SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den juni 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 7. - 8. juni 2010"

Transkript

1 Europaudvalget 2010 Rådsmøde Beskætigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 19. maj 2010 FVM 764 SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den juni Udkast til Rådets konklusioner om foranstaltninger til at nedbringe befolkningens saltindtagelse med henblik på bedre sundhed KOM-dokument foreligger ikke - Vedtagelse Side 2 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugere KOM(2008)40 - Drøftelse Side 6 1

2 NOTAT OM RÅDSMØDE (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den juni Udkast til Rådets konklusioner om foranstaltninger til at nedbringe befolkningens saltindtagelse med henblik på bedre sundhed Nyt notat. Resumé På baggrund af hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme lægger formandskabet op til at vedtage rådskonklusioner om foranstaltninger til at nedbringe befolkningens saltindtagelse med henblik på bedre sundhed. Konklusionerne er holdt i generelle vendinger, hvor Rådet opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte det videre arbejde med at reducere befolkningens saltforbrug og dermed nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme. Konklusionerne påvirker ikke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Baggrund Formandskabet har fremlagt udkast til Rådets konklusioner om foranstaltninger til at nedbringe befolkningens saltindtagelse med henblik på bedre sundhed. Udkastet til rådskonklusioner om at reducere befolkningens saltindtagelse følger op på hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme. Udkastet til rådskonklusioner forventes sat på dagsordnen for rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den juni 2010 med henblik på vedtagelse. Nærhedsprincippet Der er alene tale om generelle, ikke-bindende rådskonklusioner. Det er derfor regeringens holdning, at det følger heraf, at udkastet er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Formål og indhold Udkastet til rådskonklusioner er holdt i generelle og brede vendinger. Formandskabet ønsker med rådskonklusionerne at opfordre Kommissionen og medlemsstaterne til at fortsætte det videre arbejde med at reducere befolkningens saltforbrug og dermed nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme, som fremsat i hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer i relation til ernæring, overvægt og fedme. I udkastet til rådskonklusioner opfordres medlemsstaterne til at styrke eller udvikle samordnede og holdbare nationale ernæringspolitikker, herunder programmer for nedbringelse af saltforbruget. I udkastet til rådskonklusioner opfordres Kommissionen til at fortsætte sin systematiske tilgang til at håndtere det høje saltforbrug på europæisk plan under hensyntagen til arbejdet i internationale organisationer, navnlig Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Endvidere opfordres Kommissionen til fortsat at yde støtte til medlemsstaternes indsatser, og sammen med medlemsstaterne løbende at indkredse de laveste saltmængder på EU-plan i de forskellige fødevarekategorier, for at fastslå, 2

3 hvad der er teknisk gennemførligt i hver fødevarekategori. Desuden er målet at fastlægge mekanismer og redskaber, der kan tilskynde fødevareindustrien til at blive ved med at gøre fremskridt. Endelig opfordres Kommissionen til at styrke samarbejdet med interessenterne indenfor EU s platform for ernæring, fysisk aktivitet og sundhed, især for at fremme foranstaltninger til ny fødevaresammensætning. I udkastet til rådskonklusioner påpeger Rådet, at der for at tage udfordringen op kræves en samlet tilgang, der omfatter nationale oplysninger om det nuværende saltforbrug, foranstaltninger til bevidstgørelse, aktiviteter vedrørende en ny fødevaresammensætning, der nedbringer saltindholdet samt en overvågnings- og evalueringsproces. Der ses med tilfredshed på de foranstaltninger, som medlemsstaterne allerede har truffet. Med henblik på at reducere befolkningens saltindtagelse understreges i udkastet til rådskonklusioner følgende vigtige instrumenter: - Fødevaremærkning som middel til at give forbrugerne synlig, klar og letforståelig information, der sætter dem i stand til at vælge produkter med mindre salt. - Behov for at overvåge aktiviteterne vedrørende ny produktsammensætning, en øget bevidstgørelse af befolkningen og vedrørende befolkningens saltindtagelse for at kunne foretage en regelmæssig evaluering og gennemgå politikkerne og foranstaltningerne og for at udbrede resultaterne til den større offentlighed. - Behov for at sikre, at nationale strategier for nedbringelse af saltmængden skræddersys for at nå alle socioøkonomiske grupper i samfundet og omfatter fødevarer i alle prisklasser. Udtalelser Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusionerne. Konsekvenser Vedtagelse af rådskonklusionerne vurderes ikke at have lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske, administrative eller erhvervsmæssige konsekvenser eller konsekvenser for EUbudgettet. En vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner vil ikke påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Høring Sagen har været i høring i det Rådgivende Fødevareudvalgs EU-underudvalg samt Specialudvalget for Fødevare-, Landbrugs- og Fiskerispørgsmål i EU. Der er indkommet følgende bemærkninger: DI Fødevarer bemærker, at de er indgået i et konstruktivt samarbejde med Fødevarestyrelsen med hensyn til at reducere saltindholdet i en udvalgt række af fødevarekategorier, som er vurderet i særlig grad at have betydning for forbrugernes saltindtag. DI Fødevarer kan i det lys støtte op om de generelle konklusioner, som Rådet er fremkommet med om foranstaltninger til at nedbringe befolkningens saltindtagelse med henblik på bedre sundhed. 3

4 Forbrugerrådet mener overordnet, at det er positivt, at EU-medlemsstaterne gør en aktiv indsats for at nedbringe befolkningens saltindtag for at mindske risikoen for hjerte-karsygdomme. Forbrugerrådet ser gerne, at der lægges op til en mere konkret indsats, herunder at det identificeres i hvilke produktgrupper, det ville være mest relevant at reducere saltindholdet, at der fastsættes konkrete mål for industriens reduktion af salt i fødevarer, og at det omfatter alle produkter i de respektive produktgrupper. Ligeledes lægger Forbrugerrådet vægt på, at der lægges op til at reduktionen er gradvis, så befolkningen gradvis vænnes til en mindre salt smag, at mærkningen af saltindhold forbedres, så det bliver tydeligt på alle relevante produkter, samt at der bestemmes minimumsniveauer af saltindhold i forhold til tekniske og mikrobiologiske krav. Ydermere fremhæver Forbrugerrådet at der bør udføres flere sammenlignende test af saltindhold i relevante produkter og at dette overvåges over tid, at der gennemføres en informationsindsats over for befolkningen, at der støttes sensorisk forskning i alternativer til salt, samt at indsatsen skræddersys til at nå alle socioøkonomiske grupper. De Samvirkende Købmænd (DSK) anfører, at fødevaremærkning er et vigtigt instrument til at give forbrugerne synlig, klar og letforståelig information, der sætter dem i stand til at vælge produkter med mindre salt. En vedtagelse af rådskonklusionerne vurderes ikke at have lovgivningsmæssige eller erhvervsmæssige konsekvenser, hvorfor De Samvirkende Købmænd konkluderer, at der ikke lægges op til at indføre nye - obligatoriske eller frivillige - mærkningsordninger specielt rettet mod salt. De Samvirkende Købmænd anfører, at de eksisterende mærkningsordninger giver fødevareproducenterne mulighed for at give forbrugerne den nødvendige information. De Samvirkende Købmænd fremhæver i den forbindelse særligt anprisninger ( lavt natriumindhold/lavt saltindhold, meget lavt natriumindhold/meget lavt saltindhold, natriumfri eller saltfri ), næringsdeklaration (i den lange næringsdeklaration indgår natrium som en af oplysningerne, hvor man kan skrive X gram natrium svarende til Y gram salt, man kan endvidere anprise indholdet af salt uden, at det udløser krav om næringsdeklaration), nøglehulsmærket (sætter fødevareproducenterne nøglehulsmærket på sine produkter, og hvis detailhandlen prioriterer at have nøglehulsmærkede produkter på hylderne, vil man inden for de fødevaregrupper, hvor der er indsat kriterier for indholdet af natrium, bidrage til at reducere natriumindholdet og dermed også saltindtaget) og muligheden for at give frivillige oplysninger (mængden af salt beregnes ved, at mængden af natrium multipliceres med en faktor 2,5. Det vil sige, hvis en fødevare indeholder andre natriumkilder udover NaCl, vil disse også bidrage til mængden af salt. Dette er ikke tydeligt for alle forbrugere, idet mange forbinder NaCl som salt. Myndighederne og fødevareproducenterne kan med fordel oplyse forbrugerne om den forskel, der ligger i at angive indholdet af natrium, sammenlignet med indholdet af salt. F.eks. X gram natrium svarende til Y gram salt, alle fødevarens natriumkilder bidrager til det samlede indhold af salt eller lignende formulering). De Samvirkende Købmænd fremhæver, at da en reduktion i saltindholdet formodes at nedsætte risikoen for udvikling af hjerte-kar-sygdomme, støtter De Samvirkende Købmænd EU's frivillige saltprogram med henblik på at nedsætte saltniveauet i fødevarer. Det er dog vigtigt, at man i overvejelserne også har forbrugerne med og ikke kun fødevareproducenterne da de ikke er herre over, hvor meget ekstra salt en forbruger selv tilsætter i husholdningen. 4

5 Dansk Erhverv støtter generelt intentionerne i at nedbringe befolkningernes saltindtagelse med henblik på bedre sundhed. Dansk Erhverv bakker op om intentionerne i fødevaremærkning af salt, men påpeger, at det skal ske som led i den kommende fødevareforordning, og ikke som særskilt mærkning af salt. Dansk Erhverv mener, at det er nyttigt at sætte produktudvikling på dagsordenen for at forebygge, men vejen frem er inspiration og vejledning, samt offentlige kampagner, som får forbrugerne til at efterspørge disse produkter. Det er ikke hensigtsmæssigt, at Kommissionen laver detaljerede kriterier for produkters sammensætning. Produktudvikling må i stedet være producenternes ansvar. Dansk Erhverv mener desuden, at det er vigtigt at respektere nærhedsprincippet, således at opgaverne løses mest hensigtsmæssigt, således at EU udstikker de overordnede mål, som udmøntes af de nationale myndigheder i dialog med de relevante aktører. Dansk Erhverv er betænkelig ved meget rigide og fastsatte krav til overvågning af frivillige tiltag til ændring af produktsammensætning, da det risikerer at hæmme kreativitet og nyudvikling, som der netop er behov for. Fokus skal være på inspiration og vejledning. Landbrug & Fødevarer vurderer, at rådskonklusionerne primært lægger op til, at man på EU og medlemsstatsniveau fortsætter det arbejde, som man har igangsat om reduktion af saltindholdet i fødevarer. Landbrug & Fødevarer bakker op om dette initiativ, og fremhæver, at virksomhederne allerede i dag arbejder med at reducere indholdet af salt i en række produkter, herunder kødprodukter. Det skal i den forbindelse erindres, at salt i en række fødevarer anvendes af teknologiske grunde, af smagsmæssige årsager og for at sikre holdbarheden. Derfor er der en grænse for hvor langt man kan reducere, og det er derfor heller ikke muligt at kræve samme saltreduktion for alle produkter. Der arbejdes tillige i regi af Codex med spørgsmålet om saltreduktion, og Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at man koordinerer indsatsen i EU hermed. Det synes i øvrigt hensigtsmæssigt at øge befolkningens bevidsthed om indtag af salt. For eksempel mener Landbrug & Fødevarer, at man i Danmark mangler at gøre opmærksom på, at man bør begrænse anvendelse af "bordsalt" og salt i den daglige madlavning. Regeringens foreløbige generelle holdning Regeringen er opmærksom på, at Danmark som de fleste andre EU-medlemsstater har et for højt indtag af salt. Hovedparten kommer fra de industrielt forarbejdede fødevarer, som også forhandles over grænserne, hvorfor et fælles EU-initiativ ses som en velegnet metode til at reducere saltindtaget. Regeringen forholder sig på den baggrund positivt til rådskonklusionerne og agter at støtte udkastet. Generelle forventninger til andre landes holdninger Der forventes at være opbakning til rådskonklusionerne. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. 5

6 2. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugere [almindelig beslutningsprocedure] KOM (2008) 40 Revideret genoptryk af samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 2. juli Ændringer er markeret i marginen. Resumé Forslaget indebærer en revision og sammenskrivning af den eksisterende EU-lovgivning om mærkning af fødevarer og næringsdeklaration. Forordningen finder anvendelse for alle former for fødevareinformation, og for alle fødevarer der skal markedsføres i EU. Dog omfatter den ikke de vertikale mærkningsregler (f.eks. vinmærkning), som vil blive bibeholdt. De væsentligste ændringer er en forenkling og opdatering af de horisontale mærkningsregler bl.a. ved, at der skabes fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer og andre former for formidling af fødevareinformation. Forslaget introducerer desuden et antal nye krav, herunder om obligatorisk næringsdeklaration på forsiden af en fødevares pakning. Forslaget forventes samlet set ikke at indvirke på beskyttelsesniveauet i Danmark. Baggrund Kommissionen har med KOM (2008) 40 af 30. januar 2008 fremsat forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation (dvs. mærkning m.v.) til forbrugerne. Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogudgave den 20. februar Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og skal behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294. En vedtagelse af Rådets fælles holdning forventes at kunne ske på rådsmødet i december Det forventes ikke, at der kan opnås enighed om forslaget i en 1. behandling med Europa-Parlamentet. Forslaget er sat på dagsordenen til rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den juni 2010 med henblik på drøftelse af afgrænsede emner. Nærhedsprincippet Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet det sammenskriver og reviderer eksisterende EU-regler. Det anses generelt som nødvendigt, at reglerne om fødevareinformation er harmoniserede, således at det sikres, at forbrugerne kan træffe informerede valg på tværs af grænserne, og at det indre marked for fødevarer fungerer uden hindringer. 6

7 Formål og indhold Kommissionens overordnede formål med forslaget er at sikre et højt niveau for beskyttelse af forbrugernes sundhed og garantere deres ret til information ved at fastlægge generelle principper om, og krav til fødevareinformation. Med forslaget vil Kommissionen konsolidere og modernisere de gældende mærkningsbestemmelser i EU. Generelle mærkningsbestemmelser Kommissionen søger at samle de gældende horisontale mærkningsbestemmelser i ét regelsæt, der skaber fælles rammer og fælles grundlag for både mærkning af færdigpakkede fødevarer og andre former for formidling af fødevareinformation. For ikke-færdigpakkede fødevarer er det op til medlemsstaterne at fastlægge regler om mærkning, med den undtagelse, at der altid skal oplyses om indhold af allergene ingredienser. Størstedelen af de gældende vertikale regler, såsom mærkningsbestemmelser medtaget i varestandarder, berøres ikke af forslaget. Forslaget indebærer, at de vigtigste obligatoriske mærkningsoplysninger bibeholdes, herunder: fødevarens betegnelse, ingrediensliste, datoen for mindste holdbarhed / sidste anvendelsesdato, særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, oprindelsesland og alkoholindhold af drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol. Som noget nyt vil næringsdeklarationen blive obligatorisk. Ligeledes er det nyt, at mærkning med indhold af allergene ingredienser indgår i listen over obligatoriske angivelser for ikkefærdigpakkede fødevarer. Forslaget indeholder krav om supplerende oplysninger for specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der har særlige egenskaber/karakteristika. Ændring af listen over obligatoriske oplysninger og fastsættelse af undtagelser i ekstraordinære tilfælde vedtages i komitéprocedure. Forslaget introducerer desuden et antal nye elementer, blandt andet med hensyn til udformningen af de obligatoriske oplysninger. Mærkningen skal udformes, så der sikres en betydelig kontrast mellem de trykte oplysninger og baggrunden, og i skriftstørrelse på mindst 3 mm på emballager eller beholdere, hvis største yderflade måler over 10 cm 2. Endvidere foreslår Kommissionen, at alkoholholdige drikkevarer skal være omfattet af kravet om ingrediensmærkning, med undtagelse af øl, vin og spiritus. Forslaget indebærer som i dag, at fødevarer skal være mærket med oprindelse, hvis undladelse heraf kan vildlede forbrugeren. Kommissionen foreslår, at der opstilles nærmere kriterier for, hvornår der normalt vil være tale om et sådant krav. 7

8 Der stilles endvidere forslag om uddybning af fødevareforordningens bestemmelser om, hvem der har ansvaret for, at de relevante krav i fødevarelovgivningen til fødevareinformation er overholdt. Kommissionen foreslår, at for så vidt angår ansvarsfordelingen vedrørende mærkning af fødevarer er den, der først markedsfører en fødevare i EU, den ansvarlige. Efterfølgende led i fødevarekæden er kun ansvarlige for forhold, som de har indflydelse på. Den gældende fødevareforordning fastslår, at hvert led i fødevarekæden er ansvarlig for det, de markedsfører. Næringsdeklaration For så vidt angår næringsdeklaration lægger forslaget op til en større revision af de gældende regler med det formål, at næringsdeklarationens effektivitet bliver styrket med henblik på at støtte forbrugeren i at vælge en afbalanceret kost. Næringsdeklaration skal i henhold til forslaget gøres obligatorisk med visse undtagelser, og indeholde oplysning om energi, fedt, mættet fedt, kulhydrater (med særlig angivelse af sukkerarter) og salt. Det vil betyde, at den nuværende forenklede næringsdeklaration udvides til at omfatte mættet fedt, sukker og salt. Protein vil derimod ikke længere være omfattet. Endvidere foreslår Kommissionen, at alkoholholdige drikkevarer, med undtagelse af øl, vin og spiritus, skal være omfattet af kravet om næringsdeklaration. Med forslaget vil det blive tilladt at supplere næringsdeklarationen med indholdet af næringsstofferne transfedt, enkeltumættet fedt, flerumættet fedt, polyoler, stivelse, kostfibre, protein samt vitaminer og mineraler, såfremt de indgår i en betydelig mængde i fødevaren. Hvis indholdet af en eller flere af de nævnte næringsstoffer anprises på varen, vil det være obligatorisk at næringsdeklarere det pågældende stof. Kommissionen tildeles beføjelsen til at ændre listerne over obligatoriske og supplerende oplysninger, herunder i næringsdeklarationen. Der lægges i forslaget op til, at de obligatoriske oplysninger i næringsdeklarationen skal være anført på forsiden af en fødevares pakning. De næringsstoffer, der frivilligt kan næringsdeklareres, kan anføres separat et andet sted på pakken, idet de dog skal præsenteres samlet og om muligt i en tabel, hvis de ikke optræder på forsiden af pakken. Kommissionen foreslår, at næringsdeklarationen som udgangspunkt anføres pr. 100 g/ml. Hvis næringsdeklarationen er angivet pr. 100 g/ml, kan der suppleres med oplysninger om indholdet pr. portion, såfremt det klart fremgår, hvor mange portioner produktet indeholder. Det er dog muligt alene at angive oplysningerne pr. portion, hvis fødevaren er pakket som én portion. Kommissionens forslag lægger endvidere op til, at regler om alene at anvende portionsstørrelse i næringsdeklarationen kan vedtages i komité-procedure for de fødevarer, der sælges i pakninger, der indeholder flere portioner, og som dermed ikke er færdigpakket som enkeltportioner. Med forslaget indføres et nyt koncept for angivelse af næringsstofindhold, idet varens indhold (pr. 100 g/ml eller pr. portion) af energi og visse næringsstoffer tillige skal angives i forhold til et fastsat referenceindtag, der henviser til et vejledende dagligt indtag. Formålet med denne type mærkning er at vise, hvor meget den pågældende fødevare giver forbrugeren af energi, fedt, sukker, salt osv. i forhold til et samlet indtag af mad og drikke på én dag (referenceindtaget). Referenceværdierne fastsættes i et bilag til forordningen, som kan ændres i komitéprocedure. Denne mærkningsform er kendt som GDA-mærkning. 8

9 Forslaget åbner flere steder for vedtagelse af supplerende nationale bestemmelser. Som supplement til de obligatoriske mærkningskrav vil medlemsstater kunne kræve supplerende obligatoriske oplysninger om specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der er begrundet i særlige beskyttelsesværdige hensyn. Med hensyn til ingrediensmærkning af alkoholholdige drikkevarer kan medlemsstater desuden opretholde nationale bestemmelser, indtil der vedtages EU-bestemmelser. Medlemsstaterne har fortsat beføjelsen til at fastsætte nærmere regler for mærkning af ikkefærdigpakkede fødevarer. Herudover vil det i henhold til forslaget være tilladt på nationalt plan at udforme frivillige ordninger om næringsdeklarationens udtryksform og præsentationsmåde. Formålet er, at der på sigt kan udvikles en best practice på området i EU. Efter beslutning fra Kommissionen kan frivillige ordninger vedrørende andre bestemmelser tillades. Kommissionen skal straks underrettes om supplerende nationale bestemmelser i henhold til en ny underretningsprocedure. I sidste ende træffer Kommissionen afgørelse i overensstemmelse med forskriftsproceduren med kontrol. De nationale ordninger må ikke være til hinder for den fri varebevægelighed. Såfremt Kommissionen finder, at en national ordning er til hinder for det indre markeds funktion, kan den, efter at have orienteret den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, anmode den pågældende medlemsstat om at ophæve eller ændre den nationale ordning. Kommissionen er i henhold til forslaget tildelt beføjelsen til at vedtage retningslinjer med hensyn til udformningen af nationale ordninger. Der er i forslaget optaget en overgangsperiode på tre år fra forordningens ikrafttrædelse for minimumsskriftstørrelsen og den obligatoriske næringsdeklaration, idet mindre virksomheder dog får 5 år, før de skal mærke med næringsdeklaration. På rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den juni 2010 lægger formandskabet op til en drøftelse af to afgrænsede problemstillinger, som stadig er blandt de uafklarede spørgsmål i forslaget: 1) Skal kriterier for læsbarhed også indeholde krav om minimumsskriftstørrelse? 2) Er det nødvendigt at specificere ansvarsfordelingen i fødevarekæden ud over, hvad der følger af fødevareforordningen? Europa-Parlamentets udtalelser I Europa-Parlamentet behandles forslaget i tre udvalg (miljø, indre marked og landbrug). Det koordinerende udvalg (miljø) forsøgte i foråret 2009 at godkende et udkast til betænkning, men da der fremkom godt ændringsforslag til udvalgsbehandlingen blev det besluttet at udskyde Europa- Parlamentets behandling af forslaget til efter valget. Efter valget har Europa-Parlamentet genoptaget drøftelserne, og der foreligger nu betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, hvorefter Europa-Parlamentets udtalelse i 9

10 første behandlingen forventes i juni Det vurderes ikke som sandsynligt, at Rådet kan nå til enighed med Europa-Parlamentet ved første behandlingen af forslaget. Betænkningen indeholder et stort antal ændringsforslag, herunder en række forslag af mere redaktionel karakter. Fra Miljøudvalgets betænkning kan nedenstående fremhæves: Miljøudvalget har stillet forslag om, at ikke-færdigpakkede fødevarer undtages fra de fleste af forordningens krav, dog ikke for oplysning om allergener. Samtidigt foreslår udvalget, at ikkefærdigpakkede fødevarer helt undtages fra forordningens anvendelsesområde, hvorefter det umiddelbart ikke vil være muligt, at stille krav om, at allergener skal oplyses også ved ikkefærdigpakkede fødevarer. Udvalget lægger op til øget oprindelsesmærkning og stiller forslag om obligatorisk mærkning med oprindelse for følgende produkter: kød, fjerkræ, mejeriprodukter, frisk frugt og grønt, andre produkter med kun én ingrediens samt kød og fjerkræ anvendt som ingrediens i forarbejdede fødevarer. I andre tilfælde skal fødevarer mærkes med oprindelse, hvis andet vil være vildledende. Kravet om, at skriftstørrelsen skal være minimum 3 mm, afvises af Miljøudvalget, og der stilles forslag om, at Kommissionen sammen med relevante interessegrupper, efter en høring fastsætter regler for læsbarheden. Der er stillet forslag om mærkning med produktionsdato for dybfrostprodukter. Der er stillet forslag om, at Kommissionen bør forelægge forslag om et EU-forbud mod kunstige transfedtsyrer, og at mærkning med indhold af transfedtsyrer bør være obligatorisk, indtil et sådant forbud træder i kraft. I forhold til næringsdeklaration er der stillet forslag om, at portionsangivelse i næringsdeklarationen er et supplement ikke et alternativ til obligatorisk angivelse pr. 100 g/ml. Desuden er der stillet forslag om den obligatoriske næringsdeklaration, som i Kommissionens forslag skal være anført på emballagens forside, men herudover at varens energiindhold skal gengives på forsiden. Yderligere er der stillet forslag om at undtage alle alkoholholdige drikkevarer fra kravet om næringsdeklaration. Det vil sige også for eksempel blandinger af sodavand og alkohol ( alkopops ). Der er endvidere stillet forslag om, at protein skal angives i næringsdeklarationen. Gældende dansk ret Forslaget samler de gældende mærkningsbestemmelser i EU, som fremover vil være reguleret af en forordning. Reglerne vil dermed være umiddelbart anvendelige i Danmark. Forordningen vil erstatte en række direktiver, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF af 20. marts 2000 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærk- 10

11 ning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne levnedsmidler (mærkningsdirektivet) samt Rådets direktiv nr. 90/496/EØF af 24. september 1990 om næringsdeklaration af levnedsmidler (næringsdeklarationsdirektivet). De gældende regler, som er implementeret i henholdsvis bekendtgørelse nr af 14. december 2005 om mærkning m.v. af fødevarer og bekendtgørelse nr. 910 af 24. september 2009 om næringsdeklaration m.v. af færdigpakkede fødevarer, skal ophæves. Konsekvenser En vedtagelse af forslaget forventes samlet set ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark. Det vil dog være væsentligt, at der tilvejebringes klare rammer for blandt andet kravet om næringsdeklaration, så forbrugerne beskyttes mod vildledning. Det vurderes, at forslaget vil kunne have positive konsekvenser for sundheden, såfremt mærkningen bidrager til at fremme et sundere valg af fødevarer. Forordningen forventes at medføre en øget administrativ byrde i form af kontrol med overholdelse af nye krav. På den anden side vil kontrollen også blive lettet ved, at mærkningskravene bliver standardiseret og forenklet. Samlet set vurderes nettoeffekten at være et uændret kontrolniveau, hvorfor forslaget ikke umiddelbart vurderes at have statsfinansielle konsekvenser. Eventuelle nye kontrolomkostninger som følge af anmodninger fra aktører om udformning af nationale ordninger for præsentation af næringsdeklarationen vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets rammer. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foretaget en foreløbig analyse af de mulige administrative og finansielle konsekvenser af Kommissionens oprindelige forslag for erhvervet. Det oprindelige forslag vurderes at have meget betragtelige erhvervsøkonomiske konsekvenser. Der udestår en analyse af de præcise konsekvenser set i lyset af tilpasningen af forslaget i løbet af forhandlingerne. Høring Forslaget er sendt i høring til en bred kreds af organisationer og myndigheder. Der er senest i forbindelse med drøftelsen på rådsmødet (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) foretaget en supplerende skriftlig høring i 2-udvalget (landbrug) og Det Rådgivende Fødevareudvalg. Danske Slagtermestre (DS) peger på vigtigheden af, at der bliver vedtaget nationale, danske foranstaltninger vedrørende ikke-færdigpakkede fødevarer. Derudover finder organisationen det ønskeligt, at begrebet øjeblikkeligt salg bliver uddybet, således at det som minimum vil omfatte produkter, der skal sælges samme dag, som de er blevet pakket. Endeligt ønskes det, at der kommer en definition af begrebet små mængder. Organisationen er generelt imod, at næringsdeklaration bliver obligatorisk. Kravet vil påføre små virksomheder en meget stor administrativ byrde, og dette vil gå ud over mangfoldigheden og udbuddet af nicheprodukter af høj kvalitet i specialfødevarehandlen. DS peger på, at forbrugeren i disse typer af butikker vil kunne få mere information om en konkret vare mundtligt. DS ønsker gene- 11

12 relt nationalt fastsatte undtagelser fra den obligatoriske fødevareinformation for ikke-færdigpakkede fødevarer. Endelig ønskes så lang en overgangsperiode som muligt. COOP hilser det velkomment, at forordningen samler og reviderer regler fra flere forskellige regelsæt, men man burde benytte lejligheden til at samle både de vertikale og de horisontale mærkningsregler i én forordning. COOP ser gerne, at produktionsdato bliver inkluderet under de obligatoriske mærkningsoplysninger. Det påpeges desuden, at en minimumsskriftstørrelse på 3 mm er uforholdsmæssig stor, specielt når det sammenholdes med mængden af obligatoriske oplysninger. Det undrer endvidere COOP, at oplysningen om mindst holdbar ikke skal stå i samme synsfelt som de øvrige oplysninger. COOP er af den opfattelse, at muligheden for at komme med supplerende nationale mærkningskrav skal holdes på et absolut minimum, således at varernes fri bevægelighed sikres bedst muligt. Derudover anføres det, at overgangsordningen bør være på mindst 4 år for at minimere omkostningerne i medfør af implementeringen. COOP ønsker, at næringsværdier altid skal angives pr. 100 g/ml, og at angivelse pr. portion samt grafik og symboler i nationale ordninger kun bør være et supplement hertil. En angivelse af næringsværdier pr. portion vil gøre forbrugernes sammenligning af tilsvarende fødevarer kompliceret, da portionsstørrelser ikke nødvendigvis er ens. COOP finder det nødvendigt, at detailbutikker undtages fra krav om næringsdeklaration af butiksfremstillede fødevarer. COOP ønsker en overgangsperiode på 4 år. Mejeriforeningen finder ikke, at der er behov for, at principperne for næringsdeklaration ændres radikalt, herunder fordi det medfører unødigt besvær for virksomhederne. Foreningen går ind for en obligatorisk klassisk næringsdeklaration (dvs. angivelse af energi, fedt, protein, kulhydrat pr. 100 g/ml) på bagsiden samt et frivilligt positivt EU-ernæringsmærke (i lighed med det svenske nøglehulsmærke) på forsiden af pakningen. Foreningen finder det uacceptabelt, hvis protein ikke er med i en obligatorisk næringsdeklaration, da protein er en væsentlig indholdskomponent til vurdering af, om fødevaren er sund. Foreningen er ikke begejstret for kravet om, at næringsindhold skal angives som procentandel af et referenceindtag. Det anføres, at mange naturlige produkter ikke kommer til deres ret under sådant et system. Mejeriforeningen finder det problematisk og vildledende, at mælk med det foreslåede system i realiteten kan fremstå som et ringere produkt end sodavand. Foreningen er imod, at man kan angive næringsindhold udelukkende per portionsstørrelse, fordi dette umuliggør en reel sammenligning mellem forskellige fødevarer. Der peges endvidere på, at det er de tilsatte sukkerarter, der bør deklareres, da det er denne oplysning, der er relevant for forbrugeren. Foreningen er generelt imod nationale ordninger, og der bør i stedet fokuseres på at udvikle et frivilligt, positivt EU-ernæringsmærke. Foreningen er af den opfattelse, at kravet om en 3 mm skriftstørrelse er for vidtgående og bør reduceres til 1,5 mm, og undtagelsen skal udvides. Endvidere mener foreningen, at betegnelsen herkomststed ikke er umiddelbart forståeligt foreningen foretrækker oprindelsesland. Overgangsordningen bør være på 5 år. Landbrug & Fødevarer støtter, at reglerne er forelagt i forordningsform, men pointerer, at forslaget ikke er udformet på en brugervenlig facon, og at det ikke er umiddelbart anvendeligt eller tilgængeligt. Der søges endvidere en klarificering af begreberne meget letfordærvelige varer samt kort periode. 12

13 Landbrug & Fødevarer finder ikke, at forslaget er udtryk for en optimal balance mellem national og EU kompetence. Landbrug & Fødevarer foretrækker et egentlig EU-ernæringsmærke, idet nationale ordninger de facto medvirker til, at forbrugerne bliver præsenteret for en flerhed af ernæringsmærker fra forskellige nationale ordninger, eventuelt på de samme produkter. Landbrug & Fødevarer finder det således stærkt beklageligt, at Kommissionens intentioner om at hjælpe forbrugerne til at træffe et sundere valg ved hjælp af næringsdeklaration derfor i nogen grad vil blive udhulet. Landbrug & Fødevarer finder, at protein i alle tilfælde skal næringsdeklareres. Det anses for problematisk, at næringsindhold skal angives som procent af referenceindtag, da dette ikke giver hensigtsmæssig forbrugerinformation, herunder i relation til portionsstørrelser. Referenceværdierne bygger på et uklart grundlag og bør fastlægges på baggrund af udtalelser fra Den Europæiske Fødevareautoritet (EFSA). Landbrug & Fødevarer finder det vigtigt, at energi- og næringsstoffer altid angives pr. 100 g eller 100 ml. Angivelse pr. portion finder Landbrug & Fødevarer problematisk, da portionsstørrelser ikke er standardiseret, og den enkelte fødevares andel i kosten er vidt forskellig i medlemsstaterne. I forbindelse med drøftelsen på rådsmødet i juni 2010 fremhæver Landbrug & Fødevarer, at i forhold til de to diskussionspunkter finder de umiddelbart, at der hverken er behov for krav til minimumsskriftstørrelse eller for yderligere at specificere ansvarsfordelingen i fødevarekæden ud over, hvad der fremgår af fødevareforordningen. Det vil således være det praktisk-lade-sig-gøre-lige, der sætter rammerne for, hvordan skriftstørrelsen konkret kan udformes. For så vidt angår spørgsmålet om ansvarsfordeling henviser Landbrug & Fødevarer til, at fødevareforordningen tydeligt sætter rammerne herfor. Landbrug & Fødevarer henstiller yderligere til, at såfremt temaet om næringsdeklaration kommer til drøftelse på rådsmødet, er det vigtigt, at man fra dansk side fastholder sin holdning om, at obligatorisk angivelse af næringsstoffer angives pr. 100 ml/100g. Såfremt temaet om oprindelsesmærkning kommer til drøftelse på rådsmødet, er det ligeledes vigtigt, at man fra dansk side fastholder sin holdning om, at en sådan angivelse bør ske efter de gældende regler. Det vil sige som altovervejende hovedregel som en frivillig foranstaltning. Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter ønsker, at undtagelsen af øl, vin og spiritus fra kravet om mærkning med ingrediensliste og næringsdeklaration bør udvides til alle former for alkoholholdige produkter, herunder frugtvin og aromatiseret vin. Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i høringssvaret, at det er uhensigtsmæssigt at indføre et krav om allergenmærkning for ikke-færdigpakkede fødevarer, idet der på produktionsstedet kan ske kontaminering af fødevaren. Endvidere anføres, at kravet om en minimumsskriftstørrelse på 3 mm og de samlede obligatoriske informationer, der skal gives på forsiden af produktet, vil kræve uforholdsmæssigt meget plads på emballagen, således at der kun efterlades lidt plads til at beskrive produktet. Dansk Erhverv støtter, at ingrediensmærkning af alkohol er undtaget fra forordningsforslaget. Endeligt påpeges det, at der skal udvises varsomhed med frivillig mærkning af oprindelsesland, idet det kan hindre den frie varebevægelighed. 13

14 Dansk Erhverv, støttet af Horesta, anfører i supplerende høringssvar, at der har hersket stor forvirring om forslagets konsekvenser for ikke-færdigpakkede fødevarer. Ikke mindst krav til ikkefærdigpakkede fødevarer og måltider samt fødevarer produceret i delikatesseafdelinger, fiskeafdelinger og slagterafdelinger i supermarkeder, fiskebutikker og restauranter, er afgørende for, hvorvidt produktionen fra disse erhverv kan opretholdes og hvorvidt mangfoldigheden i fødevareudbuddet bevares og udvikles. Ifølge Dansk Erhverv er det derfor helt afgørende, at forslaget ikke stiller de samme krav til mærkning af fødevarer fra disse fødevarevirksomheder som til færdigpakkede, færdigfremstillede fødevarer. Dansk Erhverv mener, at EU-regler er afgørende for varernes fri bevægelighed og reel forbrugerinformation. Imidlertid er der på flere områder ikke tale om forenkling af de horisontale mærkningsregler i forordningsforslaget og de administrative, og ifølge Dansk Erhverv skal de administrative byrder for myndigheder og virksomheder være helt centrale i forbindelse med udarbejdelsen af forordningen. I forbindelse med drøftelserne på rådsmødet i juni 2010 bemærker Dansk Erhverv, støttet af Horesta, om de to afgrænsede problemstillinger, at med hensyn til kriterier for læsbarhed og minimumsskriftstørrelse er Dansk Erhverv positiv overfor ensartede mærkningsordninger, der er troværdige og let forståelige for forbrugerne. Informationerne skal være læsbare, men et krav om en minimumsskriftstørrelse er for rigidt. Dansk Erhverv anbefaler derfor, at kriteriet skal være, at teksten skal være læsbar, deklarationen skal være tydelig og let læselig og tekst og symboler skal være i en farve, der afviger fra baggrunden. Med hensyn til ansvarsfordelingen i fødevarekæden mener Dansk Erhverv, at ansvaret for mærkning skal ligge hos producenten af produktet. Dansk Erhverv fremhæver, at forslaget til mærkningsforordningen ikke er klar på dette punkt. Dansk Erhverv anfører desuden, at for detailvirksomheder, der fremstiller fødevarer til den endelige forbruger er det helt afgørende, at oplysningspligten med hensyn til indhold af allergener begrænses til at omfatte de ingredienser, der er direkte tilsat fødevaren, samt at oplysningspligten kan opfyldes gennem mundtlig besvarelse af kundens forespørgsel. Dansk Erhverv bemærker afslutningsvis, at der fortsat er mange uafklarede elementer i de politiske forhandlinger om den kommende mærkningsforordning. Derfor er det svært at vurdere konsekvenserne for erhvervslivet, og særligt for de erhvervsdrivende, som baserer deres udbud på fødevarehåndværket og det varierede udbud såsom restauranter, take-away, delikatesseafdelinger med mere. Dansk Erhverv opfordrer derfor til at de administrative konsekvenser følges nøje også i løbet af de videre forhandlinger. Desuden fremhæver Dansk Erhverv, at kriterierne for hvorvidt de nye kommende mærkningsregler overholdes, for eksempel behov for europæiske toleranceværdier til brug for udarbejdelse af næringsdeklarationer, vil være afgørende for kontrollens omkostninger. Danmarks Biavlerforening anfører i høringssvaret, at mærkning med oprindelsesland burde være obligatorisk. Dog kan foreningen tilslutte sig udformningen, som den er nu, i og med det er foreningens synspunkt, at forslaget åbner for muligheden af supplerende nationale bestemmelser om obligatorisk oprindelsesmærkning, såfremt der er relevant dokumentation (herunder forbrugerpræferen- 14

15 cer) herfor. Foreningen mener derfor, at der er mulighed for at kræve oprindelsesmærkning på honning, begrundet i det faktum, at den danske forbruger er villig til at betale en merpris for honning af dansk oprindelse. Endvidere er foreningen af den opfattelse, at der vil opstå et problem i forhold til at bevare det danske krav om advarsel mod at give honning til spædbørn. Foreningen går ud fra, at honning er undtaget fra kravet om næringsdeklaration. Håndværksrådet (HR) støtter overordnet forsøget på at harmonisere og forenkle mærkningsreglerne, men er af den opfattelse, at det foreliggende forslag er ugennemarbejdet og uigennemtænkt. Kravet om obligatoriske informationer og antallet af dem vil være særdeles byrdefuldt for især små og mellemstore virksomheder. HR mener ikke, at den øgede informationsmængde er særlig forbrugervenlig. HR mener desuden, at definitionen af færdig-pakket fødevare er uhensigtsmæssig. Tillige mener HR, at det vil være problematisk at gennemføre kravene om, at informationerne skal anføres på forsiden af pakningen, når der samtidig skal anvendes en skrifttype på minimum 3 mm. HR kan generelt ikke støtte en mærkning på forsiden af emballagen, da det håndværksmæssige præg derved går tabt. Håndværksmæssig produktion af fødevarer hos f.eks. bager- og slagterforretninger bør generelt undtages fra kravet om obligatorisk næringsdeklaration og mærkning med allergene ingredienser. Der bør i givet fald indrømmes en længere overgangsfrist til dette end de foreslåede 3 år. Bryggeriforeningen er generelt af den opfattelse, at det er positivt, at reglerne nu samles i ét regelsæt. Det pointeres, at begreberne oprindelsesland og herkomstland bør afstemmes, således at der kun anvendes ét af begreberne i forordningsteksten, idet det ellers kan forekomme vildledende. Derudover vil kravet om en minimumsskriftstørrelse ikke være hensigtsmæssigt, idet det bør være den samlede udformning af emballagen, der skal vurderes. Kravet om skriftstørrelse vil medføre, at mærkningen i nogle tilfælde vil optage en meget stor del af pladsen på emballagen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt. Foreningen støtter kravet om obligatorisk næringsdeklaration, idet en række forhold angående de fastsatte udtryksformer bør afklares nærmere, og anfører videre, at angivelse af næringsstoffer i procent af referenceindtag alene bør kunne henvise til pr. portion. Uklarheder bør afklares. Foreningen er imod nationale supplerende mærkningsordninger, idet disse vil hæmme et velfungerende indre marked. De Samvirkende Købmænd (DSK) er af den opfattelse, at forslagets bestemmelse om ansvarsfordeling skal revideres, således at det bliver helt klart, hvad der er omfattet, og hvem der kan gøres ansvarlig for hvad. Endvidere mener DSK, at et krav om at gengive fyldestgørende fødevareinformation på butiksfremstillede fødevarer, som sælges færdigpakkede så vel som over disk, vil være helt uoverskueligt for erhvervet. Organisationen finder, at der mangler en angivelse af, at produkter, der er markedsført før tidspunktet for forordningens ikrafttræden, godt kan blive på markedet i flere år end de tre år, der er afsat i forordningen. Dette gælder f.eks. konserves. 15

16 Organisationen peger desuden på, at kravet om næringsdeklaration som udgangspunkt er rimeligt for industrielt fremstillede og færdigpakkede fødevarer. Butiksfremstillede fødevarer bør derimod undtages fra dette krav, dels fordi den ernæringsmæssige sammensætning af varen kan variere meget, hvilket kan give forkerte deklarationer, dels fordi opgaven er uoverkommelig. DSK mener, at protein som energigivende næringsstof skal omfattes af næringsdeklarationen. DSK kan ikke støtte, at der frit kan vælges mellem deklaration pr. 100 g/ml og pr. portion. Kun for portionspakkede fødevarer kan det være relevant at angive værdien pr. portion/pakke i stedet for pr. 100 g/ml. DSK anfører, at en angivelse alene pr. portion, der eventuelt kan fastsættes af producenten, for en pakning med flere portioner i bedste fald vil være meningsløs i værste fald vildledende og i hvert fald en forringelse i forhold til angivelse efter de nuværende regler. I supplerende høringssvar understreger DSK, at forslaget ikke indebærer en forenkling af mærkningsreglerne, idet forslaget bibeholder alle eksisterende krav og omfatter yderligere krav. Uanset om to bekendtgørelser sammenskrives til én, er der samlet set flere krav. Det angives, at forslaget vurderes at have meget betragtelige økonomiske konsekvenser for erhvervet. I forbindelse med drøftelsen på rådsmøde i juni 2010 fremhæver DSK, at det ikke er hensigtsmæssigt, at det ved salg af ikke færdigpakkede fødevarer er obligatorisk at kunne oplyse om indholdet af allergene ingredienser, da det er vanskeligt at holde de allergene ingredienser 100 % adskilt fra de øvrige ingredienser, og risikoen for utilsigtet overførsel er stor. Derudover er det nødvendigt, at færdigpakkede butiksfremstillede varer fortsat er undtaget fra kravet om mærkning med ingrediensliste og at de undtages fra kravet om en obligatorisk næringsdeklaration. Fødevarer fremstillet i detailvirksomhed, solgt i denne eller anden detailvirksomhed, pakket eller ikke indpakket, bør undtages fra kravet om en obligatorisk næringsdeklaration, da disse varer ikke fremstilles under standardiserede produktionsforhold som i en industriel produktion. DSK stiller desuden spørgsmål til, hvad indholdet er af mærkningsforslagets krav om supplerende oplysninger for specifikke typer eller kategorier af fødevarer, der har særlige egenskaber eller karakteristika. DSK finder det hensigtsmæssigt, at mærkningen udformes således, at den er let læselig med hensyn til kontrast mellem de trykte oplysninger og baggrunden samt skriftstørrelsen. En skriftstørrelse på 3 millimeter er at ønske, men af hensyn til etikettens og fødevarens størrelse vil dette ofte resultere i, at der mangler plads på etiketten. Under forudsætning af at kontrasten er i orden, mener DSK, at en skriftstørrelse på 2 millimeter er acceptabel. Forslaget lægger op til, at næringsdeklarationen skal gøres obligatorisk med visse undtagelser. DSK ser frem til en præcisering af disse undtagelser, og foreslår, at fødevarer fremstillet i detailvirksomhed, solgt i denne eller anden detailvirksomhed, pakket eller ikke indpakket, undtages fra kravet om en obligatorisk næringsdeklaration. DSK støtter, at næringsdeklarationen oplyses pr. 100 g/ml evt. suppleret med oplysning pr. portion såfremt der er tale om realistiske portionsstørrelser. En fødevare, der indeholder flere portioner, bør ikke kunne nøjes med at oplyse næringsdeklarationen pr. portion. 16

17 Vedrørende ansvarsfordeling for mærkning af fødevarer mener DSK, at den producent/leverandør/importør, der først markedsfører fødevaren i EU, er den ansvarlige for mærkningen, og de efterfølgende led kun er ansvarlige for forhold, som de har indflydelse på. Det vil sige, at en grossist og en detailbutik ikke kan holdes ansvarlig for den mærkning, en producent har sat på eller mangler at sætte på. DSK fremhæver, at dette stemmer med Fødevarestyrelsens princip om kontrol ved kilden; det vil sige hvor fejl i givet fald opstår og kan korrigeres. DSK bemærker afslutningsvis, at de ikke mener, at resultatet af sammenskrivningen af de to forordninger og de nye krav samlet set giver en nettoeffekt på 0, hverken for erhvervet eller for kontrollen, da forslaget bibeholder alle eksisterende krav og omfatter yderligere krav, derved bliver der samlet set flere krav, der skal overholdes, kontrolleres og verificeres. DI Fødevarer er overordnet positivt indstillet over for Kommissionens begrundelse for at indføre forordningen, men er bekymret over, at der åbnes for indførelse af nationale mærkningsordninger. Dette forekommer at være i strid med intentionen om at harmonisere området. DI er af den opfattelse, at kravet om en minimumsskriftstørrelse på 3 mm er for vidtgående og ikke formålstjenstligt, samt at det vil udgøre en stor byrde for industrien. DI finder det meget positivt, at forslaget indeholder krav om næringsdeklaration af energi, fedt, mættede fedtsyrer, kulhydrat (inkl. sukkerarter) og salt, samt at disse skal angives som en procentdel af fastsatte referenceindtag. DI mener dog, at det bør være valgfrit, om den obligatoriske næringsdeklaration angives på forsiden (i det primære synsfelt) eller på bagsiden af pakningen. DI anbefaler, at kun de næringsstoffer, der anprises, skal deklareres som supplement til den obligatoriske næringsdeklaration. DI mener, at næringsdeklaration for produkter, der skal tilberedes før brug, bør gives for det færdigt tilberedte produkt (ikke som produktet sælges). DI foreslår, at næringsdeklaration pr. 100 g/ml skal være standard på flerportionspakker, med mulighed for angivelse pr. portion som supplement. Omvendt bør angivelsen pr. portion anvendes som standard for individuelle portionspakker med mulighed for angivelse pr. 100 g/ml som supplement. DI finder det stærkt beklageligt, at forordningsforslaget indeholder muligheder for nationale, ikke-bindende ordninger for supplerende udtryksformer i næringsdeklarationen. DI opfordrer kraftigt til, at Danmark arbejder for, at bestemmelsen udgår af forslaget. Det er DI grundlæggende holdning, at nationale bestemmelser vil underminere forordningens bestræbelser på ensartede regler i EU, og opfordrer til restriktiv administration af muligheden. DI Fødevarer har i øvrigt yderligere bemærkninger, herunder til bilagene. Der efterspørges en definition på kostfibre og mulighed for kun at angive energiværdi. Det påpeges, at protein ikke er omfattet af kravet om obligatorisk næringsdeklaration. DI Fødevarer bemærker i supplerende høringssvar, at såfremt der skal være en fast værdi på størrelsen af skriften foreslås det, at denne fastsættes på 1 mm. Endvidere opfordrer DI Fødevarer til, at mærkning pr. portion i forhold til det anbefalede daglige behov ( GDA mærkningen) bør reguleres i forordningen og skal være frivillig for producenterne at anvende. GDA mærkningen bør kunne angives pr. portion, idet dette gør oplysningerne i næringsdeklarationen pr. 100 g/ml nemmere at forstå for forbrugerne. De eksisterende portionsstørrelser er primært fastsat af den europæiske fødevareindustris paraplyorganisation, CIAA, således at der sikres ens portionsstørrelser i hele EU. For at sikre Kommissionens og medlemsstaternes indflydelse på portionernes størrelse støtter DI Føde- 17

18 varer, at disse efterfølgende fastsættes i komitologi. DI Fødevarer støtter de i bilaget angivne reference-værdier, som EFSA har vurderet og fundet i orden. Der henvises i den forbindelse til, at undersøgelser (bl.a. EUFIC undersøgelsen fra november 2008 og YouGov Zaperas undersøgelse fra marts 2009) viser, at forbrugerne både i Danmark og i mange andre lande kan bruge GDA til at vælge det bedste produkt, når de vises to ensartede produkter med forskellig GDA på. DI Fødevarer fremhæver i forbindelse med drøftelsen på rådsmøde juni 2010, at med hensyn til læsbarhed er det DI Fødevarers holdning, at det er tilstrækkeligt, at der er et krav om læsbarhed. DI Fødevarer vurderer, at et krav om en skriftstørrelse på 3 mm er for vidtgående, desuden er det ikke kun skriftstørrelsen, der kan påvirke læsbarheden. Såfremt der skal være en skriftstørrelse finder DI Fødevarer, at 1 mm er tilstrækkeligt til at sikre læsbarheden. Med hensyn til spørgsmålet om ansvarsfordelingen er det DI Fødevarers holdning, at EFdomstolens dom C 185/05 er for vidtgående, idet en forhandler, der blot markedsfører varen i den stand, som den er blevet leveret fra producenten, ifølge dommen kan blive ansvarlig for overensstemmelse mellem mærkningen og indholdet af varen. DI Fødevarer støtter, at det præciseres i lovgivningen, at den, der først markedsfører produktet er ansvarlig for overensstemmelse mellem mærkning og indhold, jf. forslagets artikel 8, stk. 3. Der lægges i den forbindelse vægt på, at ansvaret skifter, når der foreligger en kontrakt på leverance på en vare, for eksempel i tilfælde af en private label kontrakt. Det bør endvidere præciseres eller eksemplificeres, hvad forhandleren kan drages til ansvar for, jf. forslagets artikel 8, stk. 4. Forbrugerrådet anfører, at den foreslåede ændring af den generelle vildledningsbestemmelse vil medføre en svækkelse af bestemmelsen. Forbrugerrådet finder det positivt, at der i forslaget indføres krav om obligatorisk ernæringsmærkning på forsiden af pakningerne. Mærkningen skal dog altid være baseret på en angivelse pr. 100 g/ml, da dette giver forbrugerne den bedste mulighed for at sammenligne produkter. Dette er blandt andet understøttet af den store forbrugerundersøgelse om næringsdeklarationer under Nordisk Ministerråd (blandt andet rapporten Tema Nord 2004:508). En angivelse af indholdet pr. portion med tilhørende sammenligning med det daglige behov er meget usikre størrelser, som efter Forbrugerrådets mening i mange tilfælde vil vildlede forbrugeren. Forbrugerrådet mener, at det er helt afgørende, at Danmark arbejder for at bevare den hidtidige danske position om, at næringsdeklarationer i tabelform skal være obligatoriske. Kun obligatorisk mærkning giver forbrugeren en reel mulighed for at sammenligne produkter. Forbrugerrådet mener, at fødevarerne skal forsynes med en obligatorisk og standardiseret næringsdeklaration, hvor indholdet af næringsstoffer ( den lange deklaration ) altid skal angives pr. 100 g/ml. Næringsdeklarationen skal give transparens, og derfor skal alle energigivende stoffer omfattes (dvs. inkl. protein). Informationerne er til den interesserede forbruger eller den, som har særlige behov (f.eks. diabetes). En hjørnesten i denne deklaration er angivelsen af indhold pr. 100 g/ml. Forbrugerrådet mener, at Danmark skal arbejde for, at der som supplement hertil skal indføres et obligatorisk europæisk ernæringsmærke baseret på Spismærket. Forbrugerrådet finder forslaget om, at ernæringsmærkningen på forsiden af pakken kan angives pr. portion og sættes op mod det anbefalede daglige behov, hvilket svarer til industriens mærknings- 18

19 ordning GDA, problematisk. Mærkningsformen kan i mange tilfælde være vildledende, da de grundlæggende værdier portionsstørrelse og dagligt behov varierer meget fra person til person. Forbrugerrådet mener ikke, at det er muligt at finde en løsning ved at justere på disse værdier, så man undgår vildledning. Derfor kan den foreslåede mærkningsform ikke udgøre en meningsfuld og vejledende ernæringsmærkning og bør derfor ikke anvendes som sådan. De foreslåede referenceindtag er særligt problematiske for så vidt angår børn og sukker. Forbrugerrådet fremhæver i forbindelse med drøftelsen på rådsmøde juni 2010, at Forbrugerrådet anser delene i mærkningsforslaget om næringsdeklarationer som de vigtigste. Forbrugerrådet mener, at det er helt afgørende og fundamentalt, at der kommer obligatoriske næringsdeklarationer i tabelform eller lignende med angivelse af indhold pr. 100 g/100 ml. Indholdet bør svare til, hvad der i dag kendes som den lange næringsdeklaration, dvs. angivelse af energi, fedt, heraf henholdsvis mættet og umættet fedt, protein, kulhydrater, heraf sukkerarter, salt og kostfibre (hvis relevant). Forbrugerrådet mener, at %GDA-mærkning (mærkning pr. portion relateret til daglige referenceværdier) grundlæggende er vildledende på mange produkter, særligt på produkter med et højt indhold af tilsat sukker, på produkter hvor der ikke er en oplagt portionsstørrelse samt på børneprodukter. Derfor ser Forbrugerrådet helst, at %GDA-mærkning forbydes helt. Hvis %GDA-mærkning alligevel skal tillades, er det afgørende, at den bliver frivillig og altid et supplement til 100g/100mlmærkningen, at den alene kan angives i næringsdeklarationstabellen, at portionsstørrelserne er realistiske og at %GDA for sukker angives både for total og tilsat sukker eller alternativt udgår Forbrugerrådet mener, at det er vigtigt, at det præciseres, hvad der menes med realistiske portionsstørrelser. Forbrugerrådets holdning er, at realistiske portionsstørrelser bør indebære, at portionsstørrelsen altid skal svare til pakkestørrelsen, hvis det er realistisk, at den bliver spist af én person inden for en rimelig periode. For at afgøre dette skal følgende faktorer vurderes: den faktiske pakkestørrelse, emballagetypen, mærkningen, hvordan produktet markedsføres og hvor det typisk sælges. Hvis det bliver nødvendigt at definere portionsstørrelser for pakker med flere portioner, skal portionsstørrelsen være i overensstemmelse med det typiske faktiske indtag kendt fra kostundersøgelser og lignende. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at der er store variationer imellem hvad folk spiser, og derfor vil en defineret portionsstørrelse ofte afvige meget fra det faktiske indtag. Desuden må der aldrig anvendes vejledende/anbefalede portioner, da disse ofte er mindre end hvad folk reelt spiser, og at denne forskel ikke kan formidles via en GDA-procent. Forbrugerrådet ønsker i den forbindelse at bemærke, at de foretrækker, at portionsstørrelsen altid svarer til pakkestørrelsen (eller udelades af mærkningen), da man så ville undgå ovenstående overvejelser. Forbrugerrådet mener, at det bedste for forbrugerne ville være, hvis man kunne udvikle et fælles, obligatorisk EU-ernæringsmærke med et fortolkende element (som Spismærket eller Nøglehulsmærket) og opfordrer Danmark til at arbejde for dette. Det ser imidlertid ud til at være urealistisk at inkludere et sådant mærke i mærkningsforordning. Forbrugerrådet mener derfor, at man i mellemtiden bør tillade nationale mærkningsordninger, så der bliver mulighed for at få udviklet en best practise. Der bør indføres en bestemmelse i mærkningsforordningen om, at Kommissionen efter et be- 19

20 stemt antal år evaluerer eksisterende nationale mærkningsordninger med henblik på at indføre et EU-mærke. Ernæringsprofiler for fødevarer, der kan ernærings- og sundhedsanprises, er en del af forordning 1924/2006. De er imidlertid blevet aktuelle i forbindelse med behandlingen af mærkningsforordningen, idet Europa-Parlamentets Miljøudvalg har foreslået at slette artiklen om ernæringsprofiler i forordning 1924/2006. Dette ville efter Forbrugerrådets opfattelse være et stort problem, fordi profilerne er afgørende for at sikre troværdigheden af ernærings- og sundhedsanprisningerne. Spørgsmålet skal til afstemning i Europa-Parlamentets plenarforsamling medio juni Selvom der ikke umiddelbart er udsigt til, at Ministerrådet er enige i at slette ernæringsprofilerne, opfordrer Forbrugerrådet Danmark til at indtage en aktiv rolle i Ministerrådet i forhold til sikring af ernæringsprofilerne. Afslutningsvis bemærker Forbrugerrådet, at Danmark bør arbejde for at der besluttes minimumsregler for skriftstørrelse. Et absolut minimumskrav bør være en x-højde på 1,2 mm. Derudover bør der stilles krav til baggrund og kontrast. Derudover skal ansvarsfordelingen i fødevarekæden opretholdes i overensstemmelse med bestemmelserne i Fødevareforordningen, da dette vil give den bedste forbrugerbeskyttelse. Desuden bør Danmark arbejde for oprindelsesmærkning af råvarer og hovedingredienser i sammensatte fødevarer, datomærkning med fremstillings/produktionsdato og dato for mindste holdbarhed/sidste anvendelsesdato, samt at alle drikkevarer indeholdende alkohol skal mærkes efter de samme regler som øvrige føde- og drikkevarer. Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD) anfører, at det vil være praktisk umuligt for erhvervet at gennemføre de mærkningskrav, der er fremsat i forordningsforslaget. Foreningen kan derfor ikke støtte forslaget i den nuværende form. V&S Distillers påpeger, at en minimumsskriftstørrelse på 3 mm vil være til stor gene for alkoholindustrien. Dette på baggrund af, at de mærkater, der typisk anvendes, er relativt små, hvorfor en stor del af pladsen vil være optaget af de obligatoriske oplysninger. Derudover er man forundret over, at alkoholholdige drikke som f.eks. frugtvin er omfattet af forordningen, mens vin, øl og spiritus er undtaget. Danish Meat Association (DMA) bemærker, at udformningen af de krav, der stilles til mærkning af fødevarer, har stor betydning for deres medlemsvirksomheder, og at det er væsentligt, at der er letforståelige og entydige regler, særlig når EU-regler fremadrettet udformes som en forordning, der skal anvendes direkte. DMA finder generelt, at forslaget er for kompliceret til, at en virksomhed umiddelbart kan anvende teksten til at udføre korrekt mærkning efter. Det kan ikke støttes, at nationalstaterne kan indføre nationale bestemmelser, da dette er imod hele harmoniseringsideen og den frie varebevægelighed. DMA mener, at en obligatorisk næringsdeklaration skal omfatte de klassiske næringsstoffer energi, fedt, kulhydrat og protein, men at der ikke er behov for, at næringsdeklarationen obligatorisk skal anføres i en paknings primære synsfelt. Næringsindholdet skal kunne anføres som typisk værdi, så fødevarer med naturlig variation i indholdet af næringsstoffer også kan deklareres. Ved indførelse af obligatorisk næringsdeklaration som foreslået, indføres et GDA-lignende system, hvilket ikke kan støttes. DMA mener ikke, at GDA giver god forbrugerinformation og fin- 20

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0040 Bilag 4 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 3.1/2.1/Fødevarestyrelsen Den 18. marts 2008 FVM 518 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: Fødevarestyrelsen/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-0104/Dep. sagsnr. 11757 Den 28. september 2011 FVM 929 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del Bilag 24 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 11. oktober 2013 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. - 7. december 2010

SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6. - 7. december 2010 Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3053 - beskæftigelse m.v. Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 17. november 2010 FVM

Læs mere

Notat til Folketingets Europaudvalg

Notat til Folketingets Europaudvalg Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 68 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Fødevarepolitisk kontor/2.1 Den 9. januar 2008 FVM 480 Notat til Folketingets

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 141 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. februar 2015 Sagsnr.: 99 FVM 374./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2.12.2011 2011/0156(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse til Udvalget om

Læs mere

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område

KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den 11-12. juni 2007 Sager på Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 377 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 31. maj 2007 KOMMENTERET DAGSORDEN Rådsmøde (Landbrug og Fiskeri) den

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0090 Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 2. maj 2007 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGET Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets Forordning om ændring

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 154 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 6. december 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0125 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender 19. januar 2006 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om Europa-Parlamentets og Rådets forordning

Læs mere

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186

Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige værnemidler, KOM (2014) 186 Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14 ERU Alm.del Bilag 245 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 24. april 2014 Forslag til Europa-Parlaments og Rådets forordning om personlige

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 187 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/2. afd., 2. kt./ 2. afd., 1. kt. J.nr.: 2296 Den 31. januar 2007 MMO/LOUJ/EMFJ FVM 412

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2995 - Landbrug og fiskeri Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Samlenotat (Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, det Europæiske Økonomiske og Sociale

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2009-20-24-00055/Dep. sagsnr. 8959 Den 6. oktober 2011 FVM 932 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag

Læs mere

Grund- og nærhedsnotat

Grund- og nærhedsnotat Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0627 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat Kulturministeriet, 8. januar 2016 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 28 Offentligt Europaudvalget og Fødevareudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 18. marts 2010 Nye og gældende EU-regler for

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Foder og Fødevaresikkerhed Sagsnr: 26761 Dato: 1. juli 2014 FVM 300 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til ændring af

Læs mere

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg

Notat om forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg MILJØstyrelsen Jord & Affald MST/dokca 9. juli 2008 GRUNDNOTAT til FOLKETINGET Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 34 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enhed/Kontor: NaturErhvervstyrelsen/Center for Jordbrug Sagsnr.: 12-41811-000002/Dep. sagsnr. 7570

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 167 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 13. februar 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE-

SKRIFTLIG FORELÆGGELSE AF RÅDSMØDE (LANDBRUG OG FISKERI) DEN 15.-16. DE- Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3137 - landbrug og fiskeri Bilag 6 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1 Kontoret for europapolitik og internationale relationer Den 14. december 2011

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2012-13 EUU alm. del Bilag 7 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2010-20-24-02188/dep. sagsnr. 15256 Den 4. oktober 2012 FVM 075 GRUNDNOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2009 Rådsmøde 2978 - uddannelse m.v. Bilag 2 Offentligt Indenrigs- og Socialministeriet International J.nr. 2009-5121 akj 28. oktober 2009 Samlenotat om EU-Komissionens forslag om et europæisk

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 11. juli 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 11. juli 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 339 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 5. juli 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes.

De vigtigste ændringer er: at regler, der beskytter kontraktvilkår i aftaler mellem leverandører og forhandlere, afskaffes. Erhvervsudvalget 2009-10 ERU alm. del Bilag 131 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 2.februar 2010 Kommissionens forordning (EU) om anvendelse af Traktatens artikel 101, stk. 3, på kategorier

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 474 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed Sagsnr.: 2011-20-762-000059 Den 8. juni 2012 FVM 038 GRUNDNOTAT TIL

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6.-7. december 2012

SAMLENOTAT Rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyttelse) den 6.-7. december 2012 Europaudvalget 2012 Rådsmøde 3206 - Beskæftigelse m.v. Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 15. november 2012 FVM 084 SAMLENOTAT

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del Bilag 463 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 9614 Den 24. juni 2011 FVM 901 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 415 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, 7. og 9. kontor, dep 3.1 og 2.1 Sagsnr.: dep 13175 Den 2. september 2008

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 26157 Den 15. maj 2014 FVM 273 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Kommissionens beslutning

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 575 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Lanbrug Den 11. juli 2006 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig.

Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private selskab, KOM (2008) 396 endelig. Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 275 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 28. august 2008 /Ro-E&S Forslag til Rådets forordning om statutten for det europæiske private

Læs mere

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B

10456/14 bb/bmc/ams/hsm 1 DGB 1 B RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 10. juni 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2014/0014 (COD) 2014/0013 (NLE) 10456/14 AGRI 406 AGRIFIN 90 AGRIORG 96 CODEC 1393 NOTE fra: til: Formandskabet

Læs mere

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag

Kommissionen har den 1. december 2011 fremsendt et direktivforslag Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0793 Bilag 1, KOM (2011) 0794 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 21. december 2011 Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU)

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) L 304/18 Den Europæiske Unions Tidende 22.11.2011 EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Bilag 587 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208/Dep. sagsnr. 14890 Den 25. september 2009 FVM 695 REVIDERET

Læs mere

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender SAMLENOTAT

Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender SAMLENOTAT Europaudvalget, Europaudvalget KOM (2003) 0424 - Bilag 1,KOM (2003) 0671 - Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Den 27. april 2006 SAMLENOTAT Forslag Forslag Forslag til

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 317 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 6. kontor / Sagsnr.: 2004-20-24-01595 Dep. sagsnr. 14890 Den 7. april 2009 FVM 649 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2005 2663 - beskæftigelse m.v. Bilag 4 Offentligt F i o I s t r æ d e 1 7 E P o s t b o k s 2 1 8 8 2663 - DeSK2eftIgelse m.v. - Bilag 4 T e l e f o n 7 7 4 1 7 7 4 1 a T e I e fa x 7 7

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2014-29-221-02063/Dep sagsnr: 24109 Den 31. januar 2014 FVM 229 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget EUU alm. del - Bilag 344 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet/2. afd., 2. kt. J.nr.: PD 06-201/EU17-000006/ Den 6. juli 2006 MMO/ FVM 378 NOTAT TIL

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 39

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Sagsnr.: 39 Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 230 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 11. april 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0618 Bilag 3 Offentligt REVIDERET GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv 98/8/EF

Læs mere

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen.

Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 14, stk. 1, litra a i pesticidrammeforordningen. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/BRL Sagsnr.: 2014-29-221-02102/Dep sagsnr: 24728 Den 17. februar 2014 FVM 244 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Kontor for husdyrsundhed/ Dep. 3.1 og 2.1 Sagsnr.: 2008-20-762-01640/ Dep sagsnr. 13650 Den 20. november 2008 Initialer HCHR/MBG/TAER FVM 607 NOTAT TIL FOLKETINGETS

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0216(COD)

EUROPA-PARLAMENTET UDKAST TIL UDTALELSE. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi FORELØBIG 2002/0216(COD) EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 27. januar 2003 FORELØBIG 2002/0216(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Industripolitik,

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 375 Offentligt Notat Kemikalier J.nr. 001-06878 Ref. FJE/VJO Dep-kirst GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens forslag om ændring af Europa-Parlamentets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen, Kemi og Fødevarekvalitet Sagsnr.: 2012-29-221-01530/Dep. sagsnr. 18351 5. december 2012 FVM 104 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0457 Bilag 2 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 6. marts 2006 JR/JEV Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om

Læs mere

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008.

Forslaget er sat til afstemning på dagsorden for mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 23. juni 2008. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 334 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 18. juni 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Center for Fiskeri Sagsnr.: 2012-02679 27. september 2012 FVM 071 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Dyresundhed/Veterinærenheden/EUenheden Sagsnr.: 2012-20-221-01216 Den 2. april 2012 FVM 021 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del Bilag 276 Offentligt D ELEGERET RE TSAKT - NOTAT 13. marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Notat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der supplerer

Læs mere

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 28. september 2015 (OR. en) 12428/15 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 25. september 2015 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: DENLEG 122 AGRI 493 SAN 302 DELACT 124 Jordi

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 6. oktober 2008 Sagsnr.: 39

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den 6. oktober 2008 Sagsnr.: 39 Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering forslag til Kommissionens beslutning om tilladelse til markedsføring

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011

Forslaget forventes sat til afstemning i den regulerende komite d. 24. oktober 2011 Europaudvalget 2011-12 EUU alm. del Bilag 39 Offentligt K O MI TES AG N O T AT T I L FOLKE TI NGET KLIMA-, ENERGI- & BYGNINGS- MINISTERIET 17. oktober 2011 J.nr. 3401/1001-3418 Ref. BjH/KRGKA Energieffektivisering

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen 6. kontor/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-2301-00738/Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. marts 2011 FVM 886 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor --- I Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV af 30. juni 1994 om sødestoffer til brug i levnedsmidler (EFT

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER

SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER SENESTE NYT OM FØDEVARER TIL SÆRLIGE FORBRUGERGRUPPER Fødevarestyrelsen giver her en guide til, hvordan fødevarer til særlige forbrugergrupper bliver reguleret i fremtid. Virksomhederne kan her læse om

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A

5560/14 ADD 1 lao/js/mc 1 DG E 2 A RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 17. marts 2014 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2011/0398 (COD) 5560/14 ADD 1 AVIATION 15 ENV 52 CODEC 149 UDKAST TIL RÅDETS BEGRUNDELSE Vedr.: Rådets førstebehandlingsholdning

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/GUH Sagsnr.: 2013-29-221-01725/Dep sagsnr: 20417 Den 18. april 2013 FVM 139 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Læs mere

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri

Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 246 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug Den 22. juni 2005 og Fiskeri./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 337 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 337 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2008-09 FLF alm. del Bilag 337 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. juli 2009 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne

Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fødevareinformation til forbrugerne Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg 7. marts 2008 LRA/hab/tsk lra@danskerhverv.dk Att.: Jørgen Bender-Pedersen Mail: jbep@fvst.dk Dansk Erhvervs svar på høring over forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 550 Offentligt Notat til Folketingets Europaudvalg om delegeret retsakt om energimærkning af professionelle lagerkølemøbler KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING

Læs mere

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001

GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 229 Offentligt GRUNDNOT AT 20. marts, 2009 J.nr. 2504/1224-0001 Grundnotat om forslag fra EU-kommissionen om forordning der implementerer direktiv 2005/32/EF

Læs mere

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2006 2765 - transport, tele og energi Bilag 1 Offentligt S AM L E N OT AT 8. november 2006 J.nr. Ref. SVF/PEN Energidelen af rådsmøde (Transport, Telekommunikation og Energi) den 23. november

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer 18.1.2007 L 12/3 BERIGTIGELSER Berigtigelse til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer ( L 404 af 30. december

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt. Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (2. samling) FLF alm. del - Bilag 408 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 1. september 2008 Sagsnr.: 39./. Vedlagt fremsendes

Læs mere

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING

***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Konsolideret lovgivningsdokument 14.12.2011 EP-PE_TC1-COD(2010)0298 ***I EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING fastlagt ved førstebehandlingen den 14. december 2011 med henblik på vedtagelse

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del Bilag 399 Offentligt Notat til Folketinget om ecodesignkrav til professionelt køleudstyr KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) No /.. of XXX der implementerer Europa-Parlamentet

Læs mere

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til

ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN. Ledsagedokument til EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.6.2011 SEK(2011) 763 endelig ARBEJDSDOKUMENT FRA KOMMISSIONENS TJENESTEGRENE RESUMÉ AF KONSEKVENSANALYSEN Ledsagedokument til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

Læs mere

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket

Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup. Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Ref Susanne Kofoed Dato 28. marts 2014 Side 1 af 7 Fødevarestyrelsen Stationsparken 31-33 2600 Glostrup Vedr.: høring over udkast til bekendtgørelse om anvendelse af Nøglehulsmærket Med henvisning til

Læs mere

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til

1. Resumé Kommissionen har fremlagt et forslag til forordning om energimærkning af ventilationsenheirektivet, som er et rammedirektiv, der har til Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 103 Offentligt N OTAT TIL FOLKETINGE T E U ROPAUDVAL G 29. november 2013 J.nr. 2676/1955-0012 Ref. BJH D ELEGERET RE TSAKT Grund- og nærhedsnotat

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret.

Meddelelsen indeholder ikke umiddelbart forslag, der påvirker dansk ret. Skatteudvalget 2012-13 SAU alm. del Bilag 58 Offentligt Notat Grund- og nærhedsnotat om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Mod

Læs mere

Forslag. til. (Aromastoffer, aldersgrænser for salg af tobak og udstilling af tobaksvarer på tobaksudsalgssteder)

Forslag. til. (Aromastoffer, aldersgrænser for salg af tobak og udstilling af tobaksvarer på tobaksudsalgssteder) L 139 (som fremsat): Forslag til ændring af lov om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, lov om forbud mod salg af tobak og alkohol til personer under 16 år og lov om forbud mod tobaksreklame

Læs mere

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion

Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion 10. november 2016 Vejledning om kommunikation omkring salt og saltreduktion Indledning Danskerne spiser generelt for meget salt, hvilket har uheldige sundhedsmæssige konsekvenser. Det meste salt fås fra

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del Grundnotat 475 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00208 Dep. sagsnr. 14890 Den 9. juli 2009 FVM 676 NOTAT

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0471 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

Læs mere

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer Udkast (april 2012) Vejledning om næringsdeklaration af fødevarer (i henhold til forordningen nr. 1169/2011 om fødevareinformation til forbrugerne) Kapitel 1 Indledning, ikrafttrædelse og anvendelse Indledning

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 15. oktober 2009. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Bilag 4 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 8. oktober 2009 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002

Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EU-sekr. 7. marts 2002 Europaudvalget 2001-02 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 427 Offentligt Modtaget via elektronisk post. Der tages forbehold for evt. fejl Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Europaudvalget

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0571 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16-11-2010 OK 4/0405-0300-0037 /JH Kommissionens grønbog om øget anvendelse af elektronisk baserede offentlige

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 734 Offentligt Notat J.nr. MST-771-00018 Ref. JESJU/LLN/KAVJE Den 8. september 2010 NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommissionens

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/Kemi og Fødevarekvalitet Dep sagsnr.: 26424 GUH Den 6. juni 2014 FVM 285 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag III

Læs mere

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet

KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013. Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 160 Offentligt KOMITÉSAG - NOTAT 5.marts 2013 Klima-, Energi- og Bygningsministeriet Grund- og nærhedsnotat om forslag fra EU-kommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt

Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Europaudvalget 2008 2883 - landbrug og fiskeri Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den Sagsnr.: 12679 FVM 565 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af den 8. juli 2008 (Rådsmøde nr. 2883,

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 371 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 4. april 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Kemi og Fødevarekvalitet/3.1/2.1 Sagsnr.: 2011-20-221-01010 Den 17. februar 2012 FVM 014 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 53 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 23. oktober 2015 Sagsnummer: 2015-7673 MFVM 444./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering

Læs mere

Hvad skal der stå på varen?

Hvad skal der stå på varen? Varedeklarationer Hvad skal der stå på varen? Det er lovpligtigt at deklarere mad- og drikkevarer, der sælges i Danmark. Deklarationen skal være letlæselig og på dansk eller et sprog, der til forveksling

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 201 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Sagsnr.: 2009-20-221-00430/Dep. sagsnr. 3594 Den 27. januar 2010 FVM 732 NOTAT

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi

Udvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 117 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K./.

Læs mere

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 81 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 9. december 2014 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere