ligesom tilskuddet kan anvendes til aflønning af vikar. Kilometergodtgørelse ydes alene efter statens laveste takst. Den bliver reguleret en gang om året og kan ndes på i afsnittet om Puljer. Indberetning til skat Alle tilskud bliver indberettet til SKAT, uanset om det udbetalte tilskud er skattefrit eller ej. Beløbet får en særlig kode, der angiver, at tilskuddet er givet for at fremme særlige sociale formål. Det kommer derfor ikke til at indgå i tilskudsmodtagers personlige årsopgørelse. Puljestyrings indberetning af tilskud forudsætter det identifikationsnummer, som projektet normalt anvender over for SKAT- det vil sige projektets CVRnummer. Har projektet ikke et CVR-nummer, kan i stedet bruges CPRnummeret på den, der modtager tilskuddet. Oplysningerne om CVR-nummer eller CPR-nummer skal angives på den vedlagte udbetalingsblanket.

20 Opmærksomheden henledes på, at selvom Puljestyring indberetter tilskuddet til SKAT, så har I selv pligt til at opgive skattepligtige beløb, som f.eks. løn, til skattemyndighedeme. Retningslinier ved projektophør Om anskaffet materiel gælder følgende: l. Proj ektmedarbejdeme kan erhverve tilovers bleven materiel. Prisen skal fastsættes af en uafhængig Vurderingsmand (f.eks. fra Københavns Auktioner). Hvis projektets revisor vil påtage sig at vurdere materiellet, betragtes revisor som uafhængig. Vurderingsmandens værdiansættelse af de pågældende ting indsendes sammen med regnskabet med henblik på godkendelse. Det overskydende beløb skal modregnes i det indsendte regnskab; mærkes med j.nr. og indsættes på den Socialministeriets konto: Reg. nr konto Brugbart materiel, som ikke længere anvendes i et socialt projekt og som ingen projektmedarbejder ønsker at erhverve, skal søges afhændet på auktion. Provenuet skal indsættes på samme konto og mærkes som ovenfor. 3. Der kan ikke foretages afskrivning af materiellet. Flere oplysninger På under Puljer samt på Pu1jePortalen findes yderligere oplysninger om: o ansøgningsskemaer o betingelser for tilskud o krav til og om statusrapporter o bekendtgørelse nr. 97 om regnskab og revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra puljer under Social-, Bøme- og Integrationsministeriets område. o bekendtgørelse nr. 98 om regnskab af revision m.v. af regnskaber for modtagere af tilskud fra Social-, Bøme- og Integrationsministeriets puljer efter lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål. Puljestyring kan kontaktes på pulje@sm.dk, hvis I har spørgsmål.

21 9 Drøftelse af ansøgning af puljen til mere pædagogisk personale i dagtilbud Bilag: Referat fra møde i OmrådeMED DokumentID:

22 EKSTRAORDINÆRT MØDE I OMRÅDEMED BØRN OG FAMILIE Tilstede: Vita Villy Maj Lisa Gudrun Mette Karen Kirsten John Tid: Torsdag d. 22/ kl Sted: Mødelokale D118, Søvej 1 Dagsorden: Referat: 1. Information om og drøftelse af pulje for mere pædagogisk personale i dagtilbud OmrådeMED finder, at en generel styrkelse af grundnormeringen på området er ønskelig, da det vil reducere sårbarheden i daginstitutionerne. Der bliver dog nævnt, at et ekstra fokus på de 0-2- årige kan overvejes, ud fra et argument om, at det er afgørende at give de små børn en god start på livet. Repræsentanterne fra dagplejen foreslår, at der kan bruges midler til øget vikardækning i dagplejen. Der argumenteres for, at dette blandt andet vil gøre det lettere at vikardække i forbindelse med dagplejernes kursusaktivitet m.v. Lederen af dagplejen foreslår, at der også kan bruges midler på den pædagogiske sparring i dagplejen.