MAGASINET LÆS INDE I BLADET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dyrlæger udveksler erfaringer AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN. Den vanskelige beslutning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MAGASINET LÆS INDE I BLADET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dyrlæger udveksler erfaringer AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN. Den vanskelige beslutning"

Transkript

1 Nr. 4 august årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr LÆS INDE I BLADET Dyrlæger udveksler erfaringer AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Den vanskelige beslutning Vagtdyrlægen er studerende AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Evolution og sygdomsbiologi AF ADJUNGERET LEKTOR, DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP

2 Denne side er reserveret Merial

3 Ansvarshavende: Tina Brage Vabø Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 4/15 Ansvarshavende fagredaktør: Dyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: Annoncer: Adriana Radaic Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Dyrlæger udveksler erfaringer AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4 Den vanskelige beslutning 6 One in four UK show dogs competing at Crufts is overweight 8 Vagtdyrlægen er studerende AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 10 Evolution og sygdomsbiologi AF ADJUNGERET LEKTOR, DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP 16 Behandler med veterinær urtemedicin AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 18 Skal bilen købes eller leases AF STATSAUTORISERET REVISOR DENNIS VEJE RASMUSSEN 21 Administration: Tina Brage Vabø Layout og tryk: Scanprint a s Få en besked i din indbakke når magasinet er tilgængeligt elektronisk. Send din adresse til DYRLÆGE MAGASINET 4 3 om

4 DYRLÆGER UDVEKSLER ERFARINGER Den Danske Dyrlægeforening har taget initiativ til en mentorordning, hvor mindre erfarne dyrlæger får mulighed for at sparre med andre dyrlæger om blandt andet karrieremuligheder, personlig og faglig udvikling AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Min kontakt med en mentee kan give mig et indblik i, hvordan situationen er ude på arbejdsmarkedet, hvad der rør sig og hvordan andre dyrlægers hverdag fungerer, siger Anders Permin, der har meldt sig som mentor. Privatfoto. Ideen med mentorordningen er, at der opstår et læringsforløb mellem to dyrlæger, hvor den mindre erfarne dyrlæge kan hente råd og vejledning hos en mere erfaren kollega. Det kan være om personlig og professionel udvikling eller om afklaring af karrieremuligheder. Det behøver ikke være yngre eller nyuddannede dyrlæger, der ønsker en mentor. Det kan også være en erfaren dyrlæge, der står over for et ny problemstilling eller et ønske om at skifte karriereforløb. Mentor og mentee aftaler selv, hvilke emner de vil tale sammen om. En af fordelene ved at have en mentor er, at det bliver muligt at tage problemer og frustrationer op, som det kan være vanskeligt at tale med en kollega eller chef om. Initiativet til mentorordningen er taget af Ansatte Dyrlægeres organisation, ADO i samarbejde med Sektion vedrørende Veterinær Administration, Forskning og Undervisning, VAFU, Sektion vedrørende Forsøgsdyr, Lægemidler og Toksikologi, FOLT og Fødevare og Miljø. HJÆLPER PÅ VEJ Anders Permin, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent DTU, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling har meldt sig som mentor. I mit professionelle liv beskæftiger jeg mig med at hjælpe folk med at finde vej i deres arbejdsliv, og derfor er det også helt naturligt for mig at være med i en ordning som denne, siger Anders Permin, der desuden er fagligt aktiv som medlem af Den Danske Dyrlægeforenings hovedbestyrelse. Ti dyrlæger med vidt forskellig baggrund har foreløbig meldt sig som mentorer. Navnene fremgår af en liste på dyrlægeforeningens hjemmeside. I praksis fungerer ordningen sådan, at dyrlæger, der ønsker kontakt til en mentor, vælger hvem de ønsker kontakt med og sender et ansøgningsskema med informationer om, hvilke mener, der ønskes sparring omkring. Hvis ansøgningen accepteres, udarbejdes en samarbejdsaftale. Begge parter får desuden tilsendt en bog med vejledning i, hvordan man får etableret et godt samarbejde. Mentor og mentee aftaler selv, hvor ofte og hvor længe de vil mødes. GENSIDIG LÆRING Anders Permin har endnu ikke indgået en aftale med en mentee, men han forventer, at han også personligt får stort udbytte af et fremtidigt samarbejde. Det er en tovejs udveksling af viden. Min kontakt med en mentee kan give mig et indblik i, hvordan situationen er ude på arbejdsmarkedet, hvad der rør sig og hvordan andre dyrlægers hverdag fungerer. Den viden kan jeg bruge både i mit job og i forhold til arbejdet i hovedbestyrelsen, siger Anders Permin. Mentorens udbytte vil være udvikling af egne kompetencer som for eksempel aktiv lytning, kommunikation, coaching samt læring om andres motivation for arbejde, karriere, og familie. Mentorordningen er åben for alle medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening.

5 Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Tegn Familiens Dyreforsikring hos os... Kattesygeforsikring og Hundesygeforsikring, ansvars- og udvidet ansvarsforsikring og hundesygeforsikringen omfatter: - livsvarig dækning - tilskud til receptpligtig medicin Læs mere om os på: eller ring på: Dæk dit totale forsikringsbehov hos os med: - landsdækkende personlig rådgivning Vi har forsikret Jordens folk i mere end 100 år. Vi kan sammen med Familiens Dyreforsikring tilbyde de fleste forsikringer til privat- og erhvervskunder. Vi kan forsikre alle! GARTNERNES FORSIKRING GRUNDLAGT I 1908

6 SYNSPUNKT DEN VANSKELIGE BESLUTNING Alle smådyrspraktiserende dyrlæger konfronteres med jævne mellemrum for problemstillingen: Aflivning eller ikke aflivning af en ældre hund, hvor ejer er i tvivl, om hunden har et godt liv. Dyrlæge Finn Boserup har mange års erfaringer som smådyrsdyrlæge. Han giver her sit bud på, hvilke betragtninger dyrlægen bør gøre sig, inden den vanskelige beslutning træffes. I de fleste tilfælde drejer det sig om patienter, som man har kendt i en årrække, og følgelig har man også kendt den bagved stående klient i en tilsvarende periode. Som oftest drejer det sig om en hund, hvor der egentlig ikke er de store diagnostiske problemer. Blodprøver har vist, at værdierne for hundens vitale organer ligger inden for referenceværdierne, og hvis der er tegn på sygdomme i bevægeapparatet, er også dette undersøgt ved RTG eller relevante scanninger. Disse undersøgelser kan eventuelt vise tegn på aldersbetingede forandringer, f. eks. spondylose og måske arthrose i et eller flere led ikke mindst, hvis der er tale om en hund af en af de tungere racer. Anamnesen siger, at ejer finder, hunden lidt langsom til at komme i gang om morgenen, altså hvad man ofte kalder gigtsymptomer, sover mere end tidligere og generelt er lidt mindre aktiv. Men når der sker noget, som hunden holder af, f.eks. en luftetur, en tur med på jagt og tilsvarende, ja så er hunden på tæerne med det samme. Og sker der noget inden for hundens domæne, er hundens reaktionsmønster uændret. Og nu er så det store spørgsmål, om det er nu, man skal råde ejer til aflivning af patienten, eller man skal behandle vel vidende, at de tilstande, der er tale om, ikke kan helbredes, men alene lindres. Altså ren palliativ behandling. Og her vil der være forskel på den enkelte kollegas holdninger og etik. Og derfor er følgende forfatterens personlige tilgang til problematikken. Første overvejelse er, om man er i nærheden af en overtrædelse af dyreværnslovgivningen. Og det er man stort set aldrig. Det næste er overvejelser, om den pågældende hund har nogen livskvalitet. Og her spiller det lange kendskab til hunden en vigtig rolle. En gammel og erfaren hund har et andet adfærdsmønster end en ung hund, og til den almindelige ældningsproces hører, at hunden sover mere, hurtigere bliver træt og ikke kan klare løbeture eller lange lufteture på samme måde, som da den var yngre. Men er det ensbetydende med, at hundens livskvalitet er nedsat? Det er det ikke nødvendigvis. Netop på grund af hundens erfaring nyder den at være en del af den verden, som har været dens siden 8 ugers alderen, og den har ikke mere det samme behov for nye oplevelser i større stil, og hvis ejer forstår den gamle hunds generelt ændrede adfærdsmønster på samme måde, som ejer forstod den unge hunds behov for oplevelser, for motion og træning, så er jeg sikker på, at hunden har et godt liv i vante omgivelser. Gigt problemerne, der er et udtryk for en eller anden grad af smerte, må vurderes med henblik på stillingtagen til behovet for smertestillende behandling. I menneskeverdenen viser det sig ofte, at hvis en person med et for højt BodyMass indeks og lidt slidgigt i knæ/ hofter, reducerer sin vægt til et normalt BodyMass indeks, forsvinder eller reduceres symptomerne og ledsmerterne ganske betydeligt. Det samme gælder for hunde. Derfor er det meget vigtigt i vores rådgivning i disse tilfælde, at vi pointerer for ejer, at en normalvægtig hund har en højere livskvalitet end en overvægtig hund, hvilket i parentes bemærket også er gældende for den unge eller

7 Livslang tryghed med en god forsikring midaldrende hund, og at reduktion til normalvægt i mange gange kan reducere brugen af medicin og behandlinger, som oftest NSAID af en eller anden type, akupunktur eller fysioterapi, eller i bedste fald helt fjerne behovet for daglig medicinering. Vi må overfor ejer påpege vedkommendes ansvar for hundens vægt. Alderdom er ikke en sygdom, men en normal fysiologisk udvikling, og hvert alderstrin har sine karakteristika. Og høj alder hos en hund er blandt andet karakteriseret ved mindre behov for aktivitet. Avl, viden om motionens betydning, sufficient fodring fra hvalp og andre faktorer gør jo, at vore hunde anno 2015 lever længere end for 25 år siden. Nu handler det ikke nødvendigvis om at leve længe, men om at leve godt, og derfor har vi en stigende forpligtelse til på basis af en professionel vurdering at hjælpe ejere, men måske endnu mere hjælpe hundene til en god seniorhund tilværelse. Men hvad vil så være kriteriet for at sige, at hunden bør eutanaseres. Hvis hunden har kroniske smerter, som ikke med sikkerhed kan afhjælpes på rimelig måde. Hvis hunden mentalt ændrer sig og f.eks. viser demens tegn. Hvis hjemmets indretning ikke tilgodeser hundens nuværende behov, f.eks. mange trapper. Hvis ejer ikke forstår og accepterer hundens nuværende adfærdsmønster. I disse tilfælde er det efter min opfattelse ikke etisk forsvarligt over for hunden at fortsætte, og derfor vil eutanasi i sådanne tilfælde være den rigtige behandling. Min erfaring er, at de fleste ejere er meget lydhøre over for de velbegrundede råd, som vi giver, men vi må også gøre os klart, at der vil være klienter, der på trods af hundens tydelige og voldsomme symptomer på markant nedsat livskvalitet, ikke kan eller ønsker at erkende hundens tilstand, og som følgelig ikke ønsker at følge vores råd om eutanasi, men ønsker tiltagende stadig tiltagende medicinering med kraftige smertestillende midler m.v. I sådanne tilfælde tilgodeses ikke hundens tarv, men alene ejerens, og her er det derfor nødvendigt at overbevise ejer om, at den pågældende hund er lidende og derfor fortjener en værdig afslutning på sit liv ved en rolig og fredelig eutanasi. Hvad gør du hvis din hund kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner. Du kan få sygeforsikring og ansvarsforsikring af din hund fra under 100 kroner per måned. Vi kan sygeforsikre din hund uanset om den er ung eller gammel. Få et skræddersyet tilbud til din hund, som dækker dine ønsker og behov. Beregn prisen og tegn forsikring online på eller ring til os på telefon Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden Medlem af Dyrenes Beskyttelse får 10% rabat på forsikringen.

8 PRESSENYT ONE IN FOUR UK SHOW DOGS COMPETING AT CRUFTS IS OVERWEIGHT Wide dissemination of these images online may be normalising canine obesity, say researchers One in four dogs competing in the world s largest canine show (Crufts) is overweight, despite the perception that entrants are supposed to represent ideal specimens of their breed, reveals research published online in Veterinary Record. The widespread dissemination of show dog images online may be normalising obesity in dogs, now recognised to be a common canine disorder, say the researchers. As in people, obesity in dogs has been linked to orthopaedic problems, diabetes, respiratory disease, and certain types of cancer. It also affects both the quality and length of a dog s life. The researchers base their findings on 1120 online images of dogs from 28 breeds -half of which are prone to obesity that had appeared at Crufts. This is the UK s national dog show, and the largest of its kind in the world. Only adult dogs that had been placed between first and fifth in their class between 2001 and 2013 were included in the study. The images were coded and anonymised, and 960 were suitable for assessment. A second person then graded the body condition of each dog in one sitting, using a previously validated method. Three out of four (708; 74%) of the show dogs were in ideal condition, and none was overweight. But one in four (252; 26%) was overweight. Pugs, basset hounds, and Labrador retrievers were the breeds most likely to be assessed as being overweight. Dogs were overweight in 80% of the pug images, and in around two thirds of the basset hound (68%) and Labrador (63%) images. The three breeds with the highest prevalence of overweight among the online images are prone to excess weight. But, given that pugs were originally bred to be a companion dog, while hounds and Labradors were bred, respectively, for hunting and fieldwork, being overweight would not be advantageous, say the researchers. Standard poodles, border terriers, Rhodesian ridgebacks, Hungarian vizlas and Dobermanns were the least likely breeds to be overweight. The researchers point out that the prevalence of overweight among the show dogs was less than that reported generally for pet dogs in the UK. But the fact that a quarter were above ideal weight is still a cause for concern, they write. These dogs showcase the ideal characteristics of the pedigree breed, and there is a danger that widespread media exposure might adversely influence owner perception of optimal body shape, they say. The Kennel Club has recently introduced changes in policy for judging criteria, to emphasise characteristics that promote good health in dogs, say the researchers. But breed standards of optimal condition should be reinforced for competition, to ensure consistency, they say, concluding: Further effort is now required to educate owners, breeders and show judges so that they can all better recognise overweight condition, thus helping to prevent the development of obesity Veterinary Record 2015;177:125 doi: /vr Best in show but not best shape: a photographic assessment of show dog body condition 1. Z. R. Such 1 and 2. A. J. German, PhD DipECVIM-CA 1,2 1. 1School of Veterinary Science, University of Liverpool, Leahurst Campus, Chester High Road, Neston, Wirral CH64 7TE, UK 2. 2Department of Obesity and Endocrinology, University of Liverpool, Leahurst Campus, Chester High Road, Neston, Wirral CH64 7TE, UK Published Online First 13 July 2015

9 VÆGT + LED Nu kan vi tackle begge på én gang KLINISK DOKUMENTERET ERNÆRING: REDUCERER KROPSVÆGTEN MED 13% PÅ 60 DAGE 1 FORBEDRER MOBILITETEN PÅ BARE 21 DAGE 2 NY PRESCRIPTION DIET Metabolic+Mobility Endnu en banebrydende innovation fra Hill s: én løsning til begge. Sammen kan vi gøre en forskel for dine patienter. Du kan få yderligere information ved at kontakte din Hill s repræsentant. 1, 2 Data i arkiv. Hill s Pet Nutrition, Inc. Varemærker ejes af Hill s Pet Nutrition, Inc hillsvet.dk

10 VAGTDYRLÆGEN ER STUDERENDE Universitetshospital for Familiedyr på Københavns Universitet har indledt et vagtsamarbejde med en række private dyrlægeklinikker og -hospitaler. Samarbejdet giver de studerende erfaring med akutte patienter og samtidig kan de praktiserende dyrlæger garantere deres klienter, at deres dyr kan blive behandlet døgnet rundt AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN De studerende får et godt indtryk af hvordan det ser ud på den anden side, og det ruster dem bedre til den dagligdag, de kommer ud til, når de er færdiguddannede, siger Merete Holst Nissen, hospitalschef, Universitetshospital for Familiedyr, Københavns Universitet. Privatfoto. Siden 1. september 2013 har Universitetshospital for Familiedyr på Købehavns Universitet døgnet rundt været bemandet med en dyrlæge, mindst en dyrlægestuderende og en veterinærsygeplejerske. Når hospitalet lukker for almindelig indtag i dagtiden og de øvrige ansatte går hjem, tager vagterne sig af hospitalets egne indlagte patienter, men også af de patienter, der kommer fra de privatpraktiserende dyrelægeklinikker og hospitaler, der har indgået en aftale om vagtsamarbejde med universitetshos pitalet. Koblingen mellem universitetet og den private sektor er utrolig vigtig. De studerende får et godt indtryk af, hvordan det ser ud på den anden side, og det ruster dem bedre til den dagligdag, de kommer ud til, når de er færdiguddannede, siger Merete Holst Nissen, hospitalschef, Universitetshospital for Familiedyr, Københavns Universitet. De studeredende har under studietiden et obligatorisk kursus i skadestue- og akutbehandling, hvori der også indgår aften- og nattevagter, og Merete Holst Nissen så gerne at der var tid til endnu mere praksis-arbejde under studiet. Som studieplanen ser ud i øjeblikket kan vi dog ikke presse mere praktik ind, siger Merete Holst Nissen. De studerende har dog mulighed for at tage frivillige vagter på hospitalet under sidste del af deres studie, hvilket en del benytter sig af. AFLASTER DYRLÆGER I øjeblikket har ni klinikker og hospitaler indgået et vagtsamarbejde. Seks af dem er en del af Vagtkreds Nord, der som udgangspunkt hjælper hinanden med at dække perioden fra lukketid og til klokken 22. Efter klokken 22 og frem til næste morgen klokken otte tager universitetshospitalet over. Det samme gælder i weekenderne. Det er meget ressourcekrævende at have en dyrlæge på vagt døgnet rundt, året rundt, og det er en opgave, der er vanskelig at løse for små og mellemstore klinikker som vores. Det er simpelthen mere rationelt for os at overlade de skæve vagter til universitetshospitalet, siger Stig Feldballe, indehaver af Dyreklinikken Skovlunde-Herlev. Han har i forvejen erfaring med at henvise patienter til hospitalet i dagtimerne i forbindelse med blandt andet CT- og MR-skanninger, neurologiske udredninger eller andre komplicerede sygdomsforløb. AKUT SKADESTUEARBEJDE Når de studerende er på vagt, arbejder de altid tæt sammen med en erfaren dyrlæge, og alle beslutninger bliver taget af den vagthavende dyrlæge. I løbet af en vagt møder de et bredt spekter af syge og tilskadekomne dyr. Til daglig har vi mange ret komplicerede sygdoms- og ulykkestilfælde indlagt hos os. Om aftenen og natten kan det være både stort og småt, der dukker op. Det er utroligt lærerigt for de studerende at skulle tage hånd om det hele, siger Merete Holst Nissen. Gentofte Dyreklinik, som har tilknyttet fire dyrlæger, er også med i samarbejdet. Her dækker man selv aften og nattevagterne i weekenderne, men henviser på tirsdage efter klokken 22 til universitetshospitalet. Man kan godt fornemme, at det er studerende, der arbejder med dyrene. De har en fast procedure for, hvordan tingene skal gøres, og det betyder, at de

11 Når de studerende er på vagt, arbejder de altid tæt sammen med en erfaren dyrlæge, og alle beslutninger bliver taget af den vagthavende dyrlæge. Privatfoto. for eksempel tager flere prøver, end vi typisk vil gøre. Dyrene bliver grundigt tjekket, men det er min fornemmelse, at alle er meget kompetente. Jeg er fuldstændig tryg ved at henvise vores dyr til hospitalet, siger Helle Busk, fagdyrlæge og medejer af Gentofte Dyreklinik. VIGTIG OVERLEVERING En vigtigt del af samarbejdet mellem universitetshospital og private klinikker handler om at finde den rigtige balance mellem hvilke undersøgelser og behandlinger, som hospitalet skal tage sig af og hvilke, der skal foregå hjemme hos dyrets egen dyrlæge. Ifølge vagtaftalen sender hospitalet næste formiddag journaler ud på de dyr, der er blevet undersøgt og behandlet, så den privat praktiserende dyrlæge er orienteret om forløbet. Er et dyr blevet indlagt bliver den praktiserende dyrlæge ringet op, og dyrets daglige dyrlæge, dyreejeren og hospitalet, tager stilling til om dyret skal fortsætte i behandling på hospitalet, eller transportereret hjem, og den praktiserende dyrlæge skal tage over. Det er utrolig vigtigt for os, at kommunikationen med vores kolleger i praksis fungerer godt. Vi skal tage os af de akutte opgaver, som skal løses i løbet af aftenen eller natten, men ikke behandlinger, der kan vente til næste dag, hvor den daglige dyrlæge igen har åbent. Hvis vi behandler patienterne mod den praktiserende dyrlæges eller dyreejerens ønske, ville vi skyde os selv i foden, for så vil samarbejdet og henvisningerne til os naturligvis stoppe, siger Merete Holst Nissen. DER SKAL VÆRE DYR NOK Fra Skovlunde-Herlev Dyreklinik bliver der henvist tre-fire dyr om ugen. Vi henviser gerne til hospitalet, for hvis det skal have nogen mening, skal de studerende også have noget at lave, så de får noget erfaring, siger Stig Feldballe. I øjeblikket er ni klinikker og hospitaler med i samarbejdet. Universitetshospitalet så gerne, at flere kom med. Vi er dog ikke opsøgende. Vi er ikke ude på at kapre andres kunder, og dem, der er med, har selv henvendt sig til os. Vi udfører vores arbejde på almindelige gældende markedsvilkår, og der er ingen penge mellem os og de deltagende klinikker, siger Merete Holst Nissen. Det døgnbemandede universitetshospital er i øvrigt åbent for alle, også for patienter, der ikke kommer fra en af dyrlægerne i vagtsamarbejdet. Men dyrlæger, der er med i vagtsamarbejdet, er garanteret en tilbagemelding fra hospitalet på deres patienter, hvor i mod andre skal kontakte hospitalet og rekvirere en journal. DYRLÆGE MAGASINET 4 11

12 DANSKE HØNS OG KYLLINGER SKAL HAVE DET BEDRE Fødevareministeriet er klar med en handlingsplan, der skal være med til at løfte, at danske høns og kyllinger får det bedre. Handlingsplanen indeholder 22 tiltag fordelt på fem områder: Øget omlægning af burægproduktionen blandt andet via 40 mio. kroner i tilskud i 2015 til producenter, der ønsker at omlægge til en produktionsform, hvor hønsene ikke går i bure Lovgivning for opdræt af hønniker, som blandt andet nu får krav på mere plads. Indtil nu har der været et hul i loven, hvor der ikke har været specifikke regler for høns, indtil de er uger. Det hul lukkes Bedre velfærd for æglæggende høner ved, at der for eksempel indføres et forbud mod næbtrimning, og der igangsættes initiativer mod høj dødelighed, og der følges op på udviklingen af tidlig kønsselektering for at undgå aflivning af hanekyllinger Bedre velfærd for slagtekyllinger ved, at der blandt andet igangsættes forskningsprojekter, der kortlægger forekomsten og årsagerne til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger Optimeret kontrolindsats, hvor Fødevarestyrelsen blandt andet vil gennemføre en kampagne med fokus på ulovlig indførsel af fjervildt, reglerne for stalddørssalg lempes og overvågningsprogrammet for fugleinfluenza justeres. Den Danske Dyrlægeforening, DDD, er tilfreds med, at der nu er sat initiativer i gang, der kan være med til at skabe bedre forhold for fjerkræ. I de nye regler er der tænkt bedre velfærd ind for fjerkræ i flere grene af produktionen. Samtidig er der mulighed for økonomisk hjælp til omlægning af dele af produktionen, så den økologiske produktion af æg kan øges, siger Carsten Jensen, formand for DDD. DDD er dog bekymret for den svage overvågning af fjerkræpopulationen generelt i Danmark og ønsker, at der indføres obligatorisk sundhedsrådgivning for fjerkræ. Det udvikles bedst i et samarbejde med branchen, så man får den rigtige værdi ud af det for såvel dyr som producenter. For andre dyrearter findes sundhedsrådgivning i forskellige former, men for fjerkræ findes det ikke. Her kan man nøjes med et tilsyn af dyrlæge en gang årligt typisk i forbindelse med levering af dyr til slagtning, siger Carsten Jensen. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening) JA TIL ASSISTENTOVERENSKOMST Afstemningen om den nye overenskomst for assistenter i klinisk praksis blev stemt hjem med et flertal blandt ADOs og PDAs medlemmer. Stemmerne fordeler sig således: ADO stemmefordeling Ja: 171 Nej: 22 Blanke: 5 Stemmeprocent: 35,5 % der var 558 stemmeberettigede medlemmer. PDA stemmefordeling Ja: 119 Nej: 17 Blanke: 7 Stemmeprocent: 18,3 % der var 781 stemmeberettigede medlemmer. NYT FORBRUGER KLAGENÆVN UDSAT Det nye forbrugerklagenævn, der var planlagt til at være i drift medio 2015, er først virksomt fra 1. oktober. Forbrugerklagenævnet er et resultat af et EU-direktiv og kommer til at omfatter alle brancher inklusive dyrlægerne. Frem til oprettelsen af det nye forbrugerklagenævn skal klager, der ikke kan bilægges med den berørte dyrlæge, forelægges domstolene. Klager over dyrlægers eventuelle faglige fejl skal rettes til den tilsynsførende myndighed, nemlig Fødevarestyrelsen.

13 Velkommen til et NYT FAGLIGT FORUM for Dyrlæger, Veterinærstuderende og Veterinærsygeplejersker vet club styrker din professionelle karakter ALT DETTE FÅR DU SOM VETCLUB MEDLEM: Focus blade med spændende artikler omkring forskellige veterinære emner. Professionelt udviklede anatomiske værktøjer til bedre klient vejledning. Rekvisitioner og bestillingsark f.eks. indsendelse af urinsten til analyse. Du har altid den nyeste udgave af Royal Canins produktbog. Faglige temaer om f.eks. allergier, urinvejslidelser og udvikling af veterinærfaglige områder på din klinik og meget mere... Gå ind på og bliv medlem i dag! ROYAL CANIN - STYRKER DIN PROFESIONELLE KARAKTER

14 DYREEJERE FRAVÆLGER KORREKT ANTIBIOTIKAVALG Ny rapport fra Fødevarestyrelsen fastslår, at resistensundersøgelser ved antibiotikabehandling af kæledyr kun udføres i mindre omfang. Siden 2012, hvor Den Danske Dyrlægeforening udgav vejledningen i antibiotikabrug hos smådyr, er dyrlægerne blevet mere bevidste om korrekt valg af antibiotika til kæledyr, og derfor vælger dyrlægerne andre behandlinger end antibiotika, når dette er muligt. Alligevel udføres der stadig kun resistensundersøgelser i mindre omfang forud for en behandling med antibiotika. Resistensundersøgelsen sikrer, at dyret ikke bærer bakterier, der er modstandsdygtige over for den ønskede antibiotikabehandling. Det sikrer valg af rette lægemiddel og mindsker risikoen for yderligere resistensdannelse. Den største forhindring for denne ekstra sikkerhed er imidlertid dyreejerne selv. De ønsker sjældent at betale den ekstra udgift i forbindelse med en sådan undersøgelse, der kunne sikre optimalt valg af antibiotika til deres kæledyr. Det er meget beklageligt, at mange dyreejere desværre fravælger den optimale behandling ud fra et økonomisk synspunkt, og dermed undlader at tænke dyrets sundhed ind i budgettet, siger Karina Ryborg, der er formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr. Hun fortsætter: Dyrlægerne skal selvfølgelig sikre sig, at ejerne træffer beslutninger om dyrets behandling på et oplyst grundlag. Vi skal i fremtiden have endnu mere fokus på at sikre dette. Derfor har vi også, i Dyrlægeforeningen, udarbejdet to foldere om netop antibiotikabehandling, så ejerne har mulighed for at sætte sig grundigt ind i emnet. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening) Det er meget beklageligt, at mange dyreejere desværre fravælger den optimale behandling ud fra et økonomisk synspunkt, siger Karina Ryborg, der er formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr. Privatfoto. Besøg

15 Denne side er reserveret Bayer A/S, Division Animal Health

16 EVOLUTION OG SYGDOMSBIOLOGI AF ADJUNGERET LEKTOR, DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL AT FORSTÅ BIOLOGI KRÆVER INDSIGT I EVOLUTION Den kendte russisk-amerikanske evolutionsbiolog og genetiker Theodosius Dobzhansky ( ) har engang sagt, at intet i biologien giver mening, hvis det ikke ses i lyset af evolutionen. Set i dette perspektiv må også læger og dyrlæger gøre brug af evolutionsbiologien, når vi skal forstå sygdomme. Vore kroppe er jo resultatet af mange hundrede millioner års evolutionshistorie, som har formet os, som vi er i dag, både på godt og ondt. Kattefamilien har eksempelvis for nogle millioner år siden mistet leverenzymet UDP-glucuronsyltransferase formentlig som følge af at de er overgået til udelukkende at æde animalsk kost og dette forklarer, at huskatten eksempelvis ikke tåler lægemidlet paracetamol, som netop nedbrydes af dette enzym. Man kunne måske tro, at evolutionen har gjort mennesker og dyr maksimalt modstandsdygtige overfor sygdomme, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Evolutionen arbejder nemlig ikke på at gøre os sunde og længe-levende, men derimod på at maksimere vores reproduktion. Hvor et langt liv og en høj reproduktion konkurrerer mod hinanden, vinder reproduktionen altid. Eksempelvis oplever både mennesker og dyr en dramatisk stigning i forekomsten af mange sygdomme, når vi når op i alderen. Dette kan forklares med, at der ikke er nogen evolutionær fordel ved at beskytte mod sygdomme efter, at afkommet selv kan klare sig. DARWINISTISK MEDICIN Erkendelsen af, at evolutionshistorien er vigtig for forståelsen af det raske og det syge menneske, har i de senere år bredt sig til førende internationale universiteter, der er begyndt at undervise medicinstuderende i evolutionsbiologi. Faget kaldes for evolutionær medicin eller darwinistisk medicin, efter Charles Darwin ( ), som jo var faderen til evolutionsteorien. Formålet med undervisningen er at give de kommende læger en ny forståelse af menneskekroppen, og hvorfor den udvikler sygdomme. Muligvis vil også flere veterinæruddannelser følge efter i de kommende år med lignende undervisning, som jeg her har valgt at kalde for darwinistisk veterinærmedicin. Det giver i hvert fald god mening at kende til evolutionsbiologien, hvis man vil forstå sygdomme hos mennesker og dyr, og dette vil jeg give nogle få eksempler på i det følgende. SYMPTOMER SOM OVERREAKTIONER Som dyrlæge bliver man præsenteret for symptomerne hos de syge dyr. Hvad enten der er tale om feber, smerte, opkast, hoste, diarre eller lignende, så bruger vi ofte symptomerne til at finde den bagvedliggende årsag til sygdommen. Symptomerne er ikke selve sygdommen, men ofte kroppens reaktion på, at noget truer dets homeostase og eksistens. Det er hensigtsmæssigt, at dyr eksempelvis kaster op, når de æder fordærvet foder, for på den måde at undgå at optage giftstofferne i kroppen. Da omkostningerne ved at kaste op er forholdsvis små sammenlignet med risikoen for at dø af forgiftningen og dermed ikke længere at kunne reproducere sig, er kroppen programmeret til at kaste op, selv når det ikke er nødvendigt. Kroppen reagerer efter konceptet Better safe than sorry! Altså at det evolutionært har været bedre at kaste op ti gange uden grund, end at undlade at kaste op den ene gang at giftstoffet bliver ædt. En hel del lægemidler (fx hostestillende og febernedsættende medicin) retter direkte deres virkninger mod at mildne symptomerne fremfor at fjerne den bagvedliggende årsag. Det giver mening, eftersom symptomer således ofte er en overreaktion, der med fordel kan hæmmes, når vi som dyrlæger har sikret os, at den bagvedliggende årsag ikke er farlig for dyret.

17 Charles Darwin ( ) INFEKTIONSSYGDOMME Resistensudvikling hos bakterier er et velkendt eksempel på darwinistisk selektion af bakterier, der via mutationer tilfældigvis har udviklet resistens overfor antibiotika. Også mikroorganismernes virulens kan forklares darwinistisk. HIVvirus, som første gang spredte sig fra aber til mennesker i 1930erne, fører endnu til den livstruende sygdom AIDS, men det er sandsynligt, at sygdommen med tiden vil blive mindre dødelig for mennesker. En del virus og bakterier bliver nemlig mindre virulente med tiden, da de har evolutionær fordel af ikke at slå værten ihjel, ligesom værts-arten gennem selektion også med tiden kan tilpasse sig mikroorganismen. Dette er formentlig forklaringen på, at syfilis slog mange mennesker ihjel i 1500-tallet, men at sygdomsforløbet i dag er betydelig mildere. Nogle mikroorganismer bliver dog ikke mindre virulente med tiden snarere tværtimod. Der er således på hospitaler fundet stammer af colibakterier, som med tiden er blevet mere sygdomsfremkaldende, og det forklares med, at sundhedspersonalet virker som vektorer, der spreder bakterien. Colibakterierne har en selektiv fordel af at gøre patienterne så syge, at de har behov for at opsøge sundhedsvæsenet, hvorved bakterierne spredes. Darwinistisk medicin kan således være med til at forklare både forhold omkring mikroorganismen og værten og muligvis også være med til at anvise nye veje til forebyggelse af eksempelvis antibiotikaresistens. SOMATISK EVOLUTION AF CANCERCELLER Cancer består af neoplastiske celler, der ikke længere underkaster sig kroppens styring af celledelingen. De er igennem mutationer blevet i stand til at dele sig uafhængigt af kroppens styring, og deres ukontrollerede vækst fører ofte til, at kroppen til sidst bukker under og dør. I 1976 foreslog cancerforskeren Peter Nowell (født 1928), at tumorer består af kloner af muterede celler, der er underlagt cellulær evolution. De senere års forskning har vist, at denne forståelse er helt korrekt og afgørende for at forstå sygdomsudviklingen og dens behandlingssucces. Neoplastiske celler har generelt en højere mutationsrate end kroppens normale celler, da de cellulære reparationsmekanismer ikke længere fungerer korrekt. Den genetiske ustabilitet fører ofte til dannelse af en lang række cellekloner, der har vidt forskellig følsomhed over for kemoterapi, væksthastighed og evne til at spredes. Ofte udtager læger og dyrlæger biopsier af tumorerne, som bruges til at afgøre, hvilken type kemoterapi eller stråling, man vil tilbyde patienten. Hvis der så senere efter endt terapi udtages en ny biopsi, viser det sig ofte, at klonsammensætningen i tumoren har skiftet, således at de mest behandlingsresistente kloner nu er blevet altdominerende. Det kan betyde, at canceren dermed ændrer karakter, og samtidigt besværliggør det en effektiv behandling. Den somatiske evolution er således et alvorligt problem i udvikling af effektive behandlinger af cancer, og kliniske studier i mennesker har vist, at chancerne for at overleve en cancersygdom er væsentlig dårligere, hvis der er stor heterogenitet blandt cancercellerne. Darwinistisk medicin har også givet forskerne nye vinkler til at forstå, hvorfor mennesker og dyr overhovedet udvikler cancersygdomme. En ny og interessant hypotese går på, at der foregår en somatisk selektion mellem cancerceller og kroppens normale celler, og at cancersygdomme skyldes en forskydning, hvor kropscellerne svækkes, snarere end at den skyldes opståen af cancerceller. Hypotesen kan blandt andet forklare, hvorfor der ikke er sammenhæng mellem cancerrisiko og dyrs kropsstørrelse (Peto s paradox): Store dyr som hvaler har ikke større risiko for at udvikle cancer end små dyr som mus, selvom de består af mange flere celler, der potentielt kan mutere til cancerceller. Derimod stiger cancerrisikoen både hos store og små dyr med fremskreden alderssvækkelse. DARWINISTISK MEDICIN ER VÆRDINEUTRAL Alt i alt har den darwinistiske medicin og veterinærmedicin meget at byde på både til klinikeren og til forskeren. Den tilbyder ikke kun en forklaring på hvordan, men også hvorfor vi bliver syge. Det er imidlertid også vigtigt at være sig bevidst, hvad darwinistisk medicin og veterinærmedicin ikke er. Det er eksempelvis ikke en værdimæssig tilgang til faget. Således udsiger den ikke noget om, hvilke patienter, der bør behandles for sygdomme, og hvilke der ikke bør. Et sådant vulgært misbrug af darwinismen oplevede verden for små hundrede år siden i form af den såkaldte socialdarwinisme, og det førte dengang til raceteorier og overgreb på mennesker. Den darwinistiske medicin er derimod fint i overensstemmelse med Charles Darwins egen opfattelse af evolutionsteorien som en ren naturvidenskabelig teori, der ikke skal bruges udenfor denne kontekst. DYRLÆGE MAGASINET 4 17

18 BEHANDLER MED VETERINÆR URTEMEDICIN Dyrlæge Birgitte Langvads praksis i Helsinge i Nordsjælland er på mange måder alternativ. Hun bruger gerne veterinær urtemedicin og anden alternativ behandling, og så varer en konsultation hos hende ofte længere end en time AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Når en hunde- eller katteejer kommer til Birgitte Langvads klinik, er det sjældent det første besøg hos en dyrlæge. Ofte har dyret været omkring en traditionel praksis, men uden at nå de ønskede resultater. Nu er ejeren klar til at gå alternative veje for at få problemet løst, og derfor opsøger de Birgitte Langvad. Hun arbejder blandt andet med veterinær urtemedicin, som er en del af Traditionel Kinesisk Medicin, der bygger på et årtusind gammelt diagnose- og behandlingssystem. Behandlingen med urtemedicin bygger på at udnytte forskellige urters særlige egenskaber. Når en patient er udredt, kan man udvælge de urter, der hjælper den enkelte patient. Hver behandling er nøje tilpasset det enkelte dyr, og to dyr med samme lidelse kan blive behandlet med to vidt forskellige formularer af urtemedicin. Der findes masser af videnskabeligt baseret forskning, der dokumenterer, at forskellige urter har helbredende effekt. En stor del at den traditionelle medicinske behandling bygger også på den viden. I mit arbejde handler det om at finde netop den formular, som regulerer den enkelte patients ubalance i kroppen, siger Birgitte Langvad. UBALANCER I KROPPEN Når man arbejder med Traditionel Kinesisk Medicin, arbejder man ud fra en teori om, at alle organer i kroppen er forbundne. Er der ubalance et sted, kan det vise sig som sygdom andre steder i kroppen. Derfor gælder det om at finde ud af, hvor den bagvedliggende ubalancen er og rette op på den. Det vigtigste for mig er at samle en masse viden om det dyr, jeg skal behandle. Det kan være om tidligere sygdomme, søvnmønster, temperament og ikke mindst kosten. Det er oplysninger, som jeg kan få hos ejeren. Desuden undersøger jeg patienten grundigt. Jeg vurderer den almenbefindende og tilstedeværende symptomer. Kort sagt anvender jeg mit kliniske blik. På den måde kan jeg danne mig et billede af hele individet og få et indblik i, hvor der er ubalancer, siger Birgitte Langvad. Som et klassisk eksempel på et dyr i hendes konsultation, nævner hun en hund med en urinvejsinfektion. Hunden kan ofte have været i traditionel behandling men med gentagne tilbagefald. Her kan jeg hjælpe, for jeg arbejder med at finde ud af, hvilke bagvedliggende ubalancer der er skyld i de CASES FRA BIRGITTE LANGVADS KLINIK HUNDE: Sheltien Fie led af epilepsi Diagnose: Epilepsi i et-to år. Var på Fenemal. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin og foderskifte. Alle anfald ophørt. Konventionel medicin seponeret. Ét anfald set efter et år, da hunden fik godbidder. Siden ingen anfald. Varighed fire år. Den franske Bulldog Homer, lider af allergi og dårlig mave. Diagnose: Allergi, furunkulose og tendens til diarré. Homer har været hyposensibiliseret gennem et år. Får til stadighed furunkler mellem tæerne og bylder andre steder på kroppen. Behandlet ofte med antibiotika (cirka hver anden måned) efterfulgt af diarré, ofte blodig. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin i tre måneder. Der ses sjælden furunkler eller bylder. Hunden har generelt en stabil mavetarmkanal. Pudlen Mille led af alderssvækkelse Diagnose: Svaghed i bagparten (muskelatrofi) og smerter i ryggen (gammel hund). Fik smertestillende. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin. Fik det meget bedre, glad og høj energi. Ingen smertestillende i perioder. Springer spanielen Luffe led af dårlig mave og problemer med analkirtlerne Diagnose: Kronisk gastroenteritis og analkirtelbetændelse. Ofte blod i afføringen og smerter de defækering. Mange antibiotikabehandlinger men ofte recidiv. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin i fire-seks uger. Normalisering af mave og tarm samt analkirtler.

19 Jeg udfører i dag stort set ikke traditionelt dyrlægearbejde som vaccinationer, neutraliseringer, tandbehandlinger og så videre. Men jeg er stadig først og fremmest dyrlæge, siger Birgitte Langvad, der har drevet den alternative dyrlægepraksis siden Foto: Charlotte Rafn. gentagne urinvejsinfektioner. Urtemedicinen er særdeles anvendelig til at fjerne grundproblemet, så lidelsen forsvinder. I modsætning til traditionel behandling er det ikke kun symptomerne, der bliver fjernet, siger Birgitte Langvad. KRÆVER TÅLMODIGHED En konsultation hos Birgitte Langvad varer ofte en time eller mere. Alle informationer er afgørende for den afsluttende behandling. For eksempel er hundens humør ifølge den traditionelle kinesiske medicins teorier tæt forbundet med de enkelte organer i kroppen. Angst kan være tegn på ubalance i nyrerne, mens vrede er knyttet til leveren. Den alternative tilgang til tingene kan stille krav om stor tålmodighed hos dyreejerne. Det gælder både i processen med udredningen og under den efterfølgende behandling. En hudpatient, der i mange år er blevet behandlet med binyrebarkhormon, kan være lang tid om at reagere på urtemedicinen. Man kan ikke fjerne den traditionelle medicin fra den ene dag til den anden. Den skal trappes ned i takt med, at der skrues op for urtemedicinen, og den tager over og retter op på ubalancerne. Ofte vil ejeren registrere, at dyrets generelle velbefindende er blevet bedre, inden selve hudproblemerne er løst, siger Birgitte Langvad Hudproblemer er en af de lidelser, som hun ofte arbejder med. Desuden har hun en del patienter med epilepsi. DELVIST ANERKENDT Birgitte Langvad har tilegnet sig sin viden gennem en treårig videreuddannelse i veterinær kinesisk urtemedicin i udlandet. Der findes omkring en håndfuld dyrlæger, der i dag arbejder med urtemedicin og anden form for alternativ behandling. Jeg arbejder med blandt andet osteopati, akupunktur og veterinær urtemedicin, og det er stadig nicher inden for veterinærbehandling. Akupunktur er dog delvist accepteret i smertebehandling, mens urtemedicin stadig kun er an- Birgitte Langvad er uddannet dyrlæge i 1990 og har i mange år virket som praktiserende dyrlæge for både smådyr og stordyr i praksis i Jylland og Nordsjælland. Været ansat på Landbohøjskolen i 10 år (undervisning og forskning). Åbnede egen klinik i 2007 i Helsinge med akupunktur, osteopati og kinesisk urtemedicin til dyr og mennesker. Birgitte Langvad tog en international veterinær akupunktur uddannelse i 2005 under IVAS. (International Veterinary Acupuncture Society). Hun har siden taget en række efteruddannelser i blandt andet smertebehandling, osteopati, hudlidelser og laserbehandling. Afsluttet human akupunkturuddannelse. Herudover har Birgitte Langvad været i praktisk klinik hos Steve Marsden, Canada. Taget en langvarig uddannelse (svarende til en master) i kinesisk urtemedicin, der udbydes af IVAS og CIVT (College of Integrative Veterinary Therapies i Sydney). Birgitte Langvad er medlem af bestyrelsen i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSfA) samt medlem af International Veterinary Acupuncture Society (IVAS), NOVAS (Nordic Acupuncture Society)(suppleant i bestyrelsen) og Foreningen af Integreret Veterinærmedicin (FIVM). HESTE: Oskar Diagnose: Pandehulebetændelse. Behandlet igennem et halvt år med antibiotika og homøopati med begrænset effekt. Tilbagevendende problem. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin over to måneder. Rask. Dreki Diagnose: Enteritis. Tilbagevendende diarré genne et-to år. Forværring med fodring med vådt stråfoder. Behandlet med sulf-tmp og probiotikum uden effekt. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin i seks uger. Stabilisering af marvetarmkanalen. Normal afføring siden. June Diagnose: Forfangenhed opstået under drægtigheden. Stadig forfangen efter foling. Behandling: Akupunktur en gang samt kinesisk urtemedicin. Normalt gående kort efter. erkendt i en meget snæver kreds, siger Birgitte Langvad. Birgitte Langvad blev uddannet dyrlæge for 25 år siden. Hun har arbejdet i blandt praksis og undervist og forsket på KVL. Jeg udfører i dag stort set ikke traditionelt dyrlægearbejde som vaccinationer, neutraliseringer, tandbehandlinger og så videre. Jeg bruger ofte blodprøveprofiler til støtte for diagnosticering og behandling. Jeg er stadig først og fremmest dyrlæge. Mit mål er ligesom for alle andre i faget, at hjælpe dyrene, så de er sunde og raske og har det godt, siger Birgitte Langvad. DYRLÆGE MAGASINET 4 19

20 ARNE SKJOLDAGER I INTERNATIONAL BESTYRELSE Ved generalforsamlingen i den europæiske dyrlægeforening, FVE, blev tidligere formand for Den Danske Dyrlægeforening, dyrlæge Arne Skjoldager, valgt til bestyrelsen. Sammen med repræsentanter fra Holland, England, Ungarn og Spanien, skal Arne Skjoldager være med til at sikre europæiske dyrlægers interesser i Europa. Det bliver rigtig spændende med en dansk repræsentant i bestyrelsen, siger nuværende formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen. Arnes udsyn, viden og erfaring fra forskellige arbejdsområder og bestyrelser, vil komme alle europæiske dyrlæger til gavn. I alle europæiske lande er spørgsmål om sundhed for mennesker og dyr og dyrevelfærd på dagsordenen. Danmark er foregangsland i forhold til mange andre europæiske lande i forhold til antibiotikaforbrug og resistens forebyggelse. Med Arne i bestyrelsen vil vi forhåbentlig kunne udbrede den nordiske tilgang til medicinanvendelse, og på internationalt plan være med til at sikre korrekt anvendelse af medicin og bekæmpe resistensudviklingen. Bestyrelsen består i øvrigt af: Formand: Rafael Laguens, Spanien, næstformænd, Arne Skjoldager, Danmark, Andrew Robinson, UK, Zsolt Pinter, Ungarn og Rens van Dobbenburg, Holland Bestyrelsen er valgt for to år. Den Europæiske Dyrlægeforening (FVE) blev etableret i 1975 og repræsenterer 46 veterinære organisationer fordelt på 38 europæiske lande. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening) Arne Skjoldager er valgt som næstformand i Den Europæiske Dyrlægeforening. Foto: Privatfoto Vet-Allergy Heska Allercept test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Hund og Kat: E-Screen2G (indendørs, græs/ukrudt, træer) Skandinavisk paneltest (24 allergener) Indendørs paneltest (12 allergener) Pollen panel (12 allergener) Pollen-Indendørs panel (24 allergener) Malassezia specifik IgE test Hest: Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) Hestepanel (24 allergener) Helårspanel til hest (12 allergener) Pollen (12 allergener) Udvidet pollen (23 allergener) Insektpanel (6 allergener) Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. Prøveglas og svarkuverter Klientbrochurer til hund og kat Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz Dermatologisk rådgivning for kollegaer tlf: Skalcentret Skalhuse Nibe

Avl for forbedret velfærd hos hunde

Avl for forbedret velfærd hos hunde Avl for forbedret velfærd hos hunde Iben Meyer og Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net Fokus på avl af hunde 2 Deltagere i projektet Peter

Læs mere

Københavns Universitet. Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech. Published in: Ridehesten. Publication date: 2015

Københavns Universitet. Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech. Published in: Ridehesten. Publication date: 2015 university of copenhagen Københavns Universitet Smerter Carlsen, Britt; Gleerup, Karina Charlotte Bech Published in: Ridehesten Publication date: 2015 Citation for published version (APA): Carlsen, B.,

Læs mere

M AGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER

M AGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER M AGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER FORSIKRINGSOVERSIGT FOR HUND OG KAT 2016 HUND 2016 Agria Dyreforsikring Alm. Brand Codan Lovpligtig ansvarsforsikring Med udvidet ansvar Sygeforsikring, inkl. lovpligtig

Læs mere

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr

Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Institut for Klinisk Medicin: Forebyggelse af allergi overfor forsøgsdyr Udarbejdet af Adjungeret lektor, ph.d. Aage Kristian Olsen Alstrup Institut for Klinisk Medicin Aarhus Universitetshospital Formål

Læs mere

RESSOURCE KONSULENTER

RESSOURCE KONSULENTER RESSOURCE KONSULENTER Projekt sundhed på arbejdsmarked Formål med projektet Projektets overordnede formål er at borgere som er sygdomsramte pga stress, angst, depression vender tilbage på arbejdsmarkedet

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk

Almine Nikontovic, AIN VISION, coaching og stressforebyggelse - www.idlifecoachnord.dk Udtalelser om HjertetsVej I virkeligheden er der kun en måde at beskrive HjertetsVej på - PRØV DET, det er alle pengene værd! Det, du investerer i Sina, vil komme igen på så mange planer som: mentalt,

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Fælles sygdomsregister for familiedyr i Danmark

Fælles sygdomsregister for familiedyr i Danmark Fælles sygdomsregister for familiedyr i Danmark Iben Meyer og Peter Sandøe IPH (SUND) & IFRO (SCIENCE) Københavns Universitet www.dyreetik.dk www.animalethics.net 2 Baggrund Forskningsprojekt finansieret

Læs mere

Kattelov og mærkning af katte

Kattelov og mærkning af katte Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 125 Offentligt Kattelov og mærkning af katte Karina Ryborg Formand, Sektion Vedr. Hund, Kat og Smådyr Historien om katte 2002 - Lovfor

Læs mere

Om 3kløveret. Jeg selv (Ninna Oline Bentzen) er født i vædderens tegn, med alt hvad dette måtte indebære og jeg er fra år 1975.

Om 3kløveret. Jeg selv (Ninna Oline Bentzen) er født i vædderens tegn, med alt hvad dette måtte indebære og jeg er fra år 1975. Vores familie består, som tidligere fortalt på en af siderne, af: Ninna Oline, Michael og Kiki vores Shiba hund og sammen udgår vi '3kløveret'. For at starte med min mand Michael Kaus-Jensen, så er han

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus

Systemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi

Læs mere

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister.

Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats og Sundhedsminister. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 100 Offentligt Til Sundhedsudvalget, Vi har tidligere fremsendt et omfattende oplysningsmateriale til sundhedsordfører, partiformænd samt Stats

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation

varskrivelse 131 praktiserende læg Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion Patientinformation Patientinformation Gode råd hvis nogen i familien har en luftvejsinfektion varskrivelse 131 praktiserende læg Et europæisk projekt for praktiserende læger LUFTVEJSINFEKTIONER I ALMEN PRAKS Virus eller

Læs mere

DEN HESTEPRAKTISERENDE DYRLÆGES ROLLE I DOPINGPROBLEMATIKKEN

DEN HESTEPRAKTISERENDE DYRLÆGES ROLLE I DOPINGPROBLEMATIKKEN DEN HESTEPRAKTISERENDE DYRLÆGES ROLLE I DOPINGPROBLEMATIKKEN Den hestepraktiserende dyrlæges fornemste opgave er at varetage hestens tarv. Intet over, intet ved siden af. Doping har noget at gøre med manglende

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011

PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 P PORTRÆT // LIVTAG #6 2011 6 Jeg elsker mit job. En god dag for mig, er en dag, hvor jeg er på arbejde, siger Dennis, der har ansvaret for butikkens kiosk og blandt andet også står for indkøb af varer

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

WÜRTHLEASING. Moderne udstyr uden binding af kapital

WÜRTHLEASING. Moderne udstyr uden binding af kapital WÜRTHLEASING Moderne udstyr uden binding af kapital Det nyeste og smarteste udstyr Leasing er uanset virksomhedens størrelse blevet en meget almindelig vil behovet for udskiftninger, opgraderinger og udvidelser

Læs mere

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS

BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS BEHANDLINGS- OG SUNDHEDSKOMPAS Indholdsfortegnelse Kort om behandlings- og sundhedskompasset...4 Den optimale kurs mod din behandling...7 Second opinion...9 Samarbejde med det offentlige...11 Samspil med

Læs mere

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle Velkommen til refleksionsspillet om patienters værdige og respektfulde møde med sundhedsvæsenet. Fokus i spillet er, at få en konstruktiv dialog om hvordan sundhedsprofessionelle

Læs mere

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen

Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Hvordan bliver kyllingen til? Grundlæggende viden om kyllingeproduktionen Den danske kyllings historie Side 2 Den danske kyllings historie Tilbageblik Frem til 1930 var der stort set ingen fjerkræproduktionen

Læs mere

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede)

Kræft. Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 10/1/2010. news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 2010 Kræft Alex Hansen Euc-Syd Sønderborg HTX 1 Cancer cells. Densley, Ross. Set: http://www.ngpharma.com/ news/possible-cancer-vaccines/. 29.09.2010. (Billede) 10/1/2010 Titelblad Skolens navn: Euc-Syd

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Agria Katteforsikring. Gælder fra 01.01.2015

Agria Katteforsikring. Gælder fra 01.01.2015 Agria Katteforsikring Gælder fra 01.01.2015 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

Sådan tackler du kroniske smerter

Sådan tackler du kroniske smerter Sådan tackler du kroniske smerter 800.000 danske smertepatienter døjer med kroniske smerter, der har varet mere end seks måneder. Smerter kan være invaliderende i hverdagen, men der er meget, du selv kan

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling

Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet Livets leksikon åbner Danske forskere bag ny hjemmeside med alt om livets udvikling Klausul: Historien må først offentliggøres søndag aften,

Læs mere

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet Epilepsi bliver nemt overset Halvdelen af FOAs medlemmer i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok rustet til at opdage. Af Isabel Fluxá Rosado Hvert andet FOA-medlem i hjemmeplejen føler sig ikke godt nok

Læs mere

Agria Kat Gælder fra 01.01.2014 1

Agria Kat Gælder fra 01.01.2014 1 Agria Kat Gælder fra 01.01.2014 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem.

Dag 1. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød. 09:00 Kurset starter. 09:05 Formiddagen er en vekselvirkning mellem. Dag 1 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Kurset starter Underviser: Thomas Middelboe, Klinikchef, ph.d., speciallæge i psykiatri Region Hovedstadens Psykiatri, Psykiatrisk Center Gentofte

Læs mere

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym *

Anmeldelse vedr. to ponyer på * adresse anonym * 14. oktober 2009 Til Politiet Lokalstationen Viborg Rødevej 1 8800 Viborg Anne C. Abildgaard På vegne af Hesteinternatet af 1999 Rørbækvej 7-7323 Give www.hesteinternatet.dk Tlf.: 22 17 32 75 Anmeldelse

Læs mere

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke.

Praktiserende læge. Den praktiserende læge 1. Hvad passer på praktiserende læge? bestille tid. ringe om natten. alvorlig ulykke. Den praktiserende læge 1 Hvad passer på praktiserende læge? Hvad passer på en praktiserende læge? Hvorfor passer det? Hvorfor passer det ikke? Eksempel: bestille tid passer, fordi du normalt skal bestille

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt.

SLIDGIGT GIGT. samt udtalt hypermobilitet kan også være medvirkende årsager til, at du får slidgigt. Gigt SLIDGIGT Slidgigt er den hyppigste form for gigt. Omkring halvdelen af den voksne befolkning over 40 år har tegn på slidgigt i et eller flere led og alle får det, hvis de lever længe nok. Slidgigt

Læs mere

Frederiksværk Dyrehospital. Dit kæledyr i centrum

Frederiksværk Dyrehospital. Dit kæledyr i centrum Frederiksværk Dyrehospital Dit kæledyr i centrum Samtidig med at vi er et topmoderne dyrehospital, får du samme nære sundhedspleje af dit kæledyr som på en mindre dyreklinik. Der er altid tid snak og godbidder,

Læs mere

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet

Aon Risk Solutions Health & Benefits. AonUP. Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Aon Risk Solutions Health & Benefits AonUP 2015 Din pensionsordning - økonomisk trygge rammer hele livet Velkommen Din pensionsordning 3 Pensionsopsparing 4 Din pensionsopsparing 5 Ratepension 6 Livsvarig

Læs mere

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom

Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom COP-2847 Livskvalitet efter undersøgelse eller behandling af hjertesygdom Afslutningsskema regionmidtjylland Slut HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit

Læs mere

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft

Sundhedssikring giver virksomheden. et ekstra løft Sundhedssikring giver virksomheden et ekstra løft Sundhedssikring i Topdanmark Vi er ikke bange for at kalde vores sundhedsforsikring for markedets bedste. Hos os er dag til dag-service, fleksibilitet

Læs mere

Agria Kat. Gælder fra 01.01.2011

Agria Kat. Gælder fra 01.01.2011 Agria Kat Gælder fra 01.01.2011 1 Agria skaber tryghed for dyr og mennesker Agria Dyreforsikring er et unikt forsikringsselskab, der har specialiseret sig i dyr. Siden 1890 har vi skabt tryghed for dyr

Læs mere

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig

Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Din første endometriose konsultation: Spørgsmål lægen måske stiller dig Udviklet for www.endozone.org af Ellen T. Johnson, med bidrag fra professor Philippe Koninckx, universitetsprofessor Jörg Keckstein

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring

Pension for selvstændiges. velfærdspakker. Pension forsikring sundhedssikring Pension for selvstændiges velfærdspakker Pension forsikring sundhedssikring 2 i dag er en god dag at begynde din pension Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende

Hvis man gennem en længere periode har behov for symptomlindrende Allergivaccination Allergivaccination Denne brochure henvender sig til dig, der overvejer allergivaccination eller allerede har taget beslutningen om at begynde behandlingen. Formålet er at informere om

Læs mere

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET

HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET HIDROSADENITIS SUPPURATIVA TABUBELAGT OG OVERSET Mænd er jo så dårlige til at gå til lægen og til at handle på symptomer. Jeg tror på, at der er flere mænd, der lider af HS, end man egentlig regner med.

Læs mere

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER

MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER MÅLRETTET BEHANDLING AF LUNGEKRÆFT PATIENTINFORMATION OM NYESTE BEHANDLINGSMULIGHEDER I løbet af det seneste årti har vi fået langt mere viden om, hvordan kræft udvikler sig. På baggrund af denne viden

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

wilms tumor Børnecancerfonden informerer wilms tumor i wilms tumor 3 Sygdomstegn De fleste børn med Wilms tumor viser fra starten kun udvendige sygdomstegn i form af stor mave med synlig og/eller følelig svulst i højre eller venstre side. Svulsten

Læs mere

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d.

Allergiske lidelser hos kat. Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Allergiske lidelser hos kat Specialdyrlæge Lene Boysen ph.d. Hudklinik for hund og kat www.dyrlaegeboysen.dk Program Loppeallergi Atopisk dermatitis Foderallergi Et eksempel Carmen, huskat på 5 år Kradset

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub

Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Vejledning i marsvineopdræt indenfor Dansk marsvineklub Kære kommende marsvineopdrætter Du har nu ansøgt om et opdrætternavn til din marsvineavl og vil om et par måneder kunne opkalde unger af eget opdræt

Læs mere

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research

Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Systematisk sundhedspædagogik i patientuddannelse hvorfor og hvordan? Ingrid Willaing Forskningsleder, Patient Education Research Oplæg 1 Hvorfor en sundhedspædagogisk tilgang? Hvordan arbejder man sundhedspædagogisk?

Læs mere

Historien om HS og kræft

Historien om HS og kræft Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Hvad er sammenhængen mellem Huntingtons Sygdom og kræft? HS-patienter har mindre risiko for at

Læs mere

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter

Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Forslag til Etisk Kode For Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter Etisk Råd har udarbejdet en Etisk Kode, som de foreslår godkendes på Generalforsamlingen den 10. marts 2012. Det foreslås, at den Etiske

Læs mere

"50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa

50+ i Europa Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa 1 8 Husstands-ID Person-ID Interviewdato: Interviewer-ID: Respondentens fornavn: "50+ i Europa" Undersøgelsen af helbred, aldring og tilbagetrækning i Europa Spørgeskema som De selv skal udfylde Respondenter

Læs mere

De sidste levedøgn... Information til pårørende

De sidste levedøgn... Information til pårørende De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED

UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED UNGE MÆNDS TRIVSEL OG SUNDHED En helt ny undersøgelse af 1000 unge mænd og kvinders syn på sygdomme, sundhed og brug af sundhedsvæsnet Forum for Mænds Sundhed 30. maj 2015 Undersøgelsens resultater resume:

Læs mere

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis

Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Gigtfeber og post-streptokok reaktiv artritis Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan diagnosticeres sygdommen? Der findes ikke nogen specifik

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse.

Folderen kan frit citeres med kildeangivelse. Naturmedicin 1 Udgivet af ÆldreForum, februar 2008 Design: DanChristensenDesign Foto: Niels Nyholm Tegninger: Flora Danica, Det Kongelige Bibliotek Tryk: Tryk Team, Svendborg Folderen kan frit citeres

Læs mere

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb

Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Anbefalinger til den praktiserende læges rolle i den palliative patients sygdomsforløb Roar Maagaard Roar Maagaard Praktiserende læge & lektor Formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (tidl. HB-medlem

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat

Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Behandling af Crohn s sygdom med lægemidlet Methotrexat Patientinformation April 2011 Forfatter: Gastro-medicinsk ambulatorium Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Hvorfor skal hunden VACCINERES?

Hvorfor skal hunden VACCINERES? Hvorfor skal hunden VACCINERES? Derfor skal hunden vaccineres Hunden skal vaccineres for at beskytte den mod alvorlige sygdomme, som man ikke har nogen effektiv behandling imod, hvis den bliver smittet.

Læs mere

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA

VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA VELFÆRDSPAKKERNE FLEX, BASIS OG EKSTRA 2 Derfor sparer selvstændige op hos Pension for Selvstændige Hos Pension for Selvstændige får du ikke bare en pensionsordning. Vi spørger til dine individuelle ønsker

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet

Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Husdyrvidenskab Bliv ekspert i dyrs velfærd med en uddannelse i husdyrvidenskab på Københavns Universitet Husdyrvidenskab 1 2 PRODUKTIONSDYR

Læs mere

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr

Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Allergener DYR II Dyr Kæledyr er søde og nuttede, men de kan også give dig og dine børn høfeber- og astmasymptomer, hvis I har allergi over for dyr Eksisterer der allergivenlige katte og hunde? Får jeg

Læs mere

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP

Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj

Fakta om gigt Rigtigt gigtfodtøj GIGT & FØDDER Gigt i fødderne Gigt kan gøre tilværelsen besværlig, men det behøver livet ikke at blive ringere af. Ofte drejer det sig om at gribe tingene lidt anderledes an. Den moderne behandling af

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Nyhedsbrev for september 2008

Nyhedsbrev for september 2008 Nyhedsbrev for september 2008 Indhold i denne udgave Coaching eller mentoring 1 Når vi arbejder med forandring 2 Er det rart at arbejde? 4 Gode kollegaer er vigtigere end god løn 4 Vi bliver konstant forstyrret

Læs mere

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi

Myter og fakta om Faaborg-Midtfyn Kommunes angreb på den vederlagsfri fysioterapi Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 180 Offentligt Til: Folketingets sundhedsudvalg Blekinge Boulevard 2 2630 Taastrup Tlf.: 3675 1777 Fax: 3675 1403 dh@handicap.dk www.handicap.dk

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

Patientinformation DBCG 2007- b,t

Patientinformation DBCG 2007- b,t information DBCG 2007- b,t Behandling af brystkræft efter operation De har nu overstået operationen for brystkræft. Selvom hele svulsten er fjernet ved operationen, er der alligevel i nogle tilfælde en

Læs mere

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Kræft Symptomer Behandling Forløb Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge Hvad vil vi Basis Baggrund - Basisviden Opsummering Hudkræft Praksis Kræft - Forløb Bivirkninger Symptomer

Læs mere

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart

HIV, liv & behandling. Behandlingsstart HIV, liv & behandling Behandlingsstart Denne folder er beregnet til personer, som overvejer at begynde på medicinsk behandling mod deres hiv-infektion. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere For daglig bevægelse Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de

Læs mere

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse

Tag hånd om hundens led. For daglig bevægelse Tag hånd om hundens led En informationsguide til hundeejere Mange år med et aktivt liv sætter sine spor Leg, apportering, hundesport, jagt og lange spadsereture er blot nogle af de aktiviteter, som du

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere