MAGASINET LÆS INDE I BLADET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER. Dyrlæger udveksler erfaringer AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN. Den vanskelige beslutning

Transkript

1 Nr. 4 august årgang MAGASINET FOR PRAKTISERENDE DYRLÆGER ISSN Nr LÆS INDE I BLADET Dyrlæger udveksler erfaringer AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Den vanskelige beslutning Vagtdyrlægen er studerende AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Evolution og sygdomsbiologi AF ADJUNGERET LEKTOR, DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP

2 Denne side er reserveret Merial

3 Ansvarshavende: Tina Brage Vabø Journalist: Charlotte Rafn INDHOLD 4/15 Ansvarshavende fagredaktør: Dyrlæge Finn Boserup Redaktionen: Dyrlæge Jens Møller Dyrlæge Susanne Schantz Laursen Dyrlæge Hanne Birgit Gredal Artikler, pressemeddelelser, produktinformationer m.v. modtages på og skal være redaktionen i hænde senest 3 uger før udgivelsestidspunktet. Illustrationer, fotos mv. skal leveres som orginalmateriale eller elektronisk som PDF, JPG. Power Point fi ler kan ikke bruges. Citat tilladt med kildeangivelse. Skriv til redaktionen: info@scanpublisher.dk Annoncer: Adriana Radaic ar@scanpublisher.dk Abonnement: 6 udgaver (incl. moms): Kr. 225,- Adresseændringer m.v. bedes mailet til Hanne Solberg på hs@scanpublisher.dk Ved henvendelse bedes abonnementsnummer oplyst (otte cifre, påtrykt bag på magasinet). Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER A/S Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej 35, 2930 Klampenborg Tlf.: Fax: www. scanpublisher.dk ISSN Nr Dyrlæger udveksler erfaringer AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 4 Den vanskelige beslutning 6 One in four UK show dogs competing at Crufts is overweight 8 Vagtdyrlægen er studerende AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 10 Evolution og sygdomsbiologi AF ADJUNGERET LEKTOR, DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP 16 Behandler med veterinær urtemedicin AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN 18 Skal bilen købes eller leases AF STATSAUTORISERET REVISOR DENNIS VEJE RASMUSSEN 21 Administration: Tina Brage Vabø tbv@scanpublisher.dk Layout og tryk: Scanprint a s Få en besked i din indbakke når magasinet er tilgængeligt elektronisk. Send din adresse til hs@scanpublisher.dk DYRLÆGE MAGASINET 4 3 om

4 DYRLÆGER UDVEKSLER ERFARINGER Den Danske Dyrlægeforening har taget initiativ til en mentorordning, hvor mindre erfarne dyrlæger får mulighed for at sparre med andre dyrlæger om blandt andet karrieremuligheder, personlig og faglig udvikling AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Min kontakt med en mentee kan give mig et indblik i, hvordan situationen er ude på arbejdsmarkedet, hvad der rør sig og hvordan andre dyrlægers hverdag fungerer, siger Anders Permin, der har meldt sig som mentor. Privatfoto. Ideen med mentorordningen er, at der opstår et læringsforløb mellem to dyrlæger, hvor den mindre erfarne dyrlæge kan hente råd og vejledning hos en mere erfaren kollega. Det kan være om personlig og professionel udvikling eller om afklaring af karrieremuligheder. Det behøver ikke være yngre eller nyuddannede dyrlæger, der ønsker en mentor. Det kan også være en erfaren dyrlæge, der står over for et ny problemstilling eller et ønske om at skifte karriereforløb. Mentor og mentee aftaler selv, hvilke emner de vil tale sammen om. En af fordelene ved at have en mentor er, at det bliver muligt at tage problemer og frustrationer op, som det kan være vanskeligt at tale med en kollega eller chef om. Initiativet til mentorordningen er taget af Ansatte Dyrlægeres organisation, ADO i samarbejde med Sektion vedrørende Veterinær Administration, Forskning og Undervisning, VAFU, Sektion vedrørende Forsøgsdyr, Lægemidler og Toksikologi, FOLT og Fødevare og Miljø. HJÆLPER PÅ VEJ Anders Permin, dyrlæge, ph.d. og chefkonsulent DTU, Afdeling for Innovation og Sektorudvikling har meldt sig som mentor. I mit professionelle liv beskæftiger jeg mig med at hjælpe folk med at finde vej i deres arbejdsliv, og derfor er det også helt naturligt for mig at være med i en ordning som denne, siger Anders Permin, der desuden er fagligt aktiv som medlem af Den Danske Dyrlægeforenings hovedbestyrelse. Ti dyrlæger med vidt forskellig baggrund har foreløbig meldt sig som mentorer. Navnene fremgår af en liste på dyrlægeforeningens hjemmeside. I praksis fungerer ordningen sådan, at dyrlæger, der ønsker kontakt til en mentor, vælger hvem de ønsker kontakt med og sender et ansøgningsskema med informationer om, hvilke mener, der ønskes sparring omkring. Hvis ansøgningen accepteres, udarbejdes en samarbejdsaftale. Begge parter får desuden tilsendt en bog med vejledning i, hvordan man får etableret et godt samarbejde. Mentor og mentee aftaler selv, hvor ofte og hvor længe de vil mødes. GENSIDIG LÆRING Anders Permin har endnu ikke indgået en aftale med en mentee, men han forventer, at han også personligt får stort udbytte af et fremtidigt samarbejde. Det er en tovejs udveksling af viden. Min kontakt med en mentee kan give mig et indblik i, hvordan situationen er ude på arbejdsmarkedet, hvad der rør sig og hvordan andre dyrlægers hverdag fungerer. Den viden kan jeg bruge både i mit job og i forhold til arbejdet i hovedbestyrelsen, siger Anders Permin. Mentorens udbytte vil være udvikling af egne kompetencer som for eksempel aktiv lytning, kommunikation, coaching samt læring om andres motivation for arbejde, karriere, og familie. Mentorordningen er åben for alle medlemmer af Den Danske Dyrlægeforening.

5 Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Tegn Familiens Dyreforsikring hos os... Kattesygeforsikring og Hundesygeforsikring, ansvars- og udvidet ansvarsforsikring og hundesygeforsikringen omfatter: - livsvarig dækning - tilskud til receptpligtig medicin Læs mere om os på: eller ring på: Dæk dit totale forsikringsbehov hos os med: - landsdækkende personlig rådgivning Vi har forsikret Jordens folk i mere end 100 år. Vi kan sammen med Familiens Dyreforsikring tilbyde de fleste forsikringer til privat- og erhvervskunder. Vi kan forsikre alle! GARTNERNES FORSIKRING GRUNDLAGT I 1908

6 SYNSPUNKT DEN VANSKELIGE BESLUTNING Alle smådyrspraktiserende dyrlæger konfronteres med jævne mellemrum for problemstillingen: Aflivning eller ikke aflivning af en ældre hund, hvor ejer er i tvivl, om hunden har et godt liv. Dyrlæge Finn Boserup har mange års erfaringer som smådyrsdyrlæge. Han giver her sit bud på, hvilke betragtninger dyrlægen bør gøre sig, inden den vanskelige beslutning træffes. I de fleste tilfælde drejer det sig om patienter, som man har kendt i en årrække, og følgelig har man også kendt den bagved stående klient i en tilsvarende periode. Som oftest drejer det sig om en hund, hvor der egentlig ikke er de store diagnostiske problemer. Blodprøver har vist, at værdierne for hundens vitale organer ligger inden for referenceværdierne, og hvis der er tegn på sygdomme i bevægeapparatet, er også dette undersøgt ved RTG eller relevante scanninger. Disse undersøgelser kan eventuelt vise tegn på aldersbetingede forandringer, f. eks. spondylose og måske arthrose i et eller flere led ikke mindst, hvis der er tale om en hund af en af de tungere racer. Anamnesen siger, at ejer finder, hunden lidt langsom til at komme i gang om morgenen, altså hvad man ofte kalder gigtsymptomer, sover mere end tidligere og generelt er lidt mindre aktiv. Men når der sker noget, som hunden holder af, f.eks. en luftetur, en tur med på jagt og tilsvarende, ja så er hunden på tæerne med det samme. Og sker der noget inden for hundens domæne, er hundens reaktionsmønster uændret. Og nu er så det store spørgsmål, om det er nu, man skal råde ejer til aflivning af patienten, eller man skal behandle vel vidende, at de tilstande, der er tale om, ikke kan helbredes, men alene lindres. Altså ren palliativ behandling. Og her vil der være forskel på den enkelte kollegas holdninger og etik. Og derfor er følgende forfatterens personlige tilgang til problematikken. Første overvejelse er, om man er i nærheden af en overtrædelse af dyreværnslovgivningen. Og det er man stort set aldrig. Det næste er overvejelser, om den pågældende hund har nogen livskvalitet. Og her spiller det lange kendskab til hunden en vigtig rolle. En gammel og erfaren hund har et andet adfærdsmønster end en ung hund, og til den almindelige ældningsproces hører, at hunden sover mere, hurtigere bliver træt og ikke kan klare løbeture eller lange lufteture på samme måde, som da den var yngre. Men er det ensbetydende med, at hundens livskvalitet er nedsat? Det er det ikke nødvendigvis. Netop på grund af hundens erfaring nyder den at være en del af den verden, som har været dens siden 8 ugers alderen, og den har ikke mere det samme behov for nye oplevelser i større stil, og hvis ejer forstår den gamle hunds generelt ændrede adfærdsmønster på samme måde, som ejer forstod den unge hunds behov for oplevelser, for motion og træning, så er jeg sikker på, at hunden har et godt liv i vante omgivelser. Gigt problemerne, der er et udtryk for en eller anden grad af smerte, må vurderes med henblik på stillingtagen til behovet for smertestillende behandling. I menneskeverdenen viser det sig ofte, at hvis en person med et for højt BodyMass indeks og lidt slidgigt i knæ/ hofter, reducerer sin vægt til et normalt BodyMass indeks, forsvinder eller reduceres symptomerne og ledsmerterne ganske betydeligt. Det samme gælder for hunde. Derfor er det meget vigtigt i vores rådgivning i disse tilfælde, at vi pointerer for ejer, at en normalvægtig hund har en højere livskvalitet end en overvægtig hund, hvilket i parentes bemærket også er gældende for den unge eller

7 Livslang tryghed med en god forsikring midaldrende hund, og at reduktion til normalvægt i mange gange kan reducere brugen af medicin og behandlinger, som oftest NSAID af en eller anden type, akupunktur eller fysioterapi, eller i bedste fald helt fjerne behovet for daglig medicinering. Vi må overfor ejer påpege vedkommendes ansvar for hundens vægt. Alderdom er ikke en sygdom, men en normal fysiologisk udvikling, og hvert alderstrin har sine karakteristika. Og høj alder hos en hund er blandt andet karakteriseret ved mindre behov for aktivitet. Avl, viden om motionens betydning, sufficient fodring fra hvalp og andre faktorer gør jo, at vore hunde anno 2015 lever længere end for 25 år siden. Nu handler det ikke nødvendigvis om at leve længe, men om at leve godt, og derfor har vi en stigende forpligtelse til på basis af en professionel vurdering at hjælpe ejere, men måske endnu mere hjælpe hundene til en god seniorhund tilværelse. Men hvad vil så være kriteriet for at sige, at hunden bør eutanaseres. Hvis hunden har kroniske smerter, som ikke med sikkerhed kan afhjælpes på rimelig måde. Hvis hunden mentalt ændrer sig og f.eks. viser demens tegn. Hvis hjemmets indretning ikke tilgodeser hundens nuværende behov, f.eks. mange trapper. Hvis ejer ikke forstår og accepterer hundens nuværende adfærdsmønster. I disse tilfælde er det efter min opfattelse ikke etisk forsvarligt over for hunden at fortsætte, og derfor vil eutanasi i sådanne tilfælde være den rigtige behandling. Min erfaring er, at de fleste ejere er meget lydhøre over for de velbegrundede råd, som vi giver, men vi må også gøre os klart, at der vil være klienter, der på trods af hundens tydelige og voldsomme symptomer på markant nedsat livskvalitet, ikke kan eller ønsker at erkende hundens tilstand, og som følgelig ikke ønsker at følge vores råd om eutanasi, men ønsker tiltagende stadig tiltagende medicinering med kraftige smertestillende midler m.v. I sådanne tilfælde tilgodeses ikke hundens tarv, men alene ejerens, og her er det derfor nødvendigt at overbevise ejer om, at den pågældende hund er lidende og derfor fortjener en værdig afslutning på sit liv ved en rolig og fredelig eutanasi. Hvad gør du hvis din hund kommer til skade eller bliver syg? Dyrlægeomkostningerne kan hurtigt løbe op i mange tusinde kroner. Du kan få sygeforsikring og ansvarsforsikring af din hund fra under 100 kroner per måned. Vi kan sygeforsikre din hund uanset om den er ung eller gammel. Få et skræddersyet tilbud til din hund, som dækker dine ønsker og behov. Beregn prisen og tegn forsikring online på eller ring til os på telefon Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden Medlem af Dyrenes Beskyttelse får 10% rabat på forsikringen.

8 PRESSENYT ONE IN FOUR UK SHOW DOGS COMPETING AT CRUFTS IS OVERWEIGHT Wide dissemination of these images online may be normalising canine obesity, say researchers One in four dogs competing in the world s largest canine show (Crufts) is overweight, despite the perception that entrants are supposed to represent ideal specimens of their breed, reveals research published online in Veterinary Record. The widespread dissemination of show dog images online may be normalising obesity in dogs, now recognised to be a common canine disorder, say the researchers. As in people, obesity in dogs has been linked to orthopaedic problems, diabetes, respiratory disease, and certain types of cancer. It also affects both the quality and length of a dog s life. The researchers base their findings on 1120 online images of dogs from 28 breeds -half of which are prone to obesity that had appeared at Crufts. This is the UK s national dog show, and the largest of its kind in the world. Only adult dogs that had been placed between first and fifth in their class between 2001 and 2013 were included in the study. The images were coded and anonymised, and 960 were suitable for assessment. A second person then graded the body condition of each dog in one sitting, using a previously validated method. Three out of four (708; 74%) of the show dogs were in ideal condition, and none was overweight. But one in four (252; 26%) was overweight. Pugs, basset hounds, and Labrador retrievers were the breeds most likely to be assessed as being overweight. Dogs were overweight in 80% of the pug images, and in around two thirds of the basset hound (68%) and Labrador (63%) images. The three breeds with the highest prevalence of overweight among the online images are prone to excess weight. But, given that pugs were originally bred to be a companion dog, while hounds and Labradors were bred, respectively, for hunting and fieldwork, being overweight would not be advantageous, say the researchers. Standard poodles, border terriers, Rhodesian ridgebacks, Hungarian vizlas and Dobermanns were the least likely breeds to be overweight. The researchers point out that the prevalence of overweight among the show dogs was less than that reported generally for pet dogs in the UK. But the fact that a quarter were above ideal weight is still a cause for concern, they write. These dogs showcase the ideal characteristics of the pedigree breed, and there is a danger that widespread media exposure might adversely influence owner perception of optimal body shape, they say. The Kennel Club has recently introduced changes in policy for judging criteria, to emphasise characteristics that promote good health in dogs, say the researchers. But breed standards of optimal condition should be reinforced for competition, to ensure consistency, they say, concluding: Further effort is now required to educate owners, breeders and show judges so that they can all better recognise overweight condition, thus helping to prevent the development of obesity Veterinary Record 2015;177:125 doi: /vr Best in show but not best shape: a photographic assessment of show dog body condition 1. Z. R. Such 1 and 2. A. J. German, PhD DipECVIM-CA 1,2 1. 1School of Veterinary Science, University of Liverpool, Leahurst Campus, Chester High Road, Neston, Wirral CH64 7TE, UK 2. 2Department of Obesity and Endocrinology, University of Liverpool, Leahurst Campus, Chester High Road, Neston, Wirral CH64 7TE, UK Published Online First 13 July 2015

9 VÆGT + LED Nu kan vi tackle begge på én gang KLINISK DOKUMENTERET ERNÆRING: REDUCERER KROPSVÆGTEN MED 13% PÅ 60 DAGE 1 FORBEDRER MOBILITETEN PÅ BARE 21 DAGE 2 NY PRESCRIPTION DIET Metabolic+Mobility Endnu en banebrydende innovation fra Hill s: én løsning til begge. Sammen kan vi gøre en forskel for dine patienter. Du kan få yderligere information ved at kontakte din Hill s repræsentant. 1, 2 Data i arkiv. Hill s Pet Nutrition, Inc. Varemærker ejes af Hill s Pet Nutrition, Inc hillsvet.dk

10 VAGTDYRLÆGEN ER STUDERENDE Universitetshospital for Familiedyr på Københavns Universitet har indledt et vagtsamarbejde med en række private dyrlægeklinikker og -hospitaler. Samarbejdet giver de studerende erfaring med akutte patienter og samtidig kan de praktiserende dyrlæger garantere deres klienter, at deres dyr kan blive behandlet døgnet rundt AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN De studerende får et godt indtryk af hvordan det ser ud på den anden side, og det ruster dem bedre til den dagligdag, de kommer ud til, når de er færdiguddannede, siger Merete Holst Nissen, hospitalschef, Universitetshospital for Familiedyr, Københavns Universitet. Privatfoto. Siden 1. september 2013 har Universitetshospital for Familiedyr på Købehavns Universitet døgnet rundt været bemandet med en dyrlæge, mindst en dyrlægestuderende og en veterinærsygeplejerske. Når hospitalet lukker for almindelig indtag i dagtiden og de øvrige ansatte går hjem, tager vagterne sig af hospitalets egne indlagte patienter, men også af de patienter, der kommer fra de privatpraktiserende dyrelægeklinikker og hospitaler, der har indgået en aftale om vagtsamarbejde med universitetshos pitalet. Koblingen mellem universitetet og den private sektor er utrolig vigtig. De studerende får et godt indtryk af, hvordan det ser ud på den anden side, og det ruster dem bedre til den dagligdag, de kommer ud til, når de er færdiguddannede, siger Merete Holst Nissen, hospitalschef, Universitetshospital for Familiedyr, Københavns Universitet. De studeredende har under studietiden et obligatorisk kursus i skadestue- og akutbehandling, hvori der også indgår aften- og nattevagter, og Merete Holst Nissen så gerne at der var tid til endnu mere praksis-arbejde under studiet. Som studieplanen ser ud i øjeblikket kan vi dog ikke presse mere praktik ind, siger Merete Holst Nissen. De studerende har dog mulighed for at tage frivillige vagter på hospitalet under sidste del af deres studie, hvilket en del benytter sig af. AFLASTER DYRLÆGER I øjeblikket har ni klinikker og hospitaler indgået et vagtsamarbejde. Seks af dem er en del af Vagtkreds Nord, der som udgangspunkt hjælper hinanden med at dække perioden fra lukketid og til klokken 22. Efter klokken 22 og frem til næste morgen klokken otte tager universitetshospitalet over. Det samme gælder i weekenderne. Det er meget ressourcekrævende at have en dyrlæge på vagt døgnet rundt, året rundt, og det er en opgave, der er vanskelig at løse for små og mellemstore klinikker som vores. Det er simpelthen mere rationelt for os at overlade de skæve vagter til universitetshospitalet, siger Stig Feldballe, indehaver af Dyreklinikken Skovlunde-Herlev. Han har i forvejen erfaring med at henvise patienter til hospitalet i dagtimerne i forbindelse med blandt andet CT- og MR-skanninger, neurologiske udredninger eller andre komplicerede sygdomsforløb. AKUT SKADESTUEARBEJDE Når de studerende er på vagt, arbejder de altid tæt sammen med en erfaren dyrlæge, og alle beslutninger bliver taget af den vagthavende dyrlæge. I løbet af en vagt møder de et bredt spekter af syge og tilskadekomne dyr. Til daglig har vi mange ret komplicerede sygdoms- og ulykkestilfælde indlagt hos os. Om aftenen og natten kan det være både stort og småt, der dukker op. Det er utroligt lærerigt for de studerende at skulle tage hånd om det hele, siger Merete Holst Nissen. Gentofte Dyreklinik, som har tilknyttet fire dyrlæger, er også med i samarbejdet. Her dækker man selv aften og nattevagterne i weekenderne, men henviser på tirsdage efter klokken 22 til universitetshospitalet. Man kan godt fornemme, at det er studerende, der arbejder med dyrene. De har en fast procedure for, hvordan tingene skal gøres, og det betyder, at de

11 Når de studerende er på vagt, arbejder de altid tæt sammen med en erfaren dyrlæge, og alle beslutninger bliver taget af den vagthavende dyrlæge. Privatfoto. for eksempel tager flere prøver, end vi typisk vil gøre. Dyrene bliver grundigt tjekket, men det er min fornemmelse, at alle er meget kompetente. Jeg er fuldstændig tryg ved at henvise vores dyr til hospitalet, siger Helle Busk, fagdyrlæge og medejer af Gentofte Dyreklinik. VIGTIG OVERLEVERING En vigtigt del af samarbejdet mellem universitetshospital og private klinikker handler om at finde den rigtige balance mellem hvilke undersøgelser og behandlinger, som hospitalet skal tage sig af og hvilke, der skal foregå hjemme hos dyrets egen dyrlæge. Ifølge vagtaftalen sender hospitalet næste formiddag journaler ud på de dyr, der er blevet undersøgt og behandlet, så den privat praktiserende dyrlæge er orienteret om forløbet. Er et dyr blevet indlagt bliver den praktiserende dyrlæge ringet op, og dyrets daglige dyrlæge, dyreejeren og hospitalet, tager stilling til om dyret skal fortsætte i behandling på hospitalet, eller transportereret hjem, og den praktiserende dyrlæge skal tage over. Det er utrolig vigtigt for os, at kommunikationen med vores kolleger i praksis fungerer godt. Vi skal tage os af de akutte opgaver, som skal løses i løbet af aftenen eller natten, men ikke behandlinger, der kan vente til næste dag, hvor den daglige dyrlæge igen har åbent. Hvis vi behandler patienterne mod den praktiserende dyrlæges eller dyreejerens ønske, ville vi skyde os selv i foden, for så vil samarbejdet og henvisningerne til os naturligvis stoppe, siger Merete Holst Nissen. DER SKAL VÆRE DYR NOK Fra Skovlunde-Herlev Dyreklinik bliver der henvist tre-fire dyr om ugen. Vi henviser gerne til hospitalet, for hvis det skal have nogen mening, skal de studerende også have noget at lave, så de får noget erfaring, siger Stig Feldballe. I øjeblikket er ni klinikker og hospitaler med i samarbejdet. Universitetshospitalet så gerne, at flere kom med. Vi er dog ikke opsøgende. Vi er ikke ude på at kapre andres kunder, og dem, der er med, har selv henvendt sig til os. Vi udfører vores arbejde på almindelige gældende markedsvilkår, og der er ingen penge mellem os og de deltagende klinikker, siger Merete Holst Nissen. Det døgnbemandede universitetshospital er i øvrigt åbent for alle, også for patienter, der ikke kommer fra en af dyrlægerne i vagtsamarbejdet. Men dyrlæger, der er med i vagtsamarbejdet, er garanteret en tilbagemelding fra hospitalet på deres patienter, hvor i mod andre skal kontakte hospitalet og rekvirere en journal. DYRLÆGE MAGASINET 4 11

12 DANSKE HØNS OG KYLLINGER SKAL HAVE DET BEDRE Fødevareministeriet er klar med en handlingsplan, der skal være med til at løfte, at danske høns og kyllinger får det bedre. Handlingsplanen indeholder 22 tiltag fordelt på fem områder: Øget omlægning af burægproduktionen blandt andet via 40 mio. kroner i tilskud i 2015 til producenter, der ønsker at omlægge til en produktionsform, hvor hønsene ikke går i bure Lovgivning for opdræt af hønniker, som blandt andet nu får krav på mere plads. Indtil nu har der været et hul i loven, hvor der ikke har været specifikke regler for høns, indtil de er uger. Det hul lukkes Bedre velfærd for æglæggende høner ved, at der for eksempel indføres et forbud mod næbtrimning, og der igangsættes initiativer mod høj dødelighed, og der følges op på udviklingen af tidlig kønsselektering for at undgå aflivning af hanekyllinger Bedre velfærd for slagtekyllinger ved, at der blandt andet igangsættes forskningsprojekter, der kortlægger forekomsten og årsagerne til trædepudesvidninger hos økologiske slagtekyllinger Optimeret kontrolindsats, hvor Fødevarestyrelsen blandt andet vil gennemføre en kampagne med fokus på ulovlig indførsel af fjervildt, reglerne for stalddørssalg lempes og overvågningsprogrammet for fugleinfluenza justeres. Den Danske Dyrlægeforening, DDD, er tilfreds med, at der nu er sat initiativer i gang, der kan være med til at skabe bedre forhold for fjerkræ. I de nye regler er der tænkt bedre velfærd ind for fjerkræ i flere grene af produktionen. Samtidig er der mulighed for økonomisk hjælp til omlægning af dele af produktionen, så den økologiske produktion af æg kan øges, siger Carsten Jensen, formand for DDD. DDD er dog bekymret for den svage overvågning af fjerkræpopulationen generelt i Danmark og ønsker, at der indføres obligatorisk sundhedsrådgivning for fjerkræ. Det udvikles bedst i et samarbejde med branchen, så man får den rigtige værdi ud af det for såvel dyr som producenter. For andre dyrearter findes sundhedsrådgivning i forskellige former, men for fjerkræ findes det ikke. Her kan man nøjes med et tilsyn af dyrlæge en gang årligt typisk i forbindelse med levering af dyr til slagtning, siger Carsten Jensen. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening) JA TIL ASSISTENTOVERENSKOMST Afstemningen om den nye overenskomst for assistenter i klinisk praksis blev stemt hjem med et flertal blandt ADOs og PDAs medlemmer. Stemmerne fordeler sig således: ADO stemmefordeling Ja: 171 Nej: 22 Blanke: 5 Stemmeprocent: 35,5 % der var 558 stemmeberettigede medlemmer. PDA stemmefordeling Ja: 119 Nej: 17 Blanke: 7 Stemmeprocent: 18,3 % der var 781 stemmeberettigede medlemmer. NYT FORBRUGER KLAGENÆVN UDSAT Det nye forbrugerklagenævn, der var planlagt til at være i drift medio 2015, er først virksomt fra 1. oktober. Forbrugerklagenævnet er et resultat af et EU-direktiv og kommer til at omfatter alle brancher inklusive dyrlægerne. Frem til oprettelsen af det nye forbrugerklagenævn skal klager, der ikke kan bilægges med den berørte dyrlæge, forelægges domstolene. Klager over dyrlægers eventuelle faglige fejl skal rettes til den tilsynsførende myndighed, nemlig Fødevarestyrelsen.

13 Velkommen til et NYT FAGLIGT FORUM for Dyrlæger, Veterinærstuderende og Veterinærsygeplejersker vet club styrker din professionelle karakter ALT DETTE FÅR DU SOM VETCLUB MEDLEM: Focus blade med spændende artikler omkring forskellige veterinære emner. Professionelt udviklede anatomiske værktøjer til bedre klient vejledning. Rekvisitioner og bestillingsark f.eks. indsendelse af urinsten til analyse. Du har altid den nyeste udgave af Royal Canins produktbog. Faglige temaer om f.eks. allergier, urinvejslidelser og udvikling af veterinærfaglige områder på din klinik og meget mere... Gå ind på og bliv medlem i dag! ROYAL CANIN - STYRKER DIN PROFESIONELLE KARAKTER

14 DYREEJERE FRAVÆLGER KORREKT ANTIBIOTIKAVALG Ny rapport fra Fødevarestyrelsen fastslår, at resistensundersøgelser ved antibiotikabehandling af kæledyr kun udføres i mindre omfang. Siden 2012, hvor Den Danske Dyrlægeforening udgav vejledningen i antibiotikabrug hos smådyr, er dyrlægerne blevet mere bevidste om korrekt valg af antibiotika til kæledyr, og derfor vælger dyrlægerne andre behandlinger end antibiotika, når dette er muligt. Alligevel udføres der stadig kun resistensundersøgelser i mindre omfang forud for en behandling med antibiotika. Resistensundersøgelsen sikrer, at dyret ikke bærer bakterier, der er modstandsdygtige over for den ønskede antibiotikabehandling. Det sikrer valg af rette lægemiddel og mindsker risikoen for yderligere resistensdannelse. Den største forhindring for denne ekstra sikkerhed er imidlertid dyreejerne selv. De ønsker sjældent at betale den ekstra udgift i forbindelse med en sådan undersøgelse, der kunne sikre optimalt valg af antibiotika til deres kæledyr. Det er meget beklageligt, at mange dyreejere desværre fravælger den optimale behandling ud fra et økonomisk synspunkt, og dermed undlader at tænke dyrets sundhed ind i budgettet, siger Karina Ryborg, der er formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr. Hun fortsætter: Dyrlægerne skal selvfølgelig sikre sig, at ejerne træffer beslutninger om dyrets behandling på et oplyst grundlag. Vi skal i fremtiden have endnu mere fokus på at sikre dette. Derfor har vi også, i Dyrlægeforeningen, udarbejdet to foldere om netop antibiotikabehandling, så ejerne har mulighed for at sætte sig grundigt ind i emnet. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening) Det er meget beklageligt, at mange dyreejere desværre fravælger den optimale behandling ud fra et økonomisk synspunkt, siger Karina Ryborg, der er formand for Den Danske Dyrlægeforenings Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr. Privatfoto. Besøg

15 Denne side er reserveret Bayer A/S, Division Animal Health

16 EVOLUTION OG SYGDOMSBIOLOGI AF ADJUNGERET LEKTOR, DYRLÆGE, PH.D. AAGE KRISTIAN OLSEN ALSTRUP, AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL AT FORSTÅ BIOLOGI KRÆVER INDSIGT I EVOLUTION Den kendte russisk-amerikanske evolutionsbiolog og genetiker Theodosius Dobzhansky ( ) har engang sagt, at intet i biologien giver mening, hvis det ikke ses i lyset af evolutionen. Set i dette perspektiv må også læger og dyrlæger gøre brug af evolutionsbiologien, når vi skal forstå sygdomme. Vore kroppe er jo resultatet af mange hundrede millioner års evolutionshistorie, som har formet os, som vi er i dag, både på godt og ondt. Kattefamilien har eksempelvis for nogle millioner år siden mistet leverenzymet UDP-glucuronsyltransferase formentlig som følge af at de er overgået til udelukkende at æde animalsk kost og dette forklarer, at huskatten eksempelvis ikke tåler lægemidlet paracetamol, som netop nedbrydes af dette enzym. Man kunne måske tro, at evolutionen har gjort mennesker og dyr maksimalt modstandsdygtige overfor sygdomme, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Evolutionen arbejder nemlig ikke på at gøre os sunde og længe-levende, men derimod på at maksimere vores reproduktion. Hvor et langt liv og en høj reproduktion konkurrerer mod hinanden, vinder reproduktionen altid. Eksempelvis oplever både mennesker og dyr en dramatisk stigning i forekomsten af mange sygdomme, når vi når op i alderen. Dette kan forklares med, at der ikke er nogen evolutionær fordel ved at beskytte mod sygdomme efter, at afkommet selv kan klare sig. DARWINISTISK MEDICIN Erkendelsen af, at evolutionshistorien er vigtig for forståelsen af det raske og det syge menneske, har i de senere år bredt sig til førende internationale universiteter, der er begyndt at undervise medicinstuderende i evolutionsbiologi. Faget kaldes for evolutionær medicin eller darwinistisk medicin, efter Charles Darwin ( ), som jo var faderen til evolutionsteorien. Formålet med undervisningen er at give de kommende læger en ny forståelse af menneskekroppen, og hvorfor den udvikler sygdomme. Muligvis vil også flere veterinæruddannelser følge efter i de kommende år med lignende undervisning, som jeg her har valgt at kalde for darwinistisk veterinærmedicin. Det giver i hvert fald god mening at kende til evolutionsbiologien, hvis man vil forstå sygdomme hos mennesker og dyr, og dette vil jeg give nogle få eksempler på i det følgende. SYMPTOMER SOM OVERREAKTIONER Som dyrlæge bliver man præsenteret for symptomerne hos de syge dyr. Hvad enten der er tale om feber, smerte, opkast, hoste, diarre eller lignende, så bruger vi ofte symptomerne til at finde den bagvedliggende årsag til sygdommen. Symptomerne er ikke selve sygdommen, men ofte kroppens reaktion på, at noget truer dets homeostase og eksistens. Det er hensigtsmæssigt, at dyr eksempelvis kaster op, når de æder fordærvet foder, for på den måde at undgå at optage giftstofferne i kroppen. Da omkostningerne ved at kaste op er forholdsvis små sammenlignet med risikoen for at dø af forgiftningen og dermed ikke længere at kunne reproducere sig, er kroppen programmeret til at kaste op, selv når det ikke er nødvendigt. Kroppen reagerer efter konceptet Better safe than sorry! Altså at det evolutionært har været bedre at kaste op ti gange uden grund, end at undlade at kaste op den ene gang at giftstoffet bliver ædt. En hel del lægemidler (fx hostestillende og febernedsættende medicin) retter direkte deres virkninger mod at mildne symptomerne fremfor at fjerne den bagvedliggende årsag. Det giver mening, eftersom symptomer således ofte er en overreaktion, der med fordel kan hæmmes, når vi som dyrlæger har sikret os, at den bagvedliggende årsag ikke er farlig for dyret.

17 Charles Darwin ( ) INFEKTIONSSYGDOMME Resistensudvikling hos bakterier er et velkendt eksempel på darwinistisk selektion af bakterier, der via mutationer tilfældigvis har udviklet resistens overfor antibiotika. Også mikroorganismernes virulens kan forklares darwinistisk. HIVvirus, som første gang spredte sig fra aber til mennesker i 1930erne, fører endnu til den livstruende sygdom AIDS, men det er sandsynligt, at sygdommen med tiden vil blive mindre dødelig for mennesker. En del virus og bakterier bliver nemlig mindre virulente med tiden, da de har evolutionær fordel af ikke at slå værten ihjel, ligesom værts-arten gennem selektion også med tiden kan tilpasse sig mikroorganismen. Dette er formentlig forklaringen på, at syfilis slog mange mennesker ihjel i 1500-tallet, men at sygdomsforløbet i dag er betydelig mildere. Nogle mikroorganismer bliver dog ikke mindre virulente med tiden snarere tværtimod. Der er således på hospitaler fundet stammer af colibakterier, som med tiden er blevet mere sygdomsfremkaldende, og det forklares med, at sundhedspersonalet virker som vektorer, der spreder bakterien. Colibakterierne har en selektiv fordel af at gøre patienterne så syge, at de har behov for at opsøge sundhedsvæsenet, hvorved bakterierne spredes. Darwinistisk medicin kan således være med til at forklare både forhold omkring mikroorganismen og værten og muligvis også være med til at anvise nye veje til forebyggelse af eksempelvis antibiotikaresistens. SOMATISK EVOLUTION AF CANCERCELLER Cancer består af neoplastiske celler, der ikke længere underkaster sig kroppens styring af celledelingen. De er igennem mutationer blevet i stand til at dele sig uafhængigt af kroppens styring, og deres ukontrollerede vækst fører ofte til, at kroppen til sidst bukker under og dør. I 1976 foreslog cancerforskeren Peter Nowell (født 1928), at tumorer består af kloner af muterede celler, der er underlagt cellulær evolution. De senere års forskning har vist, at denne forståelse er helt korrekt og afgørende for at forstå sygdomsudviklingen og dens behandlingssucces. Neoplastiske celler har generelt en højere mutationsrate end kroppens normale celler, da de cellulære reparationsmekanismer ikke længere fungerer korrekt. Den genetiske ustabilitet fører ofte til dannelse af en lang række cellekloner, der har vidt forskellig følsomhed over for kemoterapi, væksthastighed og evne til at spredes. Ofte udtager læger og dyrlæger biopsier af tumorerne, som bruges til at afgøre, hvilken type kemoterapi eller stråling, man vil tilbyde patienten. Hvis der så senere efter endt terapi udtages en ny biopsi, viser det sig ofte, at klonsammensætningen i tumoren har skiftet, således at de mest behandlingsresistente kloner nu er blevet altdominerende. Det kan betyde, at canceren dermed ændrer karakter, og samtidigt besværliggør det en effektiv behandling. Den somatiske evolution er således et alvorligt problem i udvikling af effektive behandlinger af cancer, og kliniske studier i mennesker har vist, at chancerne for at overleve en cancersygdom er væsentlig dårligere, hvis der er stor heterogenitet blandt cancercellerne. Darwinistisk medicin har også givet forskerne nye vinkler til at forstå, hvorfor mennesker og dyr overhovedet udvikler cancersygdomme. En ny og interessant hypotese går på, at der foregår en somatisk selektion mellem cancerceller og kroppens normale celler, og at cancersygdomme skyldes en forskydning, hvor kropscellerne svækkes, snarere end at den skyldes opståen af cancerceller. Hypotesen kan blandt andet forklare, hvorfor der ikke er sammenhæng mellem cancerrisiko og dyrs kropsstørrelse (Peto s paradox): Store dyr som hvaler har ikke større risiko for at udvikle cancer end små dyr som mus, selvom de består af mange flere celler, der potentielt kan mutere til cancerceller. Derimod stiger cancerrisikoen både hos store og små dyr med fremskreden alderssvækkelse. DARWINISTISK MEDICIN ER VÆRDINEUTRAL Alt i alt har den darwinistiske medicin og veterinærmedicin meget at byde på både til klinikeren og til forskeren. Den tilbyder ikke kun en forklaring på hvordan, men også hvorfor vi bliver syge. Det er imidlertid også vigtigt at være sig bevidst, hvad darwinistisk medicin og veterinærmedicin ikke er. Det er eksempelvis ikke en værdimæssig tilgang til faget. Således udsiger den ikke noget om, hvilke patienter, der bør behandles for sygdomme, og hvilke der ikke bør. Et sådant vulgært misbrug af darwinismen oplevede verden for små hundrede år siden i form af den såkaldte socialdarwinisme, og det førte dengang til raceteorier og overgreb på mennesker. Den darwinistiske medicin er derimod fint i overensstemmelse med Charles Darwins egen opfattelse af evolutionsteorien som en ren naturvidenskabelig teori, der ikke skal bruges udenfor denne kontekst. DYRLÆGE MAGASINET 4 17

18 BEHANDLER MED VETERINÆR URTEMEDICIN Dyrlæge Birgitte Langvads praksis i Helsinge i Nordsjælland er på mange måder alternativ. Hun bruger gerne veterinær urtemedicin og anden alternativ behandling, og så varer en konsultation hos hende ofte længere end en time AF JOURNALIST (DJ) CHARLOTTE RAFN Når en hunde- eller katteejer kommer til Birgitte Langvads klinik, er det sjældent det første besøg hos en dyrlæge. Ofte har dyret været omkring en traditionel praksis, men uden at nå de ønskede resultater. Nu er ejeren klar til at gå alternative veje for at få problemet løst, og derfor opsøger de Birgitte Langvad. Hun arbejder blandt andet med veterinær urtemedicin, som er en del af Traditionel Kinesisk Medicin, der bygger på et årtusind gammelt diagnose- og behandlingssystem. Behandlingen med urtemedicin bygger på at udnytte forskellige urters særlige egenskaber. Når en patient er udredt, kan man udvælge de urter, der hjælper den enkelte patient. Hver behandling er nøje tilpasset det enkelte dyr, og to dyr med samme lidelse kan blive behandlet med to vidt forskellige formularer af urtemedicin. Der findes masser af videnskabeligt baseret forskning, der dokumenterer, at forskellige urter har helbredende effekt. En stor del at den traditionelle medicinske behandling bygger også på den viden. I mit arbejde handler det om at finde netop den formular, som regulerer den enkelte patients ubalance i kroppen, siger Birgitte Langvad. UBALANCER I KROPPEN Når man arbejder med Traditionel Kinesisk Medicin, arbejder man ud fra en teori om, at alle organer i kroppen er forbundne. Er der ubalance et sted, kan det vise sig som sygdom andre steder i kroppen. Derfor gælder det om at finde ud af, hvor den bagvedliggende ubalancen er og rette op på den. Det vigtigste for mig er at samle en masse viden om det dyr, jeg skal behandle. Det kan være om tidligere sygdomme, søvnmønster, temperament og ikke mindst kosten. Det er oplysninger, som jeg kan få hos ejeren. Desuden undersøger jeg patienten grundigt. Jeg vurderer den almenbefindende og tilstedeværende symptomer. Kort sagt anvender jeg mit kliniske blik. På den måde kan jeg danne mig et billede af hele individet og få et indblik i, hvor der er ubalancer, siger Birgitte Langvad. Som et klassisk eksempel på et dyr i hendes konsultation, nævner hun en hund med en urinvejsinfektion. Hunden kan ofte have været i traditionel behandling men med gentagne tilbagefald. Her kan jeg hjælpe, for jeg arbejder med at finde ud af, hvilke bagvedliggende ubalancer der er skyld i de CASES FRA BIRGITTE LANGVADS KLINIK HUNDE: Sheltien Fie led af epilepsi Diagnose: Epilepsi i et-to år. Var på Fenemal. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin og foderskifte. Alle anfald ophørt. Konventionel medicin seponeret. Ét anfald set efter et år, da hunden fik godbidder. Siden ingen anfald. Varighed fire år. Den franske Bulldog Homer, lider af allergi og dårlig mave. Diagnose: Allergi, furunkulose og tendens til diarré. Homer har været hyposensibiliseret gennem et år. Får til stadighed furunkler mellem tæerne og bylder andre steder på kroppen. Behandlet ofte med antibiotika (cirka hver anden måned) efterfulgt af diarré, ofte blodig. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin i tre måneder. Der ses sjælden furunkler eller bylder. Hunden har generelt en stabil mavetarmkanal. Pudlen Mille led af alderssvækkelse Diagnose: Svaghed i bagparten (muskelatrofi) og smerter i ryggen (gammel hund). Fik smertestillende. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin. Fik det meget bedre, glad og høj energi. Ingen smertestillende i perioder. Springer spanielen Luffe led af dårlig mave og problemer med analkirtlerne Diagnose: Kronisk gastroenteritis og analkirtelbetændelse. Ofte blod i afføringen og smerter de defækering. Mange antibiotikabehandlinger men ofte recidiv. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin i fire-seks uger. Normalisering af mave og tarm samt analkirtler.

19 Jeg udfører i dag stort set ikke traditionelt dyrlægearbejde som vaccinationer, neutraliseringer, tandbehandlinger og så videre. Men jeg er stadig først og fremmest dyrlæge, siger Birgitte Langvad, der har drevet den alternative dyrlægepraksis siden Foto: Charlotte Rafn. gentagne urinvejsinfektioner. Urtemedicinen er særdeles anvendelig til at fjerne grundproblemet, så lidelsen forsvinder. I modsætning til traditionel behandling er det ikke kun symptomerne, der bliver fjernet, siger Birgitte Langvad. KRÆVER TÅLMODIGHED En konsultation hos Birgitte Langvad varer ofte en time eller mere. Alle informationer er afgørende for den afsluttende behandling. For eksempel er hundens humør ifølge den traditionelle kinesiske medicins teorier tæt forbundet med de enkelte organer i kroppen. Angst kan være tegn på ubalance i nyrerne, mens vrede er knyttet til leveren. Den alternative tilgang til tingene kan stille krav om stor tålmodighed hos dyreejerne. Det gælder både i processen med udredningen og under den efterfølgende behandling. En hudpatient, der i mange år er blevet behandlet med binyrebarkhormon, kan være lang tid om at reagere på urtemedicinen. Man kan ikke fjerne den traditionelle medicin fra den ene dag til den anden. Den skal trappes ned i takt med, at der skrues op for urtemedicinen, og den tager over og retter op på ubalancerne. Ofte vil ejeren registrere, at dyrets generelle velbefindende er blevet bedre, inden selve hudproblemerne er løst, siger Birgitte Langvad Hudproblemer er en af de lidelser, som hun ofte arbejder med. Desuden har hun en del patienter med epilepsi. DELVIST ANERKENDT Birgitte Langvad har tilegnet sig sin viden gennem en treårig videreuddannelse i veterinær kinesisk urtemedicin i udlandet. Der findes omkring en håndfuld dyrlæger, der i dag arbejder med urtemedicin og anden form for alternativ behandling. Jeg arbejder med blandt andet osteopati, akupunktur og veterinær urtemedicin, og det er stadig nicher inden for veterinærbehandling. Akupunktur er dog delvist accepteret i smertebehandling, mens urtemedicin stadig kun er an- Birgitte Langvad er uddannet dyrlæge i 1990 og har i mange år virket som praktiserende dyrlæge for både smådyr og stordyr i praksis i Jylland og Nordsjælland. Været ansat på Landbohøjskolen i 10 år (undervisning og forskning). Åbnede egen klinik i 2007 i Helsinge med akupunktur, osteopati og kinesisk urtemedicin til dyr og mennesker. Birgitte Langvad tog en international veterinær akupunktur uddannelse i 2005 under IVAS. (International Veterinary Acupuncture Society). Hun har siden taget en række efteruddannelser i blandt andet smertebehandling, osteopati, hudlidelser og laserbehandling. Afsluttet human akupunkturuddannelse. Herudover har Birgitte Langvad været i praktisk klinik hos Steve Marsden, Canada. Taget en langvarig uddannelse (svarende til en master) i kinesisk urtemedicin, der udbydes af IVAS og CIVT (College of Integrative Veterinary Therapies i Sydney). Birgitte Langvad er medlem af bestyrelsen i Dansk Medicinsk Selskab for Akupunktur (DMSfA) samt medlem af International Veterinary Acupuncture Society (IVAS), NOVAS (Nordic Acupuncture Society)(suppleant i bestyrelsen) og Foreningen af Integreret Veterinærmedicin (FIVM). HESTE: Oskar Diagnose: Pandehulebetændelse. Behandlet igennem et halvt år med antibiotika og homøopati med begrænset effekt. Tilbagevendende problem. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin over to måneder. Rask. Dreki Diagnose: Enteritis. Tilbagevendende diarré genne et-to år. Forværring med fodring med vådt stråfoder. Behandlet med sulf-tmp og probiotikum uden effekt. Behandling: Akupunktur og kinesisk urtemedicin i seks uger. Stabilisering af marvetarmkanalen. Normal afføring siden. June Diagnose: Forfangenhed opstået under drægtigheden. Stadig forfangen efter foling. Behandling: Akupunktur en gang samt kinesisk urtemedicin. Normalt gående kort efter. erkendt i en meget snæver kreds, siger Birgitte Langvad. Birgitte Langvad blev uddannet dyrlæge for 25 år siden. Hun har arbejdet i blandt praksis og undervist og forsket på KVL. Jeg udfører i dag stort set ikke traditionelt dyrlægearbejde som vaccinationer, neutraliseringer, tandbehandlinger og så videre. Jeg bruger ofte blodprøveprofiler til støtte for diagnosticering og behandling. Jeg er stadig først og fremmest dyrlæge. Mit mål er ligesom for alle andre i faget, at hjælpe dyrene, så de er sunde og raske og har det godt, siger Birgitte Langvad. DYRLÆGE MAGASINET 4 19

20 ARNE SKJOLDAGER I INTERNATIONAL BESTYRELSE Ved generalforsamlingen i den europæiske dyrlægeforening, FVE, blev tidligere formand for Den Danske Dyrlægeforening, dyrlæge Arne Skjoldager, valgt til bestyrelsen. Sammen med repræsentanter fra Holland, England, Ungarn og Spanien, skal Arne Skjoldager være med til at sikre europæiske dyrlægers interesser i Europa. Det bliver rigtig spændende med en dansk repræsentant i bestyrelsen, siger nuværende formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen. Arnes udsyn, viden og erfaring fra forskellige arbejdsområder og bestyrelser, vil komme alle europæiske dyrlæger til gavn. I alle europæiske lande er spørgsmål om sundhed for mennesker og dyr og dyrevelfærd på dagsordenen. Danmark er foregangsland i forhold til mange andre europæiske lande i forhold til antibiotikaforbrug og resistens forebyggelse. Med Arne i bestyrelsen vil vi forhåbentlig kunne udbrede den nordiske tilgang til medicinanvendelse, og på internationalt plan være med til at sikre korrekt anvendelse af medicin og bekæmpe resistensudviklingen. Bestyrelsen består i øvrigt af: Formand: Rafael Laguens, Spanien, næstformænd, Arne Skjoldager, Danmark, Andrew Robinson, UK, Zsolt Pinter, Ungarn og Rens van Dobbenburg, Holland Bestyrelsen er valgt for to år. Den Europæiske Dyrlægeforening (FVE) blev etableret i 1975 og repræsenterer 46 veterinære organisationer fordelt på 38 europæiske lande. (Kilde: Den Danske Dyrlægeforening) Arne Skjoldager er valgt som næstformand i Den Europæiske Dyrlægeforening. Foto: Privatfoto Vet-Allergy Heska Allercept test Præcis IgE test ved atopisk dermatitis og atopisk luftvejslidelse. Benytter høj affinitets Fc Receptor med specifik binding til IgE. NB!! KUN 1 ML SERUM Hund og Kat: E-Screen2G (indendørs, græs/ukrudt, træer) Skandinavisk paneltest (24 allergener) Indendørs paneltest (12 allergener) Pollen panel (12 allergener) Pollen-Indendørs panel (24 allergener) Malassezia specifik IgE test Hest: Screening panel (husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, insekter, pollen grp 1 og grp 2) Hestepanel (24 allergener) Helårspanel til hest (12 allergener) Pollen (12 allergener) Udvidet pollen (23 allergener) Insektpanel (6 allergener) Svar med tolkning af resultat og individuel vejledning vedrørende terapi under danske forhold. Prøveglas og svarkuverter Klientbrochurer til hund og kat Løbende kvalitetskontrol fra HESKA i Schweiz Dermatologisk rådgivning for kollegaer info@vet-allergy.com tlf: Skalcentret Skalhuse Nibe